L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 13 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats og forskellige andre love (Re-

form af kontanthjælpssystemet, ophævelse af

225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fri-

tidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret

tilskud til medicin, m.v.)

Oktober 2024

J.nr. 2024 - 229

Ydelser

Indledning

Lovforslaget har i perioden fra den 21. juni 2024 til den 12. august 2024 været i

høring.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, ASE, BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Beskæftigel-

sesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår, CABI (Cen-

ter for Aktiv Beskæftigelsesindsats), Danmarks Frie Fagforening, Dansk Handicap

Forbund, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Danske

A-kasser, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler

og -Gymnasier, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske

Professionshøjskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentord-

ning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Erhvervs-

styrelsen, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring &

Pension, Frie: Fagforening, a-kasse og lønsikring, Frivilligrådet, FSR

–

danske revi-

sorer, HK Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsfor-

ening (KL), Kommunale Velfærdschefer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, LAFS

–

Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen

af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen for Førtidspen-

sionister, Mødrehjælpen, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på

arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND

–

de hjemløses landsorganisa-

tion, SIND

–

Landsforeningen for psykisk sundhed, Udbetaling Danmark (ATP) og

Ældresagen.

Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Ankestyrelsen, Apotekerforeningen, BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes

Landsforbund), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CABI (Center for Aktiv Be-

skæftigelsesindsats), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Socialrådgiverfor-

ening (DS), Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Handicaporganisationer

(DH), Danske Patienter, Datatilsynet, DRC Dansk Flygtningehjælp, Erhvervsstyrel-

sen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finanstilsynet, Forhandlingsfælles-

skabet, Forsikring & Pension, FSR Danske Revisorer, Institut for Menneskerettighe-

der, Kirkens Korshær, Kommunernes Landsforening (KL), Lederne, Mødrehjælpen,

Red Barnet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, SAND

–

de hjem-

løses landsorganisation, Udbetaling Danmark (ATP), Aarhus Kommune og Aalborg

Kommune.

Børnerådet har sendt supplerende bemærkninger den 9. september 2024.

Følgende havde ingen bemærkninger til lovforslagets indhold:

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet og

Rigsrevisionen.

De følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne høringssvar

samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil.

For en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til de

vedlagte høringssvar.

Under hvert punkt angives bemærkninger samt Beskæftigelsesministeriets kommen-

tarer hertil. Bemærkninger er samlet, når to eller flere organisationer har afgivet

samme eller lignende bemærkninger. Hvis høringssvarene har givet anledning til

ændringer eller præciseringer i lovforslaget, er det nævnt under de respektive be-

mærkninger og kommentarer.

Generelle bemærkninger

KL er meget tilfreds med, at kontanthjælpssystemet forenkles, hvilket vil medvirke

til at sikre mere gennemskuelige regler og ydelser til gavn for både borgere og sags-

behandlere i kommunerne.

Aalborg Kommune bemærker, at der er tale om en forenkling af et meget komplekst

kontanthjælpssystem, men at det havde været mere ønskværdigt, hvis hele aktivlo-

ven blev omskrevet.

DA bemærker, at forslaget ikke konsekvent implementerer anbefalingerne fra Ydel-

seskommissionen, og at det svækker de samlede økonomiske incitamenter i kontant-

hjælpssystemet til at søge beskæftigelse.

FH er overordnet enig i hensynet til at skabe et enklere og mere gennemskueligt

regelgrundlag på kontanthjælpsområdet. FH finder det dog bekymrende, at aftalerne

ikke i højere grad sikrer et mere fornuftigt økonomisk grundlag for borgere på kon-

tanthjælp i Danmark.

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DS finder det prisværdigt, at reformen af kontanthjælpssystemet rummer en meget

tiltrængt forenkling af kontanthjælpssystemet, men udtrykker samtidigt en bekym-

ring over, at man ved en så omfattende reform ikke er kommet i mål med at sikre et

bedre økonomisk grundlag for udsatte mennesker og familier i Danmark.

Mødrehjælpen og Red Barnet finder det generelt positivt, at der sker en forenkling

af kontanthjælpssystemet. Det beklages dog, at der ikke løftes endnu flere børn ud

af fattigdom.

Røde Kors mener helt overordnet, at der er en række positive elementer i lovforsla-

get. Det gælder bl.a., at der generelt sker en forenkling af kontanthjælpssystemet, så

det bliver mere gennemskueligt for borgerne.

DH, DS, Kirkens Korshær og Aarhus Kommune støtter forslaget om afskaffelsen af

bl.a. 225-timersreglen som led i forenklingen af reglerne i kontanthjælpssystemet.

Følgende har udtrykt kritik af høringsperioden hen over sommerferien: Børnerådet,

Ankestyrelsen, DRC Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og Red Barnet.

Kommentar:

Overordnet set anerkender og roser en bred vifte af høringsparterne den betydelige

forenkling, som der foreslås af kontanthjælpssystemet. Herunder at der indføres en

enklere satsstruktur, samt at 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet afskaffes.

Der er en række bemærkninger om antallet af børn, som flyttes ud af lavindkomst

samt om det økonomiske grundlag for borgere på kontanthjælp. Beskæftigelsesmi-

nisteriet bemærker, at lovforslaget både indfører et lempeligere indkomstfradrag,

som gør det muligt for den enkelte at forbedre sin økonomiske situation ved ganske

få timers arbejde, samt skønnes at bidrage til, at flere børn løftes ud af lavind-

komst.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Ny ydelsesstruktur

1.1. Mindstesats, grundsats og forhøjet sats

Mange høringsparter (BUPL, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CABI, DS, Dan-

ske Patienter, DRC Dansk Flygtningehjælp, FH, Institut for Menneskerettigheder,

KL, Mødrehjælpen, Røde Kors, Red Barnet og Aalborg Kommune) udtrykker kritik

af mindstesatsen. Det anføres bl.a., at mindstesatsen er for lav, og der udtrykkes en

bekymring for, at børn i familier på mindstesatsen kommer til at leve i fattigdom.

Det anføres endvidere, at mindstesatsen risikerer at fastholde hovedsageligt flygt-

ninge og indvandrere på en lav ydelse i en længere periode pga. opholds- og beskæf-

tigelseskravene.

DS udtrykker bekymring for de unges forsørgelsesgrundlag. Tilsvarende er FH be-

kymret for aktivitetsparate unge under 30 år, der med de nye

regler ”vil gå drastisk

ned i ydelsesniveau”, samt at det vil få en række konsekvenser ift. uddannelse og

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

beskæftigelse. FH bemærker også, at der i disse år ses en bekymrende stigning i

antallet af unge, der ender på førtidspension

Råd for Socialt Udsatte udtrykker kritik af, at den særlige sats for kontanthjælps-

modtagere under 30 år med visse psykiske diagnoser fjernes. Rådet anbefaler, at

unge under 30 år med dokumenterede psykiske diagnoser får adgang til en forhøjet

ydelse/yderligere tillæg. Dette skal ses i sammenhæng med rådets anbefaling om, at

afklaringsretten også skal gælde for unge under 30 år, så det sikres, at ingen er på

kontanthjælp i mange år. Danske Patienter udtrykker også kritik af, at den særlige

sats for unge med visse psykiske diagnoser afskaffes med den konsekvens, at de

unge kan se frem til at gå op mod 4.000 kroner ned i ydelse om måneden.

DA mener, at den automatiske, aldersbaserede forhøjelse fra grundsats til forhøjet

sats ved det 30. år giver et incitament til langtidsledighed. DA anbefaler derfor, at

den automatiske forhøjelse af kontanthjælpssatsen ved det fyldte 30. år udgår. DA

anbefaler, at beskæftigelseskravet skærpes yderligere for at styrke borgernes incita-

ment til løbende at søge beskæftigelse. DA anbefaler, at fritidstillægget til børn lig-

ger inden for rammen på 85 pct. af overenskomstmæssig mindsteløn for at sikre øko-

nomiske incitamenter.

