Finansudvalget 2024-25
L 129 Bilag 1
Offentligt
2972348_0001.png
Oversigt over særlige påtegninger på
aktstykker
Særlige påtegninger på aktstykker, der har bevillingsmæssig
konsekvens for finansåret 2024, som ved Finansudvalgets
behandling er givet særlige påtegninger.
Særlige påtegninger på aktstykker for 2024 i folketingsåret 2023-2024:
Akt. nr. 110 om investeringsordning for grønne teknologier
30. januar 2025
UPC
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at EL støtter aktstykket, da det er
vigtigt, at vi som fællesskab skubber klimahandlingen afsted i tilstrækkeligt højt
tempo. I dette ligger der også, at fællesskabet får bedre muligheder for at sætte
rammerne for, om klimahandlingen skal foregå på en socialt ansvarlig og bæredyg-
tig måde. Derfor ser Enhedslisten gerne
og vil fremover arbejde for
at man
indfører sociale klausuler om bl.a. bedst mulig beskyttelse af arbejderne, der er til-
knyttet de initiativer, som midlerne vil blive målrettet.
Akt. nr. 120 om ramme til anskaffelser ved industrien mhp. donationer til
Ukraine
Dansk Folkepartis medlem af udvalget forventer, at regeringen over for allierede
lande vil gøre det klart, at de må højne deres ambitionsniveau fsva. donationer til
Ukraine.
Akt. nr. 123 om miljøskader som følge af jordskred i Randers Kommune
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at sagen bør give ministe-
ren anledning til at undersøge om reglerne vedrørende sikkerhedsstillelse er til-
strækkelige, og hvorvidt reglerne for sagsfordelingen mellem staten og kommu-
nerne, herunder fordelingen af de finansielle konsekvenser, bør efterses.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at EL slutter op om, at der udstedes
påbud til Nordic Waste A/S om at gennemføre de nødvendige forebyggende for-
anstaltninger for at forhindre en miljøskade i Alling Å, om finansiel sikkerhedsstil-
lelse for 205,0 mio. kr., og at der optages henholdsvis udgifts- og indtægtsbevillin-
ger som beskrevet i aktstykket. Enhedslisten finder det imidlertid urimeligt, at på-
buddet om finansiel sikkerhedsstillelse alene vedrører Miljøstyrelsens udgifter, og
dermed ikke Randers Kommunes udgifter til indsatser i forbindelse med forebyg-
gelse af overhængende fare for miljøskader og afværge af miljøskader som følge af
jordskredet i Randers Kommune. Enhedslisten finder det desuden problematisk,
at påbuddet alene vedrører indsatser for at afværge miljøskade i Alling Å, og der-
med ikke omfatter andre foranstaltninger, herunder anden oprydning, genopret-
ning af naturen m.v. Nordic Waste A/S ejes af Danmarks sjette rigeste mand, som
har en formue på 42 mia. kr., og dennes to døtre. Enhedslisten mener, at
L 129 - 2024-25 - Bilag 1: Materiale vedr. forslag til lov om tillægsbevilling for 2024, fra finansministeren
Side 2 af 9
Miljøministeriet burde kunne stille krav om, at Nordic Waste A/S og virksomhe-
dens ejere skal stille sikkerhed for de samlede udgifter, som er påløbet Randers
Kommune og Miljøstyrelsen i forbindelse med jordskredet siden den 19. decem-
ber 2023, hvor Nordic Waste A/S ophørte med at udføre forebyggende foran-
staltninger og frem til at miljøkatastrofen er afværget, og at naturen i og i forbin-
delse med Alling Å er genoprettet til samme miljøstilstand som forud for jordskre-
det.
Akt. nr. 175 om garantistillelse til vindmølleprojekt i Ukraine
SF’s medlem af udvalget bemærker, at SF støtter aktstykket. SF finder det dog
mærkværdigt, at overskuddet på 60,8 mio. kr. afsat dels til tildeling af støtte via lån
og garantier på § 08.33.13. Ordninger under Danmarks Eksport- og Investerings-
fond, dels en risikopræmie på kapitalindskud og låneadgang i EIFO på § 08.33.27.
Risikopræmie vedr. statsgarantier og kapitalindskud, overføres til regeringsreser-
ven fremfor at indgå som en del af garantien, hvor man dermed kunne vælge at
bruge mindre af reserven til iværksætter initiativer. SF har derfor stillet spørgsmål
herom, men ønsker ikke at lade dette stå i vejen for garantistillelsen til vindmølle-
projektet i Ukraine.
Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at DF støtter, at Danmark bi-
drager til stabilitet, genopbygning og udvikling i Ukraine. Men det er samtidig
DF’s kritik, at Danmark i høj grad går enegang på området. Enegangen betyder, at
midler, der kunne have være brugt på velfærd til danskerne, går til Ukraine, fordi
andre stater ikke vil bidrage til en fælles kamp mod Rusland.
Akt. nr. 186 om udmøntning af SOSU-aftalen
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at EL støtter fuldt ud op om initiati-
vet og kan derfor stemme for aktstykket. EL bemærker dog kritisk om den bag-
vedliggende »Aftale om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sund-
hedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje« af januar 2024, at den ud-
mønter dele af den samlede pulje til styrkelse af erhvervsuddannelserne, som er af-
sat ikke blot med midler fra det finanspolitiske råderum, men også nedskærin-
gerne aftalt i »Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Dan-
mark 2023« af 27. juni 2023. EL ser frem til de videre drøftelser om markant styr-
kelse af erhvervsuddannelserne.
Akt. nr. 203 om udmøntning af midler til privat patientrådgivning
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at EL bakker fuldt op om at styrke
patienters adgang til rådgivning, information og vejledning. EL ser sig imidlertid
uforstående over for den knopskydning i administration, som initiativet om et pri-
vat supplement til den allerede eksisterende, regionalt forankrede rådgivning vil
medføre. Der findes således allerede patientkontorer, som man i stedet kunne
have styrket med disse midler. EL bemærker også, at der med aktstykket skal tilfø-
res det offentlige midler til administration og forvaltning af denne private patient-
rådgivning.
L 129 - 2024-25 - Bilag 1: Materiale vedr. forslag til lov om tillægsbevilling for 2024, fra finansministeren
Side 3 af 9
Akt. nr. 206 om reperiodisering af midler afsat til udbud af biogas og andre
grønne gasser
Enhedslistens medlem af udvalget kan støtte aktstykket, men bemærker, at man
principielt hellere så midlerne fra mindreforbruget lagt over i fjernvarmepuljen
frem for at blive overført til regeringsreserven.
Akt. nr. 216 om bloktilskud for 2025
Enhedslistens medlem af udvalget mener, at bloktilskudsaktstykket
som afspej-
ler de indgåede aftaler med kommuner og regioner om økonomien for 2025
ikke i tilstrækkelig grad sikrer den nødvendige investering i vores velfærd og sund-
hed. Det samlede resultat i aftalerne er unødvendigt stramt, særligt i en tid, hvor
der er brug for investering i vores velfærd, og hvor Finansministeriet igen har op-
justeret det finanspolitiske råderum med adskillige milliarder kr. Aktstykkets util-
strækkelighed på velfærdens vegne skal desuden ses i sammenhæng med, at rege-
ringen har gennemført socialt skæve skattelettelser. På den baggrund stemmer En-
hedslisten imod aktstykket.
Akt. nr. 227 om bevilling til 2030-Panelet (Erstatter aktstykke 210, som er taget
tilbage)
SF’s og Enhedslistens medlemmer af udvalget
er helt enige i at tildele en bevilling
til 2030-panelet, som udfører en vigtig rolle og opgave, men partierne mener ikke,
at rådgivning om, hvad Danmark gør i forhold til verdensmålene, skal finansieres
af en budgetlinje for udviklingsbistand. Partierne støtter aktstykket, men ser gerne,
at ministeren redegør for, hvorfor finansieringen heraf skal ske på bekostning af
offentlige institutioner.
