Socialudvalget 2024-25
L 130 Bilag 1
Offentligt
2972068_0001.png
Enhed
Udsatte Voksne
Sagsbehandler
Bente
Brandborg/Joakim
Holst Nicolaisen
Koordineret med
Sagsnr.
2024-545
Doknr.
943925
Dato
30-01-2025
Høringsnotat over forslag til lov om ændring af lov om
social service og lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område (Ændring af reglerne om sociale
akuttilbud, reglerne vedr. klageadgang ved bortvisning
fra herberger m.v. samt udvidelse af muligheden for
handlekommuneskift for borgere på herberger m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. november 2024 til den 5.
december 2024 været sendt i høring hos:
3F
–
Fagligt Fællesforbund, Advokatrådet, Ambulatorierne i Danmark,
Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, BL - Danmarks Almene Boliger, Blå Kors
Danmark, BROEN Danmark, Brugerforeningen for aktive stofbrugere
Brugernes Akademi, Børne
–
og Kulturchefforeningen, Center for Frivilligt
Socialt Arbejde, Center for Rusmiddelforskning, Center for Socialt Udsatte
Horsens, Centerlederforeningen, CiFri
–
Netværk for forskning i civilsamfund
og frivillighed, Danner, Det Centrale Handicapråd, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkehjælp, Dansk
Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog
Forening, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Dansk,
Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd,
Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner
Det Centrale Handicapråd, Det Sociale Netværk, DUKH, Fabu,
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Selskab for
Sundhedsplejersker, Fagligt selskab for Addiktiv Sygepleje, FOA,
Fonden for Socialt Ansvar, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,
Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,
FSD - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer
i Danmark, Forening for Ledere af Offentlige Rusmiddelcentre (FLOR),
Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden), Frelsens Hær,
Frivilligrådet, FTF, Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), Gadejuristen,
Hjem til Alle, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk Kommune
(Socialtilsyn Øst), Hus Forbi, Institut for Menneskerettigheder,
KABS
–
behandlingscenter for stofbrugere, Kirkens Korshær, KFUK´s Sociale
Arbejde, KFUMs Sociale Arbejde, KL, Kofoeds Skole, Kristelig Fagbevægelse,
Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af tidligere og
nuværende Psykiatribrugere, Landsforeningen af væresteder (LVS),
Landsforeningen Lænken, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere
Lederforening for offentlige ledere i hjemløshedsindsatser, Landsforeningen for
voksne med senfølger af seksuelle overgreb (SPOR), Lev Uden Vold,
Livslinjen, Livsværk, LO, LOCHI
–
Foreningen for ledere og chefer i offentlige
hjemløshedsindsatser, LOKK
–
Landsorganisation af Kvindekrisecentre
LOS
–
de private sociale tilbud, Lægeforeningen, PLO, Psykiatrifonden, Projekt
Udenfor, Reden Vesterbro, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH),
Samvirkende Menighedsplejer, SAND, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune
(Socialtilsyn Midt), SIND, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes.
Landsforbund, Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS), Stenbroens
Jurister, TABUKA, TUBA, Ungdommens Røde Kors, Ungdomsringen
1
 L 130 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2972068_0002.png
Ventilen, VIVE
–
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,
WeShelter og Ældresagen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Blå Kors Danmark, Dansk Psykiatrisk
Selskab, Danmarks Almene Boliger (BL), Dansk Sundhed og Velfærd,
Foreningen for ledere og chefer i offentlige hjemløseindsatser, Hus Forbi,
Gadejuristen, Hjem til Alle Alliancen, Hus Forbi, Institut for
Menneskerettigheder, KFUKs Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Kommunale
Velfærdschefer, KL, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, Sammenslutningen Af
Boformer For Hjemløse i Danmark (SBH), Socialtilsyn Hovedstaden og
Stenbroens Jurister.
Der er ikke modtaget høringssvar fra øvrige parter.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer efter høringen
På baggrund af bl.a. lovteknisk gennemgang og interne overvejelser er der
foretaget følgende ændringer:
Lovforslagets § 1, nr. 1, stk. 4, udgår, da forslaget er overflødigt, idet der ikke
træffes en egentlig afgørelse om overnatning.
Lovforslagets § 1, nr. 2, justeres med henblik på at tydeliggøre, at det alene vil
være afgørelser om udskrivning i form af bortvisning fra tilbud efter
servicelovens § 110, der ikke vil kunne påklages til Ankestyrelsen.
Lovforslagets § 2, nr. 2, justeres med henblik på, at der i § 9, stk. 9 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område også henvises til den
foreslåede bestemmelse § 9, stk. 11.
Lovforslagets § 2, nr. 5, udgår, da ændringen ikke omhandler tilbud efter § 110
og at det derfor vil kræve nærmere overvejelser inden forslaget fremsættes.
4. Hovedpunkter i høringssvarene
4.1. Den forslåede hjemmel til at tilbyde overnatning på sociale akuttilbud
KL
finder det hensigtsmæssigt, at der, som det foreslås i det fremsatte
lovforslag, sker en ændring i lov om social service vedr. reglerne om sociale
akuttilbud. KL bakker derfor op om de foreslåede stykker 3 og 4.
KL
anerkender, at der er behov for at fastsætte en grænse for antallet af på
hinanden følgende overnatninger i akuttilbuddet. KL opfordrer dog til, at der
løbende følges op på kommunernes erfaringer med at tilbyde maksimalt tre
på hinanden følgende overnatninger, således at antallet af nætter på sigt
kan justeres op til fx 5 eller 7 nætter såfremt kommunerne oplever et fagligt
begrundet behov herfor.
KL
opfordrer desuden til, at kommunerne fremadrettet med 10-årsplanen for
psykiatri sikres finansiering til at kunne etablere og udbrede sociale akuttilbud
således, at de sociale akuttilbud bliver tilgængelige for borgere i alle
kommuner.
KL
mener, at det bør tydeliggøres, at sociale akuttilbud ikke må træde i
stedet for den behandling, rådgivning, hjælp eller støtte, som borgeren
er berettiget til at modtage i den regionale psykiatri enten under indlæggelse
eller ambulant, og at en borger/patient således ikke må udskrives
tidligere, end hvad vedkommende ellers ville være blevet det, fordi der
er et socialt akuttilbud til rådighed i kommunen.
2
 L 130 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2972068_0003.png
Hjem til Alle
bemærker, at mulighed for overnatning på sociale akuttilbud kan
være et relevant tilbud, hvis det er kortvarigt og ikke benyttes som erstatning
for behandling. Hjem til Alle anbefaler, at bruger af overnatning på akuttilbud
monitoreres for at sikre, at akuttilbud ikke erstatter relevante behandlingstilbud.
Kommunale Velfærdschefer
giver bl.a. udtryk for, at der kan opstå en
opgaveglidning mellem den regionale og den kommunale opgaveløsning og
savner et kommunalt økonomisk incitament til at oprette og drive pladser.
Socialtilsyn Hovedstaden
anerkender intentionerne bag lovforslaget, men har
fremhævet nogle bekymringer og overvejelser ift. til bl.a. kompetencer,
ressourcer og opfølgning.
Blå Kors Danmark
finder lovforslaget relevant for målgruppen.
Hus Forbi
kan
tilslutte sig lovforslaget.
Rådet for socialt Udsatte
kan tilslutte sig lovforslaget
og bemærker bl.a., at rådet er positiv over for, at der er en begrænsning på
antallet af sammenhængende overnatninger i akuttilbud.
SAND, Dansk Sundhed og Velfærd
og
Foreningen for ledere og chefer i
offentlige hjemløseindsatser
finder lovforslaget positivt.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet vil overveje, hvordan implementeringen af
muligheden for at tilbyde overnatning på sociale akuttilbud bedst muligt kan
understøttes, og hvordan der kan følges op på kommunernes erfaringer med
mulighed for tilbud om overnatning i op til tre døgn.
Det er nu tydeliggjort i lovbemærkningerne, at sociale akuttilbud ikke må træde
i stedet for den behandling, rådgivning, hjælp eller støtte, som borgeren er
berettiget til at modtage i den regionale psykiatri enten under indlæggelse eller
ambulant. Det fremgår i øvrigt af lovforslaget, at sociale akuttilbud ikke må
træde i stedet for den rådgivning, hjælp og støtte, som borgerens skal modtage
efter servicelovens bestemmelser.
