Skatteudvalget 2024-25
L 123 Bilag 7
Offentligt
2981644_0001.png
Ref
Dato
Side
JKB/BCBR
21. februar 2025
1 af 2
Folketingets Skatteudvalg
Spørgsmål til L123 (FT 2024/05)
Landbrug & Fødevarer har supplerende spørgsmål i forlængelse af Skatteministeriets
bemærkninger til vores høringssvar i høringsskema til lovforslag nr.123 (FT 2024-25) om ændring
af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love.
Spørgsmålene drejer sig om retskrav på skematisk værdiansættelse:
Spørgsmål 1:
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger side 17, 1. spalte, 3 afsnit, at
”Når parterne
har valgt at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, vil det kunne indebære, at
erhvervsvirksomheden ansættes til en værdi, der objektivt set ligger under handelsværdien.”
I vores høringssvar spurgte vi ind til den situation, at skifteretten ved godkendelse af boopgørelsen i
et dødsbo ikke kunne godkende værdiansættelsen, om Skatteministeriet i så fald kan bekræfte, at
boet har retskrav på at afgiftsberigtige ud fra den skematiske værdiansættelse.
Baggrunden for spørgsmålet er, at Skifteretten i dødsfaldssituationen efter dødsboskiftelovens §
79, stk. 3, har en adgang til at reviderer en boopgørelse, og hvor der er mindreårige arvinger, skal
foretage revision. Dermed er kompetencen til at godkende værdiansættelserne i sidste ende tillagt
Skifteretten. Ved ændring af værdiansættelsen til handelsværdi vil arvemassen dermed blive
ændret (forøget) med den virkning, at en mindreårig arving modtager en større arvelod.
1a. Kan det bekræftes at der med lovforslaget ikke sker ændringer i, at det er skifteretten, som har
den afgørende kompetence til at godkende boopgørelsen, herunder værdiansættelserne i
boopgørelsen?
1b. Kan det bekræftes, at i de tilfælde hvor Skifteretten ændrer boopgørelse, fx i et bo med
mindreårige arvinger, hvorved en skematisk værdiansættelse ændres til handelsværdien, vil
retskravet medføre, at boafgiften fortsat blive beregnet ud fra den skematiske værdiansættelse?
Spørgsmål 2
Den skematiske værdiansættelse opgøres ud fra virksomhedens egenkapital med tillæg af værdien
af den kapitaliseret merindtjening. Som det fremgår af Skatteministeriets planche 10 i teknisk
gennemgang (L 123, bilag 3) svarer den kapitaliserede merindtjening til værdien af goodwill
(immaterielle aktiver)
Landbrug & Fødevarer spurgte i høringssvaret ind til om der skulle beregnes en værdi af
kapitaliseret merindtjening i landbrug, der ikke har en kundekreds og dermed ikke goodwill
tilknyttet.
 L 123 - 2024-25 - Bilag 7: Henvendelse af 24/2-24 fra Landbrug & Fødevarer
2981644_0002.png
Side 2 af 2
Af høringsskemaet (side 82 sidste 2 afsnit) fremgår:
”Den skematiske værdiansættelse omfatter ud over goodwill også værdiansættelse af
andre immaterielle aktiver, der bidrager til virksomhedens indtjening.
Hvis der for en landbrugsejendom foreligger en værdiansættelse, hvor der allerede er
inkluderet værdien af virksomhedens indtjening, skal denne værdi indgå i egenkapitalen
og opgørelsen af en merindtjening skal kun omfatte den eventuelle øvrige virksomhed.”
Og som kommentar til vores bemærkninger om betydningen af at landbrug skal beregne en
kapitaliseret værdi af merindtjeningen fremgår (side 83, 2. afsnit):
”Er der tale om en landbrugsejendom, hvor der fx indhentes en § 11 vurdering, skal der
ikke opgøres en merindtjening, fordi vurderingen også vil omfatte værdien af
ejendommens indtjening.”
Af høringsskemaet fremgår i et svar til Danske advokater (side 28-29) følgende:
”Bemærkningerne skal forstås på den måde, at er en landbrugsejendom eller
udlejningsejendom i regnskabet opført til handelsværdien, hvor virksomhedens forventede
indtægter indgår i værdiansættelsen, skal der ikke samtidig foretages tillæg af
merindtjening opgjort efter den foreslåede skematiske værdiansættelsesmodel, idet
indtægterne fra ejendommen i så fald ville blive medregnet to gange. Selv om de to
gældende cirkulærer ikke omtaler denne problemstilling, har udsagnet således
udelukkende til formål at tydeliggøre, at der i tilfælde som de nævnte (selvsagt) ikke skal
ske en dobbeltmedregning af den forventede indtjening i virksomheden.”
2a Er det korrekt forstået, at såvel handelsværdien, som en § 11-vurdering af en landbrugsejendom
indeholder ejendommens fremtidige indtjeningspotentiale, hvorfor der i disse tilfælde ikke skal
beregnes en kapitaliseret værdi af merindtjening af landbrugsvirksomheden?
2b I de tilfælde hvor landbrugsvirksomheden alene omfatter drift fra forpagtede arealer/bygninger,
således der ikke indgå fast ejendom i egenkapitalen, vil der i disse tilfælde skulle beregnes en
kapitaliseret værdi af merindtjeningen, uanset der ikke knytter sig hverken goodwill eller andre
immaterielle aktive i form af varemærker, patenter eller knowhow til virksomheden?
Med venlig hilsen
Benedikte Boisen Rolighed
Chefkonsulent
Erhvervspolitik
M + 45 2870 8076
E
[email protected]
Jane Karlskov Bille
Chefkonsulent
Skat
M
E
+45 2323 2145
[email protected]