Akt. nr. 242 om udmøntning af midler til privat patientrådgivning
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at EL bakker fuldt op om at styrke
patienters adgang til rådgivning, information og vejledning. EL ser sig imidlertid
uforstående over for den knopskydning i administration, som initiativet om et pri-
vat supplement til den allerede eksisterende, regionalt forankrede rådgivning vil
medføre. Der findes således allerede patientkontorer, som man i stedet kunne
have styrket med disse midler. EL bemærker også, at der med aktstykket skal tilfø-
res det offentlige midler til administration og forvaltning af denne private patient-
rådgivning.
Akt. nr. 247 om implementeringsudgifter ved ændring af nyt indkomstbegreb
ved beregning af social pension
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at aktstykket handler om partneraf-
hængig modregning. Modregningen i partnerens arbejdsindkomst blev fjernet den
1. januar 2023. Men med vedtagelsen af lovforslag nr. L 162A indførtes det igen,
da digitaliseringen ikke kan håndtere de fortolkede indkomster for målgruppen. På
den baggrund stemmer Enhedslisten imod aktstykket.
L 129 - 2024-25 - Bilag 1: Materiale vedr. forslag til lov om tillægsbevilling for 2024, fra finansministeren
Side 4 af 9
Akt. nr. 252 om helhedsplan for nyt innovationsdistrikt
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at SF
og EL generelt er skeptiske over for den stigende indflydelse, private kapitalinte-
resser har på dansk forskning. Som det fremgår af svar på spørgsmål 2 til aktstyk-
ket, er der ikke præcedens for, at en privat fond finansierer en statslig opgave på
den måde, som aktstykket lægger op til. Der er således tale om et nybrud i negativ
forstand, når Novo Nordisk Fonden finansierer udarbejdelsen af en helhedsplan,
som de har private særinteresser i. På den baggrund stemmer SF og EL imod akt-
stykket.
Særlige påtegninger på aktstykker for 2024 i folketingsåret 2024-2025:
Akt. nr. 11 om klimaerhvervsskoler (Erstatter aktstykke 1, som er taget tilbage)
Enhedslisten:
Enhedslistens medlem af udvalget mener, at det er positivt, at der sættes penge af
til grøn omstilling af erhvervsskolerne, men at det er afgørende, at alle skoler får
gavn af pengene, da alle skoler bør bidrage til den grønne omstilling. Vidensdeling
på tværs af skolerne bliver dermed afgørende. Enhedslisten bemærker også, at kri-
terierne for udvælgelse af skolerne burde have været mere gennemsigtige, og at
processen med fordel kunne have sikret en bedre involvering af parterne.
Alternativet:
Det danske uddannelsessystem
lige fra grundskole til ungdomsuddannelser, ef-
teruddannelser og videregående uddannelser
skal uddanne mennesker med bæ-
redygtige kompetencer. Det kræver store ændringer hele vejen rundt, bl.a. i form
af efteruddannelse af undervisere, nyt udstyr og nye uddannelsesforløb. Alternati-
vets medlem af udvalget ser derfor positivt på, at regeringen tager initiativ til at in-
vestere i udviklingen af bæredygtige uddannelser igennem tre nye klimaerhvervs-
skoler, som kan sprede viden til resten af sektoren. Alternativet mener dog, at re-
geringen i samme ombæring bør godkende flere af de grønne ændringsforslag,
som de faglige udvalg foreslår i udviklingsredegørelserne, da man ikke kommer
langt med investeringerne i klimaerhvervsskolerne, hvis der er samme restriktive
tilgang fra ministeriet.
Akt. nr. 31 om udmøntning af aftale om folkeskolens kvalitetsprogram
Danmarksdemokraternes, Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens, Dansk Folkepar-
tis og Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at partierne stemmer imod
aktstykket, da partierne ikke mener, at regeringen bør bruge uforbrugte midler fra
en aftale (»Aftale om en ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks digitale ud-
vikling«) til finansiering af en anden aftale (»Aftale om folkeskolens kvalitetspro-
gram
frihed og fordybelse«, uden at inddrage partierne bag den aftale, hvor fi-
nansieringen kommer fra. Partierne har afsat 160 mio. kr. til indførelse af teknolo-
giforståelse som valgfag i folkeskolen, hvilket er langt den største post i »Aftale
om en ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks digitale udvikling«. Uforbrugte
midler bør bruges på nogle af de andre prioriterede områder inden for aftalens
rammer. Partierne finder det problematisk, at regeringen er tilbøjelig til at bruge
L 129 - 2024-25 - Bilag 1: Materiale vedr. forslag til lov om tillægsbevilling for 2024, fra finansministeren
Side 5 af 9
uforbrugte midler fra politiske aftaler og anvende dem andre steder. Derfor kan
partierne ikke stemme for aktstykket, også selv om nogle af partierne bag påteg-
ningen er med i »Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram«, og i høj grad bakker
op om at indføre teknologiforståelse i folkeskolen.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker endvidere, at aktstykket understre-
ger, at »Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram
frihed og fordybelse« af 19.
