Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
L 124 Bilag 1
Offentligt
2970846_0001.png
Danmarks Naturfredningsforening
Danske Handicaporganisationer
Danske Landskabsarkitekter
Danske Regioner
Fiskeristyrelsen
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
Greve Marina og Greve Havbad
Hvidovre Trail
Københavns Kommune
Ole Bertelsen
Region Hovedstaden
2
15
17
18
19
21
41
42
49
50
64
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0002.png
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Indsendt via [email protected]
Vallensbæk, 11. november 2024
Høringssvar vedr. forslag til lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark
Nedenstående høringssvar vedrørende forslag til lov om modernisering af Køge Bugt
Strandpark fremsendes på vegne af Danmarks Naturfredningsforenings afdelinger i Brøndby,
Greve, Hvidovre og Vallensbæk-Ishøj samt Danmarks Naturfredningsforenings
landssekretariat.
Indledende kommentarer
Allerførst vil DN anerkende behovet for at modernisere Strandparkens servicefaciliteter, ikke
mindst toiletterne. Strandparken har mange besøgende året rundt, og der er behov for
tidssvarende, helårsåbne toiletbygninger. Tilsvarende anerkender vi behovet for andre
faciliteter som for eksempel omklædningsmuligheder. En sådan modernisering bør og kan
ifølge DN gennemføres under respekt for naturbeskyttelsesloven. Baggrunden for at
gennemføre en anlægslov er imidlertid netop at frigøre sig fra visse elementer i
naturbeskyttelsesloven og de muligheder som offentlighed og civilsamfund har for at klage
over indgreb i naturen.
DN mener, at en anlægslov er et unødvendigt og urimeligt redskab at tage i anvendelse. Med
al respekt, er der ikke tale om kritisk infrastruktur, som nødvendiggør vedtagelse af
anlægslov. Der er tale om fornyelse af toiletbygninger, bygninger til omklædning,
undervisning, grejopbevaring og lignende og i mindre omfang udvidelse af cafeer. Brug af
Danmarks Naturfredningsforening
2
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
anlægslov til en sådan fornyelse og modernisering er for DN udtryk for manglende respekt for
den lovgivning, som er skabt for at passe på vores fælles naturværdier.
En modernisering af servicebygninger mm i Strandparken burde derfor gennemføres med
respekt for naturbeskyttelsesloven og dens muligheder for dispensationer samt efterfølgende
klagemulighed.
Bortset fra de principielle bemærkninger om, at det er ude af proportioner at anvende
anlægslov i det foreliggende tilfælde, skal DN anerkende, at forslaget til anlægslov ikke giver
mulighed for tilsidesættelse af naturbeskyttelseslovens regler om §3-beskyttet natur, at
habitatbekendtgørelsens regler vedrørende vurdering af påvirkning på Natura 2000-områder
og bilag IV-arter også stadig gælder, at der ikke må bygges på ydersiden af diget samt at nyt
byggeri som udgangspunkt skal placeres i tilknytning til eksisterende byggeri og ikke
fritliggende i klitlandskabet.
Vedrørende selve lovforslaget
Som nævnt ovenfor beklager DN, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen finder det nødvendigt at
annullere naturbeskyttelseslovens bestemmelser om strandbeskyttelseslinjen og
bestemmelserne om sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen samt i øvrigt lov om
kystbeskyttelse som det fremgår af §6 og §7.
DN noterer, at lovens §3 sikrer, at lokalforslag for alle projekter skal indeholde detaljerede
bestemmelser om beliggenhed og udformning, herunder anlægsaktiviteter, for at kunne
varetage hensyn til reglerne for internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af
bilag IV-arter. Det slås også fast, at er kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage
lokalplanforslag, der kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for dyrearter, der
er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Af bemærkningerne fremgår, at lokalplanen i forhold
til overholdelse af reglerne i habitatbekendtgørelsen vedrørende Natura 2000-områder samt
påvirkning i forhold til yngle- og rasteområder for bilag IV-arter skal være på et
detaljeringsniveau svarende til det, der kræves for at kunne behandle en ansøgning om
dispensation fra naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer. DN noterer, at selv om
lovforslaget fritager kommunerne fra kravet om dispensation fra naturbeskyttelseslovens
beskyttelseslinjer, skal der fortsat foretages en habitatvurdering af lokalplanforslag, som
overholder kravene i habitatbekendtgørelsen §§6 og 10. Det noteres, at miljø- og
habitatvurderinger vil kunne påklages til Planklagenævnet.
DN noterer med tilfredshed, at det af forslagets §5 fremgår, at bygninger, der kan være
oversvømmelsestruede, placeres landværts den ydre kystbeskyttelse eller inden for
havnenes dækkende værker. Med udsigt til højere havvandstande og generelt hyppigere ”vildt
vejr” er det sund fornuft, at der – udover badebroer - ikke tillades byggeri på ydersiden af
digerne.
Planlægning af hensyn til risiko for oversvømmelse
Danmarks Naturfredningsforening
3
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (side 46), at Brøndby, Greve, Ishøj og
Vallensbæk kommuner i fællesskab har taget første skridt i processen for udbygning af den
eksisterende kystbeskyttelse i Strandparken. Udbygningen skal ske ved forhøjelse af de
eksisterende klitter og diger.
De fire kommuner har i efteråret 2024 besluttet udbygningen af kystbeskyttelsen, herunder at
der ikke skal ske sikring mod stormflod i havnene.
Af bemærkningerne (side 47) fremgår, at By-, Land- og Kirkeministeriet finder det
hensigtsmæssigt at muliggøre en modernisering af Køge Bugt Strandpark, som ikke skader
funktionen af diger og klitter, og som kan modstå oversvømmelse og erosion.
”Moderniseringen af strandparken skal ske i sammenhæng med den kystbeskyttelsesindsats,
som kommunerne i øvrigt varetager i området”. DN er meget enig i, at
kystbeskyttelsesindsats og modernisering skal ses ikke bare i sammenhæng, men at der skal
være samtidighed i bygge- og anlægsaktiviteterne. Dermed sikrer vi, at Strandparken ikke
bliver byggeplads i mange år. DN opfordrer derfor til, at anlægsloven gøres tidsbegrænset (se
næste afsnit).
Af bemærkningerne fremgår, at kommunalbestyrelsens planlægning skal sikre, at anlæg,
herunder bygninger, der kan være oversvømmelsestruede, ”skal placeres landværts den ydre
kystbeskyttelse eller inden for havnens dækkende værker, og i visse tilfælde kan bygges ind i
klitten på landværts side under forudsætning af, at klittens minimumsbredde opretholdes, og
at anlægget ikke nedsætter kystbeskyttelsens funktion”. Af bemærkningerne fremgår, at der
er en række risici ved byggeri søværts kystbeskyttelsen. DN er enig i disse bemærkninger.
DN er enig i, at der naturligvis ikke skal placeres bygninger eller anlæg, ud over badebroer, på
ydersiden af klitten. Det kan derfor undre, at der i flere af områdeudpegningerne i bilag 1-5 er
udlagt store arealer til byggeri på netop ydersiden af klitten. DN skal derfor opfordre til, at
lovforslaget tilpasses, så der er overensstemmelse med forslagets ordlyd og kommunernes
områdeudpegninger.
Vedrørende tidsbegrænsning af anlægsloven
Af lovforslagets kapitel 4 vedrørende lov om kystbeskyttelse fremgår, at tilladelsen til anlæg
på kysten gælder maksimalt 5 år. Af udkast til bemærkninger fremgår yderligere, at der
fastsættes et vilkår i tilladelsen om, at anlægsarbejde skal være afsluttet inden for 5 år fra
udstedelse af tilladelsen. Samlet set indebærer forslaget således, at kommunerne har en frist
på op til 10 år fra lovens ikrafttræden til at etablere anlæggene.
Mens der er tidsbegrænsning i loven vedrørende anlæg på kysten, er der overraskende nok
ingen tilsvarende tidsbegrænsning for så vidt angår bygninger og anlæg på land, som alt andet
lige må forventes at have den største negative indflydelse på Strandparkens natur. Uden en
tidsbegrænsning i lovens anvendelse, er der stor risiko for, at Strandparken bliver byggeplads
i mange år – til stor gene for naturens muligheder for at retablere sig samt til gene for de
Danmarks Naturfredningsforening
4
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
mange besøgende, for hvem moderniseringen gennemføres. Det er heller ikke
hensigtsmæssigt, at kommunerne for tid og evighed vil kunne lave nye projekter og justeringer
med henvisning til, at de er en del af det tilladte med anlægsloven.
DN skal derfor opfordre til, at lovforslaget, inden fremsættelse for Folketinget, forsynes med
retningslinjer for, hvornår opførelse af bygninger og anlæg på land skal være afsluttet. De fire
kommuner, som udgør kystbeskyttelsesmyndighed for så vidt Strandparken, er netop nu som
tidligere nævnt i gang at vedtage fælles kystbeskyttelsesprojekt. Af tidsplanen, som er
godkendt af alle fire kommuner, fremgår, at anlægsarbejdet med digeforhøjelsen skal
gennemføres i perioden slut 2027 til medio 2029. Tilsvarende er det et vilkår for tilskud for
Kystpuljen 2024, at arbejdet er udført senest fem år efter tilskuddet er ydet. Med stor
sandsynlighed er anlægsarbejdet vedrørende kystbeskyttelsen derfor tilendebragt inden
2030.
I retningslinjer for tidsbegrænsning af anlægsloven kan man lade sig inspirere af planlovens
bestemmelser for forsøgsordning for kyst- og naturturisme. Her bortfalder ministerens
tilladelse til kommunalbestyrelserne efter fem år, hvis projektet ikke er påbegyndt. Ministeren
har mulighed for en forlængelse på to år. Alternativt kan man anvende samme
tidsbegrænsninger for bygninger og anlæg på land som på søterritoriet. Det efterlader
kommunerne med tid nok til den nødvendige lokalplanlægning, miljøvurdering og
udbudsindhentning samt efterfølgende bygge- og anlægsarbejde.
Vedrørende ensartethed og bygningsplaceringer
Da Strandparken blev anlagt for nu snart 50 år blev der lagt stor vægt på, at servicehusene var
enkle og ensartede og faldt naturligt ind i landskabet. Det ensartede udtryk må betragtes som
en konsekvens af, at der dengang kun var én bygherre. Med anlægsloven bliver det nu de
enkelte kommuner, der bliver bygherre. Det bliver kommunalbestyrelserne, der gennem
deres lokalplaner fastlægger kravene til de nye bygninger og faciliteter. Man kan derfor frygte,
at ensartetheden og harmonien går tabt.
DN foreslår derfor, at kommunerne gennem anlægsloven forpligtes til at fastholde et ensartet
og enkelt præg, der passer godt til klitlandskabet samt at bæredygtighed kræves indtænkt i
alle nye faciliteter og byggerier.
I dag er servicebygningerne med toiletter, kiosker og cafeer samlet i små forholdsvis diskrete
klynger uden det skæmmer kystlandskabet. DN noterer derfor med tilfredshed, at det af
bemærkningerne til lovforslaget fremgår, ”at nye anlæg, herunder bygninger, placeres på
samme areal, som de anlæg og bygninger, de erstatter, eller i tilknytning hertil”. Forslaget vil,
hedder det, medføre, at kommunerne i deres planlægning for de nævnte områder skal tage
størst muligt hensyn til kystlandskabet ved at placere de nye anlæg og bygninger samlet for at
undgå spredt bebyggelse i kystlandskabet. Endelig slås det fast, at i det omfang, at
eksisterende bygninger kan bevares, skal nye anlæg og bygninger placeres i tilknytning til
eksisterende anlæg og bygninger. DN er enig. Derfor undrer det, at forslaget til anlægslov i
Danmarks Naturfredningsforening
5
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
bilag 1-5 foretager en såkaldt områdeudpegning, der rækker langt ud over de eksisterende
anlæg og bygninger og i flere tilfælde udpeger store områder på ydersiden af diget. DN vil
derfor anbefale, at områdeudpegningerne i flere tilfælde reduceres kraftigt for at komme i
overensstemmelse med bemærkningerne om hensyn til kystlandskabet, at bygningerne
placeres samlet og nærhed til eksisterende bygninger.
I de i bilag 1-5 nævnte anlæg og bygninger er der angivet en maksimal bygningshøjde på 5
meter over naturligt terræn. Kun tilladelsen til udvidelse af kunstmuseum Arken samt
faciliteterne på Dykanden angiver højere bygningshøjde. DN noterer med tilfredshed, at
ministeriet hermed har begrænset bygningshøjden i forhold til kommunernes indmeldte
ønske om en maksimal højde på 8,5 meter ved alle projekter.
Vedrørende anlæg på søterritoriet
Miljø- og Ligestillingsministeriet skriver i bemærkningerne (side 59), at ”nogle af
kommunernes ønsker om anlæg på søterritoriet er kun sparsomt beskrevet. Der tages derfor
først i forbindelse med Kystdirektoratets sagsbehandling endelig stilling til, i hvilket omfang
kommunernes ønsker kan imødekommes”, hedder det.
Selv om ønskerne er ”sparsomt beskrevet” mener ministeriet, at ”kommunernes ønsker
overvejende ligger inden for den praksis, hvor der normalt vil blive givet tilladelse, men at den
endelige vurdering vil blive foretaget i forbindelse med den konkrete sagsbehandling,
herunder om eventuelle ønsker om for eksempel belysning, afskærmning og kunst eller andre
elementer på eller ved anlæggene kan imødekommes”.
Det kan undre, at ministeriet vurderer, hvad der er praksis for noget, der er så ”sparsomt
beskrevet”. Det hedder for eksempel under A4 Ishøj Strand – Stenhuse: ”Op til 1.000
kvadratmeter snorkelbane og kunstzone på søterritoriet”. Det er langt mere kortfattet end
Ishøj Kommunes tidligere beskrivelser af projektet. Her har man skrevet, at ”man ledes ned til
Køge Bugt med lamper og ved at tilføje kunstværker i vandet, således at der også bliver kunst
under vandet”.
DN har forståelse for, at der skal være badebroer og attraktive muligheder for friluftslivet i
vandkanten. Etablering af lamper og kunstværker på stranden og under vandet kan næppe
ske ”under hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur”, som det fremgår af §1 i
lovforslaget.
Fokus på naturen allerede ved etableringen
Formålet med etableringen af Køge Bugt Strandparken i den sidste del af 1970’erne var todelt:
På den ene side at skabe et storstilet rekreativt område med gode bademuligheder tæt på
storbyen og på den anden at sikre de bagvedliggende lavtliggende tætte bebyggelser mod
oversvømmelse.
Danmarks Naturfredningsforening
6
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
Det har derfor været en sejlivet myte, at der ikke var tanke for naturen, da Strandparken blev
etableret. Det er imidlertid ikke rigtigt. De lavvandede og sumpede områder, der blev
inddraget for at etablere Strandparken, var et vigtigt fourageringsområde for tusindvis af
trækfugle. Det vidste man godt, da projektet planlagdes, og derfor tog udformningen af
Strandparken også sigte på at etablere kompensationsområder til det fugleliv, som førhen
benyttede kyststrækningen. Derfor etableredes der blandt andet flere fugleøer i de nye
indsøer.
