L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Skatteudvalget 2024-25
L 123 Bilag 4
Offentligt

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk

værdiansættelse og udvidet adgang

til skattemæssig succession

Dokumentation af regnemetoder for provenu, fordelingsvirk-

ning, arbejdsudbud og samfundsøkonomisk virkning.

DOKUMENTATIONSNOTAT oktober 2024

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 1

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 2

1. Indledning

Regeringen samt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radi-

kale Venstre og Dansk Folkeparti har som led i aftalen om

Et stærkere erhvervsliv

(juni 2024)

fremlagt tre tiltag, der skal gøre det lettere at overdrage en familieejet virksomhed til næste

generation:

•

Bo- og gaveafgiften nedsættes fra 15 pct. til 10 pct., når der er tale om overdragelse

af en erhvervsvirksomhed.

Der indføres et retskrav på en ny skematisk værdiansættelse af virksomheder, når

bo- og gaveafgiften beregnes.

Muligheden for skattemæssig succession udvides til at omfatte aktive ejendomsvirk-

somheder, der udlejer fast ejendom (pengetanksreglen).

Initiativerne vurderes at medføre et samlet mindreprovenu på ca. 1,5 mia. kr. årligt (2025-

niveau) efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.1.

Der vurderes samlet set ikke at være en

nævneværdig effekt på arbejdsudbudet og det generelle velstandsniveu i samfundet.

Initiativerne vurderes at øge indkomstforskellene med ca. 0,09 pct.-point opgjort ved Gini-

koeficienten. Med retskravet på skematisk værdiansættelse skønnes det med stor

usikkerhed, at værdiansætelsen i gennemsnit vil udgøre halvdelen af virksomhedernes

handelsværdi.

Tabel 1.1 Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succes-

sion

Provenu-

Umiddel- virkning ef-

bar prove- ter tilbage-

nuvirkning løb og ad-

færd

Mia. kr.

Økonomiske konsekvenser

-1,8

Mia. kr.

-1,5

Velstand

(samfunds-

økonomisk

virkning)

Mia. kr.

Fordelings-

virkning

(Gini)

Pct.-point

0,09

2025-niveau

Arbejdsudbud

Fuldtidspersoner

Anm. I fordelingsvirkningen er ikke indregnet effekten af den udskudte avancebeskatning ved udvidelsen af succession til også at omfattete aktive

ejendomsselskaber, da der ikke foreligger et grundlag for en vurdering af provenuvirkningen på personer. Tiltaget vi dog trække i retningen af, at

indkomstforskellene øges i et mindre omfang.

Kilde: Skatteministeriet.

I dette notat redegøres nærmere for Skatteministeriets vurdering af de økonomiske effekter

på statens provenu, arbejdsudbuddet, fordelingsvirkningen og den samfundsøkonomiske

virkning af ovenstående tiltag. Notatet indledes med en opsummering af de gældende

skatteregler ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder og de tre nye initiativer.

2. Skatteregler ved generationsskifte af en erhvervs-

virksomhed

afsnit 2.1

sammenfattes de gældende regler for beskatning ved generationsskifte af

erhvervsvirksomheder, herunder bo- og gaveafgiften og værdiansættelse af virksomhederne.

Desuden beskrives reglerne for brug af skattemæssig succesion og gældsbreve. I

afsnit 2.2

beskrives tiltagene i aftalen om

Et stærkere erhvervsliv.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 3

2.1 Gældende regler

Bo- og gaveafgift

Hvis en person får overdraget en virksomhed som gave eller arv fra nærtstående familie

–

som led i et generationsskifte

–

skal der betales bo- og arveafgift på 15 pct. af virksomhedens

værdi. Det er den samme skat, som betales, når man modtager pengebeløb og andre værdier

som gave eller ved arv.

Værdiansættelse

Ifølge boafgiftsloven skal en virksomheds værdi ved beregning af bo- og gaveafgiften

fastsættes til handelsværdien. Det vil sige den pris på armslængdevilkår, som en uafhængig

køber og sælger ville kunne opnå enighed om. Hvis der ikke eksisterer en objektivt

konstaterbar handelsværdi, må handelsværdien fastsættes ved et skøn. Dette vil typisk være

tilfældet ved overdragelse af unoterede aktier, der modsat børsnoterede aktier sjældent

handles mellem uafhængige parter.

Handelsværdien kan som udgangspunkt opgøres efter de skematiske regler i aktie- og

goodwillcirkulærerne. Værdiansættelsen opgøres her på baggrund af historiske regnskabstal.

Hvis Skattestyrelsen kan godtgøre, at cirkulærerne ikke vil give et retvisende udtryk for

handelsværdien, kan Skattestyrelsen alternativt fastsætte værdien efter de såkaldt

individuelle værdiansættelsesmetoder, der fremgår af Skattestyrelsens

værdiansættelsesvejledning. Med disse metoder tages der typisk udgangspunkt i et skøn

over virksomhedens fremtidige indtjening. De individuelle metoder har historisk været

anvendt i under 10 pct. af tilfældene, hvor værdiansættelse af en virksomhed har ligget til

grund for bo- og gaveafgiften.

Skattemæssig succession

Når ejerandele overdrages ved et generationsskifte, udløser det som udgangspunkt en

avancebeskatning på op til 42 pct. af de værdistigninger, der er opnået, mens overdrageren

har ejet aktivet. Der er således tale om realisationsbeskatning. Ved overdragelse af ejerandele

i en erhvervsvirksomhed mellem nære familiemedlemmer er det dog muligt at anvende

reglerne om skattemæssig succession.

Med skattemæssig succession udskydes den avancebeskatning, der ellers ville være udløst

på tidspunktet for overdragelsen. I stedet indtræder modtageren i overdragerens

skattemæssige stilling. Dermed udskydes avancebeskatningen til det tidspunkt, hvor

modtageren afstår aktierne uden succession. Successionsreglerne giver således mulighed

for, at beskatningen udskydes i en potentiel lang årrække.

Ved anvendelse af skattemæssig succession indregnes et nedslag i bo- og

gaveafgiftsgrundlaget i form af en passivpost. Det kompenserer for den latente

avancebeskatning, som påhviler de omfattede aktiver, der er succederet i.

Passivposten beregnes som et skematisk nedslag i værdien, der tilsigter at svare til

nutidsværdien af den latente fremtidige skat, som erhververen overtager ved den

skattemæssige succession. Passivposten udgør typisk 22 pct. af den skattepligtige

fortjeneste i form af aktieindksomt, som overdrageren kunne opnå, hvis aktierne i stedet blev

solgt til handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

For personligt drevne virksomheder udgør passivposten 30 pct. Det afspejler, at de latente

avancer i så fald typisk vil blive beskattet som personlig indkomst, men også avancer der evt.

er kapitalindkomst, når de realiseres. Der er som alternativ en mulighed for at anvende et

individuelt beregnet nedslag, der har samme virkning.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 4

Pengetanksreglen

Adgang til succession gælder efter de nuværende regler ikke ved overdragelse af aktier i

såkaldte ”pengetanke”, dvs. selskaber, der i overvejende grad består af passiv

kapitalanbringelse. Passiv kapitalanbringelse foreligger, hvis mindst 50 pct. af selskabets

indtægter stammer fra fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer mv., eller hvis

mindst 50 pct. af selskabets aktiver udgøres af sådanne aktiver, medmindre de pågældende

aktiver indgår i virksomhedens aktive del. Opgørelsen sker efter nærmere regler over en

treårig periode.

Metoder til at overdrage erhvervsvirksomheder (gældsbreve mv.)

En virksomhedsoverdragelse foretages typisk over en længere årrække og ved anvendelse af

forskellige metoder. Overordnet set kan virksomheder overdrages uden vederlag (fx gennem

arv eller gave) eller mod vederlag (fx gældsbreve mellem personer eller selskaber).

Det er en udbredt model ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder, at gaven kun udgør

en mindre del af overdragelsen, og at resten betales med et gældsbrev på anfordringsvilkår.

Ved at anvende gældsbreve køber næste generation således en ofte betydelig del af virk-

somheden med penge, de låner af forældrene. Anvendelse af gældsbrevsmodellen indebæ-

rer, at afgiftspligten af gældsbrevet udskydes indtil overdragerens død, hvorefter der betales

boafgift af beløbet.

Når der er tale om et gældsbrev mellem personer, kan lånet være både rente- og afdragsfrit.

For staten betyder anvendelsen af personlige gældsbreve, at afgiftsbetalingen udskydes fra

det reelle overdragelsestidspunkt til det tidspunkt, hvor dødsboet efter den tidligere ejer gø-

res op. Hvis de personlige gældsbreve er uforrentede, medfører en udskydelse af afgiftsbeta-

lingen et rentetab for staten.

Hvis lånet er mellem selskaber, skal det være forrentet på markedsvilkår. Derved indebærer

gældsbreve mellem selskaber ikke et rentetab for staten.

De forskellige metoder til at overdrage virksomheder er opsummeret i

tabel 2.1,

hvor det også

er angivet, om virksomhedsoverdragelsen vil indgå i grundlaget for boafgiften eller gaveafgif-

ten.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 5

Tabel 2.1 Metoder til at overdrage virksomheder

Metode

Direkte overdragelse

Gave

Personen overdrager en del af virk-

somheden som en gave til næste ge-

neration.

Person ejer stadig en del af virksomhe-

den, når vedkommende dør. Denne an-

del vil blive overdraget som arv og ind-

går i boopgørelsen.

Gaveafgift

Grundlag

Bemærkninger

Arv

Boafgift

Overdragelse ved brug af gældsbreve

Mellem personer

Næste generation køber en del af virk-

somheden ved optagelse af et person-

ligt lån hos forældrene. Gældsbrevet vil

indgå i boet, når forældrene dør.

Gældsbrevet er i mange tilfælde ufor-

rentet.

Gennem et holdingselskab køber næ-

ste generation en del af virksomheden

ved optagelse af et virksomhedslån

hos forældrenes holdingselskab.

Gældsbrevet vil indgå i boet, når foræl-

drene dør.

Lån mellem selskaber skal være for-

rentet på

”armslængde” vilkår”. Gælds-

brevet er altså forrentet.

Boafgift

Udskydelsen af beskatningen medfører et

rentetab for staten, fordi gældsbrevet ty-

pisk er uforrentet.

Næste generation hæfter personligt for

gældsbrevet og kan gå personligt konkurs,

hvis vedkommende ikke kan betale boaf-

gift af gældsbrevet.

Udskydelsen af beskatningen medfører

ikke et rentetab for staten, da gældsbrevet

er forrentet.

Næste generation hæfter ikke personligt

for gældsbrevet.

De påløbne renter vil sammen med gælds-

brevet indgå i forældrenes holdingselskab,

hvor aktierne i holdingselskabet vil indgå i

boet, hvis de ikke er udloddet som udbytte

og anvendt til forbrug.

Mellem selskaber

Boafgift

Anm.: Det bemærkes at A/B-model tidligere har været anvendt ved generationsskifte af virksomheder. En afgørelse fra Skatterådet indebærer imidlertid, at modellen typisk ikke længere er

fordelagtig for virksomhederne, og derfor er der set bort fra denne i tabel 2.1. I det omfang A/B-modeller stadig anvendes, vil effekten være den samme som for gældsbreve mellem

selskaber.

Kilde: Skatteministeriet.

2.2 Ændring af reglerne med

Aftale om Et stærkere erhvervsliv

Som en del af aftalen

Et stærkere erhvervsliv

(juni 2024) indgår tre tiltag, som lemper beskat-

ningen ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder. For mere udførlige beskrivelser end

det følgende henvises til det lovforberedende arbejde.

1) Retskrav på ny skematisk værdiansættelse

Der indføres et retskrav, så virksomhedsejerne altid kan vælge at anvende en skematisk vær-

diansættelse, selv om den måtte afvige fra handelsværdien. Den skematiske model vi blive

indskrevet direkte i bo- og gaveafgiftsloven.

Udgangspunktet for den nye skematiske model er de nuværende skematiske regler i aktie- og

goodwillcirkulærerne.

Hovedelementer i værdiansættelse efter aktie- og goodwillcirkulærerne:

Vægtet resultat:

Grundlaget for værdiansættelsen efter aktie- og goodwillcirkulærerne er et

vægtet gennemsnit af virksomhedens regnskabsmæssige resultater før skat for de seneste tre

regnskabsår. Det vægtede gennemsnit afspejler, at det nyeste regnskab generelt anses for

mere retvisende for virksomhedens aktuelle indtjening end de tidligere års regnskaber.

Udviklingstendens:

Hvis der har været en konstant resultatmæssig udvikling (positiv/negativ)

inden for regnskabsperiodens 3 år, beregnes der et tillæg/fradrag for udviklingstendens. Be-

regningen af udviklingstendens tager udgangspunkt i den resultatmæssige udvikling, der har

været fra det tredjeseneste regnskabsår før overdragelsen til det seneste år før overdragelsen.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 6

Kapitaliseringsfaktoren:

Udtrykker forholdet mellem det forventede årlige afkast i form af en

forrentningsprocent og den forventede levetid af de immaterielle aktiver (goodwillens) forven-

tede levetid. Levetiden på goodwill i de gældende cirkulærer er formelt set ubegrænset, men

der er opstået en praksis om at anvende 7 år i de fleste værdiansættelser.

Den nye skematiske model:

I nedenstående er opsummeret de væsentligste ændringer i den nye skematiske model sam-

menholdt med reglerne i aktie- og goodwillcirkulærerne. For en nærmere beskrivelse af den

nye skematiske model henvises til det fremsatte lovforslag.

Ved opgørelse af den skematiske værdiansættelse efter den nye model tages udgangspunkt i

et vægtet gennemsnit af virksomhedens seneste fem regnskabsår, hvor der i de nuværende

aktie- og goodwillcirkulærer kun tages udgangspunkt i de seneste tre år.

Modsat reglerne i aktie- og goodwillcirkulærerne indregnes ikke en udviklingstendens.

Endelig indføres en klar skematik ift. levetiden på virksomhedens goodwill (immaterielle akti-

ver) baseret på virksomhedens historiske afkast af den investerede kapital og vækst i omsæt-

ning med en øvre grænse for levetiden på 15 år. Endvidere indgår, at goodwillen henfalder li-

neært over levetiden.

2) Nedsat bo- og gaveafgift ved erhvervsmæssigt generationsskifte

Bo- og gaveafgiftssatsen nedsættes fra 15 til 10 pct. ved generationsskifte af erhvervsvirk-

somheder. Nedsættelsen vil omfatte overdragelse af erhvervsvirksomheder som både arv og

gave. Nedsættelsen vi dog alene omfatte erhvervsvirksomheder, der lever op til kriterierne for

anvendelse af skattemæssig succession,

jf. afsnit 2.1.

Pengetanke, der primært består af pas-

siv kapitalanbringelse, vil således ikke være omfattet.

Personlige gældsbreve, der oprettes i forbindelse med, at dele af virksomheden sælges inden

for familien, vil ikke være omfattet af den nedsatte sats, da gældsbreve ikke udgør en er-

hvervsvirksomhed, men har karakter af passivkapitalanbringelse på linje med fx obligationer,

kontanter mv.

Gældsbreve mellem selskaber vil i nogle tilfælde være omfattet af en nedsat bo- og gaveaf-

giftssats. Det afhænger af, om de udstedende selskaber lever op til kriterierne for at kunne

klassificeres som en erhvervsvirksomhed. Gældsbrevet vil i sig selv have karakter af passiv ka-

pitalanbringelse.

3) Skattemæssig succession for ejendomsvirksomheder

Aktiv virksomhed med udlejning af fast ejendom skal ikke længere betragtes som passiv kapi-

talanbringelse i relation til reglerne om overdragelse med succession,

jf. omtale af pengetanks-

reglen i afsnit 2.1.

Dermed vil det være muligt at overdrage ejendomsvirksomheder med suc-

cession, ligesom aktive ejendomsvirksomheder omfattes af den nedsatte bo- og gaveafgift på

10 pct., hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Ændringen vil både omfatte ejendomsselskaber

og personligt ejede ejendomsvirksomheder.

3. Grundlag for bo- og gaveafgiften fra erhvervsvirk-

somheder

afsnit 3.1

vises det samlede årlige provenu fra bo- og gaveafgiften. I

afsnit 3.2

dokumenteres

Skatteministeriets skøn for det erhvervsrelaterede strukturelle grundlag for bo- og gavegiften.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 7

3.1 Det årlige provenu fra bo- og gaveafgiften

Det samlede provenu fra bo- og gaveafgiften har udgjort ca. 7,5 mia. kr. i gennemsnit i 2011-

2023 opgjort ved den umiddelbare virkning (2025-niveau),

jf. tabel 3.1

Heraf udgør gaveafgif-

ten i gennemsnit ca. 1,3 mia. kr., mens boafgiften i gennemsnit udgør ca. 6,2 mia. kr.