marts 2024 er voldsomt underfinansieret, hvilket Enhedslisten har påpeget flere
gange. Enhedslisten vil hermed gentage appellen til regeringen om at afsætte den
nødvendige ekstra finansiering, det kræver at realisere ambitionerne i aftalen.
Akt. nr. 73 om erstatningsjord
Enhedslistens og Alternativet medlemmer af udvalget bemærker, at de støtter Mi-
nisteriet for Grøn Treparts anmodning om at tilføre 742,2 mio. kr. til § 24.21.05,
idet EL og ALT noterer sig, at søgningen i 2024 og foregående år har været for
lav til den frivillige støtteordning til kollektive virkemidler, herunder bl.a. vådom-
råder og miniområder, og at en stor del af de ansøgte projekter ikke er realiseret,
hvorfor der ikke har været den kvælstofreduktion fra ordningen, som aftalt i »Af-
tale om grøn omstilling af dansk landbrug« af 4. oktober 2021. EL og ALT støtter
derfor statens opkøb af areal til jordbytte. EL og ALT noterer sig ligeledes, at
mange års erfaring viser, at de frivillige støtteordninger ikke søges og realiseres i
tilstrækkelig grad, heller ikke selvom der i »Aftale om grøn omstilling af dansk
landbrug« var aftalt en miljøgaranti i form af øget regulering svarende til en reduk-
tion på 1.500 t kvælstof i tilfælde af manglende realisering, dvs. regulering på
mindst 8.000 t kvælstof. Den grønne trepart viderefører regimet med frivillige
støtteordninger, og EL og ALT er dybt bekymrede for, at kvælstofreducerende
projekter fortsat ikke vil blive realiseret i tilstrækkelig grad, særligt fordi regeringen
i forbindelse med forhandlingerne om grøn trepart har vurderet, at den nye mark-
regulering op til brakpunktet kun vil reducere 6.500 t kvælstof, hvilket betyder, at
den såkaldte kvælstofhammer er blevet mindre og svagere med aftale om grøn tre-
part.
Akt. nr. 74 om metanreducerende foder
Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at de ikke støt-
ter Ministeriet for Grøn Treparts anmodning om at tilføre 146,1 mio. kr. til en til-
skuds- og kompensationsordning for anvendelse af metanreducerende foder, idet
EL og ALT noterer sig, at der er tale om en kravordning, som kan have som kon-
sekvens, at færre køer kommer på græs. EL og ALT noterer sig endvidere, at de
dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af det metanreducerende stof bovaer ikke er
tilstrækkelig undersøgt. EL og ALT mener derfor ikke, at ordningen lever op til
»Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug« af 4. oktober 2021, hvor der står
»(…) at udledningen fra husdyrenes fordøjelse og gødningshåndtering skal reduce-
res, samtidig med at dyrenes velfærd ikke må forringes«. EL og ALT noterer sig i
øvrigt, at regeringen har igangsat ordningen, inden der forelå en politisk aftale om
udmøntning af grøn trepart, hvilket EL og ALT mener er i strid med »Aftale om
Deludmøntning af Grøn Fond« af 15. april 2024.
L 129 - 2024-25 - Bilag 1: Materiale vedr. forslag til lov om tillægsbevilling for 2024, fra finansministeren
Side 6 af 9
Akt. nr. 77 om analyse af erhvervslivets byrder
Alternativets medlem af udvalget stemmer imod aktstykket, da ALT mener, at mi-
nisteriet med fordel selv bør kunne foretage denne type analyser. På den lange
bane er det både billigere og klogere, at analysekompetencer findes i ministeriet
fremfor, at analyser købes udefra. Det vil også bidrage til at holde det høje konsu-
lentforbrug nede.