I et digert værk udgivet i 1986 om Køge Bugt Strandparks tilblivelse skriver daværende
amtsborgmester Per Kaalund - Københavns Amt var dengang med 37,3 procent den største
ejer og bidragyder - om ”Strandparken – nu og i fremtiden”: ”Strandparken har brug for megen
tid og omsorg, før den kan opleves som et selvgroet naturområde. Især er det vigtigt, at den
del af parken, der er udlagt som naturområde, får lov til at udvikle sig. Strandparken har
karakter af et åbent landskab med store varierede flader, der domineres af søer og
engstrækninger. Skal landskabet bevare det åbne præg, skal det friholdes for bygninger og
anlæg, der kan ødelægge den oplevelse af landskabets karakter, der møder de besøgende,
når de kommer ud i området”, skriver den daværende amtsborgmester. Og et sidste citat fra
Per Kaalunds sammenfatning af Strandparken i fremtiden: ”Allerede fra starten, var der
enighed om, at Strandparken skulle have lov til at udvikle sig som naturområde og ikke blive
gøgl a la Dyrehavsbakken”.
Vi kan i dag, mere end 44 år efter Strandparkens indvielse og 38 år efter Per Kaalunds
sammenfatning af ønskerne til Strandparkens natur, konstatere, at Strandparken
har
udviklet
sig til et ganske enestående naturområde. Der er indvandret en række spændende og sjældne
blomster og planter, blandt andet en række fredede orkidearter, som ikke findes mange andre
steder i Danmark. Hundige Strandeng udgør således Danmarks største gøgeurteeng og er i
topklasse blandt Danmarks orkideområder. Samtidig har fuglelivet taget godt imod de
forandringer, som blev skabt med inddæmningen og de bagvedliggende lagunesøer. På
fugleøerne i Holmesø findes således kystens eneste hættemågekoloni og Sjællands største
koloni af ynglende splitterne. Tidligere ynglede også klyde på fugleøerne i Jægersø.
Lagunesøerne er samtidig meget vigtige rasteområder for tusindvis af fugle, ikke mindst
ænder, gæs og svaner.
Ikke mindst de ynglende fugle er meget sårbare over for menneskelig aktivitet tæt på rederne.
Forbuddet mod sejlads tæt på øerne respekteres ikke. Det gælder kajakroere, roere og
paddleboardere. Sejlads med motorbåd er også konstateret. De menneskelige forstyrrelser
betyder, at fuglene flyver fra deres reder, hvor æg og små unger bliver let føde for større måger
eller kragefugle. Også de rastende fugle har brug for ro, når de efterår og vinter bruger søerne
til at samle kræfter.
Det er forventeligt, at klimaforandringer i fremtiden vil have en stor negativ indvirkning på
dyrelivet i kystlandskabet. Man kan allerede se effekterne mange steder. En beskyttet sø som
Holmesø vil derfor have en endnu større betydning i det fremtidige kystlandskab, da mange
ynglelokaliteter vil være truet af klimaforandringerne og mange steder helt forsvinde. Derfor er
Danmarks Naturfredningsforening
7
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
det vigtigt, at man fortsætter med at fremtidssikre strandparken og giver maksimal
beskyttelse af naturen i Holmesø, og dermed sikrer at dyrelivet kan eksistere uforstyrret hele
året. Skilte gør det ikke alene. Søen må sikres mod uvedkommende færdsel.
Det planlagte fugletårn vil derfor være perfekt placeret til at borgerne kan nyde en rig og
uforstyrret natur.
Ikke bare Strandparken har udviklet sig siden etableringen. Det har befolkningen ønsker til
god natur også. Der er kommet et meget større fokus på nødvendigheden af at skabe mere og
bedre natur, ikke mindre. Ikke mindst de allerseneste år er skabt en bred bevidsthed om
behovet for at beskytte den natur vi allerede har, og ikke mindst få skabt ny natur. Ordet
’biodiversitet’ er kommet ind i det folkelige vokabularium: Rigtig mange mennesker ønsker, at
vi passer bedre på vores flora og fauna og at vi få standset arternes tilbagegang.
Derfor er det DN’s påstand, at det ikke er i modstrid med befolkningens ønsker og interesser,
hvis den ønskede modernisering af Strandparken sker på naturens præmisser.
Konkret naturbeskyttelse er fraværende
En såkaldt modernisering af Strandparken kan derfor ikke, mener DN, gennemføres ved alene
at have fokus på nye faciliteter for friluftslivet. Der er brug for at se Strandparken som et
naturområde og som en helhed.
Man kunne derfor have forventet, at hensynet til naturen var præcist defineret i lovforslaget. I
stedet er den meget subjektive vending ”under hensyntagen til kystlandskabet og områdets
natur” brugt adskillige gange. Man kunne også have forventet, at et forslag til anlægslov ville
udpege områder, der kan friholdes for menneskelig aktivitet – i det mindste i visse perioder af
året. Det er desværre ikke tilfældet. I det hele taget mangler der konsistens i forslaget hvad
angår naturbeskyttelsen. I Brøndby Kommune er det vedrørende Holme Sø (G1) nævnt, at
aktivitet på søen kan begrænses med skiltning. Det kan desværre betyde en begrænsning i
forhold til, hvad der måske kan være behov for, nemlig et egentligt sejlads- eller
aktivitetsforbud i hele eller dele af søen på nærmere bestemte tidspunkter af hensyn til
ynglende fugle. Derimod er ikke nævnt begrænsninger i menneskelig aktivitet i andre af
Strandparkens sårbare områder som området omkring Sælhuse (B1) på Hundige Strandeng
samt Jægersø og Lille Vejlesø. I Jægersø er Strandparken ved at genskabe nogle øer, hvor der
tidligere ynglede klyder. Både Jægersø og Lille Vejlesø er i vinterhalvåret vigtige rasteområder
for vandfugle. Det bør derfor indtænkes, at der indføres færdselsbegrænsninger i disse søer,
så sejlads kun finder sted i den sydøstlige side af søerne væk fra ynglestederne i yngletiden og
helt indstilles om vinteren, når de rastende fugle søger ro.
DN anerkender, at kommunerne og Strandparken har igangsat et arbejde med at udarbejde
en naturplan for Strandparken med inddragelse af natur- og interesseorganisationer.
Naturplanen skal kortlægge, hvor der er god/værdifuld/sårbar natur. Med planen har
kommunerne ifølge kommissoriet forpligtet sig til at
Danmarks Naturfredningsforening
8
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
•
•
•
Det eksisterende natursamarbejde mellem kommunerne udbygges, og at der
udarbejdes en fælles Naturplan for Strandparken
Bekæmpe invasive arter og gøre mere plads til biodiversiteten
Udvikle naturen i Strandparken og tage hensyn til beskyttede §3-naturtyper
Naturplanen, hedder det i kommissoriet, skal benyttes som et fælles grundlag til
miljøvurderinger af fremtidige lokalplaner, kommuneplantillæg og projekter for områder i
Strandparken.
DN mener, at det ville have været naturligt, hvis naturplanen med dens kortlægning og
registrering af sårbar natur, havde kunnet danne grundlag for de kommunale beslutninger om,
hvor man vil placere nye bygninger og anlæg. Det er desværre ikke tilfældet. Vi noterer os dog,
at naturplanen forventes at være færdiggjort inden sommeren 2025 og dermed vil kunne
indgå i den efterfølgende lokalplanlægning.
Kommentarer til de enkelte projekter
I forhold til de enkelte projekter, omtalt i bilag 1-5, har DN følgende korte bemærkninger:
Brøndby Kommune
Der foreslås flere nye shelter- og bålpladser i Brøndby. Dette er vi skeptiske overfor, da vi i
forvejen i Brøndby har mange ubenyttede shelterpladser, som giver udfordringer med
personer, som benytter dem til uhensigtsmæssige og forstyrrende aktiviteter og efterlader
affald, såsom spiritusflasker og lattergas beholdere. Vi foreslår, at man som minimum
overvejer at samle shelter- og bålplads på én central lokation i stedet for at sprede det ud i de
mere stille områder.
Greve Kommune
A1. Klithuse
Området er i dag ubebygget og består af strand, dige og strandeng på landsiden af diget. Her
ønskes etableret café/isbod, terrasse og maritime butikker: I alt op til 400 m2 – maksimal
bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Køreveje og parkering: I alt op til 2.000 m² i tilknytning til den eksisterende parkeringsplads.
DN finder, at der er tale om et endog meget voldsomt indgreb i naturen og ser intet behov for
de ønskede faciliteter. DN anbefaler, at ønsket om nye faciliteter under A1 frafaldes,
eventuelt undtaget modernisering af toiletbygningerne. Maritime butikker bør henvises til
Greve Marina, hvor der stadig kan udbygges. De nødvendige P-pladser for fremtidens trafik vil
kunne fremskaffes ved modernisering af de eksisterende P-pladser, der for store deles
vedkommende er i meget dårlig stand.
B1. Hundige Strandeng - Sælhuse
Danmarks Naturfredningsforening
9
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
Del af matr.nr. 42a Hundige By, Kildebrønde.
Sælhuse er beliggende på den vestlige side af Greve Marina og beliggende på Hundige
Strandeng. Her foreslås at anlægge bygninger på i alt 310 m2. Der er udpeget et område på
27.475 m
2
og et byggefelt på 3065 m
2
.
Der nævnes:
-
-
-
-
Grejbank: Op til 100 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Foreningsrum: Op til 60 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Helårstoiletter, omklædning, bad og sauna: I alt op til 80 m² - maksimal bygningshøjde
5 meter over naturligt terræn.
Overdækkede uderum/portrum: I alt op til 70 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter
over naturligt terræn.
Det skitserede område er beliggende både foran og bag diget. Det er beliggende umiddelbart
op til blomsterengen, der betragtes som det fineste gøgeurteområde i Danmark og er blandt
de fineste af alle orkideområder. Området med gøgeurter er beskyttet af lov, da gøgeurter er
fredede. Denne fredning er uforenelig med et aktivitetsområde på klos hold. Desuden er
klitområdet meget følsomt for aktiviteter og bør heller ikke inddrages som aktivitetsområde.
DN henstiller derfor til, at alt byggeri foregår i umiddelbar nærhed af de eksisterende
faciliteter, som også nævnt i lovforslagets tekstafsnit, og at det understreges, at det er
begrænset til ét plan med rejsning. DN foreslår et byggefelt på cirka 1500 m
2
omkring de
nuværende faciliteter som vist på Figur 1
Området forsynes trafikalt af Sælstien, der er gang- og cykelsti. Derfor bør fremtidige
aktiviteter kunne foregå ved færdsel til fods og på cykel. Og DN bemærker da også, at der ikke
er afsat areal til P-pladser, hvilket vi er enige i. Dette bør fastholdes.
Det udpegede aktivitetsområde på 27475 m
2
er alt for omfattende, hvis områdets sarte natur
skal beskyttes.
Aktivitetsområdet bør begrænses til byggefeltet evt. med udstrækning til havneområdet mod
nordøst inden for klitterne.
DN påpeger, at grejbank og foreningsrum mm. bør reserveres almennyttige formål.
Danmarks Naturfredningsforening
10
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0011.png
Figur 1. DN’s forslag til byggefelt er det med gult markerede felt på 1500 Kvadratmeter
E1. Greve Marina - Dykanden
Del af matr.nr. 42c Hundige By, Kildebrønde
Anlæg, i alt 5680 m2, herunder bygninger, der kan planlægges for:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Restaurant: Op til 360 m² - maksimal bygningshøjde 8,5 meter over naturligt terræn.
Helårstoiletter og bad: Op til i alt 110 m² - maksimal bygningshøjde 8,5 meter over
naturligt terræn.
Vinterbad med sauna, omklædning, toilet og bad: Op til i alt 300 m² - maksimal
bygningshøjde 8,5 meter over naturligt terræn.
Søsport og grejbank: Op til i alt 620 m² - maksimal bygningshøjde 8,5 meter over
naturligt terræn.
Disponibelt areal: Op til 170 m².
Terrasseanlæg: Op til 500 m².
Kørevej: Op til 1.200 m²
Parkering: Op til 900 m².
Eventplads og jolleopbevaring: Op til i alt 1.520 m².
Øens areal er på cirka 9200 m
2
.
Dykanden er en halvø på ca. 9200 m2 i havnebassinet ved Greve Marina. Selv om Dykanden
er skabt ved opfyld har det udviklet sig til beskyttet §3 natur. DN anerkender imidlertid
ønskerne om at kunne udvide havnens aktiviteter og finder området mere egnet til de ønskede
maritime fritidsfaciliteter, servicebygninger og cafe end de tidligere omtalte områder i Greve,
Sælhuse og Klithuse. For at friholde disse sårbare områder for byggeri og voldsom øget
aktivitet, giver det mening at koncentrere byggerier for vinterbad, søsport mv. på Dykanden.
DN anmoder dog ministeriet om, at der med loven præciseres, at der skal udpeges
erstatningsnatur andre steder i Greve Kommune.
Danmarks Naturfredningsforening
11
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
Derudover finder DN det uhensigtsmæssigt at planlægge så omfattende anlæg, uden at man
forinden har sikret havnen mod oversvømmelser. Ved stormfloden i oktober 2023 blev
eksempelvis store dele af det udpegede områder oversvømmet.
Hvidovre Kommune
A7 Hvidovre fritidsområde – Holmehuse
Arealet ligger på Avedøre Holme og tænkes udviklet som et outdoorsportsområde. DN gør
opmærksom på, at bakken, jorddepotet, har udviklet sig til et spændende botanisk spot, som
derfor bør beskyttet i forbindelse med udvikling af området.
G2 Hvidovre – vandhul til tudser
Hvidovre Kommune ønsker et område med græs omdannet til et grønt naturareal med større
biodiversitet, herunder mindre vandhuller. DN bifalder og anbefaler forslaget.
Ishøj Kommune
A2 Hundige Strand – Lynghuse
Ingen kommentarer
A3 Ishøj Strand – Skovhuse
Der ønskes etableret en anløbsbro ved Jægersø, uden tvivl med det formål at intensivere
brugen af Jægersø til friluftsaktiviteter, herunder udlejning af paddleboards til besøgende.
Allerede den eksisterende aktivitet på Jægersø med kajakker og ikke mindst paddleboards er i
perioder stærkt forstyrrende for fuglelivet. Mange af de ikke-regelmæssige brugere, som
udlejning af paddleboards jo henvender sig til, er desværre uden forståelse og respekt for
fuglelivet. DN anbefaler derfor, at der ikke gives tilladelse til etablering af anlægsbro ved
Skovhuse. Der er i stedet behov for restriktioner for sejlads i Jægersø, i det mindste delvis.
