Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 13 Bilag 1
Offentligt
2914097_0001.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
12. august 2024
Ankestyrelsens svar på høring over udkast til lovforslag om et
nyt kontanthjælpssystem mv. – jeres j.nr. 2024-229
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved mail af den 21. juni
2024 bedt Ankestyrelsen om bemærkninger til udkast til lovforslag om en
reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og
kontanthjælps-loftet, fritidstillæg til børn, afklaringsret, rettighedsbaseret
tilskud til medicin, m.v.
Det bemærkes, at der er tale om et omfangsrigt lovforslag, og at
hørringsperioden har ligget hen over sommerferien og har været relativt
kort.
På den baggrund har Ankestyrelsen umiddelbart følgende bemærkninger til
lovforslaget:
Ankestyrelsens bemærkninger
Til lovforslagets § 1:
Til nr. 24
Ankestyrelsen bemærker, at det af lovforslagets side 213 næstsidste
afsnit fremgår:
”Det fremgår af § 35, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at en person,
som er syg, skal meddele sygdom på den måde, som jobcenteret har
angivet, når den pågældende skal møde i tilbud, møde til samtale eller
møde på jobcenteret. Efter den gældende § 39, stk. 1, nr. 4, skal
hjælpen nedsættes, hvis personen har undladt at give meddelelse om
sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren.”
J.nr. 24-63795
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Vi bemærker hertil, at der ikke kan sanktioneres for manglende
sygemelding efter § 35, stk. 8. Efter § 39, stk. 1, nr. 4, i aktivloven kan
der alene sanktioneres for manglende sygemelding i tilfælde af, at en
borger undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren
om sygdom i de tilfælde, der er nævnt i bestemmelsen. Jobsamtale i
jobcenteret er ikke nævnt. Der er således ikke hjemmel til at sanktionere
en borger, der udebliver fra en jobsamtale uden at meddele sygdom.
Vi oplever i vores sagsbehandling, at nogle kommuner fejlagtigt
sanktionerer borgere for manglende sygemelding fra en jobsamtale,
under henvisning til § 35, stk. 8.
Med den nuværende formulering i lovforslaget, kan der opstå tvivl om,
hvorvidt der kan sanktioneres for manglende sygemelding fra
jobsamtale. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis afsnittet bliver
omformuleret, således at der ikke er tvivl om, i hvilke situationer der kan
sanktioneres for manglende sygemelding.
Herudover bemærker vi til de specielle bemærkninger til nr. 24, at der
påtænkes ændringer til bl.a. § 13, stk. 9, i lov om aktiv social politik.
Ændringerne er fremsat ved forslag af 27. juni 2024 til lov om ændring
af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre
love (Familiedannelse ved surrogataftaler, med far som retlig far
forældrefremmedgørelse, forenkling af familiedannelse ved
voksenadoption m.v.), hvorved der påtænkes konsekvensændringer af
bl.a. § 13, stk. 9, i lov om aktiv social politik. Modtagere af kontanthjælp
fritages for at stå til rådighed i perioder, hvor pågældende har ret til
fravær efter de forslåede bestemmelser i §§ 8 a og 8 b i det omfang, der
under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter
barselsloven. Disse påtænkte ændringer træder efter forslaget i kraft den
1. januar 2025.
Til nr. 35
(§ 18)
Det kan overvejes, at forslaget til den nye § 18 i aktivloven indsættes i
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag i form af en
bestemmelse om et ekstra børnetilskud til den personkreds, der
modtager kontanthjælp. Herved vil man undgå en sammenblanding af
Udbetaling Danmarks og kommunens vurderinger/afgørelser.
Vi bemærker desuden, at det fremgår af den foreslåede 18, stk. 4, at
kommunen forud for udbetaling af tillæg til enlige efter stk. 1-3 skal
2
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
træffe afgørelse om, hvorvidt personen skal anses som samlevende eller
enlig, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Vi
bemærker hertil, at der i reglerne herved er fastsat en betingelse om, at
sådan en afgørelse skal træffes forud. Ankestyrelsen bemærker hertil, at
det bør være op til kommunen, om sådan en afgørelse træffes forud eller
samtidig med afgørelsen efter § 18, stk. 1-3.
(§ 20)
Det fremgår af den foreslåede § 20, at i perioden fra og med 1. juli 2025
til og med den 30. juni 2027 yder kommunen et midlertidigt
tilpasningstillæg til kontanthjælpen til personer under 30 år. Det er en
betingelse for at få ret til tilpasningstillægget, at personerne modtager
kontanthjælp for juli 2025 efter § 16, stk. 1, nr. 1 og 3, og at personerne
har modtaget uddannelseshjælp eller kontanthjælp for juni 2025.
Personer omfattet af 1. og 2. pkt. skal desuden have modtaget hjælp i
kontanthjælpssystemet efter de hidtil gældende regler.
Det bør fremgå tydeligt af reglerne eller af bemærkningerne, at
kommunen skal træffe afgørelse senest juni 2027 om, at tillægget vil
bortfalde. Det bør også tydeligt fremgå, at kommunen i sin afgørelse om
bevilling skal oplyse borgeren om, at tillægget alene kan udbetales frem
til juni 2027.
Det bemærkes desuden, at der i lovforslagets side 268 tredjesidste afsnit
fejlagtigt er henvist til fritidstillægget i stedet for tilpasningstillægget.
Til nr. 42
(§ 25 g)
Ankestyrelsen bemærker, at den foreslåede § 25 g med fordel i stedet
kan indsættes i lov om individuel boligstøtte. Der henvises i den
forbindelse til, at det af § 25 g, stk. 13, fremgår, at det er Udbetaling
Danmark, der varetager beregningen af nedsættelsen af boligstøtten
efter stk. 6 og træffer afgørelser efter stk. 1-3 og 6-11. Kommunen har
således efter § 25 g, stk. 12, alene en vejledningsforpligtelse.
Vi bemærker desuden, at det vil hensigtsmæssigt at medtage
regneeksempler under de specielle bemærkninger. Eksemplerne vil
kunne illustrere, hvordan boligstøtten beregnes, når en eller flere i
husstanden er omfattet af boligstøtteloftet. Derved tydeliggøres, hvordan
den beregnede boligstøtte indgår ved husstandsmedlemmernes
3
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
forholdsmæssige andel af den samlede boligstøtte. Der ses
regneeksempler i andre dele af lovforslaget.
Ankestyrelsen skal til ordvalget i lovforslagets § 25 g, stk. 4, 1. pkt.
”Uanset 1. pkt. skal en ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin
ægtefælle, anses som gift i relation til boligstøtteloftet i stk. 1.”
bemærke, at ægtefæller i sagens natur er gift.
Til nr. 59
(§ 31)
Vi bemærker, at det af bemærkningerne tydeligt bør fremgå, evt.
illustreret med et eksempel, hvordan beregningen skal foretages,
herunder hvilket fribeløb en borger har, når vedkommende ændrer sats
midt i en måned. Fx i den situation hvor en borger går fra grundsats til
forhøjet sats.
Til nr. 60
(§ 32)
Vi bemærker i forhold til den nye formulering i § 32, at hvis det ikke er
hensigten, at Ankestyrelsens gældende praksis om fradrag for
feriegodtgørelse skal ændres, bør det tydeliggøres, at feriegodtgørelse
trækkes fra krone for krone, hvis borgeren får udbetalt feriegodtgørelse
uden at holde ferie, og at feriegodtgørelse trækkes fra dag for dag, hvis
borgeren holder ferie.
Vi bemærker, at hvis en borger, som ikke har ret til ferie efter § 13, stk.
12, alligevel vælger at holde ferie, skal hjælpen ophøre eller afbrydes, og
i en sådan situation vil § 32 ikke finde anvendelse.
Til nr. 107
(§ 82 b)
Den foreslåede § 82 b, vedrører alene hjælp til tilskudsberettiget
medicin. Bestemmelsens anvendelsesområde er således mindre end den
gældende § 82, hvor kravet til ansøgt medicin er, at medicinen er
nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet.
Det bør overvejes præciseret, om udgifter til ikke tilskudsberettiget
medicin, uanset om retten til tilskud efter den foreslåede § 82 b er
indtrådt, kan dækkes efter bestemmelsen i § 82, når betingelserne for
hjælp i øvrigt er opfyldt.
4
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Ankestyrelsen opfordrer derfor til en præcisering af sammenhængen
mellem retten til hjælp efter den eksisterende § 82 og den foreslåede ret
til tilskud efter § 82 b. Det er i den forbindelse Ankestyrelsens opfattelse,
at en indskrænkning af retten til hjælp til medicin efter den gældende §
82 ikke kan ske uden en lovændring, som ikke kan indeholdes i
nærværende lovforslag.
Det fremgår af den foreslåede § 82 b, stk. 2, 2. pkt., at hjælpen til
egenbetalingen ikke kan overstige personens udgift til det billigste
præparat.
I forbindelse med dette fremgår det af pkt. 3.11.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, at personen må afvente eller hente denne
medicin på et andet apotek, hvis det billigste lægemiddel ikke er på lager
på det enkelte apotek.
Ankestyrelsen bemærker hertil, at denne ordning kan skabe ulighed
mellem borgere i områder med lav apotekstæthed i forhold til bynære
områder med høj apotekstæthed.
Det fremgår af pkt. 3.11.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
der indføres en ret til at få dækket egenbetalingen ved køb af
tilskudsberettiget medicin for personer i kontanthjælpssystemet, og at
samme ret skal gælde for børn, som bor hos en forælder, der modtager
kontanthjælp.
Det fremgår videre af pkt. 3.11.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at formålet med lovforslagets § 1, nr. 107, om retten til
at få dækket egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin for
personer i kontanthjælpssystemet er at undgå, at personer og børn i
kontanthjælpssystemet ikke får den nødvendige medicin, fordi de ikke
har kendskab eller ressourcer til at ansøge om tilskud efter den
gældende regel i § 82 i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår derudover,
at hjælpen til medicin vil være subsidiær i forhold til tilskud efter
sundhedsloven, mens bestemmelser i anden lovgivning, herunder bl.a.
reglerne om dækning af nødvendige merudgifter efter serviceloven og
barnets lov, vil være subsidiære i forhold til medicintilskuddet efter den
foreslåede § 82 b i lov om aktiv socialpolitik.
Ankestyrelsen bemærker, at borgere, der er omfattet af personkredsen
for dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100, efter
en konkret og individuel vurdering kan få dækket udgifter til medicin
5
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
som nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse jf. servicelovens
§ 100, stk. 1, 2. pkt., og merudgiftsbekendtgørelsen § 1, stk. 1, 2 pkt.
Servicelovens § 100 om dækning af nødvendige merudgifter anses på
nuværende tidspunkt for at være en specialbestemmelse, som har
forrang for reglerne i kapitel 10 om hjælp i særlige tilfælde i lov om aktiv
socialpolitik. Det vil sige, at der fx ikke kan bevilges hjælp til
medicinudgifter efter lov om aktiv socialpolitik § 82, hvis udgifterne kan
dækkes efter servicelovens § 100.
Med den foreslåede § 82 b i lov om aktiv socialpolitik vil der kunne være
borgere, som i dag er omfattet af personkredsen for dækning af
nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100, som vil kunne miste
retten til dækning af merudgifter, når borgeren har været på
kontanthjælp i 12 måneder og har opnået ret til at få dækket
egenbetalingen ved tilskudsberettiget medicin. Årsagen til dette er, at
der vil være borgere, der som følge af, at udgifterne til egenbetaling ved
køb af tilskudsberettiget medicin vil blive dækket efter reglerne i den
foreslåede § 82 b, ikke vil have nødvendige merudgifter, der overstiger
minimumsbeløbet i servicelovens § 100, stk. 3.
Det ovenfor anførte om servicelovens § 100 gælder tilsvarende for/efter
barnets lov § 86 om merudgifter.
Af pkt. 3.11.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår det, at
en kontanthjælpsmodtager fortsat vil kunne søge om hjælp efter § 82 i
lov om aktiv socialpolitik i den periode på 12 måneder, hvor
kontanthjælpsmodtageren endnu ikke har opnået ret til at få dækket
egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin efter den
foreslåede § 82 b i lov om aktiv socialpolitik. Ankestyrelsen forstår det
sådan, at hvis en borger ikke har opnået ret til at få dækket
egenbetaling ved køb af tilskudsberettiget medicin efter den foreslåede §
82 b i lov om aktiv socialpolitik, vil borgeren kunne søge om at få
dækket udgifterne efter § 82, som ikke har forrang over servicelovens og
barnets lovs regler om dækning af nødvendige merudgifter.
Ankestyrelsen opfordrer til, at samspillet mellem reglerne om dækning af
nødvendige merudgifter i serviceloven og barnets lov og reglerne i lov
om aktiv socialpolitik om dækning af medicinudgifter uddybes nærmere i
bemærkningerne til lovforslaget.
Til nr. 109
(§ 86)
6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af den foreslåede § 86, stk. 8, og pkt. 3.6.2.4, i
lovforslagets almindelige bemærkninger, at forældrene alene skal
dokumentere anvendelsen af en tredjedel af det udbetalte fritidstillæg
hver tredje måned. Dokumentationen vil efter forslaget skulle indgives til
kommunen senest den 5. i måneden efter udløb af hver
dokumentationsperiode, jf. bestemmelsens stk. 8.
Ved tilrettelæggelsen af en eventuel selvbetjeningsløsning bør der være
opmærksomhed på ressourcesvage borgeres mulighed for at benytte sig
af løsningen.
Det er i den forbindelse Ankestyrelsens mangeårige erfaring, at
ressourcesvage borgere i stigende grad har vanskeligt ved at
imødekomme de dokumentationskrav, eksempelvis til faste udgifter, som
borgeren mødes med ved behandlingen af sager om hjælp i særlige
tilfælde. Det gælder særligt for ansøgere, som har andre udfordringer
end ledighed. Det kan eksempelvis være borgere i misbrug, med psykisk
sygdom og/eller borgere med begrænsede danskkundskaber.
Ankestyrelsen bemærker, at den enkelte kommune efter
retssikkerhedslovens § 4 skal tilrettelægge behandlingen af sagerne på
en sådan måde, at borgeren kan udnytte sin mulighed for inddragelse i
sagen.
Det er desuden Ankestyrelsens opfattelse, at det skal præciseres,
hvordan dokumentationen i øvrigt skal opgøres i de tilfælde, hvor der
ikke er tale om betaling af et løbende abonnement, som omtalt i den
foreslåede § 86, stk. 10. Det er herunder bl.a. uklart, om det skal kunne
dokumenteres, at udgifterne er fordelt med 150 kr. pr måned, eller om
dokumentationen for tre måneder kan være en udgift på 450 kr. en
måned. Videre fremgår det ikke klart, om dokumentationen skal opdeles
pr. barn i tilfælde af, at der er flere børn.
Det er endvidere Ankestyrelsens opfattelse, at det skal præciseres,
hvornår retten til genoptagelse af tillægget indtræder, når retten til
tilskud er ophørt som følge af manglende dokumentation, jf. den
foreslående § 86, stk. 11 jf. stk. 8, og ansøgeren ikke senere er i stand
til at fremlægge tilstrækkelig dokumentation. Den foreslåede § 86, stk.
11, kan fortolkes således, at ansøgeren vil have ret til genoptagelse af
tillæg fra den førstkommende måned, efter en manglende
dokumentation er indleveret, mens retten først genindtræder efter tre
måneder ved udeblivelse af dokumentation, jf. bestemmelsens stk. 3.
7
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Ankestyrelsen anbefaler desuden, at det understreges, at kommunerne
har en pligt til at vejlede borgerne fyldestgørende om
dokumentationskravet samt, hvordan og hvornår borgeren kan få ret til
genoptagelse af fritidstillægget.
Økonomiske bemærkninger
Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at de nye regler om kontanthjælp vil
føre til en meromkostning i Ankestyrelsen på 16,8 mio. kr. i 2025, 16,9
mio. i 2026, 7,7 mio. kr. i 2027 og herefter løbende årlige omkostninger
på 5,0 mio. kr.
Lovforslaget indebærer, at 54.500 kontanthjælpsmodtagere vil opleve en
nedgang i ydelsen som følge af overgangen til de nye
kontanthjælpsregler, jf. BEU alm. Spg. 220 af 2024. Ankestyrelsen
vurderer, at 10% af de borgere, der går ned i ydelse, herunder borgere
der mister deres aktivitetstillæg og diagnosesats, vil klage i forbindelse
reglernes ikrafttræden, svarende til en sagstilgang på ca. 5.450 ekstra
sager i 2025 og 2026. Denne sagstilgang vil medføre en samlet
omkostning på 23,2 mio. kr. Halvdelen af omkostningerne forventes i
2025 og den anden halvdel i 2026. Vi vurderer, at indførelsen af et
midlertidigt tilpasningstillæg ikke i væsentlig grad vil afholde borgere fra
at klage.
I forhold til det midlertidige tilpasningstillæg, som udbetales sidste gang
i juni 2027, forventes det, at der vil ske en stigning i antallet af
klagesager i en begrænset periode fra juni 2027. Vi forventer, at 10% af
de personer, som mister deres midlertidige tilpasningstillæg fra og med
juli 2027, vil klage. Ankestyrelsen estimerer, at 600 personer vil klage
over, at de mister tilpasningstillægget, svarende til en merudgift i
Ankestyrelsen på 2,6 mio. kr. i 2027.
Vi anser umiddelbart de nye regler for indkomstfradrag for at være mere
komplicerede end de regler, de erstatter. Ankestyrelsen har modtaget
omkring 330 sager om fradrag for indtægter årligt. Ankestyrelsen
estimerer, at hver sag om indkomstfradrag vil blive ca. 20% tungere,
svarende til en varig omkostning i Ankestyrelsen på 0,2 mio. kr. årligt
fremadrettet.
Vi vurderer, at der vil komme flere klagesager som følge af
afklaringsretten. Ud af den samlede målgruppe på 29.000 forventes en
0,5% at klage. Det vil føre til en sagstilgang på 145 sager årligt,
svarende til en varig, årlig merudgift på 0,9 mio. kr.
8
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Derudover vil der i de to første år efter lovens ikrafttræden være
merudgifter til den første genvurdering af hele målgruppen. Det
vurderes, at 0,25% af målgruppen vil klage. Det svarer til en sagstilgang
på 72 sager. Det vurderes, at der vil være 15 sager i 2025, 42 i 2026 og
15 i 2027. Det vil føre til en samlet merudgift på 0,5 mio. kr. i perioden.
De nye bestemmelser i aktivlovens § 82 b ventes at føre til en stigning i
sagstilgangen på skønsmæssigt 200 sager årligt, svarende til en
merudgift på 0,8 mio. kr. årligt i Ankestyrelsen.
Den nye bestemmelse om fritidstillæg efter lovens § 86 ventes at føre til
at en del af de borgere, der har ret til ydelsen (kontanthjælpsmodtagere
med børn, som bor hos dem) vil klage, da dokumentationskravet ventes
at føre til flere klagesager, jf. de materielle bemærkninger vedrørende
dokumentationskravet ovenfor. Videre vil spørgsmålet om, hvad
fritidstillægget kan anvendes til samt ophør og generhvervelse af
fritidstillægget generere en del sager. Alt i alt ventes 500 sager
yderligere årligt, til en samlet årlig merudgift for Ankestyrelsen på 2,0
mio. kr.
Herudover vurderer Ankestyrelsen, at det vil have afledte konsekvenser
for sagstilgangen vedrørende hjælp i særlige tilfælde, når 54.500
borgere, der modtager kontanthjælp, forventes at gå ned i ydelse. Det
forventes, at de omfattede borgere i stedet vil søge om enkeltydelser,
hjælp til behandlingsudgifter, flytning etc. Ankestyrelsen forventer, at en
del af de borgere vil søge om enkeltydelser mv., få afslag og klage. Det
skønnes, at det samlet vil medføre en sagstilgang på omkring 275 sager
årligt, til en samlet merudgift for Ankestyrelsen på årligt 1,0 mio. kr.
Ankestyrelsen bemærker at der er forskel på tyngden af de forskellige
sagstyper, og at der derfor er anvendt forskellige sagspriser afhængigt
af, hvilken type sag der er tale om.
Det fremhæves i lovforslaget, at lovændringen vil medføre en forenkling,
hvor flere ordninger og ydelser afskaffes. Ankestyrelsen vurderer dog, at
ændringerne samlet set ikke vil medføre besparelser på
sagsbehandlingen i Ankestyrelsen, da administrationen af reglerne ikke
forenkles. På den baggrund forventes lovændringen ikke at føre til
signifikante besparelser i Ankestyrelsen.
Venlig hilsen
Jacob Hess
9
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0010.png
Danmarks Apotekerforening
Bredgade 54 · 1260 København K
Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99
[email protected] · www.apotekerforeningen.dk
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering
[email protected]
Birgitte Buchwald Jørgensen, [email protected]
Birgitte S. Staffeldt, [email protected]
12-08-2024
GHE/6111/00011
Høring vedr. Lovforslag om reform af kontanthjælpssystemet, ophæ-
velse af 225-timersreglenog kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn,
afklaringsret rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.
Apotekerforeningen takker for muligheden for af afgive høringssvar. Vores hørings-
svar er afgrænset til de ændringsforslag, der vedrører medicintilskud, og administra-
tionen heraf. Vi takker endvidere for involveringen og samarbejdet i den arbejds-
gruppe, hvor tekniske muligheder er blevet drøftet.
Apotekerforeningen er desværre ikke på høringslisten til lovforslaget, og vi beklager
derfor at vores høringssvaret kommer sendt i processen. Vi vil gerne på høringslisten
til kommende materiale vedrørende lovforslaget.
Med lovforslaget indføres automatisk ret til medicintilskud til kontanthjælpsmodta-
gere, som skal formidles via det Centrale tilskudsregister (CTR). Apotekerforeningen
ser positivt på denne ændring, da CTR-løsningen erstatter papirblanketter, som be-
nyttes i dag. En løsning via CTR sikrer, at borgeren altid kan udnytte sin ret til til-
skud, uanset hvilket apotek, man ønsker at handle på.
Borgeren skal ikke lægge ud for medicinkøb
En samarbejdsaftale mellem apoteker og kommuner sikrer, at apoteket kan foretage
nettoafregning for kommunens andel, og derved at borgeren ikke har noget udlæg i
forbindelse med køb af sine lægemidler. Apotekerforeningen vil sammen med KL i
forbindelse med ændringerne tilpasse den eksisterende samarbejdsaftale, så den ud-
vides til også at omfatte kontanthjælpstilskud.
Behov for tekniske ændringer
Apotekerforeningen kan oplyse, at indførelsen af retten til medicinhjælp kræver tek-
niske tilpasninger i apotekssystemerne, både i forhold til modtagelse af data fra CTR
og til forsendelse af afregningsdata til de enkelte kommuner. Vi lægger til grund, at
den løsningsmodel som den tekniske arbejdsgruppe har peget på implementeres ef-
ter tidsplanen, og forventer derfor, at det tekniske arbejde er afklaret og accepteret
af alle parter. Apotekerforeningen forbeholder sig dog muligheden for at udgifter til
udvikling og idriftsættelse kan indgå i apotekernes bruttoavanceforhandlinger med
Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Vi gør endvidere opmærksom på, at der er behov for at tilpasse Bekendtgørelse om
indberetning af lægemiddelstatistik (Sundhedsdatastyrelsen), således at indberetnin-
gen hertil kan rumme det nye kontanthjælpstilskud. Ligeledes er der behov for at det
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2 af 2
planlagte skifte for CTR til ny platform er gennemført og i stabil drift inden løsningen
kan tages i brug.
Praktisk håndtering af kontanthjælpstilskud på apoteket
I praksis vil tilskudsberegningen foregå ved at apoteket i forbindelse med en konkret
ekspedition henter data om retten til tilskud i CTR, på samme vis, som der hentes
oplysninger om generelt medicintilskud, individuelle tilskud og helbredstillæg. Apote-
ket beregner herefter tilskuddet, som fratrækkes i egenbetalingen. Kontanthjælp-
stilskuddet er fastsat til 100% af tilskudsprisen (A-pris) og beløbet afregnes med den
ansvarlige kommune. Hvis borgeren vælger at få udleveret en dyrere pakning (B- el-
ler C-pris), afregnes prisforskellen direkte med borger ved udleveringen.
Rækkefølgen for beregning af borgerens tilskud vil være tilsvarende helbredstillæg,
som sikrer, at der først beregnes regionalt tilskud, herefter kontanthjælpstilskud, og
dernæst eventuelle andre individuelle kommunale tilskud.
I forhold til den foreslåede formulering i ny § 82 b, stk. 4 mener vi, at ”apoteket”
skal erstattes af ”Det Centrale Tilskudsregister”, da oplysningerne rettelig afleveres
fra kommunen til et offentligt register, hvortil apotekerne har lovreguleret adgang.
Med denne ændring vil det være tydeligt, at udvekslingen af data sker via officielle
og adgangsregulerede forbindelser.
Afslutningsvist gør vi opmærksom på, at apotekerne gerne deltager i udvikling og di-
stribution af informationsmateriale til de relevante borgere via vores digitale plat-
forme og fysisk på apotekerne.
Med venlig hilsen
Gitte Hessner
Tilskudskonsulent, Danmarks Apotekerforening
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0012.png
5.8.24
Til STAR
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Høringssvar vedr. reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og
kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.
BUPL vil hermed benytte muligheden for at afgive høringssvar vedr. reform af
kontanthjælpssystemet.
Da kontanthjælpsaftalen blev præsenteret i oktober 2023, sagde aftalepartierne, at den løfter
3.500 børn ud af fattigdom. Senere kom det frem, at aftalen kun forventes at løfte 2.000 børn
ud af fattigdom, når reglerne træder i kraft, mens i alt 4.000 hjælpes ud af fattigdom om 22
år!
1
Uanset denne tvivl om beregningerne må vi konstatere, at det er alt for uambitiøst i et
velfærdssamfund som det danske, hvor vi i langt højere grad bør tage hensyn til de 38.000
børn, som har en forælder i kontanthjælpssystemet.
Børn, som vokser op i fattigdom, har væsentligt dårligere mulighed for at indgå i fællesskaber
med andre børn. Der er desuden lavet flere forskningsprojekter som viser, at en barndom i
fattigdom trækker tråde ind i voksenlivet i form af lavere beskæftigelsesgrad og flere sociale
problemer. Ligesom det er dokumenteret, at lave forsørgelsesydelser ikke bidrager til større
beskæftigelsesgrad blandt modtagerne, hvilket de økonomiske vismænd har fremhævet i
deres rapport fra foråret 2024.
2
På den positive side indeholder det aktuelle lovforslag regler om et fritidstillæg, som kan
bruges på fritidsaktiviteter, kulturtilbud, sociale arrangementer i dagtilbud eller skole mv. Det
bakker vi meget op om. Vi er dog bekymrede over, om det kommer til at virke i praksis eller
om dokumentationsbyrden for familierne er for tung. Vi opfordrer derfor til, at ordningen
evalueres grundigt og at kommunernes vejledningspligt indskærpes, således at kommunerne
gør en særlig indsats for at disse nye regler kommer familierne til gavn.
Der indføres desuden et medicintilskud, hvilket også er et meget positivt element i
lovforslaget. Det er selvsagt afgørende for børnenes helbredstilstand og kan bidrage til at
mindske uligheden i sundhed. Dog mener vi det er problematisk, at kontanthjælpsmodtagere
1
2
Ny kontanthjælpsaftale løfter 4.000 børn ud af fattigdom - men først om 22 år | Politik | DR
Dansk Økonomi, forår 2024 (dors.dk)
BUPL Forbund
Sundkrogskaj 20 - 2100 København Ø - Tlf. 3546 5000
[email protected] – bupl.dk
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0013.png
først vil være berettigede til tilskud til medicin, når de har været på kontanthjælp i 12 af de
seneste 18 måneder. Det vil betyde, at mange voksne fortsat ikke vil have råd til akut
nødvendig medicin, hvilket kan risikere at præge hele familien og dermed indirekte gå ud
over børnene. Vi mener derfor, at det skal være muligt for kontanthjælpsmodtagere at få
tilskud til medicin fra den dato, hvor kontanthjælpen påbegyndes, ligesom det bliver tilfældet
med nødvendig medicin til børn af kontanthjælpsmodtagere.
Afslutningsvist vil vi fremhæve, at der er mange børnefamilier, som står i en rigtig svær
situation pt., idet det midlertidige børnetilskud er bortfaldet og de nye regler om fritidstillæg,
medicintilskud mv. først træder i kraft 1. juli 2025. Der mangler løsninger på, hvordan vi her
og nu hjælper de børn, som lever i fattigdom og vi opfordrer derfor til, at det midlertidige
børnetilskud genindføres frem til d. 1. juli 2025.
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0014.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
12.08.2024
J.nr. 3.7.27/HES
Børn vil vokse op i fattigdom med det nye kontanthjælpssystems
lave ydelser
Børnerådets bemærkninger til udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag m.fl. (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontant-
hjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.)
Forslaget om et nyt kontanthjælpssystem indeholder en ny ydelsesstruktur, som bl.a. betyder indførelse
af en ny mindsteydelse. De familier, som vil modtage den nye mindsteydelse, vil stort set alle have en
disponibel indkomst, der er lavere end det af Ydelseskommissionen definerede minimumsbudget.
Børnerådet anerkender aftalepartiernes intentioner bag forslaget om et nyt kontanthjælpssystem og ser
positivt på ønsket om at sikre bedre økonomiske vilkår for børnefamilier, og at færre børn vokser op i
lavindkomstfamilier. Det samme gælder ønsket om at fremme børns trivsel og deltagelse i samfundet.
Børnerådet er dog bekymret for, at disse intentioner ikke forløses med lovforslaget. Vi hæfter os bl.a.
ved, at det i et svar til Finansudvalget om effekten af aftalerne på kontanthjælpsområdet allerede er slået
fast af Økonomiministeriet, at ”mange
kontanthjælpsmodtagere [vil] opleve en væsentlig nedgang i
ydelsen med Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp”.
1
Børnerådet stiller sig særdeles kritisk over for den nye ydelsesstruktur, fordi vi ved, at det har
vidtrækkende konsekvenser for det enkelte barn og samfundet, når barnet vokser op i fattigdom, og fordi
vi er skeptiske over for fritidstillæggets egnethed til at sikre børn, der vokser op i fattigdom, retten til et
fritidsliv.
Det har store konsekvenser for det enkelte barn og samfundet, når børn
vokser op i fattigdom
Det nye ydelsessystem vil have forskellige konsekvenser for børn afhængigt af den familietype, barnet
indgår i. Ifølge de fremlagte beregninger fra Beskæftigelsesministiet vil alle familetyper på
mindsteydelsen dog opleve økonomiske udfordringer, herunder særligt par med børn
2
.
1
2
BEU Almdel endeligt svar på spørgsmål 307 Svar på BEU alm del spm 307pdf (ft.dk).
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om antal familier, hvis disponible indkomst pr.
måned ryger under det af Ydelseskommissionen definerede minimumsbudget som konsekvens af aftalerne på
kontanthjælpsområdet fra den 13. oktober 2023
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
1
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0015.png
Konsekvenserne af at vokse op i fattigdom er veldokumenterede og talrige. Børn, der vokser op i
fattigdom, kan opleve mangel på sund og varieret kost, ordentlige boligforhold og passende tøj
til årstiden
3
. De kan opleve social eksklusion, fx fordi de ikke har velfungerende mobiltelefoner og
computere til at deltage i online fællesskaber, ikke har råd til deltagelse i fritidsaktiviteter, fødselsdage og
lejrskoler eller fordi de skiller sig ud pga. deres tøj. Social eksklusion påvirker børns trivsel og udvikling af
sociale kompetencer og senere i livet deres vej i uddannelsesystemet og på arbejdsmarkedet
4
. Børn kan
opleve psykisk pres, fordi fokus på penge i familien påvirker overskud til at håndtere andre udfordringer
og tænke frem i tid. Undersøgelser viser desuden, at familier med lave indkomster har højere
stressniveauer end familier med højere indkomster
5
.
Konsekvenserne ved at vokse op i fattigdom er dermed store og kan påvirke alt fra børnenes fysiske og
mentale sundhed
6
, skolegang og uddannelsesmuligheder, sociale relationer og familiedynamikker til
deres fremtidige muligheder i forhold til fx arbejde
7
og økonomisk mobilitet
8
. Det er således
veldokumenteret, at en opvækst i fattigdom kan trække spor langt ind i voksenlivet og være med til at
svække både barnets udvikling og trivsel
9
.
Børnekonventionens artikel 26 anerkender barnets ret til social sikring, herunder sociale
forsikringsordninger, og artikel 27 fastslår, at hvert barn har ret til en levestandard, der er tilstrækkelig for
barnets fysiske, mentale, åndelige, moralske og sociale udvikling. Forældrene har forsørgelsespligten,
men staten skal om nødvendigt understøtte og bistå forældrene, hvis de ikke selv kan sikre børnene
ordentlige levevilkår. De økonomiske vilkår, som kontanthjælpssystemet skaber, skal sikre, at
rettighederne i medfør af Børnekonventionen respekteres.
Børnerådet finder det grundlæggende problematisk, at der i lovforslaget ikke er foretaget en vurdering af,
hvorvidt den foreslåede lovændring vil medføre forværringer i levestandarden for et antal børn og unge,
som risikerer at vokse op i fattigdom. Ikke mindst fordi dette er i direkte modstrid med
Børnekonventionens artikel 27. Børnerådet mener, at der i forbindelse med forslaget burde være
gennemført børnerettighedsvurderinger (Child Rights Impact Assessment (CRIA)) for at sikre, at
lovgivningen lever op til Børnekonventionen
10
. Ændringen burde være blevet vurderet i forhold til de
mulige konsekvenser for børns rettigheder, udvikling og trivsel.
Vi ved fra studier, at højere ydelser til småbørnsfamilier med lave indkomster medfører, at børnenes
generelle sundhed forbedres
11
. Når vi kender de vidtrækkende konsekvenser – og dermed det store
forebyggelsespotentiale, der ligger i at løfte børn ud af fattigdom, er det nedslående at se, at
børneperspektivet heller ikke i dette nye kontanthjælpssystem vurderes og prioriteres højere.
3
4
Fattigdom og afsavn (sl.dk)
Visning af: Konsekvenser af børnefattigdom (tidsskrift.dk)
5
Visning af: Konsekvenser af børnefattigdom (tidsskrift.dk)
6
Visning af: Konsekvenser af børnefattigdom (tidsskrift.dk)
7
Information – Gjerding, Sebastian (2018): ”Banebrydene studie: Fattigdom i barndommen sætter negative spor i
voksenlivet”
8
Forskerne formidler – Jørgensen, Stine (2023): ”Fattigdom – sådan reproducerer vores velfærdsstat økonomisk
ulighed”
9
Lesner, R. (2023) “Konsekvenser af børnefattigdom”, Samfundsøkonomen, 2023(2)
Børnekonvention, General comment No. 14 (2013) on the right of the child to have his or her best interests taken
as a primary consideration
11
Kuehnle et. al (2014) “The causal effect of family income on child health in the UK”
10
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
2
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0016.png
Fritidstillægget kan ikke alene sikre børns ret til fritidsaktiviteter
Aktiviteter som sport, musik, kunst og andre hobbyer kan forbedre børns trivsel og livskvalitet. Børn, der
vokser op i lavindkomstfamilier, kan opleve social eksklusion som følge af, at familien ikke har økonomi til
at understøtte børnenes deltagelse i fx fritidsaktiviteter og lejrskole. Vi forstår, at det er aftalepartiernes
intention, at fritidstillægget skal sikre børns mulighed for deltagelse i fritidsaktitiveter.
Det er imidlertid Børnerådets opfattelse, at fritidstillæget vil give en række administrative byrder for de
familier, der vil benytte det. For familier, som i forvejen kan være pressede på overskud, er det
overvejende sandsynligt, at mange familier vil opleve udfordringer med at finde ud af, at tillægget
eksisterer, om familien er berettiget til tillægget, og hvordan de søger om det. Det vil også kræve
ressourcer af forældre at overholde reglerne for tillægget og løbende indsende dokumentation på, at de
bruger tillægget til at betale for børnenes fritidsaktiviteter. Sidst, men ikke mindst, er der mulige psykiske
byrder som stress, skam og tab af autonomi, som forældre kan opleve i forbindelse med at søge om
tillægget. Disse negative følelser kan yderligere afskrække forældre fra at søge hjælp til deres børns
fritidsaktiviteter
12
.
I praksis er der risiko for, at nogle børn får ulige adgang til fritidsaktiviteter, hvis de af ovenstående
grunde ikke får adgang til fritidstillægget.
Børnerådet mener, at konsekvenserne ved at kombinere en så lav mindsteydelse med et fritidstillæg, der
indebærer administrative byrder for en i forvejen udsat målgruppe, er alt for store til at opveje det
positive ved en målrettet indsats mod børns fritidsliv. Børnerådet anbefaler derfor en højere
mindsteydelse med mulighed for specifikke tillæg for at sikre både grundlæggende økonomisk stabilitet
og målrettet støtte til børns fritidsaktiviteter. Der skal desuden fokus på at nedbringe den
administrationen, der i dag er forbundet med de forskellige tillæg, så forældre kan få frigivet mere
overskud til andre og vigtigere ting end kommunikation med og indsendelse af dokumentation til det
offentlige.
En fortsat bekymring for et kontanthjælpssystem, der forskelsbehandler
børn
Børnerådet bemærker, at ministeriet er opmærksom på, at lovforslaget i særledeshed vil ramme familier
med ikke-vestlig herkomst
13
. Vi vil i den anledning henvise til Børnerådets tidligere høringssvar:
https://www.boerneraadet.dk/vores-viden/2024/hoeringssvar/hoeringssvar-lovforslag-mangler-
kortlaegning-af-potentielt-alvorlige-konsekvenser-for-boern/
,hvor vi også har rejst bekymring for, at det
nye kontanthjælpssystem i praksis resulterer i forskelsbehandling af børn baseret på deres forældres
etniske oprindelse.
Børnerådet understreger igen, at ønsket om at få flere voksne fra denne målgruppe i arbejde aldrig må
ske på bekostning af børnenes ret til et anstændigt levegrundlag og ligebehandling.
12
Herd, Hoynes, Michener, Moynihan (2023): ” Introduction: Administrative Burden as a Mechanism of Inequality in
Policy Implementation” The Russell Sage Foundation Journal of the Social Sciences
13
BEU Almdel endeligt svar på spørgsmål 307 Svar på BEU alm del spm 307pdf (ft.dk)
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
3
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0017.png
Afsluttende bemærkninger
I Børnerådet vil vi gerne samarbejde om at finde løsninger, der sikrer, at alle børn i Danmark har
adgang til de nødvendige ressourcer og muligheder for at trives og udvikle sig. Vi opfordrer til, at
reformen evalueres, så der bliver mulighed for at justere systemet, såfremt de påpegede problematikker
viser sig at slå igennem og skaber øget ulighed for visse børn. Det er Børnerådets opfattelse, at ydelserne
som minimum bør ændres, så de er i overensstemmelse med de af Ydelseskommissionen definerede
minimumsbudgetter fremskrevet med udviklingen i forbrugerprisindekset.
Til slut vil Børnerådet kritisere den korte frist for høringssvar hen over en sommerferie på et så
omfattende og vigtigt forslag. Det er under al kritik at skulle udarbejde et fyldestgørende svar på så
gennemgribende og komplicerede ændringer af et helt system med så kort varsel. Det medfører stor
risiko for, at perspektiver overses, og at lovarbejdet sker på et ukvalificeret grundlag. På den baggrund
forbeholder vi os retten til inden for de næste fire uger at komme med supplerende bemærkninger, når vi
har haft mulighed for at få lovforslaget gennem alle procedurer i Børnerådet.
Med venlig hilsen
Bente Boserup
Forperson
Maja Olesen
Sekretariatschef
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
4
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0018.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Birgitte Buchwald Jørgensen ([email protected]), Birgitte Stengaard Staffeldt ([email protected]), STAR ([email protected])
Maja Olesen ([email protected])
Helene Aaen Springborg ([email protected])
Børnerådets supplerende bemærkninger
09-09-2024 18:31
Kære STAR
Som adviseret i vores høringssvar til høring om reform af kontanthjælpssystemet, kommer Børnerådet hermed med
supplerende bemærkninger grundet den korte svarfrist på høringen.
Børnerådet holder fast i at den administration, der i aftalen er forbundet med at få adgang fritidstillægget, skal
nedbringes, så forældre kan få frigivet mere overskud til andre og vigtigere ting end kommunikation med - og
indsendelse af dokumentation til det offentlige.