Det omfatter både overdragelse af erhvervsvirksomheder og andre aktiver. Der foreligger ikke

direkte opgørelser af, hvor stor en andel af provenuet der vedrører generationsskifte af er-

hvervsvirksomheder.

Tabel 3.1 Samlet provenu fra bo- og gaveafgiften, 2011-2023

Gennemsnitlig

andel

(perioden

2011-2023)

Pct.

100

2025-niveau

Gaveafgift

Boafgift

I alt

2011

Mia. kr.

0,8

7,0

7,9

2022

Mia. kr.

0,9

7,2

8,1

2023

Mia. kr.

1,9

6,9

8,8

Gnst. pr år

(2011-2023)

Mia. kr.

1,3

6,2

7,5

Anm.: Opgjort som den umiddelbare provenuvirkning..

Kilde: Skatteministeriet baseret på statsregnskabet.

3.2 Det strukturelle afgiftsgrundlag fra erhvervsvirksomheder

Det første skridt i provenuberegningen er at skønne over det strukturelle grundlag for bo- og

gavegiften, der vedrører overdragelse af erhvervsvirksomheder.

Med det formål har Skattestyrelsen udsøgt de gavesager, hvor der er blevet overdraget ejeran-

dele i en erhvervsvirksomhed i perioden 2020-2022. Dermed er der etableret et nyt mikroda-

tasæt med oplysninger om de gennemførte virksomhedsoverdragelser, som giver mulighed

for mere detaljerede provenu- og fordelingsmæssige vurderinger. For årene før 2020 er data

mangelfulde og forbundet med væsentlig usikkerhed, hvorfor det ikke er inddraget i vurderin-

gen.

Gavesagerne vedrører typisk en mindre andel af virksomhedernes samlede værdi. Det må

imidlertid forventes, at den resterende del af virksomhederne vil blive overdraget på et se-

nere tidspunkt, fx som arv,

jf. afsnit 2.1.

Derfor er gavesagerne opregnet til virksomhedernes

samlede værdi for at dække det samlede grundlag for både bo- og gaveafgiften.

Skattestyrelsen har i perioden 2020-2022 modtaget i alt 720 unikke gavesager svarende til et

gennemsnitligt ca. 240 sager om året, som vedrører overdragelse af erhvervsvirksomheder,

jf.

tabel 3.2.

Gavesagerne vedrører erhvervsvirksomheder, der har en samlet værdi på ca. 25 mia.

kr. i gennemsnit om året. Den samlede værdi varierer betydeligt mellem årene.

Tabel 3.2 Gavesager vedrørende overdragelse af erhvervsvirksomheder, 2020-2022

2020

Antal sager,

stk.

Virksomhedernes sam-

lede værdi,

mia. kr.

(2025-niveau)

390

2021

180

2022

150

Gennemsnit

(2020-2022)

240

Anm.: Det årlige antal sager er afrundet til nærmeste 10, mens virksomhedernes samlede værdi er afrundet til nærmeste 100 mio. kr..

Kilde: Skatteministeriet

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 8

Gennemsnittet for gavesagerne i 2020-2022 kan ikke i sig selv ses som udtryk for et strukturelt

niveau. Dels forventes flere familieejede selskaber som nævnt at skulle generationsskifte be-

tydelige ejerandele i de kommende år, hvilket ikke er afspejlet i gavesagerne fra 2020-2022.

Dels skal der tages højde for udskudt skat gennem skattemæssig succession og rentetab for

staten som følge af uforrentede gældsbreve. Derfor er der foretaget visse korrektioner af gave-

sagerne, som er vist i

tabel 3.3

og uddybes nedenfor.

Tabel 3.3 Det strukturelle erhvervsrelaterede provenu fra bo- og gaveafgiften (2025-niveau)

Række

(1)

Korrektion

Mia. kr.

31,3

24,4

Kilde

Jf. tabel 3.2

Jf. nedenfor

Jf. afsnit 2.1

Grundlag for værdiansættelse

(gnst. 2020-2022)

Grundlag efter opregning som

(2) = (1) * (1+0,25) følge af, at flere selskaber gene-

rationsskifter

(3) = (2) * (1-0,22)

(4.a) = (3) * 0,5

(4.b) = (4.a) *

(0,45)

(5) = (3) - (4b)

(6) = (5) * 15 pct.

Kilde: Skatteministeriet

Grundlag fratrukket passivpost

Heraf arv af (uforrentede)

gældsbreve mellem personer

Reduktion i grundlag pga.

gældsbreve

Strukturelt grundlag for bo- og

gaveafgiften (erhvervsmæssigt)

Strukturelt provenu fra bo- og

gaveafgiften (erhvervsmæssigt)

Ca. 50 pct. skønnes at vedrøre

12,2 gældsbreve, som er uforrentede,

jf. nedenfor.

Rentetabet for staten skønnes at

5,5

udgøre 45 pct. jf. nedenfor.

18,9

2,8

Opregning som følge af, at flere selskaber generationsskifter (række 2)

Ingen af de helt store familieejede virksomheder har lavet en gaveoverdragelse i 2020-2022,

hvilket isoleret set medfører en undervurdering af det strukturelle grundlag for bo- og gaveaf-

giften. For bl.a. at korrigere for dette forhold opjusteres gavesagerne skønsmæssigt med 25

pct. fra ca. 25 mia. kr. til ca. 31,3 mia. kr. pr. år.

De 20 største familieejede virksomheder skønnes af Skattestyrelsen at have en samlet han-

delsværdi på knap 600 mia. kr. På baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik

kan den

samlede værdi af unoterede aktier opgøres til ca. 2.200 mia. kr. i gennemsnit i 2020-2022. Der-

med skønnes det, at værdien af de 20 største familieejede virksomheder udgør ca. 25 pct. af

den samlede værdi af unoterede aktier.

Passivpost ved skattemæssig succession (række 3)

Ved anvendelse af skattemæssig succession indregnes et nedslag i bo- og gaveafgiftsgrund-

laget i form af en passivpost som kompensation for den latente skattebyrde, der påhviler de

aktiver, der er succederet i,

jf. afsnit 2.1.

Passivposten beregnes typisk som et skematisk ned-

slag i værdien på 22 pct.

Rentetab som følge af gældsbreve (række 4.a og 4.b)

På baggrund af informationer fra Skattestyrelsen skønnes det med væsentlig usikkerhed, at

50 pct. af værdien i de selskaber, der generationsskiftes, sker ved anvendelse af personlige

gældsbreve (række 4.a). Det indebærer et rentetab for staten,

jf. afsnit 2.1,

som skønnes at

svare til en reduktion af grundlagt med ca. 5,5 mia. kr. (række 4.b)

Det lægges ved opgørelsen af rentetabet for staten til grund, at gældsbreve i gennemsnit ud-

skyder afgiftsbetalingen i 15 år. Det indebærer et rentetab for staten på ca. 45 pct. af de

Opgørelsen er foretaget på baggrund af et særudtræk fra Danmarks Statistiks individbaserede statistik om formue og gæld i no-

vember 2023.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 9

overdragede aktiver. Der er forudsat en forrentning på ca. 4 pct, hvilket svarer til det struktu-

relle renteniveau på en 10-årig statsobligation,

jf. Økonomisk Redegørelse, december 2023.

Det strukturelle grundlag for bo- og gaveafgiften (række 5)

Det strukturelle grundlag (række 5) kan herefter beregnes til 18,9 mia. kr. ved at korrigere

grundlaget fratrukket passivpost

(række 3) for det beregnede rentetab ved gældsbreve

(række 4.b).

Det strukturelle provenu for bo- og gaveafgiften (række 6)

Det strukturelle provenu fra bo- og gaveafgift fra overdragelse af erhvervsvirksomheder kan

hermed opgøres til ca. 2,8 mia. kr. ved en sats på 15 pct.

4. Provenuberegning

I det følgende gennemgås først Skatteministeriets provenuberegning for et retskrav på ske-

matisk værdiansættelse og derefter beregningen for en nedsættelse af bo- og gaveafgiften

fra 15 til 10 pct. ved overdragelse af erhvervsvirksomheder. Afslutningsvis gennemgås prove-

nuberegningen for den udvidede adgang til skattemæssig succession.

