Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 13 Bilag 6
Offentligt
2945498_0001.png
Afskaffelse af særlig støtte for kontanthjælpsmodtagere risikerer at
underminere indsatsen mod hjemløshed og forringe levevilkårene for
unge med psykiske handicap
Det fremsatte lovforslag L 13, der lovudmønter en reform af kontanthjælpssystemet, lægger op til
en afskaffelse af den særlige støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kaldet § 34-
ydelsen.
I dag bidrager §34 ydelsen til at hjælpe hjemløse og unge med psykiske handicap i bolig, § 34 er
dermed med til at skabe tryghed ved økonomien i de boliger, kommunerne har anvist. Denne
mulighed vil forsvinde med § 34 tilskud.
Det er særligt enlige kontanthjælpsmodtagere, der i dag får § 34-ydelse, der er med til at
understøtte deres mulighed for en bolig, de kan betale. § 34 ydelse til høje boligudgifter kan dække
en bredere palet af udgifter end husleje. Ydelsen beregnes på grundlag af borgerens
nettoboligudgift. I nettoboligudgiften medregnes bl.a. udgifter til vand, varme, gas, elektricitet,
ydelser vedrørende boligindskudslån og lignende løbende udgifter, der har tilknytning til boligen.
Særligt efter en periode med store stigninger på forbrugsudgifter har § 34 -ydelsen været et
væsentligt grundlag for at kunne tilbyde boliger til borgere med de laveste ydelser – herunder
hjemløse og unge med diagnoser eller handicap.
Det vil derfor være undergravende for bl.a. indsatsen mod hjemløshed, som iværksat med
Aftale
om Fonden for blandede byer - flere billigere boliger og en vej ud af hjemløshed,
at § 34 fjernes.
Den er central i mange kommuner – både generelt i forhold til at anvise hjemløse til boliger, der
ligger indenfor deres betalingsevne, men også i forhold til at fastholde borgere (herunder tidligere
hjemløse) i de boliger, de er anvist til.
Afskaffelsen rammer ikke kun hjemløse og tidligere hjemløse. De lavere ydelser vil fx også ramme
unge, som (endnu) ikke har været ramt af hjemløshed, men fx har psykiske handicap (ADHD,
autismespektrum-forstyrrelser o. lign.). En analyse fra Cepos fra 15. november 2024 viser, at
enlige under 30 år uden børn har oplevet et fald på 23, 5 % i disponibel indkomst siden 2000
1
.
De berørte målgrupper er generelt set langt fra arbejdsmarkedet, og det vurderes, at meget få på
kort sigt vil kunne øge deres indkomst via beskæftigelse.
Samtidig må en afskaffelse af §34 ydelsen forventes at forlænge ventetid, der i dag er på bolig,
fordi færre boliger kan benyttes til anvisning. Dette vil forlænge borgernes ophold på diverse
institutioner. Afskaffelsen vil forsinke realiseringen af hjemløsestrategiens mål. De målgrupper, som
er hjemløse og venter på tilbud om bolig kan næppe forventes at skaffe sig beskæftigelse, før de
får bolig. Tilsvarende for gruppen unge med psykiske handicap.
Det er derfor BL, Rådet for Socialt Udsatte og DHs anbefaling
at §34 støtten bevares i sin
nuværende form så kontanthjælpsmodtagere også fremadrettet kan få mulighed for denne særlige
støtte. Hvis der ikke kan skabe enighed om det, så kan kravene til hvornår man kan modtage §34
støtte eventuelt skærpes eller der kan indføres en overgangsordning, der sikrer at ingen akut bliver
sat ud af deres bolig.
1
Danskernes-disponible-indkomst-er-vokset-markant-siden-ar-2000.pdf
 L 13 - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 28/11-24 fra BL – Danmarks Almene Boliger, Rådet for Socialt Udsatte og Danske Handicaporganisationer
2945498_0002.png
Anvendelse og omfang
BL har set budgeteksempler fra en konkret kommune, hvor enlige borgere kommer til at miste
mellem 11 % og 33 % af deres rådighedsbeløb (opgjort efter at huslejen er betalt), hvis ydelsen
bortfalder. De pågældende vil efter bortfaldet have et rådighedsbeløb til alle andre udgifter end
bolig på mellem 2.700 og 4.500 kr. pr måned.