Børnerådet vil gerne tilføje, at de administrative byrder forbundet med fritidstillægget heller ikke bør pålægges
foreningslivet, hvis vi skal sikre et stærkt foreningsliv, der er klar til at tage i mod alle børn og unge. Det er centralt,
fordi administrative byrder kan få foreninger til at nedprioritere inkluderende aktiviteter, hvis ressourcerne skal
bruges på administration frem for aktiviteter og støtte til børnene.
Det kan få konsekvenser for børns fritidsliv, hvis foreninger skal bruge tid og energi på administrative opgaver, fordi
det mindsker foreningens mulighed for at fokusere på aktiviteter, der skaber værdi for børn, som f.eks. personlig
støtte, mentorordninger og andre sociale tiltag.
Med venlig hilsen
Helene Aaen Springborg
På vegne af Bente Boserup, forperson i Børnerådet og Maja Olesen, sekretariatschef
Helene Aaen Springborg
Børneinddragelseskonsulent
3378 3316
|
[email protected]
Når du henvender dig til Børnerådet, indsamler og behandler vi de oplysninger, du giver os.
Læs mere i Børnerådets privatlivspolitik.
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0019.png
Bygmestervej 10, 3. tv, 2400 København NV. Tlf. 24 62 62 29. CVR-nr. 23 19 04 19.
www.børnesagen.dk
12. august 2024
Høringssvar til høring over udkast til lovforslag om reform af kontanthjælps-
systemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstil-
læg til børn, afklaringsret, rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.
Børnesagens Fællesråd anvender høringen over udkast til lovforslag om reform af kon-
tanthjælpssystemet mv. til at indgive en kommentar til de punkter, der vedrører børn
og deres vilkår.
Kontanthjælpssystemet og niveauerne for overførselsindkomster har stor betydning for
omfanget af børnefattigdom i Danmark, og en opvækst i fattigdom har alvorlige følger
på både kort og lang sigt både menneskeligt og samfundsøkonomisk
–
selv ved fattig-
dom i relativt korte perioder af opvæksten.
De negative konsekvenser er forskningsmæssigt veldokumenterede. Senest i ROCK-
WOOL Fondens undersøgelse fra maj 2024, der dokumenterer, at de lave ydelser til
flygtningefamilier i starthjælpen fra 2002 har medført et stort samlet samfundsøkono-
misk tab på lang sigt. Særligt fordi det førte til øget kriminalitet og forringede niveauer
af uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for børnene i deres senere voksne liv
1
.
På den baggrund er det derfor bekymrende, at lovforslaget vurderer at føre til en for-
dobling af antallet af modtagere af de laveste ydelser, da det vil øge omfanget af fattig-
dom, hvilket står i modsætning til det umiddelbare mål med reformen. Tilsvarende be-
kymring gælder i forhold til det lave antal af børn, som lovforslaget forventes at løfte ud
af fattigdom. Beregningerne peger på ned mod ca. 2.000 børn, hvilket samtidig først
forventes at ske efter en længere årrække. Reformen forventes dermed at fastholde en
stor gruppe børn i fattigdom i en periode, som får svære konsekvenser for dem. Ifølge
en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i november 2023 er omfanget
47.200 børn
2
.
Generelt set bekymrer lovforslaget os derfor i Børnesagens Fællesråd. Dog indeholder
det også gode tiltag for børnene i form af medicintilskud og fritidstillæg øremærket børn
af kontanthjælpsmodtagere, hvilke vi bakker op om.
Vi forholder os dog uforstående over, at fritidstillægget ikke beregnes og tildeles ud fra
et ligestillende princip, idet beløbet nedsættes betydeligt for børn af enlige forsørgere.
I familier med begge forældre får man 450 kr. pr. barn pr. måned til de første tre børn
1
https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/lavere-ydelser-til-flygtningefamilier-giver-et-markant-sam-
funds-oekonomisk-tab/
2
https://www.ae.dk/analyse/2023-11-stort-fald-i-antallet-af-fattige-boern-men-stadig-store-kommu-
nale-forskelle
1
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0020.png
Bygmestervej 10, 3. tv, 2400 København NV. Tlf. 24 62 62 29. CVR-nr. 23 19 04 19.
www.børnesagen.dk
(maksimalt 1.350 kr. pr. familie pr. måned), mens enlige forsørgere alene får et reduce-
ret fritidstillæg på 112,50 kr. pr. barn pr. måned for de første tre børn (maksimalt 337,50
kr. pr. familie pr. måned). Begrundelsen er, at enlige forsørgere modtager et ekstra bør-
netilskud, som anses for at vil kunne anvendes til at dække den resterende udgift til
barnets fritidsaktivitet. Den begrundelse finder vi dog ikke rimelig, da den alene har hold
i teorien og ikke i praksis. Både vi og vores mange medlemsorganisationer ved fra vores
kontakt med målgruppen, at eneforsørgerfamilier er afhængige af det ekstra børnetil-
skud for at få dagligdagen til at hænge sammen økonomisk i forhold til betaling af hus-
leje, fødevarer og andre afgørende udgifter. De har derfor ikke det økonomiske over-
skud, som antagelsen bygger på, til at kunne betale for fritidsaktiviteterne. En fasthol-
delse af den foreslåede beregning vil derfor medføre, at børn af eneforsørgere får rin-
gere adgang til fritidsaktiviteter end børn af den øvrige målgruppe og forbliver i so cial
udsathed. Fritidstillægget bør derfor beregnes ens for den samlede målgruppe.
Slutteligt vil vi bemærke, at kravet om dokumentation før udbetaling af fritidstillægget
for mange forældre vil opleves umyndiggørende og ressourcekrævende. For en mål-
gruppe, som i forvejen er udfordret af tilværelsens krav og oplevelsen af omverdenens
syn på dem, vil det for mange føre til et fravalg og dermed forringede muligheder for
børnenes adgang til fritidsaktiviteter. Vi opfordrer derfor til at fjerne dette krav.
Med venlig hilsen
Pernille Gry Petersen
Generalsekretær
2
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0021.png
Høringssvar: Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timers-
reglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettigheds-
baseret tilskud til medicin, m.v.
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel
boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag m.fl.
Afsender:
Cabi
Aaboulevarden 70. 3.sal, 8000 Aarhus C
Annette Juul Jensen –
[email protected]
Generelle bemærkninger:
Fradragsbestemmelser
Cabi bifalder de nye fradragsbestemmelser for indtægt ved ordinært arbejde. Det er Cabis forhåb-
ning, at de nye fradragsbestemmelser vil tilskynde både borgere og beskæftigelsesmedarbejdere til
at arbejde målrettet med brugen af ordinære timer som et aktivt redskab i vejen væk fra ledighed.
Det er Cabis formodning, at det bliver lettere at synliggøre de reelle økonomiske gevinster ved selv
få timers ordinært arbejde.
Der bør dog fortsat være opmærksomhed på progression i forhold til fuld selvforsørgelse, da der kan
være risiko for, at nogle borgere vil lejre deres økonomi på 85 % af dagpengesatsen.
Forenklet ydelsesstruktur
Hos Cabi ser vi ligeledes positivt på den forenklede ydelsesstruktur. Dog må vi rette opmærksomhe-
den mod, at de mange tillæg fortsat komplicerer gennemskueligheden for både borgere og ydelses-
medarbejdere.
Kontanthjælpssatser for borgere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskrav
Cabi vurderer, at der kan være en risiko forbundet med de lave kontanthjælpssatser for endnu flere
borgere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet.
For ægtefæller, der ikke opfylder ophold- og beskæftigelseskravet, og hvor manden eksempelvis
opnår ordinært fuldtidsarbejde, bliver den samlede kontanthjælpsberegning 0 kr., hvorved hustruen
ikke længere er berettiget til kontanthjælp, og derved i stor fare for at blive hjemmegående.
Kvinderne mister på denne måde en kontaktflade til jobcentret og derved den opbakning, der er
nødvendig i forhold til både job og negativ social kontrol.
Dette går imod de overordnede ønsker fra aftalepartierne om ”at gøre op med, at mange indvan-
drere, især kvinder med ikke vestlig baggrund, ikke er en del af det danske arbejdsmarked”.
Afklaringsret for aktivitetsparate borgere over 30 år
1
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Cabi bemærker, at der foreslås en afklaringsret for aktivitetsparate borgere, når de har modtaget
kontanthjælp i 2 år. Herefter skal sagen genvurderes hvert andet år.
Vi ved gennem en række beskæftigelsesrettede projekter (BIB, Flere skal med etc.), at en håndholdt
og løbende indsats er afgørende for de udsatte borgere.
Det vil derfor være formålstjenligt, at der løbende og hyppigt efter de første 2 år tages stilling til om
progressionen er til stede og hvorvidt kontanthjælp er den rette forsørgelse for borgeren.
Cabi foreslår, at den efterfølgende genvurdering af sagen efter 2 år, nedsættes til en årlig frekvens.
Side 2 (2)
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0023.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København
Danmark
Høringssvar om nyt kontanthjælpssystem
Dansk Arbejdsgiverforening har den 21. juni 2024 modtaget høring over
lovforslag, der udmønter
Aftale om nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde,
enklere regler og færre børn i lavindkomst.
Dansk Arbejdsgiverforening bifalder som udgangspunkt, at der med den
politiske aftale skabes afklaring og ro omkring rammerne for kontant-
hjælpssystemet fremover.
DA bemærker dog, at forslaget ikke konsekvent implementerer anbefalin-
gerne fra Ydelseskommissionen, og at det svækker de samlede økonomi-
ske incitamenter i kontanthjælpssystemet til at søge beskæftigelse.
Ydelsesstruktur
Med lovforslaget gennemføres en forenkling af de eksisterende kontant-
hjælpsydelser, så ydelserne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse, uddannelseshjælp, og kontanthjælp erstattes af en kontant-
hjælp med 3 satser (mindstesats, grundsats og forhøjet sats).
DA bemærker dog, at kontanthjælpsydelsen for en borger – hvor opholds-
kravet er opfyldt – med lovforslaget automatisk øges til den forhøjede sats
ved det fyldte 30 år.
Ydelseskommissionen anbefalede ikke en sådan automatisk forhøjelse,
men derimod at forhøjelsen skulle baseres på henholdsvis tidligere be-
skæftigelse, gennemført uddannelse og antal år med lovligt ophold i Dan-
mark.
En automatisk aldersbaseret forhøjelse af kontanthjælpsydelsen giver et
incitament til langtidsledighed, hvilket strider mod princippet om, at kon-
tanthjælp skal være en midlertidig ydelse. DA anbefaler derfor, at den au-
tomatiske forhøjelse af kontanthjælpssatsen ved det fyldte 30 år udgår.
DA anbefaler samtidig, at beskæftigelseskravet i forhold til forhøjet kon-
tanthjælpssats bør skærpes fra 2 år og 6 måneder inden for de sidste 10 år
– enten ved et højere beskæftigelseskrav eller en kortere referenceperiode.
Hermed styrkes borgernes incitament til løbende at søge beskæftigelse.
12. august 2024
ENRA
Dok ID: 425520
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
[email protected]
da.dk
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0024.png
Nyt ungetillæg
DA havde gerne set, at den foreslåede afskaffelse af aktivitetstillægget i
højere grad afspejlede anbefalingerne fra Ydelseskommissionen.
Kommissionen bemærkede således, at den højere ydelse som følge af ak-
tivitetstillægget hæmmede de unges progression mod selvforsørgelse og
uddannelse, da visitationen fra aktivitetsparat til uddannelses- eller
jobparat kunne medføre en væsentlig nedgang i ydelsen.
Med lovforslaget afskaffes det eksisterende aktivitetstillæg, jf. Ydelses-
kommissionens anbefalinger. Men i bemærkningerne til det nye ungetil-
læg fremgår det, at der vil være et væsentlig overlap mellem personkred-
sen for aktivitetstillæg, og personkredsen, der fremover vil kunne mod-
tage det særlige ungetillæg.
DA er på den baggrund bekymret for, at det foreslåede særlige ungetillæg
på lige fod med aktivitetstillægget vil hæmme borgerens progression mod
selvforsørgelse og uddannelse. DA foreslår derfor, at adgangen til unge-
tillægget indsnævres, så der er mindre overlap med målgruppen for akti-
vitetstillægget.
Modregning af arbejdsindkomst m.v.
DA bifalder, at der i lovforslaget indføres en mere lempelig modregning
af arbejdsindkomst. Ydelseskommissionen påpegede således, at der ved
arbejde med få timer ved siden af kontanthjælpsydelsen ikke var nogen
gevinst ved at arbejde, idet indtægten blev 100 pct. modregnet i ydelsen.
Det er dog vigtigt for DA, at en borger ikke bør kunne modtage kontant-
hjælp, hvis man har en relativ høj indkomst fra arbejde. Derfor bifalder
DA også, at den planlagte evaluering i aftalen om det nye kontanthjælps-
system bl.a. netop skal fokusere på det lempeligere indkomstfradrag.
Det er også positivt, at evalueringen vil fokusere på det nye fritidstillæg
for børn. DA anbefaler her, at fritidstillægget til børn bør ligge inden for
rammen på 85 pct. af overenskomstmæssig mindsteløn med henblik på
sikre sunde økonomiske incitamenter i kontanthjælpssystemet.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Side 2/2
Emil Niragira Rasmussen
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0025.png
Notat
Dato 12. august 2024
Høringssvar til udkast til lovforslag om reform af kontanthjælpssystemet,
ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælps-loftet, fritidstillæg til børn,
afklaringsret, rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.
Dansk Socialrådgiverforening (DS) har modtaget udkast til lovforslag om reform af
kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet,
fritidstillæg til børn, afklaringsret, rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v. i høring.
Det fremsendte lovforslag er en følge af flere aftaler på kontanthjælpsområdet,
herunder også udvidelse af målgruppen for SHO og arbejdspligten.
DS finder, at det er prisværdigt, at reformen af kontanthjælpssystemet rummer en
meget tiltrængt forenkling af kontanthjælpen. Men DS må samtidig udtrykke alvorlig
bekymring over, at man ved en så omfattende reform ikke er kommet i mål med at
sikre et bedre økonomisk grundlag for udsatte mennesker og familier i Danmark.
DS mener, det er problematisk, at de laveste ydelsesniveauer er fastholdt i det
fremtidige kontanthjælpssystem, og at der samtidig lægges op til en massiv udvidelse
–
tæt på en fordobling - af målgruppen for de laveste ydelser. Det er med til at
fastholde folk i fattigdom, og det gør det sværere for socialrådgiverne at arbejde med
borgernes udfordringer og hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet, når stress og
bekymringer - som følge af uoverskuelige økonomiske udfordringer - mindsker
borgernes mentale overskud. Det er desuden veldokumenteret, at børn præges af
en opvækst i fattigdom. Det går ud over børnenes trivsel og forværrer deres
mulighed for at klare sig godt senere i livet. Senest har Rockwoolfonden
dokumenteret, at starthjælpen (reduceret kontanthjælp til flygtninge) havde en
samlet negativ samfundsøkonomisk effekt, bl.a. fordi børnene klarede sig ringere
senere i livet
1
. Det er efter
DS’
opfattelse både samfundets pligt og en god
investering i fremtiden at sørge for, at den enkelte har et tilstrækkeligt levegrundlag.
1
https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/lavere-ydelser-til-flygtningefamilier-giver-et-markant-samfunds-
oekonomisk-tab/
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0026.png
Side 2 af 6
Færre satser og forenkling
Lovforslaget lægger op til, at de mange forskellige satser bliver færre og mere enkle i
det nye kontanthjælpssystem, som i udgangspunktet vil bestå af en mindstesats
(6.553 kr.), en grundsats (6.955 kr.), en forhøjet sats (12.064 kr.) og en sats for
hjemmeboende (2.823 kr.). Hertil at et nyt børnetillæg (2.687 kr. pr. måned) til
begge forældre på kontanthjælp uanset sats, antal børn og uanset om barnet bor hos
den enkelte forælder. Dertil et tillæg for enlige ikke-forsørgere, der modtager
grundsats eller forhøjet sats (1.054 kr. pr. måned) og tillæg til enlige forsørgere på
mindste og grundsats (1.581 kr. pr. måned).
Udover de færre satser, så sker der også en forenkling, idet 225-timersreglen og
kontanthjælpsloftet afskaffes og erstattes af et loft over boligstøtten.
Boligstøtteloftet på 350 kr. om måneden pr. kontanthjælpsmodtager og vil gælde
samlevende og ægtefæller, der modtager forhøjet sats. Sådan som vi forstår
ordningen vil loft over boligstøtten ikke omfatte enlige og den vil alene vedrøre den
del af boligstøtten, der andelsmæssigt knytter sig til kontanthjælpsmodtageren.
Med lovforslaget bortfalder muligheden for at modtage særlige støtte for
kontanthjælpsmodtagere og modtagere af de laveste ydelser, mens muligheden
opretholdes for ressourceforløbsmodtagere og modtagere af sygedagpenge og
ledighedsydelse.
DS synes det er meget positivt, at kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen afskaffes,
idet den unødig vanskelig at administrere. Tilgengæld er vi bekymrede for, at
udfordringerne med at kunne betale basale fornødenheder, fx boligudgifter, vil bestå.
Særligt vækker det stor ærgrelse for os, at muligheden for at kompensere de borgere
med de laveste ydelser med særlig støtte bortfalder. Det vil være vores bekymring, at
borgere og familier sættes i nogle overordentlige vanskelige situationer, som skaber
unødige sociale problemer - herunder hjemløshed, og vil forværre deres udsigter til en
tilknytning til arbejdsmarkedet. DS vil følge praksis vedrørende det nye loft over
boligstøtten og konsekvenserne af, at der ikke kan tildeles særlig støtte til
kontanthjælpsmodtagere, herunder også modtager af de laveste ydelser.
De unge
En anden forenkling består af, at de særlige satser for personer under 30 år, der har
en dokumenteret psykisk lidelse med visse psykiske diagnoser og aktivitetstillægget
afskaffes. I stedet foreslås indført et nyt særligt ungetillæg målrettet unge
kontanthjælpsmodtagere i alderen 18-29 år med udfordringer ud over ledighed. (For
unge under 25 år, der er ikke-forsørgere, udgør det 1.000 kr. pr. måned - for
personer i alderen 25 til 29 år og forsørgere under 30 år udgør det 2.500 kr. pr.
måned)
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0027.png
Side 3 af 6
Der indføres desuden et midlertidigt tilpasningstillæg (på 2.000 kr pr. måned) i to år
for den gruppe af unge, der går relativt meget ned i ydelsesniveau ved overgangen til
de nye regler. Det midlertidige tillæg gælder alene for de unge, der er i
kontanthjælpssystemet ved de nye reglers ikrafttræden.
DS mener, det er yderst bekymrende, at der lægges op til en betydelig forringelse af
de sårbare unges forsørgelsesgrundlag. For denne gruppe af unge er særligt vigtigt at
kunne mobilisere overskud til at kommer tættere på uddannelse og beskæftigelse,
fremfor at bekymre sig om de har midler nok til husleje og daglige fornødenheder. Vi
ser i disse år en bekymrende stigning af unge, der ender på førtidspension. En
betydelig forringelse af de unges vilkår er en meget dårlig investering for fællesskabet
og en potentiel katastrofe for de unge, som ender i udenforskab.
Det er samtidigt DS’
opfattelse, at en ydelse, der kan sikre rimeligt levegrundlag, ikke kan stå alene. Der er
behov for individuelt tilrettelagte og intensive forløb, med inspiration fra fx IPS, hvor
fagpersoner kan arbejde sammen med den unge om at komme tættere på
arbejdsmarkedet, samtidigt med at psykisk sygdom, misbrug etc. håndteres.
Fritidstillæg
Der indføres et fritidstillæg til alle børn i kontanthjælpssystemet, som skal
understøtte, at børnene får mulighed for et aktivt fritidsliv. Fritidstillægget er på 450
kr. skattefrit pr. barn pr. måned, dog maksimalt 1.350 kr. svarende til 3 børn pr.
familie. Enlige forsørgere vil modtage et reduceret fritidstillæg på 112,50 kr. pr. barn
pr. måned
–
begrundelsen herfor er, at det særlig forhøjede børnetillæg efter
gældende regler skal dække nogle af de samme udgifter som fritidstillægget. Der er
krav om, at der skal afleveres dokumentation for, at mindst en tredjedel af pengene
er brugt på barnets fritidsliv.
Det er meget afgørende, at børn, der lever i familier med små midler, har mulighed
for at deltage i fritids- og kulturlivet, og det hensyn imødekommes med det forslåede
fritidstillæg. DS så gerne, at ordningen blev administreret med tillid frem for
dokumentation via kvitteringer. Det bliver en administrativ tung opgave for
ydelsesafdelingen med den forslåede ordning, og der er en risiko for, at de svageste
familier ikke får benyttet ordningen. Hvis ordningen gennemføres som forslået vil DS
henstille til, at der bliver lavet en it-løsning, som er nem at tilgå for børnefamilierne.
DS er meget uforstående overfor, at børn af enlige skal stilles ringere mht.
fritidstillæg.
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0028.png
Side 4 af 6
Medicintilskud
Der indføres en ret til dækning af udgifter til tilskudsberettiget medicin for
personer, der har modtaget kontanthjælp i mere end 12 ud af de seneste 18
måneder og er fyldt 30 år. Desuden gives der ret til dækning af udgifter til
tilskudsberettiget medicin til børn af kontanthjælpsmodtagere, denne ret gælder
fra første dag en forælder er på kontanthjælp. Ordningen skal administreres
automatisk, så tilskudsberettiget medicin kan udleveres uden egenbetaling fra
apoteket.
DS synes det er et rigtigt godt forslag, som kan medvirke til at udligne den
ulighed, der er i sundhed. DS mener dog også, at ordningen bør omfatte unge 18-
29 år, og at ordningen for de unge ikke skal være betinget af, at den unge har
modtaget kontanthjælp i 12 måneder.
Fribeløb til lønnede timer
Det foreslås, at der indføres regler om, at kontanthjælpsmodtagere, der modtager
kontanthjælp med forhøjet sats, vil få et friløb på 2.500 kr. og
kontanthjælpsmodtagere, der modtager kontanthjælp med grundsats og
mindstesats, vil få et fribeløb på 5.000 kr., så disse personer vil kunne tjene
henholdsvis 2.500 kr. og 5.000 kr. om måneden, uden at der vil ske fradrag i
kontanthjælpen.
DS mener, det er et virkelig godt og meget enkelt forslag, som kan og vil fremme
lønnede timer. Lønnede timer har en god effekt i forhold til, at mennesker længere fra
arbejdsmarkedet kan få erfaringer med at bidrage, hvilket både kan bevirke, at de
kan bringes tættere på selvforsørgelse, og har en stor betydning for trivsel for den
enkelte, for familien og ikke mindst for børnene.
Afklaringsgaranti
Det foreslås, at der indføres en afklaringsret for alle aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år og ikke er omfattet af reglerne om
program efter integrationsloven, når de har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet
i en sammenhængende periode på to år. Efter den første afklaring vil der ske en
yderligere afklaring efter 2 år, hvis personen fortsat er i kontanthjælpssystemet.
Afklaringen vil bestå af to elementer. Dels skal der være en vurdering af, om
personens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på at vurdere, om
personen er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob og førtidspension efter
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0029.png
Side 5 af 6
gældende regler. Dels skal der være en stillingtagen til, hvilken indsats der kan
iværksættes for personen, hvis personen fortsat skal være i kontanthjælpssystemet.
Hvis kommunen vurderer, at personens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, vil
kommunen på baggrund af indstillingen fra teamet kunne træffe afgørelse i
personens sag. Personen vil have mulighed for at klage over kommunens afgørelse
ligesom i dag, når sagen har været for rehabiliteringsteamet, og der er truffet
beslutning om et konkret tilbud i sagen.
Hvis kommunen derimod vurderer, at personen ikke er i målgruppen for
ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal kommunen tage stilling til, hvilke
konkrete indsatser der vil kunne iværksættes for at understøtte, at personen bliver
en del af arbejdsmarkedet. En sådan vurdering vil ikke være en afgørelse.
Vurderingen vil i stedet skulle betragtes som et almindeligt processuelt
sagsbehandlingsskridt. Der vil således ikke være mulighed for at klage over
kommunens vurdering. Hvis der efterfølgende bliver truffet en afgørelse om et
beskæftigelsesrettet tilbud, f.eks. om virksomhedspraktik, vil man kunne klage over
tilbuddet ligesom i dag.
Kommunen vil ikke skulle foretage særskilte registreringer i forbindelse med
vurderingen / afklaringsretten, da der er tale om et sagsbehandlingsskridt, som skal
fremgå af personens sag, når kommunen har foretaget vurderingen.
Der foreslås en to-årig periode for indfasning af ordningen.
DS har gennem flere år arbejdet for, at der blev indført en afklaringsgaranti for
mennesker i kontanthjælpssystemet, fordi både enkeltsager og gennemgange af
sager i statslige projekter har vist, at alt for mange mennesker hænger fast i og er
overladt til sig selv i kontanthjælpssystemet. Dermed er de langvarigt er på ydelser,
der er tiltænkt at være midlertidige. Det er derfor set fra vores perspektiv meget
positivt, at der er taget skridt til at indføre et sådant redskab i forbindelse med en
reform af kontanthjælpsområdet.
DS har dog to væsentlige indvendinger i forhold til den foreslåede ordning.
For det første mener vi, det er vigtigt, at ordningen bliver ambitiøs og prioriteret. Vi
mener, det er vigtigt, at afklaringsgarantien gennemføres årligt, og at den plan, som
kommunen kan lave for personer, der ikke er i målgruppen for ressourceforløb,
fleksjob eller førtidspension, skal formaliseres yderligere ved at planen og de
aktiviteter, som den rummer, både får karakter af en afgørelse, som borgeren kan
påklage, og at afklaringsgarantien registreres.
For det andet mener vi, at det er afgørende, at afklaringsgarantien ikke yderligere
komplicerer de regler og processer, der er i beskæftigelsesindsatsen.
Afklaringsgarantien skal være det helt centrale omdrejningspunkt for en individuel og
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0030.png
Side 6 af 6
konkret indsats for borgeren og være borgens retssikkerhed for en indsats, der
bringer ham eller hende tættere på arbejdsmarkedet eller til den rette ydelse. Derfor
skal de processuelle krav og regler i beskæftigelsesindsatsen sideløbende forenkles,
og der skal være tid til arbejdet med den enkelte borger. Det er vigtigt, at de
medarbejdere, der arbejder med afklaringsgarantien, er uddannet socialrådgivere /
socialformidlere og de sidder med en lave sagsstammer, der muliggør kvalitet i
arbejdet med borgerne.
Diverse
DS kan tilslutte sig de foreslåede ændringer af formue- og kapitalregulering og de
ensrettede ferieregler.
Med venlig hilsen
Signe Færch
Forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0031.png
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Den 25. 06 2024
Vedrørende sagsnr.: 2024-229
Høringssvar vedr. Høring over udkast til lovforslag om reform af kontanthjælps systemet,
ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælps loftet, fritidstillæg til børn, afklaringsret,
rettighedsbaseret til skud til medicin, m.v.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Rasmus Kjær Slot, Konsulent, Rådgivning og Politikudvikling
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0032.png
Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
[email protected]
www.handicap.dk
23. juli 2024 / tk_dh
Sag 2-2023-00274
Dok. 654962
Høringssvar om revision af kontanthjælpen
1. Indledende bemærkninger
En stor gruppe borgere på kontanthjælp har psykiske lidelser og andre handicap. For DH er det helt centralt,
at de kommende ændringer af kontanthjælpsområdet sikrer dem et værdigt liv og ikke stiller dem ringere
økonomisk som følge af deres handicap.
Det er vigtigt for os, at ændringerne styrker mulighederne for dem, der har potentiale til at komme i job eller
uddannelse. Kontanthjælpen skal være midlertidig og ikke et sted, man parkeres i mange år. Borgerne skal
afklares hurtigt og have hjælp og støtte videre til det, der er det rette for dem: ordinært job eller uddannelse
–
eller førtidspension, fleksjob, revalidering e.l.
Vi er enige i, at der er behov for enklere regler om kontanthjælp. Fx er 225 timers-reglen administrativt tung,
og alt for mange borgere med handicap har oplevet at få nedsat deres ydelse uretmæssigt.
Mange har også været ramt af kontanthjælpsloftet. Derfor er det godt at loftet afskaffes.
Lempeligere regler om pension, bedre muligheder for at beholde indtægter fra løntimer, gratis medicin, fri-
tidstillæg målrettet børnene er også gode tiltag.
I kølvandet på lovgivningen er det aftalt at sætte penge af til en styrket indsats for unge på kanten. Det er
godt, men politikere og embedsmænd skal huske at tage højde for de mange unge med handicap i udmønt-
ningen
–
og inddrage mennesker med handicap og deres organisationer i arbejdet.
Der er også forhold der bekymrer os. Der er ikke taget højde for, at personer med handicap møder barrierer
på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet og har dermed har sværere ved at reagere på ”øgede incita-
menter” til at tage løntimer eller ordinære job.
Konkret har ser vi tre hovedproblemer der bør gøres noget ved:
•
Der er borgere
–
især unge
–
med diagnoser og helbredsudfordringer, der sættes ned i ydelse og
bliver klemt økonomisk.
Den afklaringsret, som var en del af den nu bortfaldne aftale indgået før valget, er blevet udvandet
væsentligt.
Der er ikke taget skridt til at kompensere unge for transportudgifter ved deltagelse i aktive tilbud.
•
•
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0033.png
. Vi foreslår derfor:
•
•
Styrket afklaringsret
Midlertidige og permanente økonomiske forbedringer for unge med psykiske og andre helbredsud-
fordringer.
Lempede anciennitetskrav for adgangen til gratis medicin
Kompensere unge for transportudgifter ved deltagelse i aktive tilbud
•
•
2. Fakta om kontanthjælp og handicap
41 % af borgerne i kontanthjælpssystemet har fået stillet en diagnose der kan være relateret til psykisk li-
delse, mod 12 % i befolkningen.
1
15 % af borgerne i kontanthjælpssystemet har fået stillet en diagnose der kan være relateret til et handicap,
mod 4 % i befolkningen.
2
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere: 21,9 % modtager en handicapydelse, 68,4 % har en psykisk diag-
nose.
3
Hver tredje borger med over 5 års anciennitet i kontanthjælpssystemet hører slet ikke til der.
Ud af 8.000 borgere med handicap havde 3500 været ramt af kontanthjælpsloftet.
5
4
Kontanthjælpsmodtagere med handicap under kontanthjælpsloftet: 32 procent sparede på medicin. 49 pro-
cent skar i madbudgettet. 58 procent opgav fritidsaktiviteter som sport og foreningsmedlemsskab.
6
83 % af kommunerne vurderer, at over halvdelen af de unge på den lave uddannelseshjælpssats har svært
ved at lægge ud for befordring, når de skal deltage i aktive tilbud
7
1
Ydelseskommissionens rapport (2022), s. 65-66.
https://bm.dk/media/17892/ydelseskommissionen-afrapportering-web.pdf
Andelene med diagnoser er formentlig undervurderet, da registrene højst går 10 år tilbage i tid, og diagnoser stillet af privatpraktise-
rende psykiatere og praktiserende læger ikke indgår. Desuden er der formentlig personer, der ikke er udredt. .
2
3
Samme kilde som note 6. Den reelle andel vil også her være højere.
Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats til borgere i ressourceforløb og Afklaringspuljen (år?), s. 11
https://www.star.dk/me-
dia/hdxlhtff/evaluering-flere-skal-med-ii-bedre-indsats-til-borgere-i-ressourceforloeb-og-afklaringspuljen.pdf
2019-tal. De reelle andele vil være højere, da ikke alle personer med handicap modtager handicapydelser og ikke alle personer med
psykiske diagnoser er udredt og diagnosticeret eller optræder i registrene.
4
5
6
7
Undersøgelse fra Flere Skal Med-projektet 2019.
Dansk Socialrådgiverforening (2018):
https://socialraadgiverne.dk/3517-syge-borgere-uretmaessigt-ramt-af-kontanthjaelpsloftet/
Spørgeskemaundersøgelse blandt 233 kontanthjælpsmodtagere med handicap (2017), lavet af DH.
Analyse af beskæftigelsesindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet (2019), s. 22:
https://star.dk/media/12050/analyse-af-unge-i-
kontanthjaelpssystemet.pdf
(s. 22)
Side 2 af 7
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0034.png
Mindst 40 % af de unge der ikke er i gang med uddannelse eller er i beskæftigelse, har et handicap.
8
3. Bemærkninger til lovforslaget
Styrk afklaringsretten
Med lovudkastet indføres en afklaringsret for alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år, når de
har været i kontanthjælpssystemet i sammenhængende to år.
Formålet er at understøtte, at kontanthjælp skal være en midlertidig ydelse. Det er vi helt enige i. Vi ser alt
for mange eksempler på, at borgere med handicap går i årevis på kontanthjælp uden at blive afklaret og
støttet i at komme i job, uddannelse, fleksjob, førtidspension eller hvad der nu er det rette tilbud.
Den foreslåede afklaringsret består i en tværfaglig genvurdering. Kommunen skal vurderes, om borgeren
sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, eller om personen fortsat skal være i kontanthjælpssystemet.
Vi vil gerne bemærke, at der er tale om en svagere udgave af afklaringsretten, end den der lå i den bort-
faldne aftale indgået før valget. Den bestod i:
•
•
•
•
Løbende årlig genvurdering af borgerens sag
Ret for borgeren til at søge om ressourceforløb eller fleksjob på det foreliggende grundlag
Pligt for kommunen til at vejlede om denne ret
Ret til at klage, hvis kommunen træffer en afgørelse, borgeren ikke er enig i (fx nej til visitation til
fleksjob)
Også denne udgave af afklaringsretten kunne være stærkere, men den har mere substans og mere vægt på
borgerrettigheder end lovudkastets model. Derfor foreslår vi at tage den med i det endelig lovforslag. Supple-
ret med ret til at søge førtidspension og revalidering på det foreliggende grundlag.
Desuden finder vi det rimeligt, at afklaringsretten skal gælde for borgere i kontanthjælpssystemet på 25 år og
opefter.
Et registertræk fra 2023 viser, at 15 % af medlemmerne af Dansk Blindesamfund i alderen 20 til 29 år er på
kontanthjælp mod 3 % i befolkningen som helhed. Synshandicappede og andre med handicap under 30 år i
kontanthjælpssystemet bør også sikres ret til afklaring, da man ellers risikerer at tabe de unge på gulvet, hvis
de skal vente 5, 7 eller 10 år på at få en afklaring af deres muligheder på arbejdsmarkedet. De unge KAN få
en afklaring, men vi er bekymrede for, at det ikke vil ske i tilstrækkelig grad. Denne bekymring er ikke grebet
ud af luften, men bygger på erfaringer
–
herunder fra tidligere gennemførte arbejdsmarkedsprojekter - der
peger på, at kommunerne parkerer unge med handicap på kontanthjælp.
8
AE-rådet (2018):
https://handicap.dk/files/media/document/AE%202022%20-%20Unge%20med%20handicap%20st%C3%A5r%20of-
tere%20uden%20job%20og%20uddannelse.pdf
Side 3 af 7
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0035.png
Vi foreslår:
•
For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fyldt 25 år med to års sammenhængende anciennitet
indføres en afklaringsret i form af en løbende årlig genvurdering samt en ret for borgeren til at søge
ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller revalidering ”på det foreliggende grundlag”.
Vejled-
ningspligt for kommunen og klageret for borgeren følger med.
Lempelse af virkninger af afskaffelse af den særlige høje sats for personer, der har en dokumen-
teret psykisk lidelse, og aktivitetstillægget
Personer på under 30 år med visse dokumenterede psykiske lidelser mister den særligt høje sats, de hidtil
haft ret til at få.
Desuden afskaffes det tillæg borgere i kontanthjælpssystemet får ved deltagelse i aktive tilbud (aktivitetstil-
lægget).
Begge ændringer medfører en temmelig dramatisk nedgang i det månedlige rådighedsbeløb for de berørte
grupper.
Som kompensation indføres der i lovudkastet et nyt særligt ungetillæg målrettet en række kontanthjælps-
modtagere i alderen 18-29 år med udfordringer ud over ledighed. Dvs. unge som kommunen vurderer ikke
har mulighed for at blive selvforsørgende eller komme i uddannelse inden for en overskuelig periode.
Desuden indføres et midlertidigt tilpasningstillæg på 2.000 kr. om måneden. Det gives til unge under 30 år,
som mister aktivitetstillæg eller den høje sats for personer med bestemte psykiske lidelser, og som oplever
en ydelsesnedgang på mindst 2.000 kr.om måneden. Tillægget ydes i en periode på to år.
Vi mener:
Det er positivt, at der indføres et ungetillæg på mellem 1.000-2.500 kr. Men netto er der tale om en væsentlig
økonomisk forringelse for borgere, hvoraf mange har helbredsudfordringer, handicap mv.
Det er positivt, at der indføres en overgangsordning i form af et midlertidigt tilpasningstillæg. Men dels vil det
ikke kompensere fuldt ud, dels vil nye unge opleve at få betydeligt mindre fremover og stadig have de
samme udfordringer.
9
Vi frygter derfor, at man fattiggør unge med store psykiske og andre helbredsmæssige udfordringer, der mø-
der flere barrierer for at komme i job og uddannelse end andre, og som har udgifter som følge af deres han-
dicap der ikke bliver dækket.
Vi foreslår derfor både midlertidige og mere permanente ændringer, der skal mindske de negative økonomi-
ske konsekvenser. Dels bør det midlertidige tilpasningstillæg hæves. Dels bør der indføres et tillæg målrettet
unge med særlige dokumenterede helbredsmæssige udfordringer, som rummer den eksisterende liste af
psykiske diagnoser, men også inkluderer andre diagnoser.
9
Et flertal i Folketinget begrundede indførelsen af den høje sats til borgere med visse psykiske diagnoser med:
”….at de økonomiske
incitamenter ikke havde samme effekt over for disse psykisk syge unge. Det blev fremført, at disse unge psykisk syge, der modtog
kontanthjælp med ungesatserne, herunder den nedsatte sats, havde svært ved at få kontanthjælpen til at række til de faste udgifter til
bolig, mad, medicin og andre udgifter herunder udgifter til socialt samvær.”
(Lovudkastets bemærkninger, side 79).
Denne begrundelse
holder stadig væk vand efter vores vurdering.
Side 4 af 7
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0036.png
Vi foreslår:
•
•
Det midlertidige tilpasningstillæg hæves til 3.000 kr. om måneden.
Der indføres et særligt tillæg til unge under 30 år med dokumenterede særlige helbredsmæssige ud-
fordringer.
Loft over boligstøtte og fjernelse af særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere (§ 34)
Flere af vores medlemsorganisationer er bekymrede for afskaffelsen af den særlige støtte efter § 34 for mod-
tagere af uddannelses- og kontanthjælp og det foreslåede loft over boligstøtten (som erstatter kontant-
hjælpsloftet).
I København og andre større byer, hvor huslejen er høj, er det for mange med handicap netop disse støtte-
muligheder, der betyder, at de har et meget lille beløb til mad og andre fornødenheder, når de faste udgifter
er betalt. Forslaget kan få den konsekvens, at de borgere der får frataget denne støtte enten må flytte (hvil-
ket de sandsynligvis ikke har råd til) eller må leve for et meget lille beløb i dagligdagen.
Vi foreslår:
•
Effekterne skal undersøges nærmere, og det skal sikres at ændringerne ikke forringer levevilkårene
for borgere med handicap
Tilskud til dækning af udgifter til medicin
Lovudkastet lægger op til at indføre et tilskud til nødvendig lægeordineret medicin.
Tilskuddet har karakter af en ret for borgeren. Det dækker udgiften til det billigste præparat. Det gives til bor-
gere, som har været i kontanthjælpssystemet i mindst 12 måneder inden for de seneste 18 måneder. For
børn af kontanthjælpsmodtagere vil tilskuddet gælde fra første dag.
Vi er overordnet set meget tilfredse med, at der indføres en ret til dækning af udgifter til nødvendig medicin.
Vi ser
dog gerne, at ”anciennitetskravet”
på 12 måneder for voksne lempes.
Vi foreslår:
•
Kravet om at man skal have været i kontanthjælpssystemet i mindst 12 måneder, sænkes til 6 måne-
der.
