Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 21. februar 2025 bedt om
min besvarelse af spørgsmål 7 til L 124
–
Forslag til lov om modernisering af
Køge Bugt Strandpark.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål 7:
”Vil
ministeren genoverveje, om der kan indføres en tidsfrist for byggeriet, så
området ikke forbliver en byggeplads i årevis, og som ønsket af Danmarks Na-
turfredningsforening, jf. deres DN’s høringssvar?”
Svar:
Med lovforslaget ændres ikke ved planlovens udgangspunkt, hvorefter det er
kommunalbestyrelsen, der varetager planlægning for opførelsen af byggerier
og anlæg på land, herunder hvornår planlægningen foretages.
Særloven giver kommunerne en række muligheder for at modernisere facilite-
terne i strandparken inden for lovens rammer, når de ønsker det. Forligsparti-
erne har ikke haft noget ønske om, at det er Folketinget, der skal bestemme,
hvor hurtigt kommunerne skal realisere de muligheder for byggeri, loven giver.
Kommunerne er vant til at håndtere lokalplanlægning og byggeprocesser, og
jeg har tillid til, at kommunerne ikke har noget ønske om, at det aktiv, som
strandparken udgør, skal være en byggeplads i årevis. Det er også vigtigt, at
kommunerne får den fornødne tid til at skaffe finansiering til byggerierne.
Jeg mener derfor ikke, at der skal fastsætte en tidsfrist for, hvornår kommuner-
nes planlægning for og opførelse af de bygninger og anlæg på land i strandpar-
ken, der muliggøres med lovforslaget, skal være afsluttet.
Ministeren for byer og land-
distrikter
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 241065
Dato: 19. marts 2025
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl