Til lovforslag nr.
L 13
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 4. december 2024
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love
(Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring,
rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 24 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, M, KF og RV) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DD, LA, EL og ALT) indstiller
lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget har en række kriti-
ske bemærkninger til lovforslaget, som udmønter den fore-
slåede kontanthjælpsreform. EL finder det nødvendigt at
påpege de alvorlige konsekvenser for udsatte grupper i det
danske samfund, herunder børn, unge med handicap og
diagnoser og personer, der er i risiko for at blive hjemløse.
I dag lever 47.000 børn i Danmark i fattigdom – et tal,
der er resultatet af bevidste politiske beslutninger. Disse
børn har ikke haft indflydelse på, hvilke livsvilkår de fødes
ind i, og de bør ikke betale prisen for voksne beslutningsta-
geres prioriteringer. Der er veldokumenterede konsekvenser
ved børnefattigdom. Blot 1 år i økonomisk usikkerhed kan
påvirke børns muligheder for uddannelse, trivsel og sociale
relationer. Trods løfter fra regeringen om at løfte flere børn
ud af fattigdom vælger man nu at lade en tidligere aftale
falde til jorden. 5.000 børn, som tidligere blev løftet ud af
fattigdom, svigtes igen. Samtidig er inflation og energikrise
blevet undskyldninger for ikke at sikre et sikkerhedsnet for
familierne, selv om det ville have kostet blot 300 mio. kr.
at fastholde en midlertidig løsning. Dette beløb står i skarp
kontrast til de milliarder af kroner, der er givet til skattelet-
telser og arvemidler til Danmarks rigeste.
EL betragter denne prioritering som uacceptabel. Dan-
mark er blandt verdens rigeste lande, og Danmark har både
ressourcerne og forpligtelsen til at sikre, at alle børn vokser
op i økonomisk tryghed. Med reformen fjernes vigtige øko-
nomiske sikkerhedsnet for unge med handicap og diagnoser,
herunder en reduktion i deres kontanthjælp. Dette sker med
den begrundelse, at økonomisk pres skulle motivere de unge
til at tage en uddannelse eller finde beskæftigelse. Men er-
faringerne viser noget andet. Disse unge er ofte på kontant-
hjælp, fordi de har behov for støtte, ikke fordi de vælger det
som en bekvem løsning.
Evidens viser, at reduktion i ydelserne ikke har øget be-
skæftigelsen blandt disse unge. Tværtimod risikerer man at
marginalisere dem yderligere og fratage dem mulighederne
for at blive en del af samfundet. Det er en alvorlig fejlpriori-
tering, når man tager penge fra denne sårbare gruppe for at
finansiere nødvendige brobygningsinitiativer inden for psy-
kiatrien. EL bifalder intentionen om at styrke psykiatriind-
satsen, men det bør ikke ske på bekostning af unge med
handicap og diagnoser.
Lovforslaget medfører desuden en afskaffelse af § 34 i
lov om aktiv socialpolitik, som sikrer særlig støtte til bolig-
AX030663