Akt. nr. 78 om en digital taskforce
Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget be-
mærker, at de ikke kan støtte aktstykket, da partierne mener, at regeringen med ta-
skforcen forsøger at love resultater uden tilstrækkelig planlægning og gennemsig-
tighed. Taskforcens mål om at frigøre arbejdskraft og reducere administration i
den offentlige sektor med henblik på at spare tusindvis af årsværk er både ureali-
stisk og udemokratisk i sin udformning. Partierne finder det problematisk, at rege-
ringen på forhånd sætter mål for nedskæringer i den offentlige sektor uden at tage
højde for de menneskelige og økonomiske konsekvenser, og på denne måde tæller
fugle på taget. Brug af kunstig intelligens i den offentlige sektor indebærer risici,
som ikke er blevet tilstrækkeligt belyst, og partierne mener, at det er udemokratisk
at lade embedsværket alene vurdere disse løsninger uden bred politisk inddragelse.
Partierne understreger, at man ikke bør budgettere med besparelser, før de er do-
kumenterede. Erfaringer viser, at forventede gevinster fra digitalisering og kunstig
intelligens ofte udebliver eller forsinkes. Det er der set gentagende eksempler på
ved utallige offentlige it-systemer. Partierne frygter, at stat, regioner og kommuner
risikerer at blive økonomisk klemt, hvilket i sidste ende kan skade borgernes ad-
gang til velfærdsydelser. Partierne opfordrer derfor regeringen til at sikre en mere
åben, demokratisk og ansvarlig proces, hvor konsekvenserne bliver grundigt ana-
lyseret og diskuteret i fællesskab. Velfærden må ikke ofres på baggrund af urealisti-
ske forventninger til teknologiske løsninger.
Akt. nr. 81 om udligning af udmøntning af besparelse på statslige
integrationsindsatser i 2024
Alternativets medlem af udvalget er tilfreds med, at besparelserne annulleres for
2024. Alternativet opfordrer samtidig regeringen til også hurtigst muligt at annul-
lere besparelserne i 2025, så organisationerne kan budgetplanlægge med tryghed.
Akt. nr. 83 om overførsel af midler til Drikkevandsfonden
Socialistisk Folkeparti medlem af udvalget finder det kritisabelt, at ministeriet ikke
i tide er kommet med forslag til at anvende de 7 mio. kr. fra puljen til cirkulær
økonomi, fordi det resulterer i, at penge, som er aftalt til noget bestemt, bruges til
noget helt andet.
Akt. nr. 86 om midler til julehjælp
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder det dybt kritisabelt, at man for-
griber sig på de midler, som SF også har været med til at skaffe til udvidelse af
varslingsbestemmelserne.
L 129 - 2024-25 - Bilag 1: Materiale vedr. forslag til lov om tillægsbevilling for 2024, fra finansministeren
Side 7 af 9
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at antallet af ansøgninger til jule-
hjælp har været stigende de sidste mange år. Det skal ses i lyset af, at børnefattig-
dommen ligeledes er steget. Derfor er der åbenlyst behov for at øge tilskuddet til
de organisationer, der uddeler julehjælp. Det behov har man kunnet forudse, og
finansieringen hertil burde derfor være blevet fundet tidligere, f.eks. i de netop af-
sluttede finanslovsforhandlinger. I stedet vil regeringen endnu en gang benytte
midler, der skulle have været gået til andre, udsatte grupper, på at finansiere det
forventede behov for at øge tilskuddet til julehjælpen i sidste øjeblik.
