Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 545
Doknr.
6672357
Dato
11-04-2025
Notat om præcisering af bemærkningerne til lovforslag L 130 vedr.
visitation til støtte efter servicelovens § 85 a
I orienteres hermed om, at Social- og Boligministeriet er blevet opmærksom på
behovet for at berigtige beskrivelsen af gældende ret ift. støtte efter § 85 a i
serviceloven i bemærkningerne til lovforslag L 130 om ændring af lov om social
service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(Ændring af reglerne om sociale akuttilbud, reglerne vedrørende klageadgang
ved bortvisning fra herberger m.v. samt udvidelse af muligheden for
handlekommuneskift for borgere på herberger m.v.).
Der er på den baggrund udarbejdet vedlagte notat med en præcisering af, hvad
der er gældende ret for bevilling af støtte til en borger efter § 85 a i
serviceloven i de tilfælde, hvor borgeren efter visitation til ydelsen flytter til en
ny kommune, der bliver handlekommune for borgeren.
Jeg sender hermed notatet til udvalgets orientering.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1