L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
L 125 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til

lov om Energiklagenævnet

Indholdsfortegnelse

1. Høringen ............................................................................................... 2

Høringssvarene ................................................................................ 2

2.1.

2.2.

Generelle bemærkninger til lovforslaget .................................... 2

Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ................... 2

Energiklagenævnets kompetence

......................................... 2

Energiklagenævnets sammensætning

.................................. 3

29. januar 2025

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3. Energiklagenævnets afgørelsesmåde og formandens

kompetence

........................................................................................ 6

2.2.4.

2.2.5.

Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse

............... 9

Administrative bestemmelser, klage og søgsmål

............... 10

2.2.6. Digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening

ved indgivelse af klage.....................................................................

Lovforslaget i forhold til lovudkastet .......................................... 17

Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. ............. 17

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

1. Høringen

Et udkast til forslag til lov om Energiklagenævnet har i perioden fra den

30. september 2024 til den 11. november 2024 (6 uger) været sendt i høring

hos i alt 133 myndigheder, organisationer, foreninger m.v. Lovforslaget

har i samme periode været offentliggjort på høringsportalen.dk.

Der er modtaget høringssvar fra fire af de hørte myndigheder, organisatio-

ner, foreninger m.v. med konkrete indholdsmæssige bemærkninger til ud-

kastet til lovforslag.

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar over

udkastet til lovforslag.

Erhvervsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er

foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold

til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændrin-

ger, som ikke er begrundet i de modtagne høringssvar, men som er foreta-

get på Erhvervsministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Forsyningstilsynet, Landbrug & Fødevarer

Dansk Industri

ser

overordnet positivt på lovforslaget og formålet med at samle de regler, som

regulerer Energiklagenævnets nedsættelse, sammensætning og virke.

Dette vil fremme retssikkerheden, sikre en ensrettet regulering på energi-

området og understøtte administrationen og effektiviteten af nævnets sags-

behandling.

Landbrug & Fødevarer

Danske Rederier

er i øvrigt kommet med

bemærkninger til den i lovforslaget forudsatte bekendtgørelse for så vidt

angår muligheden for at indstille sagkyndige medlemmer til Energiklage-

nævnet. Disse bemærkninger vil blive inddraget i forbindelse med udarbej-

delsen af bekendtgørelsen.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Energiklagenævnets kompetence

Dansk Industri

bemærker, at det bør fremgå af loven efter hvilke love, der

kan klages til Energiklagenævnet, og dermed hvor nævnet har en rolle.

Budgettering af nævnets arbejde er ikke muligt og kan ikke udføres seriøst,

hvis grundlaget ikke er kendt og er transparent. I øvrigt vil nævnets sag-

kyndige medlemmers kompetencer også afhænge af hvilke love og sagsty-

per, der kan blive præsenteret for nævnet.

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Dansk Industri

bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 2, at

Energiklagenævnet selv fastlægger sine kompetencer. Det er en sætning

med et meget åbent indhold og mulighed for fortolkning. Det bør i stedet

fremgå, at nævnet selv afgør sine kompetencer i forhold til de sager, som

det bliver præsenteret for i forhold til de love, som giver mulighed for at

klage til nævnet.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker hertil, at de eksisterende klageadgange til

Energiklagenævnet fremgår af den til enhver tid gældende lovgivning. Der

er dermed fuld transparens i forhold til, hvilke klager nævnet skal be-

handle. Nævnet behandler mange forskellige sagstyper inden for de for-

skellige sektorlove på energi- og forsyningsområdet m.v. I dag indeholder

mere end 20 forskellige love en klageadgang til nævnet, og flere af disse

indeholder også en hjemmel til at fastsætte yderligere klageadgange i reg-

ler udsted i medfør af loven. Herudover er Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets område i en løbende udvikling, hvor der f.eks. sker udvikling

af kendte energiformer, udbygning af vedvarende energi, kommer nye

energiformer, EU-regulering m.v. og dermed nye klageadgange. Erhvervs-

ministeriet finder det ikke nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at der skal fo-

retages ændringer i en nævnslov, hver gang der foretages ændringer i eller

kommer nye bestemmelser om klageadgang. Lignende opremsninger fin-

des heller ikke i nævnslovene for sammenlignelige nævn som Miljø- og Fø-

devareklagenævnet og Planklagenævnet.

Erhvervsministeriet kan oplyse, at der på Energiklagenævnets hjemmeside

findes en liste over relevant lovgivning for de hyppigst forekommende

sagstyper.

Erhvervsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2,

hvoraf det fremgår, at Energiklagenævnet afgør spørgsmål om nævnets

kompetence, er præciseret, så det fremgår udtrykkeligt, at bestemmelsen

finder anvendelse ved nævnets behandling af konkrete sager.

2.2.2. Energiklagenævnets sammensætning

2.2.2.1. Formandsskabet

Dansk Industri

bemærker, at argumentationen for hvorfor Energiklage-

nævnets formand bør være dommer ikke virker særligt underbygget. Det

bør ligeledes overvejes at beskrive næstformandsrollen og kriterierne for

at udnævne disse, så der er klare retningslinjer omkring nævnet.

Landbrug & Fødevarer

udtrykker sin støtte til, at der fremadrettet bliver

mulighed for at have et antal næstformænd, og at disse beskikkes efter en

aktuel og konkret vurdering. Bestemmelsen, om at de skal være dommere,

kunne dog godt blødes op, så det alene er en hovedregel, som kan fraviges

i konkrete situationer.