A4 Ishøj Strand – Stenhuse
Områdeudpegningen er samlet på mere end 60.000 kvadratmeter, hvoraf en stor del er på
ydersiden af diget og på søterritoriet. Ingen kommentarer hvad angår toiletter, omklædning,
madpakkehus mv for så vidt, at det placeres landværts diget. DN ser ingen grund til at
forurene kystlandskabet med kunstværker hverken på kysten eller på søterritoriet, uagtet den
subjektive tekst om at ”kunstværker ikke må fremstå dominerende i kystlandskabet og ikke
må have en negativ påvirkning af naturen på lokaliteten”. Kunstværker bør henvises til
Kunstens Ø. DN har ingen holdning til, om badebroen er cirkelformet. Ved som ønsket at
anlægge et udsigtspunkt på digekronen med fast belægning og rampe, kan man skåne og
beskytte diget andre steder. Anlægget skal naturligvis udformes, så det ikke svækker
kystbeskyttelsen.
Danmarks Naturfredningsforening
12
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0013.png
B2 Ishøj Strand – Pilehuse
Ingen kommentarer
C1 Ishøj Strand – Havhytten
Placering af faciliteter til undervisning og formidling er velvalgt. DN gør dog opmærksom på, at
kommunerne i deres kystbeskyttelsesplan har besluttet ikke at sikre havnene og at området
derfor må betegnes som oversvømmelsestruet i forbindelse med stormflod. Det bør der tages
højde for i forbindelse med nybyggeri.
D Arken
Kunstmuseum Arken er et dominerende indslag i kystlandskabet. Det ændrer forslaget ikke
på, ud over at Arken vil vokse ud over Kunstens Ø. Af hensyn til kystlandskabet anbefaler DN,
at der ikke sker nogen forlængelse af Arkenwalk fra museet til Køge Bugt og at der ikke
opstilles kunstværker, hverken permanente eller midlertidige, i kystlandskabet. Arkens
aktiviteter fastholdes til Kunstens Ø.
F1 Ishøj – søerne
Ingen kommentarer
F2 Ishøj Stand – ophold og formidling
Arealet velvalgt i nær tilknytning til formidlingsstenrev Fyrsten.
Vallensbæk Kommune
A5 Vallensbæk Strand – Tanghuse
Områdeudpegningen med mere end 57.000 kvadratmeter afspejler Vallensbæk Kommunes
oprindelige ønske om et såkaldt strandhus på ydersiden af diget. Med lovforslagets
bemærkninger om, at bygningerne skal placeres landværts den ydre kystbeskyttelse, bør
områdeudpegningen reduceres, så den afspejler lovforslaget.
F3 Vallensbæk Havnebassin – formidlingsbro
Det fremgår ikke af materialet, om der planlægges for at indbygge grejskur i det indre dige. I
givet fald anbefaler DN, at der bygges på indersiden af diget for at sikre mod oversvømmelse.
F4 Vallensbæk Strand – aktiviteter på p-plads
Ingen kommentarer.
Venlig hilsen
Mikkel Ejsing, DN Brøndby,
[email protected]
2880 4001
Danmarks Naturfredningsforening
13
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0014.png
Jon Sommer Nagel, DN Greve,
[email protected]
5194 9731
Søren Jønsson, DN Hvidovre,
[email protected]
5050 9620
Torben Kragh, DN Vallensbæk-Ishøj,
[email protected]
2175 9704
Kirsten Østerbye, natur- og planrådgiver, DN’s sekretariat,
[email protected]
3917 4000
Danmarks Naturfredningsforening
14
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0015.png
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
[email protected]
www.handicap.dk
07. november 2024 / nadja_dh
Sag 18-2022-00489
Dok. 660332
Høringssvar til lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark
Danske Handicaporganisationer (DH) har følgende bemærkninger til udkast til lovforslaget om modernisering
af Køge Bugt Strandpark:
Overordnede bemærkninger
Når vi moderniserer og klimasikrer langs de danske kyster og strande, som det også er tilfældet i modernise-
ringen af Køge Bugt Strandpark, så er det vigtigt, at tilgængelighed og anvendelighed for alle indtænkes fra
starten.
DH mener, at store anlægsprojekter bør designes efter principperne om universelt design, så alle mennesker
– uanset funktionsevne – får lige adgang til natur- og friluftsområdet. Ved at tænke mennesker med handi-
cap ind fra starten af design- og anlægsprocessen, undgår vi at ekskludere en stor del af befolkningen fra
muligheden for at benytte og nyde faciliteterne ved anlægget.
Universelt design indebærer at designe for alle brugere, uanset om man er høj eller lav, ung eller gammel,
med eller uden handicap. Det handler om ligeværdig adgang til samfundet og skaber rammer, hvor alle har
mulighed for at deltage på lige vilkår.
Vi har i DH desuden med glæde noteret os at den tidligere indenrigs- og boligminister i et brev fra den
6.9.2021 har bakket op om behovet for at tilgængelighed skal indtænkes i arbejdet ved at skrive følgende:
”I mailen opfordrer du til, at tilgængelighed indtænkes i det kommende arbejde med modernisering af Køge
Bugt Strandpark, og at Danske Handicaporganisationer inddrages i arbejdet. Det synspunkt deler jeg.”
Vi håber det synspunkt også bliver delt af den nuværende ansvarlige ressortminister og regeringen.
Konkrete bemærkninger
For at understøtte tilgangen om universelt design foreslår DH, at følgende tekst inkluderes i lovforslaget –
eksempelvis under kapitel 2 om planlægning:
Moderniseringen af Køge Bugt Strandpark skal gennemføres i henhold til principperne for universelt design.
Formålet er at sikre ligeværdige, inkluderende og tilgængelige bygninger og udearealer, hvor alle kan del-
tage, opleve og navigere i de menneskeskabte miljøer – både på egen hånd og sammen med andre.
Vi anbefaler, at universelt design principper anvendes for følgende anlæg og faciliteter i forbindelse med mo-
derniseringen: parkeringspladser, cykel- og gangstier, legepladser, opholdsarealer, adgang til vand og bade-
broer, omklædningsfaciliteter, handicaptoiletter, samt bygninger og skiltning.
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.
Danske Handicaporganisationer
15
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0016.png
Den videre proces
For at skabe det bedste resultat af moderniseringsarbejdet i Køge Bugt, er det vigtigt, at brugerne af området
inddrages i videst muligt omfang og igennem hele processen. Vi i Danske Handicaporganisationer stiller os
som altid gerne til rådighed for en opfølgende dialog, lige som vores lokale afdelinger i området også gør det
og allerede nu løbende bidrager med konkrete input til udviklingen af kystområderne langs Køge Bugt.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefanalytiker, Nadja Hedegaard Ander-
sen på tlf.: 21 67 22 89 eller e-mail:
[email protected]
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
Side 2 af 2
Danske Handicaporganisationer
16
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0017.png
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
[email protected]
Frederiksberg d. 7. november 2024
Høring over udkast til forslag til lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark
Danske Landskabsarkitekter (DL) har modtaget og læst høringsforslaget og støtter op om forslaget
med følgende bemærkninger:
•
•
•
Under §4: Danske Landskabsarkitekter anbefaler at ordet ”genbrug” eller ”transformation”
indgår i teksten.
DL anser det for prisværdigt at eksisterende anlæg, herunder bygninger, fjernes senest sam-
tidig med etablering af nye anlæg og bygninger.
Under §5. Vi noterer, at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning skal sikre, at anlæg, her-
under bygninger, der kan være oversvømmelsestruede, jf. denne lovs bilag B, placeres land-
værts den ydre kystbeskyttelse eller inden for havnens dækkende værker. Anlæg, herunder
bygninger, kan bygges ind i klitten på landværts side under forudsætning af, at klittens mini-
mumsbredde opretholdes, og at anlægget ikke nedsætter kystbeskyttelsens funktion. DL
mener, at det er væsentligt, at der tilføjes ”at det ikke må skæmme landskabelige værdier
landværts heller”.
Yderligere kommentarer generelt:
•
DL anbefaler, at man fastholder det allerede igangsatte fokus på en samlet helhedsplan for
Strandparken ift. kystsikring, aktivitetsområder, stier og landsskabsværdier.
•
DL anser det for væsentligt, at man sikrer, at bygværker også landværts indpasser sig land-
skab- og naturværdier.
•
DL mener, at fokus på den grønne og blå biodiversitet bør være i højsæde.
Med venlig hilsen
Martin Hedevang Andersen
Forperson Danske Landskabsarkitekter
Jeremy Dennis, landskabsarkitekt MDL
Danske Landskabsarkitekters Tænketank
Danske Landskabsarkitekter
17
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0018.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
hoeringplan ([email protected])
Bente Villumsen ([email protected])
SV: Høring over udkast til lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark
01-11-2024 16:06
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Tak for den modtagne høring. Danske Regioner har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Bente Villumsen
Leder af Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer
Danske Regioner
| Dampfærgevej 22 | 2100 København Ø
M
2399 2372 |
E
[email protected]
Officiel post bedes sendt til
[email protected]
Fra:
hoeringplan <[email protected]>
Sendt:
10. oktober 2024 14:39
Til:
hoeringplan <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark
Til høringsparterne
Se venligst vedhæftede udkast til lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark, høringsbrev og høringsliste.
Materialet er også lagt på
Høringsportalen
Høringsfristen udløber mandag den 11. november 2024.
Med venlig hilsen
Marianne Mathiesen
Chefkonsulent
Telefon: +45 2151 7138
E-mail:
[email protected]
Hjemmeside:
www.plst.dk
S夡n behandler vi dine personlige oplysninger.
Danske Regioner
18
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0019.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
hoeringplan ([email protected])
Marianne Mathiesen ([email protected])
Stig Prussing ([email protected])
SV: Høring over forslag til lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark
06-11-2024 09:19
Sagsnr. 24-4472-000133
Til: Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og også sendt dette i høring hos relevante foreninger/fiskere. Vi har
modtaget dette svar fra København og Omegns Fiskerforening :
” Så længe at arbejdet foregår inden for kystbeskyttelseslinien har vi ingen kommentarer til det fremsendte
lovforslag.
Skulle der imidlertid fremkomme ændringer i forslaget eller ansøgning om inddragelse af søterritorium vil vi som
fisker i og omkring området søge erstatning for tab af fiskeri i anlægs perioden og de efterfølgende 5 år”.
Fiskeristyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til det ansøgte.
Venlig hilsen
Stig Prüssing
Overfiskerikontrollør | Fiskerikontrolkontoret
+45 72 18 58 73 | +45 33 44 37 80 |
[email protected]
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fiskeristyrelsen
| Nyropsgade 30 | 1780 København V | Tlf. +45 72 18 56 00 |
[email protected]
|
www.fiskeristyrelsen.dk
På Fiskeristyrelsen.dk kan du læse om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger.
Fra:
hoeringplan <[email protected]>
Sendt:
10. oktober 2024 14:42
Til:
Ligestillings- og Kirkeministeriet <[email protected]>; Forsvarsministeriet <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet
<[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet <[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; MIM
- Miljøministeriets Departement <[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; Ministeriet for Grøn Trepart
<[email protected]>; epost <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
FM Digitaliseringsstyrelsen
<[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>; Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; Mail (FST)
<[email protected]>; FES <[email protected]>;
Kø[email protected]
<[email protected]>;
Østsjæ[email protected]
<[email protected]>; Klimadatastyrelsen <[email protected]>;
$Kystdirektoratet (kdi) <[email protected]>; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; EM NH Miljø- og
Fødevareklagenævnets <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; EM NH
Hovedpostkasse <[email protected]>; EM NH Planklagenævnet Funktionspostkasse <[email protected]>;
SLKS hovedpostkasse <[email protected]>; Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <[email protected]>; ts Info
<[email protected]>;
[email protected];
Økonomistyrelsen <[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark
Til ministerielle høringsparter
Se venligst vedhæftede udkast til lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark, høringsbrev og høringsliste.
Materialet er også lagt på
Høringsportalen
Eventuelle høringssvar bedes sendt til
[email protected].
Høringsfristen udløber mandag den 11. november 2024.
Fiskeristyrelsen
19
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0020.png
Med venlig hilsen
Marianne Mathiesen
Chefkonsulent
Telefon: +45 2151 7138
E-mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.plst.dk
Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.
Fiskeristyrelsen
20
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
Forslag til lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark:
Høringssvar fra Brøndby Kommune, Greve Kommune, Hvidovre Kommune, Ishøj
Kommune og Vallensbæk Kommune
Køge Bugt Strandpark den 11. november 2024
Vi har modtaget ”Forslag til lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark”, som er
sendt i offentlig høring den 10. oktober – 11. november 2024. Lovforslaget er udarbejdet
på baggrund af principaftalen fra 7. september 2022 mellem kommunerne og den
daværende minister for området, samt kommunernes input til loven fra oktober 2023.
Mange af vores ønsker imødekommet i lovforslaget, og det vil vi takke for. Det afspejler
lysten til at hjælpe os med at bane en vej for den nødvendige modernisering af
Strandparken, og vi kvitterer for et godt samarbejde.
Sammen med vores borgere har vi arbejdet på at formulere en ramme, der kan danne
grundlag for en bæredygtig modernisering. Et sted der skal rumme oplevelser,
rekreative muligheder og plads til både leg, læring og naturoplevelser for hele
befolkningen. Vores input til loven har stræbt efter mere end kosmetiske forbedringer;
vi ønsker ikke blot at udskifte forældede toiletter og caféer, vi vil forny parken i dybden –
med respekt for landskabet, klimaet og naturen.
Vi har ønsket en afgrænset, rummelig anlægslov, der giver mulighed for tilpasning, når
moderniseringsprojekterne skal udvikles og konkretiseres. I nogle bestemmelser er
lovforslaget desværre udformet så snævert, at loven kan være svær at anvende i
praksis. I enkelte områdeudpegninger har lovforslaget desuden reduceret muligheder
og rummelighed til undervisning og rekreative rammer, som vi har brug for til at løfte
de visionære projekter.
Med dette høringssvar peger vi på de områder, hvor lovforslaget bør tilpasses, så det
kan understøtte en bredere, udviklingsorienteret modernisering af Strandparken med
plads til både de store visioner og de mange mennesker fra hele oplandet på
Vestegnen, som parken betjener.
I det følgende udpeges hvilket indhold i lovforslaget, som er afgørende at få ændret. I
de vedlagte bilag har vi uddybet og redegjort for, hvorfor ændringerne er så vigtige.
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
21
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0022.png
Ønsker til ændringer af lovforslaget
•
Bedre rammer for en modernisering, som kan tiltrække en bredere del af
befolkningen, forbedre den fysiske og mentale sundhed, skabe aktiviteter og
læringsmiljøer i tilknytning til naturen og havet.
-
-
-
Omfanget af bebyggelse i de to centrale områder A5 og A6 justeres (uddybet
nederst i brevet).
Det ønskede rammeområde E2 - Vandvandrehjem bør indarbejdes i lovforslaget
(uddybet nederst i brevet).