KL fremhæver en bekymring for, at flere borgere får svært ved at opretholde deres

bolig, samt at der kan komme flere hjemløse og udsatte boligområder på grund af

det skærpede beskæftigelseskrav. KL mener, at der er behov for at finde overgangs-

løsninger og stiller sig til rådighed for dialog med relevante ministerier.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det gældende system består af en lang række satser og særlige ordninger, som i dag

gør systemet svært at forstå for borgerne og vanskeligt at administrere for sagsbe-

handlerne i kommunerne. Det fremgår således af Aftale om Nyt kontanthjælpssystem

–

flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst, at aftalepartierne er

enige om at erstatte de nuværende ydelser i kontanthjælpssystemet med tre grund-

læggende satser: Mindstesats, grundsats og forhøjet sats, som gør det nemmere for

borgerne at gennemskue, hvad man kan modtage af hjælp. Satserne kan suppleres

af de forskellige tillæg: børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige uden

børn, særligt ungetillæg, samt midlertidigt tilpasningstillæg. Desuden indføres et

lempet indkomstfradrag, som gør det muligt for den enkelte at forbedre sin økono-

miske situation ved ganske få timers arbejde.

Beskæftigelsesministeriet henviser til, at aftalepartierne ønskede at tilgodese de

unge i kontanthjælpssystemet, der har udfordringer, som rækker ud over ledighed

–

f.eks. med psykiske eller sociale udfordringer. Derfor indføres et særligt ungetillæg.

Samtidig indføres der det midlertidige tilpasningstillæg for de unge, der allerede er

i kontanthjælpssystemet, mens

der afsættes midler til ”Flere unge skal med” og en

reserve til indsatser målrettet unge med bl.a. psykiske udfordringer. Det skal styrke

indsatsen for målgruppen.

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at aftalepartierne har ønsket at fastholde et op-

holds- og et beskæftigelseskrav for at kunne modtage de højere satser, så kontant-

hjælp ikke i sig selv bliver en selvstændig tiltrækningsfaktor for udlændinge. Mini-

steriet bemærker, at modtagere af mindstesats også kan modtage børnetillæg, tillæg

til enlige forsørgere, fritidstillæg og medicintilskud, samt at de får ret til ferie som

øvrige modtagere af kontanthjælp.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der løbende vil blive fulgt op på udvikling og

konsekvenser af aftalerne på kontanthjælpsområdet

–

heriblandt boligområdet med

fokus på udsættelser, hjemløshed, mv.

Beskæftigelsesministeriet bemærker også, at lovforslaget skønnes at bidrage til et

øget arbejdsudbuddet samt til, at flere børn løftes ud af lavindkomst.

1.2. Børnetillæg

Aalborg Kommune, Kirkens Korshær, Røde Kors og Rådet for Socialt Udsatte finder

det positivt, at der indføres børnetillæg til alle forældre i kontanthjælpssystemet.

DRC Dansk Flygtningehjælp, Mødrehjælpen og Red Barnet er ligeledes positive

over for det nye børnetillæg, men de finder ikke, at det opvejer de foreslåede lave

ydelsesniveauer, og det anføres, at tillæg burde afhænge af antal børn i familien.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale, at børne-

tillæg udbetales med samme beløb til alle forældre i kontanthjælpssystemet uaf-

hængigt af antallet af børn, som den enkelte forsørger. Denne model følger Ydelses-

kommissionens anbefalinger.

1.3. Tillæg til enlige

Ankestyrelsen bemærker, at det bør være op til kommunen, om de vil træffe en

særskilt afgørelse om enlig status efter den foreslåede § 18, stk. 4, eller om de vil

træffe denne afgørelse sammen med afgørelsen om tillæg til enlige efter de foreslå-

ede § 18, stk. 1-3.

Aalborg Kommune, DRC Dansk Flygtningehjælp, Mødrehjælpen, Red Barnet, Røde

Kors og Rådet for Socialt Udsatte, finder det positivt, at der indføres et tillæg til

enlige i kontanthjælpssystemet. Det bemærkes dog, at tillæggene ikke opvejer kon-

sekvenserne af de foreslåede ydelsesniveauer, samt at tillæg til enlig ikke-forsørger

også burde gives til modtagere af mindstesats og til modtagere af forhøjet sats.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Ankestyrelsen præ-

ciseret i bemærkningerne til den foreslåede § 18, stk. 4, at det vil være op til den

enkelte kommune at vurdere, om afgørelser om, hvorvidt personen kan anses for

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

samlevende eller enlig efter børnetilskudsloven, skal træffes som en selvstændig af-

gørelse forud for kommunens afgørelse om sats og tillæg til enlige.

Beskæftigelsesministeriet henviser til, at fordelingen af tillæg til enlige forsørgere

og enlige ikke-forsørgere fremgår af den politiske aftale.

1.4. Særligt ungetillæg

DH bemærker, at det er positivt, at der indføres et ungetillæg på mellem 1.000-2.500

kr. og et midlertidigt tilpasningstillæg, men at der samlet set er tale om en væsentlig

økonomisk forringelse netto for unge, som har helbredsudfordringer, handicap mv.

DH foreslår derfor, at det midlertidige tilpasningstillæg hæves, og at der indføres et

tillæg målrettet unge med særlige, dokumenterede helbredsmæssige udfordringer,

som rummer den eksisterende liste af psykiske diagnoser, men også inkluderer andre

diagnoser.

DA er bekymret for, at det foreslåede særlige ungetillæg vil hæmme borgerens pro-

gression mod selvforsørgelse og uddannelse på lige fod med aktivitetstillægget. DA

foreslår derfor, at adgangen til ungetillægget indsnævres, så der er mindre overlap

med målgruppen for aktivitetstillægget. Lederne stiller tilsvarende spørgsmålstegn

ved, om det særlige ungetillæg også har en fastholdende effekt.

DCR Dansk Flygtningehjælp kritiserer, at det særlige ungetillæg ikke ydes til mål-

gruppen for mindstesats og sats for hjemmeboende, som de mener, er forskelsbe-

handling.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at aftalepartierne har ønsket at tilgodese de

unge i kontanthjælpssystemet, der har udfordringer, som rækker ud over ledighed

f.eks. med psykiske eller sociale udfordringer, samtidig med at der skal være en ba-

lance i forhold til ikke at skabe barrierer for progression. Derfor indføres et særligt

ungetillæg, der er ens for alle aktivitetsparate. Samtidig bemærkes det, at aftalepar-

tierne har ønsket at fastholde et opholds- og et beskæftigelseskrav for at kunne mod-

tage de højere satser og nogle af tillæggene, så kontanthjælp ikke i sig selv bliver en

selvstændig tiltrækningsfaktor for udlændinge.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Aftale om Nyt kontanthjælpssystem

–

flere i

arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst afsætter en pulje på 150 mio. kr.

til en 3-årig,

helhedsorienteret ”Flere unge skal med-indsats” for aktivitetsparate

borgere, der modtager kontanthjælp på den foreslåede grundsats. Indsatsen skal

bygge videre

på erfaringerne fra ”Flere skal med-projekterne”, der har vist gode

resultater med at få langvarige kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet.

Derudover afsætter aftalen en reserve på samlet set knap 1 mia. kr. i perioden 2025-

2035, der skal finansiere indsatser, som kan hjælpe bl.a. udsatte unge og unge med

psykiske udfordringer.

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

1.5. Midlertidigt tilpasningstillæg

Ankestyrelsen anfører, at det bør fremgå tydeligt af reglerne eller af bemærknin-

gerne, at kommunen skal træffe afgørelse senest i juni 2027 om, at tilpasningstillæg-

get vil bortfalde. Det bør også fremgå tydeligt, at kommunen i sin afgørelse om be-

villing skal oplyse borgeren om, at tilpasningstillægget alene kan udbetales frem til

juni 2027.

