Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 123:

Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 22.01.2025).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Lasse Haugaard Pedersen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. L 123, som jeg nu vil præsentere, udmønter en del af aftalen om et stærkere erhvervsliv, som regeringen indgik i sommer sammen med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Hovedformålet med aftalen er at skabe trygge og forudsigelige rammer for de mange familieejede virksomheder, der i dag skaber vækst og udvikling i vores land, når det er tid til at række depechen videre til næste generation.

Overordnet set indeholder aftalen fire dele. Det første er en nedsættelse af bo- og gaveafgiften fra 15 til 10 pct. ved generationsskifte af familieejede virksomheder. Det gør det lettere at overdrage virksomheden enten ved arv eller i gaveform til den nære familie uden at belaste likviditet eller gældsætning så meget, at nødvendige investeringer må vige.

For det andet indføres der et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved opgørelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte. Det har til hensigt at skabe gennemsigtighed og forudsigelighed for virksomhederne modsat i dag, hvor nogle værdiansættelser sker skønsmæssigt. Selv store virksomheder med mange ressourcer kan i dag ikke vide sig sikre på, hvilken værdiansættelse beskatningen hviler på, lang tid i forvejen.

Som det tredje foreslås det, at aktive ejendomsudlejningsvirksomheder, hvor familien ejer minimum 50 pct. af virksomheden og indgår aktivt i driften, skal sidestilles med andre familieejede virksomheder med hensyn til overdragelse med skattemæssig succession og en nedsat bo- og gaveafgift.

Endelig, som det fjerde, foreslås det, at søskende fra og med 2027 sidestilles med nærtstående familie i relation til gaveafgiftsreglerne. Søskende vil herefter fra 2027 anses for nærtstående familie i relation til både arv og gaver.

For nogle kan det måske virke en smule overraskende, at jeg som socialdemokrat i dag kan fortælle, at vi i Socialdemokratiet bakker op om det her forslag, især set i lyset af at vi tidligere har hævet selv samme bo- og gaveafgift fra 5 til 15 pct. Den skinbarlige sandhed er, at vi her indgår et kompromis. Intet parti har 90 mandater i Folketinget, heller ikke os, og hvis man vil være med til at bære Danmark videre i den rigtige retning, skridt for skridt, kræver det nogle gange, at man hugger en hæl og klipper en tå for at få skoen til at passe. Det er det her et udtryk for.

Når man står uden for magten, har man det privilegium, at man kan anskue lovforslag i deres enkeltheder og se dem isoleret fra hinanden. Når man regerer, handler det om balancer, om helheden og om det samlede billede. Det er også derfor, vi kan gå med til en nedsættelse af bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder. Det er, fordi det samlede billede stadig er i orden. F.eks. kan jeg konstatere i forhold til regeringens skattepolitik, at hver gang vi sænker personskatten med 10 kr., går knap 8 kr. af dem til den brede gruppe af lønmodtagere. Nogle af dem er endda målrettet dem med de mindste indkomster som f.eks. enlige forsørgere. Vi hæver sågar skatten på de højeste indkomster.

I en verden, der alt for hurtigt bevæger sig i den forkerte retning, bliver stilstand hurtigt til tilbagegang. Derfor er jeg glad for at være en del af et politisk flertal, som evner kompromisets kunst. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det her lovforslag kommer til at tilgodese nogle velhavende familier; det kan der ikke herske tvivl om. Men jeg håber og tror på, at forslaget også vil gøre noget andet: styrke vilkårene for de mange familieejede virksomheder i landet, som beskæftiger ufattelig mange lønmodtagere, særlig uden for de store byer, og give anledning til flere og større investeringer i deres virksomheder i en tid, hvor Europa i nogle tilfælde sakker agterud, både for de store virksomheder, som ofte bliver nævnt i den her sammenhæng, men også for de mange små og mellemstore virksomheder, som udgør langt størstedelen af de her familieejede virksomheder.

Vi har brug for virksomheder med langsigtede perspektiver i vores land – virksomheder, som kan styrke vores velstand, velfærd og lokalområder og sikre beskæftigelse og ordentlige arbejdspladser for borgerne i Danmark. Med de bemærkninger vil jeg bare afslutningsvis sige, at Socialdemokratiet selvfølgelig støtter forslaget.