4.2. Bortvisning fra herberger m.v. efter servicelovens § 110
Advokatrådet
bemærker, at afskæring af en eksisterende klageadgang vil
udgøre en forringelse af retssikkerheden for en gruppe meget udsatte borgere.
Advokatrådet bemærker desuden, at muligheden for at efterprøve en afgørelse
alt andet lige sikrer en større kvalitet i afgørelsen.
Ankestyrelsen
bemærker, at det er uklart, hvilke klager der fortsat ønskes
behandlet efter de hidtil gældende regler, idet styrelsen samtidig bemærker, at
begrebet ”udskrivning” ifølge lovbemærkningerne også omfatter bortvisninger.
Ankestyrelsen
påpeger desuden, at styrelsen ikke vil skulle behandle klager over
bortvisninger, der er indgivet før lovens ikrafttræden, som bestemmelsen er
formuleret. Ankestyrelsen opfordrer til, at bestemmelsen præciseres.
Blå Kors
finder det problematisk, hvis borgeren ikke har ret til at klage over
afgørelsen om bortvisning til Ankestyrelsen.
Dansk Psykiatrisk Selskab
finder det ikke som en oplagt løsning til regelforenkling
at afskære brugere fra klageadgang ved bortvisning og mener ikke, at det kan ske
med regelforenkling som eneste begrundelse.
Dansk Sundhed og Velfærd
anerkender, at fjernelse af borgerens klageret i
visse tilfælde kan være hensigtsmæssig, da bortvisning oftest sker i situationer,
hvor relationen mellem borger og herberg er blevet så belastet, at der er behov
for at reagere straks. Det gælder især i bortvisningssager, hvor trusler, vold
eller anden problematisk adfærd har truet personalets og de øvrige beboeres
sikkerhed.
3
 L 130 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2972068_0004.png
Dansk Sundhed og Velfærd
er dog bekymret for, at fjernelse af klageretten kan
blive brugt uhensigtsmæssig. Derfor foreslår Dansk Sundhed og Velfærd, at
beboere skal have mulighed for at klage til Ankestyrelsen over en bortvisning.
Foreningen for ledere og chefer i offentlige hjemløseindsatser
(LOCHI) støtter
forslaget og kvitterer positivt for, at begreberne afklares, så der ved påklage
sondres mellem indskrivninger, udskrivninger og bortvisninger.
Gadejuristen
mener, at en afgørelse om bortvisning fra et herberg skal kunne
påklages for at sikre den enkeltes retssikkerhed, da en bortvisning er en
ekstremt indgribende foranstaltning, der for den hjemløse kan sidestilles med
at blive smidt på gaden.
Hjem til Alle
anbefaler, at klageretten beholdes samt at antallet af klager og
afgørelser monitoreres med det formål at belyse, hvorvidt boformerne formår at
tilbyde støtte til borgere med komplekse problemer. Monitoreringen kan belyse,
hvorvidt der forekommer en systematik i udskrivelser hos enkelte boformer
samt hvorvidt boformerne har de nødvendige kompetencer til at støtte borgere
med komplekse problemer.
Hus Forbi
anfører, at de er bekymrede for at afskære klageadgangen over
udskrivning, da det er de mest udsatte borgere, der sjældent passer ind i
eksisterende rammer, regler og procedurer, og dem der i udvidet grad har brug
for klageadgangen. Hus Forbi skriver videre, at en afskæring af klageadgangen
ikke vil mindske herbergsledernes mulighed for at opstille husordener eller
udskrive beboere, som ikke overholder den.
Hus Forbi
bemærker desuden, at såfremt klageadgangen forsvinder, vil
mulighederne for at udvikle og italesætte den faglig praksis- og forholde sig
kritisk til den– også forsvinde. Det vil dermed også slå skår i muligheden for at
udvikle på kvaliteten af den socialfaglige praksis.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at adgangen til at klage over
afgørelser om bortvisning fra et herberg m.v. bevares. Institut for
Menneskerettigheder anfører desuden, at forslaget vil begrænse borgerens
retssikkerhed, da forslaget øger den alvorlige risiko for, at der forekommer
vilkårlighed i, hvornår en borger bortvises fra et herberg m.v.