Ønskerne til byggeri med undervisningsformål i C2 og en naturlegeplads A7
imødekommes (uddybet nederst i brevet).
•
Frihed til at udforme lokalplaner og moderniseringsprojekter inden for
rammerne af områdeafgrænsninger, omfang og anvendelser
-
-
Krav om høj detaljeringsgrad til kommunernes lokalplaner skal udgå (uddybet i
bilag 1)
De detaljerede og bindende beskrivelser af omfang og anvendelse for de enkelte
områder i bilag 1-5 ændres til overordnede, bindende rammer for det omfang og
de anvendelser, som lovens skal muliggøre (uddybet i bilag 2).
-
Krav til placering af nyt byggeri og nye anlæg, der indskrænker fleksibiliteten
inden for områdeafgrænsningerne, skal udgå eller ændres (uddybet i bilag 1).
•
Administrative lettelser, der kan f remme realisering af moderniseringen
-
-
Klagemulighed for Kystdirektoratets afgørelser inden for
områdeafgrænsningerne afskæres (uddybet i bilag 1).
Tidsbegrænsningen på 5 år for tilladelser fra Kystdirektoratets i de udpegede
områder udgår eller forlænges til 10 år (uddybet i bilag 1).
Kommunernes ønsker er uddybet nederst i brevet samt i bilag 1 og 2.
Sammen om udvikling af friluftsliv, klimatilpasning og naturen i Strandparken
Modernisering af Strandparken foregår i tre parallelle spor: Friluftsliv, klimatilpasning
og naturen. De tre spor koordineres og drives frem, så de understøtter og ikke
modarbejder hinanden.
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
22
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0023.png
”Med landskabet - For befolkningen”. Det er Strandparkens slogan og værdigrundlaget
for vores arbejde. Vi står som kommuner sammen og tager ansvar for alle spor i
moderniseringen. Der er vigtige hensyn at varetage på alle områder, men det kræver
fleksibilitet, ellers kan enderne ikke mødes. Vi har brug for mere fleksibilitet i loven til at
arbejde videre på, og derfor håber vi, at ønskerne til ændringer i lovforslaget bliver
imødekommet.
Afslutningsvis bemærkes, at på grund af den korte høring af lovforslaget, har det ikke
væres muligt at nå politiske behandlinger af høringssvaret i kommunalbestyrelser og
byråd inden høringsfristens udløb. De politiske behandlinger sker i løbet af november
og december 2024, og der tages forbehold for eventuelle politisk vedtagne ændringer.
Vi står som kommuner til rådighed for en dialog om vores kommentarer til lovforslaget,
og glæder os til det fremadrettede samarbejde om udvikling af Strandparken.
Med venlig hilsen
Maja Højgaard, Borgmester i Brøndby Kommune
Pernille Beckmann, Borgmester i Greve Kommune
Anders Wolf Andresen, Borgmester i Hvidovre Kommune
Merete Amdisen, Borgmester i Ishøj Kommune
Henrik Rasmussen, Borgmester i Vallensbæk Kommune
Bilag:
1.
Kommunernes bemærkninger og ønsker til ændringer til lovforslagets
bestemmelser.
2. Kommunernes bemærkninger og ønsker til ændringer i lovforslagets bilag 1-5.
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
23
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0024.png
Uddybning af kommunernes ønsker til ændringer:
•
Bedre rammer for en modernisering, som kan tiltrække en bredere del af
befolkningen, forbedre den fysiske og mentale sundhed, skabe aktiviteter og
læringsmiljøer i tilknytning til naturen og havet
Justering af omfang til udvikling i kerneområderne A5 og A6
A-områderne skal trække befolkningen ned til Strandparken. Ikke kun de eksisterende,
trofaste badegæster, hundeluftere, naboer og superbrugere, men også de dele af
befolkningen, som ikke bruger Strandparken i dag: Børn, unge og ældre der bruger for
meget tid foran en skærm. Fysisk handicappede og psykisk sårbare, som skal samle
kræfter til at komme ud.
Den opgave kræver udvikling af nye muligheder, og det ønsker kommunerne at løse i
fællesskab, på tværs af kommunegrænserne i Strandparken. Det skal være muligt at
finde hen til et sted i Strandparken, hvor man kan finde et relevant mål, for der skal
ikke være de samme aktiviteter ved alle kerneområder. Når kommunerne samarbejder,
kan der skabes en stor variation af rekreative muligheder, i stedet for at få samme
udvalg alle steder.
I de A-områder, som ligger ved de 5 adgangsveje til Strandparken, giver lovforslaget
mulighed for 500 - 950 m² byggeri. Kommunerne ønsker, at lovforslaget justeres, så
området ved Vallensbæk Havnevej (A5) får mulighed for 950 m² og området ved
Strandporten (A6) får mulighed for 930 m², hvilket ikke overstiger de muligheder, som
lovforslaget giver ved Brøndby Havnevej.
Disse justeringer vil sikre lige og fair udviklingsmuligheder på tværs af Strandparken.
De 5 adgangsveje til
Strandparken
Hundige Havnevej
Lovudkast – Omfang i A-
Ønsker til justering af
områder
omfang i område A5 og A6
Område A1 – 400 m²
Område A2 – 300 m²
I alt 700 m²
I alt 700 m²
Område A3 – 400 m²
Område A4 – 300 m²
I alt 700 m²
I alt 700 m²
Område A5 – 525 m²
I alt 525 m²
I alt
950 m²
Område A6 – 500 m²
I alt 500 m²
I alt
930 m²
Område A7 – 530 m²
Område A8 – 420 m²
I alt 950 m²
I alt 950 m²
Skovvej
Vallensbæk Havnevej
Strandporten
Brøndby Havnevej
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
24
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0025.png
Område E2 Vandvandrehjem – nyt rekreativt anlæg med regionalt perspektiv
Det er meget overraskende for kommunerne, at område
E2 – Vandvandrehjem
er
udgået af lovforslaget uden forudgående dialog.
Området ligger i havnebassinet ved Ishøj Havn og er i den eksisterende planlægning
udpeget til udviklingsaktiviteter og et område uden væsentlige naturinteresse, men
udvikling af området er pt. forhindret pga. statslige restriktioner.
Et vandrevandrehjem er en nytænkende, rekreativ aktivitet med direkte tilknytning til
havet. Det indeholder både lokalt og regionalt ophæng som blåt stop for eksempelvis
kajakroere ved til Køge Bugt, og understøtter fysisk aktivitet. Samtidig er det et
eksempel på en ny form for bæredygtig kystturisme, hvor der er et stort
vækstpotentiale, og som understøtter statens strategi på området. Dertil kommer at
lignende initiativer etableres andre steder i landet i nærhed til havne. . Kommunerne
savner derfor begrundelse for, at dette ikke er medtaget i lovforslaget.
Kommunerne ønsker, at område E2 bliver omfattet af loven og indgår gerne i dialog
om evt. tilpasning af omfangsmuligheder i områderammen.
Kommunernes input til
loven
Område E2 –
Vandvandrehjem
3000 etagem²
Højde op til 8,5 m
Lovudkast –Område E2
Udeladt
Ønske til ændring i
endeligt lovudkast
Område E2 –
Vandvandrehjem indgår i
det endelige lovforslag.
Dialog om omfang og
højde i området.
Øvrige justeringer i udviklingsområder
I lovforslaget er kommunernes ønske til omfang af undervisningsfaciliteter i område C2
reduceret, og en naturlegeplads i område A7 er udgået.
Disse anlæg har et beskedent omfang og er vigtige for Strandparkens udvikling, derfor
genfremsættes ønskerne.
Kommunernes input til
loven
Undervisning/formidling:
Område C2 – Sejlerhuset
540 m²
A7 – Holmehuse
Naturlegeplads
300 m²
Lovudkast
Ønske til ændring i
endeligt lovudkast
Undervisning/formidling:
Undervisning/ formidling:
Område C2 – Sejlerhuset
Område C2 – Sejlerhuset
440 m²
540 m²
Udeladt
A7 – Holmehuse
Naturlegeplads
300 m²
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
25
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
•
Frihed til at udforme lokalplaner og moderniseringsprojekter inden for
rammerne af områdeafgrænsninger, omfang og anvendelser (se bilag 1 og 2)
I principaftalen om modernisering af Køge Bugt Strandpark står:
”Anlægsloven skal fastlægge placering og afgrænsning af et antal arealer, hvor
modernisering af faciliteter kan ske og for hvert areal fastlægge maksimal
bygningshøjde og antal etagem².”
(…)
”Kommunerne skal i deres efterfølgende kommune- og lokalplanlægning regulere
faciliteterne i de afgrænsede arealer inden for de rammer, der fastlægges i
anlægsloven.”
Deltaljeringsniveauet i lovforslagets bilag 1-5 går langt ud over, hvad der er fastlagt i
principaftalen og for lokalplaner, jf. planloven.
Bilag 2 indeholder forslag til overordnede, bindende rammer af lovens krav til omfang
og anvendelser i de enkelte områder. De foreslåede omfangs- og
anvendelsesbeskrivelser er mere overordnede og generelle, men overholder rammerne
fra lovforslaget (undtagen hvor andet er angivet). De foreslåede ændringer kan
anvendes som grundlag for kommende lokalplanbestemmelser.
De kystlandskabelige og biologiske hensyn kan bedst varetages, hvis nye anlæg og
byggerier kan placeres i de udpegede områder på baggrund af konkrete vurderinger
og uafhængigt af eksisterende byggeri.
Bilag 1 indeholder forslag til ændringer af bestemmelser, som indskrænker
mulighederne for placering af nyt byggeri og anlæg inden for de udpegede områder.
•
Administrative lettelser, der kan f remme realisering af moderniseringen
I principaftalen står: ”
Anlægsloven for Køge Bugt Strandpark skal sikre, at
(kommunerne) kan modernisere Køge Bugt Strandparks faciliteter og stiforbindelser til
brug for det almene friluftsliv og andre rekreative formål (…), i den udstrækning dette
ikke er muligt inden for gældende lovgivning.”
Lovforslaget undtager kun for enkelte bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, og
planredegørelse i kystnærhedszonen. I overensstemmelse med principaftalen ønsker
kommunerne, at loven skal sikre moderniseringsprojekterne bedre i forhold til
kystbeskyttelsesloven.
Bilag 1 indeholder derfor forslag til, at klagemuligheden for Kystdirektoratets afgørelser
afskæres, og at fristen på 5 år for tilladelse indenfor de udpegede områder udgår.
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
26
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0027.png
Forslag til lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark:
Bilag 1 til høringssvar f ra Brøndby Kommune, Greve Kommune, Hvidovre Kommune,
Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune:
•
Bemærkninger og ønsker til ændringer til lovforslagets bestemmelser
I dette bilag står lovbestemmelser og lovbemærkninger i blå bokse. I
lovbemærkningerne er relevante sætninger understreget.
Kommunernes bemærkninger følger efter de blå bokse, og konkrete ønsker er anført i
afsluttende punkter.
Sidehoved
Årstal 2021 er en slåfejl.
Kapitel 1 – Formål og anvendelsesområde
Ingen bemærkninger.
Kapitel 2 – Lov om planlægning
§ 3, stk. 1:
Lokalplanforslag inden for det i bilag A angivne område til realisering af anlæg,
herunder bygninger og stier, skal indeholde detaljerede bestemmelser om
beliggenhed og udformning samt eventuelle vilkår for anlægsaktiviteter til
varetagelse af de hensyn, der følger af bekendtgørelse om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
arter.
I lovbemærkningerne, kap. 3.1.2. er detaljeringsniveauet uddybet på s. 42:
”Det foreslås, at Lokalplanforslag inden for det i bilag A angivne område til realisering
af anlæg, herunder bygninger og stier, skal indeholde detaljerede bestemmelser om
beliggenhed og udformning samt eventuelle vilkår for anlægsaktiviteter til
varetagelse af de hensyn, der følger af bekendtgørelse om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
arter.
Forslaget medfører, at kommunalbestyrelsen af hensyn til overholdelsen af
habitatreglerne, i alle tilfælde, herunder ved kendskab til forekomst af
habitatnaturtyper eller -arter, skal sørge for, at lokalplanen indeholder oplysninger
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
27
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0028.png
om beliggenhed og udformning af anlæg m.v. på et detaljeringsniveau svarende til
det, der normalt kræves for at kunne behandle en ansøgning om dispensation fra
henholdsvis strandbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen eller sø- og åbeskyttelseslinjen
i naturbeskyttelsesloven, og at kommunalbestyrelsen foretager en vurdering af
projektets eventuelle påvirkninger af Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.”
I lovbemærkningerne, kap. 3.2.2. er detaljeringen også uddybet på s. 55-56:
”Da de anlæg m.v., der muliggøres med lovforslaget, ikke er detailplanlagt, kan der
først foretages en vurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens regler, når
kommunalbestyrelsen har udarbejdet detaljerede projektbeskrivelser for anlæggene
til brug for et lokalplanforslag. Med lokalplanen tages der således stilling til de
habitathensyn, der normalt varetages af henholdsvis Kystdirektoratet og
kommunalbestyrelsen i forbindelse med en dispensation fra de nævnte bygge- og
beskyttelseslinjer.
Det betyder, at lokalplanen for de anlæg, der omfattes af nærværende lov, for så vidt
angår vurderinger og vilkår med henblik på iagttagelse af habitathensyn træder i
stedet for dispensationer fra de nævnte bygge- og beskyttelseslinjer, og at
lokalplanen derfor skal indeholde de oplysninger, den detaljeringsgrad og de
vurderinger, der efter gældende ret (naturbeskyttelsesloven og
habitatbekendtgørelsen) skal være indeholdt i dispensationer fra disse bygge- og
beskyttelseslinjer.
Lokalplanen træder i stedet for en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65,
stk. 1 (sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen) og § 65 b, stk. 1
(strandbeskyttelseslinjen) i forhold til at sikre de krævede vurderinger efter EU’s
naturdirektiver. Vurderingerne skal således være indeholdt i lokalplanen, hvor
planlægning af de nævnte anlæg m.v. muliggøres. Det medfører således også, at
lokalplanen er underlagt de samme krav til indhold som en almindelig dispensation
efter naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1, og § 65 b, stk. 1, i det omfang, det er
nødvendigt for at kunne foretage de krævede vurderinger efter EU’s naturdirektiver.
Det skal bemærkes, at etablering af anlæg efter denne lovs § 6 ikke kan muliggøres,
hvis placering af anlæggene er i strid med naturdirektiverne.
(…)
”
Ved kommunalbestyrelsens planlægning for anlæg, herunder bygninger og stier, jf.
lovforslagets bilag 1-5 inden for de nævnte beskyttelseslinjer vil der ikke blive truffet
en afgørelse om dispensation efter naturbeskyttelseslovens regler, og der vil derfor
ikke være klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Kommunernes planlægning, herunder kommunalbestyrelsens miljø- og
habitatvurdering af det konkrete projekt, vil kunne påklages til Planklagenævnet
efter de almindelige bestemmelser herom i planlovens kapitel 14. Der henvises i
øvrigt til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.”
