L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
L 125 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

12. december 2024

Høringsliste for forslag til lov om Energiklagenævnet

Ministerier

Beskæftigelsesministeriet

Klima- Energi-og Forsyningsministeriet

Miljøministeriet

Transportministeriet

Øvrige ministerielle parter

Energiklagenævnet

Energistyrelsen

Færdselsstyrelsen

Geodatastyrelsen

Kystdirektoratet

Landbrugsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen

Trafikstyrelsen

Alle kommuner

Albertslund Kommune

Allerød Kommune

Assens Kommune

Ballerup Kommune

Billund Kommune

Bornholms Kommune

Brøndby Kommune

Brønderslev Kommune

Dragør Kommune

Egedal Kommune

Esbjerg Kommune

Fanø Kommune

Favrskov Kommune

Faxe Kommune

Fredensborg Kommune

Fredericia Kommune

Frederiksberg Kommune

Frederikshavn Kommune

Frederikssund Kommune

Furesø Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Gentofte Kommune

Gladsaxe Kommune

Glostrup Kommune

Greve Kommune

Gribskov Kommune

Guldborgsund Kommune

Haderslev Kommune

Halsnæs Kommune

Hedensted Kommune

Helsingør Kommune

Herlev Kommune

Herning Kommune

Hillerød Kommune

Hjørring Kommune

Holbæk Kommune

Holstebro Kommune

Horsens Kommune

Hvidovre Kommune

Høje-Taastrup Kommune

Hørsholm Kommune

Ikast-Brande Kommune

Ishøj Kommune

Jammerbugt Kommune

Kalundborg Kommune

Kerteminde Kommune

Kolding Kommune

Københavns Kommune

Køge Kommune

Langeland Kommune

Lejre Kommune

Lemvig Kommune

Lolland Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune

Læsø Kommune

Mariagerfjord Kommune

Middelfart Kommune

Morsø Kommune

Norddjurs Kommune

Nordfyns Kommune

Nyborg Kommune

Næstved Kommune

Odder Kommune

Odense Kommune

Odsherred Kommune

Randers Kommune

Rebild Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringsted Kommune

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Roskilde Kommune

Rudersdal Kommune

Rødovre Kommune

Samsø Kommune

Silkeborg Kommune

Skanderborg Kommune

Skive Kommune

Slagelse Kommune

Solrød Kommune

Sorø Kommune

Stevns Kommune

Struer Kommune

Svendborg Kommune

Syddjurs Kommune

Sønderborg Kommune

Thisted Kommune

Tønder Kommune

Tårnby Kommune

Vallensbæk Kommune

Varde Kommune

Vejen Kommune

Vejle Kommune

Vesthimmerlands Kommune

Viborg Kommune

Vordingborg Kommune

Ærø Kommune

Aabenraa Kommune

Aalborg Kommune

Aarhus Kommune

Foreninger, organisationer m.v.

Better Energy

Biogas Danmark

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk Industri

Dansk Kyst- og Naturturisme

Dansk Miljøteknologi

Dansk Solcelleforening

Danske Havne

European Energy

Eurowind Energy

Forsyningstilsynet

Green Power Denmark

HOFOR

Klimabevægelsen

Kommunernes Landsforening

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen

Nationalpark Thy, sekretariatet

Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Ørsted

Selvstændige statslige virksomheder

Energinet

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Søren Enemark

EM NH JURA

Henriette Ingvardsen

Høring over udkast til lov om Energiklagenævnet - sagsnr. 24/06620.

21. november 2024 09:36:37

image001.png

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Malene

Danske Rederier var ikke kaldt i høring på dette lovforslag hvilket vi er uforstående

overfor, når vi har været repræsenteret i nævnet og samtidig har en indstilling af

en kandidat i proces via Arbejdstilsynet. Vi har derfor ikke haft mulighed for at

overholde den angivne høringsfrist.

I forhold til udkastet så mener vi, at Danske Rederier fortsat skal have denne ret til

at indstille et medlem,

når de nærmere regler fastsættes i en bekendtgørelse.

Kind regards

Søren Enemark

Head of HSEQ

M: +45 41 24 74 31

[email protected]

logo

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

11. november 2024

SMEK

DI-2024-05917

Deres sagsnr.: 24/06620

Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg

e-mail:

[email protected]

Høringssvar – udkast til lov om Energiklagenævnet

DI takker for lejligheden til at afgive høringssvar til forslag til udkast til lov om Energiklagenævnet.

DI mener, det er positivt, at formålet med lovforslaget er at samle regler, der regulerer

nedsættelse, virke og sammensætning af Energiklagenævnet i en nævnslov. Det bør fremme

administrationen og effektiviteten af nævnets sagsbehandling og skabe større gennemsigtighed.

I det følgende er konkrete kommentarer til de enkelte paragraffer i lovforslaget.

Ad Lovforslagets §1:

Det bør fremgå af loven efter hvilke love, der kan klages til energiklagenævnet, og dermed hvor

nævnet har en rolle. Listen kan opdateres som en lovændring, når den særlov, der henviser til

energiklagenævnet ændres eller opdateres med en klageadgang til energiklagenævnet.

Budgettering af energiklagenævnets arbejde er ikke muligt og kan ikke udføres seriøst, hvis

grundlaget ikke er kendt og er transparent. I øvrigt vil nævnets sagkyndige medlemmers

kompetencer også afhænge af hvilke love og sagstyper, der kan blive præsenteret for nævnet. Her

refereres til §2, stk. 3.

§1, stk., 2 fastlægger, at nævnet selv fastlægger sine kompetencer. Det er en sætning med et

meget åbent indhold og mulighed for fortolkning. Det bør i stedet fremgå, at nævnet selv afgør

sine kompetencer i forhold til de sager, som det bliver præsenteret for i forhold til de love, som

giver mulighed for at klage til nævnet. Derfor har lovforslaget også behov for lovlisten, som

angivet i bemærkningerne til stk. 1.

Ad Lovforslagets §2:

Ministeriet har vurderet, at nævnets formand bør være dommer. Argumentet her er ikke særligt

underbygget. Ministeriets valg kan være udmærket, men det bør bemærkes, at hverken

planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet har en dommer som formand.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det foreslås, at der kan udnævnes ind til flere næstformænd, og at disse også skal være dommere.

Rollen og opgaven som næstformand for nævnet er ikke beskrevet klart. Et er indikeret, at

næstformænd kan udnævnes hvis der er mange sager for energiklagenævnet. Der er ikke angivet

nogen mere strukturerede kriterier herfor. Det bør overvejes af beskrive næstformandsrollen og

kriterierne for at udnævne disse, så der er klare retningslinjer omkring nævnet.

Udpegning af sagkyndige angives at skulle ske ud fra, hvad nævnet selv finder behov for og den

opfattelse af et sagsområde, som nævnet kan have. Flere andre klagenævn har sagkyndige

udpeget med indstilling fra repræsentanter for typisk hver side af en sag. Den som får noget ud af

en sag og den, som det "kan gå ud over"/må tåle sagens afgørelse. Det skal altså her anføres, at

ministeriets valgte metode er anderledes end andre klagenævn. Det bør fremgå af lovforslagets

bemærkninger.

I bemærkningernes afsnit 2.3.1.2 angives, at nævnet formand og sekretariatet på baggrund af

deres kendskab til sagerne og deres kompleksitet er nærmest til at afgøre, hvor mange

medlemmer, nævnet skal nedsættes med og hvilke typer af sagkundskab, der er behov for. Det

kan godt være, at ministeriet læger op til en pragmatisk håndtering af disse forhold, men det er

ikke sikkert, at en part i en sag oplever sin retssikkerhed sikret herved. Tilsvarende er det heller

ikke en overbevisende tekst, der fremlægges i lovforslaget for, hvor mange sagkyndige, der skal

supplere formanden i behandling af en sag, og spørgsmålet er hvorfor peges der på et antal, hvis

de sagkyndige skal udfylde en faglig rolle. Ministeriet bør genlæse teksten og overveje, om et sæt

retningslinjer herfor vil skabe større transparens i sagerne.