Fjern loft over transportudgifter
Ifølge lov om aktiv beskæftigelsesindsats ydes der tilskud til dækning af transportudgifter, når en borger del-
tager i et tilbud (fx om uddannelse). Der et loft på 1.000 kr. om måneden. Ydelseskommissionen foreslår at
fjerne loftet på 1.000 kr. for refusion af transportudgifter og i stedet dække udgifter uden loft, som det sker for
personer på integrationsydelse. Det er DH enig i. Vi ved, at mange unge kan opleve transportudgifter som
en væsentlig barriere for at deltage i tilbud.
10
Hjælp til transport skal dække de faktiske transportudgifter til og
fra aktiveringssted og bopæl.
10
Analyse af unge i kontanthjælpssystemet (2019), afsnit 3.2:
https://star.dk/media/12050/analyse-af-unge-i-kontanthjaelpssystemet.pdf
Side 5 af 7
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0037.png
Vi foreslår:
•
Loftet over transportudgifter i lov om aktiv beskæftigelsesindsats fjernes med henblik på at sikre fuld
dækning af transportudgifter til og fra aktiveringssted og bopæl.
Side 6 af 7
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen, formand
Side 7 af 7
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0039.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Birgitte Buchwald Jørgensen ([email protected]), Birgitte Stengaard Staffeldt ([email protected])
STAR ([email protected])
Torben Kajberg ([email protected])
SV: Høring over udkast til lovforslag om et nyt kontanthjælpssystem - frist 12. august 2024
15-08-2024 13:56
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Bare for at følge op: Det fremsendte høringssvar er godkendt, ingen ændringer.
Fra:
Torben Kajberg
Sendt:
13. august 2024 15:32
Til:
[email protected]; [email protected]
Cc:
[email protected]
Emne:
SV: Høring over udkast til lovforslag om et nyt kontanthjælpssystem - frist 12. august 2024
Kære Birgitte BJ og SS
Vedlagt høringssvar fra DH. Det afventer politisk godkendelse, og jeg vender tilbage snarest muligt, når den
foreligger.
Med venlig hilsen
Torben
Torben Kajberg
Chefkonsulent
Mobil: +45 30 43 96 88
E-mail:
[email protected]
Danske Handicaporganisationer (DH) arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et liv som alle andre: Deltage, bidrage og være en del af
fællesskabet. DH er fælles talerør for 35 handicaporganisationer og repræsenterer alle typer handicap.
Følg os på
handicap.dk, Facebook, Twitter
og
LinkedIn.
Og tilmeld dig nyhedsbrevet
Nyt fra DH
for at følge med i DH’s arbejde.
Vi behandler personoplysninger om dig.
Se her vores databeskyttelsespolitik
Fra:
Maja Kasten <[email protected]>
Sendt:
21. juni 2024 17:11
Til: Emne:
Høring over udkast til lovforslag om et nyt kontanthjælpssystem - frist 12. august 2024
Til BER
Hermed sendes udkast til
Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
m.fl. (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn,
afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.)
til bemærkninger.
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0040.png
Lovforslaget udmønter
Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst,
som regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre
indgik den 13. oktober 2023.
Der henvises i øvrigt til vedlagte høringsbrev, udkast til lovforslag og høringsliste.
Styrelsen skal venligst bede om evt. bemærkninger til udkastet til lovforslaget
senest mandag den 12. august 2024.
Bemærkningerne bedes sendt pr. e-mail til Birgitte Buchwald Jørgensen ([email protected]), Birgitte S. Staffeldt
([email protected])
og
[email protected].
Venlig hilsen
Maja Kasten
Specialkonsulent
Ledelsessekretariatet
T 72 21 76 13 |
[email protected]
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø
T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | 2100 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk
Følg os på LinkedIn
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
Go to star.dk to learn how to process your personal information
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0041.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
E-mail:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om reform af
kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og
kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaringsret,
rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovforslaget, som udmønter Aftale om nyt kontanthjælpssystem – flere i
arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst. Vi har en række
kommentarer til dele af lovforslaget, både af positiv og kritisk karakter.
De vil blive gennemgået i det følgende.
Kontanthjælpsydelsens størrelse
Indledningsvist bemærker vi, at kontanthjælpsydelsens størrelse jf. § 16
falder på alle de foreslåede satser i forhold til i dag. Det er en
grundlæggende udfordring for borgere, der ikke har mulighed for at
være på arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller handicap. Samtidig
er det en langvarig proces at komme i fleksjob eller på førtidspension.
Det betyder, at personer med sygdom eller handicap reelt set
fastholdes på en meget lav ydelse i årevis. Vi forholder os kritisk til
forslaget, som vi mener vil presse mennesker med sygdom og deres
familier unødigt. Til gengæld er det positivt, at formuegrænserne for
både enlige og par ændres fra hhv. 10.000 til 15.000 og 20.000 til
30.000 kr.
Hjælp til betaling af tilskudsberettiget medicin
Med lovforslagets § 82 b får kontanthjælpsmodtagere ret til dækning af
tilskudsberettiget medicin, når de har modtaget kontanthjælp i 12 ud af
de seneste 18 måneder. Desuden foreslås det, at kontanthjælps-
modtagere ikke længere skal søge kommunen om hjælp til
egenbetaling af tilskudsberettiget medicin til sine hjemmeboende børn.
Retten gælder med det samme, og begge forældrene får mulighed for
at hente medicinen på apoteket, også selvom de ikke bor sammen.
Begge forslag er særdeles positive for både borgere, der modtager
kontanthjælp og for børnene. Dog kan det overvejes at justere forslaget,
så retten til dækning af medicin hos kontanthjælpsmodtagere ikke først
gælder efter 12 måneder. Desuden bemærker vi, at det kun er
tilskudsberettiget medicin, der dækkes.
Endvidere foreslås det, at kommunen uden samtykke fra personen, der
har ret til betaling af tilskudsberettiget medicin – eller hvor børnene har
det – skal videregive oplysning til apoteket om, at personen har denne
ret, samt at apotek og kommune uden samtykke kan udveksle
afregningsoplysninger. Lovforslaget indebærer således datadeling
mellem kommune og apotek, hvilket naturligvis skal ske på en forsvarlig
måde.
Dato:
12. august 2024
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
[email protected]
Cvr-nr: 31812976
Side 1/2
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 25 medlemsforeninger, der repræsenterer 106
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og
Selvskade, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,
Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,
UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0042.png
Vi anerkender, at det vil være en bureaukratisk løsning, hvis der skal
indhentes samtykke om at videregive disse oplysninger til apoteket, da
vi antager, at det altid vil være i borgerens gunst, hvis processen
foregår automatisk. Dog mener vi, at borgeren/forælderen under alle
omstændigheder skal orienteres om, at der er givet en medicinbevilling.
Afskaffelse af særligt tillæg til unge med psykisk sygdom
Med de gældende regler har unge med visse psykiske diagnoser ret til
en særlig forhøjet sats. En sats, man med lovforslaget lægger op til at
afskaffe med den konsekvens, at de unge kan se frem til at gå op mod
4.000 kroner ned i ydelse om måneden. Vi finder det særdeles
bekymrende og problematisk, at man vil skære så stor en del af de
unges økonomiske grundlag væk – også selvom man midlertidigt
indfører et tilpasningstillæg i to år for dem, der går relativt meget ned i
ydelsesniveau. Med lovforslaget presser man en målgruppe, som i
forvejen er sårbar, og det vil ikke medføre, at flere kommer tilbage i
uddannelse eller på arbejde. Tværtimod risikerer man at forværre de
unges samlede livssituation, hvis de lever i økonomisk frygt. Det går
ikke alene ud over den enkelte unge, men også samfundet, hvis det
betyder, at de unges muligheder for beskæftigelse forringes, fordi
sygdommen bider sig mere fast. I tråd med PsykiatriAlliancens forslag
bragt i debatindlægget
28 psykiatriorganisationer i opråb: Psykisk
sårbare unge kommer i klemme med ny kontanthjælpsaftale
i Altinget
mener Danske Patienter, at der bør kompenseres for den økonomiske
nedgang, så de unge bliver grebet. Det kan f.eks. være ved at justere
på andre støttemuligheder såsom SU-tillæg og ressourceforløb.
Tilskud til betaling for tandpleje
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at Beskæftigelses-
ministeriet finder det relevant at præcisere § 82 a, så der ikke er
personer i målgruppen, der utilsigtet afskæres fra at få tilskud til udgifter
til tandbehandling. Vi bakker op om den foreslåede § 82 a, stk. 6,
hvormed det er tydeliggjort, at kommunen under særlige forudsætninger
yder tilskud til tandbehandling, hvor udgiften i forbindelse med
tandbehandling overstiger 10.000 kr., selvom prisoverslaget, som
borgeren har indhentet, var på maksimalt 10.000 kr.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0043.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Sendt til:
[email protected], [email protected] [email protected]
Sendt i kopi til:
[email protected]
1. august 2024
J.nr. 2024-11-0130
Dok.nr.
Sagsbehandler
Louise Lunddahl
Nielsen
Høring over udkast til lovforslag om reform af kontanthjælpssyste-
met, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fri-
tidstillæg til børn, afklaringsret, rettighedsbaseret tilskud til medi-
cin, m.v.
1.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 21. juni 2024 anmodet om Datatilsy-
nets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Styrelsen har efterfølgende ved mail af 26. juni 2024 oplyst, at det er styrelsens vurdering, at
udkastet til lovforslag indeholder elementer, som er af betydning for beskyttelsen af privatlivet
i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Styrelsen har i den forbindelse særligt henvist til lovforslagets § 1, nr. 42, om et boligstøtteloft,
forslagets § 1, nr. 107, om hjælp til medicinudgifter samt forslagets § 1, nr. 109, om et fritidstil-
læg til børn af kontanthjælpsmodtagere. Styrelsen har endvidere henvist til lovforslagets al-
mindelige bemærkninger afsnit 4 om behandling af personoplysninger og forholdet til databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
2.
Datatilsynet skal efter en gennemgang af de omtalte dele af lovforslaget bemærke følgende:
2.1.
Lovforslagets § 1, nr. 107, omhandler indsættelse i lov om aktiv socialpolitik af en ny
bestemmelse i § 82 b om hjælp til betaling af tilskudsberettiget medicin til personer, der mod-
tager kontanthjælp.
Efter den foreslåede § 82 b, stk. 4, skal kommunen uden samtykke fra personen, der har ret
til betaling af tilskudsberettiget medicin, videregive oplysning til apoteket om, at personen har
denne ret. Tilsvarende gælder, hvis personen har børn, der har ret til betaling af tilskudsberet-
tiget medicin.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at der indføres en ret til at få dækket
egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin for personer i kontanthjælpssystemet, og
at samme ret skal gælde for børn, som bor hos en forælder, der modtager kontanthjælp. For-
målet er at undgå, at personer og børn i kontanthjælpssystemet ikke får den nødvendige me-
dicin, fordi de ikke har kendskab eller ressourcer til at ansøge om tilskud efter den gældende
regel i § 82 i lov om aktiv socialpolitik. Med den foreslåede bestemmelse § 82 b indføres der
en ret til at få dækket 100 pct. af egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin for alle
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
personer, der har modtaget kontanthjælp i mindst 12 måneder ud af de seneste 18 måneder.
Det fremgår i den forbindelse af bemærkningerne:
”I modsætning til den gældende § 82 i lov om aktiv socialpolitik skal personen ikke selv ansøge
om at modtage hjælp til medicin. Dækningen skal ydes direkte på apoteket. Kommunen skal
indberette oplysningen om, at kontanthjælpsmodtageren og dennes eventuelle børn har op-
nået ret til medicintilskud digitalt til Det Centrale Tilskuds Register (CTR). På den måde får
apotekerne adgang til at se retten til dækningen i CTR. Det betyder, at kontanthjælpsmodta-
geren ikke selv skal lægge penge ud for medicinen.”
Det fremgår endvidere, at der vil skulle ske tilpasning af Kommunernes Ydelsessystem (KY)
og Apotekernes it-system, idet de to systemer fremover skal kunne udveksle de relevante
oplysninger. Der skal ligeledes oprettes et særskilt regelnummer for udlevering af medicin efter
de kommende regler, som kan opdeles på voksne og børn.
Endvidere fremgår det af de almindelige bemærkninger afsnit 4 om forholdet til databeskyttel-
sesforordningen og databeskyttelsesloven, at:
” Udvekslingen af oplysninger mellem kommunerne og CTR vedrørende medicintilskuddet vil
efter Beskæftigelsesministeriets vurdering [....] alene omfatte almindelige personoplysninger.
Det vil alene komme til at fremgå af CTR, at en borger har modtaget 100 pct. i tilskud til medi-
cin, uden at der gives en specifik grund eller hjemmelshenvisning. Personalet kan derfor vide
enten, at borgeren har fået kontanthjælp i 12 mdr., eller at mindst en af forældrene til et barn
modtager kontanthjælp. Det er i denne forbindelse blevet lagt vægt på, at apotekerpersonalet
allerede behandler oplysninger i CTR, herunder CPR-numre og helbredstillæg efter pensions-
loven. Der vil som nævnt heller ikke fremgå helbredsoplysninger af den afregningsfil, som
kommunerne vil få retur fra apotekerne.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at kommunernes og CTR´s behandling af almindelige per-
sonoplysninger er nødvendig for at kunne udmåle den rette hjælp til medicintilskud efter den
foreslåede § 1, nr. 107, i lovforslaget, og at behandlingen kan ske i medfør af databeskyttel-
sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om nødvendig behandling af personoplysninger af
hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Apotekernes behandling af personoplysningerne er nødvendig for at kunne fastsætte rette pris
for medicinen til borgerne således, at borgeren kan opnå medicintilskud. Behandlingen vil så-
ledes være nødvendig for, at apotekerne som tredjemand kan forfølge en legitim interesse, jf.
forordningens artikel 6, stk. 1, litra f.”
Datatilsynet skal bemærke, at oplysning om, at en person modtager kontanthjælp, må anses
at være en særligt beskyttelsesværdig (fortrolig) oplysning.
Datatilsynet er i den forbindelse opmærksom på, at apotekerne i forvejen behandler en række
personoplysninger om borgerne, herunder helbredsoplysninger omfattet af databeskyttelses-
forordningens artikel 9, hvilket må anses for nødvendigt for apotekernes håndtering og salg af
medicin.
Det er imidlertid Datatilsynets opfattelse, at behandling af (fortrolige) oplysninger om borger-
nes forsørgelsesgrundlag ikke er nødvendig for udførelsen af apotekernes opgaver.
Side 2 af 3
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Datatilsynet finder på den baggrund, at det må anses for tvivlsomt, om videregivelse af så-
danne oplysninger til apotekerne og apotekernes behandling heraf vil være i overensstem-
melse med dataminimeringsprincippet i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1.
Datatilsynet skal derfor henstille til, at det i forbindelse med etableringen af systemet overvejes,
hvordan ordningen kan administreres, uden at oplysninger om borgernes forsørgelsesgrund-
lag behandles af apotekerne, jf. også databeskyttelsesforordningens artikel 25.
2.2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endvidere i afsnittet om forholdet til da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven om udkastets § 1, nr. 107, anført, at
”kommunens videregivelse af personnummer på kontanthjælpsmodtageren og dennes børn til
CTR, kan ske efter databeskyttelseslovens § 11”.
Tilsvarende har styrelsen om udkastets § 1, nr. 109, som vedrører tilkendelse af fritidstillæg,
henvist til, der allerede i dag ”udmåles hjælp i kontanthjælpssystemet blandt andet afhængigt
af forsørgerstatus m.v. Kommunernes Ydelsessystem (KY) får således allerede i dag oplys-
ninger fra CPR til brug for denne opgave. Dette sker med hjemmel i databeskyttelseslovens §
11.”
Det står ikke Datatilsynet klart, hvorfor der henvises til databeskyttelseslovens § 11, idet lov
om aktiv socialpolitik vel i sig selv i de omtalte sammenhænge må anses for at tilvejebringe
hjemmel til behandling af personnummer. I det omfang, der er hjemmel til behandling af op-
lysninger om personnummer i anden lovgivning, skal der således efter Datatilsynets opfattelse
ikke tillige være hjemmel i databeskyttelseslovens § 11.
Datatilsynet henviser i den forbindelse til databeskyttelseslovens § 1, stk. 3, hvoraf det frem-
går, at regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som ligger inden for
databeskyttelsesforordningens rammer for særregler om behandling af personoplysninger, går
forud for reglerne i databeskyttelsesloven.
3.
Såfremt Datatilsynets bemærkninger giver anledning til spørgsmål, er Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering velkommen til at kontakte undertegnede på telefon 29 49 32 57.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Louise Lunddahl Nielsen
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0046.png
DRC Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10
DK 1300 København K
Danmark
T: +45 3373 5000
[email protected]
www.drc.ngo
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
9. august 2024
DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til lov om ændring af lov aktiv socialpolitik, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag m.fl. (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-
timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til
medicin m.v.)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 21. juni 2024 sendt ovenstående lovforslag i
høring med en frist for bemærkninger den 12. august 2024.
DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris på muligheden for at komme med bemærkninger, men vi
skal beklage den korte frist for bemærkninger hen over sommeren og samtidig med, at lovforslag
om en ny arbejdspligt til borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet.
Lovforslaget er meget bredt og vil få betydning for en stor gruppe borgere i Danmark, som er
afhængige af offentlig forsørgelse. Vi har valgt at kommentere på følgende udvalgte temaer:
kontanthjælpens mindstesats, fritidstillæg, særligt ungetillæg, lempeligere fradrag for
arbejdsindkomst, retten til medicin, ferierettigheder, afklaringsretten og fjernelse af danskbonus,
hvor de foreslåede ændringerne vil få særlig betydning for gruppen af personer med flugtbaggrund
i Danmark.
Lovforslagets baggrund og formål
Formålet med lovforslaget er at udmønte ”Aftale om nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde,
enklere regler og færre børn i lavindkomst”, som blev indgået mellem regeringen, Socialistisk
Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 13. oktober 2023.
Det fremgår af lovforslaget, at aftalepartierne ønsker at skabe et mere gennemskueligt
kontanthjælpssystem, hvor der er en tydelig økonomisk gevinst ved at arbejde på lavtlønsområdet,
samt tage hånd om børnene, så flere børn i kontanthjælpssystemet kan vokse op under rimelige
vilkår.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede
betingelser for at opnå ret til kontanthjælp) og lovforslag om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og danskuddannelsesloven (En
ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i
kontanthjælpssystemet).
Indledningsvist er DRC Dansk Flygtningehjælp meget positiv overfor ambitionen om, at færre børn
skal leve i fattigdom, og at der skal indføres et mere enkelt kontanthjælpssystem, som gør det
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0047.png
nemmere for borgerne at forstå deres rettigheder og vilkår hvilket også vil gøre det enklere for
fagprofessionelle at administrere.
Vi har derudover følgende bemærkninger til de udvalgte dele af lovforslaget.
Ny ydelsesstruktur for hjælp til forsørgelse med kontanthjælp
Med lovforslaget foreslås at indføre en ny ydelsesstruktur, hvor de nuværende ydelser i
kontanthjælpssystemet erstattes af tre grundlæggende satser: en mindstesats på 6.553 kr. (2024-
niveau), en grundsats på 6.955 kr. og en forhøjet sats på 12.064 kr. (2024-niveau). Alle beløb er før
skat.
Mindstesatsen skal erstatte den nuværende ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse”, som er målrettet personer med flygtninge- og indvandrerbaggrund, der ikke
opfylder opholdskravet om minimum 9 års ophold i riget inden for de seneste 10 år og
beskæftigelseskravet på minimum 2�½ års fuldbeskæftigelse inden for de seneste 10 år.
Grundsatsen er målrettet unge under 30 år uden uddannelse, og den forhøjede sats er målrettet
personer over 30 år samt 25-29-årige, der opfylder beskæftigelseskravet.
DRC Dansk Flygtningehjælp vil indledningsvist gerne beklage, at man foreslår at videreføre en lavere
forsørgelsesydelse for udvalgte borgere i Danmark med samme behov som andre borgere i en
lignende situation. Vi har gennem mange år udtrykt kritik af den lave starthjælp, integrationsydelse,
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, som nu foreslås videreført i
kontanthjælpens mindstesats.
DRC Dansk Flygtningehjælp er
meget kritisk overfor, at man med
forslaget fastholder et opholdskrav og et beskæftigelseskrav og dermed en lav mindstesats for
udvalgte borgere i samfundet. Personer, der ikke opfylder de to krav, lever med de samme udgifter
som andre og har derfor også brug for det samme sikkerhedsnet, hvis de står uden arbejde.
DRC Dansk Flygtningehjælp mener ikke, at denne gruppe har brug for yderligere økonomiske
incitamenter til at komme i arbejde end andre borgere. Mennesker, der har været på kontanthjælp
og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i mange år og ikke har fundet
fodfæste på arbejdsmarkedet, har ofte komplekse og flerfacetterede problemer af familiemæssig,
social eller helbredsmæssige karakter.
Vi vil også gerne fremhæve, at flygtninge endvidere er ramt af reglerne om optjening af retten til de
universelle børne- og ungeydelser og børnetilskud, da man skal have haft bopæl eller beskæftigelse
i riget i minimum 6 år ud af de seneste 10 år for at have retten til de fulde børne- og ungeydelser.
Manglende beskæftigelse, sociale- og helbredsproblemer løses ikke med lavere forsørgelsesydelser
og en økonomisk presset hverdag, men skal i stedet løses med intensiv, systematisk og
længerevarende indsatser, der enten kan hjælpe den enkelte i arbejde eller afklare til fleksjob eller
førtidspension.
Rockwool Fondens Forskningsenhed har i flere analyser påpeget, at de lave ydelser har en
begrænset beskæftigelseseffekt og samtidig flere negative sociale konsekvenser, som for eksempel
fattigdom, mere berigelseskriminalitet blandt kvindelige flygtninge, dårligere trivsel samt børn og
unge, der klarer sig dårligere i skolen og opnår kortere uddannelse på længere sigt.
De økonomiske vismænd peger også i deres rapport ”Dansk Økonomi forår 2024” på, at tidligere
analyser af lave ydelser til indvandrere viser, at sådanne initiativer har en begrænset effekt på
2/6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0048.png
beskæftigelsen på kort sigt, og at der ikke er en langsigtet beskæftigelseseffekt. Analyser viser også,
at der kan være utilsigtede konsekvenser som øget kriminalitet og øget fattigdom blandt de berørte.
Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet vil den tidligere vedtagne lovændring vedr. skærpede
betingelser for retten til kontanthjælp medføre, at ca. 10.000 personer vil blive sat væsentligt ned i
ydelse til den nye mindste sats på 6.553 kr. pr. 1. juli 2025. I den forbindelse vil ca. 11.000 børn
blive berørt af familiens markante nedgang i ydelsesniveauet.
DRC Dansk Flygtningehjælp vil opfordre til, at der lyttes til den meget omfattende kritik af det lave
ydelsesniveau og konsekvenserne heraf, der igennem mange år er kommet fra en række
fagprofessionelle, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Socialrådgiverforening, børne-
organisationer, fagbevægelsen, frivillige, målgruppen selv m.fl.
I DRC Dansk Flygtningehjælp er vores mange frivillige til stede i ca. 80 af landets kommuner, og de
beretter blandt andet om mennesker, der er meget pressede og stressede over hverdagens
økonomi og de helt basale og nødvendige leveomkostninger som mad, husleje, medicin, tøj,
transport og fritidsaktiviteter m.m.
Det er særligt alvorligt for nyankomne flygtningebørn at være i en familie med en så lav indtægt,
når man samtidig skal etablere sig i et nyt land, lære et nyt sprog og starte skole og daginstitution.
Det kan have konsekvenser for deres integrationsforløb og deres mulighed for at opnå en positiv
tilknytning til kammerater og lokalsamfund.
Udover det økonomiske og praktiske, så har det lave ydelsesniveau særligt for denne gruppe også
en stigmatiserende effekt, når man forslår at fastholde en anden ydelse til dem end til andre borgere
i en lignende situation.
Fritidstillæg
DRC Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at der indføres målrettede tillæg til bestemte
persongrupper i kontanthjælpssystemet, men vi mener ikke, at et børnetillæg, et tillæg til enlige og
et fritidstillæg kan opveje det meget lave ydelsesniveau på mindstesats og grundsats samt den
markante nedgang i ydelsesniveauet for de mange forsørgere, der bliver sat ned i ydelse med
implementering af lov nr. 633 af 11. juni 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede
betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).
DRC Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at der indføres et fritidstillæg på 450 kr. skattefrit pr.
barn til børn af kontanthjælpsmodtagere målrettet børnenes mulighed for et aktivt fritidsliv. Men
vi er kritisk overfor, at der er en grænse for fritidstillæg på maksimalt tre børn pr. familie, da alle
børn i en familie har behov for deltagelse i fritidstilbud, kulturtilbud, sociale arrangementer og for
udstyr til uddannelse. Vi er også kritisk overfor, at børn af forældre, der kun kan modtage
brøkpension og supplement hertil, ikke har ret til et fritidstillæg.
Vi mener, at det er vigtigt, at man er opmærksom på, at det kan kræve særlige kompetencer og
opmærksomhed at vejlede flygtninge om hvilke muligheder, der er for fritidsaktiviteter, samt at
understøtte disse familiers ønsker og prioriteter for deres børns fritidsliv, da det kan være
anderledes end for andre familier.
3/6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0049.png
Særligt ungetillæg
DRC Dansk Flygtningehjælp er kritisk overfor, at personer, der modtager mindstesats og personer,
der modtager sats som hjemmeboende, og som er omfattet af opholds- og beskæftigelseskravet
men ikke opfylder de to krav, ikke har ret til særligt ungetillæg, der er målrettet unge i alderen 18-
29-årige. Den gruppe kan lige så vel have udfordringer ud over ledighed og have brug for særlig
støtte til at komme i arbejde og uddannelse ligesom unge på den lave grundsats. Vi er derfor kritisk
overfor denne forskelsbehandling.
Unge med flugtbaggrund kan komme til Danmark med mange typer udfordringer som følge af krig
og flugt og eksilproblematikker, som kan betyde, at de har en længere vej ind på arbejdsmarkedet
og ind i uddannelsessystemet. Her hjælper det dem ikke, at de skal have en meget lavere økonomi
end andre unge i lignende situationerne.
Lempeligere fradrag for arbejdsindkomster
DRC Dansk Flygtningehjælp er meget positiv overfor, at der indføres mere lempelige fradrag for
arbejdsindkomst særligt for personer, som modtager mindstesats og grundsats. Mangeårige
erfaringer fra vores beskæftigelsesarbejde viser også, at småjobs kan være en god måde at få en
tilknytning til arbejdsmarkedet, og det kan være en god mulighed for at få flere arbejdstimer over
tid. Det er blandt andet beskrevet i vores to beskæftigelsesprojekter
Business Training | DRC Dansk
Flygtningehjælp
og
SIB: Social investeringsmodel for arbejdsmarkedsinklusion | DRC Dansk
Flygtningehjælp).
Vi mener, at det er positivt, at alle personer, der modtager kontanthjælp vil blive omfattet af det
lempeligere indkomstfradrag på 5.000 kr. for personer på den nye mindstesats og den nye grundsats
og 2.500 kr. for personer på forhøjet sats om måneden. Det kan være en stærk motivation særligt
for dem, der er i stand til at arbejde få timer om ugen.
Vi mener dog, at hvis man vælger at bibeholde en særlig lav sats som mindstesatsen, så bør personer
omfattet af mindstesatsen have mulighed for et højere fribeløb i forhold til arbejdsindtægter end
personer på grundsatsen.
Rettighedsbaseret hjælp til medicin
DRC Dansk Flygtningehjælp mener, at det er meget positivt, at det foreslås at indføre en
rettighedsbaseret hjælp til dækning af 100 pct. af egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget
medicin for alle personer, der modtager kontanthjælp på mindstesats, grundsats og forhøjet sats.
Vi mener derimod, at hvis man vælger at fastholde mindstesatsen, så bør personer på mindstesats
have retten fra første dag og ikke først efter at have modtaget kontanthjælp i 12 måneder ud af de
seneste 18 måneder. Personer omfattet af mindstesatsen vil typisk have svært ved at betale
helbredsmæssig velbegrundet medicin på så lav en ydelse de første 12 måneder, hvor medicinen
kan være lige så nødvendig som efter 12 måneder.
Vi finder det meget positivt, at børn under 18 år, som bor hos en forælder, der modtager
kontanthjælp vil have retten fra første dag, hvor forælderen er berettiget til kontanthjælp.
4/6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0050.png
Det er ligeledes meget positivt, at man ikke selv skal ansøge om at modtage hjælp til medicin, da
det er vores erfaring, at flere ikke har kendskab eller overskud til at ansøge om tilskud til medicin
mv.
Det er også meget positivt, at integrationsborgere omfattet af integrationsloven også får denne
rettighedsbaseret adgang til medicin efter lov om aktiv socialpolitik § 82 b, da de, som reglerne er i
dag, kun er berettigede til hjælp i særlige tilfælde efter integrationsloven de første fem år med
undtagelse af lov om aktiv socialpolitik § 81 a og § 82 a.
Ensartede ferierettigheder
DRC Dansk Flygtningehjælp er meget positiv over, at flygtninge, der modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter nugældende regler, endelig bliver omfattet af de
samme ferierettigheder som andre ledige borgere i lignende situation. De har naturligvis ligesom
andre borgere og deres familier også brug for at kunne afholde ferie med ydelse.
Afklaringsret for personer omfattet af integrationsloven
DRC Dansk Flygtningehjælp er meget positiv over, at der indføres en afklaringsret for alle
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år og har modtaget kontanthjælp i en
sammenhængende periode på to år. Vi har i flere år efterspurgt dette. Men vi er uforstående og
meget kritisk overfor, at denne afklaringsret ikke gælder for aktivitetsparate integrationsborgere,
der er omfattet af integrationsloven og under det nuværende selvforsørgelses- og
hjemrejseprogram eller introduktionsprogram.
Disse mennesker har ofte betydelige helbredsmæssige udfordringer, traumer og sociale problemer,
som kan gøre dem sårbare og udsatte og kræve ekstra opmærksomhed og en socialfaglig afklaring
af eventuelle barrierer for at komme i arbejde og uddannelse, hvis de skal hjælpes og støttes på den
rette måde.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at ”der er løbende fokus på at afklare situationen for
udlændinge i program under integrationsloven, hvorfor der ikke vurderes behov for supplerende
afklaring for denne gruppe”. Det er desværre ikke vores erfaring, at det i praksis sker i alle
kommuner.
Vi har gennem årene set mange eksempler på, at integrationsborgere ikke bliver afklaret, ikke får
tilbudt en helbredsmæssig vurdering og ikke bliver henvist til de rette sundhedstilbud,
rehabiliteringscentrene mv. Der er samtidig også stor forskel på, om det er en mulighed eller en
afklaringsret, hvorfor vi er kritiske og uforstående overfor, at denne gruppe foreslås stillet dårligere.
Vi mener, at det er meget kortsigtet og en forkert prioritering for det enkelte menneske, men også
for samfundet. Det er vigtigt at komme i gang med de rette indsatser så tidligt som muligt og ikke
først efter minimum fem års ophold i Danmark.
Vi mener derfor, at integrationsborgere omfattet af integrationsloven skal have den samme
afklaringsret og mulighed for, at deres sag kan behandles i rehabiliteringsteamet som andre
borgere, og de skal have den samme mulighed for at blive henvist til et ressourceforløb, fleksjob
eller førtidspension, som andre borgere, når det er relevant.
5/6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0051.png
Danskbonus
DRC Dansk Flygtningehjælp er kritisk overfor afskaffelse af danskbonus, da det kan være et
kærkomment tillæg til den meget lave ydelse for de personer, der har bestået prøve i Dansk 2,
tilsvarende eller på højere niveau. Det kan samtidig være en god motivation til at få afsluttet
Danskuddannelse 2 med prøve.
Ændring af ydelsernes navn
DRC Dansk Flygtningehjælp har tidligere udtrykt kritik af betegnelsen ”selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse”, da vi mener ordvalget sender et meget negativt signal til
flygtninge, som har opnået beskyttelse og opholdstilladelse i Danmark. Vi er derfor glade for, at
ydelsen ændrer navn til ”kontanthjælp” ligesom for andre borgere.
Afsluttende bemærkninger
DRC Dansk Flygtningehjælp repræsenterer flygtninge i Danmark. Flygtninge er en særlig udsat
målgruppe med en række udfordringer i forlængelse af krig, flugt og et nyt liv i eksil i Danmark. Vi
mener ikke, at lovforslaget tager særlig højde for denne gruppe. Tværtimod peger vi i vores
høringssvar på 8 centrale områder, hvor nærværende lovforslag vil stille flygtninge dårligere end
andre borgere. Det er vi meget kritisk overfor, da vi ikke mener, det er konstruktivt hverken i forhold
til den enkelte flygtnings modtagelse og integration i samfundet eller for sammenhængskraften i
samfundet.
DRC Dansk Flygtningehjælp vil særligt gerne kritisere, at man foreslår at videreføre en lavere
forsørgelsesydelse for udvalgte borgere i Danmark. Vi har gennem mange år udtrykt stærk kritik af
den lave starthjælp, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
og nu foreslås en videreførelse i form af kontanthjælpens mindstesats.
Med venlig hilsen,
Charlotte Slente
Generalsekretær
DRC Dansk Flygtningehjælp
6/6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0052.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Birgitte Buchwald Jørgensen ([email protected]), Birgitte Stengaard Staffeldt ([email protected]), STAR ([email protected])
DEP Høringer ([email protected])
EMs høringsvar til Høring over udkast til lovforslag om et nyt kontanthjælpssystem (EM Id nr.: 901314)
19-08-2024 18:01
Til STAR
Beklager den sene fremsendelse af høringsvar - er lige kommet tilbage d.d. efter ferie.
Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til den fremsendte høring:Høring over udkast til lovforslag om et nyt
kontanthjælpssystem
ERST har bidraget til nedenstående del af ministeriets høringssvar:
Fra ERST
Fasttracksvar vedrørende lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag m.fl.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslagene i høring.
OBR vurderer, at forslagene ikke er erhvervsrettet og derfor ikke skal forelægges OBR, jf. Vejledning om
erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.   
OBR har på den baggrund ingen bemærkninger til lovforslagene.
Såfremt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke er enig i denne vurdering, bedes I vende tilbage med
henblik på, at OBR dels vurderer de administrative konsekvenser af forslagene og dels afgiver bemærkninger til
vurderingen af Innovations- og Iværksættertjekket.  
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Emilie Hansen Foley
Student
Tlf. direkte: +45 35291379
E-post:
[email protected]
Med venlig hilsen
Annette Pia Andersen
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291653
E-mail:
[email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
Det noteres, at høringen også er blevet sendt til følgende af Erhvervsministeriets styrelser: ERST, SIK, KFST, PVS, NH,
FTnet og SFS
Med venlig hilsen
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0053.png
ANJA SOFIA HANSEN (EM-DEP)
Direktionssekretær
DEP Høringer
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
[email protected]
Tlf.
33 92 33 50
Mobil
+45 91 33 70 25
EAN
5798000026001
Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.
Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager,
bedes du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl,
skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.
Fra:
Birgitte Buchwald Jørgensen <[email protected]>
Sendt:
21. juni 2024 17:33
Til:
UVM - UVMIPOST <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>;
Social- Bolig- og Ældreministeriet <[email protected]>; UFM FP DEP - UFM Departement <[email protected]>; UIM
Hovedpostkasse <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse <[email protected]>; 1-DEP
Erhvervsministeriets officielle postkasse <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Social- Bolig- og
Ældreministeriet <[email protected]>; UFM FP DEP - UFM Departement <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>;
FM Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>; Digitaliseringsklar lovgivning - høring <[email protected]>;
Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; Erhvervsstyrelsen CKR <[email protected]>; Justitsministeriet <[email protected]>;
Økonomiministeriet <[email protected]>
Cc:
Tina Holgaard Madsen <[email protected]>; Birgitte Stengaard Staffeldt <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om et nyt kontanthjælpssystem - frist 12. august 2024
Til
Statsministeriet,
[email protected]
Finansministeriet,
[email protected]
Justitsministeriet,
[email protected]
Erhvervsministeriet,
[email protected]
Økonomiministeriet,
[email protected]
Sundhedsministeriet,
[email protected]
Datatilsynet,
[email protected]
Digitaliseringsstyrelsen,
[email protected]
Digitaliseringsklar lovgivning,
[email protected]
Erhvervsstyrelsen,
[email protected]
Erhvervsstyrelsen CKR,
[email protected]
Børne- og Undervisningsministeriet,
[email protected]
Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
[email protected]
Skatteministeriet,
[email protected]
Social-, Bolig- og Ældreministeriet,
[email protected]
Uddannelses- og Forskningsministeriet,
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet,
[email protected]
Høring over udkast til lovforslag om et nyt kontanthjælpssystem
Der henvises til det vedlagte høringsbrev, idet lovforslaget samtidigt er sendt i ekstern høring, jf. mailen nedenfor.
Udkastet til lovforslag indeholder ændringsforslag til lovgivning på ressortområderne for Børne- og
Undervisningsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Skatteministeriet, Social-, Bolig- og Ældreministeriet,
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering skal særligt gøre opmærksom på, at der ikke er taget stilling til spørgsmål om evt. territorial
gyldighedsområde for de respektive love og skal særskilt bede om jeres bidrag til dette.
Styrelsen skal venligst anmode om eventuelle bemærkninger til udkastet senest den 12. august 2024.
Bemærkningerne bedes sendt pr. e-mail til Birgitte Buchwald Jørgensen ([email protected]), Birgitte S. Staffeldt ([email protected])
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0054.png
og
[email protected].
Med venlig hilsen
Birgitte Buchwald Jørgensen
Chefkonsulent
Ydelser
T 72 21 75 11|
[email protected]
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø
T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | 2100 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk
Følg os på LinkedIn
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
Go to star.dk to learn how we process your personal information
Fra:
Birgitte Buchwald Jørgensen
Sendt:
21. juni 2024 16:46
Til:
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om et nyt kontanthjælpssystem - frist 12. august 2024
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Hermed sendes udkast til
Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag m.fl. (Reform af
kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring,
rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.)
til bemærkninger.
Lovforslaget udmønter
Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst,
som regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0055.png
den 13. oktober 2023.
Der henvises i øvrigt til vedlagte høringsbrev, udkast til lovforslag og høringsliste.
Styrelsen skal venligst bede om evt. bemærkninger til udkastet til lovforslaget
senest mandag den 12. august 2024.
Bemærkningerne bedes sendt pr. e-mail til Birgitte Buchwald Jørgensen ([email protected]), Birgitte S. Staffeldt ([email protected])
og
[email protected].
Med venlig hilsen
Birgitte Buchwald Jørgensen
Chefkonsulent
Ydelser
T 72 21 75 11|
[email protected]
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø
T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | 2100 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk
Følg os på LinkedIn
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
Go to star.dk to learn how we process your personal information
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0056.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Birgitte Buchwald Jørgensen, [email protected], Birgitte S. Staffeldt, [email protected] og
[email protected]
Sagsnr. 24-1628
Vores ref.
[Adressatkode]
Deres ref JSO/AKY/bho
Den 9. august 2024
Bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om reform af
kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og
kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaringsret, rettighedsbaseret
tilskud til medicin, m.v.
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation - takker for muligheden for at afgive høringssvar til
udmøntningen af en række aftaler på kontanthjælpsområdet.
FH er overordnet enig i hensynet til at skabe et enklere og mere gennemskueligt
regelgrundlag på kontanthjælpsområdet. De nuværende regler er meget vanskelige at
administrere i praksis, og borgerne forstår dem ikke, derfor er det i udgangspunktet positivt
med en markant forenkling med færre satser, afskaffelse af 225-timers reglen og
kontanthjælpsloftet.
FH finder det dog bekymrende, at aftalerne ikke i højere grad sikrer et mere fornuftigt
økonomisk grundlag for borgere på kontanthjælp i Danmark. Det gælder i særdeleshed ift.
børnefamilier. Lave ydelser har ikke gode beskæftigelseseffekter
1
, hvorimod effekten af at
vokse op som barn af forældre på en lav overførselsindkomst er ganske veldokumenteret
negativ
2
.
FH er optaget af, at personer på kontanthjælp afklares og hjælpes godt videre, så de får et
fundament for hurtigt og varigt at komme i arbejde eller uddannelse, hvis det er foreneligt
med deres helbredstilstand. Er det ikke, så skal de afklares til f.eks. en førtidspension. Sårbare
mennesker kan have mange andre og komplekse udfordringer end ledighed, hvorfor det er
afgørende, at de modtager en helhedsorienteret indsats. FH bemærker, at der særligt kan
være hensyn til unge menneskers vilkår, rettigheder og muligheder i kontanthjælpssystemet.
FH bemærker, at det midlertidige børnetilskud allerede nu er bortfaldet, og de nye regler, der
behandles her – herunder nyt fritidstillæg og medicintilskud – først træder i kraft medio 2025.
Det stiller børnefamilier i en svær økonomisk situation i den kommende periode. FH opfordrer
derfor til, at Folketingets partier finder en midlertidig løsning f.eks. at genindføre det
midlertidige børnetilskud frem til medio 2025.
I det følgende vil FH komme med en række kommentarer til lovforslagets hovedpunkter i det
omfang, det vurderes relevant:
•
En ny ydelsesstruktur, hvor de nuværende ydelser i kontanthjælpssystemet erstattes
af tre grundlæggende satser - en mindstesats, en grundsats og en forhøjet sats. Der
indføres også en særlig sats for hjemmeboende.
FH mener det grundlæggende er fornuftigt med en forenkling af det nuværende
satssystem, der kan være svært gennemskueligt.
1
2
Jf. f.eks. Det Økonomiske Råd
Dansk Økonomi, forår 2024 (dors.dk)
Jf. f.eks. VIVE:
Fattigdom i barndommen har konsekvenser langt ind i voksenlivet - vive.dk
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Den samlede virkning ved omlægningen af kontanthjælpssatser og tillæg samt
indførelsen af et nyt boligstøtteloft vil kræve en tæt opfølgning. FH er – som nævnt –
bekymret over det grundlæggende økonomiske niveau for kontanthjælpsmodtagere i
dag langt flere vil være i målgruppen for de laveste satser. Her vil det være
nødvendigt med et særligt fokus ift. børnefattigdom, samt konsekvenserne for
omlægningen for unge mennesker.
•
Et fritidstillæg, som sikrer barnet mulighed for et aktivt fritidsliv.
FH er positive overfor indførelsen af et fritidstillæg. Det er afgørende, at alle børn har
mulighed for at deltage i fritids- og kulturlivet – også børn, der kommer fra familier
med begrænsede ressourcer. FH så dog gerne, at administrationen af ordningen i
højere grad var tillidsbaseret fremfor nidkær dokumentation af regninger. Der
opfordres til at tænke i lettilgængelige IT-løsninger eller et stikprøve-princip, hvor
borgere kun indsender dokumentation på forlangende. FH er uforstående overfor, at
børn af enlige stilles ringere mht. fritidstillæg.
•
Der indføres lempeligere og mere enkle regler for fradrag for arbejdsindkomster, så
det bedre kan betale sig at tage lønnet beskæftigelse, selvom det kun er i få timer ved
siden af kontanthjælpen.
FH er positiv overfor de kommende regler om fribeløb, da det vil understøtte
muligheden for at få reelle løntimer og dermed reel arbejdsmarkedstilknytning. FH
bakker op om princippet om, at borgere skal aflønnes for det arbejde, som de reelt
udfører. Dette vil understøtte en udvikling frem mod et reelt job og dermed også
modarbejde og tydeliggøre visse arbejdsgiveres spekulation i støttet arbejdskraft.
•
En ret til dækning af udgifter til tilskudsberettiget medicin for børn af
kontanthjælpsmodtagere og personer, der har modtaget kontanthjælp i mere end 12
ud af de seneste 18 måneder.
FH finder det meget positivt, at receptpligtig medicin bliver fuldt tilskudsberettiget. FH
opfordrer dog til, at der bør være en dispensationsmulighed, hvis der er lægefaglige
årsager, til at recepten dækker et dyrere præparat – f.eks. at det billigste præparat er
afprøvet og ikke virker. FH opfordrer derudover også til at fjerne optjeningsperioden.
•
Afskaffelse af 225-timersreglen, kontanthjælpsloftet, særlige satser for personer med
visse psykiske diagnoser, aktivitetstillæg, barselstillæg, særlig støtte til
kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter og stor forsørgerbyrde samt
danskbonus.
FH bakker op om afskaffelsen af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, da
ordningerne er meget bureaukratiske, svære at gennemskue og unødigt vanskelige at
administrere.
•
Et særligt ungetillæg til aktivitetsparate unge under 30 år, der modtager grundsats
eller hjemmeboende sats samt et midlertidigt tilpasningstillæg i 2 år til personer under
30 år, der går 2.000 kr. eller mere ned i ydelse ved overgangen til de nye regler.
FH er bekymret for denne målgruppe, der med de nye regler vil gå drastisk ned i
ydelsesniveau. For de sårbare unge er det særligt vigtigt at kunne mobilisere overskud
til at komme tættere på uddannelse og beskæftigelse fremfor at bekymre sig, om de
har midler nok til husleje og daglige fornødenheder. Vi ser i disse år en bekymrende
stigning af unge, der ender på førtidspension.
Side 2 af 3
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0058.png
De unge i denne målgruppe kæmper ofte med problemer, der gør det vanskeligt for
dem at reagere på økonomiske incitamenter. Derfor kan en kraftigt reduceret ydelse
være med til, at flere bliver fastlåst i deres livssituation i stedet for at komme sig.
•
En afklaringsret for personer fyldt 30 år
FH bakker op om, at der indføres en afklaringsret, men havde gerne set, at der ikke er
en aldersgrænse. Desuden bør afklaringen ske hurtigst muligt og ikke først, når de har
modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i en sammenhængende periode på to år.
Kontanthjælp er en midlertidig ydelse, hvis man ikke kan komme i arbejde, skal man
afklares ud af kontanthjælpssystemet og over på den korrekte ydelse. Det er derfor
helt centralt at undersøge hvilke forhold, der blokerer for at være på arbejdsmarkedet
på et tidligt tidspunkt, så risikoen for forværring og fastlåsning, undgås.
På den baggrund mener FH, at kontanthjælpsmodtagere skal have ret til at blive
afklaret hurtigst muligt og senest efter 12 måneder – uanset deres alder. Det skal
være en grundlæggende rettighed, som skal sikre fremdrift og bedre retssikkerhed for
borgeren.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
Næstformand, FH
Side 3 af 3
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0059.png
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0060.png
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0061.png
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0062.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen
[email protected],
Birgitte S. Staffeldt
[email protected],
[email protected]
Høring af lovudkast om reform af kontanthjælpssyste-
met m.v.
F&P takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovudkast om reform
af kontanthjælpssystemet m.v.
Generelle bemærkninger til lovudkastet
I F&P er vi glade for, at der med lovudkastet indføres et generelt stop for
tvangshævning af arbejdsmarkedspensioner, når borgeren har været seks
måneder på kontanthjælp. Derved ligestilles tidligere lønmodtagere med ar-
bejdsmarkedspensioner med tilbagekøbsret med tidligere lønmodtagere
med arbejdsmarkedspensioner uden tilbagekøbsret.
F&P foreslår, at stoppet for tvangshævning udvides, så tidligere selvstændige
i højere grad ligestilles med tidligere lønmodtagere. Det fremgår af regerings-
grundlaget, at regeringen anser det for et problem, at selvstændige ikke spa-
rer nok op til egen pension. I F&P deler vi dette synspunkt, og derfor bør
tidligere selvstændige også fritages for tvangshævning.
Vi har forstået, at der i aftalekredsen bag kontanthjælpsreformen ikke er op-
bakning til et generelt stop for tvangshævning af kontanthjælpsmodtageres
pensioner. Vi foreslår derfor, at stoppet for tvangshævning udvides til at om-
fatte tidligere selvstændiges indbetalinger på livsvarige livrenter under 30
pct.-ordningen i henhold til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5. Indbeta-
linger under 30 pct.-ordningen forudsætter overskud ved selvstændig er-
hvervsvirksomhed.
Specifikke bemærkninger til lovudkastet
Stoppet for tvangshævning af arbejdsmarkedspensioner med tilbagekøbsret
er udmøntet i lovudkastets § 14, stk. 5, som har følgende ordlyd:
12.08.2024
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.fogp.dk
CVR
11 62 81 84
Troels Hauer Holmberg
Chefkonsulent
Dir.
41919082
[email protected]
Sagsnr.
DokID
GES-2024-00320
491348
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
”Kommunen ser endvidere bort fra arbejdsgiverbetalte pensionsordninger
med tilbagekøbsret.”
F&P finder formuleringen uhensigtsmæssig af to grunde.
Som vi har forstået
Aftale om nyt kontanthjælpssystem,
så er det hensigten,
at obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger skal behandles ens. I ud-
møntningen af aftalen bør der derfor ikke skelnes mellem om en arbejdsgi-
verbetalt pensionsordning er med eller uden tilbagekøbsret. Bestemmelsens
bibetingelse
’med tilbagekøbsret’
kan skabe uklarhed om retstilstanden, hvil-
ket kan skabe problemer i den kommunale administration af bestemmelsen.
F&P opfordrer til, at bibetingelsen ”med tilbagekøbsret” udgår af bestemmel-
sen.
Begrebet
”arbejdsgiverbetalt
pensionsordning” er uklart og kan også skabe
udfordringer for kommunernes og pensionsselskabernes administration af
bestemmelsen. F&P lægger til grund, at det afgørende for om en given pen-
sionsordning er omfattet af bestemmelsen er, om ordningen blev etableret
på obligatorisk vis af en arbejdsgiver eller på frivillig vis på borgerens eget
initiativ.
Under alle omstændigheder, er det ikke muligt for et pensionsselskab at op-
dele formuen på et pensionsdepot indbetalt via en arbejdsgiver i en del, der
stammer fra obligatoriske indbetalinger, og en del, der stammer fra evt. fri-
villige supplerende indbetalinger.
F&P opfordrer derfor til, at § 14, stk. 5, affattes som følger:
”Kommunen ser endvidere bort fra
pensionsordninger, der er etableret som
led i en borgers ansættelsesforhold.”
Formuleringen omfatter dermed både de firmaaftalte og de overenskomst-
baserede arbejdsmarkedspensionsordninger, som etableres via arbejdsgi-
verne.
Uanset, hvordan § 14, stk. 5, affattes i det endelige lovforslag, så bør det
fremgå klart af lovbemærkningerne, hvilke typer pensionsordninger der er
omfattet af bestemmelsen, og hvilke der ikke er.
Vi står som altid til rådighed for en uddybning af vores høringssvar.
F&P
Sagsnr.
DokID
GES-2024-00320
491348
Venlig hilsen
Troels Hauer Holmberg
Side 2
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0064.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen og Birgitte S. Staffeldt
Pr. e-mail:
[email protected]; [email protected]; [email protected]
12. august 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpoli-
tik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte,
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag m.fl. (Re-
form af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kon-
tanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud
til medicin, m.v.)
Tak for muligheden for at kommentere denne høring. Vi har følgende bemærkninger:
Punktet omkring Afklaringsret (sidste punkt i høringsskrivelsen) kunne med fordel tyde-
liggøres i udkastet til lovgivningen:
Side 32
§ 36 a. For en aktivitetsparat person omfattet af § 6, nr. 3, som er fyldt 30 år,
skal kommunen afklare personen, når den pågældende har modtaget kontant
hjælp i en sammenhængende periode på to år. Herefter skal kommunen af klare perso-
nen, hver gang den pågældende på ny har modtaget kontanthjælp i en sammenhæn-
gende periode på to år.
Stk. 2. Afklaringen skal bestå i følgende:
1) Kommunen skal først tage stilling til, om personens sag skal behandles i re-
habiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen er i målgrup-
pen for enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
2) Vurderer kommunen, at personens sag ikke skal behandles i rehabiliterings-
teamet, og personen derfor fortsat skal være i kontanthjælpssystemet, skal
kommunen tage stilling til, hvilken indsats der kan iværksættes for personen.«
FSR
–
danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
I udkast fremgår det blandt andet, at såfremt kommunen vurderer, at personens sag
ikke skal behandles i rehabiliteringsteamet, og personen derfor fortsat skal være i kon-
tanthjælpssystemet, skal kommunen tage stilling til, hvilken indsats der kan iværksæt-
tes for personen.
Netop dette tænker vi ikke er særligt klart og tydeligt i udkastet til lovgivningen, og vi fo-
restiller os, at mange kommuner på den vis ikke sikrer, at personerne afklares, som lov-
givningen tilsiger/som intentionerne vel er?
Det bør tydeliggøres i lovgivningen, hvilke "værktøjer/redskaber" kommunen skal an-
vende i forhold til vurderingen af, hvilken indsats der kan/skal iværksættes for
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0065.png
personen - ellers forestiller vi os, at mange kommuner fortsat vil stå med mange uafkla-
rede personer i målgruppen 6.3, og mange personer i målgruppen vil fortsat ikke mod-
tage den nødvendige støtte/indsats i forhold til at komme ud af kontanthjælpssystemet.
Vi står naturligvis gerne til rådighed, hvis vores bemærkninger giver anledning til spørgs-
mål eller uddybning.
På vegne af FSR
–
danske revisorers Udvalg for revision af offentlig virksomhed.
Med venlig hilsen
Kasper Frølich Kristensen
Fagchef for revision og regnskab, statsaut. revisor
Side 2
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0066.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
2100 København
Danmark
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325659
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/01484-2
12. AUGUST 2024
HØRING OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM
HENHOLDSVIS REFORM AF
KONTANTHJÆLPSSYSTEMET OG INDFØRING AF NY
ARBEJDSPLIGT
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har ved e-mail af
21. juni 2024 anmodet om Instituttet for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til to lovudkast om henholdsvis reform af
kontanthjælpssystemet og indførelse af ny arbejdspligt. Instituttet har
valgt at give bemærkninger til de to lovudkast sammen. Lovudkastene
har følgende ordlyd og refereres til både individuelt og samlet set i
nærværende høringssvar:
1) Høring over udkast til ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte,
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
m.fl. (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-
timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn,
afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.)
2) Høring over udkast til ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven, danskuddannelsesloven og ligningsloven (En
ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholdskravet og
beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet)
De to lovudkast skal læses i sammenhæng med lov nr. 633 af 11. juni
2024 om skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp, som
blev vedtaget den 30. maj 2024. Med loven blev betingelserne for at
opnå ret til kontanthjælp skærpet således, at beskæftigelseskravet
(fuldtidsbeskæftigelse i 2,5 år indenfor de seneste 10 år) nu omfatter
alle indrejst i Danmark efter 2. april 1968. Før var det alene personer
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0067.png
indrejst før 2008, som skulle opfylde beskæftigelseskravet. Instituttet
henviser til høringssvar af 26. februar 2024.
1
1. SAMMENFATNING
Med to forskellige lovudkast, foreslår Beskæftigelsesministeriet og
Udlændinge- og Integrationsministeriet, at 1) reformere det gældende
kontanthjælpssystem, og 2) at indføre ny arbejdspligt personer, der
ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene.
Reform af kontanthjælpssystemet
Instituttet bemærker, at grundlovens § 75, stk. 2 fastslår, at alle
personer i Danmark, der ikke kan forsørge sig selv eller deres familie,
skal sikres et eksistensminimum. Der er behov for mere viden om, hvad
der karakteriserer den gruppe, som påvirkes af lovændringen, og
hvordan gruppen påvirkes forskelligt (fx deres livs- og indkomstforhold
ift. familietype), før det kan vurderes om familien lever under
eksistensminimum.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Beskæftigelsesministeriet i lovudkastet foretager en beregning
af samtlige familietypers forsørgelsesgrundlag på baggrund af
de nye satser.
Beskæftigelsesministeriet i lovudkastet vurderer, om der er
risiko for, at personer og/eller familier med lovændringen vil
leve under grundlovens eksistensminimum.
•
Ny arbejdspligt
Instituttet bemærker, at forslaget om ny arbejdspligt særligt vil ramme
personer med etnisk minoritetsbaggrund. Forslaget udgør derfor
indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, og der er
risiko for, at arbejdspligten udgør diskrimination.
Det skyldes blandt andet, at der er tale om et væsentligt indgreb, som
vil medføre, at en stor gruppe personer (estimeret målgruppe på
22.000) fremover vil komme på den laveste ydelse, samtidig med, at
disse personer pålægges arbejdspligt for at modtage deres ydelse.
Ministeriet har ikke redegjort overbevisende for, hvorfor det er
nødvendigt at indføre arbejdspligt overfor denne specifikke målgruppe,
men ikke overfor øvrige kontanthjælpsmodtagere.
Institut for Menneskerettigheder, høringssvar af 26. februar 2024,
tilgængelig via:
Høringssvar til lovforslag om skærperede betingelser for
at opnå ret til kontanthjælp (menneskeret.dk)
1
2/12
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0068.png
Instituttet finder det således ikke tilstrækkelig godtgjort, at
forskelsbehandlingen hviler på overbevisende eller meget tungtvejende
grunde.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Beskæftigelsesministeriet vurderer, om arbejdspligten udgør
indirekte diskrimination, herunder særligt i forhold til
proportionalitetsafvejningen.
2. KORT OM REFORM AF KONTANTHJÆLPSYSTEMET (1)
Beskæftigelsesministeriet foreslår med udkastet at reformere det
gældende kontanthjælpssystem. Formålet med reformen er at
simplificere systemet, at få flere i arbejde og færre børn i
lavindkomstgruppen. Udkastet udmønter politisk aftale indgået i
oktober 2023.
Med udkastet foreslår ministeriet en række ændringer, som
eksempelvis afskaffelse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen,
indførelse af nyt børnetillæg (samme niveau uanset sats
2
), fokus på
tilpassede ydelser samt nye satser og navne for ydelserne indenfor
kontanthjælpssystemet. Ministeriet foreslår således at indføre følgende
nye satser (alle 2024-niveauer):
➢
➢
➢
➢
Mindstesats: 6.553 kr.
Grundsats:
6.955 kr.
Forhøjet sats:
12.064 kr.
Sats for hjemmeboende: 2.823 kr.
De nye satser erstatter gældende satser. Selvforsørgelses-, hjemrejse-
og overgangsydelsen (SHO-ydelsen) og uddannelseshjælp vil med
forslaget blive erstattet af ’kontanthjælp’. Gruppen, der tidligere har
modtaget SHO-ydelse, vil fremover modtage ’mindstesats’, idet denne
sats vil blive ydet til personer, der ikke opfylder opholds- og
beskæftigelseskravene. Den nye forslåede ’grundsats’ og ’forhøjet sats’
vil blive ydet til personer, der opfylder opholds- og
beskæftigelseskravene eller ikke skal opfylde disse krav
(lovbemærkningerne, afsnit 3.1.2).
Det fremgår af lovudkastets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.,
at 2024-niveuaet er 2.687 kroner, som
vil blive ydet, uanset hvilken sats
forældrene vil modtage og deres antal børn, og uanset om barnet bor hos
den enkelte forælder.
2
3/12
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Ministeriet skønner, at forslaget har den effekt (positiv
beskæftigelseseffekt), at 400 fuldtidspersoner kommer i arbejde i 2025,
mens 750 skønnes at komme i arbejde i 2026 (lovudkastets almindelige
bemærkninger, afsnit 2).
3. KORT OM INDFØRELSE AF NY ARBEJDSPLIGT (2)
Beskæftigelsesministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet
foreslår med lovudkastet at indføre en ny arbejdspligt i
kontanthjælpssystemet. Forslaget er målrettet personer,
som ikke
opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år
(opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 �½ år ud af de seneste
10 år (beskæftigelseskravet).
Personer, der ikke opfylder henholdsvis
opholdskravet og beskæftigelseskravet, skal med udkastet aktiveres i
op til 37 timers arbejdspligt for at modtage ydelser.
Ministerierne foreslår, at arbejdspligten involverer nyttejobs,
virksomhedspraktik og andre småjobs. Det fremgår af udkastet, at
indsatsen i arbejdspligten også kan være forberedelse til
danskundervisning, jobsøgning samt lønnet ordinært arbejde
(lovbemærkningerne afsnit 2.1.2.).
Arbejdspligten kan maksimalt være 37 timer ugentligt, og den enkelte
kommune skal således vurdere konkret og individuelt, hvor mange
timer borgeren kan arbejde, og hvilket slags arbejde denne skal udføre
ud fra eksempelvis helbredsmæssige betragtninger.
Formålet med udkastet er at få flere personer i beskæftigelse med
særligt fokus på personer med etnisk minoritetsbaggrund og ”kvinder
med ikke-vestlig baggrund, der ikke er en del af det danske
arbejdsmarked” (lovbemærkningerne, afsnit 1.)
Med udkastet foreslår ministerierne samtidig at afskaffe
varighedsbegrænsningen og rimelighedskravet tilknyttet den
eksisterende nytteindsats indenfor beskæftigelsessystemet. Det vil
betyde, at der ikke længere bliver stillet krav om, at der på en
arbejdsplads skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte
uden tilskud og antallet af personer i f.eks. virksomhedspraktik og
nytteindsats. Samtidig vil der ikke længere være en grænse for, hvor
længe en person kan være i nyttejob (lovbemærkningerne, afsnit
2.2.2.2.).
4/12
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0070.png
Derudover foreslår ministerierne med udkastet at indføre en særlig
tilrettelagt nytteindsats, som skal være et kommunalt organiseret
tilbud.
Beskæftigelsesministeriet estimerer, at arbejdspligten samlet set vil
omfatte 22.000 personer i 2026 (lovbemærkningerne, afsnit 3).
Ministeriet estimerer desuden, at arbejdspligten vil medføre en positiv
beskæftigelseseffekt på omkring 100 fuldtidspersoner i 2025, 300
fuldtidspersoner i 2026 og frem samt 300 fuldtidspersoner varigt
(lovbemærkningerne, afsnit 3).
4. INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
4.1. INGEN MENNESKERETLIG VURDERING
Instituttet bemærker indledningsvist, at der ikke er foretaget nogen
menneskeretlig vurdering af de to lovudkast om henholdsvis reform af
kontanthjælpssystemet og arbejdspligten.
Det er instituttets vurdering, at lovforslagene rejser væsentlige
spørgsmål i forhold til såvel grundlovens § 75, stk. 2 samt EMRK, artikel
1, i Tillægsprotokol 1., jf. artikel 14 og artikel 4, jf. nedenfor i afsnit 4.2,
4.3 og 4.4. Instituttet bemærker, at det fremgår af Justitsministeriets
egen vejledning om lovkvalitet, at der bør være overvejelser og
opmærksomhed i forhold til grundloven og Danmarks menneskeretlige
forpligtelser.
3
Ministerierne bør derfor i udkast til lovforslagene foretage en
menneskeretlig vurdering af de foreslåede ændringer, herunder navnlig
i forhold til grundlovens eksistensminimum og i forhold til spørgsmålet
om indirekte diskrimination på grund af etnicitet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og
Integrationsministeriet foretager en menneskeretlig vurdering
af de to lovudkast om henholdsvis reform af
kontanthjælpssystemet og ny arbejdspligt.
4.2. KONTANTHJÆLPSSYSTEMET OG SPØRGSMÅLET OM
EKSISTENSMINIMUM (MINIMUMSBUDGETTER) (1)
3
Justitsministeriet,
Vejledning om lovkvalitet
s. 20.
5/12
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0071.png
Ministeriet foreslår med lovudkastet at reformere og simplificere det
gældende kontanthjælpssystem og blandt andet indføre nye satser.
Instituttet bemærker indledningsvist, at forslaget om den nye
kontanthjælpsreform skal læses i sammenhæng med lov nr. 633 af 11.
juni 2024 om skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp,
som blev vedtaget den 30. maj 2024. Lovændringen har den
konsekvens, at 10.000 flere personer (fuldtidspersoner) vil modtage
ydelser efter gældende SHO-sats og mindstesats efter de foreslåede
nye satser. Disse 10.000 personer vil således opleve en væsentlig
nedgang i deres ydelser, fordi de i stedet for kontanthjælp vil modtage
SHO-ydelse, som instituttet påpeger i
høringssvar fra februar 2024.
4
Hertil kommer, at gruppen af personer på den gældende SHO-ydelse
fremover vil modtage mindstesats efter det nye kontanthjælpssystem.
Efter grundlovens § 75, stk. 2, er den, der ikke selv kan ernære sig eller
sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, berettiget til hjælp
af det offentlige. Bestemmelsen fastslår, at alle personer i Danmark, der
ikke kan forsørge sig selv eller deres familie, skal sikres et
eksistensminimum.
Der findes p.t. ingen officiel fattigdomsgrænse i Danmark, men en
række eksperter og institutioner har givet bud på forskellige opgørelser
af økonomisk fattigdom, herunder hvilket forbrugsniveau der som
minimum skal til for at leve i Danmark. Danmarks Statistik opererer
med en relativ fattigdomsgrænse og Rockwoolfonden har udarbejdet
minimumsbudgetter for at kunne vurdere, hvilke forbrugsudgifter der
som minimum er forbundet med at kunne leve et beskedent men sundt
liv i Danmark.
Ifølge instituttet er der, som bemærket i vores høringssvar fra februar
2024, behov for mere viden om, hvad der karakteriserer den gruppe,
som påvirkes af lovændringen, og hvordan gruppen påvirkes forskelligt
(fx deres livs- og indkomstforhold ift. familietype). Det forudsætter, at
man har viden om det samlede indkomstniveau for fx en børnefamilie,
før det kan vurderes om familien lever under eksistensminimum, som
er beskyttet af grundlovens § 75, stk. 2. Ifølge instituttet bør denne
vurdering ske på baggrund af Rockwoolfondens minimumsbudget samt
Danmarks Statistiks relative fattigdomsgrænse.
Det er derfor instituttets vurdering, at ministeriet bør beregne i
absolutte og relative tal og med afsæt i satserne i aftale om et nyt
Institut for Menneskerettigheder, høringssvar af den 24. februar 2026,
tilgængelig via:
Høringssvar til lovforslag om skærperede betingelser for
at opnå ret til kontanthjælp (menneskeret.dk)
4
6/12
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0072.png
kontanthjælpssystem, hvordan forskellige familietypers indkomstniveau
påvirkes af lovændringen, når det sammenholdes med
Rockwoolfondens minimumsbudget samt Danmarks Statistiks relative
fattigdomsgrænse. Med forskellige familietyper menes enlige uden
børn, enlige med hhv. 1 barn, 2 børn, 3 børn og 4 børn, parfamilier
uden børn, parfamilier med hhv. 1 barn, 2 børn, 3 børn og 4 børn.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Beskæftigelsesministeriet i lovudkastet foretager en beregning
af samtlige familietypers forsørgelsesgrundlag på baggrund af
de nye satser.
Beskæftigelsesministeriet i lovudkastet vurderer, om der er
risiko for, at personer og/eller familier med lovændringen vil
leve under grundlovens eksistensminimum.
•
4.3. ARBEJDSPLIGT FOR ETNISKE MINORITETER OG RISIKO FOR
INDIREKTE DISKRIMINATION (2)
Målrettet personer med etnisk minoritetsbaggrund, der
modtager laveste sats
Instituttet bemærker, at forslaget om ny arbejdspligt særligt vil ramme
personer med etnisk minoritetsbaggrund, idet arbejdspligten skal
gælde for personer, der ikke opfylder opholdskravet og
beskæftigelseskravet.
Tal fra marts 2024 viser, at næsten 95 % af det samlede antal borgere
på SHO-ydelse (fremover ’mindstesats’) er indvandrere og
efterkommere fra ikke-vestlige lande.
5
Samtidig er det eksplicit
formålet med arbejdspligten at ramme ”mange indvandrere, især
kvinder med ikke-vestlig baggrund, der ikke er en del af det danske
arbejdsmarked” (lovbemærkningerne afsnit 1.).
Risiko for indirekte diskrimination
Instituttet bemærker, at fordi arbejdspligten er målrettet personer med
etnisk minoritetsbaggrund, som udgør 95 % af personer på mindstesats,
vil det stille denne gruppe ringere end personer med etnisk dansk
baggrund, som ikke skal opfylde arbejdspligten. Der er derfor tale om
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
Antal personer og
fuldtidspersoner (jobindsats.dk)
5
7/12
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0073.png
forskelsbehandling, som kan udgøre indirekte diskrimination på
baggrund af etnisk oprindelse, jf. umiddelbart nedenfor.
Forbuddet mod diskrimination står centralt i menneskeretten og følger
af en lang række menneskerettighedskonventioner, såsom ØSKR-
konventionen, Racediskriminationskonventionen,
Flygtningekonventionen og særligt Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 14, jf. konventionens artikel 1, i
Tillægsprotokol 1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
indeholder i Tillægsprotokol 1, artikel 1 en beskyttelse af
ejendomsretten.
Efter EMD-praksis omfatter bestemmelsen om ejendomsretten også
krav på sociale ydelser, der er baseret på national lovgivning, uanset om
ordningen er finansieret via økonomiske bidrag fra de berettigede eller
gennem den generelle betaling af skatter.
6
Artikel 1 i Tillægsprotokol 1 giver ikke ret til sociale ydelser som sådan,
men yder beskyttelse mod disproportionale indgreb i en allerede
opnået (eller optjent) ret til en social ydelse eller en berettiget
forventning herom, herunder mod diskrimination i forhold til den
sociale ydelse. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har
fastslået, at forskelsbehandling på grund af nationalitet eller etnicitet
kræver overbevisende eller meget tungtvejende grunde.
7
Forskelsbehandling kan komme til udtryk enten direkte eller indirekte.
Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvis en umiddelbart neutral
regel, betingelse eller praksis rammer f.eks. ikke etniske danskere
hårdere end etniske danskere. Indirekte forskelsbehandling udgør
diskrimination, medmindre forskelsbehandlingen er objektiv og rimeligt
begrundet, hvilket vil sige, at den opfylder et sagligt formål, og at midlet
står i et rimeligt forhold til formålet (proportionalitetsafvejningen).
Staten har en vid skønsmargin i forhold til at retfærdiggøre
forskelsbehandling inden for generelle strategiske tiltag af økonomisk
og social karakter.
I Stec m.fl. mod Storbritannien blev det slået fast, at sociale ydelser,
uanset om de er betinget af forudgående indbetaling af bidrag eller ej,
er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 1 i 1. tillægsprotokol til
EMRK.
7
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Biao mod Danmark,
dom af 24. maj 2016, sagsnummer 38590/10, pkt. 114, tilgængelig her:
https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-163115.
6
8/12
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det afgørende er ikke klagers individuelle forhold og behov, men
derimod om ordningen eller lovgivningen som sådan er
diskriminerende.
Forslaget om arbejdspligt vil efter instituttets vurdering udgøre
indirekte forskelsbehandling, da forslaget vil stille personer med etnisk
minoritetsbaggrund ringere end etniske danskere. Spørgsmålet er
herefter om den indirekte forskelsbehandling kan retfærdiggøres,
herunder om forslaget er sagligt og proportionalt. Hvis ikke er der tale
om diskrimination.
Er forslaget sagligt og proportionalt?
Den forslåede arbejdspligt bliver blandt andet begrundet med, at
borgere med ikke-vestlig baggrund, der har været længe i Danmark
uden at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet, bliver aktiveret og
kommer i arbejde. Det er dermed et økonomisk hensyn og et hensyn til
integrationen og sammenhængskraften, der angives som grund for
forslaget om at indføre arbejdspligt. Dette er hensyn, som for en
umiddelbar betragtning må betegnes som saglige.
Beskæftigelsesministeriet estimerer, at arbejdspligten samlet set vil
omfatte 22.000 personer i 2026 (lovbemærkningerne, afsnit 3.).
Samtidig har ministeriet estimeret, at arbejdspligten vil bidrage med
100 fuldtidspersoner i 2023 og herefter 300 fuldtidsansatte på det
danske arbejdsmarked årligt (lovbemærkningerne, afsnit 3).
I vurderingen af, om indgrebet er nødvendigt og dermed proportionalt,
skal det indgå, at staten har en vid skønsmargin i forhold til at
retfærdiggøre forskelsbehandling inden for generelle strategiske tiltag
af økonomisk og social karakter. Der er ikke retspraksis fra EMD, der
tager stilling til en ordning som arbejdspligt.
Trods statens vide skønsmargin, er det instituttets vurdering, at der er
risiko for, at ordningen om at indføre arbejdspligt er uproportional.
Det skyldes for det første, at der er tale om et væsentligt indgreb, som
vil medføre, at en stor gruppe personer fremover vil komme på den
laveste ydelse, samtidig med, at disse personer pålægges arbejdspligt
for at modtage deres ydelse. Dette uden at ministeriet har redegjort
overbevisende for, hvorfor det er nødvendigt at indføre arbejdspligt
overfor denne specifikke målgruppe, men ikke overfor øvrige
kontanthjælpsmodtagere. Instituttet bemærker i den forbindelse, at
selv om personer med etnisk minoritetsbaggrund generelt har lavere
beskæftigelsesgrad, må det ikke føre til, at den enkelte person
9/12
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0075.png
behandles ringere på grund af dennes tilhørsforhold til en særlig
beskyttet gruppe, som etniske minoriteter udgør.
For det andet, er det instituttets vurdering, at midlet ikke umiddelbart
står i et rimeligt forhold til målet, idet den forventede
beskæftigelseseffekt er så lille, da maksimum 300 personer ud af
22.000 personer estimeres at komme i beskæftigelse. Instituttet
bemærker hertil, at det altoverskyggende formål med arbejdspligten
må antages at være, at der kommer flere personer i beskæftigelse.
For det tredje bemærker instituttet, at der med lovudkastet lægges op
til at fjerne rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen indenfor
gældende nytteindsats. En indsats, der i dag bruges i
beskæftigelsesindsatsen overfor udvalgte målgrupper, som eksempelvis
jobparate kontanthjælpsmodtagere, der kan få tilbud om nytteindsats.
8
Dette betyder (lovudkastets afsnit 2.2.2.2.), at der ikke længere bliver
stillet krav om, at der på en arbejdsplads skal være et rimeligt forhold
mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i f.eks.
virksomhedspraktik og nytteindsats. Samtidig vil der ikke længere være
en grænse for, hvor længe en person kan være i nyttejob. Det betyder,
at en person i princippet kan være i nyttejob i årevis, i modsætning til i
dag, hvor den øvre grænse for nytteindsatsen er 13 uger.
Endelig tyder forskning på, at andre midler vil være mere effektive for
at sikre beskæftigelse. Fx viser en analyse fra Væksthusets
Forskningscenter (2024), at ordinære løntimer er et vigtigt redskab i
beskæftigelsesindsatsen og at borgere, der får løn for deres arbejde,
forbedrer deres efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning. Der er
således et stærkt grundlag for at antage, at ordinære løntimer
resulterer i en markant forbedret arbejdsmarkedstilknytning,
konkluderer analysen.
9
Analysen fra Væksthusets Forskningscenter peger også på, at
sprogundervisning kan være et vigtigt parameter i en effektiv
beskæftigelsesindsats. Instituttet bemærker hertil, at der med
lovudkastet er lagt op til at reducere gældende danskuddannelse ved at
fjerne et modul (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1).
Årsagen hertil er blandt andet besparelser. Et forslag, som ’De
Økonomiske Råd’ kritiserer i deres rapport om dansk økonomi (forår
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
Nytteindsats (star.dk).
9
Væksthusets Forskningscenter, ’Lønner det sig at få løntimer på vejen
mod job’, 1. udgave, 1. oplag 2024, tilgængelig via:
Loenner-det-sig-at-
faa-loentimer-paa-vejen-mod-job.pdf (vaeksthusets-
forskningscenter.dk).
8
10/12
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0076.png
2024) for at være kontraproduktivt i forhold til
beskæftigelseseffekten.
10
På baggrund af ovenstående, vurderer instituttet, at det ikke er
tilstrækkelig godtgjort, at forskelsbehandlingen hviler på overbevisende
eller meget tungtvejende grunde. Således er der efter instituttets
vurdering risiko for, at forslaget om at indføre ny arbejdspligt for
personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet, er
uproportionalt.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Beskæftigelsesministeriet vurderer, om arbejdspligten udgør
indirekte diskrimination, herunder særligt i forhold til
proportionalitetsafvejningen.
4.3.1. Spørgsmål om tvangsarbejde/pligtarbejde
Afslutningsvist bemærker instituttet, at forslaget om at indføre
arbejdspligt kan rejse spørgsmål om forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 4 om det absolutte
forbud mod slaveri, herunder forbud mod tvangsarbejde og
pligtarbejde efter artikel 4, stk. 2.
11
Tvangsarbejde og pligtarbejde skal fortolkes i lyset af ILO-
konventionerne nr. 29 og 105, som beskriver, at forbuddet mod tvangs-
og pligtarbejde indbefatter ”enhver form for arbejde eller tjeneste, som
kræves af en person under trussel om en eller anden form for straf, og
som den pågældende ikke frivilligt har påtaget sig”.
12
EMRK artikel 4, stk. 3, angiver imidlertid udtrykkeligt en række
aktiviteter, som falder udenfor anvendelsesområdet
13
, og som derfor
ikke kan kategoriseres som tvangsarbejde og pligtarbejde, idet de er
udtryk for et normalt og solidarisk samfundsbidrag. En af de oplistede
aktiviteter er
”arbejde eller tjeneste, der udgør en del af normalt
borgerlige forpligtelser”,
hvilket må antages at kunne dække forslaget
De Økonomiske Råd, Formandskabet, ’Dansk økonomi, foråret 2024’,
tilgængelig via:
Dansk Økonomi, forår 2024 (dors.dk).
11
Se eksempelvis artikel af Jesper Lindholm og John Klausen,
U.2016B.311, ’Social- og menneskeretlige perspektiver om
nytteindsats’, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, afsnit 5.
12
Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - for
praktikere, 6. udgave, s. 404.
13
Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - for
praktikere, 6. udgave, s. 405.
10
11/12
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0077.png
om arbejdspligt. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det er en
forudsætning for at undtage aktiviteterne, at de anvendte kriterier ikke
er diskriminerende.
14
Da arbejdspligten i det væsentlige rammer personer med etnisk
minoritetsbaggrund, jf. ovenfor i afsnit 4.3, er det som tidligere nævnt
instituttets vurdering, at arbejdspligten kan udgøre indirekte
diskrimination.
På den baggrund vurderer instituttet, at der tillige kan være tale om
indirekte diskrimination i strid med EMRK artikel 4, stk. 3, jf. artikel
14.
15
Dette vil dog afhænge af, hvordan og hvem arbejdspligten
pålægges i praksis.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Beskæftigelsesministeriet foretager en evaluering af
arbejdspligten efter to år med henblik på at vurdere, om
arbejdspligten i praksis udgør indirekte diskrimination.
Med venlig hilsen
Tine Birkelund Thomsen
JURIDISK PROJEKTCHEF
Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - for
praktikere, 6. udgave, s. 408.
15
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Zarb Adami mod
Malta, som af den 20. juni 2006, præmis 45, tilgængelig via:
https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-75935.
14
12/12
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0078.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
[email protected], [email protected], [email protected]
København, 9. august 2024
Høringssvar vedrørende:
Udkast til lovforslag om reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af
225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn,
afklaringsret, rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.
Mange af de mennesker, vi i Kirkens Korshær hjælper hver dag i vores sociale arbejde landet over,
er i berøring med kontanthjælpssystemet. Vi ser deres udfordringer og forsøger at hjælpe dem med
at opnå en bedre tilværelse.
Set fra det perspektiv indeholder nærværende udkast til lovforslag flere gode tiltag. Det er bl.a.
positivt, at 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet afskaffes, samt at der indføres fritidstillæg til
børn, ekstra børnetillæg til forsørgere, afklaringsret, rettighedsbaseret tilskud til medicin mm.
Dog er der også en række elementer i lovforslaget, som ikke bidrager til at skabe bedre vilkår for de
mennesker, der har mindst – eller som ligefrem forværrer vilkårene for dem.
Lavt ydelsesniveau
Ydelseskommissionen konkluderer i dens afrapportering, at der er flere grupper på særligt de
laveste ydelser i kontanthjælpssystemet (herunder SHO-ydelse og uddannelseshjælp), som har så
lav en indkomst, at det ikke lever op til et minimumsbudget.
Alligevel fastholder nærværende lovforslag et lavt ydelsesniveau for flere grupper af mennesker,
herunder særligt for dem på den nye mindstesats. Det vil bidrage til, at mennesker i Danmark
fortsat vil lide store afsavn med de deraf afledte negative effekter på trivsel og livsmuligheder.
I Kirkens Korshær mener vi, dette er uacceptabelt. Alle mennesker er uendeligt meget værd og har
ret til en god tilværelse uden basale afsavn. Det bidrager ovenstående ikke til at sikre.
Dertil kommer, at der er flere grupper mennesker, som ligefrem står til at gå ned i ydelse som
konsekvens af lovforslaget. Det gælder bl.a. nogle unge med psykiske diagnoser.