Tak for den ordførertale. Der er lige en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, hr. formand, og også tak til ordføreren for ordførertalen. Grunden til, at jeg vil spørge ordføreren om noget, er egentlig, at ordføreren i sin tale lagde ud med at sige, at formålet med den her lovændring er at skabe trygge, forudsigelige rammer for det danske erhvervsliv.

Så er det bare, at man, når man måske er sådan lidt mere blå, end ordføreren er, godt kan undre sig over den fuldstændige zigzagkurs, som ordførerens eget parti, Socialdemokraterne, jo vitterlig har stået for. Ordføreren vidste godt, at vi ville komme med spørgsmålene. Ellers havde ordføreren nok ikke valgt at skrive det ind i sin egen tale. Det er da lidt besynderligt, at man jo i 2017 her i Folketinget besluttede, at vi skulle sætte afgiften ned til 5 pct, og så kom der en ny regering i 2019 med den nuværende statsminister i spidsen, en ren socialdemokratisk regering, og vupti – i stedet for at den skulle falde til 5 pct. i 2020, steg den til 15 pct.

Nu er det så heldigvis noget, der går i den rigtige retning, og det skal ordføreren selvfølgelig også have kredit for. Æres den, der æres bør. Men synes ordføreren ikke også selv, det er sådan lidt morsomt med den roulette, som vi oplever fra ordførerens eget parti?

Tak. Værsgo til ordføreren for en besvarelse.

Jeg kan da godt lægge ud med at sige, at jeg bestemt ikke finder det morsomt. Jeg bider også mærke i, at der bliver brugt en formulering som zigzagkurs, og sandheden er jo i virkeligheden, at zigzagkursen har været på selve skattesatsen for de mange virksomheder, som skal se frem i tiden og på, at de står over for et generationsskifte.

Det er rigtigt, at Socialdemokratiet har hævet den her skat fra 5-15 pct. tidligere, da vi havde en etpartiregering. Den kom fra et udgangspunkt, der hed 15 pct., inden der kom en borgerlig regering i midten af 2010'erne, som sænkede den til 5 pct. Nu vender vi jo ikke tilbage, men lander et sted i midten.

Det finder jeg sådan set meget fordelagtigt, især for de virksomheder, som skal planlægge frem i tiden ud fra de her generationsskifter. Jeg synes ikke, det er optimalt, at den her afgift bliver til en kastebold, hvor vi, hver gang der er en blå regering, har en skattesats, der hedder 5 pct., og den så, hver gang vi har en rød regering, er 15 pct. Så er det bedre, at vi får lavet nogle langsigtede løsninger.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Bla bla bla – det ændrer jo altså ikke ved, at det er Socialdemokraterne, der hævede skatten fra 5 pct. til 15 pct. og lagde en milliardregning hos de danske virksomheder.

Må jeg minde om, at de her virksomheder, som der er over 60.000 af i Danmark, jo ikke er LEGO og Danfoss alle sammen. Jeg havde næsten håbet, de havde været det, for så havde vi godt nok mangel på arbejdskraft i Danmark i en større grad, end vi har nu. Men det er jo ganske almindelige håndværksmestre, produktionsvirksomheder, butiksdrivende og alle mulige andre som vognmænd og alle mulige andre erhverv, som nyder godt af det her.

Er det virkelig nogle, som Socialdemokraterne ikke har nogen som helst interesse i har nogle bedre vilkår her i Danmark, siden man valgte at lade den stige med halvanden milliard?

Tak! Værsgo til ordføreren.

Socialdemokratiet har en interesse i, at der er gode vilkår for erhvervslivet i Danmark, som sikrer god beskæftigelse og i det her tilfælde jo i særlig grad uden for de store byer. Derfor mener jeg også, at det er det rigtige at gøre, når man rækker hen over midten og sørger for, at der ikke fortsat skal være en zigzagkurs på det her område, men at der kommer til at være en langsigtet løsning, som virksomheder kan planlægge ud fra.

Det mener jeg er et sundt kompromis at indgå, og det er jo et kompromis, for jeg står fuldt ud på mål for, at vi har haft hævet den her afgiftssats til 15 pct. tidligere. Den har været helt nede på 5 pct., og nu lander vi den på 10 pct., som er et sundt leje.

Tak. Så er det hr. Sigurd Agersnap fra SF med et spørgsmål.

