L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
L 124 Bilag 1
Offentligt

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

www.plst.dk

Telefon 3330 7010

e-mail [email protected]

Sagsnr. 2024-2871

Doknr.

222598

Dato 14. januar 2025

Høringsnotat om forslag til lov om modernisering

af Køge Bugt Strandpark

Indhold

Høringsnotat om forslag til lov om modernisering af Køge Bugt

Strandpark ...................................................................................................................................... 1

1. Høringen ..................................................................................................................................... 1

1.1. Høringsperiode ..................................................................................................................... 1

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. .............................................................. 2

2. Høringssvarene ........................................................................................................................ 4

2.1. Overordnede bemærkninger til lovforslaget ........................................................... 5

2.2.1. Til § 3 ..................................................................................................................................... 8

2.2.2. Til §§ 4-6 ............................................................................................................................10

2.2.3. Til § 5 ...................................................................................................................................12

2.2.4. Til § 7 ...................................................................................................................................13

2.2.5. Bemærkninger til lovforslagets bilag 3-7.............................................................15

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet ............................................................................26

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark har i pe-

rioden fra den 10. oktober 2024 til den 11. november 2024 været sendt i hø-

ring hos en række myndigheder og organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev endvidere offentliggjort på Høringsportalen den

10. oktober 2024.

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisatio-

ner m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget

høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udka-

stet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte

myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt be-

mærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten

markeret med *.

Høringspart

Høringssvar

modtaget

Bemærk-

ninger

Ingen be-

mærknin-

ger

92-gruppen

Akademirådet

Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd

Arkitektforeningen

Brøndby Havn

Camping Outdoor Danmark

Danmarks Naturfredningsfor-

ening

Dansk Amatørfiskerforening

Dansk Blindesamfund

Dansk Botanisk Forening

Dansk Byplanlaboratorium

Dansk Camping Union

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Journalistforbund

Dansk Ungdoms Fællesråd -

DUF

Danmarks Jægerforbund

Dansk Kano og Kajak Forbund

Dansk Kyst- og Naturturisme

Dansk Ornitologisk Forening

Dansk Sejlunion

Danske Arkitektvirksomheder

Danske Destinationer

Danske Handicaporganisatio-

ner

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Danske Havne

Danske Landskabsarkitekter

Danske Maritime

Danske Regioner

DANVA - Dansk Vand- og Spil-

devandsforening

Det Centrale Handicapråd

Det Danske Spejderkorps

DI Byggeri

Ejendom Danmark

Energinet Eltransmission A/S

Energinet Gastransmission

A/S

Energinet Myndighedsenhe-

den

FAB

–

Foreningen af byplan-

læggere

F-Camping

Feriehusudlejernes Branche-

forening

Fiskeristyrelsen

Forbrugerrådet

Foreningen af Lystbådehavne

i Danmark

Foreningen af Rådgivende In-

geniører

Friluftsrådet

Fritidshusejernes Landsfor-

ening

Greve Marina

Hvidovre Trail*

HOFOR

Ingeniørforeningen Danmark

Ishøj Havn

Klimabevægelsen

Komiteen Bæredygtig Kyst-

kultur

Kommunalteknisk Cheffor-

ening

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Københavns Universitet - Pro-

fessor Helle Tegner Anker

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Køge Kommune

Landdistrikternes Fællesråd

Landinspektørforeningen

Landsforeningen for Byg-

nings- og Landskabskultur

NOAH Friends of the Earth

Denmark

Ole Bertelsen*

Parcelhusejernes Landsfor-

ening

RealDania

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Rådet for Større Bade- og

Vandsikkerhed

Sammenslutningen af Danske

Småøer

Strandparkkommunerne (fæl-

les høringssvar)

Vallensbæk Havn

Solrød Kommune

Teleindustrien

Vikingeskibsmuseet

Økologisk Landsforening

Aalborg Universitet - Institut

for Planlægning

Aalborg Universitet - Build In-

stitut for byggeri, By og Miljø

Aarhus Universitet - Professor

emerita Ellen Margrethe

Basse

2. Høringssvarene

I dette høringsnotat er de modtagne høringssvar gengivet i hovedtræk sam-

men med bemærkninger til svarene fra By-, Land- og Kirkeministeriet, Miljø-

og Ligestillingsministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart. For fuld gengivelse

af høringssvarene henvises til de enkelte svar i bilag 1.

Brøndby Kommune, Greve Kommune, Hvidovre Kommune, Ishøj Kommune og

Vallensbæk Kommune (herefter strandparkkommunerne) har afgivet et fælles

høringssvar.

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Danmarks Naturfredningsforening har afgivet fælles høringssvar på vegne af

afdelinger i Brøndby, Greve, Hvidovre og Vallensbæk-Ishøj samt landssekreta-

riatet.

2.1. Overordnede bemærkninger til lovforslaget

Strandparkkommunerne takker for, at mange af deres ønsker er imødekom-

met i lovforslaget. Kommunerne har sammen med borgerne arbejdet på at for-

mulere en ramme, der kan danne grundlag for en bæredygtig modernisering.

Danmarks Naturfredningsforening anerkender behovet for at modernisere

strandparken, og at lovforslaget ikke giver mulighed for at tilsidesætte natur-

beskyttelseslovens regler om § 3-beskyttet natur, at habitatbekendtgørelsens

regler vedrørende vurdering af påvirkning på Natura 2000-områder og bilag

IV-arter også stadig gælder, at der ikke må bygges på ydersiden af diget samt

at nyt byggeri som udgangspunkt skal placeres i tilknytning til eksisterende

byggeri og ikke fritliggende i klitlandskabet.

By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger

Ministeriet tager opbakningen til lovforslaget til efterretning.

Indledningsvis bemærkes, at efter høringen er terminologien i lovforslaget af

lovtekniske grunde

ændret, idet ”områdeudpegninger” er ændret til ”indtegnede

områder”. I

høringsnotatet anvendes betegnelsen områdeudpegninger, når hø-

ringsparternes bemærkninger gengives. I ministeriernes bemærkninger anven-

des betegnelsen indtegnede områder.

Endvidere er navngivningen af bilagene til lovforslaget af lovtekniske grunde

ændret således, at bilag A og bilag B nu benævnes bilag 1 og bilag 2, mens de tid-

ligere bilag 1-5 nu benævnes bilag 3-7. I høringsnotatet anvendes de oprindelige

bilagsbetegnelser, når høringsparternes bemærkninger gengives. I ministerier-

nes bemærkninger anvendes de nye bilagsbetegnelser.

Strandparkkommunerne har ønsket en rummelig anlægslov, der giver mulig-

hed for tilpasning, når moderniseringsprojekterne skal udvikles og konkreti-

seres. Nogle bestemmelser i lovforslaget er formuleret så snævert, at loven

kan være svær at anvende i praksis. I enkelte områdeudpegninger har lov-

forslaget desuden reduceret muligheder og rummelighed til undervisning og

rekreative rammer, som skal til for at løfte de visionære projekter.

Strandparkkommunerne bemærker, at omfanget af bebyggelse i de to centrale

områder A5 og A6 bør justeres. A-områderne skal trække den brede befolk-

ning ned til strandparken. Det skal være muligt at finde hen til et sted i strand-

parken, hvor man kan finde et relevant mål, og derfor skal der ikke være de

samme aktiviteter ved alle kerneområder.

By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Det følger af planlovsaftalen af 15. juni 2022 mellem Socialdemokratiet, Venstre,

Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om opfølgning på evaluering af

planloven m.v., at partierne med lovforslaget ønsker at give strandparkkommu-

nerne mulighed for at realisere deres ønsker inden for bl.a. strandbeskyttelses-

linjen, men at moderniseringen skal ske under hensyntagen til bl.a. kystlandska-

bet.

På den baggrund er der for alle de indtegnede områder i strandparken foretaget

en samlet vurdering af kommunernes ønsker til byggeriernes omfang i m

maksimal bygningshøjde i sammenhæng med nærliggende lokaliteters placering

og sammenholdt med den oplyste ønskede anvendelse og den ønskede placering

af byggerierne i kystlandskabet. Den samlede vurdering har ført til, at omfanget

af det ønskede byggeri på bl.a. de to nævnte lokaliteter reduceres af hensyn til at

mindske en i modsat fald stor påvirkning af kystlandskabet på de to lokaliteter.

Strandparkkommunernes og de øvrige høringsparters bemærkninger og speci-

fikke kommentarer til henholdsvis lovforslagets enkelte bestemmelser og til lov-

forslagets bilag kommenteres nedenfor.

Strandparkkommunerne finder det meget overraskende, at område E2

–

Vandvandrehjem ikke er medtaget i udkastet til lovforslag, og at der ikkefor-

udgående har været dialog om dette. Området ligger i havnebassinet ved Ishøj

Havn og er i den eksisterende planlægning udpeget til udviklingsaktiviteter og

et område uden væsentlige naturinteresser, men udvikling af området er pt.

forhindret pga. statslige restriktioner. Et vandrevandrehjem er en nytæn-

kende, rekreativ aktivitet med direkte tilknytning til havet. Det indeholder

både lokalt og regionalt ophæng som blåt stop for eksempelvis kajakroere ved

Køge Bugt og understøtter fysisk aktivitet. Samtidig er det et eksempel på en

ny form for bæredygtig kystturisme, hvor der er et stort vækstpotentiale, og

som understøtter statens strategi på området. Dertil kommer, at lignende ini-

tiativer etableres andre steder i landet i nærhed til havne. Kommunerne sav-

ner derfor begrundelse for, at dette ikke er medtaget i lovforslaget. Kommu-

nerne ønsker, at område E2 bliver omfattet af loven og indgår gerne i dialog

om evt. tilpasning af omfangsmuligheder i områderammen.

Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærkninger

Kystdirektoratet har en restriktiv praksis for at meddele tilladelse til opfyld på

søterritoriet, hvor formålet er at etablere boliger, herunder vandrehjem. Opfyld-

ning udgør en permanent beslaglæggelse af et havareal og den natur, som er

knyttet hertil, hvorfor der skal være en god begrundelse for at opnå tilladelse.

Ved at tillade opfyldninger på søterritoriet til formål, der normalt hører til på

land, vil Danmark miste eksisterende hav og havbund, hvilket kan være med til

at sætte den marine biodiversitet under yderligere pres. Efter Kystdirektoratets

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

praksis kan opfyldninger tillades, når opfyldningen tilgodeser et maritimt formål

og understøtter maritime aktiviteter.

Det er i forbindelse med lovarbejdet vurderet, at dette ikke er tilfældet for et

vandvandrehjem. Placeringen vil endvidere være oversvømmelsestruet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af udkastet til lovforslag.

Strandparkkommunerne finder, at detaljeringsniveauet i lovforslagets bilag 1-

5 går langt ud over, hvad der er fastlagt i principaftalen og kræves ved lokal-

planer. Kommunerne har fremsendt forslag til mere overordnede omfangs- og

anvendelsesbeskrivelser. De foreslåede ændringer kan anvendes som grund-

lag for kommende lokalplanbestemmelser. De kystlandskabelige og biologiske

hensyn kan bedst varetages, hvis nye anlæg og byggerier kan placeres i de ud-

pegede områder på baggrund af konkrete vurderinger og uafhængigt af eksi-

sterende byggeri.

Danmarks Naturfredningsforening undrer sig over, at bilag 1-5 indeholder

områdeudpegninger, der rækker langt ud over de eksisterende anlæg og byg-

ninger og i flere tilfælde udpeger store områder på ydersiden af diget. Dan-

marks Naturfredningsforening vil derfor anbefale, at områdeudpegningerne i

flere tilfælde reduceres for at skabe overensstemmelse med bemærkninger

om hensyn til kystlandskabet og kravet om placering af bygninger samlet og

nær eksisterende bygninger.

By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger

På baggrund af bemærkningerne er forskellige kategorier af anvendelsesmulig-

heder samlet i bilag 3-7 i grupper med henblik på at muliggøre øget fleksibilitet i

kommunernes planlægning. Det er desuden i bilag 3-7 præciseret, i hvilket om-

fang fjernelse af eksisterende bebyggelse er en forudsætning for opførelse af ny

bebyggelse. Som konsekvens af de nævnte præciseringer af bilag 3-7 præciseres

også de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 4.

Danmarks Naturfredningsforening finder, at en modernisering burde gennem-

føres med respekt for naturbeskyttelsesloven og dens muligheder for dispen-

sationer samt efterfølgende klagemulighed, og at det er unødvendigt at an-

vende en anlægslov.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at kommunerne forpligtes til at

fastholde et ensartet og enkelt præg, der passer godt til klitlandskabet, og at

bæredygtighed kræves indtænkt i alle nye faciliteter og byggerier. Vedrø-

rende anlæg på søterritoriet har Danmarks Naturfredningsforening forståelse

for, at der skal være badebroer og attraktive muligheder for friluftslivet i

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

vandkanten, men bemærker, at etablering af lamper og kunstværker på stran-

den og under vandet næppe kan ske under hensyntagen til kystlandskabet og

områdets natur, jf. lovforslagets § 1. Strandparken bør betragtes som et natur-

område og som en helhed. Danmarks Naturfredningsforening mener derfor,

man kunne have forventet, at en anlægslov ville udpege områder, der kan fri-

holdes for menneskelig aktivitet, f.eks. af hensyn til bl.a. ynglende fugle. Dan-

marks Naturfredningsforening anerkender dog, at kommunerne har igangsat

udarbejdelse af en naturplan, der vil kunne indgå i den efterfølgende lokal-

planlægning.

Greve Marina og Greve Havbad støtter generelt intentionerne bag lovforslaget,

men bemærker, at lovforslaget pålægger aktørerne meget vide forpligtelser til

at tage naturinteresser i betragtning i detailplanlægningen og udførelsen. Det

støtter Greve Marina og Greve Havbad som udgangspunkt, men advarer imod

at skærpe formuleringerne af disse forpligtelser yderligere, da det i praksis

kan gøre det umuligt eller ekstremt ressourcekrævende at realisere de over-

ordnede tanker.

Region Hovedstadens administration finder det positivt, at en modernisering

af Køge Bugt Strandpark muliggøres i lovforslaget. Særligt idet både hensyn til

natur og kystbeskyttelse samt kystlandskabet som helhed indtænkes og frem-

hæves. Lovforslaget fordrer, at Køge Bugt Strandpark fortsat vil være et unikt

multifunktionelt kystlandskab, hvor flere dagsordener tænkes sammen, og

derved opretholder Køge Bugt Strandpark sin status som foregangseksempel.

Da tematikkerne stemmer overens med indsatser i Region Hovedstadens regi-

onale udviklingsstrategi og konkrete projekter, ser vi et godt grundlag for vi-

dere samarbejde med aktører i og omkring Køge Bugt Strandpark.

By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger

Lovforslaget har til formål at fastsætte rammer, der kan muliggøre en moderni-

sering og udvikling af strandparkens faciliteter, hvor det sikres, at kommunerne

får mulighed for at planlægge for en modernisering, der skal ske under fortsat

overholdelse af de gældende regler i naturbeskyttelseslovgivningen og under

hensyntagen til risikoen for oversvømmelse og erosion.

Det fremgår af lovforslagets bilag 6, at placering af kunstværker skal ske under

størst mulig hensyntagen til det omgivende kystlandskab. Kunstværker må ikke

fremstå dominerende i kystlandskabet og må ikke have en negativ påvirkning af

naturen på lokaliteten.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af udkastet til lovforslag.

2.2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget

2.2.1. Til § 3

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Strandparkkommunerne anfører, at de ikke vurderer, at der bør stilles krav

om, at lokalplanerne skal have samme detaljeringsniveau som en ansøgning

om dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 15, 16 og 17, for at leve op til

de krævede vurderinger efter EU’s naturdirektiver. Strandparkkommunerne

foreslår derfor, at ordet ”detaljerede” i § 3, stk. 1, udgår, og at

det i lovbemærk-

ningerne anføres, at vurderingerne i forhold til EU's naturdirektiver vil blive

foretaget i forbindelse med miljøvurdering af de enkelte lokalplaner.

Ministeriet for Grøn Treparts og By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger

Lovforslagets § 3 sikrer, at anlæg omfattet af lovforslaget etableres i overens-

stemmelse med kravene om habitatvurdering i EU’s habitatdirektiv. Kravet om

habitatvurdering gælder ved siden af krav om miljøvurdering efter miljøvurde-

ringsloven. Når lovforslaget fritager kommunerne i Køge Bugt Strandpark fra

naturbeskyttelseslovens krav om dispensation fra bygge- og beskyttelseslinjer,

skal det sikres, at der fortsat foretages tilstrækkelig habitatvurdering af de på-

gældende anlæg. Det forudsætter, at lokalplanforslaget beskriver de enkelte an-

lægs udformning med samme deltaljeringsgrad, som normalt ville være inde-

holdt i en konkret ansøgning om dispensation.

Strandparkkommunernes bemærkninger har givet anledning til at præcisere i

lovforslagets bemærkninger, at lokalplanen skal indeholder oplysninger om be-

liggenhed og udformning af anlæg m.v. på et detaljeringsniveau svarende til det,

der normalt kræves for at kunne foretage en habitatvurdering i forbindelse med

behandling af en ansøgning om dispensation fra henholdsvis strandbeskyttelses-

linjen, skovbyggelinjen eller sø- og åbeskyttelseslinjen i naturbeskyttelsesloven.

Det bemærkes, at By-, Land- og Kirkeministeriet efter offentlig høring er blevet

opmærksomt på, at forslaget til § 3, stk. 2-4, der indgik i høringsversionen af ud-

kastet til lovforslag, er udtryk for unødvendig dobbeltregulering. Det skyldes, at

de krav, der gælder for tilvejebringelse af lokalplanforslag efter planlovens al-

mindelige regler, ikke er fraveget for lokalplanforslag for arealer omfattet af

lovforslaget. Det indebærer bl.a., at lokalplanforslag, der udmønter lovforslagets

muligheder, er omfattet af kravene i planhabitatbekendtgørelsen.

Det fremgår af planhabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 1, at der i redegørelsen til

et lokalplanforslag, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projek-

ter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal indgå en vurdering af

forslagets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til områdets beva-

ringsmålsætninger. Tilsvarende følger for så vidt angår beskyttelsen af bilag IV-

arter af planhabitatbekendtgørelsens § 7, stk. 3, jf. stk. 1.

Af planhabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 2, og § 7, stk. 2, følger det, at kommunal-

bestyrelsen ikke kan vedtage lokalplanforslaget endeligt, hvis kommunalbesty-

relsens vurdering viser, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

og projekter kan skade et Natura 2000-områdes integritet eller kan beskadige

eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for

de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge

de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livssta-

dier.

På denne baggrund er de foreslåede bestemmelser i § 3, stk. 2-4, i høringsversio-

nen af udkastet til lovforslag udgået af udkastet til lovforslag, og lovforslagets

almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2 og de specielle bemærkninger til § 3 er

tilrettet.

Samtidig er tekst vedr. EU’s naturdirektiver flyttet fra afsnit 3.2.1 vedr. naturbe-

skyttelsesloven til afsnit 3.1.1. vedr. fravigelse af planloven. Dette er sket med

henblik på, at introduktion til EU’s naturdirektiver skal komme før redegørelsen

i afsnit 3.1.2 om nødvendigheden af at kræve mere detaljerede lokalplanforslag

for at sikre overholdelsen af naturdirektiverne.

Der er i det hele tale om lovtekniske justeringer, der ikke ændrer ved kommuner-

nes forpligtelse til opfyldelse af EU’s naturdirektiver.

2.2.2. Til §§ 4-6

Strandparkkommunerne bemærker, at i område A8 ligger en roklub, som det

eneste eksisterende byggeri. Bygningen med roklub skal bevares, og det øn-

skede byggeri og anlæg i område A8 er nyt og skal ikke erstatte roklubben. I

område A7 ligger en eksisterende pumptrackbane, som ikke ønskes fjernet,

men ønskes udvidet med lovens muligheder. I flere A- og B-områder ligger ek-

sisterende legepladser og andre, mindre anlæg, som ikke ønskes fjernet i for-

bindelse med udskiftning af byggeriet. Kommunerne ønsker, at bestemmelsen

kun skal omfatte områderne A1-A7 og B1- B4, og at den omformuleres, så kra-

vet om, at eksisterende anlæg skal fjernes ved etablering af nye anlæg og byg-

gerier, udgår. Kravet om, at eksisterende byggeri skal fjernes ved etablering af

nye byggerier, ønskes opretholdt.

Strandparkkommunerne bemærker endvidere, at formålet med at fastsætte

afgrænsede områdeudpegninger er, at det skal være muligt at lægge den præ-

cise placering af byggeri og anlæg fast i forbindelse med lokalplanlægningen.

Kommunerne ønsker, at § 4, stk. 4, kun skal omfatte bygninger og ikke anlæg.

Anlæg skal kunne placeres inden for alle dele af områdeafgrænsningerne, og

således ikke være begrænset til de angivne byggefelter for nyt byggeri. Endvi-

dere ønskes § 4, stk. 5 og 6, ændret, så det fastlægges, at byggeri og anlæg skal

placeres inden for områdeafgrænsningerne. Endelig ønsker kommunerne § 5,

stk. 1, ændret til en overordnet formulering om, at kommunerne ved planlæg-

ning af alle anlæg skal tage hensyn til og indrette planer og anlæg efter den ak-

tuelle oversvømmelsesrisiko.

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Danske Landskabsarkitekter

anbefaler, at ordet ”genbrug” eller ”transforma-

tion” indgår i teksten. Det er prisværdigt, at eksisterende anlæg, herunder

bygninger, fjernes senest samtidig med ibrugtagning af nye anlæg og bygnin-

ger.

Greve Marina og Greve Havbad bemærker, at illustrationerne i bilag A og bilag

2 kan give den mistolkning, at havnens moler (der er ”anlæg”) skal kræves

fjernet.

Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger

Lovforslagets § 4 og bilag 3-7 er præciseret, så det fremgår tydeligere, hvor byg-

geri og anlæg må placeres. Der er taget konkret stilling til hvilke bygninger og

anlæg, der må opføres inden for et byggefelt, i tilknytning til eksisterende bebyg-

gelse eller frit kan placeres inden for det indtegnede område. Det har indgået i

vurderingen, at det ikke er foreneligt med hensynet til kystlandskabet at tillade

f.eks. shelters, terrasser eller faste belægninger på egentlige strandarealer.

I forlængelse heraf er lovforslagets § 6, stk. 2 og 4, hvorefter dispensation fra na-

turbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, vedrørende strandbeskyttelses-

linjen, henholdsvis § 65, stk. 1, jf. §§ 16 og 17, vedrørende sø- og åbeskyttelseslin-

jen og skovbeskyttelseslinjen ikke er påkrævet, præciseret. Det er således præci-

seret, at bestemmelserne, for så vidt angår nye stier, omfatter stier, hvis formål

er at forbinde to eller flere af de indtegnede områder eller at forbinde anlæg,

herunder bygninger. Herved tydeliggøres det, at stierne også kan forbinde eksi-

sterende bygninger, der ikke ligger inden for et indtegnet område.

Markeringer i bilag 2 er foretaget ud fra en vurdering af, hvor der potentielt kan

være en risiko for, at placering af anlæg og bygninger, der integreres i den eksi-

sterende kystbeskyttelse eller tæt på den eksisterende kystbeskyttelse, vil skade

kystbeskyttelsen og dennes vedligeholdelse. Ved en række af lokaliteterne kan

det på nuværende tidspunkt ikke fastslås, hvorvidt det er tilfældet. Derfor er

disse lokaliteter medtaget som potentielt oversvømmelsestruede.

Nogle områder i bilag B er ikke markeret som oversvømmelsestruede. Eksempel-

vis fremgår det om område B1, at byggeri skal placeres inden for den markerede

byggezone. Det oplyses, at området er placeret bag diget. Om område B2 frem-

går, at området er placeret på landsiden bag diget. Ud fra disse oplysninger er

det vurderet, at der ikke vil være en risiko for skade på det eksisterende kystbe-

skyttelsesanlæg.

I forbindelse med præciseringen af lovforslagets bilag 3-7 er det beskrevet, at ek-

sisterende bygninger enten kan bevares, omdannes eller fjernes. Hvis den fulde

ramme til nybyggeri ønskes udnyttet, er det et krav, at eksisterende bygninger

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

fjernes. Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne kan vælge at bevare eksiste-

rende bebyggelse, og heri ligger også muligheden for at genbruge eller transfor-

mere eksisterende bebyggelse.

Havnemoler er anlæg på søterritoriet, som ikke er omfattede af lovforslagets be-

stemmelser. Lovforslagets bestemmelser medfører således ikke krav om fjernelse

af havnemoler.

Baggrunden for bestemmelsen § 5, stk. 1, er bl.a., at a

nlæg, der

ligger søværts

den ydre kystbeskyttelse, under storm kan løsrives og skade klitten, der vil svæk-

kes med risiko for gennembrud af klitten. Derudover kan projekter søværts be-

tyde, at den nødvendige klitbredde ikke kan opretholdes, og de kan påvirke den

naturlige kystdynamik med negativ konsekvens for nabostrækningerne. Det vur-

deres derfor, at bestemmelsen skal fastholdes. Endvidere vil en placering søværts

den ydre kystbeskyttelse øge oversvømmelsesrisikoen med bl.a. økonomiske kon-

sekvenser til følge. De seneste oversvømmelseshændelser henover efterår og vin-

ter 2023-2024 har tydeliggjort, at placering af flere værdier i udsatte områder

blot øger de økonomiske og samfundsmæssige skader ved sådanne hændelser.

Under særlige omstændigheder kan et anlæg dog bygges ind i klitten på landsi-

den af kystbeskyttelsen under forudsætning af, at klittens minimumsbredde sik-

res/opretholdes, og at anlægget ikke nedsætter kystbeskyttelsens funktion.

De planlagte aktiviteter i strandparken skal fortsat være i overensstemmelse

med målene i kommunernes risikostyringsplaner, som udarbejdes efter over-

svømmelsesloven.

Bemærkningerne har givet anledning til præciseringer af lovforslagets bemærk-

ninger om kravene til placering af bebyggelse. Bemærkningerne har ikke herud-

over givet anledning til ændringer.

2.2.3. Til § 5

Danske Landskabsarkitekter mener, det er væsentligt at tilføje til bestemmel-

sen, at anlæg, herunder bygninger, heller ikke må skæmme landskabelige vær-

dier landværts.

Greve Marina og Greve Havbad bemærker, at der kan opstå fortolkningspro-

blemer i forhold til, om hele område A1 er inden for eller uden for havnens be-

skyttende værker. Det foreslås at tilføje til paragraffen, at kommunen som al-

ternativ kan fastsætte en passende sikker byggekote, såfremt der er tvivl.

Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger

Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at § 5 ikke regulerer landskabsmæs-

sige hensyn, der reguleres i lovforslagets § 4, stk. 2.

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

En mindre del af det indtegnede område A1 omfatter havnens dækkende værker

ved de ydre moler mod øst og en lille del af havnebassinet. Endvidere ligger dele

af det indtegnede område på den ydre klit, som er uden for havnens dækkende

værker. Lovforslagets § 5, stk. 1, regulerer, at anlæg, herunder bygninger, der

kan være oversvømmelsestruede, placeres på landsiden af den ydre kystbeskyt-

telse eller inden for havnens dækkende værker. Anlæg, herunder bygninger, kan

bygges ind i klitten på landværts side under forudsætning af, at klittens mini-

mumsbredde opretholdes, og at anlægget ikke nedsætter kystbeskyttelsens funk-

tion. A1 ligger derudover inden for et område, hvor Kystdirektoratet skal give en

vejledende udtalelse om risikoen for oversvømmelse. I den udtalelse forholder

Kystdirektoratet sig bl.a. til, hvordan oversvømmelsesrisikoen håndteres ved

brug af hævet sokkelkote, materialevalg m.v., og hvorvidt klitten vil tage skade

som følge af anlægsarbejdet og senere driften af anlæggene i området. Byggeri

og anlæg må endvidere ikke være i konflikt med kommunernes risikostyrings-

plan efter oversvømmelsesloven. Da flere tiltag er mulige, finder Miljø- og Lige-

stillingsministeriet ikke, at man med lovforslaget skal fastsætte krav om bygge-

kote.

Det fremgår af bilag 4, at der kan etableres en gangbro i træ oven på molen, og

at Kystdirektoratets tilladelse er påkrævet. Det betyder, at der ikke på baggrund

af lovforslaget kan etableres andre anlæg på de dækkende værker.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af udkastet til lov-

forslag.

2.2.4. Til § 7

Strandparkkommunerne bemærker, at i kommunal sammenhæng er 5 år kort

tid, når store projekter skal udvikles, lokalplanlægges og opføres. Der er brug

for en mere fleksibel ramme. Kommunerne ønsker derfor, at tidsfristen på 5 år

i § 7, stk. 3, udgår. Alternativt ønskes tidsfristen forlænget til 10 år. Kommu-

nerne ønsker desuden, at § 7 suppleres med en bestemmelse om, at Kystdirek-

toratets afgørelser ikke kan påklages.

Greve Marina og Greve Havbad finder det problematisk, at der kun kan med-

deles tilladelse i en tidsramme på 5 år fra lovens ikrafttræden. Der skal sand-

synligvis skaffes godkendelser og finansiering til anlæggene fra mange kilder,

og projekterne kan derfor ikke realiseres inden for den tidsramme. Der fore-

slås i stedet en tidsramme på 10-15 år.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at lovforslaget indeholder tids-

begrænsning for anlæg på søterritoriet, hvorimod der ikke er en tilsvarende

tidsbegrænsning for bygninger og anlæg på land. Uden tidsbegrænsning er der

risiko for, at strandparken vil blive byggeplads i mange år. Det er heller ikke

hensigtsmæssigt, at kommunerne i al fremtid vil kunne lave nye projekter og

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

justeringer med henvisning til, at de er en del af anlægsloven. Danmarks Na-

turfredningsforening opfordrer derfor til at fastsætte retningslinjer i lovforsla-

get for, hvornår opførelse af bygninger og anlæg på land skal være afsluttet.

By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærknin-

ger

Fristen på 5 år for kommunerne til at indhente en tilladelse efter kystbeskyttel-

sesloven er fastsat ud fra en afvejning af hensynet til at sikre kommunerne rime-

lig tid til at konkretisere deres ønsker til anlæg på søterritoriet og få indgivet en

ansøgning over for hensynet til, at andre projekter på søterritoriet ikke skal

være udelukket fra at indhente en tilladelse fra Kystdirektoratet i unødig lang

tid. Det bemærkes, at der ikke skal lokalplanlægges for søterritoriet, hvorfor an-

søgning om etablering af de anlæg på søterritoriet, lovforslaget muliggør, ikke

skal afvente dette.

Kystdirektoratets afgørelser kan efter gældende ret påklages til Miljø- og Føde-

vareklagenævnet inden for 4 uger, efter de er truffet.

Efter § 7 i lovforslaget kan miljøministeren i en periode på 5 år alene give tilla-

delse til de anlæg på søterritoriet, der fremgår af lovforslaget. Hvis en tilladelse

er påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet ved 5-års fristens udløb, vil det

ikke betyde, at tilladelsen falder bort. Reservationen til kommunerne betyder i

praksis, at der ikke kan meddeles tilladelse til andre projekter efter kystbeskyt-

telseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2, inden for områderne i op til 5 år efter lovens

ikrafttræden.

Det er præciseret i § 7, at bestemmelsen vedrører anlæg på søterritoriet inden

for de indtegnede områder på bilag 3, 4, 6 og 7. I de almindelige bemærkninger

afsnit 3.3 vedr. lov om kystbeskyttelse m.v., og i de specielle bemærkninger til § 7

er det præciseret, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7 ikke berører

kommunalbestyrelsens kompetence efter bekendtgørelse om bade- og både-

broer. Kommunalbestyrelsen har derfor fortsat kompetence til at meddele tilla-

delser efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om bade- og bådebroer til simple og

enkle bade- og bådebroer, uanset om de ønskes placeret inden for eller uden for

de indtegnede områder i bilag 3-7.