DH finder det positivt, at der indføres en overgangsordning i form af et midlertidigt

tilpasningstillæg. Men dels vil det ikke kompensere fuldt ud, dels vil nye unge opleve

at få betydeligt mindre fremover og stadig have de samme udfordringer.

Flere af høringsparterne, herunder DS, Danske Patienter, DH, FH, Kirkens Korshær,

og Rådet for Socialt Udsatte, har udtrykt bekymring over sårbare unges økonomiske

grundlag

–

også selvom man midlertidigt indfører et tilpasningstillæg i to år for dem,

der går relativt meget ned i ydelsesniveau.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesminister har justeret lovforslaget i overensstemmelse med Ankestyrel-

sens bemærkninger.

F.s.v.a. høringssvarene angående ydelsesniveauet til udsatte unge henvises til be-

mærkningerne i afsnit 1.4.

2. Fritidstillæg til børn af kontanthjælpsmodtagere

BUPL, Børnesagens Fællesråd, DA, DS, DRC Dansk Flygtningehjælp, FH, Kirkens

Korshær, Mødrehjælpen, Red Barnet, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte og Aal-

borg Kommune er generelt positive over for forslaget om et fritidstillæg til børn af

kontanthjælpsmodtagere, men påpeger konkrete udfordringer ved ordningens kon-

struktion.

Børnerådet og DRC Dansk Flygtningehjælp har udtrykt en bekymring ved fritidstil-

læggets egnethed til at sikre, at børn, der vokser op i fattigdom, får retten til et fri-

tidsliv.

Børnerådet, DRC Dansk Flygtningehjælp og Mødrehjælpen er uforstående over for,

at fritidstillægget indeholder et loft på tre børn pr. familie, da de mener, at alle børn

har behov for at deltage i fritidsaktiviteter.

Børnerådet anfører i deres supplerende bemærkninger, at de administrative byrder

forbundet med fritidstillægget heller ikke bør pålægges foreningslivet. Det kan få

konsekvenser for børns fritidsliv, hvis foreninger skal bruge tid og energi på admi-

nistrative opgaver, fordi det mindsker foreningens mulighed for at fokusere på akti-

viteter, der skaber værdi for børn, som f.eks. personlig støtte, mentorordninger og

andre sociale tiltag.

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

BUPL, DS, KL, FH, Røde Kors og Mødrehjælpen udtrykker, at dokumentationskra-

vet vil blive en administrativ byrde og skabe unødvendigt bureaukrati. DS ser gerne,

at ordningen bliver administreret med tillid frem for dokumentation via kvitteringer.

FH opfordrer til lettilgængelige IT-løsninger eller et stikprøve-princip, hvor borgere

kun indsender dokumentation efter forespørgsel. KL anfører, at udvikling af IT-un-

derstøttelse til fritidstillægget vil indebære en udgift på omkring 15-20 mio. kr. de

første år, og at de årlige administrative omkostninger for kommunerne forventes at

være 30-40 mio. kr., hvilket vil udgøre cirka en tredjedel af det samlede udbetalte

beløb af fritidstillægget, som forventes at være på cirka 150 mio. kr. årligt. KL fore-

slår i stedet at indføre en tro- og love-erklæring kombineret med stikprøvekontroller.

Mødrehjælpen, Børnesagens Fællesråd og Red Barnet udtrykker bekymring for, at

de mest sårbare familier kan få svært ved at efterleve dokumentationskravene til fri-

tidstillægget, hvilket kan forhindre deres adgang til fritidstillægget.

Ankestyrelsen bemærker, at der ved tilrettelæggelsen af en eventuel selvbetjenings-

løsning bør være opmærksomhed på ressourcesvage borgeres mulighed for at be-

nytte sig af løsningen. Ankestyrelsen anfører, at det bør fremgå helt klart, at kom-

munerne har en pligt til at vejlede borgerne fyldestgørende om dokumentationskra-

vet samt, hvordan og hvornår borgeren kan få ret til genoptagelse af fritidstillægget,

hvis denne bortfalder på baggrund af manglende dokumentation. Endelig har Anke-

styrelsen påpeget et behov for yderligere præcisering i bemærkningerne af dokumen-

tationskravet og genoptagelse af retten til tillæg efter bortfald.

Børnesagens Fællesråd, DS, FH og Mødrehjælpen udtrykker en bekymring for, at

fritidstillægget er reduceret for enlige forsørgere, og mener, at dette kan forringe

disse familiers mulighed for at lade deres børn deltage i fritidsaktiviteter.

Mødrehjælpen og DRC Dansk Flygtningehjælp ønsker et større fokus på bedre vej-

ledning og støtte til udsatte målgrupper og flygtningefamilier for at sikre, at de kan

få gavn af tillægget.

DRC Dansk Flygtningehjælp er kritisk over for, at børn af forældre, der modtager

brøkpension og supplement hertil, ikke har ret til fritidstillægget. Aarhus Kommune

bemærker i deres høringssvar, at de er i tvivl om, hvorfor brøkpensionister eventuelt

ikke anses som værende både pensionister og kontanthjælpsmodtagere i forhold til

at være berettiget til fritidstillægget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Der er udbredt støtte i høringssvarene til forslaget om et fritidstillæg til børn af kon-

tanthjælpsmodtagere men bekymring for dokumentationskravet.

Det fremgår af den politiske aftale, at fritidstillægget vil blive udbetalt sammen med

kontanthjælpen, og at forældrene vil skulle dokumentere, at der bruges penge på

barnets fritidsliv. Intentionen med dokumentationskravet er at understøtte, at pen-

gene rent faktisk kommer barnet til gode. For at gøre det så nemt som muligt for

børnefamilierne, samt for at lette administrationen i kommunerne, vil forældrene

imidlertid ikke skulle indsende dokumentation for hele fritidstillægget men kun for

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

anvendelsen af en tredjedel af fritidstillægget hver tredje måned. Hvis forældrene

ikke leverer dokumentationen, så stopper udbetalingen.

Beskæftigelsesministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret yderligere

om dokumentationskrav og genoptagelse på baggrund af Ankestyrelsens hørings-

svar.

I forhold til bekymringen om ordningens egnethed til at sikre børns fritidsliv m.m.

skal Beskæftigelsesministeriet henvise til, at der er afsat en pulje på 5,9 millioner kr.

i 2025 og herefter 11,7 millioner kr. årligt med det formål at skabe følgeordninger,

hvor børn i udsatte positioner hjælpes i gang med fritidsaktiviteter af frivillige. Pul-

jen kan søges af civilsamfundsorganisationer med henblik på at etablere og under-

støtte følgeordninger. Følgeordningerne skal understøtte, at personer, der har ret til

et fritidstillæg for et hjemmeboende barn, vil kunne få hjælp, hvis barnet ønsker at

deltage i en fritidsaktivitet og har behov for at blive hjulpet i gang. Selvom børnefa-

milierne får et fritidstillæg til børnenes fritidsaktiviteter, vil vejen til fodboldklubben

eller spejderforeningen være længere for nogle familier end for andre. Puljen til

følgeordninger bliver udmøntet parallelt med lovforslaget.

Fritidstillægget er omfattet af kommunernes almindelige og generelle vejlednings-

forpligtelse om hjælp til forsørgelse. Som en del af vejledningen om fritidstillægget

over for personer i målgruppen for et fritidstillæg kan kommunen oplyse om eventu-

elle følgeordninger til fritidsaktiviteter i kommunen og informere om, hvor en mod-

tager af fritidstillægget vil kunne få mere viden om eventuelle følgeordninger til

børns fritidsaktiviteter i kommunen, såfremt der er etableret sådanne følgeordninger

i kommunen. Vejledningen om følgeordninger skal ses i sammenhæng med initiativet

i den politiske aftale om en pulje til følgeordninger til børns deltagelse i fritidsakti-

viteter.