BL har forsøgt at skaffe data fra forskellige kommuner om, hvor mange der rammes af
afskaffelsen. En større kommune har oplyst, at 1.017 husstande pr. 1.september 2024 modtog §
34-ydelse. De modtog i gennemsnit ca. 1.100 kr. pr. måned.
En mindre kommune oplyser, at i alt 304 husstande modtager § 34-ydelse, og at kun 28 vil kunne
beholde ydelsen. 276 husstande mister derfor ydelsen, hvis lovforslaget vedtages i den
nuværende form. I Københavns Kommune lægger Socialforvaltningen et budget sammen med de
borgere, der indstilles til bolig, som skal vise, hvad borgere har råd til i form af husleje.
Socialforvaltningen anslår, at der i ca. 75 % af sagerne beregnes en støtte efter § 34.
Cases
BL har set konkrete cases fra forskellige kommuner.
Case 1: En 28-årig tidligere hjemløs, der i dag modtager kontanthjælp pga. psykiatrisk diagnose,
vil miste i alt 1.040 kr. i ydelse, når man sammenligninger den nuværende kontanthjælp,
boligstøtte og § 34-ydelse med det kommende ydelsesniveau. Den anviste bolig har en husleje
på ca. 4600 ex. forbrug. Rådighedsbeløbet til alle andre udgifter (dvs. andre udgifter til telefon,
forsikring, tøj, mad, hygiejne mv) vil være på ca. 4500.
Case 2: En 50-årig, der tidligere har haft ophold på herberg og har fået bolig i et
opgangsfællesskab med social støtte, vil miste ca. 700 kr. i ydelser, når man ser på de samlede
forsørgelsesydelser og boligrelaterede ydelser. Vedkommende vil have et rådighedsbeløb, når
de boligrelaterede udgifter er betalt på ca. 4250 kr.
I begge de to cases er der høj risiko for, at de pågældende ikke kan fastholde boligen, hvis § 34-
ydelsen bort falder. Der er tale om borgere, som i forvejen har en meget sårbar økonomi.
Hvad er § 34-ydelse?
§ 34 i lov om aktiv socialpolitik giver kommunerne mulighed for at bevilge en løbende støtte til
personer, der har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Ydelsen kan gives til personer, der
har været ude for ændringer i deres forhold, fx pga. sygdom, arbejdsløshed eller
samlivsophør, og derfor ikke kan skaffe det nødvendige til sin egen eller sin families forsørgelse.
Den bevilges efter at andre støttemuligheder – herunder boligstøtte – er undersøgt og/eller
tildelt. Ydelsen indgår i beregningen af kontanthjælpsloftet. Det betyder, at mange, herunder par
og enlige forsørgere over 30 år, ikke kan opnå ydelsen, fordi deres ydelse rammer loftet i sig
selv eller rammer loftet allerede når boligstøtten beregnes.
 L 13 - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 28/11-24 fra BL – Danmarks Almene Boliger, Rådet for Socialt Udsatte og Danske Handicaporganisationer
2945498_0003.png
Forslag til løsning
Når § 34 ifølge L13 om kontanthjælpsreform (Lovforslag
nr. L 13)
afskaffes for
kontanthjælpsmodtagere frygtes det, at særligt enlige, der aktuelt modtager kontanthjælp,
uddannelseshjælp eller SHO-ydelse vil blive ramt, herunder også gruppen af (tidligere) hjemløse
og unge med psykiske diagnoser eller handicap. Det vil være vanskeligt for målgruppen at
fastholde nuværende bolig, hvorfor der er behov for her og nu løsning – men også en løsning på
længere sigt på hvordan vi sikrer en bæredygtig boligindsats for socialt udsatte mennesker og
mennesker med psykiske handicaps.
BL, DH og Rådet for Socialt Udsatte vil foreslå,
at der i forbindelse med behandlingen af L 13
vedtages ændringsforslag, som sikrer denne gruppe hjælp. Enten gennem en bevarelse af §34
som den er i dag. Hvis dette ikke er muligt, kan en overgangsordning være med til at sikre, at
kommunerne kan nå at finde billigere boliger til de mennesker, der ikke uden §34 kan betale deres
husleje.
Nedenfor er to forskellige forslag til overgangsordninger:
1. Udbygning af den nuværende § 81 a om udsættelsestruede lejere
2. Ændring af den foreslåede § 87 i L13, så der gives mulighed for §34 til
kontanthjælpsmodtagere i særlige situationer
1. Udbygning af § 81 a om udsættelsestruede lejere
Ӥ 81 a
Stk. 1. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til en person,
der er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen
udsættes af boligen. Kommunen kan betinge hjælpen af, at personen indgår en
administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig
eller deltager i gældsrådgivning el.lign. Kommunen skal særlig rette hjælpen til børnefamilier og
socialt udsatte borgere. Kommunen kan bestemme, at hjælpen udbetales direkte til udlejeren.
Udgiften til hjælpen afholdes fuldt ud af kommunen, jf. § 99, stk. 2.
Nyt stk. 2. Kommunen yde hjælp til rimeligt begrundede huslejeudgifter til en person, som
modtager kontanthjælp og fra 1. juli 2025 mister særlig huslejestøtte efter den tidligere § 34.
Hjælpen skal forebygge, at personen får restancer ift. husleje og på sigt udsættes af boligen på
grund af restancer. Hjælpen skal understøtte at den nuværende bolig kan fastholdes, til der findes
en løsning i form af fx en anden bolig eller beskæftigelse. Kommunen kan betinge hjælpen af, at
personen at personen indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for
flytning til en mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning el.lign. Hjælpen ophører, hvis
kommunen kan tilbyde en alternativ bolig, som vedkommende kan betale eller når personen opnår
mulighed for selv at betale udgiften. Hjælpen ophører senest pr. 1. juli 2027”
Stk. 23.
Stk. 1
og 2
kan ikke anvendes til direkte at kompensere for økonomiske sanktioner givet
efter denne eller anden lovgivning vedrørende forsørgelsesgrundlaget.
Stk. 34.
Hjælp efter stk. 1
og 2
kan kun ydes, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at
betale huslejeudgifterne.”
Med den nuværende formulering af § 81 a, stk. 1, kan borgerne først opnå støtte, når de er
udsættelsestruede, dvs. når udlejer har indsendt en anmodning om udsættelse til fogedretten.
 L 13 - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 28/11-24 fra BL – Danmarks Almene Boliger, Rådet for Socialt Udsatte og Danske Handicaporganisationer
2945498_0004.png
Samtidig er det usikkert, hvor længe en ydelse kan gives. Derfor forslås en ordning, hvor det er
tilstrækkeligt for at kunne bevilge en ydelse, at den pågældende ikke har råd til den nuværende
bolig, men kommunen ikke kan tilbyde billigere bolig.
2. Ændring af lovforslagets § 87
”Kapitel
10 c Særlig støtte
§ 87.
Personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 2, og som har høje boligudgifter eller stor
forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter kapitel 6 a-7 få særlig
støtte.
Stk. 2. Inden kommunen giver særlig støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig
billigere bolig. Det vil være et krav, at kommunen har fundet en konkret ledig, rimelig og billigere
bolig, som personen kan flytte ind i, inden den særlige støtte kan nedsættes eller ophøre.
Stk. 3. Personer, der får nedsat hjælpen som følge af en sanktion efter denne lov, får særlig støtte
med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af
nedsættelsen.
Nyt stk. 4. Personer, der har mistet hjælp efter den tidligere § 34, vil kunne opnå særlig støtte, hvis
denne støtte er afgørende for at kunne betale husleje og undgå restancer og dermed afgørende for
at kunne bevare den nuværende bolig. Kommunen kan betinge hjælpen af, at personen indgår en
administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig
eller deltager i gældsrådgivning el.lign. Hjælpen ophører, hvis kommunen kan tilbyde en alternativ
bolig, som vedkommende kan betale eller når personen opnår mulighed for selv at betale udgiften.
Hjælpen ophører senest pr. 1. juli 2027.
Stk. 4
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1,
herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.”
Den foreslåede formulering ligner den nuværende § 34. Men formuleringen med henvisningerne i
stk. 1 betyder, at det kun er målgruppen, som ikke modtager kontanthjælp, der fremover kan få
ydelsen. Fremover vil det alene være andre målgrupper, som fx dagpengemodtagere og
førtidspensionister, der kan få ydelsen, hvis de opfylder betingelsen om at have fået forandringer i
deres forhold.