4.1 Retskrav på skematisk værdiansættelse

For hver af de 720 gavesager i perioden 2020-2022

(jf. tabel 3.2)

har Skattestyrelsen foreta-

get værdiansættelse efter både de gældende regler og de ændrede regler, hvor der indføres

et retskrav på den nye skematiske model. Denne gennemgang viser, at værdiansættelsen vil

falde med ca. 39 pct. i gennemsnit ved et retskrav på den nye skematiske model, der er aftalt

ifm.

Aftale om et stærkere erhvervsliv.

I beregningen er der korrigeret for, at virksomheds-

ejerne kan vælge en individuel vurdering af handelsværdien, hvis den skematiske værdian-

sættelse må formodes at være højere end handelsværdien.

Udgangspunktet for provenuvurderingen er herudover det strukturelle erhvervsmæssige bo-

og gaveafgiftsgrundlag på ca. 18,1 mia. kr.,

jf. række (5) i tabel 3.3.

Det antages, at dette niveau

fremadrettet vil vokse med væksten i BNP.

En reduktion i den gennemsnitlige værdiansættelse på ca. 43 pct. indebærer en tilsvarende

reduktion af det erhvervsmæssige bo- og gaveafgiftsgrundlag,

jf. fastsættelsen heraf i tabel

3.3.

Dermed reduceres det erhvervsmæssige bo- og gaveafgiftsgrundlag fra ca. 18,9 mia. kr. til

ca. 10,7 mia. kr., hvilket svarer til et fald på ca. 8,2 mia. kr.,

jf. række (b) i tabel 4.1.

Tabel 4.1 Provenuvirkning af retskrav på ny skematisk værdiansættelse (2025-niveau)

Mia. kr.

(a)

(b)

(d) = 77 pct. * (c)

(e) = (d)

Kilde: Skatteministeriet

Noter

Jf.

række 5. i tabel 3.3

Skøn pba. historiske gavesager

Svarer til et fald på ca. 43 pct.

Ved uændret sats på 15 pct.

Tilbageløb på 23 pct.

Adfærdseffekten skønnes netto

til 0 pct.

Strukturelt grundlag for bo- og gaveaf-

giften (erhvervsmæssigt)

Ændring i grundlaget som følge af rets-

krav på ny skematisk model

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

18,9

- 8,2

-1,2

-0,9

Ved den gældende afgiftssats på 15 pct. medfører dette fald i grundlaget et umiddelbart min-

dreprovenu på ca. 1,1 mia. kr. årligt. Efter indregning af automatisk tilbageløb på 23 pct.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 10

reduceres mindreprovenuet til ca. 0,8 mia. kr. årligt. Det svarer til det almindeligt forudsatte

tilbageløb fra moms og andre afgifter ved ændring i den disponible indkomst. Det er bereg-

ningsteknisk forudsat, at der er meget begrænsede arbejdsudbudseffekter af initiativet,

jf. af-

snit 6.

På den baggrund er der ikke indregnet en adfærdseffekt.

4.2 Nedsat bo- og gaveafgift ved erhvervsmæssigt generationsskifte

Det strukturelle bo- og gaveafgiftsgrundlag ved overdragelse af erhvervsvirksomheder på

18,9 mia. kr. skønnes som nævnt reduceret med 8,2 mia. kr. til 10,7 mia. kr. efter indførelsen af

et retskrav på skematisk værdiansættelse,

jf. tabel 4.1.

I grundlaget er ikke indregnet effekten

af den udvidede successionsadgang for ejendomsselskaber, som behandles særskilt i afsnit

4.3.

En del af grundlaget på 10,7 mia. kr. vedrører personlige gældsbreve, der ikke er omfattet af

den nedsatte bo- og gaveafgift, da de har karakter af passiv kapitalanbringelse,

jf. også afsnit

2.2

om pengetankreglen Det skønnes, at det strukturelle afgiftsgrundlag reduceres til ca. 6,9

mia. kr., når det opgøres ekskl. de personlige gældsbreve,

jf. tabel 4.2.

I korrektionen for personlige gældsbreve er det lagt til grund, at 50 pct. af overdragelsen sker

ved personlige gældsbreve, hvilket antages at udskyde beskatningen i 15 år. Det indebærer

et rentetab for staten på ca. 45 pct. af aktiverne overdraget ved gældsbreve

jf. afsnit 3.2.

An-

delen af bo- og gaveafgiftsgrundlaget, der ikke vedr. personlige gældsbreve, kan herefter be-

regnes til 65 pct.: [Grundlag fra direkte overdragelse] / [(Grundlag fra direkte overdragelse) +

(Andel gældsbreve*Kursværdi af gældsbreve)] = 50% / [50%. + 50% * 55%].

På den baggrund skønnes der et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,35 mia. kr. som følge af

nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved erhvervsmæssigt generationsskifte fra 15 pct. til 10

pct. Efter indregning af automatisk tilbageløb på 23 pct. reduceres mindreprovenuet til ca.

0,27 mia. kr. Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 0,36 mia. kr. (2025-ni-

veau). Adfærdseffekten øger mindreprovenuet, fordi satsnedsættelsen skønnes at reducere

anvendelsen af gældsbreve, mens den direkte overdragelse som arv eller gave vil stige. Ad-

færdseffekten uddybes nedenfor.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 11

Tabel 4.2 Provenuvirkning af nedsat bo- og gaveafgift fra 15 til 10 pct. ved overdragelse af erhvervsvirksom-

heder (ekskl. succession for ejendomsvirksomheder) (2025-niveau)

Mia. kr.

(1)

Strukturelt grundlag for bo-

og gaveafgiften (erhvervs-

mæssigt)

Reduktion i grundlag pga.

retskrav på skematisk vær-

diansættelse

Personlige gældsbreve som

ikke er omfattet af nedsat

bo- og gaveafgift

18,9

Note

Jf. række 5. i tabel 3.3

(2)

8,2

Jf. række B. i tabel 4.1

(3)

3,8

Det lægges til grund, at gælds-

breve udgør 50 pct. af afgifts-

grundlaget ved en ens sats på 15

pct.

Der er desuden korrigeret for, at

gældsbreve indgår til en lavere

kurs ved opgørelse af bo- og ga-

veafgiftsgrundlagt pga. renteta-

bet for staten.

(4) = (1)-(2)-(3)

Bo- og gaveafgiftsgrundlag

fra overdragelse af er-

hvervsvirksomheder eksklu-

sive personlige gældsbreve

Umiddelbar provenuvirk-

ning

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og

adfærd

6,9

(5) = (10 pct. - 15 pct.) *

(4)

(6) = 77 pct. * (5)

(7) = (6) + 25 pct. * (5)

-0,35

-0,27

-0,36

Tilbageløb på 23 pct.

Anvendelsen gældsbreve redu-

ceres, hvilket samlet set skønnes

at øge mindreprovenuet med 25

pct. af det umiddelbare mindre-

provenu.

Kilde: Skatteministeriet

Adfærdsvirkning (række 7)

Asymmetrien mellem beskatning af gaver og gældsbreve vil isoleret set trække i retning af, at

det skattemæssigt bliver mere attraktivt at overdrage ejerandele i en virksomhed som gave til

den lave sats på 10 pct. i stedet for at udstede et gældsbrev, der beskattes til den høje sats på

15 pct., når boet efter den tidligere ejer opgøres ved dennes død. Anvendelsen af gældsbreve

vil dog fortsat medføre en udskydelse af beskatning og dermed en rentegevinst, som i flere

tilfælde vil kunne opveje fordelen ved den lave bo- og gaveafgiftssats.

Det lægges beregningsteknisk til grund, at satsnedsættelsen på 5 pct.-point vil reducere an-

vendelsen af gældsbreve fra 50 pct. til 33 pct. Dette skøn er baseret på, at anvendelsen af

gældsbreve forventes at ophøre, hvis afgiftssatsen ved overdragelse af erhvervsvirksomhe-

der sættes til 0 pct., mens den generelle sats fastholdes på 15 pct. Beregningsteknisk antages

det, at anvendelse af gældsbreve reduceres lineært som funktion af forskellen mellem de to

bo- og gaveafgiftssatser.

Denne adfærdsændring vil påvirke provenuet gennem to kanaler med modsatrettede prove-

nueffekter:

For det første vil det fremrykke dele af beskatningen og reducere statens rentetab

som følge af anvendelsen af gældsbreve.