Ad Lovforslagets §2, stk. 6:

Den angiver, at sagkyndige kan udpeges for en periode på op til fire år. Hvis man læser teksten, og

tolker på den i sin yderste konsekvens, så betyder det også, at et sagkyndigt medlem kan afsættes,

hvor vedkommende er for besværlig i nævnets arbejde. Det er forhåbentligt ikke ment sådan, men

ligesom, med kontraktjura, skal man forudse de ubehagelige situationer, der kan opstå i arbejdet

og lave kriterier for disse.

Ad Lovforslagets §3:

Paragraffen giver nævnet nogle gode muligheder for at løse sine opgaver, men det skal være klart,

at kompetencen i det eksisterende nævn ikke er til stede. For eksempel i relation til lovlisten

nævnt unde §1.

Vil der være tale om en kortfristet udpegning til en enkelt sag, eller hvor lang vil

udpegningsperioden være. Hjemmel og procedurer for denne udpegning bør fremgå klart af loven.

Det fremstår uklart hvem direktøren for Nævnenes Hus skal rådføre sig med, så de, som har den

indbragte sag, føler sig neutralt behandlet. DI har en tiltro til, at nævnte embedsfolk, dommere

som direktører har en faglig integritet, men for at beskytte dem mod et administrativt eller politisk

pres, bør de have et på forhånd defineret og transparent sæt værktøjer til udpegning m.m., som

derved også sikrer de parter, som er del af en klagesag. Kriterier for dette bør fastlægges i loven og

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ikke med en bekendtgørelse, da det også er Folketinget, som har vedtaget de love, som giver

mulighed for at klage til nævnet.

Ad Lovforslagets § 4, stk. 1:

Den foreslåede bestemmelse fastholder udgangspunktet om, at der gennemføres en skriftlig

behandling af klager, og at der kun undtagelsesvist foretages en mundtlig forhandling, jf. stk. 2. I

takt med at miljøkonsekvensrapporterne bliver mere omfattende, og at der for flere projekter ofte

gennemføres detaljerende og tekniske vurderinger, foreslår vi, at der gives større adgang til

mundtlig forhandling forud for, at Energiklagenævnet træffer afgørelse. Den mundtlige

forhandling vil i så fald tage afsæt i de skriftlige indlæg afgivet af sagens parter. Herved sikres en

bedre og mere tilstrækkelig belysning af de særligt komplekse spørgsmål i en klagesag. Der er

naturligvis forståelse for, at alle klager ikke kan gøres til genstand for mundtlig forhandling.

Muligheden for at benytte mundtlig forhandling kunne således med fordel udvides, dog sådan, at

det i forarbejderne tydeliggøres hvilke sager, der kan gøres til genstand for mundtlig forhandling.

Der kunne i den forbindelse lægges vægt på sagens kompleksitet, væsentlighed og betydning for

den grønne omstilling. Yderligere bør forarbejderne tydeliggøre muligheden for at inddrage alle

relevante parter ved mundtlig forhandling af sager i nævnet, herunder bygherre.

Ad Lovforslagets §4, stk. 2:

Den angiver, at nævnet kan afvise en klage, hvis man mener, at den er uegnet til at danne

grundlag for sagens behandling. Af hensyn til klagers retssikkerhed bør der være nogle tydeligere

retningslinjer for en klages mulige afvisning.

Ad Lovforslagets §6, stk. 6:

Dette stykke bør beskrive, om nævnet her foruden formanden også er eventuelle næstformænd

og alle de udpegede sagkyndige. Kan formanden så udnævne ekstra sagkyndige indtil han får

flertal for sit forslag.

Ad Lovforslagets § 9, stk. 1, 2. pkt.:

I medfør af den foreslåede bestemmelse, skal Energiklagenævnet ved prøvelsen af sagerne skal

lade 1. instans’ vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energianlæg indgå

med betydelig vægt. Som forarbejderne til den foreslåede bestemmelse er formuleret, er der

navnlig fokus på kommunernes beslutningskompetence i sagerne. Men henblik på at sikre

uklarheder om bestemmelsens anvendelsesområde, bør de statslige myndigheders

beslutningskompetence i forhold til planlægningsprocessen af vedvarende energi også beskrives,

idet f.eks. Energistyrelsen i forbindelse med udbud af havvind også vedtager planer forud for

afholdelse af udbud. Som følge heraf sikres en større ensretning af alle relevante planmyndigheder

i behandlingen af sager ved nævnet. Det vil under alle omstændigheder medvirke positivt til

udviklingen af den grønne omstilling og sikre formålet med den foreslåede § 9, stk. 1, 2. pkt.

Ad Lovforslagets § 12, stk. 1:

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Den foreslåede bestemmelse fastslår Nævnenes Hus’ sekretariatsbetjening af sager i

Energiklagenævnet. Nævnenes Hus spiller en stor og ganske central rolle i forberedelsen af

sagerne og der opleves en grundig og faglig tilgang til sagens forberedelse. Baseret på tidligere

sager kunne der dog i visse tilfælde med fordel være større fokus på at orientere bygherre, som er

adressat for den påklagede afgørelse, bedre om sagens gang og status, ligesom der med fordel

kunne være større fokus på partshøring med henblik på at sikre sagens oplysning. Derfor vil vi

foreslå, at DI opfordrer til, at Nævnenes Hus sikrer sig, at bygherre er blevet tilstrækkeligt oplyst

om sagens behandling, inden der træffes afgørelse.

DI takker for lejligheden til at afgive høringssvar og har ikke yderligere kommentarer, og står til

rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.

Med venlig hilsen

Søren Mensal Kristensen

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Nævnenes Hus på vegne af Erhvervsministeriet

(J.nr.: 24/06620)

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

Forsyningstilsynets høringssvar – udkast til lov om Energikla-

genævnet

11. november 2024

Nævnenes Hus har på vegne af Erhvervsministeriet den 30. september 2024 sendt ud-

kast til lov om Energiklagenævnet i høring.

Forsyningstilsynet har gennemgået udkastet til lovforslag.

Det fremgår af indledningen til lovforslagets almindelige bemærkninger, at formålet

med lovforslaget er at samle den i lovgivningen spredte regulering af Energiklagenæv-

nets forhold i en samlet nævnslov. Den samlede regulering skal sikre en overskuelig,

hensigtsmæssig og effektiv understøttelse af såvel Energiklagenævnets sagsbehand-

ling som administration af nævnet.

Forsyningstilsynet anerkender denne intention og målsætning. Forsyningstilsynet håber,

at lovforslaget kan understøtte en udvikling mod lavere sagsbehandlingstider i Energi-

klagenævnet. Siden sekretariatsbetjeningen af Energiklagenævnet blev flyttet i 2017 til

Nævnenes Hus, har Forsyningstilsynet desværre oplevet generelt lange sagsbehand-

lingstider i Energiklagenævnet for klagesagerne, hvor Forsyningstilsynets afgørelser har

været påklaget. Forsyningstilsynet er dog bekymret over, at denne forbedring for Ener-

giklagenævnet sker ved, at visse administrative opgaver ved modtagelse af klager flyttes

fra Energiklagenævnet til de myndigheder, der har truffet den påklagede afgørelse, her-

under Forsyningstilsynet, der herved får en række nye, administrative opgaver.