Tak for det. Nu sagde ordføreren her i svaret på spørgsmålet fra Danmarksdemokraterne, at det var et sundt kompromis, og at det var godt at række hen over midten på det her område. Jeg synes, det er svært at se, hvad det er, Socialdemokratiet har fået i det kompromis. Hvad er det gode for Socialdemokratiet i det, der ligger her? Det er jo politik, som Socialdemokratiet har talt imod ad flere omgange i flere år. Jeg var tilbage og kigge i det socialdemokratiske udspil, der hedder »Danmark er for lille til store forskelle«, og der foreslog man det præcis modsatte af det her. Så hvad er det, Socialdemokratiet har fået i kompromiset?

Så siger ordføreren godt nok, at man godt ved, at det her rammer nogle af landets rigeste familier. Det, man bruger 900 mio. kr. på her, rammer jo kun de absolut rigeste. Tabellerne, der ligger på det her, svarene fra Skatteministeriet viser, at det ikke rammer andre procenter end den rigeste procent. Hvad er det for en socialdemokratisk politik? Er det en ny socialdemokratisk politik at øge uligheden, fordi arv bedre skal kunne betale sig for den rigeste procent?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg har hæftet mig ved, at den regering, vi har nu, tidligere er blevet sammenlignet med en buffet, hvor der så er nogle blå retter og nogle røde retter, og så kan man ligesom tage for sig af det, man godt kan lide. Det er ikke helt sandt, for der er jo ikke valgfrihed i det, vi kommer med her. Så jeg vil hellere sammenligne den regeringskonstellation, vi har nu, med en 12-rettersmenu med vinmenu, hvor vi ikke har haft fuld indflydelse på hver enkelte ret, som der bliver serveret, men overordnet set kommer det til samlet set at være en god smagsoplevelse. Havde vi haft 90 mandater, havde vi haft fuld indflydelse på menuen, havde det måske ikke været den her ret, der stod først for.

Men jeg kan jo sige, at vi har fået en del andre retter indført: lønløft, ældrecheck og grøn trepart for at nævne tre andre arter. Og den her ret skyller vi så ned med en omgang permanentgørelse af fradraget for forskning og udvikling. Vi har en finansiering af det her, hvor store dele af det bliver taget fra erhvervslivet selv gennem sanering af erhvervsstøtteordninger, så derigennem vil jeg sige, at det er et sundt kompromis, der bliver indgået.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Nu synes jeg, billedet med vinmenuen egentlig var meget velvalgt. Det her er jo det, Nick Hækkerup i gamle dage havde kaldt en rødvinsreform. Det er jo præcis til de rigeste danskere, man nu giver en skattelettelse. Med Nick Hækkerups egne ord, er det her noget af det, der ville have været en rødvinsreform.

Så forstår jeg godt, at man lavede det her kompromis på et andet tidspunkt, men nu har vi i de sidste par uger ikke kunnet åbne en avis uden at skulle læse interviews med regeringsledelsen om, at det er hårde tider og vi skal prioritere. Er det det her, regeringen vil prioritere: endnu flere skattelettelser til dem, der har mest?

Værsgo til ordføreren.

Når det bliver nævnt, at det her tiltag i sig selv vil være ulighedsskabende, er det jo rigtigt, og det siger jeg også i min ordførertale. Jeg må dog stadig holde fast i, at hvis vi ser på den ulighedsskabende effekt af den her afgiftsnedsættelse – ja, vi kan endda lægge den sammen med den ulighedsskabende effekt, der har været af de personskattenedsættelser, som vi i regeringen har lavet – når det jo stadig væk ikke op på samme niveau som sidst, SF var i regering, hvor de havde skatteministerposten. Den ulighedsskabende skattereform, som SF selv var med til at lave, var jo dobbelt så ulighedsskabende som den her isoleret set.

Så er der en kort bemærkning. Fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Det var jo en dejlig tale om, at det her lovforslag skulle betyde skattelettelser til helt almindelige danskere. Det var også svaret på spørgsmålet fra Danmarksdemokraterne, at det her jo giver skattelettelser til håndværksmestre osv. Jeg vil gerne spørge ordføreren, hvem der får mest ud af den her skattelettelse, som regeringen laver her. Er det håndværksmestrene, eller er det f.eks. LEGO-arvingerne? Er det Mærskfamilien? Hvem får mest ud af det her lovforslag?

Ordføreren.

Jeg siger tak for spørgsmålet og må lige sige, at jeg tror, at ordføreren har hørt forkert, for det synes jeg ikke er den udlægning, jeg gav i min ordførertale. Jeg siger jo netop, at vi går ind i det med åbne øjne og godt kan se, at det her tiltag i sig selv kommer til at give nogle fordele og begunstige nogle mennesker, som i forvejen har mange penge.