Det fremgår af den politisk aftale, at aftalepartierne er enige om, at fritidstillægget

til enlige forsørgere skal reduceres. Der henvises til, at enlige forsørgere allerede i

dag har mulighed for at modtage børnetilskud, som kan dække nogle af de samme

udgifter som fritidstillægget.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af bemærkninger om brøkpensionister

præciseret bemærkningerne i lovforslaget, således at det tydeligt fremgår, at fritids-

tillægget er målrettet børn i kontanthjælpssystemet. Brøkpensionisters hovedydelse

er pension og ikke kontanthjælp, uanset at denne personkreds skal opfylde betingel-

serne i kontanthjælpssystemet og dermed også er omfattet af beregningsreglerne,

herunder reglerne for ægtefælleberegning.

Beskæftigelsesministeriet skal i øvrigt henvise til, at aftalepartierne er enige om, at

fritidstillægget skal evalueres.

3. Lempeligere fradrag for arbejdsindkomster

Aalborg Kommune bemærker, at det lempeligere indkomstfradrag er et godt initia-

tiv, som vil højne borgernes motivation til at tage ordinære timer. Aalborg Kommu-

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ner anfører dog, at det bør gøres mere tydeligt, hvorledes indkomstloftet skal fortol-

kes og praktiseres i kommunerne. Aalborg Kommune ser med bekymring på, at der

ikke er mulighed for at tage hensyn til indkomstfradraget ved ansøgning om kontant-

hjælp. Dette risikerer at indebære en forskelsbehandling af personer, der f.eks. har

arbejde inden for lavtlønsområdet. Derudover fremfører Aalborg Kommune en for-

ventning om, at der skal foretages vurderinger og afgørelser om ophør af hjælpen,

hvis det vurderes, at borgere, der allerede modtager kontanthjælp, indretter sig på at

modtage kontanthjælp samtidig med ordinære timer, der nogenlunde svarer til fribe-

løbet. Det forudses, at der kan opstå merarbejde for rådgiverne, da der samtidig skal

foretages rådighedsvurderinger for disse borgere. Aalborg Kommune ønsker på den

baggrund, at der bliver taget stilling til, hvordan denne kontrol kan foregå i kommu-

nerne; hvornår er der tale om, at en borger og evt. ægtefælle indretter sig på kontant-

hjælp og deltidsarbejde.

Aarhus Kommune opfordrer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til at illu-

strere et eksempel på, hvor fribeløbet og procentfradraget kan anvendes for personer,

der allerede modtager hjælp i kontanthjælpssystem, idet der er tale om ny praksis.

Videre foreslår Aarhus Kommune, at teksten suppleres af vejledende eksempler, som

giver en pejling om, hvordan ”fast gennem længere tid” skal forstås, når et ægtepar

har indrettet sig fast på at modtage kontanthjælp med arbejdsindkomster fra deltids-

arbejde, og kommunen skal træffe afgørelse om ophør af hjælpen. Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering opfordres også til at angive hjemlen for ophør af hjæl-

pen.

DA bifalder, at der i lovforslaget indføres en mere lempelig modregning af arbejds-

indkomst, samt at evalueringen af det nye kontanthjælpssystem bl.a. skal fokusere

på det lempeligere indkomstfradrag.

DRC Dansk Flygtningehjælp er meget positive overfor, at der indføres et mere lem-

peligt fradrag for arbejdsindkomst særligt for personer, som modtager mindstesats

og grundsats. DRC Dansk Flygtningehjælp mener dog, at hvis man vælger at bibe-

holde en særlig lav sats som mindstesatsen, så bør personer omfattet af mindstesatsen

have mulighed for at få et højere fribeløb i forhold til arbejdsindtægter end personer

på grundsatsen.

KL bemærker, at der ikke tages hensyn til indkomstfradrag for førstegangsansøgere

og ansøgere, der har været ude af hjælpen i 3 måneder. KL foreslår, at KL og Sty-

relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indleder drøftelser, der skal sikre, at for-

muleringen om førstegangsansøgning m.m. er tilstrækkelig præcis til, at den ikke får

uhensigtsmæssige og utilsigtede konsekvenser for kommunernes tilrettelæggelse af

sagsgangene på kontanthjælpsområdet.

Mødrehjælpen er positive over, at der indføres lempeligere indkomstfradrag. Mød-

rehjælpen mener dog også, at der er afgørende, at familier på kontanthjælp hjælpes

med en helhedsorienteret indsats.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af KL’s bemærkninger justeret lovteksten

i forslaget til § 31, stk. 8, således, at en borger betragtes som nyansøger efter 2

måneder uden hjælp. Beskæftigelsesministeriet har endvidere præciseret bemærk-

ningerne i lovforslaget for så vidt angår denne del.

Videre har ministeriet præciseret bemærkningerne, så det tydeligt fremgår, hvordan

det skal forstås, når et ægtepar har indrettet sig fast på at modtage kontanthjælp

med arbejdsindkomster fra deltidsarbejde, og kommunen skal træffe afgørelse om

ophør af hjælpen. Processen - med kommunens rådighedsafprøvning med tilbud og

sanktioner, hvis personen udebliver/afviser tilbud, brug af den skærpede rådigheds-

sanktion i § 40 a i lov om aktiv socialpolitik og for til sidst at træffe afgørelse om at

lukke sagen - er nu beskrevet grundigere i lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet skal videre henvise til, at det fremgår af den politiske af-

tale, at det lempeligere indkomstfradrag skal evalueres.

4. Et nyt og enkelt boligstøtteloft

Ankestyrelsen bemærker, at reglerne om boligstøtteloftet med fordel i stedet kan

indsættes i lov om individuel boligstøtte, da det er Udbetaling Danmark, der vareta-

ger beregningen af nedsættelsen af boligstøtten, og kommunen alene har en vejled-

ningsforpligtigelse.

Udbetaling Danmark bemærker, at boligstøtteloftet udgør en væsentlig forenkling af

reglerne ved, at der alene er ét boligstøtteloft for alle, der er omfattet, modsat 29

forskellige lofter i kontanthjælpsloftet. Udbetaling Danmark påpeger endvidere, at

efter reglerne i boligstøtteloven skal der løbende ske omberegning af boligstøtten i

en række tilfælde. Det vurderes at kunne være hensigtsmæssigt, hvis der fremgår en

bestemmelse til boligstøtteloftet om, at der skal ske en beregning af nedsættelsen

som følge af boligstøtteloftet, når boligstøtten ændres. I forhold til partshøring be-

mærker Udbetaling Danmark, at de ikke finder, at der vil være værdi i, at Udbetaling

Danmark foretager partshøring af en boligstøttemodtager i husstanden, der ikke er

ægtefælle til en kontanthjælpsmodtager omfattet af boligstøtteloftet. Udbetaling

Danmark foreslår i den forbindelse, at man indfører en genoptagelsesadgang for bo-

ligstøttemodtageren.

DS bemærker, at der med lovforslaget sker en forenkling, da bl.a. kontanthjælpslof-

tet afskaffes. DS er dog generelt bekymrede for udfordringerne med at kunne betale

basale fornødenheder.

KL bemærker, at de er meget tilfredse med, at kontanthjælpssystemet forenkles, da

lovforslaget bl.a. indebærer en afskaffelse af en række komplekse og administrativt

tunge regler, fx kontanthjælpsloftet. KL ærgrer sig dog over, at der ikke er en enkel

måde at administrere det nye boligstøtteloft på.

Mødrehjælpen og Red Barnet bemærker, at det er positivt, at kontanthjælpsloftet af-

skaffes, men er bekymrede for det nye boligstøtteloft. Mødrehjælpen er bekymrede

over, om boligstøtteloftet vil betyde en nedgang i støtte til boligudgifter, særligt når

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

muligheden for at få tildelt særlig støtte omlægges. Red Barnet er bekymrede over,

om der er risiko for, at børnefamilier vil skulle fraflytte deres bolig.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Høringssvarene er generelt positive ift. afskaffelsen af kontanthjælpsloftet, der af

flere betragtes som administrativt tungt.