For det andet vil reduktionen i anvendelse af gældsbreve indebære, at en større an-

del af bo- og gaveafgiftsgrundlaget vil blive overdraget til den lave sats på 10 pct. for

overdragelse af erhvervsvirksomhed frem for at blive beskattet som til den almin-

delige sats på 15 pct.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 12

Den første effekt trækker isoleret set i retning af et merprovenu, da anvendelsen af gælds-

breve

–

der påvirker statens finanser negativt

–

reduceres.

Den anden effekt trækker isoleret set i retning af et mindreprovenu, da en større del af grund-

laget overdrages som gave til den lave sats i stedet for arv med den høje sats. M.a.o. flyttes en

del af skattebasen fra det højt beskattede grundlag (arv) til det lavere beskattede grundlag

(gave). Det skønnes, at sidstnævnte effekt er større end effekten via gældsbreve, hvorved ad-

færden samlet set skønnes at øge mindreprovenuet ved satsnedsættelsen.

4.3 Skattemæssig succession for ejendomsvirksomheder

Med aftalen

Et stærkere erhvervsliv

vil det være muligt at overdrage aktive ejendomsvirksom-

heder med succession. Det indebærer et mindreprovenu ad to kanaler:

1) Aktive ejendomsvirksomheder omfattes af den nedsatte bo- og gaveafgift på 10

pct. Denne effekt er ikke indregnet i provenuvirkningen af den nedsatte bo- og ga-

veafgift ved erhvervsmæssigt generationsskifte i

afsnit 5.2.

2) Udvidelsen af successionsadgangen til at omfatte aktive ejendomsvirksomheder

medfører også et mindreprovenu, fordi beskatningen af avancer udskydes til en evt.

efterfølgende overdragelse til tredjepart.

Udvidelsen af successionsadgangen vurderes i alt at medføre et umiddelbart mindreprovenu

på ca. 200 mio. kr. årligt og ca. 170 mio. kr. årligt (2025-niveau) efter tilbageløb og adfærd. Pro-

venuvurderingen uddybes i nedenstående.

Yderligere mindreprovenu fra nedsat bo- og gaveafgift

På baggrund af regnskabsoplysninger skønnes det, at den samlede ejendomsmasse i ejen-

domsselskaber udgør ca. 500 mia. kr. Det er i provenuvurderingen beregningsteknisk lagt til

grund, at 50 pct. af denne ejendomsmasse er familieejede. Antagelsen er bl.a. baseret på en

manuel gennemgang af de største ejendomsselskaber i Danmark. En væsentlig andel heraf

vurderes allerede efter gældende regler at kunne overdrages med succession, fordi de indgår

i koncerner, hvor under 50 pct. af aktiverne består af passiv kapitalanbringelse, jf. afsnit 2,2

om pengetankreglen.

Det lægges derfor rent beregningsteknisk til grund, at 25 pct. af den familieejede aktive ejen-

domsmasse i dag ikke overdrages med succession, men at det vil ske fremadrettet pga. den

udvidede successionsadgang. Endelig er det lagt til grund, at de familieejede selskaber gene-

rationsskiftets én gang hvert 40. år, hvilket svarer til, at der årligt overdrages ejendomsselska-

ber for ca. 1,6 mia. kr. årligt til næste generation.

På dette grundlag skønnes udvidelsen af successionsreglerne at medføre, at mindreprove-

nuet ved at nedsætte bo- og gaveafgiften øges med ca. 80 mio. kr. årligt i umiddelbar virkning

og ca. 60 mio. kr. efter tilbageløb. Lempelsen indebærer modsatrettede samfundsøkonomi-

ske effekter, hvilket uddybes nærmere i

afsnit 6 om den samfundsøkonomiske virkning.

Sam-

let set vurderes der ikke grundlag for at indregne en adfærdseffekt.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 13

Tabel 4.3 Provenuvirkning af nedsat bo- og gaveafgift på 10 pct. ved overdragelse af ejendomsvirksomheder

(skattemæssig succession for ejendomsselskaber)

Mia. kr.

(1)

(2) = (1) * 50 pct. * 25

pct.

Ejendomsmasse i ejen-

domsselskaber (i alt)

Ejendomsmasse i familie-

ejede virksomheder, der vil

kunne overdrages til nedsat

bo- og gaveafgift (i alt)

Årligt bo- og gaveafgifts-

grundlag

500

62,5

Note

Skøn baseret på regnskabsoplys-

ninger om ejendomsselskaber

Det skønnes, at 50 pct. af ejen-

domsselskaberne er familiejet,

hvoraf 25 pct. beregningsteknisk

antages at kunne overdrages

med succession pga. udvidelsen.

Det antages beregningsteknisk,

at de familieejede ejendomssel-

skaber fortager ét generations-

skifte på 40 år.

(3) = (2) / 40

1,6

(4) = (10 pct. - 15 pct.) *

(3)

(5) = 77 pct. * (4)

(6) = (5)

Kilde: Skatteministeriet

Umiddelbar provenuvirk-

ning

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og

adfærd

-0,08

-0,06

Tilbageløb på 23 pct.

Adfærdseffekten skønnes netto

til 0 pct.

Mindreprovenu fra udskudt avancebeskatning

Udvidelsen af successionsadgangen til at omfatte aktive ejendomsvirksomheder medfører

også et mindreprovenu, fordi beskatningen af avancer udskydes til en evt. efterfølgende over-

dragelse til tredjepart,

jf. afsnit 2.1.

Denne udskydelse medfører dels et rentetab for staten,

dels et mindreprovenu, hvis nogle af selskaberne går konkurs, før avancebeskatningen reali-

seres.

I provenuvurderingen er det lagt til grund, at ejendomsmasse for ca. 1,6 mia. kr. årligt vil blive

overdraget med skattemæssig succession ved den foreslåede ændring af reglerne,

jf. tabel

4.3. og 4.4.

Heraf skønnes det på baggrund af de årlige historiske prisstigninger på ejen-

domme, at ca. 60 pct. (ca. 1 mia. kr.) består af avancer. Uden anvendelse af succession vil

dette udløse en årlig avance beskatning på ca. 400 mio. kr. ved en avancebeskatning på 42

pct.

I provenuvurderingen er det desuden lag til grund, at avancerne og dermed beskatningen vil

blive realiseret gradvist over en periode på 50 år, når der anvendes succession. Det er desu-

den lagt til grund, at 25 pct. af avancerne aldrig kommer til beskatning, fordi ejendomsselska-

berne går konkurs førend de realiseres. Under disse antagelser vil staten få et årligt mindre-

provenu på ca. 35 øre for hver krone i avancer, der fremadrettet overdrages med succession

(opgjort i varig virkning).

Det umiddelbare mindreprovenu kan under disse forudsætninger beregnes til ca. 150 mio. kr.

årligt i varig virkning, hvilket svarer til et varigt mindreprovenu på ca. 110 mio. kr. efter tilbage-

løb. Der foreligger ikke et grundlag, som muliggør en vurdering af evt. adfærdseffekter

jf. tabel

4.4.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 14

Tabel 4.4 Provenuvirkning af udskudt avancebeskatning. ved overdragelse af ejendomsvirksomheder (skat-

temæssig succession for ejendomsselskaber) (2025-niveau)

Mia. kr.

(1)

(2) = (1) * 60 pct.

Årlig ejendomsmasse over-

dragelse med succession

Årlige avancer overdraget

med succession

Årlig avancebeskatning

uden succession

Umiddelbart mindrepro-

venu

1,6

1,0

Note

Jf. række (3) i tabel 4.3

Avanceandelen skønnes pba. hi-

storiske prisstigninger på ejen-

domme at udgøre 60 pct.

Antages at avancerne beskattes

med den høje sats på 42 pct.

Det antages beregningsteknisk,

at den udskudte avancebeskat-

ning vil blive realiseret lineært

over en periode på 50 år. Det for-

ventes dog, at 25 pct. går kon-

kurs, før avancerne realiseres.

Under disse antagelser udgør

rentetabet for staten ca. 35 pct.

ved en diskonteringsrente på ca.

4 pct.

Tilbageløb på 23 pct.

Der foreligger ikke et grundlag,

der muliggør en vurdering af evt.

adfærdseffekter

(3) = (2) * 42 pct.

(4) = (3) * 35 pct.

0,4

0,15

(5) = 77 pct. * (4)

(6) = (5)

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og

adfærd

0,11

Kilde: Skatteministeriet

5. Fordelingsvirkning

I dette afsnit gennemgås, hvordan elementerne fra

Aftale om et stærkere erhvervsliv,

der skal

gøre det lettere at overdrage en familieejet virksomhed til næste generation, er fordelt på virk-

somheds- og personniveau.