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af de almindelige bemærk-

ning i afsnit 2.2, at de sager, der behandles af Energiklagenævnet, er af

meget forskelligt omfang og karakter strækkende sig fra enkle sager af be-

skeden størrelse til meget komplicerede sager med betydelige økonomiske

og samfundsmæssige konsekvenser, hvorfor det efter Erhvervsministeriets

opfattelse er påkrævet, at formandsskabet er dommere. Dette skal også ses

i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, hvorefter af-

gørelsen i den enkelte sag træffes af formanden eller en næstformand og

to, fire eller seks beskikkede sagkyndige medlemmer. Det er herefter Er-

hvervsministeriets vurdering, at det er nødvendigt, at formandsskabet har

de samme kompetencer. Det bemærkes i øvrigt, at formanden for Energi-

klagenævnet i dag er dommer.

2.2.2.2. Beskikkelsesperioden

Dansk Industri

bemærker, at bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 6, an-

giver, at sagkyndige kan beskikkes for en periode på op til fire år. Dette

kan, hvis lovteksten læses og tolkes på i sin yderste konsekvens, få den

betydning, at et sagkyndigt medlem også kan afsættes, hvor vedkommende

er for besværlig i Energiklagenævnets arbejde.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 6,

omhandler, at Energiklagenævnets medlemmer kan beskikkes for en peri-

ode af op til fire år med mulighed for genbeskikkelse. Ved udtræden kan et

nyt medlem beskikkes for den resterende del af perioden. Bestemmelsen

omhandler ikke muligheden for at afsætte et sagkyndigt medlem, ligesom

der ikke er foreslået andre bestemmelser med et sådan indhold. Den fore-

slåede bestemmelse svarer endvidere til udpegningsbestemmelser for ad-

skillige andre nævn.

2.2.2.3. Indstilling af sagkyndige medlemmer

Dansk Industri

fremhæver, at beskikkelse af sagkyndige medlemmer an-

gives at skulle ske ud fra, hvad Energiklagenævnet selv finder behov for.

Flere andre klagenævn har sagkyndige udpeget med indstilling fra repræ-

sentanter for typisk hver side af en sag. Det skal altså her anføres, at Er-

hvervsministeriets valgte metode er anderledes end andre klagenævn. Det

bør fremgå af lovforslagets bemærkninger.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at det er vigtigt, at de sagkyndige

medlemmer besidder de nødvendige kompetencer i forhold til de enkelte

sagsområder. Ud over de energimæssige kompetencer er det også vigtigt,

at der sikres erhvervsmæssige kompetencer, hvilket gerne må præciseres.

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestem-

melse i § 2, stk. 3, at Energiklagenævnets sagkyndige medlemmer skal re-

præsentere et alsidigt kendskab til energi-, forsynings- og erhvervsmæs-

sige forhold. Erhvervsministeriet vurderer på den baggrund, at det klart

fremgår, at også erhvervsmæssige kompetencer skal være repræsenteret i

nævnet.

Derudover bemærker Erhvervsministeriet, at det fremgår af de almindelige

bemærkninger i afsnit 2.2, at Energiklagenævnets sagkyndige medlemmer

skal være med til at sikre, at den til enhver tid værende sagsportefølje i

nævnet kan oplyses og afgøres på et fagligt korrekt grundlag, og at de hen-

syn, som de enkelte sektorlove under nævnets kompetence har til formål at

varetage, inddrages i nævnets afgørelser. Ligeledes er nævnet uafhængigt

af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, og det frem-

går af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, samt de specielle bemærk-

ninger hertil, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indstil-

ling af sagkyndige medlemmer til nævnet, herunder hvilke myndigheder,

institutioner, organisationer o.l., der må antages at kunne indstille sagkyn-

dige medlemmer med den nødvendige viden i forhold til de klagesager, der

behandles af nævnet. Nævnets sagkyndige medlemmer beskikkes således

på baggrund af deres viden og kompetencer og ikke på baggrund af til-

hørsforhold til bestemte organisationer. Det samme gør sig gældende for

andre sammenlignelige nævn, herunder Miljø- og Fødevareklagenævnet

og Planklagenævnet, hvorfor Erhvervsministeriet ikke er enig i, at den

valgte metode er anderledes end for andre sammenlignelige nævn.

2.2.2.4. Ad hoc beskikkelse

Dansk Industri

anfører, at kriterierne for ad hoc beskikkelse bør være un-

derlagt nogle på forhånd definerede og transparente regler, som derved

også sikrer sagens parter. Dette bør ske i loven og ikke i en bekendtgørelse,

eftersom det er Folketinget, som har vedtaget de love, som giver mulighed

for at klage til Energiklagenævnet.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af de specielle bemærknin-

ger til den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, at den foreslåede bestem-

melse vil blive anvendt i de få situationer, hvor der i forhold til en enkelt

klagesag eller et sagskompleks af ensartede sager opstår behov for ad hoc

at beskikke sagkyndige medlemmer med den nødvendige viden i forhold til

den eller de specifikke sager, fordi der ikke er beskikket medlemmer med

den nødvendige sagkundskab. Den foreslåede bestemmelse vil også blive

anvendt, hvis et beskikket sagkyndigt medlem med den relevante sagkund-

skab er inhabilt i forbindelse med en konkret sag, og der ikke er beskikket

andre medlemmer med den nødvendige sagkundskab. Det foreslås i § 3,

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

stk. 2, i lighed med beskikkelse af sagkyndige medlemmer i øvrigt, at er-

hvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke myndigheder,

organisationer m.v. der indstiller sådanne medlemmer. Det er Erhvervs-

ministeriets vurdering, at det på forhånd er defineret, hvornår det kan være

relevant med ad hoc beskikkelse, ligesom det ved at fastsætte nærmere reg-

ler i bekendtgørelsesform er muligt at sikre en effektiv tilpasning i takt med,

at området udvikles, og nye sagsområder og klageadgange opstår.