Boligstøtteloftet vil alene indeholde ét loft med en fast grænse på 350 kr. og vil kun

omfatte samlevende og gifte, der kommer til at modtage den foreslåede forhøjede

sats i kontanthjælpssystemet.

Beskæftigelsesministeriet har ændret lovforslaget på baggrund af Udbetaling Dan-

marks bemærkninger, så det fremgår, at Udbetaling Danmark skal foretage en æn-

dret beregning af nedsættelsen af boligstøtten, hvis boligstøtten ændres som følge af

øvrige ændringer i husstandens forhold. Beskæftigelsesministeriet kan desuden til-

slutte sig Udbetaling Danmarks bemærkninger om, at det vil være uproblematisk

ikke at foretage partshøring af boligstøttemodtager ifm. nedsættelsen af boligstøtten

som følge af boligstøtteloftet. Beskæftigelsesministeriet har på den baggrund indsat

en bestemmelse i lovforslaget, der giver Udbetaling Danmark mulighed for at und-

lade at foretage partshøring af den person, der får boligstøtten udbetalt i en husstand

med et husstandsmedlem, der får boligstøtten nedsat som følge af boligstøtteloftet,

ifm. nedsættelsen af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet. Udbetaling Danmark

vil samtidig med nedsættelsen af boligstøtten skulle gøre boligstøttemodtageren be-

kendt med adgangen til at få sagen genoptaget.

5. De højere formuegrænser

DS og Danske Patienter støtter forslaget om ændring af formuegrænsen. Danske

Patienter er positive over, at formuegrænserne for både enlige og par ændres fra

henholdsvis 10.000 til 15.000 og 20.000 til 30.000 kr.

KL foreslår, at der ved reguleringen af de højere beløbsgrænser for formue afrun-

des til mere runde beløb end nærmeste hele krone. KL bemærker i den forbindelse,

at vurderingen af en borgers formue ofte sker på baggrund af mere overordnede

værdiansættelser.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af KL’s bemærkninger justeret lovforsla-

get således, at de foreslåede nye formuegrænser ved den årlige regulering afrundes

til nærmeste beløb deleligt med 100.

6. Obligatoriske arbejdsgiverbetalte pensionsordninger

DS og Lederne kan tilslutte sig forslaget om ændret formue- og kapitalregulering.

Forsikring & Pension støtter, at kravet om tvangshævning af arbejdsmarkedspension

ophæves, og foreslår, at stoppet for tvangshævning udvides til at omfatte tidligere

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

selvstændige. Forsikring & Pension bemærker, at begrebet

”arbejdsgiverbetalt pen-

sionsordning” er uklart og kan

skabe udfordringer for kommunernes og pensionssel-

skabernes administration af bestemmelsen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af bemærkningerne fra Forsikring &

Pension præciseret lovforslagets § 14, stk. 5, således at det nu fremgår, at den om-

handler obligatoriske pensionsordninger. Beskæftigelsesministeriet har endvidere

justeret bestemmelsens ordlyd, så det ikke længere fremgår, at der skal være tale om

pensionsordninger med tilbagekøbsret. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at

pensionsordninger uden tilbagekøbsret heller ikke efter de gældende regler har be-

tydning for retten til kontanthjælp.

7. Ensartede ferierettigheder

DS, DCR Dansk Flygtningehjælp, Lederne, Mødrehjælpen, Røde Kors, Red Barnet

og Aalborg Kommune er meget positive over forslaget om ensartede ferierettigheder

til alle, herunder til personer, der modtager mindstesats. Aalborg Kommune bemær-

ker yderligere, at det er meget glædeligt, at der bliver mulighed for supplerende kon-

tanthjælp til feriegodtgørelse, når borger har få ordinære timer.

Mødrehjælpen bemærker, at det er ærgerligt, at retten til ferie for kontanthjælpsmod-

tagere på mindstesats først træder i kraft, når de har modtaget kontanthjælp i 12 må-

neder.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet skal i forhold til Mødrehjælpens høringssvar bemærke, at

kravet om at der først er ret til ferie, når personer på mindstesatsen har modtaget

hjælp i 12 måneder, gælder for alle personer, der modtager kontanthjælp.

8. Medicintilskud

BUPL, DH, Danske Patienter, DRC Dansk Flygtningehjælp, FH, Mødrehjælpen,

Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND

–

de hjemløses landsorganisation og

Aalborg Kommune støtter op om forslaget om medicintilskud.

BUPL, Danske Patienter, FH, Mødrehjælpen og Aalborg Kommune foreslår dertil,

at retten til dækning af medicin skal gælde med det samme. DH ser

gerne, at ”anci-

ennitetskravet” på 12 måneder for voksne

sænkes til 6 måneder. DRC Dansk Flygt-

ningehjælp foreslår, at personer på mindstesats skal have retten fra første dag og ikke

først efter at have modtaget kontanthjælp i 12 måneder ud af de seneste 18 måneder.

DRC Dansk Flygtningehjælp henviser til, at personer omfattet af mindstesatsen ty-

pisk vil have svært ved at betale helbredsmæssigt velbegrundet medicin på så lav en

ydelse de første 12 måneder. Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at dækningen opnås

allerede efter tre måneder.

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DS bemærker, at forslaget om medicintilskud også bør omfatte unge 18-29-årige, og

at ordningen for de unge ikke skal være betinget af, at den unge har modtaget kon-

tanthjælp.

Aalborg Kommune forudser flere administrative opgaver i kommunerne, da bor-

gerne alligevel vil henvende sig til kommunerne med brug for hjælp til at gennem-

skue, hvordan de skal søge om enkelttilskud mv.

Apotekerforeningen bemærker, at indførelsen af retten til medicinhjælp kræver til-

pasning af den eksisterende samarbejdsaftale mellem Apotekerforeningen og KL og

tekniske tilpasninger i apotekersystemet. Apotekerforeningen bemærker endvidere,

at i den foreslåede formulering af § 82 b, stk. 4, bør ”Apoteket” ændres til ”Det

Centrale Tilskudsregister”.

Danske Patienter bemærker med henvisning til forslaget om, at kommunen uden

samtykke skal kunne videregive oplysninger til apoteket, at dataudvekslingen mel-

lem kommunen og apotek skal ske på en forsvarlig måde. Danske Patienter bemær-

ker videre, at borgeren /forælderen skal orienteres om, at der er givet en medicinbe-

villing.

Datatilsynet bemærker, at behandling af oplysninger om borgernes forsørgelses-

grundlag ikke er nødvendigt for apotekernes håndtering og salg af medicin.

Ankestyrelsen bemærker, at det bør overvejes at præcisere, at udgifter til ikke-til-

skudsberettiget medicin, uanset retten til tilskud efter den foreslåede § 82 b er ind-

trådt, kan dækkes efter bestemmelsen i § 82, når betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Ankestyrelsen henviser endvidere til, at der kan være en udfordring i samspillet mel-

lem den foreslåede ret til hjælp til medicin og reglerne i serviceloven om dækning af

merudgifter.

Ankestyrelsen, FH, Red Barnet og Mødrehjælpen er kritiske overfor, at der kun kan

ydes tilskud svarende til prisen på det billigste lægemiddel. FH foreslår en dispensa-

tionsmulighed, hvis der er lægefaglige årsager til, at recepten dækker et dyrere præ-

parat.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget om medicintilskud er udformet i

overensstemmelse med den politiske aftale, hvoraf det fremgår, at tilskuddet gives til

borgere, som har været i kontanthjælpssystemet i mindst 12 måneder inden for de

seneste 18 måneder. Det er ikke en betingelse for retten til tilskud, at personen er

fyldt 18 år. Det er alene en betingelse, at personen har modtaget kontanthjælp efter

§ 16. Kontanthjælp efter § 16 dækker både mindstesats, grundsats, forhøjet sats og

sats for hjemmeboende. Kommunen vil skulle orientere borgeren om retten til tilskud

til medicin.