Virksomhedsniveau

Et retskrav på skematisk værdiansættelse vil primært reducere bo og gaveafgiften for de virk-

somheder, der i dag værdiansættes efter individuelle metoder eller ved brug af oplysninger

om tidligere handler med tredjepart.

Ses der på gavesagerne i 2020-2022, som er vurderet ved brug af individuelle metoder, vil

den gennemsnitlige værdiansættelse af disse virksomheder blive reduceret fra ca. 240 mio.

kr. til ca. 124 mio. kr.,

jf. tabel 5.1.

For virksomheder, som er vurderet ud fra en handel med

tredjepart, vil den gennemsnitlige værdiansættelse blive reduceret fra ca. 187 mio. kr. til ca. 55

mio. kr.

For de virksomheder, der er værdiansat ud fra de skematiske regler i aktie- og goodwillcirku-

lærerne, vil den gennemsnitlige værdiansættelse være omtrent uændret (ca. 17 mio. kr.). Det

dækker over, at nogle virksomheder vil få en højere skematiske værdiansættelse og nogle

virksomheder en lavere værdiansættelse, sammenlignet med i dag. Det bemærkes, at de nu-

værende skematiske regler i aktie- og goodwillcirkulærerne allerede i dag ofte fører til en vær-

diansættelse, der er væsentlig lavere end handelsværdien, jf.

Rapport fra ekspertgruppe om

værdiansættelse ved generationsskifte, Skatteministeriet 2021.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 15

Tabel 5.1. Ændring i gnst. værdiansættelse fordelt på nuværende metode

Værdiansættelsesmetode

Gavesager

2020-2022

Antal

Aktie- og goodwillcirkulærerne

Individuelle metoder (DCF mv.)

Handel med 3. part (transaktioner)

I alt

Kilde: Skatteministeriet

Gnst. værdiansættelse mio. kr. (2025-niveau)

Gældende regler

17,6

240

187,0

35,0

Ny skematisk model Ændring

17,6

124,2

55,5

23,3

0,1

-115,8

-131,5

-11,7

654

721

Stort set hele mindreprovenuet ved at indføre et retskrav på skematisk værdiansættelse ved-

rører overdragelse af virksomheder med en værdiansættelse over 1 mia. kr.,

jf. tabel 5.2.

Det

afspejler, at især store virksomheder får foretaget en individuel værdiansættelse og derved

berøres af retskravet på en skematisk værdiansættelse, mens virksomheder af alle størrelser

vurderes efter de skematiske regler i aktie- og goodwillcirkulærerne.

Mindreprovenuet på ca. 0,4 mia. kr. ved at nedsætte satsen fra 15 pct. til 10 pct. er mere jævnt

fordelt på tværs af virksomhedernes størrelse,

jf. tabel 5.2.

De store virksomheder får de stør-

ste skattenedsættelser opgjort i kroner og øre, men alle virksomheder får en reduktion, og

hvert år bliver der overdraget langt flere små og mellemstore virksomheder end store virk-

somheder.

Der foreligger ikke et grundlag, som muliggør en fordeling af det umiddelbare mindreprove-

nuet fra udvidelsen af successionsadgangen på virksomhedsstørrelse.

Tabel 5.2. Mindreprovenu fordelt efter virksomhedsstørrelse

Mia. kr. 2025-niveau

Små virksomheder

Mellemstore virksomheder

Store virksomheder

Meget store virksomheder

I alt

Retskrav

0,0

0,8

Nedsat sats

0,1

0,4

I alt

0,1

0,9

1,2

Anm. Mindreprovenuet er opgjort efter tilbageløb og adfærd. Små virksomheder er defineret som virksomheder med en værdianættelse under 50

mio. kr. efter gældende regler. Mellemstore virksomheder har en værdiansættelse mellem 50 mio. kr. og 250 mio. kr. Store virksomheder har en

værdiansættelse mellem 250 mio. kr. og 1 mia. kr. Meget store virksomheder har en værdianættelse over 1 mia. kr.

Kilde: Skatteministeriet

Personniveau

De tre initiativer vil indebære en skattereduktion

–

primært for personer i de øverste ind-

komstdeciler. Der foreligger ikke imidlertid registerdata, som muliggør en præcis fordeling af

det umiddelbare mindreprovenu på personniveau. I stedet er der på baggrund af oplysninger

om indkomster og formuer udarbejdet fordelingsnøgler for virkningen af satsnedsættelsen og

den skematiske værdiansættelse. Disse fordelingsnøgler er kombineret med registerdata fra

lovmodellen. Der er stor usikkerhed forbundet med denne metode til at opgøre fordelings-

virkningerne.

Samlet set skønnes initiativerne at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med

0,09 pct.-point. I fordelingsvirkningen er ikke indregnet effekten af den udskudte avancebe-

skatning ved udvidelsen af succession til også at omfattet aktive ejendomsselskaber, da der

ikke foreligger et grundlag for en vurdering af fordelingsvirkningen på personer. Tiltaget vil

dog trække i retningen af, at indkomstforskellene øges i et mindre omfang.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 16

Med hensyn til satsnedsættelsen er datagrundaget Danmarks Statistiks formuestatistik 2020-

2022. I formuestatistikken er udsøgt de personer, hvor beholdningen af unoterede aktier er

reduceret fra 2020 til 2021 eller fra 2021 til 2022, samtidig med at disse personers børn har

haft en stigning i beholdningen af unoterede aktier i samme periode. Disse tilfælde kan af-

spejle en hel eller delvis overdragelse af erhvervsvirksomheder. De indgår derfor i fordelings-

beregningen, selv om det ud fra data er ikke muligt at afklare, om det faktisk er tilfældet. I for-

delingsberegningen medtages kun de 500 tilfælde, hvor ændringen i beholdningen af unote-

rede aktier er størst. De 500 er udvalgt ud fra, at ændringerne vedrører et begrænset antal sa-

ger,

jf. tabel 5.2.

Med hensyn til den skematiske værdiansættelse er det beregningsteknisk antaget, at hele

mindreprovenuet tilfalder et begrænset antal personer, der i forvejen befinder sig i den 100.

indkomstpercentil. Personerne i analysen er tilfældigt udvalgte, men skønnet over de forde-

lingsmæssige virkninger er forholdsvis robust over for, hvilke personer der udvælges. Det er

således ikke afgørende, præcist hvilke personer som får en skattereduktionen, så længe re-

duktionen tilfalder få personer i toppen af indkomstfordelingen.

6. Samfundsøkonomisk virkning

Det forudsættes med betydelig usikkerhed, at der netto ikke er tale om væsentlige samfunds-

økonomiske effekter af initiativerne,

jf. tabel 6.1.

Dette dækker imidlertid over en række effek-

ter, der trækker i forskellig retning.

På den ene side indebærer lavere afgift af arv og gave en forbedring af rammevilkårene for

arbejdsudbud og opsparing, i det omfang værdier, der overdrages til efterkommere af bor-

gerne, betragtes på linje med en form for forbrug. Disse to effekter trækker isoleret set i ret-

ning af en samfundsøkonomisk gevinst via øget skattegrundlag.

Omvendt trækker det i retning af en negativ samfundsøkonomisk virkning og lavere arbejds-

udbud, at de to initiativer skaber en uens beskatning for virksomhedsoverdragelse inden for

og uden for familien. Den uens beskatning skaber en forvridning i allokeringen af kapital og

ejerskab med et tilhørende produktivitetstab, der isoleret set indebærer en

samfundsøkono-

misk omkostning,

som bæres af de offentlige finanser via lavere skatteindtægter

Tabel 6.1 Arbejdsudbud og samfundsøkonomisk virkning

Virkning på arbejds-

udbuddet

Fuldtidspersoner

Retskrav på skematisk værdiansættelse

Nedsat bo- og gaveafgift ved erhvervsmæssigt ge-

nerationsskifte

Anm.: Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser.

Kilde: Skatteministeriet

Samfundsøkonomisk

virkning

Mia. kr.