Institut for Menneskerettigheder
gør endvidere opmærksom på, at bevarelsen
af klageadgangen ved afgørelser om bortvisning fra et herberg m.v. ikke
ændrer på, at en klage over en sådan afgørelse fortsat som udgangspunkt ikke
har opsættende virkning. Institut for Menneskerettigheder skriver desuden, at
adgangen til at klage, når en borger bortvises fra et herberg m.v., udgør en
central retssikkerhedsgaranti for at sikre, at både bortvisningen og de relevante
dele af husordenen overholder kravene i lovgivningen, herunder at bortvisning
og husorden er i overensstemmelse med borgerens grundlæggende
rettigheder.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker desuden, at det er indgribende for
en borger at blive bortvist fra et herberg m.v., da en bortvisning skaber en
alvorlig risiko for at øge udsatheden for en borger.
KFUKs Sociale Arbejde
er imod at fjerne retten til at klage over bortvisninger
fra herberger, da fjernelsen af retten vil medføre en risiko for at "besværlige"
borgere bliver udsat for vilkårlige bortvisninger eller bortvisninger på ikkesagligt
grundlag.
Kirkens Korshær
er modstander af forslaget om at fjerne hjemløses ret til at
klage over bortvisninger fra herberger.
Kommunale Velfærdschefer
skriver, at intentionen om at fjerne borgerens ret til
at klage over bortvisning fra herberger efterlader den kommunale
opgaveløsning med få handlemuligheder og beror på evnen til at samarbejde
med de almene boligselskaber om anvisningsret.
4
 L 130 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2972068_0005.png
Foreningen for ledere og chefer i offentlige hjemløshedsindsatser
(LOCHI)
mener, at det skal fremhæves, at bortvisninger ofte følges op af en nærmere
defineret karantæneperiode, mhp. at boformen på et senere tidspunkt kan
genoptage samarbejdet med borgeren.
Rådet for Socialt Udsatte
kan ikke tilslutte sig lovforslaget, da klager giver
mulighed for at rette op på fejl i institutionernes praksis og er derfor et vigtigt
værktøj til at sikre retssikkerhed. Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at
klageretten suppleres med monitorering af antallet af gange, hvor herberger
anvender retten til bortvisning, samt med stikprøveundersøgelser af
bortvisningsgrundlag. I tilfælde af overdrevet brug på enkelte tilbud, bør
socialtilsynet have mulighed for at give påbud.
Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark
(SBH) er enige i, at
bortvisning som en akut og nødvendig beslutning ikke bør kunne påklages til
Ankestyrelsen. En klageadgang kan hæmme lederens mulighed for en hurtig
og nødvendig reaktion i tilfælde af vold, trusler eller anden grov adfærd, som
gør et fortsat ophold uforeneligt med sikkerheden og trivslen på herberget.
Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark
understreger dog, at
det er vigtigt at sikre, at bortvisning alene sker på et objektivt og retfærdigt
grundlag, og for eksempel ikke bør kunne begrundes i en urimelig restriktiv
husorden, der ikke står i forhold til borgerens adfærd.
SBH
finder det
afgørende, at der etableres en mekanisme, som sikrer saglighed og
proportionalitet i afgørelser, når borgerens adgang til at klage fjernes.
SAND
mener, at det er en dårlig idé at fjerne retten for personer i hjemløshed
til at klage over bortvisning fra herberger og forsorgshjem.
SAND
anfører, at
borgerens mulighed for at klage over en bortvisning ikke står i vejen for, at
herbergslederen kan opsætte generelle regler for botilbuddet eller for, at
herbergslederen kan bortvise beboere og på denne måde varetage sit
personales og beboernes sikkerhed.
SAND
skriver endvidere, at det er af stor betydning for udsatte borgeres
retssikkerhed og værdighed, at der er mulighed for efterfølgende at klage over
en bortvisning og få taget stilling til, om afgørelsen var lovlig.