Tilskuddet dækker den del af udgiften til tilskudsberettiget medicin, som der ikke

ydes tilskud til efter sundhedsloven. I forhold til bemærkningerne fra FH og Mødre-

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

hjælpen, herunder FH’s forslag om en dispensationsordning, bemærkes, at det for-

udsættes, at lægen vil søge om individuelt tilskud, hvis lægen angiver, at der ikke kan

ske substitution, og dette lægemiddel ikke er det billigste.

Beskæftigelsesministeriet bemærker videre, at det fortsat vil være muligt at søge om

hjælp til medicinudgifter efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik og § 36 i integrati-

onsloven, selvom personen ikke har modtaget kontanthjælp i 12 måneder. Den fore-

slåede § 82 b er således et supplement til den gældende § 82.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til høringssvaret fra Apotekerforenin-

gen, at oplysningen fra kommunen om en persons ret til medicintilskud rettelig skal

gives til CTR og ikke til apoteket. Beskæftigelsesministeriet har rettet fejlen i lov-

forslaget. Apotekerforeningens bemærkninger har endvidere givet anledning til en

række præciseringer i bemærkningerne til lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af Ankestyrelsens bemærkningerne præ-

ciseret samspillet og sammenhængen mellem den gældende § 82 og den foreslåede

§ 82 b.

I forhold til den foreslåede bestemmelses samspil med reglerne om dækning af nød-

vendige merudgifter i serviceloven kan Beskæftigelsesministeriet oplyse, at ministe-

riet er opmærksomt på problematikken, og at der har været en dialog med Social-

og Boligministeriet herom.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til Datatilsynets bemærkning, at apo-

teket alene vil kunne se, at den pågældende person har ret til tilskud. Bestemmelserne

om videregivelse af oplysninger og apotekets afregning med kommunen er i øvrigt

blevet justeret efter dialog med Justitsministeriets persondatabeskyttelseskontor.

9. Afklaring

DRC Dansk Flygtningehjælp, DH, DS, FH, Kirkens Korshær, Røde Kors, Rådet for

Socialt Udsatte og SAND

–

de hjemløses landsorganisation støtter som udgangs-

punkt op om forslaget om afklaring af aktivitetsparate borgere.

DH, CABI, DS, FH og Rådet for Socialt Udsatte bemærker dog bl.a., at afklaringen

bør være årlig og ikke hvert andet år. FH påpeger endvidere, at den første afklaring

bør ske hurtigst muligt og ikke først efter to år.

DS bemærker videre, at det er vigtigt, at den plan, som kommunen udarbejder for

personer, der ikke er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,

får karakter af en afgørelse, som borgeren kan påklage, samt at

”afklaringsgarantien”

registreres. DS mener endvidere, at det bl.a. er vigtigt, at de medarbejdere, der arbej-

der med

”afklaringsgarantien”,

er uddannet socialrådgivere/socialformidlere.

DH foreslår derudover, at ordningen yderligere justeres, så den bl.a. indeholder en

ret for borgeren til at søge ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller revalidering

”på det foreliggende grundlag” og

henviser til, at den afklaringsret, som var en del

af den nu bortfaldne aftale om kontanthjælpssystemet (2022), som blev indgået før

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

folketingsvalget i 2022, bl.a. bestod af en løbende årlig genvurdering af borgerens

sag og en ret for borgeren til at søge om ressourceforløb eller fleksjob på det fore-

liggende grundlag.

Lederne bemærker, at det er bekymrende, at afklaringsretten vil føre til, at endnu

flere tilkendes førtidspension, jf. bemærkningerne i lovforslaget om at retten til af-

klaring skønnes at føre til merudgifter til førtidspension, da det er en uheldig udvik-

ling set i lyset af, at tilgangen til førtidspension i forvejen er rekordhøj.

Rådet for Socialt Udsatte bemærker videre bl.a., at afklaringsretten skal følges af

mulighed for en helhedsorienteret indsats, så der i genvurderingen inddrages rele-

vante fagligheder, og at der sikres opfølgning på kommunernes pligt til genvurde-

ring.

DH, FH og Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at afklaringsretten også skal gælde for

kontanthjælpsmodtagere under 30 år.

KL bemærker, at forslaget om en afklaringsret overlapper med anbefalingen fra ek-

spertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats om, at borgere længere væk fra

arbejdsmarkedet får en fremdriftsgaranti. KL foreslår, at regeringen i de fremadret-

tede overvejelser vedrørende ekspertgruppens anbefalinger erstatter afklaringsretten

med en frisættelse af beskæftigelsesindsatsen, hvor borgere længere fra arbejdsmar-

kedet får en fremdriftsgaranti, jf. ekspertgruppens anbefalinger.

DRC Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og Rådet for Socialt Udsatte finder, at ak-

tivitetsparate integrationsborgere omfattet af integrationslovens regler skal omfattes

af afklaringsretten. DRC Dansk Flygtningehjælp er uforstående og kritisk over, at

integrationsborgere omfattet af integrationsloven ikke er omfattet af forslaget, og

henviser bl.a. til, at disse mennesker ofte har betydelige helbredsmæssige udfordrin-

ger, traumer og sociale problemer, og at det er deres erfaring, at der ikke i praksis er

et løbende fokus på at afklare situationen for udlændinge i program under integrati-

onsloven i alle kommuner. Røde Kors henviser bl.a. til, at de indsatser, der er under

selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet i dag, ikke kan sammenlignes med en

egentlig afklaringsret.

FSR - danske revisorer, Rådet for Socialt Udsatte og SAND

–

de hjemløses landsor-

ganisation bemærker, at afklaringsretten bør beskrives tydeligere. FSR - danske re-

visorer finder, at det bør fremgå, hvilke værktøjer kommunerne skal anvende i vur-

deringen af, hvilken indsats, der kan/skal iværksættes for personen. Rådet for Socialt

Udsatte henviser bl.a. til, at der bør udarbejdes nationale retningslinjer for indhold

og rammer for afklaringen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om Nyt kontanthjælps-

system

–

flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst, at der indføres

”en

afklaringsret for alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år, når

de har været i kontanthjælpssystemet i to år”, og

at ”afklaringsretten vil gælde for

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

borgere fyldt 30 år, som ikke er omfattet af reglerne om selvforsørgelses- og hjem-

rejseprogrammet efter integrationsloven.”

I forhold til bemærkningerne om, at afklaringen bør være årlig og ikke hvert andet

år, bemærker Beskæftigelsesministeriet derudover, at det nye tiltag om afklaring skal

gælde ved siden af de krav, der allerede gælder i dag i forhold til kommunernes

behandling af sager, dvs. forvaltningsretten, retssikkerhedsloven, almindelige rets-

grundsætninger og god forvaltningsskik samt den løbende opfølgningsforpligtelse,

der følger af § 10 i lov om aktiv socialpolitik, der ikke alene vedrører økonomisk

opfølgning.

Beskæftigelsesministeriet bemærker ift. bemærkningen fra Lederne om, at flere vil

komme på førtidspension, at der ikke er ændret på tilkendelseskriterierne ift. førtids-

pension, men at nyt tiltag om afklaring skønnes at medføre, at flere vil blive tilkendt

førtidspension tidligere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i forhold til bemærkningerne fra

Dansk Flygtningehjælp, Rådet for Socialt Udsatte og Røde Kors, at baggrunden for,

at borgere omfattet af reglerne om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet efter

integrationsloven ikke er omfattet af det nye tiltag om afklaring er, at der i forvejen

er løbende fokus på at afklare situationen for udlændinge i program efter integrati-

onsloven, hvorfor der ikke vurderes behov for en supplerende afklaring for denne

gruppe.