Den lavere beskatning af virksomhedsoverdragelse indebærer desuden en overførsel til de

personer, der overtager virksomhederne. Denne overførsel har i lighed med alle øvrige skatter

Sædvanligvis forudsættes det, at produktivitetsændringer er neutrale for de offentlige finanser. I dette tilfælde er der imidlertid tale

om et initiativ, der via en skattenedsættelse sænker investorernes efter-skat afkastkrav ved en specifik metode til virksomheds-

overdragelse. Derved afholder staten omkostningerne til produktivitetstabet, som deraf indebærer en samfundsøkonomisk om-

kostning.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 17

en indkomsteffekt, der trækker i retning af

lavere arbejdsbud,

når indkomsterne øges. Der er

dog ikke nogen

samfundsøkonomisk virkning

af dette, da der alene er tale om en overførsel

mellem staten og borgere.

7. Følsomhedsberegninger

Provenuvurderingerne af de tre tiltag er forbundet med væsentlig usikkerhed.

Særligt er det forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere det fremtidige strukturelle bo-

og gaveafgiftsgrundlag fra overdragelse af erhvervsvirksomheder,

jf. afsnit 3.

Det er blandt an-

det vanskeligt at vurdere, hvor mange familieejede virksomheder der vil vælge et generati-

onsskifte inden for familien frem for at sælge virksomheden til eksterne eller overdrage virk-

somheden helt eller delvist til en erhvervsdrivende fond. Hvis det fx antages, at det struktu-

relle grundlag for værdiansættelse (tabel 3.3 række 2) udgør 41,5 mia. kr. frem for de forud-

satte 31,5 mia. kr., vil det samlede mindreprovenu ved retskravet og afgiftsnedsættelsen øges

fra ca. 1,4 mia. kr. til ca. 1,8 mia. kr.

jf. tabel 7.1.

Det skal også bemærkes, at provenuvurderingen afspejler det forventede gennemsnitlige

provenu set over en årrække. Provenuvirkningen i enkelt år kan afvige væsentligt, da det af-

hænger af, hvilke virksomheder der generationsskiftes.

Tabel 7.1 Samlet provenuvurdering med alternative beregningsforudsætninger (2025-niveau)

Lavere anven-

Anvendte

Højere afgifts-

delse af gælds-

forudsætninger

grundlag

breve

Strukturelt grundlag for værdiansættelse

Provenu efter tilbageløb og adfærd

Kilde: Skatteministeriet

31,5 mia. kr.

- 1,4 mia. kr.

41,5 mia. kr.

- 1,8 mia. kr.

21,5 mia. kr.

- 1,0 mia. kr.

7.1. Følsomhedsberegning vedr. skematisk værdiansættelse og handelsværdien

Nedenfor er gennemgået en følsomhedsberegning, hvor den nye skematiske model til værdi-

ansættelse sammenlignes med en værdiansættelsesmodel, der i gennemsnit værdiansætter

virksomheder til handelsværdien.

For at teste sammenhængen mellem værdiansættelsen efter den nye skematiske model og

virksomhedernes faktiske handelsværdier er der udsøgt 127 gavesager i 2018-2022, hvor der

foreligger transaktionsdata fra en handel med tredjepart. Med dette datasæt kan den nye ske-

matiske models resultater sammenlignes med faktiske handelsværdier. Virksomhederne i da-

tasættet repræsenterer en samlet handelsværdi på 52 mia. kr.,

jf. tabel 7.2.

Den nye skematiske model undervurderer handelsværdien for de udsøgte virksomheder med

i gennemsnit 55 pct., når der vægtes med den faktiske handelsværdi. Medianafvigelsen udgør

43 pct., hvilket er lavere end den vægtede afvigelse. Det skyldes, at det især er de større virk-

somheder, der værdiansættes markant lavere end handelsværdien. De mindre virksomheder

værdiansættes tættere, men fortsat lavere, end handelsværdien.

For yderligere at belyse den nye model til skematisk værdiansættelse, testes den op imod en

hypotetisk, beregningsteknisk skematisk værdiansættelsesmodel, der i gennemsnit værdian-

sætter virksomheder til deres handelsværdi. Formålet med denne model er alene at illustrere

provenuvirkningen ved en model, der i gennemsnit værdiansætter virksomhederne til deres

handelsværdi. Modellen er således ikke egnet til at administrere ud fra.

Den beregningstekniske model skønnes med stor usikkerhed at tilvejebringe et merprovenu

på i størrelsesordenen 1,9 mia. kr. i forhold til de gældende regler. Det viser, at de gældende

regler i aktie- og goodwillcirkulærerne med anvendelse af både skematisk og individuel

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 18

værdiansættelse i gennemsnit værdiansætter virksomhederne et stykke under handelsvær-

dien. Det svarer også overordnet til konklusionen i afrapporteringen fra

Ekspertgruppen om

værdiansættelse ved generationsskifte.

I den beregningstekniske model, hvor virksomheder i gennemsnit værdiansættes til deres han-

delsværdi, gives der ikke mulighed for, at virksomhederne selv kan vælge mellem en skematisk

eller individuel vurdering. Dette medfører, at virksomheder, som værdiansættes højere end de-

res faktiske handelsværdi, også bliver beskattet højere end deres handelsværdi tilsiger.

Tabel 7.2. Træfsikkerhed i de forskellige værdiansættelsesmodeller

Handels-

værdi i da-

tasættet

Mia. kr.

Ny skematisk værdiansæt-

telse

Gældende regler

Beregningsteknisk model

der i gennemsnit værdian-

sætter til handelsværdien

Værdisættelse

ved den

skematiske

model

Mia. kr.

Vægtet gnst.

afvigelse fra

handels-

værdien

Pct.

-55

-32

Median-

afvigelse

Pct.

-43

-28

-2

Provenueffekt

ift. nuværende

regler

Mia. kr.

-0,9

0,0

1,9

2025-niveau

Anm.: Ved de gældende regler foretages der en individuel værdiansættelse i de sager, hvor den nuværende skematiske model ikke vurderes at

foretage en retvisende værdiansættelse, dvs. en værdiansættelse der rammer handelsværdien.

1): Søjlen er konkret regnet som:

��æ��æ�� = ℎ��æ�� æ�� ∗ (1 − ��æ�� . �� ℎ��æ��)

2): Gennemsnittet er vægtet med virksomhedernes handelsværdi.

3): Der er tale om et beregningsteknisk skøn for træfsikkerheden ved de gældende regler. Det skyldes, at det datasæt, der anvendes til at skønne

over træfsikkerheden ved de forskellige modeller, hovedsageligt er lavet ud fra transaktionsdata. I de gældende regler (Aktie- og

Goodwillcirkulærerne) værdiansættes de virksomheder, hvor der foreligger transaktionsdata, til den værdi som transaktionen tilsiger. Det indebærer,

at disse virksomheder, hvor der foreligger transaktionsdata, værdiansættes til deres handelsværdi. Hvis disse virksomheder i stedet var værdiansat

efter den gældende skematiske værdiansættelsesmodel, ville de i gennemsnit være værdiansat lavere end deres handelsværdi. De konkrete tal i

tabel 7.2 afspejler en vægtning mellem to situationer, hvor disse virksomheder er værdiansat efter hhv. den nuværende skematiske

værdiansættelsesmodel og de faktiske transaktionsdata. Vægtningen er baseret på fordelingerne af gavesager i perioden 2020-2022.

For DCF’er

og multiple værdiansættelser er det beregningsteknisk lagt til grund, at den gns. vægtede afvigelse fra handelsværdien samt medianafvigelsen

udgør halvdelen af afvigelsen, hvis virksomhed i stedet var værdiansat efter Aktie- og Goodwillcirkulærerne.

4) Modellen er har alene til formål at illustrere provenueffekten af en skematisk værdiansættelse, der i gennemsnit rammer handelsværdien.

Modellen er ikke egnet til at administrere ud fra. Modellen er lavet med en virksomhedsspecifik WACC baseret på størrelsen af virksomhedens

omsætning, uden henfald og med uendelig levetid. Modellen er kalibreret efter at minimere dels den vægtede gennemsnitlige afvigelse fra

handelsværdien og dels medianafvigelsen.

Kilde: Skatteministeriet.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 19

Bilag A

–

Metode til værdiansættelse af

erhervsvirksomheder

I dette bilag gennemgås metoden til værdiansættelse af erhvervsvirksomheder. Først

gennemgås sammenhængen mellem den skematiske værdiansættelse og den faktiske

handelsværdi, dernæst gennemgås forskellige metoder til værdiansættelse af

erhervsvirksomheder og til sidst gennemgås den nye model til værdiansættelse af

erhervsvirksomheder.

