Sundhedsudvalget 2024-25
L 126 Bilag 9
Offentligt
2992823_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Indenrigs- og sundhedsministeren
Dato: 11-03-2025
Enhed: Etik i sundhedsvæsenet
Sagsbeh.: cks
Sagsnr.: 2024 - 12833
Dok. nr.: 307888
Ændringsforslag til L 126
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Ændring af
ugegrænsen for den fri abort)
Ændringsforslag
Af indenrigs-
og sundhedsministeren, tiltrådt af […]
Til § 1
1)
I den under
nr. 9
foreslåede
§ 94 a
ændres »20. april 2025« til: »1. maj 2025«.
[Ændring af dato for varighed af ministerens dispensationsmulighed fra ugegrænsen
for den fri abort i sundhedslovens § 92]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af sundhedslovens § 92, at en gravid kvinde uden tilladelse kan få sit
svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12.
svangerskabsuge, og den gravide, efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fastholder sit
ønske om svangerskabsafbrydelse.
Med forslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren udsteder
en generel dispensation fra § 92 for perioden fra 20. april 2025 til og med 31. maj
2025 vedrørende gravide kvinder, der pr. 1. juni 2025 ikke vil have overskredet 18.
graviditetsuge.
Det foreslås, at i lovforslagets foreslåede § 94 a ændres »20. april 2025« til: »1. maj
2025«.
Forslaget vil betyde, at den periode, for hvilken indenrigs- og sundhedsministeren
udsteder en generel dispensation for sundhedslovens § 92, ændres til perioden fra 1.
maj 2025 til og med 31. maj 2025. Forslaget skal ses i sammenhæng med tidspunktet
for lovforslagets forventede vedtagelse.