For så vidt angår Dansk Flygtningehjælps bemærkning om at have set flere eksem-

pler på, at udlændinge ikke modtager bl.a. en helbredsmæssig vurdering, bemærker

Udlændinge- og Integrationsministeriet, at kommunalbestyrelsen alene skal tilbyde

en flygtning, som visiteres til kommunen, en helbredsmæssig vurdering, hvis der efter

en konkret vurdering skønnes at være behov for en nærmere afdækning af den på-

gældendes fysiske og psykiske helbredsforhold. Kvoteflygtninge skal dog imidlertid

altid tilbydes en helbredsmæssig vurdering.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i tilknytning til ovenstående, at

kommunen ligesom ved tilrettelæggelsen af den eksisterende beskæftigelsesindsats

over for en ledig borger altid skal foretage en individuel vurdering af den enkeltes

forudsætninger og behov, og at arbejdspligtens indhold og omfang ligeledes vil blive

afstemt med disse.

I forhold til bemærkningerne om beskrivelsen og tilrettelæggelsen af det nye tiltag

om afklaring, herunder at det bør være uddannede socialrådgivere/socialformidlere,

som arbejder med afklaring, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at der ikke med

lovforslaget sættes rammer for, hvordan kommunerne organiserer sig eller løser op-

gaven. Det vil således være op til den enkelte kommune at tilrettelægge afklaringen,

herunder inddragelsen af andre fagligheder. Kommunen skal i den forbindelse tage

stilling til, hvilke konkrete indsatser, der vil kunne iværksættes for at understøtte, at

personen bliver en del af arbejdsmarkedet.

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

I forhold til bemærkningerne om, at det nye tiltag om afklaring overlapper med an-

befalingen om en fremdriftsgaranti fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigel-

sesindsats bemærker Beskæftigelsesministeriet, at regeringen lige nu overvejer ek-

spertgruppens anbefalinger, og at en fremdriftsgaranti ligger uden for dette lov-

forslag.

10. Afskaffelse af særlig støtte for kontanthjælpsmodtagere

Aalborg Kommune bemærker, at det er bekymrende, at særlig støtte fjernes for bor-

gere på kontanthjælp, samt at det risikerer at medføre, at flere borgere bliver sat ud

af deres bolig.

DH bemærker, at flere af deres medlemsorganisationer er bekymrede for afskaffel-

sen af den særlige støtte efter § 34 for modtagere af uddannelses- og kontanthjælp.

DH foreslår, at effekterne undersøges nærmere og at det sikres, at ændringerne ikke

forringer levevilkårene for borgere med handicap.

DS vil følge konsekvenserne af, at der ikke længere kan ydes særlig støtte til kon-

tanthjælpsmodtagere, herunder også modtagere af de laveste ydelser med fokus på,

at borgere kan opleve udfordringer med at kunne betale basale fornødenheder.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem

–

flere i arbejde, enklere regler og færre børn i

lavindkomst tager udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger. Det fremgår

derfor af den politiske aftale, at aftalepartierne vil afskaffe en række særordninger

og tillæg, som i dag gør kontanthjælpssystemet svært at navigere i. I tråd med Ydel-

seskommissionens anbefalinger afskaffes bl.a. kontanthjælpsloftet, 225-timers reg-

len og særlig støtte. Afskaffelsen af disse særordninger og tillæg tager udgangspunkt

i, at der er indført en ny og enklere satsstruktur.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det også fremgår af den politiske aftale, at

ét af hovedformålene med det nye kontanthjælpssystem er, at der skal være en tydelig

økonomisk gevinst ved at tage et arbejde på lavtlønsområdet. Samtidig fremgår det

af den politiske aftale, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde i småjobs ved

siden af kontanthjælpen, og derfor foreslås det at indføre et nyt og lempeligere ind-

komstfradrag. Det nye indkomstfradrag vil betyde, at kontanthjælpsmodtagere og en

evt. ægtefælle, der modtager den foreslåede mindstesats eller den foreslåede grund-

sats, får et fribeløb på 5.000 kr. om måneden. Kontanthjælpsmodtagere, der modta-

ger den foreslåede forhøjede sats, vil få et fribeløb på 2.500 kr. om måneden. Det

skal understøtte, at borgerne kan øge deres levestandard ved få timers arbejde.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at det også foreslås at indføre et nyt

særligt ungetillæg og et nyt tilskud som skal dække hele egenbetalingen på medicin,

der er tilskudsberettiget efter sundhedsloven. Der afsættes også en pulje på 150 mio.

kr. til en 3-årig, helhedsorienteret

”Flere unge skal med-indsats” og en reserve på

samlet set knap 1 mia. kr. i perioden 2025-2035, som bl.a. skal hjælpe udsatte unge

og unge med psykiske udfordringer.

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at med ophævelsen af kontanthjælps-

loftet vil der igen kunne udbetales boligstøtte efter reglerne i boligstøtteloven, bort-

set fra boligstøtte til de gifte og samlevende kontanthjælpsmodtagere, der modtager

forhøjet sats og dermed bliver omfattet af det nye boligstøtteloft.

Beskæftigelsesministeriet bemærker også, at lovforslaget skønnes at bidrage til at

øge arbejdsudbuddet, samt til at flere børn løftes ud af lavindkomst.

11. Ophævelse af § 27 om hjælp til personer, som ikke kan få social pension på

grund af betingelserne om optjening

Aalborg Kommune ønsker en uddybning af, hvordan kommunen skal fortolke be-

mærkningerne til denne persongruppe. Er hensigten, at borgerne, som når folkepen-

sionsalderen ikke skal opfylde beskæftigelseskravet og dermed, når de opfylder op-

holdskravet vil blive flyttet fra mindstesats til forhøjet sats? Er hensigten således, at

det kun er borgere, der har nået efterlønsalderen, der skal opfylde beskæftigelseskra-

vet?

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at den personkreds, som har nået efterlønsal-

deren og ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, vil også

skulle opfylde opholds- og beskæftigelseskravene for at blive omfattet af den særlige

kontanthjælpssats efter den gældende regel i § 27 i lov om aktiv socialpolitik. Hen-

visningen i den gældende § 27 til § 11, stk. 3 og 8, jf. dog § 11, stk. 10, 2 pkt., betyder,

at når disse personer når folkepensionsalderen, skal de ikke længere opfylde beskæf-

tigelseskravet.

Efter lovforslagets indhold vil denne personkreds komme til modtage mindstesats,

grundsats eller forhøjet sats. Satsen vil afhænge af, om den enkelte opfylder opholds-

og beskæftigelseskravene. Det skal særligt bemærkes, at lovens § 11, stk. 10, 2. pkt.,

ikke ændres med lovforslaget. Således skal personer, der har nået folkepensionsal-

deren, jf. lov om social pension, ikke opfylde kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse

her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. Det betyder, at en person,

der opfylder opholdskravet, men ikke beskæftigelseskravet, vil få forhøjet sats, når

personen når folkepensionsalderen.

12. Mundtlig vejledning og sygemelding

KL ser positivt på ophævelsen af kravet om mundtligt vejledning, om registrering af

jobsøgning og ændring af reglerne om sygemelding for modtagere af kontanthjælp

og ressourceforløbsydelse, så kommunerne får frihed til at bestemme, om sygemel-

ding skal ske til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren.

Aarhus Kommune bemærker, at det er positivt, at lovforslaget indeholder et forslag

om ændring af reglen om sygemelding, så kommunerne får frihed til at bestemme,

om den enkelte person skal sygemelde sig til jobcenteret eller tilbudsstedet. Aarhus

Kommune foreslår, at det tilføjes i lovforslaget, at kommunerne også får hjemmel til

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

at punktsanktionere borgere for uden rimelig grund at undlade at meddele sygdom

til en (almindelig) jobsamtale.

SAND

–

de hjemløses landsorganisation bemærker, at det er vigtigt, at det meldes

meget klart ud, hvem der skal have information om sygemelding, og at den holdes

kontinuerligt og konsistent på en kommune til kommune-basis.