Denne gang foreslås midlerne taget fra den aftalte udvidelse af varslingsbestem-
melserne, som fulgte af aftale om finansloven for 2022, med det argument, at mid-
lerne afsat for 2024 bortfalder ved årsskiftet, da man igen i år ikke har udmøntet
dem. Enhedslisten bemærker, at bortfaldet skyldes, at regeringen ikke har handlet
for at få midlerne udmøntet. Der er allerede udarbejdet et lovforslag, som er sendt
i høring i maj 2022, og som skulle være trådt i kraft den 1. januar 2023. Regerin-
gen kunne have fremsat lovforslaget efter folketingsvalget, og midlerne kunne der-
med have haft afløb. Enhedslisten mener derfor, at det er dybt kritisabelt, at man
igen undlader at udmønte aftalte midler til udsatte grupper for at finansiere hjælp
til en anden udsat gruppe.
Akt. nr. 87 om omprioritering af midler til uddannelse på det specialiserede
socialområde
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder det dybt kritisabelt, at man igen
forgriber sig på de 70 mio. kr., vi havde aftalt til arbejdet med udvikling af en spe-
cialeplan på handicapområdet.
Akt. nr. 111 om øgede udgifter i Fødevarestyrelsen til håndtering af
fugleinfluenza mv.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at udgifterne burde betales
af en forsikringsordning.
Enhedslistens medlem af udvalget stemmer imod aktstykket, da midler, der var
målrettet henholdsvis regulering for at nedbringe kvælstofudledninger og forsk-
ning og udvikling inden for fiskeriet, anvendes til Fødevarestyrelsens merudgifter
til fugleinfluenza eller øvrige husdyrsygdomme eller zoonoser. Situationen i Dan-
marks kystvande kalder akut på mere
ikke mindre
handling. Det er derfor En-
hedslistens holdning, at midler målrettet kvælstofregulering i tilfælde af, at der ikke
er afløb, bør anvendes på andre målrettede tiltag, der kan nedbringe landbrugets
kvælstofudledninger. Enhedslisten er også utilfreds med, at regeringen endnu ikke
har indkaldt til forhandlinger om fremtidens fiskeri, herunder etableringen af de
vedtagne strengt beskyttede områder og beslutning om trawlfrie zoner i Bælthavet
og omstilling af fiskeriet til mere naturskånsomme metoder. Enhedslisten er der-
for uenig i regeringens beslutning om nu at bruge midler, som bl.a. var reserveret
til implementering af indsatser i regi af havplanen, til håndtering af fugleinfluenza i
landbruget. Enhedslisten mener desuden, at det bør diskuteres, hvorvidt det frem-
adrettet bør være statens
og ikke landbrugserhvervets eget ved at forsikre sig
mod sygdomme i besætninger
ansvar at bære den økonomiske byrde ved
L 129 - 2024-25 - Bilag 1: Materiale vedr. forslag til lov om tillægsbevilling for 2024, fra finansministeren
Side 8 af 9
zoonoser, idet produktionsformen med industriel masseproduktion af genetisk
ens dyr i sig selv øger risikoen for zoonoser, og de meget store besætninger øger
både antallet af dyr, der skal aflives og udgifterne, når sygdomsudbrud skal hånd-
teres.
Akt. nr. 119 om midler til DSI
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget konstaterer, at der er en høj grad af in-
formationsasymmetri mellem regeringen og Folketinget i forhold til brugen af
uforbrugte midler, herunder midler der er afsat i forbindelse med forskellige poli-
tiske aftaler. SF mener således ikke, at ministeren har godtgjort, at den bedste brug
af de uforbrugte midler afsat i forbindelse med aftalerne om satspuljerne i hen-
holdsvis 2017 og 2019 sker ved at overføre dem til Den Sociale Investeringsfond.
