Sundhedsudvalget 2024-25
L 126 Bilag 3
Offentligt
2978578_0001.png
Kære Kontaktudvalg, kære sundhedsudvalg.
Behandling af lovforslag.
I forbindelse med behandlingen af forslaget om at rykke abortgrænsen fra 12. til 18, uge, anbefaler
jeg, en ganske almindelig loyal dansk borger, at inddrage følgende overvejelser inden en afgørelse:
1). En abort er afslutningen på et liv, et menneskes liv, og kaldes derfor for en aflivning. Dette
uanset hvornår i graviditeten det sker, men jo senere, des mere markabert. Denne holdning
finder man overalt i Danmark i hverdagen hos samfundsgrupper, hos alle køn, og hos
mennesker både med og uden religiøs baggrund. En rykning af abortgrænsen vil derfor
udstille abortloven mere uhyrligt, jo tættere på terminen den finder sted, og dermed med
større modstand til følge.
2). Sundhedspersonale er uddannet til at værne om livet, især omkring de svageste. Dette er for
disse meget vigtigt, og indgår i de unges valg af proffesion. Læger har afgivet lægeløftet, og
burde derfor ikke kunne medvirke til aflivning. Men også sygeplejersker og jordmødre
brænder for det formål, at lindre og værne om det syge og svage. Vores kulturelle og
rodfæstede arv i den kristne tro har skabt den overbevisning at værne, lindre og helbrede.
Abortloven smadrer dette fine ved vores samfundsind, og den nye lov vil udstille
hæsligheden i at tage liv endnu tydeligere for alle.
Hos mennesker man taler med finder man ovenstående bekymringer. Vi anmoder derfor om at
genoverveje dette, og alle skadelige lovforslag, som er med til at nedbryde denne normale sunde
grundholdning, som det jo har taget 1000 år at grundlægge.
Alle er jo klar over kvinders udsathed som den der bærer barnet. Vi må derfor i langt større grad
finde måder, hvorpå vi kan hjælpe, lindre og støtte vordende mødre. Dette er et fælles anliggende.
Lovforslaget er kvindefjendsk. Vi har brug for love der støtter, hjælper og bidrager til liv. Ikke det
modsatte.
Jeg ser frem til at se frem til sunde beslutninger, som fremmer livet. Liv for alle.
Med venlig hilsen
Niels Fhær Larsen
Nørretoftevej 25
3200 Helsinge