Det er den helt forkerte vej at gå. Der er tale om mennesker, som i forvejen har en lav indkomst og
kan have svært ved at få tingene til at hænge sammen. At forværre deres levevilkår er på alle
tænkelige måder en dårlig idé.
Sammenhæng til andre aftaler
Nærværende lovforslag er en del af udmøntningen af kontanthjælpsaftalen af 13. oktober 2023.
Kirkens Korshær har tidligere afgivet høringssvar til den del af udmøntningen, som handlede om
skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp.
Pointerne fra det høringssvar er også relevante her – særligt fordi finansieringen af forbedringerne i
nærværende aftale hentes gennem den anden aftale.
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0079.png
Ifølge ministeriets beregninger vil sidstnævnte medføre, at omkring 10.000 mennesker, som i
forvejen har en lav indkomst, vil opleve en væsentlig nedgang i ydelse. De færreste af disse kan
forventes at komme i job. I stedet vil de opleve markant forværrede levevilkår – og sandsynligvis
også øgede afsavn.
I Kirkens Korshær mener vi, det er uacceptabelt på denne måde at forværre tusindvis af
menneskers liv markant – også selvom provenuet går til at forbedre vilkårene for andre mennesker.
Gentænk kontanthjælpsreformen
Kirkens Korshær anerkender, at der i nærværende lovforslag er tiltag, som bidrager til at bekæmpe
fattigdom. Desværre er der også en række elementer, som peger i den modsatte retning.
På den baggrund opfordrer vi til, at kontanthjælpsreformen gentænkes med det formål at skabe et
kontanthjælpssystem, som sikrer, at ingen lever i fattigdom. Som minimum bør en ny reform af
kontanthjælpssystemet sikre, at ingen stilles værre end i dag.
Desuden opfordrer vi i Kirkens Korshær til, at inflationshjælpen til økonomisk trængte børnefamilier
videreføres, indtil aftalen om et nyt kontanthjælpssystem træder i kraft.
Sidste rate af inflationshjælpen blev udbetalt i august 2023. Inflationen kan imidlertid stadig
mærkes. Det betyder, at mange børnefamilier står med hul i budgettet, indtil forbedringerne i det
nye kontanthjælpssystem træder i kraft i juli 2025.
Indfør en fattigdomslov
Gennem verdensmål 1.2 er Danmark forpligtet til at halvere andelen af fattige borgere inden 2030.
Derfor opfordrer vi i Kirkens Korshær til, at der indføres en bindende fattigdomslov, som forpligter
Folketinget til at efterleve dette mål.
Fattigdomsloven skal forpligte enhver regering til at fremlægge et program med konkrete initiativer
til, hvordan den vil bidrage til at opnå målet.
Derudover skal der med fattigdomsloven nedsættes et
fattigdomsråd, der årligt skal vurdere, om den politiske indsats på
området anskueliggør, at målet nås, eller om Folketinget bør
pålægge regeringen at fremlægge nye initiativer.
Afslutningsvis vil vi gentage vores anmodning fra tidligere
høringssvar om at komme på fremtidige høringslister om lovforslag,
der vedrører socialt udsattes levevilkår.
Kirkens Korshær står naturligvis til rådighed for yderligere
uddybning.
Med venlig hilsen
Nikolaj Plads
1067 København K
Tlf. 33121600
[email protected]
www.kirkenskorshaer.dk
Jeanette Bauer
Chef for Kirkens Korshær
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0080.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Sendt pr. mail til
[email protected], [email protected],
og
[email protected]
KL's høringssvar vedr. reform af kontanthjælpssystemet
KL har den 21. juni 2024 modtaget lovforslag om reform af
kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og
kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret
tilskud til medicin m.v. i høring med frist for afgivelse af bemærkninger
den 12. august.
KL er meget tilfreds med, at kontanthjælpssystemet forenkles.
Kontanthjælpssystemet er præget af knopskydninger og særregler, som
har gjort systemet komplekst og uigennemskueligt. Lovforslaget
indebærer en væsentlig forenkling af ydelsesstrukturen og en afskaffelse
af en række komplekse og administrativt tunge regler, fx
kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det vil medvirke til at sikre
enklere og mere gennemskuelige regler og ydelser – til gavn for både for
borgerne og for sagsbehandlere i kommunerne. KL ærgrer sig dog over,
at der ikke er en enkelt måde at administrere det nye boligstøtteloft på,
som indføres med lovforslaget.
Samtidig vil KL rose Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og
Beskæftigelsesministeriet for at tilrettelægge en inddragende og
konstruktiv proces for udmøntningen af den politiske aftale, som har
bidraget til en hensigtsmæssig omsætning af den politiske aftale til
konkret lovgivning.
KL ser også positivt på ophævelse af kravet om mundtlig vejledning, om
registrering af jobsøgning og ændring af reglerne om sygemelding for
modtagere af kontanthjælp og ressourceforløbsydelse, så kommunen får
frihed til at bestemme, om sygemeldingen skal ske til jobcenteret,
tilbudsstedet eller arbejdsgiveren.
KL ser samtidig et behov for, at der også kigges på
hensigtsmæssigheden i indretningen af de øvrige forsørgelsesydelser i
beskæftigelsessystemet. Et behov, som også Ydelseskommissionen
fremhæver, og som også berøres af anbefalingerne fra Ekspertgruppen
for Fremtidens Arbejdsmarked.
Lavere ydelse og mangel på boliger
KL vil i lighed med høringssvaret til lovforslaget om skærpede betingelser
for at opnå ret til kontanthjælp fremhæve, at indførelsen af
beskæftigelseskravet for borgere indrejst før 2008 vil betyde, at mange
borgere per 1. juli 2025 overgår til den nye mindstesats og vil miste et
Dato: 12. august 2024
Sags ID: SAG-2023-04555
Dok. ID: 3474196
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3072
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0081.png
betydeligt beløb hver måned. Samtidig vil der også være personer, som
på grund af fx afskaffelsen af aktivitetstillægget, den særlige sats til visse
psykiske lidelser og særlig støtte vil gå ned i ydelse.
Det kan betyde, at der vil være borgere, som ikke har råd til at bo i deres
eksisterende bolig, og at en del kommuner vil stå med en meget stor
udfordring ift. at hjælpe borgere til en ny og billigere bolig. I forhold til de
nævnte ydelsesmodtagere vil der generelt set være tale om borgere
relativt langt fra arbejdsmarkedet, som i høj grad må forventes at skulle
have hjælp til at finde en ny og billigere bolig.
KL mener, at der er behov for at finde løsninger, som sikrer midlertidig
hjælp til de borgere, nogle også med forsørgerpligt, som risikerer at stå
uden bolig. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i høringsnotat til
lovforslaget om skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp
bemærket, at der vil være et år til at indrette sig på de nye regler. KL vil
her gøre opmærksom på, at et år ikke er lang tid til at finde de mange
nye, billige boliger til de nævnte ydelsesmodtagere.
Problemet kan ses i lyset af, at De Økonomiske Råd, som i deres rapport
om ’Dansk Økonomi forår 2024’ konstaterer, at analyser viser, at lavere
ydelser til indvandrere har en begrænset effekt på beskæftigelsen på kort
sigt og ikke en langsigtet beskæftigelseseffekt. Det vil således
forventeligt være en begrænset gruppe, der grundet ydelsesreduktion
overgår til beskæftigelse, og som dermed kan håndtere deres
boligsituation.
Samtidig kan ydelsesreduktionen for de mange ydelsesmodtagere, som
får en lavere ydelse på grund af skærpelsen af beskæftigelseskravet,
betyde, at nye områder kategoriseres som udsatte boligområder,
parallelsamfund eller forebyggelsesområder. Det skyldes, at
gennemsnitlig bruttoindkomst indgår som en del af kriterierne for at
klassificere disse områder. Kommuner og boligorganisationer har
mulighed for at styre anvisning og udlejning af boliger for at undgå, at der
opstår nye udsatte områder, men kan ikke forhindre at enkelte eller flere
beboere, der allerede bor i området, får lavere indkomst.
Flere udsatte boligområder vil gøre det vanskeligere for kommunerne at
finde nye billige boliger, da der i disse områder ikke må anvises boliger til
personer, som har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse (fremadrettet mindstesats), uddannelseshjælp eller
kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder.
Desuden har kommunerne i forvejen oplevet øget efterspørgsel efter
billige boliger som følge af tilstrømningen af ukrainske flygtninge og
reformen af hjemløseindsatsen med Aftale om Fonden for blandede byer
– flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed.
KL forventer, at den markante stigning i personer med en lavere ydelse
og udfordringer med at finde billigere boliger vil kunne føre til øget
hjemløshed. Det bemærkes samtidig, at en del af de borgere, som mister
deres bolig, forventes at søge mod herberger. Det kan indebære en
betydelig økonomisk byrde for kommunerne, idet der er indført
Dato: 12. august 2024
Sags ID: SAG-2023-04555
Dok. ID: 3474196
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3072
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0082.png
begrænsninger i kommunernes refusion for ophold på herberg, og
kommunerne mangler billige boliger til at få hjemløse væk fra
herbergerne. Refusionen for ophold på herberger begrænses desuden
yderligere fremadrettet.
KL ser derfor frem til en dialog med de relevante ministerier om at finde
løsninger på disse boligudfordringer, jf. også tidligere høringssvar til
lovforslag om skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp.
Implementering
KL bemærker, at lovforslaget vil indebære, at størstedelen af det
nuværende kontanthjælpssystem afskaffes, og at et nyt system skal
indføres med virkning fra den 1. juli 2025. Det vil være tale om en
omfattende opgave for kommunerne, som bl.a. indebærer, at alle
nuværende modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse (SHO-ydelserne), uddannelseshjælp eller kontanthjælp
skal nyindplaceres i det nye kontanthjælpssystem.
Implementeringsopgaven skal løses samtidig med, at kommunerne bl.a.
også skal indføre den nye arbejdspligt og de nye sygedagpengeregler.
Lovforslaget forventes vedtaget i slutningen af 2024, og der skal udvikles
en helt ny it-understøttelse af reformen. På grund af en relativ lang - men
nødvendig - proces med at konkretisere og udmønte den politiske aftale
og den sene vedtagelse af loven, forventes it-understøttelsen først at
kunne være klar i foråret af 2025. Derfor vil der være begrænset tid til at
implementere reformen i de enkelte kommuner, inden reformen får
virkning.
KL gør opmærksom på, at den hastige implementering af en kompleks
reform samtidig med andre reformer øger risikoen for, at der opstår fejl i
implementeringen af de nye regler.
Risikoen består på trods af, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering og Beskæftigelsesministeriet har tilrettelagt en konstruktiv
og inddragende proces for at sikre en hensigtsmæssig udmøntningen af
aftalen.
Det fremgår af lovforslaget, at for personer, som modtager SHO-ydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp i perioden fra den 1. januar til og
med den 31. marts 2025, skal kommunen træffe afgørelse om den
fremtidig sats senest 31. marts 2025. Nye ydelsesmodtagere indplaceret
fra den 1. april til den 31. juni skal have en afgørelse hurtigst muligt.
KL er enig i, at det af hensyn til borgernes muligheder for at tilpasse sig
en ny ydelse, vil være mest hensigtsmæssigt, at der hurtigst muligt
træffes en afgørelse om den fremtidige ydelse. KL vil dog samtidig gøre
opmærksom på, at loven først træder i kraft den 1. januar 2025, og at
den nødvendige it-understøttelse først forventes klar i foråret 2025. Det
betyder, at det kan være vanskeligt for kommunerne at nå de nævnte
frister – også i lyset af, at der i dag er knap 90.000 personer i
kontanthjælpssystemet. KL vil derfor foreslå, indfasningen af reformen
ændres, så kommunerne skal træffe afgørelse om den fremtidige ydelse
hurtigst muligt efter lovens ikrafttrædelse og for eksisterende
Dato: 12. august 2024
Sags ID: SAG-2023-04555
Dok. ID: 3474196
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3072
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0083.png
ydelsesmodtagere pr. 31. marts 2025 senest en måned inden reformen
får virkning.
Kompensation for It-udvikling og øvrige administrative omkostninger
KL er enige i lovforslagets ambition om, at der skal være en effektiv it-
understøttelse af sagsgangene gennem automatisering og
beslutningsunderstøttelse for sagsbehandleren. Det vil medvirke til
effektive og tidsbesparende sagsgange.
KL vil dog samtidig gøre opmærksom på, at det vil indebære en
omfattende udvikling af Kommunernes Ydelsessystem (KY). Det er
umiddelbart vurderingen, at omfanget af de samlede it-udgifter vil være
på flere hundrede millioner kroner. Herunder forventes udviklingen af en
digitalunderstøttelse af fritidstillægget alene at udgøre merudgifter på
omkring 15-20 mio. kr. de første år. Derudover vurderer KL, at de
administrative omkostninger i kommunerne (sagsbehandling) vil løbe op i
mellem 30 og 40 mio. kr. om året. Da Beskæftigelsesministeriet vurderer,
at de samlede udbetalinger af fritidstillægget årligt vil være på omkring
150 mio.kr, betyder det, at omkostninger til at administrere den forslåede
model for fritidstillægget vil svare til ca. 1/3 af det udbetalte beløb. I en
tid, hvor både Regeringen, Folketinget og KL har stort fokus på at
nedbringe administrative omkostninger, mener KL ikke, at det er
hensigtsmæssigt at indføre fritidstillægget med så stor en
administrationsbyrde. Derfor opfordrer KL til at indføre en enklere
administrativ model, som forslået i nedenstående afsnit om
fritidstillægget.
KL bemærker derudover, at hvis kommunerne ikke kompenseres for
disse omkostninger, vil det trække ressourcer fra den øgede bevilling,
som der med økonomiaftalen for 2025 blev givet til at investere i kvalitet
og bedre velfærd på de store velfærdsområder. KL forventer derfor, at
merudgifter som følge af reformen bliver kompenseret og ser frem til
forhandlinger herom.
Dokumentation af fritidstillægget
KL er enig i ambitionen om, at børn af kontanthjælpsmodtagere skal have
ret til et fritidsliv i lighed med andre børn. Som anført ovenfor ærgrer KL
sig over, at der samtidig indføres et bureaukratisk dokumentationskrav til
fritidstillægget, hvor fx en enlig forsørger med et barn løbende skal
indsende kvitteringer for at have brugt 37,125 kr. (1/3 af 112,5 kr.) om
måneden på barnets fritidsaktiviteter.
Dokumentationskravet går imod intentionen om at forenkle
ydelsessystemet, og den løbende fremsendelse af dokumentation vil
kræve særskilt it-understøttelse. Kravet vil - som det fremgår af
lovforslaget - desuden pålægge borgerne løbende administrative byrder.
Det bemærkes her, at det oftest vil være de mest udsatte borgere, som
vil få de største vanskeligheder ved at løfte dokumentationsbyrden, og
som dermed risikerer at miste fritidstillægget.
Samtidig vil dokumentationen ikke være nogen garanti for, at tillægget
anvendes til børns fritidsaktiviteter, da det ikke vil være muligt at foretage
Dato: 12. august 2024
Sags ID: SAG-2023-04555
Dok. ID: 3474196
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3072
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0084.png
en fuldstændig kontrol af borgerens køb og anvendelse af de
dokumenterede indkøb.
KL vil på den baggrund foreslå en omlægning af dokumentationskravet,
hvor man bevarer intentionen om, at borgere skal kunne dokumentere
forbruget på børns fritidsaktiviteter, men hvor dokumentationskravet
forenkles.
Det kan ske ved, at borgeren udfylder en tro- og loveerklæring om at
anvende fritidstillægget på børnenes fritidsaktiviteter, og at der kun skal
indsendes dokumentation for seneste udbetalingsperiode, hvis borgeren
bliver udtaget til stikprøvekontrol. Det vil sikre, at borgeren fortsat skal
kunne dokumentere, at forbruget ligger inden for formålet, og den reelle
kontrol med anvendelsen af tillægget vil være på samme niveau som
foreslået i lovforslaget. Samtidig vil der kunne fastlægges en tidsgrænse
for udtagelsen af stikprøvekontroller, så borgeren kun i en begrænset
periode efter udbetalingsperioden skal gemme sin kvittering. Det vil
medføre en væsentlig forenkling af ordningen for både borgerne og
kommunerne og vil samtidig opretholde intentionen med fritidstillægget.
KL stiller sig gerne til rådighed for en drøftelse af forslaget.
Hvis KL’s forslag til en omlægning af dokumentationskravet ikke
gennemføres, vil KL foreslå følgende:
•
Det fremgår af lovforslaget, at 1/3 af fritidstillægget skal
dokumenteres, når det har været modtaget i tre måneder – ellers
stoppes udbetalingen. Kommunerne skal ved manglende
dokumentation foretage en partshøring om den manglende
dokumentation, inden kommunen kan træffe afgørelse om, at
udbetalingen stoppes.
KL vil foreslå, at kommunerne ikke skal foretage opfølgning på
manglende dokumentation af fritidstillægget i de tilfælde, hvor
udbetalingen allerede er stoppet. Det vil i den situation ikke give
mening at foretage partshøring med henblik på stop for
udbetalingen, da udbetalingen allerede er stoppet. Det vil
forenkle administrationen for borgerne og kommunerne, hvis
opfølgningen på et allerede stoppet fritidstillæg undlades.
•
KL har forstået dokumentationskravet i fritidstillægget således, at
man skal dokumentere 1/3 af det samlede udbetalte tillæg. Hvis
dokumentationskravet ikke imødekommes, kan der ikke ske
udbetaling af fritidstillægget. Der betyder, at det således ikke vil
være muligt at foretage en delvis dokumentation af fritidstillægget
og få en delvis udbetaling af fritidstillægget. Det kan med fordel
præciseres i lovforslaget.
Dato: 12. august 2024
Sags ID: SAG-2023-04555
Dok. ID: 3474196
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3072
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 6
Afklaringsret
Det fremgår af lovforslaget, at aktivitetsparate over 30 år, som
sammenhængende har modtaget kontanthjælp i mere end to år, har en
afklaringsret. Retten består i, at kommunen skal tage stilling til, om
borgerens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, og hvis
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0085.png
vedkommende fortsat skal være i kontanthjælpssystemet, skal der tage
stilling til, hvilken indsats der kan iværksættes.
KL bemærker, at forslaget om en afklaringsret overlapper med forslaget
fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats om, at borgere
længere fra arbejdsmarkedet får en fremdriftsgaranti, der indebærer en
årlig opfølgning, hvor kommunerne skal følge borgerens sag med fokus
på fremdrift mod job eller lønnede timer.
KL foreslår, at regeringen i de fremadrettede overvejelser vedrørende
ekspertgruppens anbefalinger erstatter afklaringsretten med en
frisættelse af beskæftigelsesindsatsen, hvor borgere længere fra
arbejdsmarkedet får en fremdriftsgaranti, jf. ekspertgruppens
anbefalinger. Det er vigtigt for KL, at kommunerne får friere rammer til at
fastlægges en individuel tilrettelagt beskæftigelsesindsats, hvor udsatte
borgere samtidig ikke tabes på gulvet.
Øvrige bemærkninger
KL har afslutningsvis følgende bemærkninger:
•
KL vil foreslå, at der ved reguleringen af de nye højere
beløbsgrænser for formue afrundes til mere runde beløb end
nærmeste hele krone. Det skal ses i lyset af, at vurderingen af en
borgers formue ofte sker på baggrund af mere overordnede
værdiansættelser.
En førstegangsansøger af kontanthjælp skal have vurderet, om
vedkommende har andre indtægter, som kan forsørge
vedkommende. I den vurdering, tages der ikke hensyn til
indkomstfradraget, hvis vedkommende har arbejdsindtægt. På
den baggrund udspecificerer lovforslaget, at en person, som ikke
har modtaget kontanthjælp i tre hele kalendermåneder, anses for
en førstegangsansøger. KL foreslår, at KL og STAR optager
drøftelser med henblik på at sikre, at formuleringen er
tilstrækkelig præcis til, at den ikke får uhensigtsmæssige og
utilsigtede konsekvenser for kommunernes tilrettelæggelse af
sagsgangene på kontanthjælpsområdet.
Dato: 12. august 2024
Sags ID: SAG-2023-04555
Dok. ID: 3474196
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3072
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 6
•
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af
høringssvaret inden for høringsfristen. Der tages derfor forbehold for den
efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Nicolas Johansen
Kristian Hvolbæk Christensen
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0086.png
1/3
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0087.png
2/3
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0088.png
3/3
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0089.png
8. august 2024
Bemærkninger til reform af kontanthjælpssystemet, ophæ-
velse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg
til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.
Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til for-
slag om lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag m.fl. (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontant-
hjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.).
Generelle bemærkninger
Mødrehjælpen mener generelt, at det er positivt, at der sker en forenkling af kontant-
hjælpssystemet, sådan som Ydelseskommissionen også anbefalede i sin rapport fra
2021
1
. Kontanthjælpssystemet har i årtier været en politisk kampplads, som har resulte-
ret i et kompliceret system, som ofte er blevet ændret
–
og dermed har været svært at
finde rundt i, særligt for sårbare målgrupper, ligesom de utallige justeringer i ydelsesni-
veauer har givet målgrupperne en betydelig usikkerhed ift. deres forsørgelsesgrundlag.
Mødrehjælpen er dog meget kritiske over, at aftalepartierne ikke har udnyttet mulighe-
den for at løfte endnu flere børn ud af fattigdom. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd vokser 47.200 børn op i fattigdom
2
, og vi ved fra forskningen, bl.a. hos VIVE og Køben-
havns Universitet, at en opvækst i fattigdom sætter dybe spor resten af livet: Både i for-
hold til sundhed, uddannelsesmuligheder, arbejdsmarkedstilknytning samt risiko for kri-
minalitet, misbrug mm
3,4
. Det er under al kritik, at størstedelen af børnefamilierne i kon-
tanthjælpssystemet fortsat har et forsørgelsesgrundlag under fattigdomsgrænsen (50 %
af medianindkomsten, se beregninger nedenfor).
https://bm.dk/media/17892/ydelseskommissionen-afrapportering-web.pdf
https://www.ae.dk/analyse/2023-11-stort-fald-i-antallet-af-fattige-boern-men-stadig-store-kommunale-
forskelle
3
https://www.thelancet.com/journals/lanpub/article/PIIS2468-2667(21)00275-9/fulltext
4
https://www.vive.dk/da/udgivelser/fattigdom-i-barndommen-har-konsekvenser-langt-ind-i-voksenlivet-
3x87b2oz/
1
2
Side 1 af 8
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0090.png
Samtidig må vi også problematisere det langvarige økonomiske tomrum, som børnefami-
lier på kontanthjælp står i lige nu, hvor de midlertidige børnetillæg og inflationshjælpen
er udløbet, mens det nye system og ydelser først træder i kraft 1. juni 2025. Det betyder,
at mange familier i kontanthjælpssystemet er hårdt ramt lige nu. Mødrehjælpen mener,
at der bør findes akutte politiske løsninger, indtil den nye aftale træder i kraft næste år.
Mødrehjælpen er dog positive over for de nye tillæg og tilskud, der indføres til børnefami-
lier i nærværende reform; både børnetillæg, enlig forsørger-tillæg, fritidstillæg og medi-
cintilskud, men understreger samtidig, at det ikke løser problemerne med børnefattig-
dom i Danmark.
Dertil skal lægges, at nærværende lovforslag blot udgør én aftale på kontanthjælpsområ-
det ud af tre, som skal ses som et samlet hele, når vi vurderer det nye kontanthjælpssy-
stem. Aftalen om
”skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp”, vurderes af Be-
skæftigelsesministeriet til at placere 10.000 nye voksne, som tilsammen har 11.000 børn
5
,
på den laveste ydelse (den kommende mindstesats) og dermed skubbe dem ud i fattig-
dom
6
. Mødrehjælpen er dybt bekymrede for, at det vil få store konsekvenser for børnene
i de familier, som rammes af de skærpede betingelser og som konsekvens overgår til den
laveste ydelse. Det kan få betydning for familier, som pludselig ikke vil have råd til at be-
tale deres boligudgifter, dagligvareindkøb, nødvendig medicin med mere. Det er også ble-
vet problematiseret i høringsprocessen af lovforslaget om skærpede betingelser for at
opnå ret til kontanthjælp, bl.a. KL og BL
–
Danmarks Almene Boliger.
Den tredje aftale om ”en arbejdspligt til borgere som ikke opfylder beskæftigelseskravet i
kontanthjælpssystemet”
løser ikke de grundlæggende problematikker for familier i sår-
bare situationer. Der er tværtimod behov for at sikre en helhedsorienteret indsats som
går på tværs af myndigheder, kommunale siloer og sektorer. Mennesker i sårbare positio-
ner har brug for, at indsatserne understøtter hinanden, og at de brede helhedsoriente-
rede indsatser skaber de nødvendige forandringer.
Specifikke bemærkninger
Ny ydelsesstruktur:
Mødrehjælpen bakker op om en forenkling af kontanthjælpssystemet med fokus på at
skabe et mere gennemskueligt og administrerbart system.
Men Mødrehjælpen er meget bekymrede over, at mange børnefamilier i det nye system
vil have et forsørgelsesgrundlag, som er mindre end den relative fattigdomsgrænse (50 %
af medianindkomsten)
–
og at det vil være børnene, som kommer til at betale den højeste
pris. I Mødrehjælpen har vi stor indsigt i, hvordan en opvækst i fattigdom sætter spor i
børns liv både i forhold til sundhed, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og andre
https://www.altinget.dk/artikel/nye-tal-om-kontanthjaelpsaftale-11000-boern-risikerer-fremover-at-
vokse-op-i-fattigere-hjem
6
https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2023/10/skaerpet-beskaeftigelseskrav-sender-10000-borgere-
paa-laveste-ydelse/
5
Side 2 af 8
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0091.png
risikofaktorer som kriminalitet, misbrug og problematisk adfærd
7
. Mødrehjælpen mener,
at det i et velfærdssamfund som det danske ikke er acceptabelt, at børn lades i stikken på
den måde.
Særligt par med børn vil med den nye mindste- og grundsats i alle familietyper have et
forsørgelsesgrundlag, som er under fattigdomsgrænsen (se tabellerne nedenfor, marke-
ret med rød), ligesom par med 3 eller 4 børn også vil have et forsørgelsesgrundlag under
fattigdomsgrænsen på forhøjet sats. Det samme gælder enlige uden børn
–
de vil leve un-
der fattigdomsgrænsen, uanset om de er på mindste-, grund-, eller forhøjet sats.
Mødrehjælpen er derfor grundlæggende meget kritiske over niveauet af de nye ydelser,
som i stort omfang ligger under fattigdomsgrænsen og dermed også under en mini-
mumslevestandard. Mødrehjælpen er også skeptiske over for de reelle beskæftigelsesef-
fekter med det meget lave ydelsesniveau. Det Økonomiske Råd peger i deres rapport
”Dansk Økonomi forår 2024” på, at der på kort sig er begrænsede effekter af
de lave ydel-
ser, mens der ikke er langsigtet beskæftigelseseffekt af de lave ydelser, samtidig med at
det meget lave ydelsesniveau har en række utilsigtede effekter som ex øget kriminalitet
8
.
Det samme dokumenterer Rockwoolfonden også i sin nye undersøgelse af starthjælpens
effekter: Ingen langsigtede beskæftigelseseffekter, men en række negative effekter hos
børnefamilierne med øget kriminalitet og ringere præstationer i uddannelsessystemet
9
.
Derfor er Mødrehjælpen bekymrede for, at børnene også med det nye ydelsessystem vil
betale den største pris
–
og at vi vil se lignende negative effekter hos de fattigste børnefa-
milier.
Det skal dog nævnes, at Mødrehjælpen er positive over for, at de enlige forsørgere med
1-4 børn på alle satser faktisk ender med et forsørgelsesgrundlag, som ligger over fattig-
domsgrænsen på grund af det tillæg til enlige forsørgere, som indføres. Det er positivt, at
børn af enlige forsørgere ikke skal leve i fattigdom, men Mødrehjælpen mener at aftale-
partierne ender med at lade børnene med to forældre på kontanthjælp betale prisen. Det
er skuffende, at aftalepartierne ikke løfter flere børnefamilier ud af fattigdom med nær-
værende reform.
Mindstesats
:
Enlige
Lavindkomst-
grænse
10
Par
Lavind-
komst-
grænse
208.572
Disponibel indkomst, af-
tale om nyt kontant-
hjælpssystem (årlig)
145.200
Disponibel indkomst, af-
tale om nyt kontant-
hjælpssystem
(årligt)
11
75.600
0 børn
139.044
Samfundsøkonomen 2/2023: Konsekvenser af børnefattigdom, Rune Vammen Lesner, seniorforsker v.
VIVE
8
https://dors.dk/files/media/WEB%201078473%20Dansk%20%C3%98konomi.pdf
9
https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/lavere-ydelser-til-flygtningefamilier-giver-et-markant-samfunds-
oekonomisk-tab/
10
https://www.statistikbank.dk/ifor10
7
11
BEU Almdel endeligt svar på spørgsmål 119 Svar på BEU 118pdf (ft.dk)
Side 3 af 8
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0092.png
1 barn
2 børn
3 børn
4 børn
180.756
222.468
264.180
305.892
188.400
231.600
271.200
312.000
250.284
291.996
333.708
375.420
226.800
256.800
277.200
294.000
Grundsats:
Enlige
Lavindkomst-
grænse
12
Disponibel indkomst,
aftale om nyt kontant-
hjælpssystem
0 børn
1 barn
2 børn
3 børn
4 børn
139.044
180.756
222.468
264.180
305.892
(årlig)
13
86.400
192.000
234.000
273.600
315.600
Lavind-
komst-
grænse
208.572
250.284
291.996
333.708
375.420
Par
Disponibel indkomst, af-
tale om nyt kontant-
hjælpssystem
(årlig)
151.200
238.800
265.200
283.200
300.000
Forhøjet sats:
Enlige
Lavindkomst-
grænse
14
Disponibel indkomst,
aftale om nyt kontant-
hjælpssystem
0 børn
1 barn
2 børn
3 børn
4 børn
139.044
180.756
222.468
264.180
305.892
(årlig)
15
123.600
214.800
260.400
298.800
340.800
Lavind-
komst-
grænse
208.572
250.284
291.996
333.708
375.420
Par
Disponibel indkomst, af-
tale om nyt kontant-
hjælpssystem
(årlig)
225.600
284.400
302.400
320.400
333.600
Mødrehjælpen mener også, at der bør være en særlig opmærksomhed på de familier,
som vil opleve en væsentlig nedgang i forsørgelsesgrundlag med den nye reform. Be-
skæftigelsesministeriet estimerer, at 10.000 borgere, og deres 11.000 børn, i det nye sy-
stem vil ryge ned på mindstesats
–
og dermed opleve en væsentlig nedgang i forsørgel-
sesgrundlag
16
. Derfor mener Mødrehjælpen, at der skal være særlig opmærksomhed på
at støtte disse overgange for børnefamilierne ex ift. boligudgifter
17
. Det vil være afgø-
rende, at der gøres en indsats for at hjælpe familierne med at finde en acceptabel bolig,
som de har råd til med deres nye ydelse. Derudover mener Mødrehjælpen også, at famili-
erne som ikke opfylder beskæftigelseskravene i lovens §11 stk. 3 skal hjælpes langt mere
12
https://www.statistikbank.dk/ifor10
BEU Almdel endeligt svar på spørgsmål 119 Svar på BEU 118pdf (ft.dk)
https://www.statistikbank.dk/ifor10
13
14
15
16
BEU Almdel endeligt svar på spørgsmål 119 Svar på BEU 118pdf (ft.dk)
https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2023/10/skaerpet-beskaeftigelseskrav-sender-10000-bor-
gere-paa-laveste-ydelse/
17
https://bm.dk/media/17892/ydelseskommissionen-afrapportering-web.pdf
Side 4 af 8
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0093.png
helhedsorienteret med fokus på at skabe forandringer i andre dele af familiens liv, hvis
det er det, der skal til for at få en forælder i beskæftigelse, jf. de generelle kommentarer
ovenfor.
Lempeligere indkomstfradrag:
Mødrehjælpen er positive over, at der indføres lempeligere indkomstfradrag med nærvæ-
rende kontanthjælpsreform, så borgere på kontanthjælp kan få en tættere tilknytning til
arbejdsmarkedet med småjobs og lignende.
Mødrehjælpen mener dog også, at der er afgørende, at familier på kontanthjælp hjælpes
helhedsorienteret for at skabe de forandringer i familien, der skal til, for at få en forælder
i beskæftigelse, da det ofte skyldes mange forskellige forhold i familierne, hvis en foræl-
der ikke er i beskæftigelse. Det kan være social kontrol, alvorlig sygdom, skolevægring el-
ler lignende. Det er afgørende, at familierne får hjælp til at alle sådanne forhold for at øge
sandsynligheden for at de kan varetage et arbejde.
Det har Mødrehjælpen arbejdet med i vores partnerskaber med Aarhus og Københavns
kommune ”Unge familier på vej”,
hvor vi har arbejdet med kommende og nye unge foræl-
dre for at sikre, at de starter uddannelse eller får et arbejde på den anden side af endt
barsel. Mødrehjælpen finder også,
at indsatsen ”Opgang til Opgang” i Aarhus Kommune
er et godt eksempel på en helhedsorienteret beskæftigelsesindsats, som har vist gode re-
sultater; bl.a. 51 % af forældrene er kommet i beskæftigelse, 21 % af forældrene er efter
mange år i kontanthjælpssystemet blevet afklaret til førtidspension og børnenes fravær i
skolen er faldet med 25 %, ligesom de unges beskæftigelse i fritidsjobs er steget med 66
%
18
.
Boligstøtteloft
Med den nye reform fjernes kontanthjælpsloftet, og der indføres et boligstøtteloft i ste-
det. Mødrehjælpen bakker op om en fjernelse af kontanthjælpsloftet, som tidligere har
holdt familier i fattigdom
–
og samtidig været meget kompliceret med 29 forskellige lof-
ter.
Mødrehjælpen er dog meget bekymrede for indførelsen af det nye boligstøtteloft, som
betyder, at par, der modtager forhøjet sats, vil være omfattet af loftet over boligstøtten
på maksimalt 350 kr. (2024-niveau). Mødrehjælpen er grundlæggende bekymrede for, at
boligstøtteloftet vil medføre en nedgang i støtte til boligudgifter for nogle familier, særligt
når muligheden for at få tildelt ”særlig støtte”
omlægges.
Fritidstillæg
Mødrehjælpen er meget positive omkring indførelsen af det nye fritidstillæg, som med
den nye reform kan sikre børnefamilier et tilskud til børns fritidsaktiviteter, udstyr og kul-
turelle oplevelser. Mødrehjælpen har stor indsigt i, hvordan en opvækst i fattigdom,
netop også risikerer at føre til en fattigdom på fællesskaber og oplevelser, fordi familiens
https://sus.dk/wp-content/uploads/2023/08/SUS-Opgang-til-Opgang_Online_final17aug-2-komprime-
ret.pdf
18
Side 5 af 8
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0094.png
stramme økonomi forhindrer børnene i at kunne gå til fritidsaktiviteter, have det rigtige
udstyr eller kunne få kulturelle oplevelser, som en tur i biografen eller på museum.
I Mødrehjælpens familiepanelsundersøgelse fra vinteren 2023, peger 82 % på at de har
svært ved at give deres børn oplevelser som fx en tur i biografen og 63 % peger på, de
har svært ved at få råd til fritidsaktiviteter. 42 % peger på, at de har svært ved at få råd til
arrangementer på skolen og børnefødselsdage
19
. Derfor mener Mødrehjælpen, at det er
vigtigt, at børnefamilier på kontanthjælp fremover kan få 450 kr. (2024-niveau) pr måned
til børn under 18 år.
Mødrehjælpen er dog bekymrede for det administrative set-up, da kommunerne skal
sikre dokumentation for brugen af 1/3 af fritidstillægget til det øremærkede formål. Mød-
rehjælpen er bekymrede for, at de allermest sårbare familier ikke vil have overskud til at
dokumentere udgifterne
–
og at dette vil ende med at betyde, at deres fritidstillæg bort-
falder. Mødrehjælpen mener derfor, at kravet om dokumentation skal afskaffes. Derud-
over vil Mødrehjælpen også gerne understrege behovet for information og vejledning til
forældre om retten til fritidstillægget i kommunerne. Mødrehjælpen mener, at det er af-
gørende, at kommunerne henvender sig til forældre om fritidstillægget samt, at der tilby-
des vejledning til forældrene i kommunen. Kommunalt personale i fx dag- og fritidstilbud
og på skolerne kan også vejlede forældre om mulighederne for fritidstillæg. Kommunerne
bør også understøtte børns deltagelse i fritidsaktiviteter ved at tilbyde fritidsvejledning,
følgerordninger og anden social støtte, målrettet de børn, hvis forældre lever i økonomisk
fattigdom og mangler socialt overskud. På den baggrund anbefaler Mødrehjælpen også,
at ordningen med fritidstillægget følges tæt og evalueres for at sikre, at ordningen får de
tilsigtede effekter.
Mødrehjælpen er også bekymrede over, at fritidstillægget reduceres til en fjerdedel for
enlige forsørgere, som også modtager mindste- eller grundsats og derfor også er beretti-
gede til at modtage enlig forsørger-tillæg. Det vil reelt betyde, at enlige forsørgere kun
modtager 112,5 kr. (2024-niveau) som fritidstillæg. Det beløb er så lavt, at Mødrehjælpen
er bekymrede for, om tillægget reelt vil kunne afhjælpe de afsavn som børn af en enlig
mor eller far oplever ift. fritids-, kultur-, og sociale fællesskaber. Mødrehjælpen mener, at
børn af enlige forsørgere skal have samme ret til at få tilskud til fritidsaktiviteter, som
børn af samlevende par på kontanthjælp, og at det reducerede tillæg skal fjernes.
Derudover er Mødrehjælpen også kritiske overfor, at fritidstillægget kun ydes til maksi-
malt tre børn pr. familie. Familier med mange børn (mere end 3) vil uagtet om de er på
mindste-, grund-, eller forhøjet sats have et forsørgelsesgrundlag, som ligger under fattig-
domsgrænsen (jf. beregninger ovenfor), og derfor er det meget kritisabelt, at de ikke er
berettigede til fritidstillæg til alle børn.
Børnetillæg
Mødrehjælpen er positive over indførelsen af et børnetillæg med en ny §17 i lov om aktiv
socialpolitik, da det er afgørende, at børnefamilier på kontanthjælp ikke fastholdes i
19
Familiepanelsundersoegelse-11.23-Familieoekonomi-bekymringer-for-julen.pdf (moedrehjaelpen.dk)
Side 6 af 8
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0095.png
fattigdom, og at fattigdommen ikke får langsigtede konsekvenser for børnene. Mødre-
hjælpen er dog ærgerlige over, at børnetillægget blot ydes én gang til forsørger uanset
antallet af børn. Det er tydeligt af beregningerne ovenfor, at særligt børnefamilier med to
voksne bliver ramt af de nye ydelser. Det risikerer at gå ud over børnene. Mødrehjælpen
mener derfor, at børnetillægget skal følge børnefamiliens størrelse, så der ydes et større
børnetillæg for familier med stor forsørgelsesbyrde.
Enlig forsørger-tillæg
Mødrehjælpen er også meget positive over indførelsen af et enlig forsørger-tillæg med en
§18 i lov om aktiv socialpolitik til modtagere af mindste- eller grundsats. Mødrehjælpen
har indgående kendskab til hvordan mange enlige forsørgere kæmper for at få hverda-
gen til at hænge sammen, særligt økonomisk.
I Mødrehjælpens familiepanelsundersøgelse fra vinteren 2023 (hvoraf ca. 7 ud af 10 er
enlige forsørgere) angiver 71 %, at de undlader at købe frugt og grønt, fordi de ikke har
råd og 64 % angiver, at de undlader at spise tre måltider om dagen, fordi de ikke har
råd
20
. Og det har store konsekvenser for deres børn. Mange af de enlige forsørgere er be-
kymrede for, at deres børn får et for stort ansvar for familiens økonomi, og at de står
udenfor fællesskaber, fordi de ikke kan deltage i aktiviteter eller arrangementer, der ko-
ster penge.
For Mødrehjælpen er det altså afgørende, at enlige forsørgere får et tillæg, der sikrer, at
børn med en enlig mor eller far har et forsørgelsesgrundlag som ligger over fattigdoms-
grænsen (jf. beregninger ovenfor). Mødrehjælpen er dog kritiske over, at enlige forsør-
gere, der modtager forhøjet indsats, ikke er berettigede til enlig forsørger-tillæg.