2.2.3. Energiklagenævnets afgørelsesmåde og formandens kompetence

2.2.3.1. Sagsbehandlingssproget

Forsyningstilsynet

foreslår, at det fremgår, at sagsbehandlingssproget ved

Energiklagenævnet er dansk, medmindre der foreligger særlige grunde.

Dette begrundes med erfaringer fra tidligere sager, hvor det har vist sig

omkostningstungt for myndighederne og forsinkende for sagsbehandlin-

gen at få dokumenter oversat til dansk.

Kommentar

Erhvervsministeriet anerkender, at det kan være omkostningstungt og være

med til at forlænge sagsbehandlingstiden, at dokumenter i sagen skal over-

sættes til dansk.

Erhvervsministeriet bemærker, at der ikke i den almindelige forvaltnings-

ret er krav om, at klager skal indgives på dansk, ligesom der heller ikke

findes lignende krav til sagsbehandlingssproget i de nævn, som Energikla-

genævnet normalt sammenligner sig med. Det være sig f.eks. Planklage-

nævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet.

2.2.3.2. Mundtlig forhandling af sagen

Dansk Industri

foreslår, med henvisning til at miljøkonsekvensrappor-

terne bliver mere omfattende, og at der for flere projekter ofte gennemføres

detaljerende og tekniske vurderinger, at der gives større adgang til mundt-

lig forhandling forud for, at Energiklagenævnet træffer afgørelse. Den

mundtlige forhandling vil i så fald tage afsæt i de skriftlige indlæg afgivet

af sagens parter. Herved sikres en bedre og mere tilstrækkelig belysning af

de særligt komplekse spørgsmål i en klagesag. Dansk Industri medgiver,

at det naturligvis ikke er alle klager, som kan gøres til genstand for mundt-

lig forhandling, men muligheden for at benytte mundtlig forhandling

kunne med fordel udvides, hvorefter det i forarbejderne tydeliggøres hvilke

sager, der kan gøres til genstand for mundtlig forhandling. Der kunne i den

forbindelse lægges vægt på sagens kompleksitet, væsentlighed og betyd-

ning for den grønne omstilling. Yderligere bør forarbejderne tydeliggøre

muligheden for at inddrage alle relevante parter ved mundtlig forhandling

af sager i nævnet herunder bygherre.

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af de specielle bemærknin-

ger til den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, at mundtlig forhandling kun

undtagelsesvist vil kunne komme på tale, og at der vil skulle foreligge sær-

lige grunde, f.eks. at der er tale om sager af særlige principiel eller kom-

pliceret karakter. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at den foreslåede

bestemmelse muliggør mundtlig forhandling på den mest hensigtsmæssige

måde.

2.2.3.3. Klager som er uegnet til at danne grundlag for sagens behand-

ling

Dansk Industri

bemærker, at der af hensyn til klagers retssikkerhed bør

være nogle tydeligere retningslinjer for en klages mulige afvisning, når

Energiklagenævnet vurderer, at klagen er uegnet til at danne grundlag for

sagens behandling.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at det følger af den foreslåede bestemmelse

i § 4, stk. 2, og af de specielle bemærkninger hertil, at er en klage uegnet

til at danne grundlag for sagens behandling, kan Energiklagenævnet afvise

klagen. Dette medfører, at hvis en klage vedrører andre forhold end de,

der er omfattet af den påklagede afgørelse, den påklagede afgørelse ligger

uden for nævnets kompetence, klagen er indgivet for sent i forhold til de

fastsatte frister, eller klagen er indgivet af en ikke klageberettiget, kan kla-

gen afvises uden realitetsprøvelse af nævnet. Det er Erhvervsministeriets

vurdering, at denne formulering angiver klare retningslinjer for, i hvilke

situationer nævnet kan afvise en klage som uegnet til at danne grundlag

for sagens behandling.

2.2.3.4.

Energiklagenævnets afgørelsesmåde

Dansk Industri

bemærker, at det i lovforslaget angives, at Energiklage-

nævnets formand og sekretariatet på baggrund af deres kendskab til sa-

gerne og deres kompleksitet er nærmest til at afgøre, hvor mange medlem-

mer, nævnet skal nedsættes med og hvilke typer af sagkundskab, der er

behov for. Det kan godt være, at Erhvervsministeriet lægger op til en prag-

matisk håndtering af disse forhold, men det er ikke sikkert, at en part i en

sag oplever sin retssikkerhed sikret herved. Tilsvarende er det heller ikke

en overbevisende tekst, der fremlægges i lovforslaget for, hvor mange sag-

kyndige, der skal supplere formanden i behandling af en sag, og spørgsmå-

let er, hvorfor peges der på et antal, hvis de sagkyndige skal udfylde en

faglig rolle. Erhvervsministeriet bør genlæse teksten og overveje, om et

sæt retningslinjer herfor vil skabe større transparens i sagerne.