Forsyningstilsynet har følgende bemærkning til lovforslaget:

Overordnede bemærkninger

Ved udkastet til lovforslag indføres der 1) dels pligt for klageren, sagens parter og For-

syningstilsynet til at anvende digital selvbetjening (klageportalen i Nævnenes Hus) ved

kommunikation med Energiklagenævnet og 2) dels en remonstrationsordning, hvoref-

ter klage til Energiklagenævnet vil skulle indgives af klageren til den myndighed, der

har truffet afgørelsen (Forsyningstilsynet), jf. lovforslagets §§ 14 og 16.

Forsyningstilsynet finder overordnet, at indførelse af obligatorisk brug af digital selvbe-

tjening og indførelse af en remonstrationsordning vil medføre nye opgaver for Forsy-

J.nr.: 24/02202

STRO/HECH

FORSYNINGSTILSYNET

Torvegade 10

3300 Frederiksværk

Telefon 4171 5400

Digital Post til os:

Send via

virk.dk

Send via

borger.dk

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Side 2/14

ningstilsynet og en ressourcemæssig byrde, som Forsyningstilsynet ikke har gebyrfi-

nansiering til i dag, jf. nærmere nedenfor i bemærkningerne til de enkelte bestemmel-

ser i udkastet til lovforslag.

Forsyningstilsynet bemærker yderligere for så vidt angår forslaget om en remonstrati-

onsordning, at der herved sker en forskydning af opgaver fra Energiklagenævnet, som

i dag varetager disse opgaver, til at Forsyningstilsynet fremover skal varetage disse

opgaver, hvortil kommer en række yderligere nye opgaver for Forsyningstilsynet. For-

syningstilsynet finder, at der ikke foreligger sådanne tungtvejende grunde, der gør, at

det er hensigtsmæssigt at ændre den nuværende klageordning på dette punkt. Typen

og karakteren af de afgørelser, som Forsyningstilsynet træffer og som derved kan på-

klages til Energiklagenævnet, samt sagsprocessen ved Forsyningstilsynet, hvor par-

terne partshøres over et fuldstændigt udkast til afgørelse, gør, at Forsyningstilsynet

vurderer, at der ikke er behov for en remonstrationsordning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor, hvor der også er andre forslag og

anbefalinger.

Bestemmelsen i § 10, stk. 1. (Foreløbige klager)

Det foreslås i lovforslagets § 10, stk. 1, at Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for

en klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle kla-

gen. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har til-

vejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet kan

dog undlade at afvise klagen efter 2. pkt., hvis der foreligger særlige forhold.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at formålet med bestemmelsen blandt an-

det er, at Energiklagenævnet vil skulle afvise at realitetsbehandle en foreløbig klage,

hvis klager ikke samarbejder ved inden for en rimelig frist fastsat af nævnet at uddybe

klagen, så klagen kan realitetsbehandles. Den foreslåede bestemmelse skal således

sikre, at Energiklagenævnet ikke vil skulle forsøge at realitetsbehandle en klage, hvis

klager alene har indsendt en foreløbig klage og ikke inden en frist uddyber klagen.

Forsyningstilsynet er bekendt med, at klager af og til indgives som en såkaldt foreløbig

klage alene med henblik på at afbryde klagefristen. En foreløbig klage er typisk en

kortfattet, summarisk klage, der ikke er egnet til at blive realitetsbehandlet. Den ende-

lige klage med klagepunkter og nærmere begrundelse for klagen indgives i denne situ-

ation først efter, at klagefristen er udløbet. Forsyningstilsynet vil derfor normalt først

kunne afgive en udtalelse med bemærkninger til klagen og klagepunkterne efter, at

den endelige klage er indgivet. Det forsinker klagesagsprocessen.

Forsyningstilsynet er derfor tilfreds med, at der ved lovforslagets § 10, stk. 1, gives mu-

lighed for, at Energiklagenævnet i visse tilfælde kan afvise at realitetsbehandle en fore-

løbig klage, så klagesagen ikke trækker unødigt i langdrag.

Forsyningstilsynet foreslår dog, at sagsgangen for indgivelse sådanne foreløbige kla-

ger, som erfaringsmæssigt forekommer i et vist antal, tydeliggøres i lovforslaget.

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Side 3/14

Efter lovforslagets § 16, stk. 1, skal klager fremover indgives til Forsyningstilsynet, der

skal videresende klagen til Energiklagenævnet, hvis den påklagede afgørelse fasthol-

des. Videresendelsen skal ledsages af Forsyningstilsynets bemærkninger til klagen,

der i tilfælde, hvor klagen er foreløbig (summarisk), typisk kun kan blive af et lignende

summarisk indhold.

Såfremt Energiklagenævnet efter bestemmelsens § 10, stk. 1, vælger at fastsætte frist

for klager og afventer en endelig klage med henblik på realitetsbehandling, forudsætter

Forsyningstilsynet, at klageren skal sende den endelige klage direkte til Energiklage-

nævnet. Forsyningstilsynet forudsætter endvidere, at Energiklagenævnet anmoder

Forsyningstilsynet om bemærkninger til den endelige klage. Denne sagsgang, som

Forsyningstilsynet foretrækker, kan dog ikke med sikkerhed udledes af bestemmel-

serne i § 10, stk. 1, og § 16, stk. 1, eller bemærkningerne til bestemmelserne. Det bør

derfor præciseres. Denne sagsgang stemmer også bedst overens med, at det er Ener-

giklagenævnet, der vurderer, om den foreløbige klage er et tilstrækkeligt grundlag for,

at nævnet kan behandle klagen, eller om der skal fastsættes en frist for klageren for at

skabe et sådant grundlag (dvs. en endelige klage), jf. § 10, stk. 1, i lovforslaget. Det er

Energiklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt klagen skal afvises.

Såfremt lovforslaget derimod skal forstås sådan, at en endelig klage, der først indgives

af klageren efter klagefristen er udløbet og efter, at Forsyningstilsynet har videresendt

en foreløbig klage til Energiklagenævnet, jf. lovforslagets § 16, stk. 1, også skal indgi-

ves af klageren til Forsyningstilsynet, der så har mulighed for at videresende den en-

delige klage ledsaget med sine bemærkninger til den endelige klage, så bør denne

sagsgang for indgivelse af klage tydeliggøres i bestemmelserne i § 10, stk. 1, eller §

16, stk. 1, eller i hvert fald til bemærkningerne til bestemmelserne. Forsyningstilsynet

finder dog en sådan sagsgang uhensigtsmæssig og henviser til bemærkningerne

ovenfor.

Bestemmelsen i § 10, stk. 2, 1 pkt. (Myndigheden, der har truffet afgørelse i

1. instans)

Lovforslagets § 10, stk. 2, 1. pkt., er affattet således:

”Stk. 2. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og fremlæggelse af oplysninger

m.v. fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder og eksterne sagkyndige m.v. til brug for sa-

gens behandling.”

Som bestemmelsen er formuleret kunne man få det indtryk af vendingen:

”sagens par-

ter, øvrige berørte myndigheder og…”,

at den myndighed, der har truffet den påkla-

gede afgørelse i 1. instans, er part i sagen. Det er efter Forsyningstilsynets vurdering

ikke tilfældet.

Forsyningstilsynet foreslår derfor, at ordet

”øvrige”

udgår. Sætningen i § 10, stk. 2, 1.

pkt., lyder herefter således:

”Stk. 2. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og fremlæggelse af oplysninger

m.v. fra sagens parter, berørte myndigheder og eksterne sagkyndige m.v. til brug for sagens be-

handling”.