Til det helt konkrete spørgsmål om den enkelte håndværksmester versus arvingen til et kæmpe, kæmpe stort firma, altså et af de største firmaer, som vi har herhjemme, vil jeg sige, at jeg ikke synes, det er særlig svært at regne ud, hvem der får mest ud af det. Og jeg vil da også ærligt sige, at det jo da vil være arvingen til f.eks. LEGO. Det er der ikke nogen tvivl om, hvis man regner i kroner og øre.

Spørgeren.

Men det synes vi jo i Enhedslisten i lighed med SF er en underlig prioritering fra regeringens side. Vi er sådan set ikke modstandere af, at man laver skattelettelser. Man skal jo bare lave dem på en måde, hvor det giver mening, f.eks. ved at lave en bred skattelettelse i bunden. Derfor har vi jo svært ved at forstå, at Socialdemokratiet nærmest stiller sig i spidsen for det her. Jeg forstod godt forklaringen med buffeten, men alligevel: Er det det, vi kan forvente? Er det det, vælgerne kan forvente for fremtiden fra Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at ordføreren for Enhedslisten efterspørger brede skattelettelser. Der må jeg sige, at det har vi allerede leveret på. Hver gang vi sænker personskatten med 10 kr., vil 8 af dem gå til den brede gruppe af lønmodtagere, og en del af dem vil også blive fokuseret på f.eks. enlige forsørgere. Det giver en enlig forsørger, som arbejder som pædagog, ca. 650 kr. mere om måneden. Det vil jeg sige at vi allerede har leveret på. Jeg kan forstå, at der bliver efterspurgt de her skattelettelser, men dem gik vi til valg på, og dem har vi leveret.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Karsten Filsø fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg vil lige indlede med at beklage, at jeg ikke hørte hele ordførerens tale, og at det kan være, at der allerede er blevet givet et svar på det. Statsministeren siger i sin nytårstale, at det er svære tider med hårde prioriteringer, hvor der skal bruges penge på forsvar, mink, grøn trepart, pensioner og meget andet.

Mener Socialdemokratiet, at det er en god prioritering at sænke skatten for virksomhedsarvinger, sådan som vi også lige hørte Enhedslistens ordfører sige det tidligere, hvor det er de allerrigeste, der bliver begunstiget af det her, og også i en tid, hvor vi ser, at regeringen nu laver en modregning af ældrechecken for 6.000 pensionister, hvis partner er på fleksjob eller efterløn? Det vil jeg gerne have en kommentar på.

Ordføreren.

Det er jo rigtigt, at jo større virksomheder, der er tale om, jo større vil den skattemæssige fordel også være. Men det ændrer jo bare ikke på, at det, hvis man tager ni ud af ti af de små og mellemstore virksomheder i det her land, så vil være familieejede virksomheder. Hvis man spørger folk i Danmark, om de er beskæftiget i en familieejet virksomhed, så vil der være dobbelt så mange, som siger ja, når du spørger ude i landdistrikterne, som hvis du spørger inden for de store byer. Så det her er jo noget, der er allestedsnærværende i vores lokalsamfund, det skaber beskæftigelse for folk, og det perspektiv mener jeg sådan set det er vigtigt at vi har.

Så er det også rigtigt, at vi går ind i usikker fremtid. Vi er i en usikker verden, hvor der skal laves hårde prioriteringer, og jeg kan konstatere, at der har været en del debat om det i pressen osv. i dag. Jeg må jo bare stå fast på, at vi lige nu ikke kender den samlede regning for det, der kommer i fremtiden, og at vi derfor også bliver nødt til at tage tingene i den rigtige rækkefølge. Når vi ikke ved, med præcis hvor meget vi skal styrke vores forsvar, og når vi ikke kender nogen af de udgifter, som lurer i fremtiden, så er det også for tidligt at diskutere, hvordan den skal betales.

Spørgeren.

Jeg anerkender selvfølgelig, at der er stor usikkerhed, men der kan man jo vælge to veje. Man kan jo tage forsigtighedsprincippet og så lade være med at bruge pengene på forhånd til dem, der i forvejen har mange penge, eller man kan tage og spare lidt på pengene, sådan at der er mere at bruge af.