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Kommentar

Erhvervsministeriet forstår bemærkningen således, at der ikke bør være et

antal på, hvor mange sagkyndige medlemmer der kan træffe afgørelse i

den enkelte sag, men at dette derimod skal være afhængigt af, hvor mange

typer af faglighed der er brug for.

Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestem-

melse i § 5, stk. 1, at Energiklagenævnet nedsættes med en formand eller

en næstformand og to, fire eller seks beskikkede sagkyndige medlemmer.

Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, og af de

specielle bemærkninger hertil, at formanden under hensyn til sagens ka-

rakter bestemmer, hvilke beskikkede sagkyndige medlemmer der skal del-

tage i en sags behandling, herunder om antallet skal være to, fire eller seks,

jf. dog § 3. Dette medfører, at nævnets formand under hensyn til sagens

karakter og den nødvendige sagkundskab til sagens behandling vil skulle

bestemme, hvilke beskikkede sagkyndige medlemmer der skal deltage i be-

handlingen af den enkelte sag, herunder om antallet skal være to, fire eller

seks. Formanden vil endvidere skulle træffe beslutning om, hvorvidt det

undtagelsesvist er påkrævet, at nævnet tiltrædes af et eller flere ad hoc

beskikkede sagkyndige medlemmer, jf. den foreslåede § 3. Det forudsættes,

at en afgørelse som udgangspunkt vil skulle træffes med deltagelse af to

eller fire beskikkedes sagkyndige medlemmer og kun i sager af særlig prin-

cipiel karakter, af stor samfundsmæssig interesse, eller hvor der behov for

sagkundskab af særlig og forskellig karakter, vil der skulle træffes afgø-

relse med deltagelse af seks beskikkede sagkyndige medlemmer. Det er

herefter Erhvervsministeriets vurdering, at der er taget højde for, at sa-

gerne har forskellig karakter, herunder at der kan være sager, hvor der er

behov for sagkundskab af særlig og forskellig karakter. Erhvervsministe-

riet bemærker hertil, at nævnet træffer afgørelse ved stemmeflerhed, jf. den

foreslåede § 5, stk. 3, hvorfor der er et naturligt hensyn at tage til, at afgø-

relserne i den enkelte sag træffes af et ulige antal medlemmer.

Erhvervsministeriet bemærker desuden, at det foreslåede svarer til gæl-

dende ret.

2.2.3.5.

Formandens kompetence

Dansk Industri

bemærker, at det bør beskrives, om Energiklagenævnet i

forhold til formandens kompetence foruden formanden også er eventuelle

næstformænd og alle de udpegede sagkyndige, herunder om formanden

kan udnævne ekstra sagkyndige indtil formanden får flertal for sit forslag.

Kommentar

Erhvervsministeriet forstår bemærkningen således, at Dansk Industri øn-

sker at vide, hvem Energiklagenævnet er, i forhold til at indgå aftale med

formanden om, at denne efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgø-

relse på nævnets vegne i sager under nævnets kompetence.

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af de specielle bemærknin-

ger til lovforslagets § 6, stk. 6, at den foreslåede bestemmelse forudsættes

anvendt i situationer, hvor Energiklagenævnet har etableret en fast prak-

sis, og i sager hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering. Det vil

således være den nævnssammensætning, som har oparbejdet den faste

praksis, der kan beslutte, at formanden fremover kan træffe afgørelse i

denne type af sager.

Erhvervsministeriet bemærker ligeledes, at formanden for Energiklage-

nævnet ikke beskikker sagkyndige medlemmer. Nævnets sagkyndige med-

lemmer beskikkes af erhvervsministeren eller af direktøren for Nævnenes

Hus, hvis der er tale om ad hoc-beskikkelse eller delegation, efter indstil-

ling fra en indstillingsberettiget organisation.

Erhvervsministeriet vurderer på den baggrund, at det ikke er muligt for

Energiklagenævnets formand at beskikke ekstra sagkyndige medlemmer,

indtil der opnås et flertal for formandens forslag.

2.2.4. Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse

2.2.4.1. Afgørelser af betydning for etablering af vedvarende energianlæg

Dansk Industri

bemærker, at som forarbejderne til den foreslåede bestem-

melse er formuleret, er der navnlig fokus på kommunernes beslutnings-

kompetence i sagerne. Med henblik på at undgå uklarheder om bestemmel-

sens anvendelsesområde, bør de statslige myndigheders beslutningskom-

petence i forhold til planlægningsprocessen af vedvarende energi også be-

skrives, idet f.eks. Energistyrelsen i forbindelse med udbud af havvind

også vedtager planer forud for afholdelse af udbud. Som følge heraf sikres

en større ensretning af alle relevante planmyndigheder i behandlingen af

sager ved Energiklagenævnet. Det vil under alle omstændigheder medvirke

positivt til udviklingen af den grønne omstilling og sikre formålet med den

foreslåede § 9, stk. 1, 2. pkt.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af de specielle bemærknin-

ger til § 9, stk. 1, 2. pkt., at 1. instansen typisk har et særligt lokalkendskab

–

når der er tale om kommuner

–

et folkevalgt mandat, idet sagen efter

gældende ret behandles af eller på vegne af en kommunalbestyrelse. Det

er Erhvervsministeriet vurdering, at det særlige lokalkendskab gør sig gæl-

dende for alle 1. instanser, hvorfor Energiklagenævnet i sin prøvelse af

skønnet, skal lade 1. instansens vurdering af hensynet til behovet for etab-

lering af vedvarende energi indgå med betydelig vægt. Derudover er der

det særlige ved kommunerne, at når de træffer afgørelse som 1. instans, så

er der ud over lokalkendskabet tillige et folkevalgt mandat, som ligeledes

indgår i 1. instansens vurdering af hensynet til behovet for etablering af

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

vedvarende energi. Det er Erhvervsministeriet vurdering, at der ikke navn-

lig er fokus på kommunerne, men at det er taget med i betragtningerne, at

der særligt for kommunerne er dette yderligere moment i form af et folke-

valgt mandat.