Medicintilskud:
Mødrehjælpen er meget positive over indførslen af ret til at få dækket egenbetaling ved
køb af tilskudsberettiget medicin for personer i kontanthjælpssystemet og deres børn.
Mødrehjælpen ved fra vores undersøgelser, at mange familier på kontanthjælp har svært
ved at få råd til nødvendig medicin. I vores familiepanelsundersøgelse fra vinteren 2023
angiver 60 % af familierne, at de inden for de sidste tre måneder har undladt at købe læ-
geordineret medicin, fordi de ikke havde råd
21
.
Mødrehjælpen er dog ærgerlige over, at kontanthjælpsmodtagere først er berettigede til
tilskud til medicin, når de har været på kontanthjælp i 12 af de seneste 18 måneder, da
det risikerer at betyde, at mange voksne fortsat ikke vil have råd til akut nødvendig medi-
cin. Mødrehjælpen mener, at der skal være muligt for kontanthjælpsmodtagere at få til-
skud til medicin fra den dato, hvor kontanthjælpen påbegyndes, ligesom det er tilfældet
med nødvendig medicin til børn af kontanthjælpsmodtagere.
Derudover er Mødrehjælpen også kritiske over for det faktum, at kontanthjælpsmodta-
gerne kun er berettigede til tilskud tilsvarende prisen på det billigste lægemiddel
–
også i
20
21
Familiepanelsundersoegelse-11.23-Familieoekonomi-bekymringer-for-julen.pdf (moedrehjaelpen.dk)
Familiepanelsundersoegelse-11.23-Familieoekonomi-bekymringer-for-julen.pdf (moedrehjaelpen.dk)
Side 7 af 8
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0096.png
tilfælde, hvor lægen har ordineret et bestemt præparat. Mødrehjælpen mener, at der skal
ydes tilskud svarende til den reelle pris på lægemidlet i tilfælde, hvor lægen har ordineret
et bestemt præparat, da der altid vil være en sundhedsfaglig grund til at lægen ordinerer
præparatet.
Ret til afholdelse af ferie
Mødrehjælpen er meget positive over, at reglerne for afholdelse af ferie ensrettes, så alle
borgere i kontanthjælpssystemet (inkl. borgere på den nye mindstesats) får mulighed for
at afholde fire ugers ferie
–
og at det vil være muligt at få supplerende kontanthjælp til
deres feriegodtgørelse. I Mødrehjælpen ved vi, fra vores arbejde, at det kan være meget
stressende at være i kontanthjælpssystemet i mange år, og derfor er det positivt, at der
nu bliver givet mulighed for, at de allerfattigste familier kan afholde ferie. Mødrehjælpen
mener dog, at det er ærgerligt, at retten til ferie for kontanthjælpsmodtagere på mindste-
sats, først træder i kraft, når de har modtaget kontanthjælp i 12 måneder.
Spørgsmål til høringssvaret kan stilles til politisk konsulent Sofie Enstrøm på
sle@moedre-
hjælpen.dk
De bedste hilsener
Ninna Thomsen
Direktør
Side 8 af 8
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0097.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38,
København Ø
Att: [email protected], [email protected] og [email protected]
København, 12. august 2024
Høring over reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælps-
loftet, fritidstillæg til børn, afklaringsret, rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af 21. juni 2024 anmodet om Red Barnets
eventuelle bemærkninger til lovforslaget om reform af kontanthjælpssystemet mv.
Lovforslaget udmønter
Aftale om nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i
lavindkomst,
som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Konser-
vative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 13. oktober 2023.
Red Barnets generelle bemærkninger til lovforslaget
Red Barnet hilser en forenkling af kontanthjælpssystemet velkommen, og vi mener også, at forslaget inde-
holder en række konkrete forbedringer, der kan komme børn i familier, der modtager kontanthjælp, til gode.
Red Barnet påskønner i særlig grad muligheden for fritidstillæg til børn og retten til dækning af tilskudsbe-
rettiget medicin for børn af kontanthjælpsbrugere og personer, der har modtaget kontanthjælp i mere end
12 måneder ud af de seneste 18 måneder, og at retten til ferie nu også kommer til at omfatte familier på
den nuværende SHO-ydelse.
Det er dog dybt beklageligt, at de samlede aftaler om kontanthjælpen kun løfter få børn ud af børnefattigdom
(dvs. ud af lavindkomstgruppen
1
), nemlig 2000 børn på kort sigt
2
, mens der på langt sigt i 2045, når alle
kontanthjælpsmodtagere ved gældende regler er omfattet af beskæftigelseskravet, samlet set vil være ca.
4.000 færre børn i lavindkomstgruppen
3
. Der er til sammenligning i alt ca. 47.200 børn (2022), der lever i
fattigdom (under fattigdomsgrænsen/i lavindkomstgruppen) ifølge Danmarks Statistik
4
. Den politiske reform
af kontanthjælpssystemet tager dermed langtfra det livtag med børnefattigdommen her i landet, som Red
Barnet havde forventet.
Selvom det er yderst glædeligt, at antallet af børn med en forælder på kontanthjælp ifølge bemærkningerne
er faldet med 42% de seneste fem år, så skyldes dette fald netop forandringer i den overordnede konjunk-
turudvikling i form af stigende højkonjunktur og beskæftigelse. Under lavkonjunkturer vil antallet af børn i
familier på kontanthjælp uvægerligt stige, og det er også derfor så meget desto vigtigere, at politiske
1
Lavindkomstgruppen udgør personer med en disponibel indkomst, der er mindre en 50 pct. af medianindkomsten i befolkningen
(Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriet).
2
2000 børn i 2026, som er det første år med helårsvirkning af regelændringerne i aftalerne. Tallet skyldes i flg. Beskæftigelsesmini-
steriet underliggende bevægelser ind og ud af lavindkomstgruppen, hvor ca. 4.000 børn rykkes ud af lavindkomstgruppen, mens
2.000 børn rykkes ind i lavindkomstgruppen.
3
BEU Alm del endeligt svar på spørgsmål 114 Svar på BEU alm del spm 114pdf (ft.dk)
4
NYT: Relativ fattigdom og indkomstulighed aftog i 2022 - Danmarks Statistik (dst.dk)
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
[email protected]
www.redbarnet.dk
Red Barnet
– altid på børnenes side
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0098.png
beslutninger som fx et ydelsessystem sikrer, at børn ikke vokser op i fattigdom. Dette formår aftalen langtfra
at gøre.
Red Barnets specifikke bemærkninger til lovforslaget
Ny ydelsesstruktur: Mange børnefamilier vil modtage ydelser, der placerer eller fastholder børn i
fattigdom
5
Red Barnet kan ud fra Beskæftigelsesministeriets egne beregninger
6
, samt når vi sammenligner med tal fra
Danmarks Statistiks Statistik Bank
7
konstatere, at den nye struktur betyder, at:
•
Alle par på mindstesatsen og på grundsatsen med børn (ét barn - fire børn) vil ligge under både mini-
mumsbudgettet, grundbudgettet og lavindkomstgrænsen.
•
Par på forhøjet sats med tre eller fire børn vil ligge under både minimumsbudgetter, grundbudgettet og
lavindkomstgrænsen.
•
Enlige på mindstesatsen med ét barn vil ligge under både grundbudgettet og minimumsbudgettet, mens
enlige på grundsatsen vil ligge under minimumsbudgettet.
•
Enlige på mindste- og grundsatsen med fire børn vil ligge under minimumsbudgettet.
På denne triste baggrund minder Red Barnet aftalepartierne om, at:
•
Nogle af familierne bliver meget fattige: For eksempel vil et par med to børn på den nye mindstesats
hver måned få udbetalt 21.400 kr. efter skat til hele familien. Det er 3.400 kr. mindre end minimums-
budgettet iflg. tal fra Beskæftigelsesministeriet
8
. Og hvis man sammenligner tal tallene fra Beskæftigel-
sesministeriet med tal fra Statistikbanken ser det ud til, at samme familietype ligger 2.933 kr. om må-
neden under fattigdomsgrænsen/lavindkomstgrænsen (50 % af medianen (2022-tal)) – hvilket svarer
til 35.196 kr. om året, eller at indkomsten er 12 % lavere end fattigdomsgrænsen per år
9
.
Børn i fattigdom ofte lider store afsavn i deres barndom, der kan påvirke børnenes deltagelse i fælles-
skabet. Fattigdomsforskning har mange gange vist, at fattigdom i barndommen kan få langsigtede kon-
sekvenser i form af kortere uddannelser, dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet og dårligere familie-
mæssig trivsel end hos resten af befolkningen.
Grundbudgettet fx er et kortsigtet minimumsbudget, der ikke giver rum for opsparing til uforudsete ud-
gifter.
•
•
Specifikt om mindstesatsen: Red Barnet er dybt bekymret over, at der med dette lovforslag indføres en
mindstesats, der er så lav, at det vil betyde, at børn i familier på mindstesatsen kommer til at leve på et
budget, der ligger under både Danmarks Statistiks definition af relativ fattigdom
10
, Ydelseskommissionens
grundbudget og Rockwoolfondens minimumsbudget. Det, mener vi, er uacceptabelt i et rigt land som Dan-
mark.
5
Red Barnet bemærker, at enlige uden børn er den målgruppe, der rammes allerhårdest af de lave ydelser. Red Barnet havde der-
for foreslået, at finansieringen til fritidstillægget til børn skulle findes udenfor kontanthjælpsaftalen, blandt andet for at sikre, at tillæg-
get ikke skulle ske på bekostning af andre målgrupper.
6
BEU Almdel endeligt svar på spørgsmål 119 Svar på BEU 118pdf (ft.dk)
7
Statistikbanken
8
BEU Almdel endeligt svar på spørgsmål 119 Svar på BEU 118pdf (ft.dk). Se
også
Stor reform fastholder børnefamilier på "fattig-
domsydelser" (jyllands-posten.dk)
9
10
Statistikbanken
NYT: Relativ fattigdom og indkomstulighed aftog i 2022 - Danmarks Statistik (dst.dk)
2/6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0099.png
Samtidigt skal dette lovforslag ses i sammenhæng med de to øvrige aftaler om kontanthjælpen, og vi
henviser derfor til Red Barnet høringssvar om lovforslaget, der udvider beskæftigelseskravet
11
. For aftale-
partierne bag det lovforslag var det afgørende (og dermed tilsigtet), at borgere med ikke-vestlig baggrund,
der har været længe i Danmark uden at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet, tilskyndes til at komme i
arbejde. En væsentlig effekt vil derfor være, at det i langt højere grad vil være familier og altså børn med
ikke vestlig baggrund, der kommer på mindstesatsen. Det er dybt beklageligt, for det koster præcist det
samme at leve, hvad enten man er barn med ikke-vestlig baggrund eller ej. Red Barnet mener derfor hel-
ler ikke, at dette er i tråd med principperne i FN’s Børnekonventions artikel 2, jf. vores tidligere hørings-
svar.
12
Vi ønsker i denne sammenhæng også at henlede lovgivers opmærksomhed på, at Rockwoolfonden, si-
den vores tidligere høringssvar om skærpet arbejdspligt, er udkommet med ny forskning, der klart under-
streger de langsigtede – og negative – konsekvenser af starthjælpen (datidens mindstesats) for flygtnin-
genes børn og unge. Rockwool Fonden vurderer, at den samlede langsigtede samfundsøkonomiske
effekt af Starthjælpsreformen (2002) var negativ, og at børnene i de berørte flygtningefamilier klarede sig
ringere i uddannelsessystemet senere i livet, hvilket medførte lavere lønindkomst for dem. Red Barnet
mener ikke, det er er en værdig tilgang til børn og barndom og sikring af lige vilkår for børns fremtidsmu-
ligheder
13
.
Red Barnet frygter, at de mange familier, der rykkes til mindstesatsen den 1. juli 2025, ovenikøbet vil be-
finde sig i en situation, hvor de må fraflytte deres bolig som konsekvens af nedgangen i indtægten. Børn
betaler ofte en stor pris, når familien presses til at flytte til dårligere, mindre boliger eller langt væk fra bør-
nenes ressourcenetværk: skoler, fritidsliv og venner. Det er vigtigt, at der parallelt sættes ind med hel-
hedsorienteret hjælp til familierne i landets kommuner.
Et tillæg til alle enlige forsørgere, der modtager mindstesats eller grundsats
Det er positivt, at der
indføres et tillæg til enlige, fordi det ifølge ministeriets beregninger trods alt bringer visse enlige forsør-
gere op over grundbudgettet (men ikke enlige forsørgere på mindstesats med ét barn), og i visse tilfælde
bringer det enlige forsørgere på grundsatsen over minimumsbudgettet (men ikke enlige på mindstesats
med ét barn eller fire børn).
Børnetillægget til alle forældre
Det er alt andet lige positivt, at der indføres et forsørgertillæg. Der ydes
dog kun ét børnetillæg til kontanthjælpen uanset antallet af børn, som modtageren har forsørgelsespligt
overfor. Til sammenligning indregner minimusbudgetter også stordriftsfordele (man skal f.eks. kun bruge
et køleskab pr. familie), men de indregner kun en mindre besparelse pr. ekstra familiemedlem - for hvert
barn i en familie koster jo ekstra. Derfor mener Red Barnet, at et forsørgertillæg som minimum på tilsva-
rende vis burde følge familiestørrelsen.
Et fritidstillæg for at sikre barnet mulighed for et aktivt fritidsliv
Red Barnet hilser fritidstillægget vel-
komment. Børns ret til fritid er en rettighed, som børn i fattigdom sjældent kan udleve på lige fod med de-
res jævnaldrende. Det sætter dem uden for børnefællesskaber og aktiviteter, der er helt afgørende for
deres psykiske og fysiske trivsel.
11
https://redbarnet.dk/wp-content/uploads/2024/02/Hoeringssvar-Lovforslag-om-skaerpede-betingelser-for-at-opnaa-ret-til-kontant-
hjaelp-26-02-2024-Red-Barnet.pdf
12
FN’s Børnekonvention
Artikel 2.1. Deltagerstaterne skal respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for
ethvert barn inden for deres jurisdiktion, uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets eller dettes forældres eller
værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, national, etnisk eller social oprindelse, formueforhold,
handicap, fødsel eller anden stilling.
2. Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at sikre, at barnet beskyttes mod alle former for forskelsbehandling
eller straf på grund af barnets forældres, værges eller familiemedlemmers stilling, virksomhed, udtrykte anskuelser eller tro.
13
https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/lavere-ydelser-til-flygtningefamilier-giver-et-markant-samfunds-oekonomisk-tab/
3/6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0100.png
Når ydelserne i den nye ydelsesstruktur er så lave, som de er, er Red Barnet dog dybt bekymret for, om
fritidstillægget vil få den effekt, det kunne have fået – fordi det ikke kan veje op for alle de andre negative
konsekvenser, der kommer med de lave ydelser.
Det er godt, at fritidslægget går til alle børn i kontanthjælpssystemet. Det er dog Red Barnets holdning, at
fritidstillægget burde baseres på indtægtsgrundlag snarere end tilknytning til ydelsessystemet, så det
dækker alle børn i lavindkomstfamilier, herunder så man ikke mister tillægget, hvis man får beskæftigelse
(f.eks. lavtlønnet på deltid).
Det bekymrer os desuden, at fritidstillægget er reduceret til en fjerdedel for børn af enlige forsørgere, og
at der kan være enlige forsørgere, der modtager reduceret fritidstillæg, men som samtidigt ikke får udbe-
talt ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven
14
. Vi mener desuden ikke, at fritidstillægget kun bør om-
fatte max. tre børn per familie. Et barns ret til og behov for fritidsliv bliver ikke mindre af, at man er det
fjerde barn i en børneflok.
Ift. anvendelsesområdet foreslås det, at fritidstillægget skal kunne anvendes til barnets deltagelse i fritids-
tilbud, kulturtilbud, sociale og faglige arrangementer eller til udstyr til uddannelse, herunder f.eks. skoleta-
ske, computer m.v. Det fremgår også, at der ikke vil blive udarbejdet en udtømmende liste over gen-
stande og aktiviteter, som fritidstillægget vil kunne anvendes på.
Red Barnet mener, at det bør sikres, at tillægget får et bredt og fleksibelt anvendelsesområde, herunder
udover det nævnte, at det også vil kunne dække ferier med fx familien, klubtilbud
15
og selvorganiseret
idræts
16
-, kultur
17
- og fritidsaktiviteter
18
. Og at implementeringen sikrer, at børns rettigheder varetages
ensartet i alle landets kommuner.
Endelig er vi meget opmærksomme på dokumentationskravet. Red Barnet påskønner, at aftalepartierne
ønsker at gøre det så nemt som muligt for børnefamilierne. Red Barnet frygter dog, at dokumentation af
anvendelsen af en tredjedel af det udbetalte fritidstillæg hver tredje måned i nogle tilfælde kan være en
uoverkommelig ekstra byrde. Derfor er det godt, at en digital selvbetjeningsløsning vil blive suppleret af
en mulighed for at indlevere dokumentationen til kommunen fysisk. Det er dog vigtigt, at det bliver et lav-
tærskelstilbud, som bliver let for forældre at benytte. Det er også vigtigt, at kommunerne informerer og
vejleder forældrene om børnenes ret til fritidstillæg, fritidsvejledning og evt. mulighed for følgeordninger,
og at også personale i fx dag- og fritidstilbud, på skolen eller frivillige kan vejlede forældrene om mulighe-
derne for fritidshjælp.
En ret til dækning af udgifter til tilskudsberettiget medicin for børn af kontanthjælpsmodtagere og
personer, der har modtaget kontanthjælp i mere end 12 ud af de seneste 18 måneder.
Det er yderst
positivt, at alle børn af forældre på kontanthjælp nu har ret til dækning, og at forældrene ikke selv skal an-
søge om at modtage hjælp til medicin. Afsavn ift. medicin fremgår af flere undersøgelser, og kan også
sætte sig som bekymring hos børnene. Det er også positivt, at forældre får dækket tilskudsberettiget me-
dicin, selvom om Red Barnet mener, der burde dækkes allerede det første år. Det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget, at personen må afvente eller hente medicinen på et andet apotek, hvis det billigste
lægemiddel ikke er på lager på det enkelte apotek. Dét, frygter Red Barnet, potentielt kan have meget
negative konsekvenser, særligt for familier, der bor langt fra apoteker og som ikke har råd til transport.
14
15
Side 86 i høringen.
Børnene i Fritidsrådet på Peder Lykke Skolen har i samarbejde med Red Barnet givet 7 gode råd til de voksne, så alle børn kan
få et godt fritidsliv. Et af rådene lyder for eksempel:
’Fjern betaling fra klubben. Det er forskelligt, hvad vi alle har på vores klubkort
og det er ikke sjovt, at være dén, som ikke har så mange penge på sit klubkort.’
16
For eksempel udstyr til ikke organiseret gadeidræt.
17
For eksempel musikinstrumenter eller e-sport.
18
For eksempel en fiskestang.
4/6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0101.png
Lempeligere og mere enkle regler for fradrag for arbejdsindkomster, så det bedre kan betale sig at
tage lønnet beskæftigelse, selvom det kun er i få timer ved siden af kontanthjælpen
Denne mulig-
hed er god, da det kan have meget positive effekter for børn, at deres forældre har tilknytning til arbejds-
markedet. Red Barnet mener, at Regeringen desuden bør gennemgå beskæftigelsespolitikker mere ge-
nerelt for at sikre en mere familievenlig beskæftigelsesindsats, når der er børn inde i billedet. Der kan
være familier, der af mange forskellige årsager ikke har mulighed for fx at benytte en fradragsordning
som denne, og derfor bør beskæftigelsespolitikken bidrage til at skabe forudsætningerne for succesfulde
beskæftigelsesforløb, der tilgodeser balancer i familiens samlede situation, herunder med blik for børns
eventuelle særlige behov.
Et nyt og enkelt boligstøtteloft for gifte og samlevende personer, der modtager forhøjet sats, for at
sikre et økonomisk incitament til at tage arbejde
Det er positivt, at kontanthjælpsloftet afskaffes, men
det nye boligstøtteloft giver anledning til bekymring også ift., at ordningen med ’særlig støtte’ afskaffes
19
.
Ret Barnet er særligt bekymret over, om der er risiko for, at (store) børnefamilier vil skulle fraflytte – og
hvad de i så fald vil skulle fraflytte til. For mange børn er det fx af stor betydning, at der er plads og mulig-
hed for at tage venner med hjem.
Ret til ferie
Det er særdeles positivt, at reglerne om ferie nu ensrettes, så alle borgere i kontanthjælpssy-
stemet (inklusive borgere på den nye mindstesats) får mulighed for at afholde fire ugers ferie, når de har
modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder. Alle børn har ret til fritid, og alle børn og fami-
lier har behov for gode ferieoplevelser og -minder. Red Barnets frivillige er på nært hold vidner til de ne-
gative konsekvenser af forskelsbehandlingen i ferierettigheder under de nuværende regler for børn og
forældre i familier på SHO-ydelser. Vi har blandt andet ikke kunne tilbyde disse familier, der om nogen
har trængt til ferieoplevelser, almindelige ferielejre for hele familien, men har sammen med kommunen
måtte ty til andre løsninger, så forældrene fortsat har kunne leve op til de lovgivningsmæssige krav.
Manglende beregninger af konsekvenserne for børn
Red Barnet mener, at alle lovforslag, der har be-
tydning for børn, bør omfatte konsekvensvurderinger ift. børns rettigheder. Ikke mindst når man sætter så
stort et skib i søen som en kontanthjælpsreform, der vil få helt afgørende konsekvenser for børns levevil-
kår i Danmark, og som med en vis sandsynlighed vil have det for børneårgange i en årrække fremover.
Derfor mener Red Barnet, at lovforslagets almindelige bemærkninger burde have forholdt sig til forslagets
konsekvenser ift. hensynet til barnets tarv, der ikke ses inddraget
20
. Red Barnet ønsker desuden endnu
engang at opfordre til, at der indføres en officiel, national fattigdomsgrænse, så man fra officiel side for-
pligter sig selv til at følge konsekvenserne af den nye kontanthjælpsreform for udviklingen i børnefattig-
dommen samt ift. udviklingen under skiftende konjunkturer for børn, der vokser op i Danmark.
Slutteligt bemærker Red Barnet, at høringen falder hen over sommeren, og at der derfor ikke som nor-
malt har været mulighed for grundigere drøftelser og yderligere undersøgelser ifm. at udfærdige hørings-
svaret. Vi bemærker desuden, at vi af samme årsag ikke har mulighed for at svare på høringen om ar-
bejdspligt, hvor vi ikke er på høringslisten, men har set på høringsportalen. Vi gør dog her opmærksom
på, at den del af kontanthjælpsreformen også kan have store implikationer for børn i udsatte børnefami-
lier.
19
Den særlige støtte er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter
og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter.
20
CRC/C/GC/14/31
The extension of States parties’ obligation to their “legislative bodies” shows clearly that article 3, paragraph 1,
relates to children in general, not only to children as individuals. The adoption of any law or regulation as well as collective agree-
ments – such as bilateral or multilateral trade or peace treaties which affect children – should be governed by the best interests of
the child. Se også gerne https://enoc.eu/what-we-do/annual-advocacy-areas/child-rights-impact-assessment/.
5/6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0102.png
Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt politisk chefkonsulent, Inger
Neufeld,
[email protected]
Med venlig hilsen
Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær
6/6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0103.png
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0104.png
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0105.png
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
Tlf. 3525 9200
[email protected]
CVR-nr.: 20 70 02 11
Til:
[email protected] [email protected]
og
[email protected]
12. august 2024
Høring vedr. lovforslag om reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreg-
len og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaringsret, rettighedsbaseret tilskud til
medicin, m.v.
Røde Kors takker for høring vedrørende lovforslag om reform af kontanthjælpssystemet, der udgør en
af tre delaftaler. Røde Kors kommenterede tilbage i februar på den delaftale, der omhandlede lov-
forslag om
skærpede betingelser vedr. kontanthjælp
og kommenterer her i august også på den anden
delaftale: Lovforslag vedr. ny arbejdspligt.
Røde Kors har i dette svar fokus på mange af de centrale elementer i lovforslaget, men med det for-
behold, at tiden har været begrænset. Røde Kors opfordrer til, at høringsperioden for et så omfat-
tende og væsentligt lovforslag fremover ikke lægges over en sommerferie.
Generelle kommentarer
I Røde Kors’ frivillige sociale indsatser hjælper
vi i 201 lokale Røde Kors afdelinger 35.100 mennesker
i social nød gennem længerevarende indsatser. Her møder vores frivillige dagligt mennesker, som er
en del af kontanthjælpssystemet. I 2023 uddelte vi økonomisk støtte, i form af vinterhjælp, til mere
end 15.000 trængte børnefamilier efter en periode med inflation og stigende fødevare- og energipri-
ser. I den forbindelse udarbejdede vi en undersøgelse, der viste, at børnene, hvis forældre modtager
kontanthjælp eller SHO-ydelse, i de trængte børnefamilier, oplevede store materielle og sociale af-
savn. 61% af forældrene havde inden for det sidste år måttet undlade at købe nødvendigt tøj eller
sko til deres børn og 29% af forældrene havde sprunget måltider til børnene over af økonomiske år-
sager. De økonomiske afsavn har også sociale konsekvenser, da 71% af forældrene ikke kunne invi-
tere klassen hjem til børnefødselsdag. 52% ikke havde råd til at lade deres børn deltage i udflugter
med skolen eller fritidsaktiviteter
1
.
Tidligere undersøgelser viser, at en opvækst i fattigdom kan virke socialt ekskluderende i barndom-
men, og at det på sigt kan have store konsekvenser for børnenes chancer i livet i form af uddannelse,
indkomst og familiedannelse
2
. Forskningen viser, at blot ét års fattigdom i barndommen har langva-
rige konsekvenser i form af mindre uddannelse og indkomst som voksen
3
.
1
2
En jul med afsavn og bekymringer - Røde Kors 2023.pdf (rodekors.dk)
Lesner, Rune (2017):
The Long-term Effect of Childhood Poverty
og Rambøll (2021):
Konsekvenser af en opvækst i fattigdom for
børn og unges liv og uddannelsesmuligheder.
3
Kristensen, N. & Rune V. Lesner (2020): Dynamiske effekter af offentligt forbrug. VIVE.
Altid til stede
rødekors.dk
1
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0106.png
Set i ovenstående lys, mener Røde Kors, at der er brug for en reform af kontanthjælpssystemet, som
understøtter, at endnu flere kommer i arbejde gennem meningsfulde beskæftigelsesindsatser. Og et
retfærdigt ydelsessystem, som tilskynder til beskæftigelse samtidig med at vi hjælper bl.a. børnene,
så de får de bedst mulige betingelser for en god fremtid i Danmark.
Helt overordnet mener Røde Kors, at der er en række positive elementer i lovforslaget. Det gælder
bl.a., at der generelt sker en forenkling af kontanthjælpssystemet, så det bliver mere gennemskueligt
for borgerne, lempeligere indkomstfradrag i kontanthjælpen, børnetillæg, mulighed for medicintil-
skud, fritidstillæg og ferieret til alle i kontanthjælpssystemet.
Røde Kors havde dog gerne set, at lovforslaget havde hjulpet endnu flere børn ud af fattigdom, end
forslaget ser ud til at gøre. Vi mener, at mindstesatsen (tidl. selvforsørgelses- og hjemrejseydelse)
burde afskaffes, idet hovedsageligt flygtninge og indvandrere fastholdes på lav ydelse i årevis pga. et
opholds- og beskæftigelseskrav. I det lys finder vi det også beklageligt, at reformen af kontant-
hjælpssystemet overflytter yderligere 10.000 voksne, der tilsammen har 11.000 børn, fra højere sats
i kontanthjælpssystemet til mindstesatsen (jf.
høringssvar vedr. skærpede betingelser for kontant-
hjælp)
4
.
Rockwoolfonden har netop dokumenteret, at lavere ydelser til flygtningefamilier giver et markant
samfundsøkonomisk tab. Flere flygtninge kom hurtigere i arbejde, men de lave ydelser førte ikke til
vedvarende beskæftigelseseffekter og havde en række utilsigtede konsekvenser for integrationen.
Bl.a. klarede børnene sig ringere i uddannelsessystemet, hvilket medførte lavere lønindkomst i vok-
senlivet, end hvis familien havde modtaget det højere kontanthjælpsniveau
5
.
Røde Kors har følgende specifikke bemærkninger til lovforslaget:
Et mere enkelt kontanthjælpssystem
Det foreslås i lovforslaget at indføre en ny ydelsesstruktur, hvor der med indføring af tre grundlæg-
gende satser og en række tillæg vil være væsentlige færre satser i det nye kontanthjælpssystem
sammenlignet med de regler, der gælder i dag. Røde Kors bakker op om denne forenkling, idet det vil
blive nemmere og mere gennemskueligt for den enkelte borger at forstå sammensætningen af kon-
tanthjælpen.
Børnetillæg
Røde Kors ser positivt på, at der gives børnetillæg til begge forældre på kontanthjælp, uanset hvilken
sats de modtager. Og vi finder det tilsvarende positivt, at der er et særligt tillæg til enlige forsørgere,
der modtager mindstesats eller grundsats. Tillæg målrettet børnene er væsentlige for at styrke børns
opvækstbetingelser i perioder, hvor den ene eller begge forældre er på kontanthjælp.
Tillæg til enlige ikke-forsørgere og forsørgere
Ifølge lovforslaget gives et tillæg til enlige ikke-forsørgere, der modtager grundsats eller forhøjet
sats. Røde Kors anbefaler, at man her skeler til ydelseskommissionens anbefalinger, som var, at alle
enlige ikke-forsørgere skulle have et tillæg, da disse personer generelt i dag har markant færre penge
til rådighed end andre familietyper.
Lovforslaget betyder, at enlige ikke-forsørgere på mindstesats ikke modtager tillæg, og skal leve på
mindstesatsen på 6553 kr. før skat, som er mindre end de modtager i dag
6
og lavere niveau end SU.
I Røde Kors oplever vi, at den stramme økonomi kan overskygge andre væsentlige indsatser for at
komme tættere på arbejdsmarkedet - bl.a. fordi det kan være svært at betale husleje og tilsvarende
for kommuner at finde boliger, som borgeren har råd til.
4
5
6
https://www.altinget.dk/artikel/nye-tal-om-kontanthjaelpsaftale-11000-boern-risikerer-fremover-at-vokse-op-i-fattigere-hjem
Lavere ydelser til flygtningefamilier giver et markant samfundsøkonomisk tab - ROCKWOOL Fonden
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/beu/spm/8/svar/1998341/2794635/index.htm
rødekors.dk
2
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0107.png
Røde Kors er positive overfor, at der indføres et tillæg til enlige forsørgere, der modtager grundsats
eller mindstesats. For at mindske de negative afledte effekter for børnene af de lave ydelser, havde
Røde Kors derfor også gerne set, at optjeningsprincippet i samme ombæring blev afskaffet, da flygt-
ninge og indvandrere først efter 6 år kan opnå ret til fuld børne- og ungeydelse og enlige forsørgere
fuld ret til børnetilskud m.m.
Fritidstillæg
Røde Kors er positive overfor, at det foreslås at indføre et skattefrit fritidstillæg til alle børn i kontant-
hjælpssystemet, så børnene får mulighed for at få et aktivt fritidsliv. Som civilsamfundsorganisation
ved vi, hvor vigtig adgangen til fællesskaber er, og i en undersøgelse om afsavn, har Røde Kors doku-
menteret, at kun i hver anden økonomisk trængte børnefamilie går børnene til fritidsaktiviteter
7
. Der-
for ser vi fritidstillægget som et godt initiativ, der kan bringe flere børn ind i vigtige fællesskaber. Vi
finder det positivt, at fritidstillægget er pr. barn og kan anvendes forholdsvis bredt, herunder også til
udstyr og deltagelse i sociale arrangementer i forbindelse med skole- og dagtilbud m.m. Det vil sikre
større ensartethed og gennemsigtighed end hidtil, hvor det ikke har været et fast tillæg, men er ble-
vet administreret gennem forskellige puljer og tillæg. Ligeledes ser Røde Kors positivt på, at fritidstil-
lægget udgør et selvstændigt tilskud øremærket fritidsaktiviteter og ikke er en del af børnetillægget.
Der lægges i lovforslaget op til, at familierne skal dokumentere 1/3 af tillægget hver tredje måned
overfor kommunen. Røde Kors mener, at det er vigtigt, at denne dokumentationspraksis bliver nem
og overskuelig for forældrene, og ikke vil udgøre en væsentlig barriere.
For at fritidstillægget vil blive brugt efter hensigten, er det vigtigt, at der også er et fokus på vejled-
ning og implementering af fritidstillægget. I den sammenhæng er det positivt, at der afsættes midler
til følgeordninger, da det også er
Røde Kors’ erfaring, at
følgeskab til fritidsaktiviteter udgør en væ-
sentlig barriere for mange familier i udsatte positioner. En undersøgelse fra Røde Kors viser, at 25%
af de økonomisk trængte børnefamilier, hvor børnene ikke går til fritidsaktiviteter, svarer at det skyl-
des udfordringer med at hente og bringe børnene
8
. Derfor er det centralt, at der i foreningerne er res-
sourcer og fokus på at tage imod børnene.
Lempeligere fradrag for arbejdsmarkedsindkomster
Røde Kors støtter forslaget om lempeligere fradrag på arbejdsmarkedsindkomster, så borgere vil få
en større økonomisk gevinst ved at tage småjobs ved siden af kontanthjælpen. Fra forskning ved vi,
at 22,7% af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der opnår løntimer gennem småjobs sidelø-
bende med at de modtager kontanthjælp, kommer i job to år efter første løntime. Hvorimod dette
kun gælder 5,8% af den samlede gruppe af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
9
.
Medicintilskud
Det foreslås at indføre ret til at få dækket 100 procent af egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget
medicin. Dette ser Røde Kors positivt på, da vores erfaring er, at familier med stram økonomi ofte li-
der helbredsmæssige afsavn. En undersøgelse, som Røde Kors har foretaget blandt 6700 økonomisk
trængte børnefamilier viser fx, at 13% af familierne har måttet udlade at købe lægeordineret medicin
til deres børn af økonomiske årsager
10
.
Røde Kors bakker derfor op om, at børn får ret til medicintil-
skud fra den dag, hvor den forælder, de bor hos, begynder at modtage kontanthjælp.
7
Røde Kors (2022): Familier Udenfor
–
en undersøgelse af ensomhed, trivsel og afsavn blandt familier i udsatte positioner:
Fami-
lier udenfor 2022 - med sidehoved.pdf (rodekors.dk)
8
Røde Kors (2022): Familier Udenfor
–
en undersøgelse af ensomhed, trivsel og afsavn blandt familier i udsatte positioner:
Fami-
lier udenfor 2022 - med sidehoved.pdf (rodekors.dk)
9
Analyse | Lønner det sig at få løntimer på vejen mod job? - Væksthusets Forskningscenter (vaeksthusets-forskningscenter.dk)
10
En jul med afsavn og bekymringer - Røde Kors 2023.pdf (rodekors.dk)
rødekors.dk
3
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0108.png
For voksne i kontanthjælpssystemet foreslås det, at personer, der har modtaget kontanthjælp i
mindst 12 måneder ud af de seneste 18 måneder, får dækket 100% af egenbetalingen ved køb af til-
skudsberettiget medicin. Her har Røde Kors en bekymring for, at særligt kontanthjælpsmodtagere på
mindstesats det første år, kan have svært ved selv at dække udgifterne til medicin. Dette understøt-
tes af en undersøgelse, der viser, at 15 pct. af økonomisk fattige ikke har købt lægeordineret medicin
af økonomiske grunde
11
.
Røde Kors støtter den politiske intention om, at retten til medicintilskud skal være nem at anvende i
praksis, og at ansøgeren ikke længere selv skal ansøge om at modtage hjælp til medicin, så dæknin-
gen fremover ydes direkte af apoteket, og voksne samt børn kan modtage den nødvendige medicin
de har brug for.
Ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere på mindstesats
Røde Kors mener, at flygtninge og indvandrere bør sikres ydelser på samme vilkår som andre bor-
gere. Vi støtter derfor forslaget om, at personkredsen i §13, stk. 12 i lov om aktiv socialpolitik udvi-
des til også at omfatte personer på mindstesats, så denne gruppe får ret til ferie med ydelser på lige
vilkår som øvrige kontanthjælpsmodtagere og ikke skal fravælge ferie på grund af økonomiske hen-
syn.
I 2023 deltog 1.003 udsatte forældre og børn på en af Røde Kors’ ferielejre.
Herfra ved vi, hvor afgø-
rende det kan være for særligt børnenes trivsel at afholde ferie og ligesom alle andre få et tiltrængt
frirum fra en ofte presset hverdag.
Afklaringsretten
Det fremgår af lovforslaget, at der indføres en afklaringsret for alle aktivitetsparate kontanthjælps-
modtagere, som er fyldt 30 år, og som har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på
to år. Røde Kors mener, at afklaringsretten er et vigtigt initiativ, fordi den kan være med til at sikre,
at borgere langt fra arbejdsmarkedet ikke sidder fast i kontanthjælpssystemet, men nu får ret til at få
vurderet, om de fx i stedet skal på førtidspension eller i fleksjob. I forlængelse heraf finder Røde Kors
det også positivt, at de aktivitetsparate bliver omfattet af en genvurdering efter en sammenhæn-
gende periode på to år, hvis de skal fortsætte med at være i kontanthjælpssystemet.
Det foreslås i lovforslaget, at afklaringsretten ikke kommer til at gælde for aktivitetsparate i kontant-
hjælpssystemet, som er omfattet selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, da der i dette program
allerede er løbende fokus på afklaring. Røde Kors mener ikke, at de indsatser, der er under program-
met i dag, kan sammenlignes med en egentlig afklaringsret, og da vi ved, at mere end 1/3 af alle for-
løb på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse varer mere end to år, mener vi, at det er rimeligt, at alle
disse personer også bliver omfattet af afklaringsretten og muligheden for senere genvurdering
12
.
Vi står til naturligvis til rådighed i forhold til evt. uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Anders Ladekarl
Generalsekretær
11
12
Fattigdom og afsavn (vive.dk)
BEU Almdel endeligt svar på spørgsmål 130 Svar på BEU alm del 130docx (ft.dk)
rødekors.dk
4
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0109.png
Rådet for Socialt Udsatte
Dato: 12. august 2024
HØRINGSSVAR
VEDR.
UDKAST
TIL
LOVFORSLAG
OM
REFORM
AF
KONTANTHJÆLPSSYSTEMET,
OPHÆVELSE
AF
225-TIMERSREGLEN
OG
KONTANTHJÆLPS-LOFTET,
FRITIDSTILLÆG
TIL
BØRN,
AFKLARINGSRET,
RETTIGHEDSBASERET TILSKUD TIL MEDICIN, M.V.
Rådet takker for høringen og tilslutter sig lovforslaget med følgende kommentarer og anbefalinger:
RÅDET ANBEFALER
at unge under 30 år med dokumenterede psykiske diagnoser får adgang til en forhøjet
ydelse/yderligere tillæg, der sikrer, at de kan fokusere på deres behandling og vejen tilbage
til beskæftigelse eller uddannelse.
at ret til dækning af udgifter til tilskudsberettiget medicin opnås allerede efter 3 måneder på
kontanthjælp (evt. med en mindre procentdel af beløbet som egenbetaling).
at afklaringsretten også skal gælde for kontanthjælpsmodtagere under 30 år.
at genvurderingen skal ske årligt.
at rammer for genvurderingen beskrives tydeligere i lovgivningen og at der udarbejdes
nationale retningslinjer for indhold og rammer for afklaringsretten.
at borgere omfattet af reglerne i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet efter
integrationsloven garanteres afklaringslignende tiltag.
at de økonomiske konsekvenser af aftalen for socialt udsatte mennesker følges de
kommende år.
at der iværksættes en model for opfølgning på afklaringsretten, der sikrer, at kommunerne
får genvurderet sagerne korrekt.