Stenbroens Jurister
anbefaler, at klageadgangen ikke fjernes, da de
nugældende regler balancer mellem hensynet til boformslederens behov for at
kunne reagere straks og bortvise en beboer ved fx vold, mens beboerne har
mulighed for at klage over vilkårlige og ulovlige bortvisninger. Stenbroens
Jurister skriver endvidere, at de forvaltningsretlige grundsætninger om
saglighed, proportionalitet og ligebehandlingsprincippet opretholdes og
beskyttes gennem muligheden for at klage over en afgørelse, da der dermed
kan tages stilling til, om bortvisningen var lovlig.
Stenbroens Jurister
anfører desuden, at klageadgangen er vigtig, fordi
hjemløse ikke kun bortvises, når det er absolut nødvendigt, som fx ved vold og
alvorlige trusler, men bortvisninger begrundes også i, at borgeren har drukket
alkohol eller indtaget euforiserende stoffer, har talt grimt eller forsvaret sig mod
en anden beboer.
Stenbroens Jurister
skriver videre, at bortvisning fra et herberg er et voldsomt
indgreb, som i praksis ofte betyder, at stærkt udsatte personer smides direkte
på gaden uden et sted at være eller sove.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet finder på baggrund af høringssvaret fra
Ankestyrelsen behov for at præcisere lovforslagets § 3, således at det fremgår,
at Ankestyrelsen fortsat vil skulle behandle klager over bortvisninger, der er
indgivet før lovens ikrafttræden.
5
 L 130 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2972068_0006.png
Social- og Boligministeriet vil tydeliggøre i lovforslagets bemærkninger, at
forslaget ikke ændrer ved, at en boformsleders afgørelser om udskrivning, der
ikke har karakter af bortvisning, fortsat vil kunne påklages til Ankestyrelsen.
Der vil fortsat kunne klages til Ankestyrelsen over afgørelser om udskrivning fra
herberget m.v., når udskrivningen f.eks. er begrundet i en vurdering af, at
borgeren ikke længere er i målgruppen for et ophold.
Social- og Boligministeriet forventer at udsende en guide i foråret 2025, som
angiver de forhold, som boformsledere skal være opmærksomme på ved
udarbejdelse af ordensregler, herunder relevante forvaltningsretlige
grundsætninger, og som vil kunne bruges som vejledning og til inspiration ved
udarbejdelse af ordensregler.
Social- og Boligministeriet vil undersøge, om der vil kunne ske en monitorering
af bortvisninger fra herberger og overveje, hvordan der kan følges op på
herbergernes anvendelse af muligheden for at bortvise borgere fra tilbuddet.
4.3. Mulighed for handlekommuneskift under ophold på herberger m.v.
efter servicelovens § 110
Ankestyrelsen
udtrykker bekymring for de konsekvenser, det vil kunne få for
borgerne og kommunerne, hvis kommunerne indgår aftale efter det foreslåede
§ 9, stk. 11, i retssikkerhedsloven. Ankestyrelsen mener, at ved sådanne aftaler
får borgeren to handlekommuner i sager efter serviceloven. Det kan gøre det
vanskeligt for kommunerne at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret
indsats over for borgeren, ligesom det kan være vanskeligt for borgeren at
navigere i. Derudover vil muligheden for, at to kommuner på samme tid kan
bevilge botilbud til borgeren, blive genindført.
Ankestyrelsen
foreslår, at det kommer til at fremgå af lovbemærkningerne, at en
aftale efter det foreslåede § 9, stk. 11, i lighed med aftaler efter
retssikkerhedslovens § 9, stk. 9, § 9 a, stk. 8, og § 9 c, stk. 12, ikke kan
indbringes for Ankestyrelsen.
Dansk Sundhed og Velfærd
støtter forslaget og ser det som fornuftigt at give
borgerens nye kommune incitament til at tilbyde hjælp i form af bostøtte efter
servicelovens § 85 a.
Blå Kors
anfører, at lovændringen er særdeles relevant, da Blå Kors ofte
støder på udfordringer med at sikre relevant støtte i egen bolig, når borger
vælger at skifte bopælskommune.
Danmarks Almene Boliger (BL)
mener, at det er positivt, at der gøres tiltag for
at løse udfordringer, når borgere krydser kommunegrænser og for at sikre, at
borgerne i videst mulige omfang får den rette bostøtte. Det er dog usikkert, om
en tilflytningskommune vil have incitament til at indgå aftale med borgeren og
den nuværende handlekommune om at overtage rollen som handlekommune.