2.2.4.2. Sagsgangen i forbindelse med foreløbige klager

Forsyningstilsynet

giver udtryk for, at det er tilfredsstillende, at Energi-

klagenævnet gives mulighed for at afvise at realitetsbehandle en foreløbig

klage, så klagen ikke trækkes unødig i langdrag men foreslår dog, at sags-

gangen for indgivelse af foreløbige klager i lovforslaget tydeliggøres, idet

det ikke med sikkerhed kan udledes af de foreslåede bestemmelser i § 10,

stk. 1, og § 16, stk. 1, at den endelige klage sendes direkte til nævnet.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestem-

melse i § 14, stk. 1, at indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation

om klagesagen med Energiklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital

selvbetjening, medmindre klager er fritaget fra obligatorisk tilslutning til

Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital Post fra offentlige af-

sendere. Lovforslagets udgangspunkt er herefter, at klager indgiver kla-

gen, uanset om denne er endelig eller foreløbig, via den digitale selvbetje-

ningsløsning Nævnenes Hus’ Klageportal.

Når klagen efter remonstration

er videresendt fra 1. instansen til nævnet vil fremtidige henvendelser fra

sagens parter tilgå nævnet og sagens parter via Nævnenes Hus’ Klagepor-

tal, idet de er forpligtede til at anvende digital selvbetjening ved efterføl-

gende kommunikation om klagesagen med nævnet. Dette gælder selvsagt

også i forbindelse med fremsendelse af en endelig klage, bemærkninger

osv. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at ovenstående beskrivelse for

indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation med nævnet er dæk-

kende også for situationer, hvor den indsendte klage har en foreløbig ka-

rakter.

2.2.4.3. Frister for at komme med udtalelser m.v.

Forsyningstilsynet,

bemærker, at formuleringen i den foreslåede § 10, stk.

2, kan give det indtryk, at den myndighed, som har truffet den påklagede

afgørelse i 1. instans, er part i sagen. Det er Forsyningstilsynets vurdering,

at dette ikke er tilfældet, hvorfor det foreslås,

at ”øvrige” udgår af bestem-

melsen.

Kommentar

Erhvervsministeriet er enig i bemærkningen, og forslaget er præciseret i

overensstemmelse hermed.

2.2.5.

Administrative bestemmelser, klage og søgsmål

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Dansk Industri

bemærker, at Nævnenes Hus spiller en stor og ganske cen-

tral rolle i forberedelsen af sagerne, og der opleves en grundig og faglig

tilgang til sagens forberedelse. Baseret på tidligere sager kunne der dog i

visse tilfælde med fordel være større fokus på at orientere bygherre, som

er adressat for den påklagede afgørelse, bedre om sagens gang og status,

ligesom der med fordel kunne være større fokus på partshøring med hen-

blik på at sikre sagens oplysning, inden der træffes afgørelse

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at høringssvaret ikke direkte vedrører lov-

forslaget eller de enkelte bestemmelser.

Erhvervsministeriet har noteret sig Dansk Industris opfordring til, at Næv-

nenes Hus sikrer sig, at bygherre er blevet tilstrækkeligt oplyst om sagens

behandling, inden der træffes afgørelse.

2.2.6.

Digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening ved

indgivelse af klage

2.2.6.1.

Nævnenes Hus’ Klageportal

Forsyningstilsynet

bemærker, at det forudsættes, at Nævnenes Hus veder-

lagsfrit stiller en egnet digital selvbetjeningsløsning og kundesupport til

rådighed. På trods af dette er det dog Forsyningstilsynets vurdering, at det

vil give anledning til negative økonomiske konsekvenser og implemente-

ringsomkostninger for Forsyningstilsynet, bl.a. i forbindelse med udste-

delse af de nødvendige digitale medarbejdersignaturer og oplæring i bru-

gen af Nævnenes Hus’ Klageportal,

hvilket vil resultere i en øget opkræv-

ning af gebyrer, som i sidste ende betales af forbrugerne. De negative øko-

nomiske konsekvenser vil formentlig blive reduceret efter en opstartsperi-

ode. Forsyningstilsynet er derfor ikke enig i vurderingen af de økonomiske

konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, som de

fremgår af lovforslaget.