UDDYBENDE KOMMENTARER OG ANBEFALINGER
En ny ydelsesstruktur
Det er positivt, at ydelsesstrukturen forenkles. Rådet er dog bekymret for, at de lave
ydelsesniveauer kan være med til at skabe øget udsathed for en gruppe, der allerede er
socialt udsatte. Det er derfor vigtigt at sikre, at kontanthjælpen er på et niveau, der er til at
leve af – og at den kun skal være forsørgelsesgrundlag i kortere perioder. Her kan tages
udgangspunkt i Rockwool fondens minimumsbudgetter1 for opretholdelse af et nødvendigt
1
https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/minimumsbudget-for-forbrugsudgifter/
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0110.png
og beskedent forbrug for forskellige familietyper og personer i forskellige aldre. Det er
afgørende, at de lave ydelser kobles med en sikkerhed for, at mennesker ikke lever på
denne lave ydelse i længere perioder
Aftalen får særligt økonomiske konsekvenser for unge under 30 år, der med den nye aftale
i udgangspunktet kun får grundsatsen på 6.955 kr., samt for indvandrere, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet og derfor får den lavere mindstesats på 6.553 kr.
Argumentet, for at unge under 30 år skal have en lav grundsats, er bl.a. at satsen skal have
SU-niveauet som pejlemærke, så det kan betale sig at starte på en uddannelse. Der er dog
forskel på leveomkostningerne for studerende og kontanthjælpsmodtagere. Studerende på
SU har ofte flere muligheder for rabatter, tilskud og særlige billige boliger, og billige lån, som
gør det muligt at leve for den lave SU – som ofte suppleres med et studiejob. Unge på
grundsats eller indvandrere på mindstesats med udfordringer ud over ledighed vil ikke have
samme muligheder for dette. De mest udsatte unge er ofte enlige uden børn og uden
mulighed for at opfylde beskæftigelseskravet, der kan udløse en højere sats. Disse
mennesker motiveres ikke af de økonomiske incitamenter, der kan være ved at komme i
arbejde, da de udfordringer, der står i vejen for arbejde, er mange og komplekse.
Det samme gælder for en gruppe af de mest socialt udsatte indvandrere, der ikke opfylder
opholds- og beskæftigelseskravet. For denne gruppe vil der ligeledes være tale om
væsentlige udfordringer ud over ledighed, herunder komplekse sociale og psykiske
udfordringer. Der er risiko for, at denne gruppe i mange år vil skulle leve for en meget lav
ydelse. Dette kan medføre øget social udsathed blandt denne gruppe socialt udsatte
indvandrere.
Rådet anbefaler:
at de økonomiske konsekvenser af aftalen for socialt udsatte mennesker følges de
kommende år. Det er vigtigt at følge, om de forventede økonomiske incitamenter virker –
og i så fald for hvilke målgrupper. Det skal sikres, at lovændringen virker efter hensigten og
får flere i arbejde, og ikke bare medfører, at en gruppe i forvejen socialt udsatte mennesker
bliver permanent fattigere
Tillæg (børnetillæg, fritidstillæg, tillæg til enlige ikke-forsørgere og særligt unge tillæg)
Det er fornuftigt, at der gives mulighed for tillæg til bestemte grupper for at sikre, at de, som
ikke kan reagere på de økonomiske incitamenter, kompenseres gennem tillæg, herunder
særligt børn af kontanthjælpsmodtagere.
Børnetillæg og tillæg til fritidsaktiviteter
Børne- og fritidsaktivitetstillæg er gode redskaber for at sikre, at børn ikke vokser op i
fattigdom, da en opvækst i fattigdom kan have konsekvenser langt ind i voksenlivet. Særligt
ift. fritidstillægget er det dog vigtigt, at der skabes mindst muligt bureaukrati omkring
2
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0111.png
dokumentationen, samt at der tydeligt informeres omkring de særlige regler for
dokumentation, da de adskiller sig markant fra reglerne for andre offentlige ydelser. Det er
positivt, at der ikke kræves tilbagebetaling ved manglende dokumentation.
Særligt ungetillæg til aktivitetsparate unge under 30 år
Det fremgår af lovforslaget, at den særlige sats for kontanthjælpsmodtagere under 30 år
med visse psykiske diagnoser fjernes. I stedet indføres et særligt ungetillæg til alle unge
aktivitetsparate, og der indføres fuldt medicintilskud efter et år.
Resultatet samlet bliver dog, at unge med visse psykiske udfordringer vil få en lavere
kontanthjælp fremover. Det særlige ungetillæg er ikke tilstrækkeligt ift. at kompensere for
de udfordringer, som unge med psykiske lidelser har. Unge uden psykiske udfordringer vil
have mulighed for at arbejde få timer og dermed opnå forhøjet sats. Det vil ofte ikke være
muligt for gruppen af unge med udfordringer ud over ledighed.
Rådet anbefaler:
at unge under 30 år med dokumenterede psykiske diagnoser får adgang til en forhøjet
ydelse/yderligere tillæg, der sikrer, at de kan fokusere på deres behandling og vejen tilbage
til beskæftigelse eller uddannelse. Dette skal ses i sammenhæng med rådets anbefaling
om, at afklaringsretten også skal gælde for unge under 30 år, så det sikres, at ingen er på
kontanthjælp i mange år.
Ret til dækning af udgifter til tilskudsberettiget medicin
Rådet tilslutter sig forslaget om, at der med lovforslaget indføres 100 pct. dækning af
udgifter til tilskudsberettiget medicin, og at ordningen omkring ansøgning om tilskud efter
den gældende regel i § 82 i lov om aktiv socialpolitik udfases til fordel for denne langt mindre
bureaukratiske model.
Rådet anbefaler:
at ret til 100 pct. dækning af udgifter til tilskudsberettiget medicin opnås allerede efter tre
måneder på kontanthjælp (evt. med en mindre procentdel af beløbet som egenbetaling).
Det er helt afgørende, at ingen skal undvære livsvigtig medicin. Det er derfor også vigtigt,
at der ikke skal gå et år, før denne ret træder i kraft.
Lempeligere og mere enkle regler for fradrag for arbejdsindkomster
Rådet tilslutter sig forslaget om at supplere kontanthjælpen med arbejde på få timer, uden
at der modregnes eller trækkes skat. Den giver mulighed for, at man kan arbejde nogle få
timer, når der er overskud til det. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med problemer
ud over ledighed kan have svært ved at opretholde et fast job. De nye regler for fradrag
3
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0112.png
giver mulighed for, at der, på samme måde som med det sociale frikort, kan arbejdes få
timer inden for en ramme, der er tilpasset den enkelte ledige.
En afklaringsret for personer fyldt 30 år
Rådet tilslutter sig forslaget om at indføre en afklaringsret for aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere, da dette er med til at sikre midlertidighed i
kontanthjælpssystemet.
Rådet anbefaler:
at afklaringsretten også skal gælde for kontanthjælpsmodtagere under 30 år, da også denne
gruppe har brug for en hurtig afklaring for at komme videre fra kontanthjælpen. Dette er
også Ekspertgruppen for Fremtidens beskæftigelsesindsats anbefaling ift. Rammerne for
fremdriftsgarantien. Fastholdes den foreslåede 30-årsgrænse, er det nødvendigt at se på,
hvordan den Kommunale Ungeindsats (KUI), som i dag har 18-25-årige som målgruppe,
fungerer. Der bliver et stort behov for at styrke og udvide denne indsats for unge op til 30 år
med klare krav til indsatsen, så unge under 30 år med komplekse problemer ikke tabes i
systemets overgange.
at genvurderingen skal ske årligt, og ikke hvert andet år, som lovforslaget lægger op til.
Dette er ligeledes i tråd med, hvad Ekspertgruppen for Fremtidens beskæftigelsesindsats
anbefaler. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med komplekse sociale og
psykiske problemer må der ikke gå op til to år, før deres sag genvurderes, da udviklingen i
disse sager kan gå hurtigt, og der i en toårig periode kan nå at ske væsentlige ændringer i
borgerens sag.
at rammer for genvurderingen skal beskrives tydeligere. Det er positivt, at det foreslås
skrevet ind i lovgivningen, at genvurderingen skal bestå af to elementer: 1) vurdering af, om
personens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, 2) hvilken indsats, der kan
iværksættes for personen, hvis personen fortsat skal være i kontanthjælpssystemet. - Det
er dog vigtigt, at der udarbejdes nationale retningslinjer for indhold og rammer for
afklaringsretten, mhp. grundighed og retssikkerhed. Genvurderingen skal rammesættes i
en grundig, tværfaglig, fleksibel og fremskudt/opsøgende afklaring af borgeren, så også de
mest udsatte kan blive afklaret. Det er vigtigt, at der bliver sat en øvre grænse for, hvor
længe en borger kan være på kontanthjælp, samt hvad indholdet i - og målene med - en
afklaring skal være.
at afklaringsretten skal følges af mulighed for en helhedsorienteret indsats. Det skal sikres,
at der i genvurderingen inddrages relevante fagligheder for at sikre, at borgerens sag er
oplyst tilstrækkeligt. Afklaringen skal ske inden for fleksible rammer med hensyn til
borgerens komplekse situation, og der skal følges op af en relevant, evidensbaseret
helhedsorienteret indsats som fx IPS, ACT for de mest udsatte etc.
4
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0113.png
Afklaringsret
for
borgere
på
selvforsørgelses-
og
hjemrejseprogrammet
(introduktionsprogrammet): Det fremgår af lovforslaget, at kontanthjælpsmodtagere,
omfattet af reglerne i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet efter integrationsloven,
ikke er omfattet af afklaringsretten, da de i forvejen modtager en betydelig indsats, som
løbende har fokus på at afklare deres situation.
Rådet anbefaler:
at borgere omfattet af reglerne i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet efter
integrationsloven garanteres afklaringslignende tiltag, da særligt denne gruppe kan have
behov for hurtig progression og afklaring. Det bør derfor tydeliggøres i integrationslovens
selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, at der skal være fokus på hurtig afklaring af
borgere, der ikke har udsigt til at komme i arbejde. Der skal være de samme muligheder for
afklaring til førtidspension, revalidering, fleksjob mv. for denne gruppe som afklaringsretten
giver mulighed for.
Opfølgning på kommunernes pligt til genvurdering: Det fremgår af lovforslaget, at
kommunerne ikke skal foretage særskilte registreringer i forbindelse med genvurderingen,
da der er tale om et sagsbehandlingsskridt, som skal fremgå af personens sag.
Rådet anbefaler:
at der iværksættes en model for opfølgning, der sikrer, at kommunerne får genvurderet
sagerne korrekt. Hvis dette ikke skal foregå gennem særskilte registreringer, skal der findes
en anden måde at følge op på og evaluere, hvorvidt borgernes sager genvurderes korrekt.
Der foreslås, at der foretages en evaluering af ordningen efter to år.
Pulje til udsatte unge og unge med psykiske udfordringer
Der afsættes med lovforslaget penge i perioden 2025-2035 til en pulje, der skal finansiere
indsatser, som kan hjælpe bl.a. udsatte unge og unge med psykiske udfordringer. Det
fremgår af den politiske aftale, at regeringen vil inddrage relevante eksperter og
interessenter i udarbejdelsen af oplægget til puljen for at sikre, at der bliver taget højde for
relevant og aktuel viden om målgruppen.
Rådet anbefaler:
at de indsatser, der finansieres med puljen, bygger på allerede eksisterende viden og
evidens, og at der tages højde og sikres rammer for, at indsatserne videreføres og
forankres, når puljen er opbrugt.
5
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0114.png
Rådet deltager meget gerne i dette arbejde, da det er vigtigt at sikre, at konsekvenserne for
unge med psykiske udfordringer følges tæt, så der kan tages hånd om eventuelle uforudsete
konsekvenser for denne gruppe.
Med venlig hilsen
Kira West
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0115.png
SAND – De Hjemløses Landsorganisation
Indledning
Som udgangspunkt hilser SAND enhver forsimpling og strømlining af
komplekse systemer for de mest udsatte borgere velkommen, og selvom vi
umiddelbart ser adskillige gode tiltag i de foreslåede ændringer, er der fortsat
plads til forbedring, særligt for de meste udsatte i samfundet.
SAND noterer sig særligt at man ved gennemlæsning får indtryk af noget der
kunne minde om en spareøvelse og forværring for en ikke uvæsentlig del af
særligt de borgere der er længst fra arbejdsmarkedet. Hertil kommer en
tilsyneladende mangel på nuancering og individfokus på de borgere som ikke
er i stand til at benytte sig af de ”økonomiske gevinster” der måtte være at finde
ved at tage et såkaldt ”lavtlønsområde job”.
For de borgere der ikke er i stand til dette, er forslaget en reel nedsættelse af
ydelsen, og en besparing for staten. SAND anser dette som en konkret
forringelse og fattiggørelse af en allerede svag gruppe i samfundet.
SAND savner at se en kompensering for de svageste borgere, der ikke kan
benytte sig af ovenstående. I den forbindelse vil SAND ligeledes indskærpe
vigtigheden af at tænke den overordnede samfundsmæssige fordyrelse ind i
billedet, både på basale varer, men særligt på de høje huslejepriser i og
omkring byerne. Købekraften er ikke fulgt med udviklingen, man stiller i vores
optik en allerede svag målgruppe dårligere.
SAND foreslår at man tænker en omstruktureret og mere tilgængelig § 34 støtte
ind, således at man giver kommunerne mere frirum til at anvise lejligheder i en
dyrere kategori til hjemløse, uden at dette kuldsejler deres skrøbelige
privatøkonomi. Med et sådant tiltag vil man kunne skabe mulighed for øget
boligkapacitet til kommunal anvisning, såvel som flere muligheder for
lavindkomstgruppen og de mest sårbare.
Afslutningsvis understreges det at SAND er indforstået med at dét at modtage
en offentlig ydelse medfører en række krav der skal opfyldes, men det er stærkt
bekymrende når de krav opleves som urealistiske at overholde for en
målgruppe der udgør en ikke uvæsentlig del af de berørte.
1
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0116.png
Hermed kommentarer jf. udkast til lovforslag om nyt
kontanthjælpssystem.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser vedr. boligstøtteloft
Som en del af aftalen foreslås det, at der indføres et loft over, hvor meget
borgere i kontanthjælpssystemet kan modtage i boligstøtte. Det foreslås, at
boligstøtteloftet vil ligge på 350 kr. (2024-niveau) om måneden, og at dette loft
vil gælde samlevende og ægtefæller, der modtager forhøjet sats, som er de to
eneste familietyper i det nye kontanthjælpssystem, der ikke vurderes UDKAST
at have et tilstrækkeligt økonomisk incitament ved at arbejde i stedet for at
modtage ydelser.
Således er boligstøtteloftet fastsat ud fra et pejlemærke om, at kontant-
hjælpsmodtagere typisk skal have en gevinst på minimum 2.500 kr. om må-
neden ved at tage et job på lavtlønsområdet. Her tages der afsæt i de såkaldte
familietypeberegninger. Boligstøtteloftet understøtter desuden hensigten om,
at en kontanthjælpsmodtager maksimalt skal kunne have en disponibel
indkomst på 85 pct. af indkomsten for en lønmodtager på lavtlønsområdet.
Vores kommentar
Dette tiltag forudsætter at det gældende par er i stand til at udnytte den
økonomiske gevinst ved at tage et job på lavtlønsområdet. Dette er langt fra en
mulighed for alle, og det er bekymrende at der ikke er noget alternativ tænkt ind
for de mest udsatte dette kommer til at påvirke. SAND efterlyser et konkret
alternativ for de mest udsatte, der ellers vil finde det meget vanskeligt at få
økonomien til at strække sig efter denne reelle nedsættelse af deres månedlige
indkomst. SAND ønsker at pointere at dette kan medføre social deroute og i
værste fald udsættelse af bolig for de mest sårbare borgere i samfundet.
Jobsamtaler og selv-book
69.
§ 37, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Når en person booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20, sidestilles per-
sonens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra
jobcenteret og stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra en
sådan samtale.«
2
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0117.png
Vores kommentar
Den øgede mængde ”selvbetjening” er ugunstig da det tilføjer endnu et ”aktivt
skridt” hvor det kan være svært for de hjemløse at huske/gøre/opretholde
mitID. Dette er ikke specifikt en problematik i forhold til det nye lovforslag, men
gør sig i høj grad også gældende for de eksisterende regler.
Ikrafttræden og tidsramme for nye regler.
§ 26
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025 og har virkning fra den 1. juli
2025, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Kommunen skal i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den
30. juni 2025 træffe afgørelse om, hvilken sats en person, der mod-tager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-hjælp
eller kontanthjælp i perioden, skal modtage efter den foreslåede § 16, jf.
lovforslagets § 1, nr. 35, fra den 1. juli 2025, hvis den pågældende fortsat
opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp den 1. juli 2025. For
personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i perioden 1. januar til og med
den 31. marts 2025, skal afgørelse efter 1. pkt. senest træffes den 31. marts
2025. For personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i perioden 1. april til og
med den 30. juni 2025, skal afgørelse efter 1. pkt. træffes hurtigst muligt og
senest træffes den 30. juni 2025. Kommunen skal også træffe afgørelse, om
den pågældende vil have ret til tillæg efter de foreslåede §§ 17-20, jf.
lovforslagets § 1, nr. 35.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 55-57, 67, 72 og 117, har virkning fra den 1. januar 2025.
Vores kommentar
Tidslinjen forekommer stram, og ved frist for at træffe afgørelse værende dagen
før loven effektueres, er der ingen mulighed for borger at klage ved eventuel
uoverensstemmelse før den første udbetaling har fundet sted. Dette kan være
meget problematisk såfremt borger er uenig i den vurdering kommunen har
foretaget, og ønsker at klage over denne.
3
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0118.png
Indkomstfradrag for samlevende og ægtefæller
I forhold til forslaget om det lempeligere indkomstfradrag, jf. forslaget til § 31, vil
der her gælde, at begge ægtefæller eller samlevende i et par, hvor den ene er
berettiget til mindstesats, mens den anden er berettiget til forhøjet sats som
dog nedsættes, så kontanthjælpen svarer til mindstesats, jf. forslaget til § 26,
stk. 2, vil have et fribeløb på 5.000 kr. og et indkomstloft på 85 pct. af
dagpengemaksimum. Det skyldes, at parrets samlede sats inkl. tillæg vil blive
nedsat til to gange mindstesats inkl. tillæg. De får derfor et indkomst-fradrag,
som passer til mindstesatsen.
Vores kommentar
Der er stort potentiale for at dette kommer til at ramme skævt, i det man af
ordlyden må udlede at man vælger at skære begge parter i et forhold over en
kam. Udsathed er ikke en one-size-fits-all problematik. Hvis den ene part er
markant mere udfordret end den anden, bliver dette hurtigt til ugunst for det
samlevende par. SAND ønsker at minde om at udsathed er et spektrum, og ikke
en samlet ”kasse” som folk kan eksistere i.
Indsatte
Til § 29 nr. 54-57
Det fremgår af § 29 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren
uanset reglerne i §§ 22-25, 26, 30-34 og 81-84 kan fastsætte regler om hjælp til
1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter
anden lovgivning, og
2) personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller ind-sat
til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til
anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller an-den
institution.
Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til ved bekendtgørelse nr. 1471 af 16.
december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller ind-sat til
afsoning af straf i fængsel eller arresthus at fastsætte regler om ind-sattes ret til
hjælp. Kommunen kan efter bekendtgørelsen yde hjælp til dæk-ning af rimelige
boligudgifter, indtil personen løslades, hvis boligen bør be-vares af hensyn til
4
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0119.png
den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen. Hvis der
ikke ydes hjælp til løbende boligudgifter, og der er tale om en længerevarende
dom, kan kommunen i særlige tilfælde yde hjælp til opbevaring af møbler og
andet bohave, hvis der skønnes at være behov her-for af hensyn til den
indsattes tilværelse efter løsladelsen. Endvidere kan kommunen yde hjælp til
rimeligt begrundede enkeltudgifter, der er nødven-dige for den indsattes
tilværelse efter løsladelsen, hvis betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik
er opfyldt, herunder hjælp til etablering af bolig. Bekendtgørelsen indeholder
desuden regler om hjælp til forsørgelsen af et barn og en eventuel ægtefælles
ret til at få beregnet hjælp efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik som enlig.
Det skal særligt bemærkes, at det er selve afsoningen/hensættelsen i vare-
tægt/idømmelsen af andre retsfølger, der er afgørende for, om en person er
omfattet af § 29 i lov om aktiv socialpolitik, og personen derfor kan modtage
hjælp, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det vil sige, at personen hver-ken
har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne. Pensionister, der er
omfattet af pensionslovens § 46, og som kan modtage hjælp efter pensi-
onslovens regler, kan ikke få hjælp efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik. Dette
skyldes, at reglerne i lov om aktiv socialpolitik er subsidiære i forhold andre
muligheder for hjælp. Efter Ankestyrelsens praksis kan en pensionist, som ikke
kan få hjælp efter § 46 i pensionsloven, dog være omfattet af retten til hjælp
efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik, hvis pågældende opfylder betingelserne.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 54, at henvisningen i § 29 til »§§ 22-25,
26, 30-34 og 81-84« ændres til: »§§ 16-20, 26, 30-33 og 81-87«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningerne til bestemmelserne i lov
om aktiv socialpolitik tilpasses de ændrede paragrafhenvisninger, som følger af
dette lovforslag, herunder bl.a. som følge i ny ydelsesstruktur for hjælp i
kontanthjælpssystemer, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, indførelse af ret til hjælp
til medicinudgifter, jf. lovforslagets § 1, nr. 107, indførelse af ret til fritidstillæg,
jf. lovforslagets § 1, nr. 109, og afskaffelsen af særlig støtte til
kontanthjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 63 og 108.
Med den foreslåede ændring vil der endvidere som noget nyt blive indsat en
henvisning til § 85 om hjælp til flytning. Henvisningen til § 85 blev ved en fejl
ikke tilføjet i bemyndigelsesbestemmelsen § 29 i forbindelse med, at reglerne
om flyttehjælp ved lov nr. 1558 af 27. december 2019 blev flyttet fra § 81 til § 85.
Det fremgår af bemærkningerne til § 81, stk. 4, jf. Folketingstidende 2019-20,
tillæg A, L 66 som fremsat, side 107, at »Det foreslås som § 81, 4. pkt., at hjælp
til enkeltudgifter i forbindelse med flytning ikke længere skal ydes efter §
5
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0120.png
81.Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning vil i stedet fremover skulle
ydes efter § 85, jf. den foreslåede ændring i lovforslaget § 1, nr. 63 og 64. Der er
med flytningen af muligheden for at yde hjælp til enkeltudgifter til flytning fra §
81 til § 85, jf. forslaget til § 1, nr. 63 og 64, ikke tilsigtet en ændring af den
gældende praksis for vurderingen af, hvornår der kan ydes enkeltudgifter til
flytning.«.
Den manglende henvisning til § 85 i bemyndigelsesbestemmelsen har bety-
det, at kommunerne i den mellemliggende periode har ydet at hjælp til flyt-ning
og etablering af bolig til indsatte i forbindelse med løsladelsen efter § 9 i
bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er
varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, hvis
betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt. Bekendtgø-relsen vil
blive opdateret, når lovforslaget vedtages, og loven er trådt i kraft 1. januar
2025.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 55, at i § 29, nr. 1, udgår »og«.
Ændringen er en konsekvens af, at det med forslagene i § 1, nr. 56 og 57,
foreslås at udskille personkredsen, som er anbragt i varetægtssurrogat eller
idømt anbringelse eller behandling på hospital eller anden institution, til et
særskilt nummer.
Vores kommentar
SAND hilser disse ændringer velkommen da vores erfaring er at den hidtidige
tilgang til løsladelse og udsathed har været stærkt mangelfuld, og de mange
praktiske gøremål i forhold til det sociale system efter netop løsladelse for
mange virker meget uoverskueligt, og har potentiale til at medvirke til en social
deroute kort tid efter afsoning.
SAND antager at arbejdet med at oplyse den indsatte om disse rettigheder,
samt støtte til de relevante tiltag påbegyndes rettidigt mens borger stadig
afsoner for at mindske presset på den enkelte ved afsonings ophør. Såfremt
dette ikke er tilfældet, er nye tiltag umiddelbart formålsløse.
Afklaring
Det foreslås i stk. 19, at aktivitetsparate personer, der er fyldt 30 år, og som har
modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller overgangsydelse i en
6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0121.png
sammenhængende periode på to år eller mere op til den 1. juli 2025, omfattes
af § 36 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved lovens § 2, nr.
13, om afklaring pr. 1. juli 2025. Kommunen skal afklare disse personer i en
indfasningsperiode fra den 1. juli 2025 til den 1. juli 2027, hvis personerne
fortsat modtager kontanthjælp som aktivitetsparate på afklaringstidspunktet.
Kommunen planlægger det nærmere tidspunkt for afklaringen af de enkelte
personer i indfasningsperioden.
Det foreslåede betyder, at der vil blive en indfasningsperiode, hvorefter
kommunernes pligt til at afklare en person vil blive indfaset over en to-årig
periode. Det betyder, at kommunerne vil skulle have implementeret pligten til
at afklare den pågældende senest den 1. juli 2027.
Vores kommentar
En afklaringsgaranti hilses velkommen af SAND, da vores erfaring viser at
mange i hjemløsemålgruppen oplever at ”sidde fast” i kontanthjælpssystemet i
mange år, uden at komme tættere på en egentlig afklaring. Der savnes dog
konkretisering ift. hvad afklaringsforløbet kommer til at indeholde, og hvad
kommunens muligheder inden for ”indfasningen” reelt vil skulle indeholde. Er
der tale om eksisterende tilbud sådan som de ser ud i dag, men med skærpet
fokus, og eventuelle øgede krav, til den enkelte langtidsledige borger? I så fald
ser SAND dette som problematisk for en allerede krav-udfordret målgruppe.
Sygemelding
Endelig indeholder lovforslaget et forslag om ændring af reglerne om syge-
melding, når en modtager af kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse del-
tager i et tilbud. Dette forslag har til formål at sikre, at kommunerne efter
Ankestyrelsens principmeddelelse 42-22 får frihed til at bestemme, om den
enkelte person skal sygemelde sig til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejds-
giveren. Dermed kan kommunen sanktionere personen, hvis den pågæl-dende
ikke har meddelt sygdom til tilbudsstedet, og kommunen har angivet, at
sygemelding skal ske til tilbudsstedet.
Vores kommentar
SAND mener at det er vigtigt at der meldes meget klart ud hvem der skal have
denne information og at den holdes kontinuerlig og konsistent på en kommune
til kommune- basis. Med dette menes at det ikke bør være op til den enkelte
7
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0122.png
sagsbehandler at beslutte hvor den information skal meldes ind, da det ellers
bliver meget mudret for de mest udsatte borgere.
Medicin
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning:
Det fremgår af aftalen, at der indføres en ret til at få dækket egenbetalingen ved
køb af tilskudsberettiget medicin for personer i kontanthjælpssystemet, og at
samme ret skal gælde for børn, som bor hos en forælder, der modtager
kontanthjælp. Formålet er at undgå, at personer og børn i kontanthjælpssy-
stemet ikke får den nødvendige medicin, fordi de ikke har kendskab eller
ressourcer til at ansøge om tilskud efter den gældende regel i § 82 i lov om aktiv
socialpolitik.
Med den foreslåede bestemmelse § 82 b indføres der en ret til at få dækket 100
pct. af egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin for alle per-soner,
der har modtaget kontanthjælp i mindst 12 måneder ud af de seneste 18
måneder. Måneder, hvor personen delvist har modtaget kontanthjælp, el-ler
hvor personen i en måned har modtaget en udbetaling på 0 kr., f.eks. fordi
hjælpen er blevet nedsat på grund af en ægtefælles indtægter, vil tælle med i
opgørelsen af de 12 måneder. […]
Personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering, er tilsvarende
omfattet af retten til hjælp til medicin efter mindst 12 måneder ud af de se-
neste 18 måneder.
I modsætning til den gældende § 82 i lov om aktiv socialpolitik skal perso-nen
ikke selv ansøge om at modtage hjælp til medicin. Dækningen skal ydes direkte
på apoteket. Kommunen skal indberette oplysningen om, at kontant-
hjælpsmodtageren og dennes eventuelle børn har opnået ret til medicintil-skud
digitalt til Det Centrale Tilskuds Register (CTR). På den måde får apo-tekerne
adgang til at se retten til dækningen i CTR. Det betyder, at kontant-
hjælpsmodtageren ikke selv skal lægge penge ud for medicinen.
Vores kommentar
SAND hilser denne ordning særdeles velkommen, da det er en
tilbagevendende problematik at de mest udsatte ikke har haft råd til afholde
betaling til medicin. Dette har resulteret i øget udsathed og formindsket
sundhed i en allerede stærkt udsat gruppe.
8
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0123.png
Tandbehandling
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-ede ordning
§ 82 a fastsætter en ret til tilskud for personer omfattet af målgruppen. Kom-
munen skal dog forhåndsgodkende, at der ydes tilskud efter § 82 a, hvis
udgiften til et samlet behandlingsforløb overstiger 10.000 kr. Kommunen skal i
den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbreds-mæssigt
begrundet for at sikre en vis kontrol med udgifterne til ordningen. Målgruppen
er nærmere defineret i bestemmelsens stk. 1.
Der har i praksis vist sig en udfordring med bestemmelsens anvendelse, idet
personer, der har fået et behandlingsoverslag på under 10.000 kr., og som
derfor ikke efter reglerne har pligt til at søge om forhåndsgodkendelse, med
henvisning til ordlyden af bestemmelsen har fået afslag på tilskud til dæk-ning
af udgiften, hvis den endelige pris for behandlingsforløbet er over 10.000 kr.
Det har været tilfældet, uanset om den fordyrede regning har skyldtes for-hold,
som personen ikke med rimelighed har kunnet forudse. Det kan f.eks. være, at
der har været behov for ekstra lokalbedøvelse, eller at en fyldning har skullet
være 3-fladet i stedet for 1-fladet.
Personen vil hertil heller ikke kunne søge om økonomisk hjælp efter § 82, da
forudsætningen for hjælp efter § 82 er, at borgeren har ansøgt om hjæl-pen,
inden behandlingen er iværksat.
Vores kommentar
SAND er glade for at man adresserer dette problem, i det vi tidligere har oplevet
at borgere kommer i klemme ved den gamle ordning. Vigtigheden af tand-
sundhed kan ikke overvurderes, hverken på det psykiske eller fysiske niveau.
Boligindskud og tilbagebetaling
Efter § 95, stk. 2, bortfalder tilbagebetalingskravet, når der er gået 3 år efter
hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennem-føre
kravet, jf. dog stk. 3. Videre fremgår, at overdrages tilbagebetalingskravet til
restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra
restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen
finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år
efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling
Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse.
9
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0124.png
Endelig fremgår det af § 95, stk. 3, at stk. 2 ikke finder anvendelse for
tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til boligindskud, eller hvad der ligestilles
hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.
Vores kommentar
For SANDs målgruppe især er dette en positiv ændring, idet økonomiske
muligheder, eller mangel på samme, er en kontinuerlig stressfaktor hos dem.
Særligt for de mest udsatte gør det sig gældende at man er klar over at
muligheden for tilbagebetaling er lille, og udsigten til at have en tilbagebetaling
hængende over sig, er noget der ligger dem meget på sinde, og i visse tilfælde
kan være udslagsgivende når det kommer til at få den første lejlighed efter endt
hjemløshed.
Martin S. Rasmussen
Socialrådgiver
SAND – De hjemløses landsorganisation
10
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0125.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Birgitte Buchwald Jørgensen ([email protected]),
Birgitte S. Staffeldt ([email protected])
[email protected]
12. august 2024
Udbetaling Danmarks høringssvar vedrørende lovforslag om
indførsel af et boligstøtteloft og fritidstillæg m.m.
Udbetaling Danmark
Udbetaling Danmark har den 21. juni 2024 modtaget høring over forslag til Lov om
ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag m.fl.
(Reform af
kontanthjælpssystemet,
ophævelse af
225-timersreglen
og
kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin,
m.v.)
Nedenfor fremgår Udbetaling Danmarks bemærkninger til lovforslaget.
Generelle bemærkninger til boligstøtteloftet
Med lovforslaget sigtes til at indføre et enkelt boligstøtteloft, som understøtter, at der er
et væsentligt incitament til at tage et arbejde. Boligstøtteloftet skal alene omfatte
personer, der er gifte eller samlevende og modtager kontanthjælp på forhøjet sats.
Der er således tale om en væsentlig mindre målgruppe end den gruppe, der er omfattet
af kontanthjælpsloftet.
Modsat reglerne om kontanthjælpsloftet, påvirkes boligstøtteloftet ikke af
arbejdsindkomst, arbejdstimer, sanktioner og danskbonus. Der er også tale om en
væsentlig forenkling af reglerne ved, at der alene er et boligstøtteloft for alle, der er
omfattet (på maksimalt 350 kr. pr. måned i 2024 niveau) modsat 29 forskellige lofter i
kontanthjælpsloftet, som kommunerne efter de nugældende regler skal indplacere
ydelsesmodtagerne på ved bevilling og ændring i forsørgelsesydelserne. Herudover
følger boligstøtteloftet i det væsentlige den samme model som kontanthjælpsloftet, i
forhold til myndighedssnittet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark og i forhold
til beregninger og kadence for beregninger, nedsættelser og efterbetalinger.
Da målgruppen for boligstøtteloftet er mindre end for det nugældende kontanthjælpsloft,
må det forventes, at en større andel af kontanthjælpsmodtagere vil søge om boligstøtte,
da de ikke fremadrettet vil blive reduceret i den samlede hjælp. Udbetaling Danmark
har ikke analyseret dette nærmere.
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Tlf.: 70 11 12 13
www.borger.dk
CVR-nr.: 43405810
Telefontid:
Mandag-Torsdag: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.00
1
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0126.png
Bemyndigelser
Af det foreslåede § 25 g, stk. 14 i lov om aktiv socialpolitik og det foreslåede § 42 b, stk.
3 i lov om individuel boligstøtte fremgår, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om nedsættelsen af boligstøtten for personer, der er omfattet
af boligstøtteloftet m.v. Da disse kommende bekendtgørelser forventes at udgøre et
væsentligt bidrag til Udbetaling Danmarks administration af ordningen, vil det være
hensigtsmæssigt, hvis disse bekendtgørelser udstedes snarest muligt efter lovens
ikrafttræden.
Modellen for boligstøtteloftet og beregningerne
Foreløbig beregning
Som det gælder for kontanthjælpsloftet, skal Udbetaling Danmark på baggrund af det
foreslåede § 25 g, stk. 8 foretage en foreløbig nedsættelse af boligstøtten for personer,
der er omfattet af boligstøtteloftet. Beregningen skal ske forud for udbetalingen af den
foreløbige boligstøtte, men da beregningen skal foretages på baggrund af oplysninger
fra kommunen, om at pågældende kontanthjælpsmodtager er omfattet af
boligstøtteloftet, vil dette ikke altid kunne lade sig gøre, da boligstøtten og
kontanthjælpen for samme måned er henholdsvis forudbetalt og bagudbetalt.
I de tilfælde hvor boligstøtten er udbetalt før Udbetaling Danmark kan nå at træffe
afgørelse om den foreløbige nedsættelse, vil det betyde, at der vil opstå et
tilbagebetalingskrav. Kravet vil sjældent kunne kræves tilbagebetalt af
boligstøttemodtageren, da det efter boligstøttelovens regler kræver, at
boligstøttemodtageren på udbetalingstidspunktet var vidende om, at beløbet blev
modtaget uberettiget. Der lægges ikke op til en ændring af disse regler, hvorfor
Udbetaling Danmark vil skulle afskrive disse krav i forbindelse med efterreguleringen.
Genberegning
Når boligstøtten genberegnes på baggrund af de faktiske indkomster i eIndkomst, kan
Udbetaling Danmark samtidig foretage en ny beregning af nedsættelsen af boligstøtten.
Dette vil dog kun ske i det omfang, at indkomsten i boligstøtteberegningen er ændret
med mere end 800 kr. i forhold til det af boligstøttemodtager oplyste, og dette samtidig
medfører, at boligstøtten ændres med mere end 200 kr. Det kan også ske, når det på
baggrund af kommunens oplysninger kan konstateres, at der ikke reelt er sket
udbetaling af kontanthjælp for måneden, og der derfor skal ske efterbetaling af den del
af boligstøtten, der blev foreløbigt nedsat, fordi den pågældende borger ikke var
omfattet af boligstøtteloftet i måneden.
Det er Udbetaling Danmarks forventning, at dette primært vil gøre sig gældende for
modtagere af supplerende kontanthjælp, hvor arbejdsindkomsten gør, at der ikke
udbetales kontanthjælp i konkrete måneder, og for de arbejdende ægtefæller, der har
en afledt social begivenhed og dermed bevilling som følge af deres ægtefælles
kontanthjælpssag.
Omberegning af boligstøtten
Efter reglerne i boligstøtteloven skal der ske løbende omberegning af boligstøtten i en
række tilfælde. Der er regler om, fra hvilket tidspunkt en given omberegning skal ske.
Det kan være fremadrettet, men der er også en række tilfælde, hvor der skal ske en
omberegning tilbage i tid. I den forbindelse kan boligstøtten både stige, med en
2
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0127.png
efterbetaling til følge og falde med et tilbagebetalingskrav til følge.
Det følger af bkg. 2019-12-27 nr. 1599 om kontanthjælpsloftet § 8, stk. 2, at Udbetaling
Danmark skal foretage en ændret beregning for nedsættelsen af den samlede hjælp i
en kalendermåned, hvis hjælpen ændres som følge af øvrige ændringer i borgerens
forhold. Dette vil i praksis sige, at der skal ske en ændret beregning af nedsættelsen,
når boligstøtten eller den særlige støtte ændres. En tilsvarende bestemmelse om en
ændret beregning af nedsættelsen fremgår ikke af den foreslåede § 25 g, hvilket
vurderes kunne være hensigtsmæssigt.
I praksis er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark kan træffe en ny afgørelse om
nedsættelse af boligstøtten på grund af boligstøtteloftet, hvis boligstøtten ændres som
følge af omberegning. Dette kan f.eks. være som følge af ændret husleje, indkomst,
husstand eller andet, der påvirker boligstøtten. Det bemærkes dog, at Udbetaling
Danmark kan foretage en ændret foreløbig beregning af den fremtidige boligstøtte, i
henhold til det foreslåede § 25 g, stk. 8. Da omberegninger ofte foretages bagud i tid,
omfattes disse beregninger ikke af bestemmelsen. Som forslaget er formuleret, har
Udbetaling Danmark ikke hjemmel til at træffe afgørelse om ændret beregning som
følge af ændringer i husstandens boligstøtte, medmindre disse skyldes genberegning
eller efterregulering.
Efterregulering – endelig beregning for nedsættelsen af boligstøtten
Udbetaling Danmark foretager på baggrund af oplysningerne fra årsopgørelsen samt
eIndkomst en endelig årlig opgørelse (efterregulering) af den udbetalte boligstøtte. I den
forbindelse skal Udbetaling Danmark også i medfør af det foreslåede § 25 g, stk. 10
foretage en endelig beregning af nedsættelsen af boligstøtten. Såfremt der senere sker
genoptagelse af efterreguleringen på ulovbestemt grundlag eller som følge af
ændringer i årsopgørelsen, jf. boligstøttelovens § 46 b, stk. 3, er det ligeledes
nødvendigt at afgørelsen om endelig beregning genoptages. Det bemærkes i den
forbindelse, at Udbetaling Danmark forstår bestemmelsen sådan, at der i tilfælde, hvor
den boligstøttemæssige efterregulering genoptages, også skal ske genoptagelse af
beregningen for nedsættelsen efter det foreslåede § 25 g, stk. 10.
Fordeling af boligstøtten
Boligstøtten fordeles efter det foreslåede § 25 g, stk. 2 på de personer, der indgår i
beregningen af husstandsindkomsten. Det betyder, at boligstøtten i henhold til
boligstøttelovens § 8, fordeles på medlemmer af husstanden, men dog ikke på børn i
husstanden, idet deres indkomst ikke indgår i beregningen. Et barn er i denne
sammenhæng et barn under 18 år, der har fast ophold i boligen. Ved børn forstås
ydermere alene biologiske børn, adoptivbørn, børnebørn eller plejebørn, som bor
sammen med deres forældre, bedsteforældre eller plejeforældre.
Det betyder omvendt, at et barn der har fast ophold i en boligstøttehusstand, men uden
at opfylde de ovennævnte betingelser, boligstøttemæssigt, betragtes som voksen og
indgår i beregningen af husstandsindkomsten. I den forbindelse vil barnet blive tildelt
en andel af boligstøtten ved fordeling efter det foreslåede § 25 g, stk. 2.