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
28
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0029.png
Kommunernes bemærkninger:
Kommunerne er uenige i, at lokalplanerne skal have samme detaljeringsniveau som en
ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 15, 16 og 17, for at leve op til
de krævede vurderinger efter EU’s naturdirektiver.
Ved ansøgninger om dispensation fra eksempelvis strandbeskyttelseslinjen (NBL § 15),
kræver kystlandskabelige vurderinger et højt detaljeringsniveau i forhold til fx kviste og
vinduer i en bygning eller tagmateriale. Ved vurdering af det ansøgte i forhold til
Natura 2000 og bilag IV-arter er dette detaljeringsniveau imidlertid ikke relevant. Her er
det placering af byggeri, anlæg og aktiviteter i forhold til arter i udpegningsgrundlaget,
og arternes registrerede tilstedeværelse på og ved de aktuelle steder, der skal indgå i
den konkrete vurdering. Et krav om samme detaljeringsniveau i lokalplanerne som ved
dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 15, 16 og 17 vil derfor indebære ekstra krav
til de enkelte lokalplaner, som ikke er begrundet i hensynet til at kunne foretage
fyldestgørende habitatvurderinger.
•
Ved miljøvurdering af de enkelte lokalplaner vil kommunerne skulle foretage
vurderinger i forhold til EU's naturdirektiver svarende til de vurderinger, som
foretages ved dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 15, 16 og 17. Det
nødvendige detaljeringsniveau for at vurdere en ansøgning om dispensation fra
naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer i forhold til Natura 2000 og
bilag IV-arter, er derfor det samme, nødvendige niveau, som ved vurderinger af
lokalplaner. Lokalplaners byggefelter med omfang og højder samt
anvendelsesbestemmelser skal således vurderes i forhold til arter i det relevante
udpegningsgrundlag, og beskyttede arters registrerede tilstedeværelse på og ved
de aktuelle steder. Kommunerne ønsker, at ordet ”detaljerede” i § 3, stk. 1 udgår og
lovbemærkningerne justeres, da det anførte skaber usikkerhed i forhold til, hvilket
detaljeringsniveau ”Lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark” kræver for
lokalplaner.
Det nødvendige detaljeringsniveau for lokalplaner er fastlagt i planloven og
miljøvurderingsloven. Kommunerne finder, at yderligere krav om detaljering er
unødvendigt i forhold til opfyldelse af EU’s naturdirektiver. Et større krav om
detaljering vil gøre lokalplanerne unødvendigt indskrænkende og ufleksible.
Kommunernes ønsker til et reduceret detaljeringsniveau skal ses i sammenhæng
med bemærkningerne til lovforslagets formuleringer om omfang og anvendelse i
bilag 1-5.
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
29
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0030.png
•
Kommunerne foreslår at forarbejderne justeres således at bemærkningen, om at
lokalplanerne er underlagt samme krav til indhold som en dispensation fra
naturbeskyttelseslovens §§ 15, 16 og 17 slettes, og at der i stedet henvises til, at
vurderingerne i forhold til EU's naturdirektiver vil blive foretaget i forbindelse med
miljøvurdering af de enkelte lokalplaner i overensstemmelse med de gældende
regler herfor.
Kapitel 2 – Lov om planlægning
§ 4, stk. 3:
Kommunalbestyrelsen skal for områderne A1-A8 og B1-B4, jf. bilag 1-5, sikre, at
eksisterende anlæg, herunder bygninger, fjernes senest samtidig med etablering af
nye anlæg og bygninger.
Kommunernes bemærkninger:
I område A8 ligger en roklub, som det eneste eksisterende byggeri. Bygningen med
roklub skal bevares, og det ønskede byggeri og anlæg i område A8 er nyt og skal ikke
erstatte roklubben.
I område A7 ligger en eksisterende pumptrackbane, som ikke ønskes fjernet, men
ønskes udvidet med lovens muligheder. I flere A- og B-områder ligger eksisterende
legepladser og andre, mindre anlæg, som ikke ønskes fjernet i forbindelse med
udskiftning af byggeriet.
•
Kommunerne ønsker, at bestemmelsen kun skal omfatte områderne A1-A7 og B1-
B4.
Kommunerne ønsker, bestemmelsen omformuleres, så kravet om, at eksisterende
anlæg skal fjernes ved etablering af nye anlæg og byggerier, udgår. Kravet om, at
eksisterende byggeri skal fjernes ved etablering af nye byggerier, ønskes opretholdt.
•
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
30
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0031.png
Kapitel 2 – Lov om planlægning
§ 4, stk. 4:
Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning for områderne A1, A7, A8, B1, C2 og
E1, jf. bilag 1, 2 og 3, sikre, at nye anlæg, herunder bygninger, kun kan placeres inden
for de angivne byggefelter.
§ 4, stk. 5:
Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning for områderne A2, A3, A4, A5, A6, B2,
B3 og B4, jf. bilag 1, 4 og 5, sikre, at nye anlæg, herunder bygninger, placeres på
samme areal eller i tilknytning til de anlæg og bygninger, de erstatter.
§ 4, stk. 6:
Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning for områder, der ikke er omfattet af
stk. 3-5, sikre, at nye anlæg og bygninger placeres i tilknytning til eksisterende anlæg
og bygninger.
§ 5, stk. 1:
Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning sikre, at anlæg, herunder bygninger,
der kan være oversvømmelsestruede, jf. denne lovs bilag B, placeres landværts den
ydre kystbeskyttelse eller inden for havnens dækkende værker. Anlæg, herunder
bygninger, kan bygges ind i klitten på landværts side under forudsætning af, at
klittens minimumsbredde opretholdes, og at anlægget ikke nedsætter
kystbeskyttelsens funktion.
Kommunernes bemærkninger:
Kommunernes formål med at fastsætte afgrænsede områdeudpegninger er, at det
skal være muligt at lægge den præcise placering af byggeri og anlæg fast i forbindelse
med lokalplanlægningen. For områderne nævnt i § 4, stk. 4, har kommunerne fastsat
byggefelter til nyt byggeri, men det er ønsket, at nye anlæg skal kunne placeres inden
for alle dele af områdeafgrænsningen, og således ikke være begrænset til de angivne
byggefelter for nyt byggeri.
Hvis det som angivet i § 4, stk. 5 og 6 samt § 5, stk. 1, kun bliver muligt at placere nye
anlæg og bygninger på samme areal eller i tilknytning til de gamle byggerier og anlæg,
samt landværts den ydre kystbeskyttelse og havnenes dækkende værker, svarer det til
en stor reducering af områdeudpegningerne. Det underminerer hele grundlaget for at
give plads til at udvikle en visionær modernisering af Køge Bugt Strandpark.
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
31
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
Bestemmelserne er meget begrænsende for konkretisering af projekterne. Der gives
ikke mulighed for at placere nyt byggeri og nye anlæg det sted inden for
områdeudpegningerne, hvor de bedst mulige funktionelle, landskabelige og
naturmæssige forhold måtte vise sig i detailplanlægningen.
Formuleringen i § 4, stk. 4 er så begrænsende, at det umuliggør anlæg, som ikke kan
være i byggefeltet, fx pumptrackbane i område A7 og terrasse/belægning i område E1.
Formuleringen af kravet i § 4, stk. 6 er ikke entydig og vil i praksis kunne fortolkes på
mange måder. I nogle områdeudpegninger kan det ikke lade sig gøre, da der er tale
om nye, solitære anlæg , fx F2 (udsigtsplads), F3 (formidlingsbro) og F4 (opbevaring på
p-plads).
Kommunerne finder, at der mangler sammenhæng mellem de udpegede områder i
bilag B og beskrivelsen i § 5, stk. 1 samt lovbemærkningerne på s. 72:
”Det følger af den foreslåede bestemmelse, at det undgås, at kommunerne i Køge Bugt
Strandpark vil kunne placere nye værdier i udsatte områder og derved vil kunne øge
risikoen for økonomiske tab ved oversvømmelse og/eller kysterosion fra havet. Under
særlige omstændigheder vil et anlæg dog kunne bygges ind i klitten på landværts side
under forudsætning af, at klittens minimumsbredde opretholdes, og at anlægget ikke
nedsætter kystbeskyttelsens funktion.”
Område B3 og B4 er udpeget som oversvømmelsestruede områder, men det er
område B1 og B2 ikke, på trods af at alle fire områder ligger landværts den ydre
kystbeskyttelse. Område D er også udpeget, selvom området ligger landværts den ydre
og den indre kystbeskyttelse samt bag havnens dækkende værker.
Kommunerne finder, at det er afgørende for hele moderniseringsprojektet, at
bestemmelserne justeres i væsentligt omfang.
•
Kommunerne ønsker, at § 4, stk. 4 kun skal omfatte bygninger og ikke anlæg.
Anlæg skal kunne placeres inden for alle dele af områdeafgrænsningerne, og
således ikke være begrænset til de angivne byggefelter for nyt byggeri.
Kommunerne ønsker, at § 4, stk. 5 ændres, så det fastlægges, at byggeri og anlæg
skal placeres inden for områdeafgrænsningerne.
Kommunerne ønsker, at § 4, stk. 6 ændres, så det fastlægges, at byggeri og anlæg
skal placeres inden for områdeafgrænsningerne.
(§ 4 stk. 5 og 6 kan sammenskrives)
•
•
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
32
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0033.png
•
Kommunerne ønsker, at § 5, stk. 1 ændres til en overordnet formulering om, at
kommunerne ved planlægning af alle anlæg skal tage hensyn til og indrette planer
og anlæg efter den aktuelle oversvømmelsesrisiko.
(Det bemærkes, at kommunerne inddrager egne risikostyringsplaner og
vandrammedirektivet i planlægningen.)
Kapitel 3 – Lov om naturbeskyttelse
Ingen bemærkninger.
Kapitel 4 – Lov om kystbeskyttelse
§ 7, stk. 1:
Miljøministeren kan alene meddele tilladelse efter § 16 a, stk. 1, nr. 2, i lov om
kystbeskyttelse m.v. til de anlæg, som fremgår af bilag 1, 2, 4 og 5.
§ 7, stk. 3:
Stk. 1 finder anvendelse inden for den enkelte områdeudpegning, indtil
miljøministeren har meddelt tilladelse til de anlæg, der fremgår af bilag 1, 2, 4 og 5,
dog senest 5 år efter lovens ikrafttræden.
Kommunernes bemærkninger:
Lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark indeholder begrænsede undtagelser
for lovkrav i forbindelse med kommunernes planlægning:
- redegørelse for planlægning i kystnærhedszonen (planloven)
- dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 (strandbeskyttelseslinje), § 16 (sø-
og åbeskyttelseslinje) og § 17 (skovbyggelinje).
Der undtages ikke fra bestemmelser i kystbeskyttelsesloven, men gives mulighed for
tilladelse til afgrænsede anlæg på enkelte, afgrænsede områder på søterritoriet i
tilknytning til anlæg på land. For at sikre, at afgørelserne på søterritoriet kan
gennemføres inden for rimelig tid, ønsker kommunerne, at klagemuligheden for
Kystdirektoratets tilladelser afskæres.
Den korte tidsfrist for opretholdelse af udpegningerne på søterritoriet ønskes fjernet.
Alternativt ønskes fristen forlænget til 10 år. I kommunal sammenhæng er 5 år kort tid,
når store projekter skal udvikles, lokalplanlægges og opføres. Der er brug for en mere
fleksibel ramme. Kommunernes ønsker derfor, at tidsfristen udgår. Alternativt ønskes
tidsfristen forlænget væsentligt.
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
33
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
•
Kommunerne ønsker, at § 7, stk. 1 suppleres med bestemmelse om, at
Kystdirektoratets afgørelser ikke kan påklages.
Kommunerne ønsker, at § 7, stk. 3 ændres, så sidste del udgår:
”dog senest 5 år efter
lovens ikrafttræden.”
Alternativ skal fristen forlænges til 10 år.
•
Kapitel 5 – Ikrafttrædelse
Ingen bemærkninger.
Bilag 1 – 5 – Knyttet til § 2
Der henvises til Bilag 2 - Bemærkninger og ønsker til ændringer i lovforslagets bilag 1-5.
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
34
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0035.png
Forslag til lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark:
Bilag 2 til høringssvar f ra Brøndby Kommune, Greve Kommune, Hvidovre Kommune, Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune:
•
Bemærkninger og ønsker til ændringer i lovforslagets bilag 1-5
Udpegede udviklingsområder
Lovudkast af 10. oktober 2024:
Tekst om omfang, højde og anvendelse.
Høringssvar fra Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk kommuner:
Forslag til tekst om omfang, højde og anvendelse.
Blå tekst er ændringer i anvendelse og omfang, som ikke fremgår af lovudkastet.
Omfang
Anvendelse
Byggeri: max 400 m²
(i byggefelt)
Højde: Max 5 m over naturligt terræn
Kørevej og parkering: 2000 m²*
En gangbro i træ oven på molen: Kystdirektoratets tilladelse er
påkrævet. Da området indeholder registrerede fortidsminder,
kan anlægsarbejde udløse krav om marinarkæologisk
forundersøgelse eller vilkår for anlægsarbejdet efter
museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014.
Gangbro i træ på molearm kræver tilladelse fra
Kystdirektoratet.
*
Mht. køreveje, så er Greve Kommune bekymret for, at antal
kvadratmeter er blevet begrænset fra det ansøgte, da disse
kvadratmeter skal bruges til at trafikbetjene Dykanden. Greve
Kommune har svært ved at vurdere så tidligt i processen, om
det er nok antal kvadratmeter, men det er vigtigt, at der er
mulighed for at køre til og fra Dykanden (område E1).
A1 - Hundige Strand - Klithuse
Café/isbod, terrasse og maritime butikker: I alt op til 400 m2 –
maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Køreveje og parkering: I alt op til 2.000 m² i tilknytning til den
eksisterende parkeringsplads.
Område:
Rekreativt strandareal med publikumsfaciliteter.
Byggeri:
Toiletter, bad og sauna
Café/isbod med terrasse
Maritime butikker
Opbevaring
A2 - Hundige Strand – Lynghuse
Toiletter, bad, omklædning, grejbank og madpakkehus: Op til i
alt 200 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt
terræn.
Café og kiosk: Op til i alt 100 m² - maksimal bygningshøjde 5
meter over naturligt terræn.
Legeplads og borde-bænke.
Modernisering af eksisterende badebro: Kystdirektoratets
tilladelse er påkrævet.
Byggeri: max 300 m²
Højde: Max 5 m over naturligt terræn
Legeplads og borde-bænke
Badebro kan kræve tilladelse fra Kystdirektoratet.
Område:
Rekreativt strandareal med publikumsfaciliteter.
Byggeri og anlæg:
Toiletter og bad
Café/kiosk
Madpakkehus
Opbevaring
Borde-bænke
Legeplads
Badebro
Område:
Rekreativt strandareal med publikumsfaciliteter.
Byggeri og anlæg:
Toiletter og bad
Café/ishus med terrasse
Opbevaring
Anløbsbro
Badebro
A3 - Ishøj Strand – Skovhuse
Toiletter, omklædning, grejbank: Op til i alt 100 m² - maksimal
bygnings-højde 5 meter over naturligt terræn.
Café og ishus: Op til i alt 300 m² - maksimal bygningshøjde 5
meter over naturligt terræn.
Terrasse v. café: Op til 200 m².
Anløbsbro med bænke ved Jægersø: Op til 200 m².
Byggeri: max 400 m²
Højde: Max 5 m over naturligt terræn
Terrasse: Max 200 m²
Anløbsbro med bænke: max. 200 m²
Badebro kan kræve tilladelse fra Kystdirektoratet.
Modernisering af eksisterende badebro: Kystdirektoratets
tilladelse er påkrævet.
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
35
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0036.png
A4 - Ishøj Strand – Stenhuse
Helårstoiletter, sauna, omklædning, madpakkehus, rekreative
klub- og foreningsaktiviteter, grejbank: Op til i alt 300 m² -
maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Aktivitetsplads med siddepladser: Op til 500 m².
Kunstzone med permanent og midlertidig opstilling af værker
landværts diget: Placering af kunstværker skal ske under størst
mulig hensyntagen til det omgivende kystlandskab.
Kunstværker må ikke fremstå dominerende i kystlandskabet
og må ikke have en negativ påvirkning af naturen på
lokaliteten.
Oplevelsesbro/cirkelbro: Op til 1.000 m2, snorkelbane og
kunstzone på søterritoriet: Kystdirektoratets tilladelse er
påkrævet.
Udsigtspunkt på digekronen med fast belægning, rampe og
afskærmende kant: Placeres i niveau med toppen af diget, og
Ishøj Kommune sikrer, at udsigtspunktet ikke svækker
funktionen af diget, og at kystbeskyttelsesanlægget er
udformet, så adgangen til udsigtspunktet ikke svækker
konstruktionen.
Café, foreningslokaler og undervisning: Op til i alt 200 m² -
maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Toiletter og omklædning: Op til i alt 125 m² - maksimal
bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Udhuse, grejbank o. lign.: op til i alt 200 m² - maksimal
bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Terrasser og belægning op til i alt 1.000 m².
Byggeri: Max 300 m²
Højde: Max 5 m over naturligt terræn
Aktivitetsplads med siddepladser: Max 500 m²
Kunstzone landværts diget
Rekreativt broanlæg: max. 1000 m²
Bro kan kræve tilladelse fra Kystdirektoratet.
Snorkelbane
Kræver tilladelse fra Kystdirektoratet.
Udsigtspunkt på digekronen
Område:
Rekreativt strandareal med publikumsfaciliteter.
Byggeri og anlæg:
Toiletter, bad og sauna
Klub- og foreningsaktiviteter
Madpakkehus
Opbevaring
Rekreativt broanlæg
Kunst (permanent og midlertidig opstilling af
værker landværts diget -under hensyn til
kystlandskabet og naturen).
Snorkelbane
Udsigtspunkt på digekronen
A5 - Vallensbæk Strand - Tanghuse
Byggeri:
Max 950 m²
Højde: Max 5 m over naturligt terræn
Område:
Rekreativt strandareal med publikumsfaciliteter.
Byggeri og anlæg:
Undervisning
Sports- og foreningsaktiviteter
Toiletter og bad
Café
Opbevaring
A6 - Brøndby Strand - Gyvelhuse
Café, foreningslokale, udlejning af udstyr: Op til i alt 200 m2 –
maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Helårstoiletter, omklædning, sauna: Op til i alt 120 m2 –
maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Grejbank og lign.: Op til i alt 180 m2 – maksimal bygningshøjde
5 meter over naturligt terræn.
Terrasse ved café: Op til 200 m2.
Cykelparkering: Op til 100 m2.
Opholds- og aktivitetsareal: Op til 600 m2.
Anløbssted ved Maglebæk Sø og flydebro til udspring.
Bro med handicaptilgængelighed: Op til 375 m2.
Kystdirektoratets tilladelse er påkrævet.
Byggeri: Max 930 m²
Højde: Max 5 m over naturligt terræn
Terrasse: Max 200 m²
Anløbsbro ved Maglebæk Sø
Cykelparkering: 100 m²
Opholds- og aktivitetsareal: 600 m²
Flydebro til udspring
Badebro med handicaptilgængelighed:
Max 375 m²
Broer på søterritoriet kan kræve tilladelse fra
Kystdirektoratet.
Område:
Rekreativt strandareal med publikumsfaciliteter.
Byggeri og anlæg:
Toiletter, bad og sauna
Café med terrasse
Foreninger
Undervisning
Opbevaring
Anløbsbro
Badebro
Flydebro
Cykelparkering
Opholds- og aktivitetsareal
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
36
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0037.png
A7 - Hvidovre fritidsområde -
Holmehuse
Helårstoiletter: Op til 100 m² - maksimal bygningshøjde 5
meter over naturligt terræn.
Foreningslokaler og omklædning: Op til i alt 400 m² -
maksimal bygnings-højde 5 meter over naturligt terræn.
Opbevaring af udstyr og læskur: Op til i alt 30 m² - maksimal
bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Asfalteret pumptrack-bane til cykling: Op til 1.300 m².
Byggeri: Max 530 m²
Højde: Max 5 m over naturligt terræn
Asfalteret pumptrackbane til cykling,
inkl.
lysmaster:
Max 1300 m²
(nyt anlæg)
Eksisterende pumptrackbane bevares.
Naturlegeplads: 300 m².
Område:
Rekreativt strandareal med publikumsfaciliteter.
Byggeri og anlæg:
Toiletter og bad
Klubber og foreninger
Opbevaring
Opholds- og aktivitetsareal
A8 - Brøndby Strand - Perlemolen
Helårstoiletter, omklædning og foreningsfaciliteter: Op til i alt
300 m² - maksimal bygningshøjde 8,5 meter over naturligt
terræn.
Shelterplads: Op til 60 m² - maksimal bygningshøjde 3 meter
over naturligt terræn.
Grejbank: Op til 60 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over
naturligt terræn.
Træbro/platforme oven på molen eller på indersiden af molen:
Op til i alt 600 m2. Kystdirektoratets tilladelse er påkrævet.
Svømme- og/eller dykkerbane på ydersiden af molen:
Kystdirektoratets tilladelse er påkrævet.
Byggeri:
Opvarmet (toiletter, bad foreninger): Max 300 m²
Uopvarmet (opbevaring): Max 60 m²
Shelters: Max 60 m²
Eksisterende roklub på 700 m² bevares
Højde:
Byggeri i tilknytning til eksisterende roklub: Max
8,5 m over naturligt terræn.
Øvrigt byggeri: Max 5 meter over naturligt terræn.
Shelters: Max 3 meter over naturligt terræn.
Træbro/platforme oven på molen eller på
indersiden af molen: Op til i alt 600 m2.
Kystdirektoratets tilladelse er påkrævet.
Svømme- og/eller dykkerbane på ydersiden af
molen: Kystdirektoratets tilladelse er påkrævet.
Område:
Rekreativt strandareal med publikumsfaciliteter.
Byggeri og anlæg:
Toiletter og bad
Klubber og foreninger
Opbevaring
Shelters
Opholds- og aktivitetsareal
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
37
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0038.png
Udpegede udviklingsområder
Lovudkast af 10. oktober 2024:
Tekst om omfang, højde og anvendelse.
Høringssvar fra Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk kommuner:
Forslag til tekst om omfang, højde og anvendelse.
Blå tekst er ændringer i anvendelse og omfang, som ikke fremgår af lovudkastet.
Omfang
Anvendelse
Byggeri: Max 240 m²
(i byggefelt)
Overdækning: Max 70 m²
Højde: Max 5 m over naturligt terræn
Område:
Rekreativt strandareal med publikumsfaciliteter.
Byggeri:
Toiletter, bad og sauna
Klubber og foreninger
Opbevaring
B1 - Hundige Strand - Sælhuse
Grejbank: Op til 100 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter
over naturligt terræn.
Foreningsrum: Op til 60 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter
over naturligt terræn.
Helårstoiletter, omklædning, bad og sauna: I alt op til 80 m² -
maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Overdækkede uderum/portrum: I alt op til 70 m² - maksimal
bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
B2 – Ishøj Strand – Pilehuse
Toiletter: Op til i alt 90 m2 - maksimal bygningshøjde 5 meter
over naturligt terræn.
Fornyelse af den eksisterende opholdsplads med borde,
bænke, skiltning og placering af kunst: Placering af
kunstværker skal ske under størst mulig hensyntagen til det
omgivende kystlandskab. Kunstværker må ikke fremstå
dominerende i kystlandskabet og må ikke have en negativ
påvirkning af naturen på lokaliteten.
Byggeri: Max 90 m²
Højde: Max 5 m over naturligt terræn
Fornyelse af eksisterende opholdsplads
Område:
Rekreativt strandareal med publikumsfaciliteter.
Byggeri og anlæg:
Toiletter og bad
Kunst - under hensyn til kystlandskabet og
naturen
Opholdsplads
Borde-bænke
Skiltning
Område:
Rekreativt strandareal med publikumsfaciliteter.
Byggeri og anlæg:
Toiletter og bad
Shelters med bålplads
Område:
Rekreativt strandareal med publikumsfaciliteter.
Byggeri og anlæg:
Toiletter og bad
Shelters med bålplads
B3 – Brøndby Strand – Grønnehuse
Helårstoiletter, omklædning og bad: Op til i alt 90 m2 –
maksimal bygnings-højde 5 meter over naturligt terræn.
Shelterplads med 1-2 shelters og bålplads: Op til i alt 60 m² -
maksimal bygningshøjde 3 meter over naturligt terræn.
Byggeri, opvarmet: Max 90 m²
Shelters: Max 60 m²
Højde:
Byggeri, opvarmet: Max 5 m over naturligt terræn.
Shelters: Max 3 meter over naturligt terræn.
Byggeri, opvarmet: Max 90 m²
Shelters: Max 60 m²
Højde:
Byggeri, opvarmet: Max 5 m over naturligt terræn.
Shelters: Max 3 meter over naturligt terræn.
B4 - Brøndby Strand – Hyldehuse
Toiletter, omklædning og bad: Op til i alt 90 m² - maksimal
bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Shelterplads med 1-2 shelters og bålplads: Op til i alt 60 m² -
maksimal bygningshøjde 3 meter over naturligt terræn.
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
38
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0039.png
Udpegede udviklingsområder
Lovudkast af 10. oktober 2024:
Tekst om omfang, højde og anvendelse.
Høringssvar fra Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk kommuner:
Forslag til tekst om omfang, højde og anvendelse.
Blå tekst er ændringer i anvendelse og omfang, som ikke fremgår af lovudkastet.
Omfang
Anvendelse
Byggeri: 550 m²
(ny bebyggelse)
Eksisterende naturskole i området bevares
Højde: Max 5 m over naturligt terræn
Anlægsbro med faciliteter: Max 100 m2.
Kystdirektoratets tilladelse er påkrævet.
Område:
Naturskole og formidling
Byggeri:
Toiletter og bad
Undervisning
Opbevaring
Borde-bænke
Område:
Naturskole og formidling
Byggeri og anlæg:
Toiletter og bad
Undervisning
Opbevaring
Borde-bænke
C1 - Havhytten
Udvidelse af eksisterende bebyggelse til undervisning og
formidling af marinbiologi med omklædningsfaciliteter,
klasserum, bådopbevaring o. lign.: Op til i alt 550 m2 ny
bebyggelse – maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt
terræn.
Anlægsbro med hyttefad og bænke: Op til i alt 100 m2.
Kystdirektoratets tilladelse er påkrævet.
C2 – Sejlerhuset
Undervisning og naturformidling: Op til i alt 270 m2 -
maksimal bygnings-højde 5 meter over naturligt terræn.
Grejbank og bådoplag: Op til i alt 80 m2 – maksimal
bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Toilet, omklædning og bad: Op til i alt 90 m2 - maksimal
bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Byggeri:
Max 540 m²
Højde: Max 5 m over naturligt terræn
Broanlæg i Maglebæk Sø: max 375 m²
Terrasseanlæg ved brofæstet med overdækkede
siddemuligheder: Max 450 m²
Broanlæg i Maglebæk Sø: Op til 375 m2. Den eksisterende
bådebro øst for området fjernes ved etablering af nyt
broanlæg.
Terrasseanlæg ved brofæstet med overdækkede
siddemuligheder: Op til 450 m2.
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
39
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0040.png
Udpegede udviklingsområder
Lovudkast af 10. oktober 2024:
Tekst om omfang, højde og anvendelse.
Høringssvar fra Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk kommuner:
Forslag til tekst om omfang, højde og anvendelse.
Blå tekst er ændringer i anvendelse og omfang, som ikke fremgår af lovudkastet.
Omfang
Anvendelse
Byggeri, opvarmet: Max 770 m²
Byggeri uopvarmet: Max 790 m²
Højde: Max 8,5 m over naturligt terræn
Terrasse: Max 500 m²
Vej og parkering: Max 2100 m²
Plads og opbevaring: Max. 1520 m²
Område:
Rekreativt areal med publikumsfaciliteter
relateret til søsport og vandaktiviteter.
E1 - Dykanden
Restaurant: Op til 360 m² - maksimal bygningshøjde 8,5 meter
over naturligt terræn.
Helårstoiletter og bad: Op til i alt 110 m² - maksimal
bygningshøjde 8,5 meter over naturligt terræn.
Vinterbad med sauna, omklædning, toilet og bad: Op til i alt
300 m² - maksimal bygningshøjde 8,5 meter over naturligt
terræn.
Søsport og grejbank: Op til i alt 620 m² - maksimal
bygningshøjde 8,5 meter over naturligt terræn.
Disponibelt areal: Op til 170 m².
Terrasseanlæg: Op til 500 m².
Kørevej: Op til 1.200 m²
Parkering: Op til 900 m².
Eventplads og jolleopbevaring: Op til i alt 1.520 m².
Udgået i lovudkastet.
Byggeri og anlæg:
Toiletter, bad og sauna
Restaurant
Søsport
Opbevaring
E2 – Vand-vandrehjem
Byggeri: Max 3000 m²
Højde: Max 8,5 m over naturligt terræn
Område:
Rekreativt areal med publikumsfaciliteter
relateret til vandaktiviteter.
Byggeri og anlæg:
Overnatning
Mødelokaler
Toiletter, bad og sauna
Opbevaring
Ingen væsentlige ændringsforslag til indhold i lovudkastet for følgende områder:
D - ARKEN
F-områder: Ekstensive aktiviteter
G-områder: Udvikling af natur
Fælles høringssvar fra strandparkkommunerne
40
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0041.png
Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark
Generelt støtter Greve Marina og vinterbadeforeningen Greve Havbad intentionerne bag den foreslåede
planlov.