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Side 4/14

Bestemmelserne i §§ 14 og 16 (Digital selvbetjening ved indgivelse af klage

og efterfølgende kommunikation samt indførsel af en remonstrationsord-

ning)

Generelle bemærkninger til lovforslagets kapitel 6:

Forsyningstilsynet bemærker, at indførelse af dels obligatorisk digital selvbetjening

(lovforslagets § 14) og dels en remonstrationsordning (lovforslagets § 16), hvorefter

klage til Energiklagenævnet vil skulle indgives til den myndighed, der har truffet afgø-

relsen (Forsyningstilsynet), ved anvendelse af digital selvbetjening, svarer stort set til

lignende ordninger i lovgivningen for Planklagenævnet og for Miljø- og Fødevareklage-

nævnet.

Der er dog tale om to nye ordninger for Forsyningstilsynet.

Digital selvbetjening

Det er nyt for Forsyningstilsynet fremover at skulle kommunikere med Energiklage-

nævnet ved obligatorisk anvendelse af digital selvbetjening. Der har ikke hidtil været

bestemmelser i lovgivningen om brug af digital selvbetjening for Forsyningstilsynet el-

ler parterne i sagerne.

Forsyningstilsynet ser med en vis bekymring frem til, at ordningen med obligatorisk an-

vendelse af digital selvbetjening indføres den 1. juli 2025, hvor lovforslaget foreslås at

træde i kraft.

Baggrunden for bekymringen er, at Forsyningstilsynet efter forslag fra Energiklage-

nævnets sekretariat i en periode fra den 1. marts 2024 frivilligt har været tilsluttet Ener-

giklagenævnets (Nævnenes Hus) klageportal som digital selvbetjeningsløsning for nye

klagesager, der er modtaget og oprettet i Energiklagenævnet efter denne dato. Det

blev på baggrund af Forsyningstilsynets bekymring for utilsigtede læk af særligt fortro-

lige oplysninger aftalt, at Forsyningstilsynets fremsendelse af særligt fortrolige oplys-

ninger i visse sager blev undtaget fra brugen af klageportalen, og at der i stedet i disse

tilfælde blev anvendt en mere sikker kommunikationskanal. Der henvises herom til be-

mærkningerne nedenfor til lovforslagets § 16, stk. 4.

De klagesager, der allerede verserede ved Energiklagenævnet den 1. marts 2024 fort-

satte med at blive behandlet af Energiklagenævnet uden for klageportalen.

Erfaringerne om anvendelsen af klageportalen på det begrænsede antal nye klagesa-

ger siden 1. marts 2024 er blandede.

Forsyningstilsynet har i prøveperioden fået en vis erfaring med brugen af klageporta-

len. Der har været overvejelser i Forsyningstilsynet om den interne organisering af bru-

gen af klageportalen, herunder hvilke medarbejdere der skal have adgang til klagepor-

talen og i den forbindelse udstedelse af de nødvendige digitale medarbejdersignaturer

for at kunne få adgang til klageportalen, samt oplæring i brugen af klageportalen mv.

Der har lejlighedsvist været tekniske udfordringer med manglende advisering, når der

er nyt materiale tilgængeligt i klageportalen, herunder manglende advisering ved nye

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Side 5/14

klagesager. Det har også været eksempel i en sag på advisering af nyt materiale i et

uoverskueligt omfang. I en kortere periode aftalte Forsyningstilsynet og Energiklage-

nævnets sekretariat at fremsende nye klager med Digital Post ved siden af klageporta-

len, for at være sikker på, at de kom frem. Forsyningstilsynet og Energiklagenævnets

sekretariat har i perioden været i en løbende og god dialog om sådanne forhold.

Forsyningstilsynets vil efter at loven træder i kraft den 1. juli 2025 få en meget hyppi-

gere anvendelse af klageportalen end i ovennævnte prøveperiode. Det skyldes, at det

af lovforslagets § 17, stk. 2, fremgår, at klager, der ikke er færdigbehandlet på tids-

punktet for lovens ikrafttræden, den 1. juli 2025, behandles efter loven. Dvs. at alle ver-

serende sager fra denne dato lægges ind i klageportalen. Forsyningstilsynet forudsæt-

ter, at det er Energiklagenævnet og ikke Forsyningstilsynet, der lægger de verserende

sager ind i klageportalen. Det er vigtigt, at klageportalen på dette tidspunkt virker opti-

malt, og at de medarbejdere i Forsyningstilsynet, der skal håndtere klageportalen, har

fået den nødvendige oplæring. Forsyningstilsynet anbefaler, at Nævnenes Hus og

Energiklagenævnet i perioden frem til at loven træder i kraft den 1. juli 2025, får foreta-

get en grundig teknisk prøvning af klageportalen, og at der er en fortsat god dialog

med de myndigheder, der bliver forpligtet til at anvende Klageportalen, herunder For-

syningstilsynet.

Forsyningstilsynet foreslår på denne baggrund, at Energiklagenævnet (Nævnenes

Hus) i perioden frem til, at loven forventes at træde i kraft, den 1. juli 2025, tilbyder For-

syningstilsynets medarbejdere, der skal håndtere klageportalen, oplæring i brugen af

klageportalen og yder support efter den 1. juli 2025. Ligeledes bør der i denne perio-

den ses nærmere på de tekniske udfordringer med navnlig advisering af nyt materiale,

som Forsyningstilsynet har erfaret, med henblik på at finde en holdbar løsning.

Remonstration

Med lovforslagets § 16 lægges der op til at indføre en såkaldt remonstrationsordning

for Forsyningstilsynet, hvorefter klage til Energiklagenævnet vil skulle indgives skriftligt

til Forsyningstilsynet. Det medfører en pligt for Forsyningstilsynet til at overveje, om

der er grundlag for at genoptage sagen til ny realitetsbehandling – eller hvis afgørelsen

fastholdes, videresende klagen til Energiklagenævnet til klagesagsbehandling.

En sådan ordning findes på miljø- og planområdet for henholdsvis Miljø- og Fødevare-

klagenævnet samt Planklagenævnet (og tidligere for lignende nævn på disse sagsom-

råder).

Ordningen er ny for Forsyningstilsynet. Derfor har Forsyningstilsynet modsat plan- og

miljømyndighederne i 1. instans ikke erfaring med en remonstrationsordning.

Forsyningstilsynet er overrasket over Erhvervsministeriets vurdering af behovet for og

hensigtsmæssigheden af en sådan remonstrationsordning på energi- og forsyningsom-

rådet. Det er heller ikke været en ordning, der har været drøftet i den løbende dialog

mellem Forsyningstilsynet og Energiklagenævnets sekretariat.

Som klageordningen er i dag, hvor klagen sendes til Energiklagenævnet, indhenter

Energiklagenævnet rutinemæssigt en udtalelse fra Forsyningstilsynet over klagen, her-

under at Forsyningstilsynet tilkendegiver, om tilsynet fastholder afgørelsen eller ej. Det

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Side 6/14

er vist aldrig sket, eller i hvert fald yderst sjældent forekommet, at Forsyningstilsynet

ved anmodningen fra Energiklagenævnet om eventuelle bemærkninger til klagen har

indstillet til Energiklagenævnet, at afgørelsen bør ophæves og hjemvises til fornyet be-

handling og afgørelse i Forsyningstilsynet – hvilket svarende til en remonstrationsord-

ning, hvor 1. instans ved modtagelse af klagen har pligt til at overveje, om der er

grundlag for at genoptage sagen med henblik på at træffe en ny afgørelse. Det er sket

nogle få gange, at Forsyningstilsynet senere i klagesagens forløb har anmodet om af

få en påklaget afgørelse ophævet og hjemvist, f.eks. hvis der er fremkommet nye op-

lysninger eller en ændret administrativ praksis/ny lovgivning.