SF konstaterer, at mange familier er pressede op til jul, ligesom mange civilsam-
fundsorganisationer mangler finansiering til videreførsel af projekter. SF konstate-
rer endvidere, at civilsamfundsorganisationerne varetager borgernære velfærdsind-
satser, og at det fremgår af de to sidste SSA-aftaler, at der skal sikres en mere sta-
bil finansiering til civilsamfundet. SF noterer sig, at social- og boligministerens ar-
gument for ikke at tildele civilsamfundsorganisationerne midler handler om, at ci-
vilsamfundsorganisationerne ikke kan nå at bruge midlerne i 2024. SF noterer sig
dog samtidig, at social- og boligministeren i december har overført midler til pro-
fessionshøjskolerne til brug i 2025 (Aktstykke nr. 87 om omprioritering af midler
til uddannelse på det specialiserede socialområde), og at ministeren i besvarelsen
af spørgsmål 7 til nærværende aktstykke henviser til, at professionshøjskolerne står
i modsætning til civilsamfundsorganisationerne, idet professionshøjskolerne skal
bruge midlerne til konkrete projekter. SF henviser dog til, at mange af organisatio-
nerne netop også har brug for midler til konkrete projekter, eksempelvis Reden
Ungs indsatser. SF mener således, at midlerne kunne bruges mere hensigtsmæs-
sigt, men SF kan støtte aktstykket i lyset af, at midlerne bredt set vil gå sociale ind-
satser. SF understreger dog, at det er vigtigt at have øje for sociale projekter langt
fra altid kan flytte mennesker fra eksempelvis offentlig forsørgelse til uddannelse
eller beskæftigelse. Det er derfor afgørende også fremadrettet at sikre midler til
indsatser, som ikke genererer økonomisk afkast.
Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at aktstykket in-
debærer, at der tilføres 50 mio. kr. af uforbrugte midler fra Udviklings- og Investe-
ringsprogrammerne (UIP) til Den Sociale Investeringsfond (DSI). I modsætning
til mange andre sociale indsatser som eksempelvis Baba, Reden Ung og Gadens
Stemmer er det ikke godtgjort, at DSI skulle have behov for en kapitalindsprøjt-
ning og slet ikke i den størrelsesorden, hvorfor det ikke er retfærdiggjort, at mid-
lerne skal udmøntes hertil. Derudover bemærker Enhedslisten og Alternativet, at
UIP og DSI ikke har samme formål, som ministeren ellers hævder som begrun-
delse for omprioriteringen. DSI investerer i modsætning til UIP ikke kun i sociale
indsatser mhp. at understøtte en mere vidensbaseret og effektfuld socialpolitik
med afsæt i metoder og indsatser. DSI investerer mhp. at skabe en økonomisk
bundlinje og tiltrække eksterne investorer, hvilket selvfølgelig har betydning for
L 129 - 2024-25 - Bilag 1: Materiale vedr. forslag til lov om tillægsbevilling for 2024, fra finansministeren
Side 9 af 9
deres investeringsportefølje. Derfor kan Enhedslisten og Alternativet ikke støtte
aktstykket.
Akt. nr. 122 om finansiering af solidaritetsfond til Ukraines og Moldovas
luftnavigationsvirksomheder
Enhedslisten medlem af udvalget støtter aktstykket, men Enhedslisten mener
overordnet, at de uforbrugte midler bør gå tilbage til kollektiv trafik, og at udgif-
terne i aktstykket på den baggrund burde finansieres af andre midler.
Akt. nr. 125 om underkendelsessager i 2024
Enhedslistens medlem af udvalget stemmer for aktstykket, men Enhedslisten no-
terer sig, at kontrollen med tilskudsmidler fra EU i den tidligere Landbrugsstyrelse
har været utilstrækkelig på flere punkter, hvilket bl.a. har gjort det muligt for land-
brugsvirksomheder at snyde med ejerforhold for at modtage mere støtte, end de
var berettiget til. Det finder Enhedslisten under al kritik. Enhedslisten noterer sig,
at Landbrugsstyrelsen har igangsat et projekt, som skal søge at imødekomme revi-
sionskritikken fra 2025 og frem, og Enhedslisten forventer, at det bliver en priori-
tet for Ministeriet for Grøn Trepart at stramme op på kontrollen med landbrugs-
virksomheder over hele linjen, herunder både når det gælder den i aktstykket om-
talte kritik fra EU-Kommissionen og den nyligt fremsatte kritik fra Rigsrevisionen
og Statsrevisorerne.
Akt. nr. 132 om bidrag til Somalia og bidrag til multilaterale
gældslettelsesinitiativer (MDRI)
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at SF gerne så yderligere
forklaring på de overførsler, hvor ministeren bruger sine særlige beføjelser til
overførsler uden aktstykker, når de nævnes i dette aktstykke. Af hensyn til aktstyk-
kets hastende karakter, vil SF i stedet stille spørgsmål i udvalget.