BL mener, at lovforslaget mangler afklaring af, hvilken kommune der har
ansvaret for at tilbyde en borger en almindelig bolig, hvis borgeren er visiteret
til et botilbud af en kommune og derved har fået en folkeregisteradresse i en
anden kommune.
Danmarks Almene Boliger
skriver videre, at lovforslaget ikke løser en
eksisterende problemstilling i forhold til formuleringen af retssikkerhedslovens §
9, stk. 3., hvor det efter Danmarks Almene Boligers overbevisning ikke er
entydigt afklaret, hvilken kommune der har ansvaret for et tilbud om en
efterfølgende varig boligløsning.
Foreningen for ledere og chefer i offentlige hjemløseindsatser
(LOCHI) støtter
principielt forslaget, men anfører at det dog er med en vis betænkelighed, at de
konkrete aftalers detaljeringsgrad overlades entydigt til de kommuner, der skal
indgå aftalen, fordi når to kommunale parter skal indgå en konkret aftale med
en borger om handlekommuneskifte med borgerens samtykke, vil der
principielt kunne udformes flere forskellige aftaler. To kommuner kan f.eks.
have et stort antal forskellige aftaler om borgere på forsorgshjem og herberger.
6
 L 130 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2972068_0007.png
Foreningen for ledere og chefer i offentlige hjemløseindsatser
gør videre
opmærksom på behovet for en forenkling i form af en standardisering af,
hvornår aftalen senest skal være indgået ift. en estimeret udflytningsdato, om
der kan være en form for fortrydelsesret fra den ene eller begge kommunale
parter, hvis aftalens indhold viser sig ikke at holde, eller hvis forudsætningerne
ændrer sig samt hvordan kommunerne skal forholde sig, hvis en borger både
trækker sit samtykke tilbage og skifter mening flere gange.
Gadejuristen
bifalder overordnet set lovforslaget, der har til hensigt at forbedre
indsatsen mod hjemløshed og
styrke indsatsen for at få flere hjemløse borgere
i egen bolig med den nødvendige støtte helt fra start.
Gadejuristen oplyser, at
de oplever, at de kommunale sagsbehandlere finder retssikkerhedslovens
eksisterende regler meget komplicerede og uigennemskuelige i forvejen, og at
en regelforenkling derfor ville være at foretrække, frem for at indsætte endnu
flere bestemmelser.
Gadejuristen foreslår som alternativ, at refusionen på 50
procent automatisk overføres til den nye handlekommune, også selvom
bevillingen af § 85 a-støtte er truffet af en anden kommune.
Hjem til Alle Alliancen
mener, at forslaget er et lille skridt i den rigtige retning ift.
at forbedre muligheden for handlekommuneskift for borgere i hjemløshed.
Forslaget tilgodeser dog kun borgere, hvor kommunerne indgår en aftale forud
for opholdet på herberget ophører og dermed ikke borgere, hvor opholdet af
den ene eller anden årsag ophører forud for indgåelse af en evt. aftale.
Hjem til Alle Alliancen
anbefaler, at lovforslaget gennemføres, men at der
samtidigt iværksættes en proces for tilpasning af servicelovens §176 a, så der
ligesom for statens refusion på § 107-tilbud,
indføres et ”refusionsvindue” på
minimum 6 måneder efter borgerens udskrivning fra herberget. Hjem til Alle gør
herudover opmærksom på, at der bør indføres statsrefusion på § 85 a for alle
borgere i hjemløshed, således at kommunerne har incitament til at tilbyde
Housing First-støtte til alle borgere i hjemløshed.
Hus Forbi
støtter op om muligheden for at skifte handlekommune.
Kirkens Korshær
bakker op om den foreslåede bestemmelse om at give
mulighed for handlekommuneskift under ophold på herberger, som medfører,
at den nye handlekommune kan få refusion for udgifter til bostøtte efter
servicelovens § 85 a. Kirkens Korshær er enig i, at det er nødvendigt at sikre,
at kommunerne har et økonomisk incitament til at hjælpe mennesker i
hjemløshed i egen bolig med den nødvendige støtte.