Hvis en afgørelse ophæves og hjemvises af Miljø- og Fødevareklagenævnet vil

Kystdirektoratet skulle genbehandle sagen. Det vil betyde, at der ikke vil blive

meddelt tilladelse til andre projekter efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1,

nr. 2, imens denne sagsbehandling pågår.

Det bemærkes endvidere, at kommunerne fortsat kan indsende en ansøgning ef-

ter 5-års fristens udløb. Når fristen på 5 år udløber, vil andre tillige have mulig-

hed for at søge om etablering af anlæg inden for områderne. I forbindelse med

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

behandling af disse ansøgninger vil den pågældende kommune blive hørt, og

kommunen vil i den forbindelse have mulighed for at fremkomme med eventuelle

indsigelser til disse projekter.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- Ligestillingsministeriets vurde-

ring, at klageadgangen varetager væsentlige hensyn, herunder ved at sikre kom-

munernes adgang til at få efterprøvet et eventuelt afslag på en ansøgning. Sam-

tidig afkorter klageadgangen ikke den tid, kommunerne har til at opnå en tilla-

delse efter kystbeskyttelsesloven.

Til forslaget om tilsvarende at fastsætte en tidsbegrænsning for bebyggelse på

land bemærkes det, at det er planlovens udgangspunkt, at det er kommunalbe-

styrelsen, der varetager planlægning for opførelsen af byggerier og anlæg på

land, herunder hvornår planlægningen foretages. Der er derfor ikke anledning

til at fastsætte en tidsgrænse for, hvornår kommunernes planlægning for og op-

førelse af de bygninger og anlæg på land i strandparken, der muliggøres med

lovforslaget, skal være afsluttet.

Bemærkningerne har givet anledning til præcisering af den foreslåede bestem-

melse i § 7 med tilhørende bemærkninger i udkastet til lovforslag ift., at den fore-

slåede bestemmelse kun gælder på søterritoriet, og at der ikke med forslaget æn-

dres i kommunernes kompetencer efter bekendtgørelse om bade- og bådebroer.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændring af udkastet til

lovforslag.

2.2.5. Bemærkninger til lovforslagets bilag 3-7

Bilag 3

–

Brøndby Kommune:

Område A6 - Gyvelhuse

Strandparkkommunerne bemærker, at i de A-områder, som ligger ved de 5 ad-

gangsveje til strandparken, giver lovforslaget mulighed for 500 - 950 m² byg-

geri. Kommunerne ønsker, at lovforslaget justeres, så området ved Strandpor-

ten (A6) får mulighed for 930 m², hvilket ikke overstiger de muligheder, som

lovforslaget giver ved Brøndby Havnevej.

Endvidere ønskes ”undervisning” tilføjet som en anvendelsesmulighed i om-

råde A6.

By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- Ligestillingsministeriets bemærkninger

For alle de indtegnede områder i strandparken er der foretaget en samlet vurde-

ring af kommunernes ønsker til byggeriernes omfang i m

og maksimal byg-

ningshøjde i sammenhæng med nærliggende lokaliteters placering og sammen-

holdt med den oplyste, ønskede anvendelse og den ønskede placering af byggeri-

erne i kystlandskabet.

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Område A6 ligger i et åbent kystlandskab på en strækning, der kun i begrænset

grad er påvirket af menneskelige indgreb og ligger ikke i umiddelbar sammen-

hæng med lystbådehavne, erhvervsområder eller anden, samlet bebyggelse. Den

samlede vurdering har ført til, at omfanget af byggeri i område A6 reduceres af

hensyn til at mindske en i modsat fald stor påvirkning af kystlandskabet. Hø-

ringssvaret henviser til Brøndby Havnevej, der ligger i en helt anden landskabe-

lig sammenhæng end område A6. Området ved Brøndby Havnevej ligger indram-

met af lystbådehavn, erhvervsområde og større veje og adskiller sig således væ-

sentligt fra det åbne kystlandskab i område A6. Området ved Brøndby Havnevej

kan dermed rumme et større etageareal.

”Undervisning” tilføjes

til bilag 1 som en anvendelsesmulighed i område A6. Be-

mærkningerne har herudover ikke givet anledning til ændringer i udkastet til

lovforslag.

Område A8 - Perlemolen

Strandparkkommunerne ønsker, at det fremgår, at den eksisterende roklub på

700 m

bevares, og at et opholds- og aktivitetsareal tilføjes.

By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærknin-

ger

På baggrund af bemærkningerne er bilag 3 præciseret, så det fremgår, at den

eksisterende roklub på 700 m

bevares. Ønsket om et opholds- og aktivitetsareal

er nyt og har derfor ikke indgået i den samlede vurdering af anlæg og byggeriers

påvirkning af kystlandskabet og har derfor heller ikke givet anledning til æn-

dring i udkastet til lovforslag.

Område C2 - Sejlerhuset

Strandparkkommunerne bemærker, at kommunens ønske til omfanget af un-

dervisningsfaciliteter i område C2 er reduceret, og at et areal til opbevaring er

begrænset til 80 m

frem for de ønskede 180 m

By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærknin-

ger

Det er utilsigtet, at omfanget af undervisningsfaciliteter i område C2 fremgår re-

duceret i høringsversionen af udkastet til lovforslag og at arealet til opbevaring

er fastsat til 80 m

. Bilag 3 er præciseret i overensstemmelse med Brøndby Kom-

munes ønske til omfanget af undervisningsfaciliteter, og arealet til opbevaring

er ændret til 180 m

Danmarks Naturfredningsforening er skeptisk over for flere nye shelter- og

bålpladser i Brøndby, da der i forvejen er mange ubenyttede shelterpladser,

som giver udfordringer med personer, der benytter dem til uhensigtsmæssige

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

og forstyrrende aktiviteter og efterlader affald, såsom spiritusflasker og latter-

gasbeholdere. DN foreslår som minimum at samle shelter- og bålplads på én

central lokation i stedet for at sprede det ud i de mere stille områder.

By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærknin-

ger

Lovforslaget giver strandparkkommunerne mulighed for at planlægge for de an-

læg m.v., der fremgår af lovforslagets bilag, hvis de ønsker det. Det er kommunal-

bestyrelsen, der beslutter, om den ønsker at planlægge for de pågældende shel-

ters.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af udkastet til lovforslag.

Bilag 4

–

Greve Kommune:

Område A1 - Klithuse

Strandparkkommunerne

bemærker, at ”toiletter,

bad, sauna og opbevaring”

ønskes tilføjet som anvendelsesmuligheder i byggefeltet. Greve Kommune er

bekymret for, om 2.000 m

til anlæg af køreveje er tilstrækkeligt til at trafikbe-

tjene fra område A1 til område E1 og har svært ved at vurdere det så tidligt i

processen.

Greve Marina og Greve Havbad bemærker, at omfanget af planerne i område

A1 er kraftigt reduceret i forhold til de planer, der er godkendt i Greve Kom-

munes byråd og indsendt i samarbejde mellem de fem kommuner. Reduktio-

nen betyder, at det vil være svært at skaffe finansiering til realiseringen. Det er

problematisk, at der ikke er mulighed for i område A1 at etablere tilstrækkelig

kørefast adgangsvej til område E1 (Dykanden), der så heller ikke vil kunne re-

aliseres. I den foreslåede form vil loven have meget begrænset værdi for Greve

Marina og Greve Havbad, som så ikke kan etablere moderniserede natur-

skønne fritidstilbud til borgerne.

Danmarks Naturfredningsforening anfører, at der er tale om et endog meget

voldsomt indgreb i naturen og ser intet behov for de ønskede faciliteter. DN

anbefaler, at ønsket om nye faciliteter under A1 frafaldes, eventuelt undtaget

modernisering af toiletbygningerne. Maritime butikker bør henvises til Greve

Marina, hvor der stadig kan udbygges. De nødvendige P-pladser for fremti-

dens trafik vil kunne fremskaffes ved modernisering af de eksisterende P-

pladser, der for store deles vedkommende er i meget dårlig stand.

By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærknin-

ger

”Toiletter, bad, sauna og opbevaring”

tilføjes som anvendelsesmuligheder inden

for byggefeltet i område A1.

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Antallet af m

til anlæg af køreveje vurderes at være tilstrækkelige til at etablere

en hensigtsmæssig vejadgang til område E1 (Dykanden). Henset til, at der også

åbnes mulighed for at udvide den eksisterende parkeringsplads i område A1, for-

øges det samlede areal til udvidelse og befæstelse af den eksisterende adgangsvej

og udvidelse af den eksisterende parkeringsplads med 1.000 m

til i alt 3.000 m

For alle de indtegnede områder i strandparken er der foretaget en samlet vurde-

ring af kommunernes ønsker til byggeriernes omfang i m

og maksimal byg-

ningshøjde i sammenhæng med nærliggende lokaliteters placering og sammen-

holdt med den oplyste, ønskede anvendelse og den ønskede placering af byggeri-

erne i kystlandskabet. Det bemærkes, at lovforslaget fortsat rummer mulighed

for et betragteligt bygningsareal i område E1 (Dykanden) samt det resterende

byggefelt i område A1. Det udgåede, sydlige byggefelt havde en markant og kyst-

nær placering og ville bevirke, at det ellers veldefinerede, solitære byggeri i om-

råde E1 ville opleves mere udflydende og få en større samlet påvirkning af kyst-

landskabet. Den samlede vurdering har ført til, at omfanget af byggeri i område

A1 er reduceret i forhold til det af kommunerne ønskede af hensyn til at mindske

en i modsat fald stor påvirkning af kystlandskabet.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i udkastet til

lovforslag.

Område B1 - Sælhuse

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at det skitserede område er be-

liggende både foran og bag diget og umiddelbart op til blomsterengen, der be-

tragtes som det fineste gøgeurteområde i Danmark og er blandt de fineste af

alle orkidéområder. Området med gøgeurter er beskyttet af lov, da gøgeurter

er fredede. Denne fredning er uforenelig med et aktivitetsområde på klos hold.

Desuden er klitområdet meget følsomt for aktiviteter og bør heller ikke ind-

drages som aktivitetsområde. Danmarks Naturfredningsforening henstiller

derfor til, at alt byggeri foregår i umiddelbar nærhed af de eksisterende facili-

teter, som også nævnt i lovforslagets tekstafsnit, og at det understreges, at det

er begrænset til ét plan med rejsning. Danmarks Naturfredningsforening fore-

slår et byggefelt på cirka 1.500 m

omkring de nuværende faciliteter. Området

forsynes trafikalt af Sælstien, der er gang- og cykelsti. Derfor bør fremtidige

aktiviteter kunne foregå ved færdsel til fods og på cykel. Det bør fastholdes, at

der ikke afsættes areal til P-pladser. Det udpegede aktivitetsområde på 27.475

er alt for omfattende, hvis områdets sarte natur skal beskyttes. Aktivitets-

området bør begrænses til byggefeltet evt. med udstrækning til havneområdet

mod nordøst inden for klitterne. Danmarks Naturfredningsforening påpeger,

at grejbank og foreningsrum mm. bør reserveres almennyttige formål.

By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- og Ligestillingsministeriets

bemærk-

ninger

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Ny bebyggelse og anlæg skal placeres inden for byggefeltet. Byggefeltet har en

begrænset udstrækning og der ses derfor ikke umiddelbart at være grundlag for

at reducere størrelsen af det indtegnede område.

På baggrund af bl.a. disse bemærkninger er det præciseret i udkastet til lov-

forslag, at ny bebyggelse skal placeres inden for byggefeltet. Bemærkningerne

har ikke i øvrigt givet anledning til ændringer i udkastet til lovforslag.

Med lovforslaget videreføres den gældende beskyttelse af fredede arter og deres

levesteder uændret i Køge Bugt Strandpark.

Område E1 - Dykanden

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at selv om Dykanden er skabt

ved opfyld, har det udviklet sig til beskyttet § 3-natur. Danmarks Naturfred-

ningsforening anerkender imidlertid ønskerne om at kunne udvide havnens

aktiviteter og finder området mere egnet til de ønskede maritime fritidsfacili-

teter, servicebygninger og cafe end de tidligere omtalte områder i Greve (Sæl-

huse og Klithuse). For at friholde disse sårbare områder for byggeri og vold-

som øget aktivitet, giver det mening at koncentrere byggerier for vinterbad,

søsport m.v. på Dykanden. Danmarks Naturfredningsforening anmoder dog

om, at der med loven præciseres, at der skal udpeges erstatningsnatur andre

steder i Greve Kommune. Derudover finder Danmarks Naturfredningsforening

det uhensigtsmæssigt at planlægge så omfattende anlæg, uden at man forin-

den har sikret havnen mod oversvømmelser. Ved stormfloden i oktober 2023

blev eksempelvis store dele af det udpegede område oversvømmet

Miljø- og Ligestillingsministeriets og Ministeriet for Grøn Treparts bemærknin-

ger

Der er i kystbeskyttelsesloven og oversvømmelsesloven regler, der tager sigte på

at sikre anlæg mod oversvømmelse. E1 ligger bag havnens dækkende værker og

ligger derudover inden for et område, hvor Kystdirektoratet efter lovforslagets §

5 skal give en vejledende udtalelse efter reglerne i kystbeskyttelsesloven. I den

udtalelse forholder Kystdirektoratet sig bl.a. til, hvordan oversvømmelsesrisi-

koen håndteres ved brug af hævet sokkelkote, materialevalg m.v., og hvorvidt

klitten vil tage skade som følge af anlægsarbejdet og senere driften af anlæggene

i området. Byggeri og anlæg må endvidere ikke være i konflikt med kommuner-

nes risikostyringsplan efter oversvømmelsesloven. Strandparkkommunerne har i

efteråret 2024 truffet beslutning om at fremme et kystbeskyttelsesprojekt, hvor

de eksisterende diger og klitter forstærkes. Dette projekt omfatter ikke en ydre

sikring af strandparken.

Med lovforslaget videreføres den gældende beskyttelse i naturbeskyttelseslovens

§ 3 uændret for beskyttede naturtyper i Køge Bugt Strandpark.

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af udkastet til lov-

forslag.

Til bilag 5

–

Hvidovre Kommune:

Område A7 - Holmehuse

Strandparkkommunerne bemærker, at en naturlegeplads i område A7 er ud-

gået. Der er ønske om en præcisering af, at den allerede eksisterende pump-

trackbane bevares og et nyt ønske om at kunne opsætte lystmaster ved den

nye pumptrackbane.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at bakken (jorddepotet) har ud-

viklet sig til et spændende botanisk spot, som derfor bør beskyttes i forbin-

delse med udvikling af området.

Hvidovre Trail bemærker, at lovforslagets kort og information ikke er opdate-

ret, da der i efteråret 2023 blev anlagt en asfalteret pumptrackbane på ca.

1.900 m

. Derfor bør lovforslagets bilag 3 korrigeres med opdatering af områ-

deudpegningen med indskrænkelse tilsvarende med det område for den alle-

rede anlagte asfalterede pumptrackbane. Yderligere skal lovforslaget tydeligt

beskrive, at de op til 1.300 m

vil være en udvidelse til den eksisterende

pumptrackbane. Lovforslaget nævner ikke anlæg af belysning med lysmaster

til den allerede anlagte pumptrackbane. I lovforslagets bilag 3 bør derfor tilfø-

jes “anlæg til belysning med lysmaster til den eksisterende pumptrackbane og

til den potentielle udvidelse af denne.” Endelig bør lovforslaget opdateres med

tilføjelse af anlæg til cykel- og vandrespor med brug af de eksisterende jordde-

poter.

By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærknin-

ger

Det er utilsigtet, at en naturlegeplads i område A 7 ikke fremgår, og den er tilfø-

jet til bilag 5.

Endvidere er det præciseret i bilag 5, at der er tale om en udvidelse af den eksi-

sterende pumptrackbane i området. Ønsket om at kunne opsætte lysmaster om-

kring både den eksisterende og den kommende pumptrackbane er nyt og har

derfor ikke indgået i den samlede vurdering af anlæg og byggeriers påvirkning

af kystlandskabet, hvorfor ønsket ikke kan imødekommes. Miljø- og Ligestillings-

ministeriet bemærker i øvrigt, at lysmaster virker meget dominerende i landska-

bet, og at praksis på området derfor er meget restriktiv. Anlæg af cykel- og van-

drespor kan ske i henhold til lovforslagets § 6.

Ud over tilføjelsen af naturlegepladsen og præciseringen af, at lovforslagets mu-

ligheder for pumptrackbane er en udvidelse af den eksisterende bane, har be-

mærkningerne ikke givet anledning til ændringer i udkastet til lovforslag.

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Bilag 6

–

Ishøj Kommune:

Område A3 - Skovhuse

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at formålet med etablering af

en anløbsbro ved Jægersø uden tvivl er at intensivere brugen af Jægersø til fri-

luftsaktiviteter, herunder udlejning af paddleboards til besøgende. Allerede

den eksisterende aktivitet på Jægersø med kajakker og ikke mindst paddle-

boards er i perioder stærkt forstyrrende for fuglelivet. Mange af de ikke-regel-

mæssige brugere, som udlejning af paddleboards jo henvender sig til, er des-

værre uden forståelse og respekt for fuglelivet. Danmarks Naturfredningsfor-

ening anbefaler derfor, at der ikke gives tilladelse til etablering af anlægsbro

ved Skovhuse. Der er i stedet behov for restriktioner for sejlads i Jægersø, i det

mindste delvis.

By-, Land- og Kirkeministeriets og Ministeriet for Grøn Treparts bemærkninger

Det er Ishøj Kommune, der allerede efter den gældende naturlovgivning har til

opgave at varetage hensyn til natur og arter i området, ligesom det bemærkes,

at strandparkkommunerne har en fælles naturplan under udarbejdelse.

Lovforslaget ændrer ikke ved kommunernes forpligtelser efter anden lovgivning.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af udkastet til lovforslag.

Område A4

–

Stenhuse

Danmarks Naturfredningsforening er af den opfattelse, at der ikke er grund til

at forurene kystlandskabet med kunstværker, hverken på kysten eller på sø-

territoriet, uagtet den subjektive tekst om at ”kunstværker ikke må fremstå

dominerende i kystlandskabet og ikke må have en negativ påvirkning af natu-

ren på lokaliteten”. Kunstværker bør henvises til Kunstens Ø.

By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærknin-

ger

Lovforslaget om modernisering af Køge Bugt Strandpark har også til formål at

muliggøre kulturaktiviteter, herunder udvidelse af Kunstmuseet Arken og kunst-

zoner til brug for permanent og midlertidig opstilling af værker inden for

strandbeskyttelseslinjen. Det vurderes, at det i de udlagte kunstzoner på land er

muligt at placere kunstværker under størst mulig hensyntagen til det omgivende

kystlandskab.

I forhold til anlæg på søterritoriet vil den endelige vurdering blive foretaget i

forbindelse med Kystdirektoratets konkrete sagsbehandling, herunder om even-

tuelle ønsker om kunst eller andre elementer på eller ved anlæggene kan imøde-

kommes.

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af udkastet til lovforslag.

Område C1 - Havhytten

Strandparkkommunerne ønsker fremhævet i bilag 4, at den eksisterende na-

turskole bevares og udvides med lovforslaget, og at toiletter og bad tilføjes til

anvendelsesmulighederne.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at kommunerne i deres kystbe-

skyttelsesplan har besluttet ikke at sikre havnene, og området må derfor be-

tegnes som oversvømmelsestruet i forbindelse med stormflod. Det bør der ta-

ges højde for i forbindelse med nybyggeri.

By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærknin-

ger

Det fremgår allerede af høringsversionen af bilag 6, at der gives mulighed for at

udvide den eksisterende naturskole i område C1. På baggrund af bemærknin-

gerne er det tilføjet, at den eksisterende naturskole bevares. Der er desuden tilfø-

jet mulighed for at etablere toiletter og bad.

Det fremgår af lovforslagets § 5, at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning

skal sikre, at anlæg, herunder bygninger, der kan være oversvømmelsestruede, jf.

denne lovs bilag 2, placeres på landsiden af den ydre kystbeskyttelse eller inden

for havnens dækkende værker. Endvidere fremgår, at kommunalbestyrelsen in-

den offentliggørelse af et planforslag indhenter en vejledende udtalelse fra Kyst-

direktoratet, med henblik på at understøtte, at anlægsarbejde og senere drift og

færdsel i området ikke skader funktionen af diger og klitter, at byggeriet er ro-

bust, så det kan modstå oversvømmelse og erosion, og at det fortsat er muligt at

vedligeholde og udvide diger og klitter.

Bemærkningerne har givet anledning til justeringer, så det tilføjes, at den eksi-

sterende naturskole bevares, og at der er mulighed for at etablere toiletter og

bad, og har ikke herudover givet anledning til ændring af lovforslaget.

Område D

–

Kunstmuseet Arken

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at af hensyn til kystlandskabet

bør der ikke ske forlængelse af Arkenwalk fra museet til Køge Bugt og ikke op-

stilles kunstværker, hverken permanente eller midlertidige, i kystlandskabet.

Arkens aktiviteter bør fastholdes til Kunstens Ø.

By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærknin-

ger

Lovforslaget om modernisering af Køge Bugt Strandpark har også til formål at

muliggøre kulturaktiviteter, herunder udvidelse af Kunstmuseet Arken og kunst-

zoner til brug for permanent og midlertidig opstilling af værker inden for

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

strandbeskyttelseslinjen. Det vurderes, at det i den udlagte kunstzone i det ind-

tegnede område D er muligt at placere kunstværker under størst mulig hensyn-

tagen til det omgivende kystlandskab.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af udkastet til lovforslag.

Bilag 7

–

Vallensbæk Kommune:

Område A5 - Tanghuse

Strandparkkommunerne bemærker, at i de A-områder, som ligger ved de 5 ad-

gangsveje til Strandparken, giver lovforslaget mulighed for 500 - 950 m² byg-

geri. Kommunerne ønsker, at lovforslaget justeres, så området ved Vallensbæk

Havnevej (A5) får mulighed for 950 m².

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at med lovforslagets bemærk-

ninger om, at bygningerne skal placeres landværts den ydre kystbeskyttelse,

bør områdeudpegningen reduceres, så den afspejler lovforslaget.

By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærknin-

ger

For alle de indtegnede områder i strandparken er der foretaget en samlet vurde-

ring af kommunernes ønsker til byggeriernes omfang i m

og maksimal byg-

ningshøjde i sammenhæng med nærliggende lokaliteters placering og sammen-

holdt med den oplyste, ønskede anvendelse og den ønskede placering af byggeri-

erne i kystlandskabet. Den samlede vurdering har ført til, at omfanget af byggeri

i område A5 reduceres af hensyn til at mindske en i modsat fald stor påvirkning

af kystlandskabet.

Område F3 - Vallensbæk havnebassin formidlingsbro

Danmarks Naturfredningsforening bemærker til F3 Vallensbæk Havnebassin,

at det ikke fremgår af materialet, om der planlægges for at indbygge grejskur i

det indre dige. I givet fald anbefaler Danmarks Naturfredningsforening, at der

bygges på indersiden af diget for at sikre mod oversvømmelse.

Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger

Der er i kystbeskyttelsesloven og oversvømmelsesloven regler, der tager sigte på

at sikre anlæg mod oversvømmelse. F3 ligger inden for et område, hvor Kystdi-

rektoratet, jf. lovforslagets § 5, skal give en vejledende udtalelse. I den udtalelse

forholder Kystdirektoratet sig bl.a. til, hvorvidt den eksisterende kystbeskyttelse

vil tage skade som følge af anlægsarbejdet og senere driften af anlæggene i om-

rådet. Byggeri og anlæg må endvidere ikke være i konflikt med kommunernes ri-

sikostyringsplan efter oversvømmelsesloven.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til at ændre i udkastet til lovforslag.

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

2.2.6. Øvrige bemærkninger til lovforslaget

Danske Handicaporganisationer bemærker, at det er vigtigt at indtænke til-

gængelighed og anvendelighed for alle, når der moderniseres og klimasikres

langs kysterne. Danske Handicaporganisationer foreslår, at lovforslaget sup-

pleres med en tekst om, at modernisering af Køge Bugt Strandpark skal gen-

nemføres i henhold til principperne for universelt design. Danske Handicapor-

ganisationer stiller sig til rådighed for en opfølgende dialog i forbindelse med

moderniseringsarbejdet og bidrager gerne med konkrete input til udvikling af

kystområderne langs Køge Bugt.

By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærknin-

ger

Lovforslaget åbner muligheder for, at strandparkkommunerne kan lægge vægt

på at sikre øget tilgængelighed, f.eks. ved nye stiforløb i strandparken og ved nye

badebroer med handicaptilgængelighed.

Høringssvaret giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.

Danske Landskabsarkitekter anbefaler at fastholde fokus på en samlet hel-

hedsplan for strandparken i forhold til kystsikring, aktivitetsområder, stier og

landskabsværdier. Det er væsentligt at sikre, at bygværk også landværts ind-

passer sig landskabs-og naturværdier. Der bør være fokus på den grønne og

blå biodiversitet.

By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærknin-

ger

Som det fremgår af lovbemærkningerne, oplyser strandparkkommunerne i den

fælles visionsplan, at det skal sikres, at moderniseringen af strandparkens rekre-

ative anlæg og faciliteter ikke kommer til at modarbejde en effektiv kystbeskyt-

telse eller væsentlige hensyn til beskyttelse af naturen. Videre fremgår det, at

kommunerne oplyser, at de er opmærksomme på, at projekterne for modernise-

ring, klimasikring og naturbeskyttelse skal drives fremad i parallelle, sammen-

tænkte spor.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til at ændre i udkastet til lovforslag.

Fiskeristyrelsen har sendt udkastet til lovforslag i høring hos relevante for-

eninger/fiskere og har modtaget svar fra København og Omegns Fiskerfor-

ening, der bemærker, at foreningen ikke har bemærkninger, så længe arbejdet

foregår inden for kystbeskyttelseslinjen. Skulle der imidlertid ske ændringer i

forslaget eller ansøgning om inddragelse af søterritorium vil fiskerne i områ-

det søge erstatning for tab af fiskeri i anlægsperioden og de efterfølgende 5 år.

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærknin-

ger

Fiskeristyrelsen er en fast høringspart i forbindelse med Kystdirektoratets hø-

ring. Eventuelle gener for fiskerne vil derfor blive afklaret i forbindelse med den

konkrete sagsbehandling.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til at ændre i udkastet til lovforslag.

Københavns Kommune gør opmærksom på, at lovforslaget er i høring sidelø-

bende med Transportministeriets forundersøgelse af en stormflodsplan for

hovedstadsområdet. Forundersøgelsen omfatter Dragør, Hvidovre, Køben-

havn og Tårnby Kommuner. Når det nærmere arbejde med modernisering af

Køge Bugt Strandpark startes, er det relevant at koordinere arbejdet med

stormflodssikringen af hovedstadsområdet, da begge projekter potentielt be-

rører Natura 2000-område

nr. 143 ”Vestamager og havet syd for”.

By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærknin-

ger

Af planhabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 2, og § 7, stk. 2, følger det, at kommunal-

bestyrelsen ikke kan vedtage lokalplanforslaget endeligt, hvis kommunalbesty-

relsens vurdering viser, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer

og projekter kan skade et Natura 2000-områdes integritet eller kan beskadige

eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for

de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge

de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livssta-

dier. Som det fremgår, skal kommunerne inddrage den kumulative påvirkning

fra andre projekter.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til at ændre i udkastet til lovforslag.

Ole Bertelsen bemærker, at havnene i strandparken ligger uden for digerne og

derfor ikke er beskyttede. Med en forventet havvandsstigning på ca. 1 meter i

dette århundrede vil havnene bliver oversvømmet mere og mere hyppigt. Ole

Bertelsen har derfor udarbejdet et projekt til ydre sikring af strandparken og

havnene. Projektet indgår ikke i kommunernes forslag til sikring af strandpar-

ken og har heller ikke været til offentlig debat. Der har ikke vært borgerind-

dragelse før den kommunale beslutning om at forhøje de nuværende diger.

Ole Bertelsen har klaget over processen og anmodet om, at en ydre sikring af

strandparken præsenteres ligeværdigt med en indre sikring som løsning, her-

under med samfundsøkonomiske og anlægstekniske beregninger samt visuali-

sering af løsningerne og efterfølgende borgerinddragelse. Hvis klagen medfø-

rer, at en ydre sikring vælges, vil det ændre nogle af forudsætningerne i lov-

forslaget. Den foreslåede § 5, stk. 1, må betyde, at når kommunerne i sin plan-

lægning skal sikre anlæg og bygninger, der kan være oversvømmelsestruede,

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

kan det kun lade sig gøre ved at etablere en ydre sikring, som så også vil sikre

eksisterende bygninger og anlæg i havnene. Derfor bør anlægsloven udvides

med en bestemmelse om, at der skal etableres en ydre sikring af strandparken

for at sikre nuværende værdier i havnene samt kommende værdier i form af

nye anlæg og bygninger i strandparken og havnene.

By-, Land- og Kirkeministeriets og Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærknin-

ger

Lovforslaget har ikke til formål at regulere kystbeskyttelse og herunder finansie-

ringen heraf. Dette administreres i henhold til kystbeskyttelsesloven af strand-

parkkommunerne, der på nuværende tidspunkt som den kompetente myndighed

behandler et kommunalt fællesprojekt. I den forbindelse har kommunerne bl.a.

beføjelse til at udforme projektet og træffe beslutning om opkrævning af bidrag

blandt grundejere ud fra et nytteprincip. Hele projektet inkl. bidragsfordeling

skal kommunerne sende i offentlig høring. Strandparkkommunerne har i efter-

året 2024 truffet beslutning om at fremme kystbeskyttelsesprojektet, hvor de ek-

sisterende diger og klitter forstærkes. Dette projekt omfatter ikke en ydre sikring

af strandparken.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af udkastet til lovforslag.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indehol-

der det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:

I lovforslagets § 3 er det præciseret, at kravene til detaljeringsniveauet for lo-

kalplanforslag relaterer sig til de oplysninger om beliggenhed og udformning

af anlæg m.v., som er relevante for habitatvurderingen.

På bilag 3 er et areal til opbevaring ændret fra 80 m

til 180 m

, da det var en

utilsigtet skrivefejl. På bilag 4 forøges det samlede areal til udvidelse og befæ-

stelse af den eksisterende adgangsvej og udvidelse af den eksisterende parke-

ringsplads med 1.000 m

til i alt 3.000 m

, og på bilag 5 er en naturlegeplads,

der utilsigtet ikke indgik i høringsversionen af lovforslaget, tilføjet.

Lovforslagets § 4, stk. 3-5, og bilag 3-7 er justeret og præciseret. Justeringerne

giver kommunerne fleksibilitet til at vælge mellem forskellige anvendelsesmu-

ligheder. Præciseringerne tydeliggør kravene til placering og forholdet til eksi-

sterende bebyggelse og ensretter begrebsanvendelsen, så der anvendes

samme betegnelse for samme typer af anvendelse. Som konsekvens heraf bli-

ver lovforslagets § 4, stk. 3-5, til § 4, stk. 3-4.

L 124 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Lovforslagets § 6, stk. 2 og 4, er præciseret, således at bestemmelserne omfat-

ter nye stier, hvis formål er at forbinde to eller flere af de indtegnede områder

eller at forbinde anlæg, herunder bygninger.

Det er præciseret i lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil, at bestemmel-

sen vedrører anlæg på søterritoriet inden for de indtegnede områder på bilag

3, 4, 6 og 7, og at den foreslåede bestemmelse ikke berører kommunalbesty-

relsens kompetence efter bekendtgørelse om bade- og bådebroer.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk

karakter, herunder er § 3, stk. 2-4, udgået, da de heri fastsatte krav til imple-

mentering af naturdirektiverne er implementeret i planhabitatbekendtgørel-

sen, der efter gældende ret vil finde anvendelse også for lokalplanforslag, der

udmønter de muligheder for modernisering af Køge Bugt Strandpark, som lov-

forslaget giver mulighed for.