Forsyningstilsynet

udtrykker bekymring i forbindelse med overgangen til

obligatorisk digital selvbetjening, særligt fremhæves fremsendelse af for-

trolige oplysninger via Nævnenes Hus’ Klageportal, begrænset erfaring i

brug af Nævnenes Hus’ Klageportal og tekniske udfordringer i forbindelse

med manglende adviseringer. Ligeledes forventes det, at Energiklagenæv-

net vil stå for arbejdet med at overføre igangværende klagesager til Næv-

nenes Hus’

Klageportal, og at Nævnenes Hus tilbyder oplæring i brugen

heraf og yder support.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker,

at Nævnenes Hus’ Klageportal

har været i

brug siden 2018 og allerede anvendes i forbindelse med indgivelse af kla-

ger til bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet. Nævne-

nes Hus’ Klageportal stilles

vederlagsfrit til rådighed og videreudvikles

løbende på baggrund af input og forslag fra brugerne.

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at der ikke pålægges 1.

instanserne en ny opgave med forslaget om, at 1. instanserne fremadrettet

obligatorisk skal bruge Nævnenes Hus’ Klageportal.

Klageportalen er en

sagsbehandlingsplatform for Energiklagenævnet og klagesagernes parter,

der fungerer som en digital selvbetjeningsløsning i forbindelse med be-

handlingen af klagesager. Forslaget betyder således alene, at de opgaver

som 1. instanserne allerede har i dag i forbindelse med klagesager for så

vidt angår sagsoplysning, kommunikation om sagen m.v. skal foregå via

Nævnenes Hus’ Klageportal, i stedet for

via e-mails m.v. Erhvervsministe-

riet vurderer derfor ikke, at forslaget vil have væsentlige negative økono-

miske konsekvenser for 1. instanserne.

Erhvervsministeriet anerkender vigtigheden af at sikre fortrolig informa-

tion, hvorfor det også forsat vil være muligt at benytte en alternativ sikker

kommunikationskanal til særligt følsomme oplysninger, hvor dette skønnes

nødvendigt. Nævnenes Hus’ Klageportal bliver løbende gennemgået og

optimeret for at sikre en tryg og pålidelig digital platform, som både bru-

gere og myndigheder har tillid til.

Erhvervsministeriet kan oplyse, at der tilbydes support i brugen af Nævne-

nes Hus’ Klageportal,

således at myndigheder,

der bruger Nævnenes Hus’

Klageportal, har en sikker anvendelse. Herunder at adgang og ansvar er

klart defineret og sikret i form af uddannelse og adgangskontrol via digi-

tale medarbejdersignaturer.

Erhvervsministeriet kan bekræfte at igangværende klagesager vil blive

overført til Nævnenes Hus’ Klageportal

af Nævnenes Hus, ligesom der til-

bydes oplæring i brugen af Nævnenes Hus’ Klageportal og løbende sup-

port.

2.2.6.2. Indgivelse af klage

Forsyningstilsynet

bemærker, at processen for indgivelse af klage bør ty-

deliggøres, således at det præciseres, hvordan modtagelsen og videresen-

delsen af klagen i praksis sker, herunder at den digitale selvbetjeningsløs-

ning drives og videreudvikles hos Energiklagenævnet/Nævnenes Hus.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestem-

melse i § 14, stk. 1, at indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation

om klagesagen med Energiklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital

selvbetjening, medmindre klager er fritaget fra obligatorisk tilslutning til

Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital Post fra offentlige af-

sendere. Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk.

1, at en klage til nævnet indgives skriftligt i overensstemmelse med det fo-

reslåede § 14 til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage anses

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal,

hvis den vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til nævnet snarest og

som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb. Klagen

skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-

kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-

digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klage-

punkter. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at ovenstående præcis be-

skriver forløbet for indgivelse af klage og videresendelse af denne til næv-

net.

Erhvervsministeriet kan ligeledes oplyse, at Nævnenes Hus’ Klageportal

tilgås via Nævnenes

Hus’ hjemmeside, hvorfor der ikke ses at være tvivl

om, at Nævnenes Hus’ Klageportal hører under Nævnenes Hus.

2.2.6.3. Fritagelse for Digital Post

Forsyningstilsynet

foreslår, at det uddybes i bemærkningerne til lovforsla-

get, hvordan Forsyningstilsynet undersøger, om en klager er fritaget fra

obligatorisk tilslutning til Digital Post.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at dette ikke direkte vedrører lovforslaget

og de enkelte bestemmelser. Erhvervsministeriet finder det ikke hensigts-

mæssigt, at der i lovforslaget skal fastlægges rammer for, hvordan den en-

kelte myndighed internt foretager sin sagsbehandling Erhvervsministeriet

bemærker ligeledes, at det foreslåede allerede er gældende ret for myndig-

hederne i sammenlignelige nævn såsom Miljø- og Fødevareklagenævnet

og Planklagenævnet.

Erhvervsministeriet kan oplyse, at hvis en klager er fritaget fra obligato-

risk tilslutning til Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital Post

fra offentlige afsendere, så er konstateringen heraf tilstrækkelig. Dette ad-

skiller sig således ikke fra brugen af digital post generelt, hvor det ikke vil

være muligt at fremsende dokumenter til en borger, som er fritaget for ob-

ligatorisk tilslutning til Digital Post.

