Skatteudvalget 2024-25
L 123
Offentligt
2987951_0001.png
10. marts 2025
J.nr. 2024 - 995
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatnings-
loven og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et
retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et
nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirk-
somheder og lempelse af pengetankregler m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 13 af 27. februar 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Frederik Bloch Münster (KF).
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
L 123 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm om at præcisere teksten i den foreslåede ABL § 34, stk. 7, så det klart fremgår, hvilke krav der stilles til ejendomsejers indflydelse i forhold til anvendelse af pengetankreglen
2987951_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren præcisere forståelsen af teksten i den foreslåede ABL § 34, stk. 7, (lov-
forslagets § 2, nr. 4), således at det klart fremgår hvilke krav der stilles til ejendomsejers
reelle og formelle indflydelse i forhold til anvendelse af pengetankreglen?
Følgende fremgår af lovteksten:
”og opgaven med indgåelsen
af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af
udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages
af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvan-
ligvis spiller
den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne.”
Dette gentages i vidt omfang i de specielle bemærkninger i passagen på side 50 fra ”En
uafhængig tredjemand vil skulle anses (…)” til ”(…) eller væsentlige vedligeholdelsesar-
bejder vedrørende den faste ejendom.”
I de almindelige bemærkninger, jf. side 21 i lovforslaget, er der så vidt ses ”blødt op” på
ovenstående i passagen:
”Afgørende for, om aftaleindgåelsen skal anses for i overvejende grad at blive varetaget af
en ”uafhængig” fysisk eller juridisk
person, vil skulle være, om den pågældende fysiske el-
ler juridiske person agerer uafhængigt af den familieejede ejendomsudlejningsvirksomhed.
Aftaleindgåelsen vil derfor ikke være varetaget af en ”uafhængig”, hvis aftalerne indgås af
en eller flere ansatte i ejendomsudlejningsvirksomheden, som ikke kan agere uafhængigt
af den kreds af familiemedlemmer, der ejer mere end 50 pct. af virksomheden, eller hvis
aftaleindgåelsen f.eks. varetages af et selskab med samme ejerkreds som ejendomsudlej-
ningsvirksomheden.”
Samt efterfølgende passagen fra ”Det vil efter forslaget skulle være afgørende, (…)” til
”(…) at ejervirksomheden selv træffer beslutning om lejeniveauet for de ensartede leje-
mål.”
Svar
Indledningsvist bemærkes, at der ikke ses at være nogen uoverensstemmelse mellem den
foreslåede bestemmelses ordlyd og beskrivelsen af forslaget i henholdsvis lovforslagets
almindelige og specielle bemærkninger. Den omstændighed, at de almindelige og specielle
bemærkninger vedrørende den foreslåede bestemmelse om aktiv udlejning af fast ejen-
dom ikke er identiske, er ikke udtryk for en indholdsmæssig forskel, men har alene sam-
menhæng med, at de almindelige og de specielle bemærkninger til et lovforslag varetager
forskellige formål.
De passager i de specielle bemærkninger, som der henvises til i spørgsmålet, kan således
heller ikke anses for
”blødt op” i de almindelige bemærkninger.
De pågældende passager i
de specielle bemærkninger svarer tværtimod indholdsmæssigt til de passager, der fremgår
af de almindelige bemærkninger, side 21, 1. spalte, 1.-4. afsnit. Det bemærkes, at de passa-
ger i de almindelige bemærkninger, som spørgeren henviser til, starter side 21, 1. spalte, 5.
afsnit.
I relation til den ønskede præcisering bemærkes det, at kravet om, at
”opgaven
med ind-
gåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomhe-
den vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig
Side 2 af 3
L 123 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm om at præcisere teksten i den foreslåede ABL § 34, stk. 7, så det klart fremgår, hvilke krav der stilles til ejendomsejers indflydelse i forhold til anvendelse af pengetankreglen
2987951_0003.png
fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den
afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne”,
indebærer, at
de pågældende aftaler hverken
formelt eller reelt må være overladt til en uafhængig fysisk eller juridisk person.
Som det fremgår af citatet i spørgsmålet fra lovforslagets almindelige bemærkninger, vil
der
ikke være tale om en ”uafhængig” fysisk eller juridisk person, hvis
aftalerne indgås af
en eller flere ansatte i ejendomsudlejningsvirksomheden, som ikke kan agere uafhængigt
af den kreds af familiemedlemmer, der ejer mere end 50 pct. af virksomheden, eller hvis
aftaleindgåelsen fx varetages af et selskab med samme ejerkreds som ejendomsudlejnings-
virksomheden. Det bemærkes, at dette også fremgår af lovforslagets specielle bemærknin-
ger, side 50, 2. spalte, 5. afsnit.
De aftaler, der er af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomhe-
den, kan ikke anses for overladt til en uafhængig fysisk eller juridisk person, blot fordi
ejendomsvirksomheden tilkøber tekniske, administrative og juridiske ydelser fra en uaf-
hængig virksomhed, så længe ejerkredsen selv træffer de centrale strategiske beslutninger
vedrørende de forhold, der har væsentlig indflydelse på udlejningsvirksomhedens økono-
miske drift. Det betyder fx, at når ejerkredsen selv
både formelt og reelt
træffer be-
stemmelse om det overordnede lejeniveau, kan opgaven med indgåelsen af de enkelte le-
jeaftaler overlades til en uafhængig ejendomsadministrationsvirksomhed, uden at det æn-
drer på, at der er tale om aktiv udlejningsvirksomhed.
Side 3 af 3