Derudover indeholder en remonstrationsordning set med borgernes øjne en lille rets-

sikkerhedsmæssig risiko, der mest af alt dog er teoretisk og hypotetisk: Myndigheden,

der træffer afgørelse i 1. instans, kan have incitament til at slække på begrundelsen for

afgørelsen, sagsoplysningen mv., for eksempel for at træffe en hurtigere afgørelse af

lavere kvalitet. Hvis der så – mod myndighedens forventning – klages over afgørelsen,

og klagen indgives til myndigheden, så kan myndigheden uden indblanding og under-

retning til klageinstansen genoptage sagen og nu foretage en behørig sagsbehandling

for at træffe en ny afgørelse.

Forsyningstilsynet tager dog Erhvervsministeriets vurdering af indførelse af en remon-

strationsordning til efterretning, idet der dog henvises til Forsyningstilsynets overord-

nede bemærkninger om behovet for ordningen, oven for side 1 f.

Overordnet forstår Forsyningstilsynet udkastet til lovforslag og bemærkningerne hertil

således, at der i forbindelse med indførelse af remonstrationsordningen for Forsy-

ningstilsynet og anvendelsen af ordningen vil være nogle nye opgaver, sagsgange og

administrative rutiner for Forsyningstilsynet:



Det er nødvendigt, at Energiklagenævnet/Nævnenes Hus og Forsyningstilsy-

net i perioden frem mod, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2025, har dia-

log om klageportalen, og at der foretages nødvendige tilpasninger, så klage-

portalen fungerer mere optimalt, end tilfældet har vist sig at være i det halve

års prøveperiode, hvor Forsyningstilsynet frivilligt har benyttet klageportalen

for nye klager. Det vil kræve nogle ressourcer for Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet skal i den digitale selvbetjeningsløsning modtage klager

over afgørelser truffet af tilsynet. Det sker i dag hos Energiklagenævnet. Det

vil sige, at opgaven flyttes til Forsyningstilsynet, som får en ny opgave. Der

kan i den forbindelse opstå en række yderligere opgaver: Klagerne kan have

spørgsmål til klageindgivelsen, klageprocessen eller opleve tekniske proble-

mer, f.eks. hvis klageportalen ikke virker/er nede, problemer ved indgivelse el-

ler videresendelse af klager eller bilag hertil i særlige fil-formater eller omfang

mv. Det kan betyde, at Forsyningstilsynet modtager og skal behandle en

række henvendelser om klagehåndteringen, som er nye opgaver. Forsynings-

tilsynet foreslår, at Nævnenes Hus/Energiklagenævnet opretter en support-

linje, som både klagere og Forsyningstilsynets medarbejdere kan rette direkte

henvendelse til, når der modtages sådanne spørgsmål eller der opstår tekni-



L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Side 7/14

ske udfordringer. Samlet sket vil forskydningen fra Energiklagenævnet til For-

syningstilsynet af opgaven med at modtage klager og videresende dem på-

føre Forsyningstilsynet visse nye og ressourcekrævende opgaver.



Hvis Forsyningstilsynet modtager en klage over en afgørelse uden brug af den

digitale selvbetjeningsløsning fra en klager, der er fritaget fra at anvende Digi-

tal Post, så påhviler det Forsyningstilsynet at oprette klagen i den digital selv-

betjeningsløsning. Det er en ny opgave.

Forsyningstilsynet skal i den forbindelse undersøge, hvorvidt klageren er frita-

get fra obligatorisk tilslutning til Digital Post. Det er en ny opgave, og Forsy-

ningstilsynet er ikke bekendt med at udføre denne opgave i dag. Såfremt kla-

ger er en borger, vil undersøgelsen formentlig ske ved opslag i Digital Post,

hvilket for borgeres vedkommende kræver kendskab til CPR-nr. Det vil give

anledning til overvejelser om den interne organisering af opgaven i Forsy-

ningstilsynet, hvor kun få medarbejdere i dag har adgang til at foretage opslag

i CPR-registret, ligesom Forsyningstilsynet i de faglige sager ikke i dag anven-

der CPR-nr. Det giver derfor også anledning til overvejelser om sikker håndte-

ring i forhold til GDPR-reglerne, hvis Forsyningstilsynet hos klageren skal ind-

hente CPR-nr. til brug alene for håndteringen af klageprocessen.

Hvis Forsyningstilsynet modtager en klage over en afgørelse uden brug af den

digitale selvbetjeningsløsning fra en klager, der ikke er fritaget fra at anvende

Digital Post, så skal Forsyningstilsynet videresende klagen til Energiklage-

nævnet, der tager stilling til, om klagen skal realitetsbehandles eller afvises.

Forsyningstilsynet skal inden videresendelsen vejlede klageren om at an-

vende den digitale selvbetjeningsløsning, jf. § 7, stk. 1, i forvaltningsloven. Det

er nye opgaver.

Forsyningstilsynet skal i øvrigt videresende en korrekt indgivet klage, hvis til-

synet fastholder afgørelsen.

Forsyningstilsynet skal efter videresendelse af klagen til Energiklagenævnet

fortsat under klagesagsbehandlingen obligatorisk kommunikere med Energi-

klagenævnet via klageportalen. Dette er i dag en frivillig brug for Forsyningstil-

synet.

Da alle verserende klager pr. 1. juli 2025 lægges ind i klageportalen, som For-

syningstilsynet forudsætter at Energiklagenævnet/Nævnenes Hus gør, så vil

Forsyningstilsynet opleve at modtage væsentligt flere adviseringer om nyt ma-

teriale i klagesager, uanset om materialet er relevant eller ej. Det vil kræve

yderligere håndtering, hvilket kan være tidskrævende for Forsyningstilsynet.



Ressourceovervejelser

Forsyningstilsynet lægger på baggrund af bemærkningerne til lovforslagets § 14, stk.

2, til grund, at Energiklagenævnet/Nævnenes Hus vederlagsfrit stiller en egnet digital

selvbetjeningsløsning til rådighed for Forsyningstilsynet, og at det i dag drejer sig om

Nævnenes Hus’ klageportal. Forsyningstilsynet lægger også til grund, at Energiklage-

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Side 8/14

nævnet/Nævnenes Hus stiller kundesupport (konkret vejledning og rådgivning i anven-

delse af klageportalen) til rådighed for klager, sagens parter og Forsyningstilsynet. Det

skal f.eks. gøres klart, hvad klager skal gøre ved klagefristudløb og yde telefon-support

i forhold til indgivelse af klagen via klageportalen mv.

Trods denne forudsætning skønner Forsyningstilsynet, at den administrative tilpasning

til obligatorisk brug af digital selvbetjening og indførelse af en remonstrationsordning

på energi- og forsyningsområdet med nye opgaver for Forsyningstilsynet, jf. ovenfor,

vil give anledning til visse negative økonomiske konsekvenser og implementeringsom-

kostninger for Forsyningstilsynet. Det er vanskeligt at estimere det nærmere.

Forsyningstilsynet omkostninger til drift- og opgavevaretagelsen finansieres fuldt ud af

gebyrbetaling fra de forsyningsvirksomheder og kommuner, som Forsyningstilsynet fø-

rer tilsyn mv. Energiklagenævnets drift- og opgavevaretagelse er derimod skattefinan-

sieret. Det betyder, at der ved forskydning af opgaver fra Energiklagenævnet, eller ved

andre nye opgaver for Forsyningstilsynet, vil ske en øget opkrævning af gebyrer, som i

sidste ende betales af forbrugerne og ikke bredere af skatteyderne.

Forsyningstilsynet er dermed ikke enig i vurderingen i lovforslagets bemærkninger for

så vidt angår Forsyningstilsynets forhold, Almindelige bemærkninger, Afsnit 3: ”Økono-

miske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, hvor det frem-

går:

”Lovforslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser eller implemente-

ringskonsekvenser for det offentlige, da der er tale om en nævnslov for et allerede etableret

nævn, hvor der kun foretages mindre justeringer i forhold til de gældende regler.”

Forsyningstilsynet vurderer, at de negative økonomiske konsekvenser formentlig vil

blive reduceret efter en opstartsperiode, hvor Forsyningstilsynet indhøster viden og

knowhow med anvendelse af klageportalen og remonstrationsordningen og vidensde-

ler herom med relevante miljø- og planmyndigheder, der har praktisk kendskab.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslagets kapital 6:

Bestemmelsen i § 14, stk. 1 (Digital selvbetjening)

Digital selvbetjening - Klageportalen

Forsyningstilsynet forstår bemærkninger til bestemmelsen sådan, at Nævnenes Hus´

klageportal stilles til rådighed for Forsyningstilsynet som den digitale selvbetjeningsløs-

ning, som bestemmelsen omhandler. Forsyningstilsynet forudsætter, at det sker veder-

lagsfrit. Forsyningstilsynet forstår det endvidere sådan, at Nævnenes Hus/Energiklage-

nævnet stiller support til rådighed, jf. ovenfor, og løbende videreudvikler den digitale

selvbetjeningsløsning blandt andet for at imødekomme input og forslag fra brugerne:

klagere og myndigheder, hvis afgørelse påklages.

Indgivelse af klage

Det fremgår af bestemmelsen i § 14, skt. 1, at indgivelse af klage skal ske ved anven-

delse af digital selvbetjening, medmindre klager er fritaget fra obligatorisk tilslutning til

Digital Post. Det fremgår videre i § 16, skt. 1, 1. pkt., at klage til Energiklagenævnet

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Side 9/14

indgives skriftligt i overensstemmelse med § 14 til den myndighed, der har truffet afgø-

relsen. Forsyningstilsynet forstår disse bestemmelser således, at klager skal indgive

sin klage til Energiklagenævnet ved at indgive klagen til Forsyningstilsynet ved anven-

delse af digital selvbetjening, som er Nævnenes Hus’ klageportal, der stilles til Forsy-

ningstilsynets rådighed.

Sammenhængen mellem bestemmelsen i § 14, stk. 1, om indgivelse af klage ved an-

vendelse af digital selvbetjening, og bestemmelsen i § 16, stk. 1 om, at klagen indgives

skriftligt i overensstemmelse med § 14 til den myndighed, der har truffet afgørelsen

(Forsyningstilsynet), synes ikke at være dækkende og klart beskrevet i bestemmelser-

nes ordlyd og bemærkningerne til bestemmelserne. I realiteten indgives klagen via en

klageportal hos Energiklagenævnet (Nævnenes Hus), der ikke for klageren fremstår

som en digital selvbetjeningsløsning hos Forsyningstilsynet. Man kan derfor få et andet

indtryk af klagegangen, når man læser bestemmelserne i loven. Forsyningstilsynet fo-

reslår, at processen for indgivelse af klage tydeliggøres, således at bestemmelserne

og/eller lovbemærkningerne præciserer, hvordan modtagelsen og videresendelsen af

klagen i praksis sker, herunder at den digitale selvbetjeningsløsning (klageportalen)

drives og videreudvikles hos Energiklagenævnet/Nævnenes Hus, og at klageportalen

stilles til rådighed for Forsyningstilsynet. Dette bør tydeliggøres, så det står klart for

klageren og omverdenen.

Undersøgelse af fritagelse fra Digital Post

Forsyningstilsynet er usikker på, hvorledes tilsynet behørigt undersøger, om en klager

er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital post, således at klageren automatisk også

er fritaget fra at anvende den digitale selvbetjening, som bestemmelsen omhandler.

Forsyningstilsynet foreslår, at dette uddybes i bemærkningerne til lovforslaget.

Sagsbehandlingssproget

Forsyningstilsynet foreslår, at bestemmelsen i § 14 eventuelt suppleres med en be-

stemmelse om, at sagsbehandlingssproget ved Energiklagenævnet er dansk, medmin-

dre der foreligger særlige grunde.

Baggrunden for forslaget er, at både Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet har er-

faring fra klagesager, hvor en professionel part (stor virksomhed) har indgivet klage til

Energiklagenævnet på engelsk og med ønske om at kommunikere med Energiklage-

nævnet på engelsk. Dette til trods for, at sagsbehandlingen i Forsyningstilsynet har fo-

regået på dansk. Det kan være omkostningstungt for myndighederne og forsinkende

for sagsbehandlingen at få oversat dokumenter til dansk, og der kan være en lille risiko

for forskellige forståelser af samme tekst, hvis der ikke foreligger en autentisk oversæt-

telse. I retsplejen kendes i retsplejelovens § 149, stk. 2, krav om, at retssproget er

dansk.

Bestemmelsen i § 16, stk. 1

Indgivelse af klage

Det fremgår af § 16, skt. 1, 1. pkt., at klage til Energiklagenævnet indgives skriftligt i

overensstemmelse med § 14 til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Forsyningstilsynet henviser til bemærkningerne overfor om tydeliggørelse af samhæn-

gen mellem § 14, stk. 1, og § 16, stk. 1, 1. pkt. og forslaget om tydeliggørelse.

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Side 10/14

Hvornår er klagen indgivet?

Af § 16, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at en klage anses for indgivet, når den er tilgængelig

for myndigheden.

Forsyningstilsynet foreslår, at bestemmelsen præciseres, så det fremgår, at der ved

”tilgængelig” forstås, at myndigheden kan tilgå klagen i den digitale selvbetjeningsløs-

ning (klageportalen).

Frist for videresendelse af klagen til Energiklagenævnet

Af § 16, stk. 1, 3. pkt. fremgår, at myndigheden, hvis den vil fastholde afgørelsen, skal

videresende klagen til Energiklagenævnet snarest og som udgangspunkt ikke senere

end 3 uger efter klagefristens udløb. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget

af blandt andet en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sa-

gen og de anførte klagepunkter.

Forsyningstilsynet bemærker, at fristen på som udgangspunkt 3 uger efter klagefri-

stens udløb for videresendelse af klagen, er urealistisk kort. Forsyningstilsynet fore-

slår, at fristen ændres til i hvert fald 6 uger efter klagefristens udløb. Baggrunden for

forslaget er følgende:

Det er Forsyningstilsynets erfaring gennem mange år, at klager typisk først indgives

sidst i klageperioden. Det betyder, at Forsyningstilsynet efter forslaget typisk kun vil

have 3 uger til at gennemgå klagen og udarbejde bemærkninger hertil. Hvis det sker i

forbindelse med en ferieperiode, f.eks. juli måned, vil det være meget vanskeligt at

kunne sende internt godkendte bemærkninger til en klage.

For det andet er de specielle bemærkninger til bestemmelsen ikke i overensstemmelse

med virkeligheden, når det gælder klager over Forsyningstilsynets afgørelser, der ty-

pisk angår større sager om komplicerede forhold og store værdier. I bemærkningerne

står der:

”Myndigheden vil i de fleste tilfælde kunne videresende klagen til Energiklagenævnet umiddelbart

efter klagefristens udløb eller, når dette ikke er muligt, ikke senere end 3 uger efter klagefristens

udløb. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis klagepunkterne vedrører komplicerede forhold.”