2.2.6.4. Høring over oplysninger tilgængelige via digital selvbetjening

Forsyningstilsynet

giver udtryk for, at det retssikkerhedsmæssigt er be-

tænkeligt, at lovforslaget på dette punkt fraviger væsentlige retssikkerheds-

garantier for en korrekt afgørelse i klagesagen. Klagesagerne indeholder

ofte et for parten uoverskueligt stort og komplekst antal akter, som kan

være vanskeligt at gennemskue relevansen af for parten. Den opgave bør

derfor fortsat ligge hos Energiklagenævnet, som det også er tilfældet i dag,

og som det gælder for stort set alle andre forvaltningsmyndigheder. Hertil

kommer, at selvom § 19 i forvaltningsloven ikke finder anvendelse, så kan

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

pligt til partshøring følge af almindelige (uskrevne) forvaltningsretlige reg-

ler, ligesom undersøgelsesprincippet (officialmaksimen) fortsat finder an-

vendelse for nævnet og pligt til partshøring kan følge af EU-retten, som

ikke kan fraskrives ved lov. En stor del af Forsyningstilsynets afgørelser

på el- og gasområdet træffes på baggrund af EU-ret, direkte eller indirekte.

Forsyningstilsynets foreslår, at bestemmelsen i § 15 udgår af lovforslaget.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at lovforslaget § 15 alene forholder sig til

anvendelsen af forvaltningslovens § 19 i forbindelse med oplysninger, som

er tilgængelige for en part via digital selvbetjening. Bestemmelsen forhol-

der sig ikke til forpligtelser som følger af EU-lovgivning.

Erhvervsministeriet bemærker desuden, at det fremgår af den foreslåede

bestemmelse i § 15, stk. 1, og af de specielle bemærkninger hertil, at § 19

i forvaltningsloven ikke finder anvendelse for oplysninger, som er tilgæn-

gelige for en part via digital selvbetjening. Energiklagenævnet vil dog fort-

sat være forpligtet til at foretage partshøring efter forvaltningslovens § 19

i forhold til parter, som ikke har adgang til digital selvbetjening, eller som

er fritaget for brug heraf. I overensstemmelse med officialmaksimen vil

nævnet desuden fortsat være forpligtet til at indhente relevante oplysninger

fra parter som led i sagernes oplysning, herunder i form af høringer med

henblik på at belyse problemstillinger, som nævnet ikke i forvejen har op-

lysninger om.

2.2.6.5. Remonstrationsordning

Forsyningstilsynet

bemærker, at der ved indførelsen af en remonstrations-

ordning sker en forskydning af opgaver fra Energiklagenævnet til Forsy-

ningstilsynet, som udgør en ressourcemæssig byrde, som der ikke er ge-

byrfinansiering til i dag. Hertil kommer, at en remonstrationsordning for

borgerne udgør en retssikkerhedsmæssig risiko, idet der for myndighe-

derne kan være incitament til at slække på begrundelsen for afgørelsen,

sagsoplysningen m.v. Overordnet vil indførelsen af en remonstrationsord-

ning medføre nogle nye opgaver, sagsgange og administrative rutiner for

Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet

foreslår, at det præciseres, at der ved ”tilgængelig” for-

stås, at myndigheden kan tilgå klagen i den digitale selvbetjeningsløsning.

Forsyningstilsynet

bemærker, at fristen på som udgangspunkt 3 uger efter

klagefristens udløb for videresendelse af klagen er urealistisk kort. Forsy-

ningstilsynet foreslår, at fristen ændres til i hvert fald 6 uger efter klagefri-

stens udløb. Forsyningstilsynet fremhæver, at klagerne oftest indgives tæt

på klagefristens udløb, hvilket betyder, at Forsyningstilsynet kun har tre

uger til at komme med bemærkninger til sager, som typisk angår større og

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

komplicerede forhold af stor værdi. Ligeledes fremhæver Forsyningstilsy-

net, at deres sagsbehandlere både har juridiske, økonomiske og tekniske

kompetencer, hvorimod medarbejderne i Energiklagenævnets sekretariat

udelukkende har juridiske kompetencer. Eftersom Forsyningstilsynets af-

gørelser ofte indeholder væsentlige elementer af økonomi og teknik kan

det derfor være hensigtsmæssigt, at Forsyningstilsynet i sine udførlige be-

mærkninger sætter Energiklagenævnets sekretariat i stand til hurtigere og

mere smidigt at igangsætte og gennemføre sagsbehandlingen af klagesa-

gen. Det vil kræve, at udgangspunktet for Forsyningstilsynets videresen-

delse af klagen til Energiklagenævnet ændres fra 3 uger til mindst 6 uger.

Forsyningstilsynet

foreslår, at bestemmelsen i § 16, stk. 2, præciseres så-

ledes, at udtalelsen med bemærkninger til klagen sendes til klageren samt

de, som Forsyningstilsynet har anset for at være parter i sagen, hvor den

påklagede afgørelse er truffet. Forsyningstilsynet bemærker, at partsbegre-

bet er velkendt og kan afgrænses.

Forsyningstilsynet

bemærker, at det er upræcist, hvad der menes med ud-

trykket: ”adressaten for afgørelsen og klager” om forhold, der er af betyd-

ning for klagen. Forsyningstilsynet foreslår, at teksten ændres til ”klager

og sagens parter”. Denne afgrænsning vurderes at være

mere præcis.

Forsyningstilsynet

bemærker, at det i de specielle bemærkninger i lov-

forslaget til bestemmelsen fremgår, at Energiklagenævnet kan sætte be-

handlingen af klagesagen i bero, mens der forhandles om tilpasninger af

projektet. Forsyningstilsynet træffer ikke afgørelser om konkrete projekter,

hvorfor bemærkningerne til lovforslaget på dette punkt bør genbesøges.