Vi bemærker desværre i Bilag 2, at omfanget af planerne i område A1 er kraftigt reduceret ift de planer der
er blevet godkendt i Greve Kommunes byråd og indsendt i samarbejde mellem der 5 kommuner.
Reduktionen betyder, at det vil være svært at skaffe finansiering til realiseringen og ikke mindst er det
yderst problematisk, at der ikke er mulighed for i område A1 at etablere tilstrækkelig kørefast adgangsvej til
område E1 (Havneområde ”Dykanden”), der så heller ikke vil kunne realiseres. I den foreslåede form vil
planloven have meget begrænset værdi for Greve Marina og Greve Havbad, som så ikke kan etablere
moderniserede naturskønne fritidstilbud til borgerne.
Vi finder det yderligere problematisk, at der kun kan meddeles tilladelse i en tidsramme på 5 år fra lovens
ikrafttrædelse. For vores vedkommende må vi acceptere en virkelighed, hvor den økonomiske støtte til
realiseringen ikke kommer fra hverken stat eller kommune og det derfor er op til initiativrige frivillige
kræfter at realisere drømmene. Da vi skal skaffe godkendelser og finansiering til anlæggene, sandsynligvis
fra mange kilder, kan vi derfor ikke realisere drømmene lige så hurtigt som store kommuner med dybe
lommer og staten kan. Vi bliver derfor nødt til at have en længere tidsramme. Vi foreslår 10-15 år.
Vi bemærker os at lovteksten pådrager os og Greve Kommune meget vide forpligtelser til, at tage
naturinteresser i betragtning i detailplanlægningen og udførelsen. Det støtter vi som udgangspunkt, men
advarer imod at skærpe formuleringerne af disse forpligtelser yderligere, da dette i praksis kan gøre det
umuligt eller ekstremt ressourcekrævende, at realisere de overordnede tanker.
Vedr. §4
Stk. 3 ”Kommunalbestyrelsen skal for områderne A1-A8 og B1-B4, jf. bilag 1-5, sikre, at
eksisterende anlæg, herunder bygninger, fjernes senest samtidig med etablering af nye anlæg og bygninger”
bemærker vi at Bilag A’s og Bilags 2’s illustrationer kunne give den mistolkning, at havnens moler (der er
”anlæg”) skal kræves fjernet. Der er selvsagt ikke intentionen og det er vigtigt at eksisterende havneanlæg
ikke påvirkes negativt af planloven.
Vedr. § 5.
”Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning sikre, at anlæg, herunder bygninger, der kan
være oversvømmelsestruede, jf. denne lovs bilag B, placeres landværts den ydre kystbeskyttelse eller inden
for havnens dækkende værker”
bemærker vi at der kan opstå fortolkningsproblemer vedr. om hele område
A1 er inden for eller uden for havnens beskyttende værker. Vi forslår et tillæg til paragraffen gående på, at
kommunen som alternativ kan fastsætte en passende sikker byggekote, såfremt der er tvivl.
Med indarbejdelse af disse forbedringer ser Greve Marina og Greve Havbad frem til, i samarbejde med
mange aktører, at realisere drømmene til glæde for borgerne i de 5 kommunerne og resten af
Storkøbenhavn.
Med venlig hilsen fra Greve Marina og Greve Havbad
Greve Marina
er en frivilligt drevet lystbådehavn, på kommunal grund i Strandparken, der huser 3 sejlklubber som bringer sunde
aktiviteter og aktiv livsglæde i naturen til over 1000 borgere med aktiviteter for børn, unge og ældre, med eller uden handicap.
Havnen er rammen om mange hyggelige gåture og udflugter for omegnens beboere, der ofte gæster havnen og nyder
kombinationen af sunde aktiviteter og fri natur.
Greve Havbad
er en vinterbadeklub med 500 aktive friske badende. Foreningen har 300 potentielle medlemmer på venteliste, da
foreningen ikke kan udvide i de nuværende rammer.
Greve Marina og Greve Havbad
41
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0042.png
hoeringplan ([email protected]), Nina Herskind ([email protected]), Marianne Mathiesen ([email protected])
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Fra:
Titel:
Bemærkninger fra Hvidovre Trail til sagsnr. 2024-2871 - 'Forslag til lov om modernisering af Køge Bugt
Strandpark'
Sendt:
11-11-2024 09:38
Bilag:
2023-08-22 18.40.06 - DJI_0072.jpg; 2023-08-22 18.40.40 - DJI_0073.jpg; 2023-08-22 18.41.32 - DJI_0075.jpg;
2024-02-24 - DJI_0212.jpg; 2024-02-24 - DJI_0213.jpg; 2024-08-11-15.05.34 - DJI_0092_D-1536x864.jpg;
Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Modernisering af Køge Bugt Strandpark - Input til en anlægslov.pdf; Udkast til
lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark.pdf; Visionsoplæg Strandparkens Outdoor Park - Juni
2020.pdf;
Til:
Cc:
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til rette vedkommende hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen,
Angående sagsnr. 2024-2871: Forslag til lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark
Foreningen Hvidovre Trail har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Bemærkning nr. 1.
Hvidovre Trail fremgår ikke som høringspart på
Høringlisten,
hvilket foreningen bør gøre da
foreningen har sine primære aktiviteter i bl.a. A7 Hvidovre fritidsområde - Holmehuse og det omkringliggende område
med MTB-spor, og fordi foreningen bør ansees som en af de primære høringsparter angående dette område.
Bemærkning nr. 2.
Lovforslagets information fra dataforsyningen angående Matr.nr. 43ex i A7 Hvidovre fritidsområde -
Holmehuse er forældet, på trods af udtræk den 21. August 2024. Dvs. Bilag 3 - Hvidovre Kommune er fejlbehæftet. Kort
og information er ikke opdateret med det faktum at der i efteråret 2023 blev anlagt asfalteret pumptrack-bane på ca.
1.900 m2 - Se vedhæftede billeder. Derfor bør lovforslaget ændres således at Bilag 3 - Hvidovre Kommune korrigeres
med opdatering af områdeudpegningen med indskrænkelse tilsvarende med det område for den allerede anlagte
asfalterede pumptrack-bane. Yderligere skal lovforslaget tydeligt beskrive at de op til 1.300 m2 vil være en udvidelse til
den eksisterende pumptrack-bane, dvs. Følgende tekst ændres: “Asfalteret
pumptrack-bane til cykling: Op til 1.300 m².”
til “Asfalteret
pumptrack-bane til cykling: Udvidelse med op til 1.300 m².”
Bemærking nr. 3.
Lovforslaget nævner ikke anlæg af belysning med lysmaster til den allerede anlagte pumptrackbane
nævnt i bemærkning 2. I lovforslagets Bilag 3 - Hvidovre Kommune bedes der tilføjes “anlæg til belysning med lysmaster
til den eksisterende pumptrack-bane og til den potentielle udvidelse af denne.”
Bemærkning nr. 4.
Lovforslaget bedes opdateres med tilføjelse af anlæg til cykel- og vandrespor med brug af de
eksisterende jorddepoter.
Bemærkning nr. 5.
Hvidovre Trail ser meget frem til mulighederne for at udvide foreningens aktiviteter i A7 Hvidovre
fritidsområde - Holmehuse, for at bidrage til moderniseringen af Køge Bugt Strandpark. Det bør hertil bemærkes at
Hvidovre Trail, så vidt vi er orienteret, var eneste foreslagsgiver til Hvidovre Kommune i den tidlige behandling til netop
A7 Hvidovre fritidsområde - Holmehuse, se vedlagte dokument; ‘Visionsoplæg Strandparkens Outdoor Park - Juni 2020’.
Bemærkningerne 2 til 4 bør også anses gældende for side 21 i ‘Modernisering af Køge Bugt Strandpark - Input til en
anlægslov’ (vedhæftet).
Hvidovre Trail
42
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0043.png
For mere information om den allerede anlagte pumptrack-bane, se
https://hvidovretrail.dk/om/hvidovre-pumptrack
På vegne af bestyrelsen i Hvidovre Trail.
Venlig hilsen
Christian Ellehammer
Bestyrelsesmedlen, Hvidovre Trail
Tlf. 60 58 38 30
Hvidovre Trail
43
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0044.png
Hvidovre Trail
44
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0045.png
Hvidovre Trail
45
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0046.png
Hvidovre Trail
46
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0047.png
Hvidovre Trail
47
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0048.png
Hvidovre Trail
48
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0049.png
Klima og Byudvikling
Teknik- og Miljøforvaltningen
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Svar til høring over udkast til lovforslag om modernise-
ring af Køge Bugt Strandpark
Teknik- og Miljøforvaltningen gør opmærksom på, at lovforslaget om
moderniseringen af Køge Bugt Strandpark er i udkast sideløbende med
Transportministeriets forundersøgelse af en stormflodsplan for hoved-
stadsområdet. Forundersøgelsen omfatter Dragør, Hvidovre, Køben-
havn og Tårnby kommuner. Når det nærmere arbejde med modernise-
ringen af Køge Bugt Strandpark startes, er det relevant at koordinere ar-
bejdet med stormflodssikringen af hovedstadsområdet, da begge pro-
jekter potentielt berører Natura 2000-område nr. 143
’Vestamager
og
havet syd for’.
Venlig hilsen
Charlotte Korsgaard
Enhedschef
07-11-2024
Sagsnummer I F2
2024 - 20614
Dokumentnummer i F2
162960
Sagsnummer eDoc
2024-0359071
Klima og Byudvikling
Njalsgade 13
2300 København S
EAN-nummer
5798009809452
Københavns Kommune
49
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0050.png
10. november 2024
Modernisering af Køge Bugt Strandpark
Lovforslag
Høringssvar
Køge Bugt Strandparks primære funktion er at beskytte baglandet mod oversvømmelse.
Kommunerne bag strandparken har besluttet at forhøje de eksisterende diger og har
varslet de oversvømmelses truede grundejere, at de kan komme til at bidrage
økonomisk til dige forhøjelsen.
Havnene i strandparken ligger udenfor digerne og er derfor ikke beskyttede. Med en
forventet havstigning på ca. 1m i dette århundrede vil oversvømmelse af havnene ske
mere og mere hyppigt i de kommende år og til sidst må havnene opgives.
Jeg har derfor udarbejdet vedlagte projekt til en ydre sikring af strandparken og
havnene. Det er sendt til kommunerne, men indgår ikke i kommunernes forslag til
sikring af strandparken og har heller ikke været til offentlig debat. Der har ikke været
nogen form for borgerinddragelse før den kommunale beslutning om at forhøje de
nuværende diger.
Jeg har derfor klaget over processen og anmodet om at den indre og ydre sikring
præsenteres ligeværdigt med en samfundsøkonomisk beregning efter Kystdirektoratets
anbefaling, udarbejdelse af overslag over anlægsudgifter samt en visualisering, således
at der et kvalificeret grundlagt at vælge løsning ud fra.
Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet er vedlagt med forslaget til en ydre sikring. De
øvrige nævnte bilag er ikke vedlagt. Klagen har fået nr. 1067836
Hvis det ender med at en ydre sikring vælges, vil det ændre nogle af forudsætningerne i
lovforslaget. Det gælder Brøndby havn, Hundige havn og Ishøj havn.
I de nedenstående klip fra lovforslaget lægges der flere steder vægt på, at der skal tages
hensyn til risiko for oversvømmelse og erosion.
§ 1. Denne lov har til formål at muliggøre en modernisering af Køge Bugt Strandpark
under hensyntagen til kystlandskabet, områdets natur samt risiko for oversvømmelse
og erosion.
§ 4. Ved kommunalbestyrelsens planlægning for de anlæg, herunder bygninger, der
fremgår af bilag 1-5, finder § 5 b, stk. 1, nr. 1, og § 11 f, stk. 4, i lov om planlægning ikke
anvendelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning sikre, at anlæg, herunder
bygninger og stier, udformes og placeres under størst mulig hensyntagen til
kystlandskabet og områdets natur samt risikoen for oversvømmelse og erosion.
Ole Bertelsen
50
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0051.png
§ 5. Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning sikre, at anlæg, herunder
bygninger, der kan være oversvømmelsestruede, jf. denne lovs bilag B, placeres
landværts den ydre kystbeskyttelse eller inden for havnens dækkende værker. Anlæg,
herunder bygninger, kan bygges ind i klitten på landværts side under forudsætning af, at
klittens minimumsbredde opretholdes, og at anlægget ikke nedsætter
kystbeskyttelsens funktion.
Stk. 2. Inden kommunalbestyrelsens offentliggørelse af et planforslag, jf. § 24, stk. 1, i
lov om planlægning, indhenter kommunalbestyrelsen en vejledende udtalelse fra
Kystdirektoratet, med henblik på at understøtte, at anlægsarbejde og senere drift og
færdsel i området ikke skader funktionen af diger og klitter, at byggeriet er robust, så det
kan modstå oversvømmelse og erosion, og at det fortsat er muligt at vedligeholde og
udvide diger og klitter.
Bemærkning: Placering indenfor havnens dækkende værker sikrer ikke mod
oversvømmelse. Det gør kun en ydre sikring.
Ud fra signaturangivelsen i lovforslaget gælder forslaget både for strandparken og
havnene.
§5, stk.1 må derfor betyde, at når kommunerne i sin planlægning skal sikre anlæg
og bygninger, der kan være oversvømmelsestruede, kan det kun lade sig gøre ved
at etablere en ydre sikring, som så også vil sikre eksisterende bygninger og anlæg i
havnene.
Derfor bør anlægsloven udvides med en bestemmelse om, at der skal etableres en
ydre sikring af strandparken for at sikre nuværende værdier i havnene samt
kommende værdier i form af nye anlæg og bygninger i strandparken og havnene.
Med venlig hilsen
Ole Bertelsen, civilingeniør med speciale i havnebygning
Valløvej 1, 2665 Vallensbæk Strand
[email protected],
tlf. 60144625
Ole Bertelsen
51
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0052.png
05.11.2024
Køge Bugt Strandpark, kystsikring
Klage over beslutningsproces
Ved brev af 25. oktober 2024 (vedlagt) har Vallensbæk kommune meddelt at man i
samarbejde med Brøndby, Ishøj og Greve kommuner har besluttet at forhøje de
eksisterende diger i Køge Bugt Strandpark.
I kystbeskyttelsesloven står der:
Ӥ
2.
Kommunalbestyrelsen indhenter en udtalelse fra miljøministeren om de foreslåede
kystbeskyttelsesforanstaltninger samt eventuelt en udtalelse fra de ejere af fast ejendom,
der kan opnå beskyttelse eller en anden fordel ved et kystbeskyttelsesanlæg.”
Kommunerne har indhentet en udtalelse fra Kystdirektoratet, men de enkelte
grundejere er ikke blevet spurgt.
Jeg har igennem flere år argumenteret for at en ydre sikring af strandparken er den
rigtige løsning. Forslaget er
vedlagt.