A.1. Sammenhæng mellem skematisk værdiansættelse og faktisk han-

delsværdi

Det er generelt komplekst at skønne over virksomheders handelsværdi, da det kræver

kendskab til en lang række ukendte og usikre forhold for virksomhedens fremtidige udvikling.

Det indebærer, at forskellige tilgange kan nå frem til væsentligt forskellige værdiansættelser.

Usikkerheden ved værdiansættelse skyldes i vidt omfang, at værdiansættelsen afhænger af

forventningen til virksomhedens fremtidige indtjeningsmuligheder og risikoen forbundet med

denne. Samtidig kan en virksomhed have forskellig værdi for forskellige købere. Fx kan

synergieffekter betyde, at den samlede værdi øges, hvis to virksomheder ejes sammen.

Værdiansættelsen af en given virksomhed bestemmes af en lang række af faktorer, men det

mest afgørende er den enkelte virksomheds indtjeningsevne/-potentiale, dvs.

virksomhedens nuværende og forventede fremtidige indtjening. Jo højere og mere stabil

indtjeningen er, desto højere kan virksomhedens værdi være, alt andet lige. Virksomhedens

indtjeningsevne vil afhænge af en lang række forhold, fx virksomhedens vækstmuligheder,

virksomhedens position i markedet, virksomhedens materielle og immaterielle aktiver osv.

Nedenfor gennemgås en række teoretiske værdiansættelsesmodeller, og hvordan disse kan

give inspiration til en skematisk værdiansættelsesmodel. Det er ikke muligt at lave én skema-

tiske værdiansættelsesmodel, der rammer handelsværdien for alle virksomheder. Den nye

skematiske værdiansættelsesmodel har ligheder til modellen i ligning A.4, men er omskrevet

så den mere direkte værdiansætter virksomhedernes goodwill/immaterielle aktiver.

A.2. Værdiansættelsesmetoder

Nedenfor gennemgås de mest almindelige metoder til værdiansættelse af virksomheder.

DCF-modellen

DCF (Discounted Cash Flow) er en af de mest udbredte værdiansættelsesmodeller og esti-

merer en virksomheds værdi ved at diskontere virksomhedens fremtidige betalingsstrømme.

DCF-modellen måler værdien af virksomhedens drift (på gældfri basis) og kan (under anta-

gelse om konstant afkastkrav og uendelig levetid) vises som i

ligning A.1

∞

(��. 1)

��

= ∑

��=1

��

(1 + ��)

��

Jf. Plenborg, Thomas, and Jacob Gruelund.

Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansæt-

telse af virksomheder eller virksomhedsandele.

Karnov Group, 2002.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 20

Hvor EV betegner estimeret værdi (både egenkapital og rentebærende gæld), FCF betegner

Frit Cash Flow til selskabet (både ejere og långivere) og WACC betegner de vægtede, gen-

nemsnitlige kapitalomkostninger (både ejere og långivere).

FCF defineres som det cashflow, der er til deling mellem långivere og ejere, og tilbagediskon-

teres med et givent afkastkrav. Afkastkravet afspejler investorens forventede afkast ved at

anbringe sin kapital i en alternativ investering med samme risikoprofil.

Værdiansættelsesprocessen operationaliseres ofte ved at inddele budgettet i to perioder:

1. Budgetperioden

2. Terminalperioden

I dette tilfælde kan DCF-modellen omskrives til en model med to perioder,

jf. ligning A.2.

��

(��. 2)

��

= ∑

��=1

��

��+1

∙

(1 + ��)

��

�� − �� (1 + ��)

��

Hvor

betegner en konstant vækst i FCF i terminalperioden og

betegner antal af år i bud-

getperioden.

Formålet med de to perioder er bl.a., at nogle selskaber kan have unormale høje eller lave

vækstrater i en periode (budgetperioden). På længere sigt (terminalperioden) må det dog

forventes, at væksten vil normaliseres til dets normale/strukturelle niveau.

DCF-modellen har af nogle været kritiseret for at bygge på begreber (fx afkastkrav), der ikke

direkte kan læses ud af regnskabet og derfor kan være svære at operationalisere.

EVA-modellen

Et alternativ til DCF-modellen er modellen

Economic Value Added

(EVA-modellen). EVA-

modellen har den styrke, at alle elementer i modellen (med undtagelse af WACC) kan læses

ud af en virksomheds regnskab. EVA- og DCF-modellen er teoretisk ækvivlaente, og hvis man

lægger samme forudsætninger ind i de to modeller, vil man komme frem til den samme

værdiansættelse.

Under forudsætning om konstant afkastkrav kan EVA-modellen skrives op som i

ligning A.3:

∞

(��. 3)

��

= ��

+ ∑(��

��

− ��) ∙

��=1

��

��−1

(1 + ��)

��

Hvor ROIC betegner afkastet på investeret kapital (på engelsk Return On Invested Capital),

mens kap betegner den investerede kapital.

EVA-modellen består dermed af to led:

1) Den investerede kapital i virksomheden ved tidspunktet for værdiansættelsen.

2) Forventningen til virksomhedens eventuelle fremtidige merindtjening, dvs. den ind-

tjening, der ligger udover det afkast, der kunne være opnået ved en alternativ an-

bringelse af den investerede kapital. Desto større forskellen er mellem afkastet på

den investerede kapital (ROIC) og afkastkravet (WACC), jo højere vil værdiansættel-

sen være. Det skyldes, at investorer vil være villig til at betale en højere pris ift. den

bogførte værdi, hvis de tilkøbte aktiver genererer en fremtidig merindtjening.

Den nye skematiske værdiansættelsesmodel er udarbejdet med inspiration fra EVA-

modellen, men med væsentlige praktiske ændringer for at gøre modellen mere anvendelig.

Den konkrete parameterisering beskrives nedenfor.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 21

A.3 Beskrivelse af den anvendte skematiske EVA-model

Den nye model til skematisk værdiansættelse er udarbejdet med inspiration fra EVA-model-

len. Modellen kan forsimplet skrives som i

ligning A.4,

hvor de enkelte elementer gennemgås

under ligningen:

(��. 4)

��æ��æ�� = ��

��=0

+ ��

��=1

× ��

Som udtryk for den investerede kapital anvendes den bogførte egenkapital (EK) på overdra-

gelsestidspunktet.

EVA betegner merindtjeningen, dvs. den del af indtjeningen, der ligger ud over investorernes

afkastkrav. EVA regnes konkret som i

ligning A.5:

(��. 5)

�� = �� − �� ∙ ��

Hvor EBIT står for virksomhedens overskud før fradrag af renter og skat (på engelsk Earnings

Before Interest and Tax) og

betegner afkastkrav. Afkastkravet fastsættes ud fra virksom-

hedsloven §9 plus 8 pct-point.

Kap

betegner den investerede kapital. EVA bestemmes som et

gennemsnit over de seneste fem regnskabsår

KF betegner kapitaliseringsfaktoren og beregner nutidsværdien af den skønnede merindtje-

ning (EVA). KF beregnes som i

ligning A.6:

��

(��. 6)

�� = ∑

��=1

(1 −

�� − 1

�� − ��

)+(

)

��

× (1 + ��)

−��

Hvor

betegner levetiden på merindtjeningen. Derudover er det i ligning A.6 antaget, at mer-

indtjeningen henfalder lineært.

beregnes ud fra den givne virksomheds omsætningsvækst

og dets afkast på den investerede kapital i de seneste fem regnskabsår.

Hvis det fx lægges til grund, at virksomheden i de seneste fem regnskabsår har haft en om-

sætningsvækst på 8,5 pct. og et afkast på den investerede kapital på 9,5 pct, kan levetiden på

virksomhedens merindtjening aflæses til 8 år i den skematiske levetidstabel,

jf. tabel A.1.

Hvis der er færre en fem regnskabsår, tages gennemsnittet af de tilgængelig regnskabsår.

L 123 - 2024-25 - Bilag 4: Notat fra Skatteministeriets hjemmeside "Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession"

Nedsat bo- og gaveafgift, skematisk værdiansættelse og udvidet adgang til skattemæssig succession

Side 22

Tabel A.1. Levetidstabel for merindtjening i den nye skematisk model til værdiansættelse

Omsætningsvækst

Pct.

0-2

2-4

4-6

6-8

8-10

10-12

Afkast på

investeret

kapital

12-14

14-16

16-18

18-20

20-22

22-24

24-26

26-28

28+

Kilde: Skatteministeriet

0-4

4-8

8-12

12-16

16-20

20-24

24-28

28+