Efter de nugældende regler for fordeling af boligstøtten ved beregning af
kontanthjælpsloftet, skal der ske fordeling til en person i husstanden, der er under 18 år
3
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0128.png
og modtager hjælp efter §§ 22-24 efter lov om aktiv social politik samt personer under
18 år, der modtager boligstøtte.
Ændringen i formuleringen af bestemmelsen om fordeling af boligstøtteandele vil
betyde, at det alene er boligstøttelovens bestemmelser omkring beregning af
husstandsindkomsten, der afgør, om der skal ske fordeling til den pågældende person
eller ej, og dermed vil børn af husstanden, der modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik ikke længere blive tildelt en andel i forbindelse med nedsættelsen af
boligstøtten.
Partshøring
Overordnet bemærkes det, at Udbetaling Danmarks administration af boligstøtteloftet,
vil basere sig på oplysninger direkte fra kommunernes afgørelser om tildeling af
kontanthjælp. I forbindelse med kommunernes behandling af ansøgninger om
kontanthjælp vejledes ansøgeren og dennes eventuelle ægtefælle om boligstøtteloftet,
ligesom det tydeliggøres, at oplysningerne videregives til Udbetaling Danmark til brug
for administrationen af boligstøtteloftet og kan medføre nedsættelse af boligstøtten til
husstanden, jf. det foreslåede § 25 g, stk. 12. Det foreslås på den baggrund, at
Udbetaling Danmark ikke skal foretage særskilt partshøring.
I visse situationer vil nedsættelse af boligstøtten ske, fordi en person i
boligstøttemodtagerens
husstand
er
omfattet
af
boligstøtteloftet.
Hvis
boligstøttemodtageren ikke er gift med kontanthjælpsmodtagen, vil denne ikke være
vejledt i kommunen om kontanthjælpens betydning for boligstøtten.
Udbetaling Danmark finder dog, at der heller ikke i disse tilfælde vil være værdi i at
partshøre boligstøttemodtageren over oplysningerne om, at et husstandsmedlem er
omfattet af boligstøtteloftet, og at dette kan betyde nedsættelse af boligstøtten.
Oplysningerne fra kommunen som afgørende myndighed kan således uden
betænkeligheder lægges direkte til grund for Udbetaling Danmarks afgørelser.
Boligstøttemodtager har ikke mulighed for at korrigere eller supplere oplysningerne fra
kommunen med henblik på at ændre disse. Såfremt der er bemærkninger til satsen for
kontanthjælp, skal disse afgives til kommunen af kontanthjælpsmodtageren. Hvis
kommunen ændrer afgørelsen, vil Udbetaling Danmark også ændre beregningen for
nedsættelsen idet, der vil blive truffet en ny afgørelse, jf. det foreslåede § 25 g, stk. 11.
Hvis man på trods af oplysningernes karakter ønsker at give boligstøttemodtageren
mulighed for at udtale sig om, at et husstandsmedlem er omfattet af boligstøtteloftet,
foreslår Udbetaling Danmark, at man i stedet indfører en hurtig genoptagelsesadgang
for boligstøttemodtageren, i overensstemmelse med bestemmelsen i forvaltningslovens
§ 20. Dette vil medvirke til en digitaliserbar lovgivning, da fremgangsmåden harmonerer
bedre med processerne i det underliggende IT-system, ligesom det vil understøtte en
mere korrekt udbetaling til boligstøttemodtageren. Hvis der først skal ske partshøring,
vil det medvirke til flere tilbagebetalingskrav, da sagsbehandlingstiden før nedsættelse
kan ske, vil blive forlænget.
Det fremgår af forslaget, at det ikke anses som nødvendigt at foretage partshøring forud
for efterregulering. Udbetaling Danmark bemærker i den forbindelse, at der ved den
årlige efterregulering sker partshøring, da alle afgørelser træffes ved agterskrivelse.
Dette sker således uanset om boligstøtten stiger eller falder ved den endelige
4
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0129.png
opgørelse. Ved afgørelse om boligstøtte, hvor der er en person i husstanden, der er
berørt af boligstøtteloftet, vil dette blive implementeret i de nuværende
systemprocesser, hvorfor der umiddelbart også vil ske partshøring her.
Lempeligere indkomstfradrag i kontanthjælpen – genberegningen af boligstøtten
Efter den foreslåede § 31 ændres den måde, hvorpå indtægter fradrages i
kontanthjælpen. Der skal således ikke længere ske en krone for krone reduktion (med
undtagelse af det fradragsfri beløb), men derimod introduceres nogle såkaldte fribeløb,
som borgeren kan oppebære, før der sker nedsættelse af kontanthjælpen. Herefter skal
der ske fradrag, men dette skal ske på baggrund af et såkaldt procentfradrag, ligesom
der skal tages hensyn til et indkomstloft.
Ændringerne må forventes at betyde, at væsentlig flere kontanthjælpsmodtagere har
mulighed og motivation for at oppebære en mindre arbejdsindtægt/indtægt ved siden af
kontanthjælpen uden reduktion eller med mindre reduktion.
Det vil betyde, at disse kontanthjælpsmodtagere vil kunne opleve, at boligstøtten
genberegnes, fordi indtægten svinger med mere end 800 kr., som betyder ændret
boligstøtte med mere end 200 kr.
De tidligere regler for nedsættelsen af kontanthjælpen medførte, at færre blev
genberegnet, som følge af arbejde ved siden af kontanthjælpen.
Udbetaling Danmark har ikke på nuværende tidspunkt analyseret hvor mange
kontanthjælpsmodtagere, der fremadrettet vil kunne opleve en genberegning.
Det bemærkes også, at disse kontanthjælpsmodtagere ofte vil kunne opleve, at
kontanthjælpen først udbetales i den efterfølgende måned, fordi kommunerne skal
beregne indkomstfradraget på baggrund af lønsedler, og således vil kontanthjælpen
skattemæssigt ligge forskudt af den måned, som indtægten vedrører. I henhold til
Ankestyrelsens principmeddelelse 27-22, skal indkomsten på borgers anmodning
flyttes rent boligstøttemæssigt. Det vil kunne påføre Udbetaling Danmark øgede
administrative omkostninger, da sagerne skal håndteres manuelt.
Ikrafttræden og kommunernes afgørelser om indplacering på satser, jf.
lovforslagets § 26
Det fremgår af lovforslagets § 26, stk. 2, at kommunen i perioden fra 1. januar 2025 til
og med den 30. juni 2025 skal træffe afgørelse om, hvilken sats en person, der
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp skal modtage efter den foreslåede § 16 fra den 1. juli 2025.
For personer der allerede modtager de nævnte ydelser i perioden 1. januar til 31. marts
2025, skal afgørelse træffes senest ved udgangen af marts 2025. I disse tilfælde, kan
Udbetaling Danmark modtage oplysninger fra kommunen til brug for sagsbehandlingen
rettidigt, og både nå at træffe afgørelse om udtræden af kontanthjælpsloftet pr. 30. juni,
samt for de borgere, der måtte blive omfattet af boligstøtteloftet, afgørelse om
nedsættelse af boligstøtten fra denne udbetales for 1. juli og frem.
Derimod fremgår det af det foreslåede stk. 2, 3. pkt., at der for personer, der modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, i perioden fra 1. april til 30. juni skal træffes afgørelse hurtigst muligt og
senest den 30. juni 2025. Udbetaling Danmark skal i den forbindelse gøre opmærksom
5
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0130.png
på, at det ikke vil være muligt at foretage korrekt nedsættelse af den foreløbige
boligstøtte for juli 2025, hvis Udbetaling Danmark ikke har modtaget de fornødne
oplysninger, om at en borger er omfattet af boligstøtteloftet ved udbetalingskørslen.
Udbetalingskørslen ligger typisk omkring den 10.-15. i måneden før udbetaling skal ske.
Det ”tidlige” tidspunkt skyldes, at der ved genberegningen skal beregnes det udbetalte
beløb, og at borgerne herefter skal partshøres over indkomsterne, forud for at det kan
effektueres. Beløbet overføres desuden i mange tilfælde til boligorganisationerne, da
boligstøttebeløbet skal fradrages i borgernes pbs-opkrævning, hvorfor denne overførsel
også skal indregnes forud for månedsskiftet.
Det betyder, at Udbetaling Danmark bør kende nedsættelsen for juli 2025 allerede i
forbindelse med genberegningen for maj måned, som foretages i juni måned, da det
ellers ikke er muligt for Udbetaling Danmark at oplyse borgeren om, hvad de får udbetalt
i boligstøtte i juli efter et eventuelt genberegningsfratræk eller tillæg.
Endelig skal Udbetaling Danmark gøre opmærksom på, at det kan medføre en grad af
vilkårlighed for hvilke borgere, der får nedsat deres boligstøtte pr. 1. juli, da det
afhænger af, hvornår kommunerne træffer deres afgørelser om indplacering og dermed,
hvornår Udbetaling Danmark modtager et grundlag at foretage den nedsatte beregning
ud fra.
Bemærkninger i forhold til ændrede regler på pensionsområdet
Overordnede betragtninger i forhold til karantæneordningerne
Udbetaling Danmark skal overordnet bemærke, at det er vurderingen, at de gældende
regler og fremtidige regler omkring behandling af sager omfattet af
karantæneordningerne er unødigt komplekse og ikke forholder sig til sammenhængen
med pensionsreglerne i øvrigt, herunder kalenderårsmodellens principper om
omregning.
Udbetaling Danmark vil derfor foreslå, at bestemmelserne om karantæneordninger i
pensionslovgivningen gentænkes i forhold til følgende forhold:
-
Satser bør være enkle og ikke henvise til satser i anden lovgivning, som ikke
almindeligvis har betydning for pensionsfastsættelsen eller kan konstateres helt
objektivt ud fra f.eks. oplysninger fra folkeregisteret.
Opgørelsesperioder og omregning på grund af indkomstændringer.
Virkningstidspunkt for nedsættelse og periodelængde. Det vil være langt mere
i tråd med pensionslovgivningen, såfremt ændringer har virkning fra den
efterfølgende 1. i måneden og hele måneder (ikke 12 uger men 3 måneder).
-
-
Udbetaling Danmark medvirker meget gerne i drøftelser herom.
Konkrete bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget
Det fremgår af lovforslaget, at der foretages ændringer i de bestemmelser i
6
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0131.png
pensionslovgivningen, som omfatter de såkaldte karantæneordninger. Således
erstattes den nuværende sats, satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse i aktivlovens § 22, stk. 2 og stk. 3, med den forventede sats for
kontanthjælp efter lovforslagets ny affattelse af aktivlovens § 16, stk. 2, med tillæg efter
§ 17 og § 18. Dog fremgår det i forhold til bestemmelsen i pensionslovens § 46 g, at det
alene er satserne efter § 16, stk. 2, dvs. mindstesatserne, vurderingen skal foretages
på baggrund af.
Ændringen i relation til pensionslovens § 46 g og gammelførtidspensionslovens § 45 g
Det fremgår af lovforslaget, at Udbetaling Danmark ved vurderingen af, om pensionen
skal nedsættes efter de nævnte bestemmelser (udeblivelse fra retsmøde uden lovligt
forfald), fremadrettet alene skal forholde sig til satserne i § 16, stk. 2, som kun består af
to satser, som er objektivt konstaterbare. Dette vil efter Udbetaling Danmarks opfattelse
umiddelbart gøre det nemmere at vurdere hvilken sats, der er relevant i disse sager.
Udbetaling Danmark finder dog, at det bør overvejes, om det kan præciseres, at
partshøring kan undlades, når der træffes afgørelse om nedsættelse af pensionen efter
§ 46 g. Udbetaling Danmark finder således, at partshøring kan undlades under
henvisning til forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis
spørgsmålet om partshøring adresseres i lovbemærkningerne, fordi dette spørgsmål
tidligere har givet anledning til tvivl. Det fremgår allerede af lovbemærkninger til andre
karantæneordninger (fremmedkrigere og vold mod børn), at partshøring kan undlades
under henvisning til den nævnte bestemmelse i forvaltningsloven.
Udbetaling Danmark finder endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det
præciseres i lovbemærkningerne, at der ikke skal vurderes god/ond tro i de tilfælde,
hvor Udbetaling Danmark modtager underretning så sent, at der allerede er sket
udbetaling af pension i nedsættelsesperioden på 12 uger, eller hvor den førstkommende
udbetaling ikke kan nå at korrigeres. Dette fremgår allerede af lovbemærkningerne
vedrørende tilbagebetalingskrav i forbindelse med andre af karantæneordningerne.
Ændringen i relation til de øvrige karantæneordninger
Som det fremgår af lovforslaget, vil der ved nedsættelse af pension i forhold til de øvrige
karantæneordninger ikke alene skulle tages hensyn til de to satser i den nye
bestemmelse i aktivlovens § 16, stk. 2, men også til tillæg efter § 17 og § 18.
Tillæg efter § 17
Det fremgår af den nye bestemmelse i aktivlovens § 17, at der kan ydes et såkaldt
børnetillæg til personer, der modtager kontanthjælp, og som har forsørgelsespligt over
et eller flere børn under 18 år. Alle forsørgere kan således modtage tillægget, uanset
om de forsørger barnet i hjemmet eller ej. Ved forsørgere forstås personer, der har en
privatretlig forsørgelsespligt over et barn, der er under 18 år. Der ydes kun ét tillæg
uanset antallet af børn.
Det fremgår også, at det vil være et krav, at barnet opholder sig her i riget (Danmark,
Færøerne og Grønland). Kravet om ophold her i riget vil som hidtil ikke gælde for
EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for
personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.
7
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0132.png
Det fremgår endvidere, at børnetillæg udbetales forholdsmæssigt for måneden, hvis
personen skifter civilstatus, f.eks. fordi barnet bliver født, eller barnet tager ophold uden
for riget i løbet af en udbetalingsmåned. Det fremgår også, at det følger gældende regler
for udbetaling af hjælp med forsørgersats.
Udbetaling Danmark antager, at henvisningen til § 17 må forstås således, at Udbetaling
Danmark vil skulle undersøge, hvorvidt pensionisten har forsørgerpligt over et barn, for
at kunne vurdere hvilken sats der skal ske nedsættelse af pensionen efter. Uanset at
pensionisten ikke modtager kontanthjælp, som ellers er en betingelse efter
bestemmelsens ordlyd.
Oplysninger om forsørgerpligt er ikke oplysninger, som almindeligvis er relevante for
pensionsberegningen, og det er derfor heller ikke oplysninger, som nødvendigvis er
tilgængelige i pensionssystemet. Det vil således kræve ekstra sagsoplysning.
Udbetaling Danmark vil i forbindelse med sagens behandling gøre pensionisten
bekendt med, at denne har pligt til at oplyse om ændringer, som har betydning for,
hvilken sats pensionen maksimalt kan udbetales i forhold til. Det skyldes, at der er tale
om oplysninger, som Udbetaling Danmark normalt ikke vil indhente og derfor kræver
manuelt opslag eller sagsoplysning. Derfor vil Udbetaling Danmark ikke nødvendigvis
være opmærksom på, hvis der sker ændringer, som har betydning for satsen.
Ændringer kan f.eks. være, at pensionisten nu er blevet forældre, eller at
forsørgerpligten er ophørt.
I forhold til reglen om, at børnetillæg kun udbetales forholdsmæssigt for måneden, hvis
personen skifter civilstatus, f.eks. fordi barnet bliver født, eller barnet tager ophold uden
for riget i løbet af en udbetalingsmåned, bemærker Udbetaling Danmark, at dette vil
være komplekst at håndtere i forhold til reglerne om nedsættelse af pensionen under
karantæneperioden. Det skyldes, at det vil medføre, at pensionen i sådanne tilfælde for
en måned vil skulle nedsættes forholdsmæssigt på baggrund af forskellige satser.
Udbetaling Danmark henstiller derfor til, at det præciseres i bemærkningerne, at
sådanne ændringer i forhold til pensionsnedsættelsen først har virkning fra den
efterfølgende 1. i måneden, således at nedsættelse af pension for en måned altid kun
skal bedømmes ud fra én sats. I det nævnte tilfælde vil det betyde, at der for perioden
13. maj til 31. maj sker nedsættelse ud fra satsen for ikke-forsørgere, altså alene efter
§ 16, stk. 2, mens det for juni og frem til ophør af karantæneperioden sker i medfør af §
16, stk. 2, og tillæg i § 17.
Tillæg efter § 18
Den nye bestemmelse i aktivlovens § 18 medfører i modsætning til § 17, at der vil være
væsentlig flere vurderinger og konkrete forhold, som skal afklares for at kunne vurdere,
hvilken sats nedsættelsen skal vurderes efter, når der er tale om enlige pensionister,
som er forsørgere.
Bestemmelsen i § 18 vil betyde, at Udbetaling Danmark vil skulle afklare, om en
pensionist forsørger barn i eget hjem, er enlig efter børnetilskudslovgivningen (og ikke
pensionslovgivningen) og har erhvervet ret til eller ville have erhvervet ret til ekstra
børnetilskud.
8
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0133.png
Udbetaling Danmark finder, at det er uhensigtsmæssigt, at behandlingen af
pensionssager skal undergives forhold og vurderinger, som ikke er objektivt
konstaterbare og som forudsætter nærmere kendskab til reglerne i anden lovgivning.
Udbetaling Danmark foreslår i stedet, at der til brug for behandling af karantænesager
efter pensionsloven fastsættes regler, som muliggør en nem og smidig administration i
forhold til hvilke satser, vurderingen skal ske i forhold til. Det kunne f.eks. være en regel
om, at tillæg efter § 18 ydes, når der er tale om en enlig pensionist efter
pensionslovgivningen (som tilnærmelsesvis er den samme enlig-vurdering som efter
børnetilskudsloven), og som har forsørgerpligt efter § 17, og eventuelt med krav om, at
barnet er registreret med samme bopælsadresse som pensionisten. Alternativt, at
tillægget medtages ved satsfastsættelsen, såfremt den pågældende modtager ekstra
børnetilskud, mens de øvrige betingelser udgår, herunder at der skal være tale om
forsørgelse i eget hjem.
Det bemærkes, at en forenkling i forhold til vurderingen generelt også vil medvirke til en
hurtig og smidig behandling af sagerne, fremfor at der skal anvendes tid og ressourcer
på at afklare de nævnte forhold, som kun vil have en reel betydning i et mindre antal
sager og som forudsætter væsentligt kendskab til anden kompleks lovgivning.
Udbetaling Danmark henviser i forhold til forholdsmæssig udbetaling ved civilstatus skift
i løbet af en måned til ovenstående bemærkninger i forhold til § 17.
Endelig bemærkes det, at bestemmelsen i § 18, stk. 3, som vedrører enlige ikke-
forsørgere, ikke vil have betydning for sagernes behandling, idet denne bestemmelse
kun omfatter personer, som modtager kontanthjælp efter stk. 1, hvilket ikke er tilfældet
i forhold til karantænesagerne, hvor der alene henvises til stk. 2 (mindstesatserne).
Ikrafttrædelse
Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 26, stk. 1, at loven træder
i kraft den 1. januar 2025 og har virkning fra den 1. juli 2025.
Udbetaling Danmark forstår det således, at der som følge heraf skal træffes fornyet
afgørelse i allerede igangværende sager omfattet af karantæneordningen, når
karantæneperioden strækker sig hen over den 1. juli 2025.
Der ses således ikke at skulle tages hensyn til, hvornår den bagvedliggende
overtrædelse er begået.
Mindre tekstnære bemærkninger
Det bemærkes, at det fremgår af lovforslagets § 12, nr. 1, at i pensionslovens
§ 29, stk. 5, 2. pkt., udgår »uddannelseshjælp« og »selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse«. Udbetaling Danmark antager, at denne
ændring sker af lovtekniske årsager, da bestemmelsen allerede er ophævet
med virkning fra 1. januar 2025 i medfør af en tidligere lovændring. Ligeledes
gælder i forhold til lovforslagets § 10, nr. 1.
9
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0134.png
Der henvises i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 10 og § 12 til de
almindelige bemærkninger pkt. 3.13.4 eller 3.16.4. Umiddelbart synes rette
henvisning at være 3.17.4.
I de specielle bemærkninger til § 10, nr. 4 og § 12, nr. 5, henvises til tillæg i den
nye ydelsesstruktur, men tillæggene finder netop ikke anvendelse i forhold til
bestemmelsen om udeblivelse fra retsmøde, hvorfor denne del af afsnittet bør
udgå.
Venlig hilsen
Pernille Olesen Mønnike - PEMO
Juridisk Specialkonsulent
10
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0135.png
Høringsbidrag - udkast til lovforslag om reform af kontant-
hjælpssystemet
Under henvisning til høringsbrev af 21. juni 2024 fra Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering (STAR) følger høringssvar fra Aarhus Kommune til
udkast til lovforslag om reform af kontanthjælpssystemet.
Indledningsvist gøres opmærksom på, at en vellykket implementering af lov-
forslaget forudsætter gode og velintegrerede IT-understøttelser af Kombit.
Der er tale om en gennemgående reform af hele kontanthjælpsområdet med
en helt ny ydelsesstruktur, og netop derfor er det meget vigtigt, at IT-under-
støttelsen er på plads, når loven træder i kraft. Er det ikke tilfældet, får kom-
munerne svært ved at implementere lovforslaget efter hensigten.
Når det så er sagt, er der mange positive tiltag i reformen, som kommunen
bakker op om, herunder afskaffelse af 225-timersreglen, kontanthjælpsloftet,
reglen om særlig støtte for kontanthjælpsmodtagere mv. og en forenkling af
ydelsesstrukturen.
Nedenfor følger bemærkninger til udvalgte bestemmelser i udkast til lov-
forslaget.
§ 1, nr. 24 - LAS § 13 og § 39 - side 211 og frem
Bemærkninger:
Det er positivt, at lovforslaget indeholder forslag om ændring af reglen om
sygemelding, så kommunerne får frihed til at bestemme, om den enkelte
person skal sygemelde sig til jobcentret eller tilbudsstedet.
Aarhus Kommune foreslår, at det tilføjes i lovforslaget, at kommunerne også
får hjemmel til at punktsanktionere for uden rimelig grund at undlade at med-
dele sygdom til en (almindelig) jobsamtale.
Baggrunden er, at kommunerne bruger unødige ressourcer på at vente på
en borger, der ikke møder til en jobsamtale og som efterfølgende oplyser at
udeblivelsen skyldes sygdom. Hertil kommer, at det følger almindelig kutyme
på arbejdsmarkedet, at en ansat medarbejder melder sygdom ind til arbejds-
giveren den dag vedkommende er syg.
5. juli 2024
Side 1 af 7
Sociale Forhold og Beskæf-
tigelse
Fagligt sekretariat
Aarhus Kommune
FAS Kvalitet og Jura
Jægergården, Værkmestergade
15 B
8000 Aarhus C
Direkte telefon: 89 40 30 37
Sag: EMN-2022-503192
Dokumentnummer:
11214027
Sagsbehandler:
Birgitte Täck
Pkt. 3.6.2.1 Retten til fritidstillæg og fritidstillæggets tørrelse
–
side 85
og frem
Følgende fremgår på side 85:
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0136.png
”…
Den foreslåede ordning vil indebære, at personer, der modtager mindste-
sats, grundsats eller forhøjet sats i kontanthjælpssystemet, vil få ret til et fri-
tids-tillæg. Personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering, vil til-
svarende få ret til et fritidstillæg, da de er berettigede til kontanthjælp. Perso-
ner, der modtager hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik (supplement
til brøkpension), vil ikke få ret til et fritidstillæg, da de anses som pensionister
og ikke som kontanthjælpsmodtagere.
Bemærkninger:
STAR har tidligere udtalt, at brøkpensionister betragtes som kontanthjælps-
modtagere i forhold til beregningsreglen i LAS § 26, jf. svar til Aarhus Kom-
mune af 25. maj 2016:
”…Styrelsen kan tillige vejledende udtale, at et ægtepar, hvor
den ene ægte-
fælle er integrationsydelsesmodtager og den anden ægtefælle er brøkpensi-
onist og modtager supplerende kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik §
27 a, skal have hjælpen beregnet efter lov om aktiv socialpolitik § 26, stk. 2,
da det er en forudsætning for at modtage supplerende kontanthjælp efter §
27 a, at betingelserne i § 11 er opfyldt. Ægteparret vil derfor ikke kunne blive
omfattet af ordlyden i § 26, stk. 3, da denne bestemmelse vedrører ægtepar,
hvor kun en af ægtefællerne er berettiget
til hjælp efter § 11…”
Ankestyrelsen har på forespørgsel mundtligt den 17. januar 2024 også op-
lyst, at en brøkpensionist betragtes som en kontanthjælpsmodtager i relation
til beregningsreglen i LAS § 26, stk. 2. Ankestyrelsen henviste til en Aarhus
afgørelse, truffet 10. august 2020.
For at undgå forvirring, foreslås det, at STAR uddyber eller præciserer, hvor-
for en brøkpensionist ikke (længere!) betragtes som både kontanthjælps-
modtager og pensionist.
5. juli 2024
Side 2 af 7
§ 1, nr. 57
–
LAS § 29
–
side 297
Følgende fremgår:
”…
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 57, at indsætte et nyt § 29, nr. 3.
Efter den foreslåede bestemmelse, kan beskæftigelsesministeren fastsætte
regler om hjælp til personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som ef-
ter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital el-
ler anden institution…”
Bemærkninger:
Aarhus Kommune opfordrer til, at ministeren udnytter bemyndigelsesbe-
stemmelsen i den foreslåede § 29, nr. 3. Der er en skævhed i, at borgere
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0137.png
dømt til anbringelse på psykiatrisk hospital bevarer deres fulde kontanthjælp
–
modsat borgere dømt til afsoning i fængsel
–
selvom den strafbare gerning
har været den samme. ”Skævheden” har tidligere været italesat overfor
både STAR og KL.
5. juli 2024
Side 3 af 7
§ 1, nr. 59 - LAS § 31 - side 303 og frem
Følgende fremgår på side 303:
”…
Derfor skal fribeløbet og procentfradraget først kunne anvendes for per-
soner, der allerede modtager hjælp i kontanthjælpssystemet…”
Bemærkninger:
STAR opfordres til at illustrere ovennævnte med et eksempel, idet der er tale
om ny praksis.
Videre fremgår det:
”…
Når kommunen under et kontanthjælpsforløb vurderer, at kontanthjælps-
modtageren og en eventuel ægtefælle har indrettet sig fast på at modtage
kontanthjælp med arbejdsindkomster fra deltidsarbejde som følge af det
lempeligere indkomstfradrag, skal kommunen træffe afgørelse om ophør af
hjælpen. Det vil være en betingelse, at kontanthjælpsmodtageren og en
eventuel ægtefælle har indrettet sig på en måde, så den pågældende/ægte-
parret reelt ikke længere har et forsørgelsesbehov i kontanthjælpssystemet
beregnet som satsen inklusive tillæg uden indkomstfradrag. Kommunen skal
foretage en konkret vurdering og partshøre borgeren, inden kommunen træf-
fer afgørelse om ophør af hjælpen.
Dette vil f.eks. være i den situation, hvor kontanthjælpsmodtageren fast gen-
nem længere tid har en arbejdsindkomst svarende til fribeløbet….
Bemærkninger:
Aarhus Kommune foreslår, at teksten suppleres af vejledende eksempler,
som giver en pejling om, hvordan ”fast gennem længere tid” skal forstås.
STAR opfordres også til at angive hjemlen for ophør af hjælpen. Kan kom-
munen træffe afgørelse om ophør af hjælpen alene med hjemmel i LAS §
11?
§ 36a i LAB - side 393
Følgende fremgår på side 393:
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0138.png
”…
Den foreslåede ændring vil indebære, at hvis en aktivitetsparat kontant-
hjælpsmodtager over 30 år har et afbrud på en kalendermåned eller mere
uden at få udbetalt kontanthjælp, f.eks. fordi personen har arbejdet, vil per-
sonen ved fornyet anmodning om kontanthjælp skulle påbegynde en ny to-
års-periode, før der igen vil være en pligt for kommunen til at afklare perso-
nen efter den nye foreslåede ordning...”.
Bemærkninger:
Det foreslås, at STAR indtænker Ankestyrelsens principmeddelelse
81-19
i
teksten, så der ikke opstår tvivl hos kommunerne. Ifølge 81-19 vil der kunne
være et afbrud i kontanthjælpen på 1 måned uden, at der skal søges på ny. I
de tilfælde forudsætter Aarhus kommune, at 2 års perioden i den nye LAB §
36a ikke afbrydes.
Se uddrag fra 81-19:
”…
Er perioden med anden forsørgelse kortvarig, skal hjælpen ikke ophøre,
hvis den sociale begivenhed, der ligger til grund for udbetaling af hjælpen,
ikke er ophørt. I de tilfælde skal hjælpen afbrydes midlertidigt, sådan at der
ikke beregnes hjælp for de dage, hvor borgeren er forsørget af andre midler
og sådan, at hjælpen igen beregnes uden ny ansøgning fra det tidspunkt,
hvor den midlertidige forsørgelsesmulighed ophører. En forsørgelsesmulig-
hed betragtes som midlertidig, hvis dens varighed ikke er over en måned.
Eventuelle indtægter, der er erhvervet under selvforsørgelsesperioden, og
som ikke har været årsagen til det midlertidige ophør, trækkes fra i hjælpen,
da hjælpen ikke er ophørt...”
5. juli 2024
Side 4 af 7
§ 26 - ikrafttræden - side 42 og side 448
Følgende fremgår på side 42:
Ikrafttræden
§ 26
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025 og har virkning fra den 1. juli
2025, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Kommunen skal i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med
den 30. juni 2025 træffe afgørelse om, hvilken sats en person, der modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-hjælp
eller kontanthjælp i perioden, skal modtage efter den foreslåede § 16, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 35, fra den 1. juli 2025, hvis den pågældende fortsat opfyl-
der betingelserne for at modtage kontanthjælp den 1. juli 2025.
For personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i perioden 1. januar til og
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0139.png
med den 31. marts 2025, skal afgørelse efter 1. pkt. senest træffes den 31.
marts 2025.
For personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i perioden 1. april til og
med den 30. juni 2025, skal afgørelse efter 1. pkt. træffes hurtigst muligt og
senest træffes den 30. juni 2025. Kommunen skal også træffe afgørelse, om
den pågældende vil have ret til tillæg efter de foreslåede §§ 17-20, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 35.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 55-57, 67, 72 og 117, har virkning fra den 1. januar
2025.
På side 448 fremgår følgende bemærkninger til § 26:
Til § 26
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025 og har virkning
fra den 1. juli 2025.
Forslaget indebærer, at personer, der modtager eller ansøger om hjælp i
kontanthjælpssystemet den 1. juli 2025 eller senere, vil blive omfattet af det
nye ydelsessystem, herunder nye rettigheder i form af ferieret, hjælp til me-
dicin og fritidstillæg, på dette tidspunkt.
Med det senere virkningstidspunkt vil kommunerne og Udbetaling Danmark
få tid til at forberede den digitale understøttelse af reglerne og tid til at vej-
lede personer, der allerede modtager hjælp i kontanthjælpssystemet forud
for virkningstidspunktet, om de kommende regler og betydningen heraf for
den enkelte person.
Det foreslås i stk. 2, at kommunen i perioden fra den 1. april 2025 til den 30.
juni 2025 skal træffe afgørelse om, hvilken sats en person, der modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp i perioden mellem den 1. april 2025 og den 30. juni 2025,
skal modtage fra den 1. juli 2025 under forudsætning af, at personen fortsat
opfylder betingelserne for at modtage hjælp. Kommunen skal også træffe af-
gørelse, om den pågældende vil have ret til tillæg efter de foreslåede §§ 17-
20, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der med lovforslagets § 1,
nr. 35, foreslås en ny ydelsesstruktur, og at alle personer, der pr. 1. juli 2025
modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, vil skulle overgå til en ny sats.
I stk. 3 foreslås, at lovens § 1, nr. 55-57, 67, 72 og 117, har virkning fra den
1. januar 2025.
5. juli 2024
Side 5 af 7
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0140.png
Forslaget indebærer, at forslagene i lovforslagets § 1, nr. 55-57, om præci-
sering af personkredsen, som er omfattet af § 29, vil finde anvendelse fra
den 1. januar 2025. Forslaget ændrer ikke ved den gældende retstilstand.
5. juli 2024
Side 6 af 7
Bemærkninger:
Bemærkningerne til § 26 er umiddelbart ikke i overensstemmelse med lov-
teksten til § 26.
I lovteksten til § 26 fremgår, at kommunen skal træffe afgørelse ad to om-
gange:
1. For personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i perioden 1.
januar til og med den 31. marts 2025, skal afgørelse efter 1. pkt. se-
nest træffes den 31. marts 2025.
2. For personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i perioden 1.
april til og med den 30. juni 2025, skal afgørelse efter 1. pkt. træffes
hurtigst muligt og senest træffes den 30. juni 2025
I de specielle bemærkninger til § 26 fremgår det derimod, at kommunen i pe-
rioden fra den 1. april 2025 til den 30. juni 2025 skal træffe afgørelse om,
hvilken sats en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i perioden mellem
den 1. april 2025 og den 30. juni 2025, skal modtage fra den 1. juli 2025 un-
der forudsætning af, at personen fortsat opfylder betingelserne for at mod-
tage hjælp.
Det foreslås, at lovteksten ændres, så den er i harmoni med bemærknin-
gerne til § 26. Det betyder, at kommunen i perioden 1. april til 30. juni skal
træffe afgørelse for
alle
modtagere af hjælp om, hvad de kan forvente at få i
ydelse pr. 1. juli.
Aarhus kommune forudser, at det er unødigt arbejde at træffe afgørelse alle-
rede i 1. kvartal, idet der kan ske ændringer i civilstand mv. i 2. kvartal, som
kan få betydning for udmåling af hjælpen. Og sker det, vil kommunen igen
skulle træffe en ny afgørelse for samme borger.
Aarhus Kommune er opmærksom på, at det er vigtigt at vejlede borgerne
om den nye ydelse pr. 1. juli 2025, så de kan indrette sig på det nye kontant-
hjælpsniveau. Aarhus Kommune foreslår derfor, at der laves et masseud-
sendelsesbrev fra KY, så borgerne får en orientering om, hvad de kan for-
vente pr. 1. juli. Et evt. orienteringsbrev kan målrettes de borgere, der i dag
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0141.png
modtager henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Brevet forslås sendt i 1. kvartal.
5. juli 2024
Side 7 af 7
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0142.png
Høringssvar fra Aalborg Kommune
Satserne:
I og for sig mener vi, at der er tale om en forenkling af et meget komplekst kontanthjælpssystem og som fra
et borgerperspektiv kan være overskueligt at se sig selv i.
Det ville dog have været ønskværdigt, hvis hele Aktivloven blev omskrevet i stedet for at lave nye
bestemmelser og ophæve andre. Det forudses, at det bliver svært at få et overblik over de nye
bestemmelser.
Vi har nogle få bemærkninger fra Aalborg til nogle af bestemmelserne, som vi håber på, bliver uddybet eller
afklaret i forhold til det endelige lovforslag.
Børnetillæg:
Det er prisværdigt, at alle forældre, der modtager kontanthjælp i det nye system vil modtage et børnetillæg.
Det er ikke gældende i dag for borgere, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse, hvis de ikke har bopælspligt over børnene.
Ferie/supplerende kontanthjælp:
Det er glædeligt, at der sker ændringer, således at borgere på mindstesats får mulighed for at afholde ferie.
Det er ligeledes meget glædeligt, at der bliver mulighed for supplerende kontanthjælp til feriegodtgørelse,
når borger har få ordinære timer.
Enligtillæg:
Et tillæg til alle enlige ikke-forsørgere, der modtager grundsats eller forhøjet sats.
Det er ærgerligt, at der ikke ligeledes er et tillæg til borgere, der modtager mindstesats, da dette kunne
være med til at udligne borgernes muligheder for at opretholde en tålelig tilværelse indtil de kommer i
arbejde.
Særlig støtte
At særlig støtte fjernes for borgere på kontanthjælp ses på med bekymrende øjne. For vores borgere, der
modtager en lav ydelse, vil særlig støtte (især dem, der ikke har børn) være det der kan gøre, at de har
mulighed for at blive i deres bolig. Efter indførsel af de nye ydelser, kan det betyde, at der vil være borgere
der ikke længere kan blive boende i deres nuværende boliger. Det forudses, at der vil komme et pres i
kommunerne ift. vejledning af borgernes økonomiske situation og hjælp til at finde en egnet bolig, hvilket i
forvejen kan være svært for denne borgergruppe.
Særlig støtte for borgere på andre ydelser end kontanthjælp oplever oftere, at de ikke vil være berettiget til
udbetaling af særlig støtte, da de forskellige lofter indvirker på udbetalingen, så det virker underligt, at
reglen består for denne persongruppe, men ikke for borgere der modtager kontanthjælp. Det er en
administrativ meget tung bestemmelse, der er vanskelig at forklare borgerne. Det kunne derfor have været
ønskeligt, om den blev gjort mere gennemskuelig og ikke indeholder så mange forskellige lofter over
berettigelsen.
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914097_0143.png
Fritidstillæg:
Som udgangspunkt mener vi, at fritidstillæg er en god idé. Vi håber, at administrationen og forventningerne
til kommunerne om kontrol af indlevering af dokumentation bliver tydelig i det endelige lovforslag, så
kommunerne i høj grad selv kan tilrettelægge administrationen af ordningen.
Lempeligere regler for fradrag for arbejdsindkomst:
Rigtigt godt initiativ og vil højne borgernes motivation til at tage ordinære timer og dermed få en tilknytning
til arbejdsmarkedet på vej mod selvforsørgelse.
Dog vil det være ønskeligt, at det gøres mere tydeligt, hvorledes indkomstloftet skal fortolkes og praktiseres
i kommunerne. Det er uigennemskueligt i udkastet og kunne forenkles en hel del.
Medicin:
Godt initiativ, men ærgerligt, at det ikke allerede vil være gældende efter de første par måneder på
[ISB1]
kontanthjælp, da borgerne allerede her mærker en væsentlig indtægtsnedgang og også kan have brug for
medicin. Kan forudse flere administrative opgaver i kommunerne, da borgerne alligevel vil henvende sig til
kommunerne med brug for hjælp til at gennemskue, hvordan de skal søge om enkelttilskud mv.
Ophævelse af § 27
Der ønskes en uddybning af, hvordan vi skal fortolke bemærkningerne til denne persongruppe. Er hensigten,
at borgerne, som når folkepensionsalderen ikke skal opfylde beskæftigelseskravet og dermed, når de
opfylder opholdskravet vil blive flyttet fra mindstesats til forhøjet sats? Er hensigten således, at det kun er
borgere, der har nået efterlønsalderen, der skal opfylde beskæftigelseskravet.
§96a:
Reglen om at indeholde bidrag i kontanthjælpen videreføres. Dog læses der, at der maksimalt vil kunne
fradrages det der svarer til børnetillægget i kontanthjælpen. Hvis borger har mere end 2 udeboende børn,
vil der skulle træffes afgørelse om fradrag efter § 96a. Der vil dog kun kunne fremsendes børnetillægget til
afdrag på bidragsgælden. Der er med denne nye ordning faktisk afdrag på bidragsgæld – har det været
intentionen med ændringen? Og hvad med resten af det skyldne beløb op til normalbidraget, vil borger så
oparbejde mere gæld?
§ 31 stk. 8
Indgang til kontanthjælpssystemet. Det ses på med bekymring, at der ikke er mulighed for at tage hensyn til
indkomstfradraget ved ansøgning om kontanthjælp. Dette betyder en forskelsbehandling for personer, der
eks. har arbejde inden for lavtlønsområdet, da det vil kunne betyde, at en borger ikke vil være i målgruppen
for supplerende kontanthjælp, hvis pgl. selv eller ægtefællen tjener, hvad der svarer til 2x
kontanthjælpssats. Dette vil betyde, at en hel del borgere reelt vil have indtægter under
kontanthjælpsniveau, da de ikke får gavn af et indkomstfradrag og jo skal afholde skat af den tjente indtægt.
Derudover forventes det, at der skal foretages vurderinger og afgørelser om ophør af hjælpen, hvis det
vurderes, at borgere, der allerede modtager kontanthjælp, indretter sig på at modtage kontanthjælp
samtidig med ordinære timer, der nogenlunde svarer til fribeløbet. Det forudses, at der kan opstå
merarbejde for rådgiverne, da der samtidig skal foretages rådighedsvurderinger for disse borgere. Det
 L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ønskes, at der bliver taget stilling til, hvordan denne kontrol kan foregå i kommunerne; hvornår er der tale
om, at en borger og evt. ægtefælle indretter sig på kontanthjælp og deltidsarbejde.