Forslaget er sendt til alle kommuner og er præsenteret på møde med Vallensbæks
borgmester Henrik Rasmussen den 8. marts 2023. Jeg har også været i løbende kontakt
med projektkoordinator Christine Brønnum-Johansen, der koordinerer projektet for
kommunerne.
Den ydre sikring bliver afvist med henvisning til en samfundsøkonomisk beregning i
rapporten: ”Udredning om stormflod og vandstandsstigninger i regi af regnvandsforum
ved COWI af 7.6.2019”. Beregningen viser, at den indre sikring er den billigste.
Imidlertid er beregningen yderst mangelfuld, idet en del elementer mangler. Manglerne
er beskrevet i
vedlagte notat med bilag.
Når det gælder kystsikring er det de sikrede borgere, der i princippet skal betale udgif-
ten. Men det må også betyde, at de så skal have mulighed for at vælge løsningen.
Derfor mener jeg, at de 2 løsninger bør præsenteres ligeværdigt med samfundsøkono-
miske beregninger efter Kystdirektoratets anbefalinger.
Tilsvarende bør de anlægstekniske udgifter for begge løsninger beregnes.
Endelig bør der laves en visualisering af løsningerne.
Processen bør rulles et skridt baglæns, således at vi får en debat om valg af løsninger.
Herefter skal der være en borgerinddragelse, hvor løsningerne bliver debatteret og en
løsning vælges efter afstemning.
Når en løsning så er valgt skal detaljer i løsningen diskuteres.
Ole Bertelsen
52
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0053.png
Klagen
1. Processen frem til kommunernes valg af løsning på kystsikringen har
foregået i et lukket forløb helt uden borgerinddragelse uanset at de berørte
borgere skal betale. Det eneste rimelige vil være, at de 2 foreliggende
løsningsmuligheder præsenteres ligeværdigt for de berørte borgere, som på
dette grundlag får mulighed for at debattere og derefter vælge løsning
–
flertallet må beslutte. Så kommunerne pålægges at gennemføre denne
proces før der tages en beslutning.
2. PS: Jeg skriver som borger i Vallensbæk kommune, men jeg går ud fra at det
samme gælder for Brøndby, Ishøj og Greve kommuner.
Ole Bertelsen, civilingeniør med speciale i havnebygning
05.11.2024
Bilag:
•
•
•
Brev af 25. oktober 2024 fra Vallensbæk kommune
Forslag om ydre sikring af Køge Bugt strandpark, 27.10.2021
Notat om stormflodssikring af Køge Bugt strandpark, 29.10.2024 med 3 bilag
Ole Bertelsen
53
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
1
06.04.2021
Rev. 10.11.2024
NOTAT
Køge Bugt Strandpark
Truslen om oversvømmelse fra Køge Bugt samt forslag til løsning
Indledning
Kystdirektoratet udsender hvert 6. år en vurdering af risikoen for oversvømmelse fra havet og den viser at hele Køge Bugt er i høj risiko. Alle
kommuner langs Køge Bugt skal udarbejde en risikostyringsplan, som skal beskrive hvordan man vil sikre sig mod oversvømmelse.
Risikostyringsplanerne er i offentlig høring i første halvdel af 2021 og skal derefter endeligt godkendes af kommunalbestyrelserne og så
sendes til Kystdirektoratet.
Fakta
Når der er storm fra nordvest presses vandet ned i Øresund, men fordi der er et lavvandet område ved Saltholm, kan vandet ikke komme
hurtigt nok væk, og der bliver højvande i København – risikohøjvandet er fra nord 2,73m. Det er derfor Lynetteholmen skal anlægges, og der
skal laves en port i indsejlingen til Københavns havn som lukkes, når højvandet truer.
I Køge Bugt presses vandet også syd på og vi får lavvande. Samtidigt presser stormen vandet op i Østersøen. Når stormen er forbi kommer
vandet tilbage fra Østersøen som et stort skvulp i et badekar, og vi får højvande i Køge Bugt. Det kan så forstærkes af et dybt lavtryk med
storm fra syd. Det er sket nogle gange i historien – sidste gang i 1872 med et højvande på 2,80m med store oversvømmelser til følge.
Strandparken er i sin tid anlagt både som et rekreativt område og som en beskyttelse mod højvande og har fungeret fint indtil videre. Men den
stigende havvandstand gør det nødvendigt med en opdatering af oversvømmelsesbeskyttelsen.
Strandparken er sammen med Norrøn arkitekter i gang med at skulle forhøje den ydre sikring (klitrækken) til en 1.000 års hændelse,
men
havnene er ikke med i dette projekt.
Det er vigtigt, at såvel havnene som de mange friluftsaktiviteter, der hører hjemme i havnene, sikres mod oversvømmelse.
Havnene
Vedlagt er:
•
Oversigtsplan med forslag til ydre sikring
•
Løsningsforslag for Brøndby havn, Vallensbæk / Ishøj havne og Greve Marina
Ole Bertelsen
54
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2
•
Tværsnit i ny mole
•
Sejlrende med port – kan udformes på mange måder
Forslagene viser principperne i en løsning og forslagene skal naturligvis tilpasses de lokale forhold.
Brøndby havn adskiller sig fra de øvrige havne ved at ligge uden på strandparken. Imellem havnen og strandparken er der et dige, som
fortsætter i klitrækken, der er den ydre sikring af strandparken med top ca. 3m over havet. Jeg er helt enig i at denne sikring er den vigtige og
løbende skal tilpasses i højden efter risikoniveauet.
Vallensbæk / Ishøj havn og Greve Marina ligger inde i strandparken og der løber et indre dige bag om havneområderne med top i ca. 2,3m
over havet.
Alle 4 havne ligger således udenfor digerne og er ikke beskyttet mod højvande/stormflod. Brøndby havn ligger lavest og hele nord øen var
oversvømmet i 2017 ved et højvande på ca. 1,6m ligesom det var ved at være kritisk for de øvrige havne. Det var en 100 års hændelse, som
om nogle år bliver til en 10 års hændelse.
I risikostyringsplanen i Brøndby kommune lægges der op til, at der bygges mure med porte i kanten af havnearealet for at hindre
oversvømmelse. Det lyder som en metode, som vil være pladskrævende og vanskelig at udføre på grund af bygninger og andre faciliteter.
Brøndby havn kan i stedet sikres mod oversvømmelse ved at bygge nye moler af ren overskudsjord med top i 4-5m over havet, lægge de
nuværende sten i molerne udenpå som dæklag samt bygge en indsejlings rende, der forsynes med en port, der lukkes når højvandet truer.
Disse nye moler vil også være med til at beskytte strandparken og en del af Avedøre Holme.
Af risikostyringsplanen for Hvidovre kommune fremgår, at man vil forhøje de nuværende dæmninger omkring Avedøre Holme fra de
nuværende 3m over havet til 4-5m. Det skal gøres på hele Avedøre dæmningen, hvis der ikke bygges nye moler i Brøndby havn som en del af
den ydre sikring.
Hvis ikke sikringshøjden er den samme i hele strandparken løber vandet bare ind, hvor der er lavest.
Tilsvarende bør der bygges nye moler ved Vallensbæk / Ishøj havn og ved Greve Marina. Herved undgår man at skulle forhøje de indre diger
bag havnene til 4m, hvilket også vil være en æstetisk dårlig løsning.
På denne måde sikres såvel havnene som hele strandparken – også mod den ekstreme stormflod på 2,8m stigende til 3,5m ud fra det valgte
klimascenarie. Det svarer til en havstigning på 0,7m, men nyere prognoser forudser en dobbelt så stor havstigning over de næste 100 år. Den
ekstreme stormflod er en sjælden hændelse, men den kommer igen – og ingen ved hvornår.
Og havnene sikres mod oversvømmelse som ellers vil ske hyppigere med den stigende havvandstand og det kan ingen havnebruger være
tjent med. En oversvømmelse af havnene og baglandet vil betyde et skadesomfang i milliardklassen – se COWI rapport herom.
Udførelse
Ved brug af ren overskudsjord bør udgifterne kunne holdes på et fornuftigt niveau. Brug af ren overskudsjord og genbrug af stenene i de
Ole Bertelsen
nuværende moler er en bæredygtig løsning. På indersiden af de nye moler kan der eventuelt etableres faciliteter til det blå friluftsliv.
55
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0056.png
3
Ren overskudsjord kan også bruges til forhøjelse af den ydre sikring (klitrækken), som Norrøn arkitekter kommer med forslag til. Sikringen
kombineres med nye tiltag til faciliteter for friluftslivet
Afslutningen af den ydre sikring er problematisk syd for Greve Marina fordi sikringskoten i Greve kommune er 2,8m. På oversigtsplanen er der
vist en løsning med en dæmning med top i ca. 4m, der stopper ved Nurdugsvej. Herfra må der udlægges water tubes som vist med prikker til
den rigtige højde nås på Hundige Centervej, når den helt store stormflod truer. Eventuelt må også hullet i dæmningen med
banegennemføringen lukkes med water tubes..
Og det er faktisk
den eneste løsning,
idet alternativet er en forhøjelse af det indre dige til ca. 4m, som vandet bare vil løbe bagom, når
sikringen i Greve i øvrigt kun er 2,8m.
Opfordringen til kommunerne er at vi får skitseret og gennemregnet en løsning på den ydre sikring så der er en valgmulighed – det er jo
borgerne, der selv har ansvaret for at sikre sig mod oversvømmelse jf. lovgivningen.
Økonomi
På grundlag af indledende overslag fra Entreprenørfirmaet CG Jensen og Sluseportfimaet Wintec vurderes løsningerne at kunne udføres for:
•
•
•
•
•
•
Brøndby havn
Vallensbæk/Ishøj havn
Greve Marina
Entreprenørudgifter i alt
Forundersøgelser, projekt 10%
I alt
54.000.000kr
37.000.000kr
37.000.000kr
128.000.000kr
12.000.000kr
140.000.000kr
Der indgår ca. 250.000m3 ren jordfyld i projektet og med dagspris (6/4-21) vil der kunne opnås indtægter på 15- 20 mill. kr for at modtage
jorden. Det vil være en fordel at udføre alle projekter i én entreprise, idet nogle løsninger er den samme i alle havne.
Konklusion
Det er således holdningen, at den eneste fornuftige løsning er at etablere en ydre sikring. Klitrækkerne indgår i forvejen i sikringen mod
oversvømmelse med top i ca. 3m, som kan forhøjes. Ved de 4 havne bør der bygges nye tætte moler udenfor de eksisterende – stenene i de
nuværende moler kan genbruges til dæklag. Der skal etableres indsejlings render, hvor der skal være en port, som kan lukkes ved truende
højvande.
Der er for tiden generelt en høj byggeaktivitet og der er derfor også gode muligheder for at få ren overskudsjord til såvel nye moler som
forhøjelse af den ydre klitrække. Eventuelle indtægter fra jordmodtagelsen vil være med til at financiere udgifterne
Med den ydre sikring kan vi bevare vores værdier i havnene og grundlaget for det vigtige friluftsliv her, samt bevare værdierne på de enkelte
parceller i hele strandparkområdet med tilhørende bagland og sikre infrastrukturen. Det er også bæredygtigt.
Ole Bertelsen
56
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0057.png
4
Det behøver heller ikke at blive særligt dyrt for kommunerne, da det i henhold til lovgivningen er de truede grundejere og infrastrukturejere
(vej, bane, ledninger), der skal betale sikringen. Grundejernes udgift vil svare til en forsikringspræmie for at sikre vores ejendomsværdier.
Derfor bør kommunerne skitsere den ydre sikring, beregne omkostninger samt beskrive fordele og ulemper – herunder
skadesvurderingen - ved denne løsning sammenholdt med forslagene i risikostyringsplanerne. Og det haster!!
Hvis der ikke udføres en beskyttelse af havnene og baglandet vil det medføre faldende ejendomsværdier, gøre det vanskeligere at
sælge en ejendom og forringe mulighederne for at dyrke hav-, kyst- og strandrelateret friluftsliv.
Bemærk at Københavns og Hvidovres løsning mod Køge Bugt er et dige med top i 5m med en port i indsejlingen.
På denne måde får borgerne en mulighed for at vælge den bedste løsning. Det handler jo ikke bare om at tilfredsstille Kystdirektoratets
minimumskrav til en risikostyringsplan, men også om at borgerne får en valgmulighed og bliver sikret bedst muligt – det må være rimeligt når
borgerne, der er truet af oversvømmelse, har pligt til at betale for sikringen.
Ole Bertelsen,
[email protected]
civilingeniør, havnebygger, tlf. 60144625
Ole Bertelsen
57
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0058.png
5
Oversigtsplan med forslag til ydre sikring
Ole Bertelsen
58
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0059.png
6
Brøndby havn
Ole Bertelsen
59
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0060.png
7
Vallensbæk – Ishøj havne
Ole Bertelsen
60
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0061.png
8
Greve Marina
Ole Bertelsen
61
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0062.png
9
Ole Bertelsen
62
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0063.png
10
Ole Bertelsen
63
 L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter
2970846_0064.png
Center for Regional
Udvikling
Klimatilpasning
Til: Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Region Hovedstadens høringssvar på
Plan- og Landdistriktsstyrelsens lov-
forslag til lov om modernisering af
Køge Bugt Strandpark.
Region Hovedstaden har modtaget ovennævnte forslag, som er læst med stor inte-
resse, og som vi gerne vil kvittere for.
Køge Bugt Strandpark bærer en særlig betydning for Region Hovedstadens admini-
stration, idet området er udvalgt som case-område i EU-projektet Regions4Climate,
hvori Region Hovedstaden koordinerer den danske indsats. Herigennem har vi et tæt
og godt samarbejde med Strandparken I/S, kommunerne og andre aktører i området
omkring indsatser, der beskæftiger sig med resiliens. Desuden har også tidligere regi-
ons-finansierede projekter såsom Klimatilpasning på Tværs haft fokus på Køge Bugt
Strandpark og erfaringerne med kystbeskyttelse netop her, til inspiration for resten
af regionens kystkommuner.
Region Hovedstadens administration finder det positivt at en modernisering af Køge
Bugt Strandpark muliggøres i lovforslaget. Særligt idet både hensyn til natur og kyst-
beskyttelse samt kystlandskabet som helhed indtænkes og fremhæves.
Vi vil fra Region Hovedstaden med stor interesse følge den videre proces. Lovforsla-
get fordrer, at Køge Bugt Strandpark fortsat vil være et unikt multifunktionelt kyst-
landskab, hvor flere dagsordener tænkes sammen, og derved opretholder Køge Bugt
Strandpark sin status som foregangseksempel. Da tematikkerne stemmer overens
med indsatser i Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi og konkrete pro-
jekter, ser vi et godt grundlag for videre samarbejde med aktører i og omkring Køge
Bugt Strandpark.
Med venlig hilsen
Dato: 14. november 2024
David Meinke
Direktør for Center for Regional Udvikling
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
64