Forsyningstilsynet

foreslår, at bestemmelsen i § 16, stk. 4, suppleres med

en mulighed for, at Forsyningstilsynet i særlige tilfælde kan kommunikere

skriftligt med Energiklagenævnet på en anden og mere sikker måde end

klageportalen. Det drejer sig om videresendelse af visse dokumenter, der

er indgået i sagens bedømmelse hos Forsyningstilsynet, og som indeholder

oplysninger, der har en særlig fortrolig eller følsom karakter, og hvor kon-

sekvenserne af et utilsigtet læk af oplysningerne ved en menneskelig eller

teknisk fejl i klageportalen vil være alvorlige. Forsyningstilsynet har ved

den frivillige tilslutning til klageportalen den 1. marts 2024 aftalt med

Energiklagenævnet, at Forsyningstilsynet kan videresende sådanne doku-

menter med Digital Post eller ved anden sikker fremsendelse.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at remonstrationsordningen alene tydelig-

gør processen for den almindelige forvaltningsretlige regel om, at en myn-

dighed har pligt til at revurdere sine afgørelser. Der er konkret ikke tale

om en ny opgave for myndighederne eller en ændring i den proces, som

allerede sker i forbindelse med modtagelse af klager i Energiklagenævnet

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

men blot en fremrykning, således at revurderingen sker inden videresen-

delsen af klagen til nævnet. Formålet med dette er at sikre, at nævnet ikke

skal bruge unødige ressourcer på at behandle klager, som 1. instansen

vurderer skal genoptages. Ligeledes vil det også generelt kunne være af

betydning for klager, idet 1. instansen inden videresendelsen af klagen til

nævnet tager direkte stilling til, hvorvidt der skal ske genoptagelse, i stedet

for at skulle afvente, at nævnet indhenter oplysninger fra 1. instansen til

brug for sagsbehandlingen.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 16, stk. 1, at

en klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Den

naturlige sproglige forståelse af ordet ”tilgængelig” er, at det er

muligt at

tilgå. Det er herefter Erhvervsministeriets opfattelse, at ordvalget i den fo-

reslåede bestemmelse netop præciserer, at klagen anses for indgivet, når

den kan tilgås af myndigheden.

Erhvervsministeriet bemærker, at Energiklagenævnet har mange aktører

og behandler mange forskellige sagstyper inden for de forskellige sektor-

love på energi- og forsyningsområdet. Nævnet har derfor også en forplig-

telse over for sagens parter og øvrige aktører til, at sagerne ikke trækkes

unødigt i langdrag ved, at der i lovgivning fastsættes lange frister for vi-

deresendelse af klagen, som ikke vil være passende taget sagernes kom-

pleksitet og omfang i betragtning. Ligeledes er fristen på som udgangs-

punkt 3 uger gældende ret i både Miljø- og Fødevareklagenævnet og i

Planklagenævnet, og vil efter Erhvervsministeriets vurdering også i Ener-

giklagenævnet være med til at fremme sagsbehandlingen med det resultat,

at sagsbehandlingstiden samlet bliver så kort som mulig til gavn for sagens

parter og øvrige aktører.

Erhvervsministeriet forstår Forsyningstilsynets forslag således, at myndig-

heden, som har truffet afgørelsen, er nærmest til at vurdere, hvem der må

anses for at være parter i sagen. Erhvervsministeriet er enig i dette, hvor-

for det netop i § 16, stk. 2, foreslås, at myndigheden samtidig sender en

kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede.

Erhvervsministeriet bemærker, at formuleringen i den foreslåede § 16, stk.

2, klart afgrænser og aktivt tager stilling til, at klagesagen kan sættes i

bero, hvis myndigheden indgår i forhandlinger med adressaten for afgø-

relsen og klager om forhold, der er af betydning for klagen. Det er Er-

hvervsministeriets opfattelse, at formuleringen præcis angiver, hvornår en

klagesag kan sættes i bero.

Erhvervsministeriet er enig i betragtningerne vedrørende de specielle be-

mærkninger. Det burde rettelig være ”forhold, der er af betydning for kla-

gen.”

L 125 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet bemærker, at det ikke i en nævnslov er fundet hensigts-

mæssigt at lovgive om konkrete tilfælde for navngivne aktører. Erhvervs-

ministeriet kan oplyse, at det forudsættes at en egnet digitalselvbetjenings-

løsning stilles til rådighed, hvorfor det også fortsat vil være muligt at be-

nytte en alternativ sikker kommunikationskanal til særligt følsomme oplys-

ninger, hvor dette skønnes nødvendigt.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, inde-

holder det fremsatte lovforslag ikke væsentlige indholdsmæssige ændrin-

ger.

Der er alene foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk ka-

rakter.

Som bilag til høringsnotatet vedlægges kopi af de indkomne høringssvar.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

KL, alle kommuner, Better Energy, Biogas Danmark, Danmarks Natur-

fredningsforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri,

Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Miljøteknologi, Dansk Solcellefor-

ening, Danske Havne, European Energy, Eurowind Energy, Forsyningstil-

synet, Green Power Denmark, HOFOR, Klimabevægelsen, Landbrug &

Fødevarer og Mejeriforeningen, Nationalpark Thy, sekretariatet, Rådet for

Bæredygtigt Byggeri, Ørsted og Energinet.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har afgivet høringssvar

•

Dansk Industri

Danske Rederier

Forsyningstilsynet

Landbrug & Fødevarer