Skatteudvalget 2024-25
L 123 Spørgsmål 13
Offentligt
2983633_0001.png
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
27. februar 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 123
Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige
andre love. (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en
skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familie-
medlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og
lempelse af pengetankregler m.v.).
Af skatteministeren (Rasmus Stoklund)
Spørgsmål 13
Vil ministeren præcisere forståelsen af teksten i den foreslåede ABL § 34, stk. 7, (lovfor-
slagets § 2, nr. 4), således at det klart fremgår hvilke krav der stilles til ejendomsejers
reelle og formelle indflydelse i forhold til anvendelse af pengetankreglen?
Følgende fremgår af lovteksten:
”og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af
udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad vareta-
ges af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller
sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne.”
Dette gentages i vidt omfang i de specielle bemærkninger i passagen på side 50 fra ”En
uafhængig tredjemand vil skulle anses (…)” til ”(…) eller væsentlige vedligeholdelsesar-
bejder vedrørende den faste ejendom.”
I de almindelige bemærkninger, jf. side 21 i lovforslaget, er der så vidt ses ”blødt op” på
ovenstående i passagen:
”Afgørende for, om aftaleindgåelsen skal anses for i overvejende grad at blive varetaget
af en ”uafhængig” fysisk eller juridisk person, vil skulle være, om den pågældende fysiske
eller juridiske person agerer uafhængigt af den familieejede ejendomsudlejningsvirksom-
hed. Aftaleindgåelsen vil derfor ikke være varetaget af en ”uafhængig”, hvis aftalerne
indgås af en eller flere ansatte i ejendomsudlejningsvirksomheden, som ikke kan agere
uafhængigt af den kreds af familiemedlemmer, der ejer mere end 50 pct. af virksomhe-
den, eller hvis aftaleindgåelsen f.eks. varetages af et selskab med samme ejerkreds som
ejendomsudlejningsvirksomheden.”
Samt efterfølgende passagen fra ”Det vil efter forslaget skulle være afgørende, (…)”
til ”(…) at ejervirksomheden selv træffer beslutning om lejeniveauet for de ensartede
lejemål.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frederik Bloch Münster (KF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
1/2
L 123 - 2024-25 - Spørgsmål 13: Spm. om at præcisere forståelsen af teksten i den foreslåede ABL § 34, stk. 7, (lovforslagets § 2, nr. 4), således at det klart fremgår hvilke krav der stilles til ejendomsejers reelle og formelle indflydelse i forhold til anvendelse af pengetankreglen
Malte Larsen
formand