Ankestyrelsen bemærker til lovforslagets § 1, nr. 24, at det fremgår af side 213 næst-

sidste afsnit: ”Det fremgår af § 35, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at en person,

som er syg, skal meddele sygdom på den måde, som jobcenteret har angivet, når den

pågældende skal møde i tilbud, møde til samtale eller møde på jobcenteret. Efter den

gældende § 39, stk. 1, nr. 4, skal hjælpen nedsættes, hvis personen har undladt at

give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller

arbejdsgiveren.”

Ankestyrelsen be-

mærker videre, at "der ikke kan sanktioneres for manglende sygemelding efter § 35,

stk. 8. Efter § 39, stk. 1, nr. 4, i aktivloven kan der alene sanktioneres for manglende

sygemelding i tilfælde af, at en borger undlader at give meddelelse til jobcenteret

eller arbejdsgiveren om sygdom i de tilfælde, der er nævnt i bestemmelsen. Jobsam-

tale i jobcenteret er ikke nævnt. Der er således ikke hjemmel til at sanktionere en

borger, der udebliver fra en jobsamtale uden at meddele sygdom. Ankestyrelsen op-

lever i deres sagsbehandling, at nogle kommuner fejlagtigt sanktionerer borgere for

manglende sygemelding fra en jobsamtale, under henvisning til § 35, stk. 8. Med den

nuværende formulering i lovforslaget kan der opstå tvivl om, hvorvidt der kan sank-

tioneres for manglende sygemelding fra jobsamtale. Det vil derfor være hensigts-

mæssigt, hvis afsnittet bliver omformuleret, således at der ikke er tvivl om, i hvilke

situationer der kan sanktioneres for manglende sygemelding.”

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Bemærkningerne fra KL og Aarhus Kommune tages til efterretning. Det skal bemær-

kes, at det ikke har været en del af den politiske aftale at udvide området vedrørende

sanktioner for manglende sygemelding til også at omfattet jobsamtaler, hvorfor der

ikke sker ændringer i lovforslaget vedrørende dette.

I forhold til bemærkningen fra SAND

–

de hjemløses landsorganisation skal mini-

steriet bemærke, at den enkelte kommune selv kan beslutte, hvortil sygemelding skal

ske. Men det skal fremgå klart for borgeren, om sygemeldingen skal ske til jobcen-

teret eller tilbudsstedet.

Beskæftigelsesministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkningerne på baggrund af

Ankestyrelsens bemærkninger.

13. Forhåndsgodkendelse ved tandtilskud

Danske Patienter og SAND

–

de hjemløses landsorganisation bakker op om den fo-

reslåede § 82 a, stk. 6, hvormed det er tydeliggjort, at kommunen under særlige for-

udsætninger yder tilskud til tandbehandling, hvor udgiften i forbindelse med tand-

behandling overstiger 10.000 kr., selvom prisoverslaget, som borgeren har indhen-

tet, var på maksimalt 10.000 kr.

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at ændringen er foreslået med henblik på at

løse et praktisk problem, som betyder, at borgerne risikerer at komme i klemme.

14. Diverse øvrige bemærkninger

Ankestyrelsen bemærker til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 24,

at der påtænkes ændringer til bl.a. § 13, stk. 9, i lov om aktiv social politik.

Ændringerne er foreslået i lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældre-

ansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, med far

som retlig far forældrefremmedgørelse, forenkling af familiedannelse ved voksen-

adoption m.v.), hvorved der påtænkes konsekvensændringer af bl.a. § 13, stk. 9, i

lov om aktiv socialpolitik. Modtagere af kontanthjælp fritages for at stå til rådighed

i perioder, hvor pågældende har ret til fravær efter de forslåede bestemmelser i §§ 8

a og 8 b i det omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig

efter barselsloven. Disse påtænkte ændringer træder efter forslaget i kraft den 1. ja-

nuar 2025.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at de påtænkte ændringer af lovtekniske grunde

vil blive fremsat ved et ændringsforslag ved 3. behandlingen af nærværende lov-

forslag.

Ankestyrelsen bemærker i forhold til den nye formulering i § 32, at hvis det ikke er

hensigten, at Ankestyrelsens gældende praksis om fradrag for feriegodtgørelse skal

ændres, bør det tydeliggøres, at feriegodtgørelse trækkes fra krone for krone, hvis

borgeren får udbetalt feriegodtgørelse uden at holde ferien.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ikke er hensigten at ændre gældende

praksis om krone for krone fradrag. Ministeriet har justeres bemærkningerne til den

foreslåede bestemmelse, så det tydeligere fremgår, at der sker et krone for krone

fradrag.

DRC Dansk Flygtningehjælp er kritisk over for afskaffelsen af danskbonus, da det

kan være et kærkomment tillæg til den meget lave ydelse for de personer, der har

bestået Prøve i Dansk 2, tilsvarende eller på højere niveau.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at forslaget om at afskaffe danskbonus er

en del af den politiske aftale om et nyt kontanthjælpssystem. Danskbonus har været

en særlig bonus, der kunne udbetales i 6 måneder, og afskaffelsen er i tråd med

Ydelseskommissionens anbefalinger.

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Aarhus Kommune opfordrer med henvisning til forslaget om nyaffattelse af § 29 i

lov om aktiv socialpolitik, at ministeren udnytter bemyndigelsesbestemmelsen i den

foreslåede § 29, nr. 3, til at fastsætte regler om hjælp til personer, der er anbragt i

varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til anbringelse eller behandling op-

holder sig på hospital eller anden institution.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Spørgsmålet om udbetaling af ydelser til borgere der er dømt til behandling i rets-

psykiatrien er ikke en del af den indgåede aftale om et nyt kontanthjælpssystem.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der er igangsat et arbejde om ændring af

reglerne for udbetaling af ydelser til personer, der er dømt til behandling i retspsy-

kiatrien, sådan at det bliver muligt at stoppe udbetalingen. Det er tilkendegivet ifm.

1. behandlingen af B 154, at der vil blive indkaldt til politiske drøftelser om konkrete

løsninger i efteråret 2024.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Ankestyrelsen har estimeret, at lovforslaget vil føre til meromkostninger vedr. be-

handling af klager i Ankestyrelsen på 16,8 mio. kr. i 2025, 16,9 mio. kr. i 2026, 7,7

mio. kr. i 2027 og herefter løbende årligt 5,0 mio. kr. som følge af klager vedr. ydel-

ser.

KL gør opmærksom på, at forslaget vil indebære en omfattende udvikling af Kom-

munernes Ydelsessystem (KY). De samlede it-udgifter skønner KL vil være på flere

hundrede millioner kroner. Herunder forventes udviklingen af en digital understøt-

telse af fritidstillægget at udgøre merudgifter på 15-20 mio. kr. de første år. KL vur-

derer derudover, at de administrative omkostninger i kommunerne til sagsbehandling

vil udgøre mellem 30 til 40 mio. kr. om året.

Danmarks Apotekerforening forbeholder sig muligheden for, at udgifter til udvikling

og idriftsættelse kan indgå i apotekernes bruttoavanceforhandlinger med Indenrigs-

og Sundhedsministeriet

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der pågår dialog med Social- og Boligmini-

steriet og Ankestyrelsen om det forventede antal klager. Desuden lægges der op til

at følge udviklingen tæt.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der pågår dialog med KL vedrørende imple-

mentering af ændringen i sats-strukturerne mv. Desuden henvises der til, at de øko-

nomiske konsekvenser for kommunernes administrative byrder, it-udgifter mv. efter

vanlig praksis forhandles med de kommunale parter efter DUT-principperne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Danmarks Apotekerforening har

mulighed for at rejse krav om kompensation for eventuelle udgifter i forbindelse med

tekniske tilpasninger under bruttoavanceforhandlingerne med Indenrigs- og

Sundhedsministeriet. Det skal dog bemærkes, at apotekernes bruttoavanceramme i

L 13 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

forvejen er løftet permanent med 4 mio. kr. årligt til kompensation for IT-udgifter til

tilpasninger og udvikling som følge af nye digitaliseringskrav og ændringer i eksi-

sterende krav fra myndighedernes side.