Det er helt uunderbygget, at det skulle blive muligt for Forsyningstilsynet

”i de fleste til-

fælde”

at kunne videresende klagen til Energiklagenævnet ledsaget af bemærkninger

til klagen umiddelbart efter klagefristens udløb. Efter de gældende regler anmoder

Energiklagenævnet Forsyningstilsynet om bemærkninger til klagen med typisk en svar-

frist på 3 uger. Det har været praktiseret sådan, at Forsyningstilsynets begrundede an-

modninger om fristforlængelse med op til 4 uger normalt er blevet imødekommet af

Energiklagenævnet. Enkelte gange endda længere. Det drejer sig både om situationer

om kompliceret sager, men også situationer, hvor svarfristen har gået henover en fe-

rieperiode. Forsyningstilsynet er derfor bekymret for om denne praksis kan oprethol-

des, hvis denne frist fremover kun er 3 uger fra klagefristens udløb. Det bemærkes, at

klagerene typisk er omfattende og komplekse og typisk først modtages umiddelbart in-

den klagefristens udløb og nogle gange blot som en såkaldt foreløbig klage. Derfor vil

Forsyningstilsynet i praksis kun have, som udgangspunkt, 3 uger til at komme med be-

mærkninger til klagen. Forsyningstilsynet har noteret sig lovbemærkninger om, at tilsy-

net bør orientere såvel klager som nævnet, hvis 3-ugers-fristen undtagelsesvist ikke

kan overholdes, med angivelse af, hvorfor fristen ikke kan overholdes, samt hvornår

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Side 11/14

klagen kan forventes videresendt. Forsyningstilsynet foreslår, at udgangspunktet for

videresendelse af klagen ændres fra 3 uger til 6 uger for at undgå at ovennævnte pro-

cedure om orientering iværksættes unødigt.

Hvis forslaget imødekommes, betyder det, at Forsyningstilsynet normalt vil have væ-

sentligt længere tid end 3 uger til at udarbejde bemærkninger til klage og fremsende

disse til Energiklagenævnet. Det har været gældende gennem alle årene, også før

Forsyningstilsynet blev nedsat ved lov i 2017, hvor det var tidligere Energitilsynet, der

varetog området som 1. instans. Det skyldes, at Forsyningstilsynets afgørelser angår

typisk angår relativt store og komplekse sager, og klagen kan indeholde omfattende

anbringender. Forsyningstilsynet har derfor igennem mange år, også dengang vi var

Energitilsyn, haft praksis for at udarbejde udførlige bemærkninger til klagen. Det er

Forsyningstilsynets forståelse, at Energiklagenævnet sekretariat har fundet det hen-

sigtsmæssigt og behjælpeligt, at Forsyningstilsynet ved disse udførlige bemærkninger

har givet et godt udgangspunkt for en hurtig og kvalitativ sagsbehandling i Energikla-

genævnet. Det bemærkes, at Forsyningstilsynets sagsbehandlere både har juridiske,

økonomiske og tekniske kompetencer, hvorimod medarbejderne i Energiklagenævnets

sekretariat udelukkende har juridiske kompetencer. Da Forsyningstilsynets afgørelse

ofte indeholder væsentlige elementer af økonomi og teknik kan det derfor være hen-

sigtsmæssigt, at Forsyningstilsynet i sine udførlige bemærkninger sætter Energiklage-

nævnets sekretariat i stand til hurtigere og mere smidigt at igangsætte og gennemføre

sagsbehandlingen af klagesagen. Det vil kræve, at udgangspunktet for Forsyningstilsy-

nets videresendelse af klagen til Energiklagenævnet ændres fra 3 uger til mindst 6

uger.

Bestemmelsen i § 16, stk. 2

Orientering til de i klagesagen involverede

Af bestemmelsen fremgår, at Forsyningstilsynet skal sende kopi af sin udtalelse med

bemærkninger til klagen til

”de i klagesagen involverede”.

Bestemmelsen eller bemærkningerne til denne specificerer ikke nærmere, hvem de i

klagesagen involverede er. Forsyningstilsynet er i tvivl om, hvordan dette afgrænses.

Forsyningstilsynet foreslår, at bestemmelsen præciseres således, at kopien af udtalel-

sen sendes til klageren samt de, som Forsyningstilsynet har anset for at være parter i

sagen, hvor den påklagede afgørelse er truffet. Partsbegrebet er velkendt og kan af-

grænses.

Bestemmelsen i § 16, stk. 3

Forsyningstilsynet finder, at det er upræcist, hvad der menes med udtrykket:

”adressa-

ten for afgørelsen og klager”

om forhold, der er af betydning for klagen.

Forsyningstilsynet foreslår, at teksten ændres til

”klager og sagens parter”.

Denne af-

grænsning vurderes at være mere præcis.

Forsyningstilsynet stiller sig uforstående over for de specielle bemærkninger i lov-

forslaget til bestemmelsen, hvor det fremgår:

”Energiklagenævnet kan sætte behand-

lingen af klagesagen i bero, mens der forhandles om tilpasninger af projektet.”

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Side 12/14

De afgørelser, som Forsyningstilsynet træffer og som kan påklages til Energiklage-

nævnet, angår ikke ansøgte projekter eller noget, hvor det angår tilpasning af projek-

ter. Forsyningstilsynet er opmærksomt på, at bemærkninger på dette punkt er fuld-

stændig identiske med bemærkningerne til den lignende bestemmelse i lov om Plan-

klagenævnet, hvor det måske i højere grad giver mening at omtale tilpasninger af pro-

jekter. Forsyningstilsynet opfordrer til, at bemærkningerne i lovforslaget til lov om Ener-

giklagenævnet tilpasse dette nævns sager.

Forsyningstilsynet har i praksis oplevet, at en klager en sjælden gang anmoder Forsy-

ningstilsynet om at genoptage en afgørelse, som er påklaget, hvilket Forsyningstilsynet

er afskåret fra efter almindelige forvaltningsretlige regler, så længe klagesagen verse-

rer ved Energiklagenævnet.

Såfremt Forsyningstilsynet ønsker at indgå i en dialog med en part/klager om en sådan

anmodning, vil Forsyningstilsynet gerne orientere Energiklagenævnet om anmodning

og vores eventuelle dialog med klager.

Det er for eksempel en sådan situation, der bør afspejle sig i bemærkningerne til lov-

forslaget og ikke ovennævnte om projekter, der Forsyningstilsynet bekendt er mere re-

levant for Planklagenævnet. Forsyningstilsynet foreslår, at bemærkningerne til lov-

forslaget på dette punkt genbesøges.

Bestemmelsen i § 16, stk. 4 (Videresendelse af klagen og efterfølgende kom-

munikation mellem Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet)

Undtagelse fra brug af klageportalen i særlige tilfælde

Bestemmelsen i § 16, stk. 4, fastslår, at Forsyningstilsynet har pligt til at kommunikere

med Energiklagenævnet udelukkende ved anvendelse af digital selvbetjening, dvs. kla-

geportalen i Nævnenes Hus.