KL
er tilfreds med, at det bliver muligt for kommunerne at indgå frivillige aftaler
om et skift af handlekommune i forhold til at kunne tilbyde borgere på
herberg en handleplan således, at hjælpen kan iværksættes ved borgerens
indflytning i den nye bolig, samt at det bliver muligt for den nye
handlekommune at ansøge om refusion for den hjælp borgeren modtager i
eget hjem.
Rådet for Socialt Udsatte
tilslutter sig lovforslaget, da det retter op på, at
muligheden for handlekommuneskift i forbindelse med udskrivning fra
herberg utilsigtet forringes som følge af hjemløsereformen. Rådet for Socialt
Udsatte skriver videre, at forslaget dog ikke ændrer på, at aftaler om
handlekommuneskift er frivillige for kommunerne, samt at en gruppe hjemløse
fortsat vil være fastlåst i lange herbergsophold, fordi de ikke ønsker hjælp i
deres handlekommune. Rådet for Socialt Udsatte gør desuden opmærksom
på, at forslaget ikke løser det alvorlige problem, at refusionsomlægningen ikke
omfatter de borgere i hjemløshed, som ikke er indskrevet på et herberg.
Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark
(SBH) støtter forslaget
om at muliggøre aftaler om handlekommuneskift, når en borger ønsker at flytte
til en anden kommune. Dette bidrager til at sikre stabilitet og adgang til
nødvendig støtte, herunder bevilling af § 85 a bostøtte, inden udflytningen.
Samtidig understøtter det kommunernes mulighed for refusion, hvilket er
afgørende for bevilling og en smidig proces.
7
 L 130 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2972068_0008.png
SAND
finder den foreslåede tilføjelse om handlekommuneskift positiv og
tilslutter sig argumenterne for tilføjelsen af denne mulighed. SAND skriver
videre, at det er en god idé, at der opsættes krav og betingelser for aftalen,
f.eks. hvis borgeren fortryder at flytte til en ny kommune.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet vil på baggrund af bemærkningerne præcisere
betingelserne for indgåelse af aftalen, herunder om borgerens samtykke til
aftalen.
Social- og Boligministeriet har præciseret i lovforslagets bemærkninger, at en
aftale efter det foreslåede § 9, stk. 11, ikke kan indbringes for Ankestyrelsen,
da der er tale om en frivillig aftale, som borgeren skal samtykke til.
Social- og Boligministeriet bemærker, at eftersom den foreslåede bestemmelse
vil være frivillig for kommunerne at indgå, vil det også være op til de
involverede kommuner selv at fastsætte nærmere krav og betingelser for
aftalen.
Social- og Boligministeriet er opmærksom på, at indgåelse af en aftale om
handlekommuneskift under en borgers herbergsophold vil medføre, at borgeren
frem til fraflytning fra herberget vil have to handlekommuner.
Social- og Boligministeriet har præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der i
aftalen bl.a. bør tages stilling til, om aftalen automatisk bortfalder, hvis borgeren
ikke flytter fra herberget m.v. inden for en bestemt periode, eller hvis borgeren
efter indgåelse af aftalen tilkendegiver, at borgeren alligevel ikke ønsker at flytte i
egen bolig i den kommune, der efter indgåelsen af aftalen er blevet ny
handlekommune for borgeren i forhold til bestemte områder. Det vil fremgå af
bemærkningerne, at denne stillingtagen netop har til hensigt at sikre, at borgeren
alene har to handlekommuner i en kort periode i forbindelse med udflytning fra
herberget.
Social- og Boligministeriet noterer sig svarene fra Hjem til Alle Alliancen og Rådet
for Socialt Udsatte, der påpeger, at der med forslaget ikke indføres mulighed for
at opnå refusion for borgere, der ikke har haft forudgående ophold på herberger.
Social- og Boligministeriet bemærker, at et forslag herom umiddelbart vurderes at
være forbundet med merudgifter, og at der med dette lovforslag ikke er afsat
midler til en sådan ændring.
Social- og Boligministeriet noterer sig Gadejuristens og Danmarks Almene
Boligers bemærkninger i forhold til behovet for at tilrette retssikkerhedslovens § 9.
Social- og Boligministeriet kan oplyse, at der med dette lovforslag ikke foretages
yderligere ændringer i retssikkerhedslovens § 9.
8