Forsyningstilsynet foreslår, at bestemmelsen i § 16, stk. 4, suppleres med en mulighed

for, at Forsyningstilsynet i særlige tilfælde kan kommunikere skriftligt med Energiklage-

nævnet på en anden og mere sikker måde end klageportalen. Det drejer sig om vide-

resendelse af visse dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse hos Forsynings-

tilsynet, og som indeholder oplysninger, der har en særlig fortrolig eller følsom karak-

ter, og hvor konsekvenserne af et utilsigtet læk af oplysningerne ved en menneskelig

eller teknisk fejl i klageportalen vil være alvorlige. Det kunne f.eks. være dokumenter

med oplysninger om igangværende eller påtænkt politimæssig efterforskning, som par-

terne i sagen ikke er bekendt med, eller dokumenter med oplysninger om sikkerheds-

mæssige problemstillinger, f.eks. forsyningsvirksomheders beredskabsplaner for kritisk

infrastruktur. Forsyningstilsynet har ved den frivillige tilslutning til klageportalen den 1.

marts 2024 aftalt med Energiklagenævnet, at Forsyningstilsynet kan videresende så-

danne dokumenter med Digital Post eller ved anden sikker fremsendelse

Bestemmelsen i § 15 (Ikke partshøring over oplysninger i klageportalen)

Efter bestemmelsen finder reglerne om partshøring i § 19 i forvaltningsloven ikke an-

vendelse for oplysninger, som er tilgængelige for parten i klageportalen. Parten skal i

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Side 13/14

stedet selv orientere sig i sagsakterne på klageportalen og selv vurdere relevansen for

parten.

Forsyningstilsynet finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at lovforslaget på

dette punkt fraviger væsentlige retssikkerhedsgarantier for en korrekt afgørelse i klage-

sagen.

Der ses ikke at være nogen tungtvejende grund til, at Energiklagenævnet ikke burde

kunne sortere i sagsakterne og fremhæve de akter og oplysninger, som opfylder betin-

gelserne i § 19 i forvaltningsloven for pligtmæssig partshøring af parten, inden sagen

afgøres. Det er et ansvar, der bør hvile på myndigheden og ikke parten.

Forsyningstilsynet er bekendt med lignende regulering for Planklagenævnet og Miljø-

og Fødevareklagenævnet, men det ændrer ikke ved betænkeligheden.

For Forsyningstilsynets vedkommende indeholder klagesagerne ofte et for parten

uoverskueligt stort og komplekst antal akter, som kan være vanskeligt at gennemskue

relevansen af for parten. Den opgave bør derfor fortsat ligge hos Energiklagenævnet,

som det også er tilfældet i dag og som det gælder for stort set alle andre forvaltnings-

myndigheder.

Det bemærkes, at selvom § 19 i forvaltningsloven ikke finder anvendelse, så kan pligt

til partshøring følge af almindelige (uskrevne) forvaltningsretlige regler, ligesom under-

søgelsesprincippet (officialmaksimen) fortsat finder anvendelse for Energiklagenæv-

net, ligesom pligt til partshøring kan følge af EU-retten, som ikke kan fraskrives ved

lov. En stor del af Forsyningstilsynets afgørelser på el- og gasområdet træffes på bag-

grund af EU-ret, direkte eller indirekte.

Forsyningstilsynets foreslår, at bestemmelsen i § 15 udgår af lovforslaget.

Forsyningstilsynet som høringspart

Af lovforslagets Almindelige bemærkninger, Afsnit 9: ”Hørte myndigheder og organisa-

tioner m.v.” fremgår, hvilke myndigheder mv., som udkastet til lovforslag har været i

høring hos.

Forsyningstilsynet fremgår ikke af oplistningen af myndigheder, der er blevet hørt.

På Høringsportalen fremgår Forsyningstilsynet på høringslisten under ”Øvrige ministe-

rielle parter”, dvs. som ministeriel høringspart. Det betyder, at Forsyningstilsynets hø-

ringssvar ikke lægges på Høringsportalen, og at høringssvaret ikke sendes til Folketin-

get sammen med lovforslaget, når/hvis det fremsættes.

Forsyningstilsynet er ikke enigt med Nævnenes Hus/Erhvervsministeriet i, at Forsy-

ningstilsynet er ministeriel høringspart. Forsyningstilsynet bør være ekstern hørings-

part, således at høringssvaret både offentliggøres på Høringsportalen, adresserers i

høringsnotatet og oversendes til Folketinget. Baggrunden herfor er, at Forsyningstilsy-

net på eget ministerområde, Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, opfattes som

ekstern høringspart.

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Side 14/14

Det skyldes, at Forsyningstilsynet efter Lov om Forsyningstilsynet har en lovfæstet uaf-

hængighed og derfor ikke er er under instruktionsbeføjelse af ministeren. Desuden er

det en del af Forsyningstilsynets opgavevaretagelse efter Lov om Forsyningstilsynet,

at Forsyningstilsynets erfaringer med administrationen af sektorlovgivningen skal ind-

drages i administrationen og udviklingen af reguleringen af energiområdet. Derfor bør

der også være åbenhed over for interesserede og Folketinget om Forsyningstilsynets

høringsvar.

Forsyningstilsynet anmoder på den baggrund Nævnenes Hus/Erhvervsministeriet

meddele, hvorvidt dette høringssvar lægges på Høringsportalen og oversendes til Fol-

ketinget med henblik på, at Forsyningstilsynet om nødvendigt kan overveje eventuelt

selv at offentliggøre høringssvaret på tilsynets hjemmeside.

Med venlig hilsen

Sidsel Thastum Rosenberg

Fuldmægtig, persondataambassadør

Tlf +45 41 71 53 56

[email protected]

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Klima og Byudvikling

Teknik- og Miljøforvaltningen

Til Nævnenes Hus

Høringssvar til udkast til lov om Energiklagenævnet

Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemgået høringsmaterialet, og

har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Charlotte Korsgaard

Enhedschef

03-10-2024

Sagsnummer I F2

2024 - 19592

Dokumentnummer i F2

160607

Klima og Byudvikling

Njalsgade 13

2300 København S

EAN-nummer

5798009809452

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2/2

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Dato

Side

11. november 2024

1 af 1

Nævnenes Hus

Toldboden 2,

8800 Viborg

[email protected]

Høringssvar til udkast til lov om Energiklagenævnet

Hej i Nævnenes Hus

Hermed fremsendes høringssvar på ovennævnte fra Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer kan principielt støtte, at man samler regulering af Energiklagenævnets virke

og sammensætning i en nævnslov. Det bør alt andet lige kunne medføre en mere gennemsigtigt

regelsæt og en mere effektiv administration. Vi kan også støtte, at Energiklagenævnets formand

skal være dommer. Vi finder det tillige vigtigt, at der også fremadrettet er klare regler for både

klageadgang og for procedurer for klagebehandling.

Vi kan støtte, at der fremadrettet bliver mulighed for at have et antal næstformænd, og at disse

udpeges efter en aktuel og konkret vurdering. Bestemmelsen om at de skal være dommere, synes

vi godt kunne blødes op, så det er en hovedregel, men som kan fraviges i konkrete situationer. Vi

finder det også fornuftigt, at antallet af sagkyndige medlemmer bliver fastsat på baggrund af det til

enhver tid værende behov i forhold til sagkundskab og sagsmængder. Det er en god fleksibel

model.

For os er det vigtigt, at de sagkyndige medlemmer besidder de nødvendige kompetencer i forhold

til de enkelte sagsområder. Udover de energimæssige kompetencer er det også vigtigt for os, at

der sikres erhvervsmæssige kompetencer. Vi savner dog en præcisering af netop

erhvervsmæssige kompetencer.

Der lægges op til, at de nærmere regler for hvilke myndigheder, institutioner og organisationer, der

kan indstille sagkyndige medlemmer efterfølgende fastsætte i en bekendtgørelse. Vi forventer

selvsagt, at vi som erhvervsorganisation, der repræsenterer både mange energiforbrugere og

energiproducenter, bliver hørt i denne proces.

Landbrug & Fødevarer vil gerne forbeholde os muligheden for at vende tilbage med yderligere

kommentarer, hvis vi finder behov for dette. Ønskes ovennævnte uddybet er I velkommen til at rette

henvendelse til undertegnede.

Med venlig hilsen

Jens Astrup Madsen

Chefkonsulent, Energichef

Klima & Energi

M +45 2724 5722

E [email protected]