Jeg kan se, at der har været en forskellig kurs fra Socialdemokratiets side igennem de senere år. Kan ordføreren fortælle lidt om, hvordan linjen bliver fremadrettet?

Ordføreren.

Mig bekendt er det jo ikke nødvendigvis kendetegnende for de partier, der placerer sig til venstre for Socialdemokratiet, at man politisk holder igen med udgiftsdrivende tiltag af sådan et forsigtighedsprincip. Så jeg kan i hvert fald ikke genkende, at det skulle være noget, som vi ligesom ville kunne mødes om.

Overordnet set kan man sige, at der her har været en zigzagkurs. Men det har jo været en zigzagkurs, der har udmøntet sig i, at satsen, når der har været en blå regering, har været 5 pct., og at den, når der har været en rød regering, har været 15 pct. Nu prøver vi ligesom at låse den fast, og det bliver i øvrigt finansieret ved at sanere erhvervsstøtteordninger.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Statsministeren siger det jo meget rigtigt, altså at vi står i en meget usikker verden, hvor der er behov for at lave nogle prioriteringer. Derfor er jeg også meget enig i det debatindlæg, som den socialdemokratiske ungdomsformand Katrine Evelyn Jensen har skrevet, hvor hun siger, at det nu er på tide, at eliten også løfter et ansvar, og at man konkret kunne rulle alle sænkningerne af topskatten tilbage, hæve aktiebeskatningen og så gøre det, vi nu kommer til, altså aflyse sænkningerne af generationsskifteskatten. For en retfærdig og solidarisk finansiering af oprustningen er afgørende, ikke bare for økonomien, men også for sammenhængskraften, som jo er noget af det, som jeg – hvis jeg skal sige det med mine egne ord – synes, vi i en tid, der er så usikker, skal forsvare.

Er ordføreren ikke enig i, at det også er nødvendigt at have en økonomisk solidarisk finansiering af de her forsvarsudgifter, og at det nu er lidt underligt, at man tager hul på den her diskussion, samtidig med at man her og nu sænker generationsskifteskatten?

Ordføreren.

I forhold til generationsskifteskatten er det her jo ikke en nyhed. Det var jo i sommer, aftalen blev lavet, men det blev allerede tilbage i 2022 indskrevet i regeringsgrundlaget. Så der er jo sådan set ikke noget nyt under solen dér, og jeg håber derfor heller ikke, at det kommer som en overraskelse.

Når man så taler om, hvordan skatterne fordeler sig indkomstmæssigt, så må jeg konstatere, at den skattereform, som blev lavet af en minister fra ordførerens eget parti, var dobbelt så ulighedsskabende, når man ser på Ginikoefficienten, som det her tiltag isoleret set er. Samtidig sikrer vi jo, at en del af det bliver finansieret, ved at man sanerer forskellige erhvervsstøtteordninger. Det indbringer ca. 900 mio. kr., hvis ikke jeg husker helt forkert, hvilket er det dobbelte af, hvad det koster at sænke bo- og gaveafgiften fra 15 til 10 pct. ved et generationsskifte af familieejede virksomheder.

Spørgeren.

Nu er jeg med på, at det her stammer fra en aftale, der er tilbage fra dengang, hvor det var lidt varmere i Danmark, men jeg synes jo godt, man kunne tage bestik af den situation, man står i, som jo er en situation, der er præget af et behov for oprustning, et behov for, at vi tager nogle økonomiske valg, nogle prioriteringer, som statsministeren har sagt det.

Er ordføreren derfor slet ikke åben for, at man tager bestik af den situation, man er i, frem for at man bare ruller derudad med de her usolidariske skattelettelser, der går til de allerrigeste, og man så lige et par uger efter begynder at snakke om, hvordan man så skal finansiere en oprustning?

Ordføreren.

Der har jo været adskillige forslag til en finansiering af en oprustning, og den finansiering kommer jo til at blive nødvendig i den nærmeste fremtid. Det er der ikke nogen tvivl om. Der har både været tale om forskellige skattemæssige tiltag, men også andre ting, og der har den socialdemokratiske linje jo været, at vi endnu ikke afviser forskellige tiltag. Men det er for tidligt at tage den diskussion, fordi vi ikke kender den samlede regning for de her udgifter. Vi står i en mere usikker verden, og vi ved, at der venter en regning derude. Men hvordan den kommer til at arte sig, kan vi ikke sige noget om endnu.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og byder velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. For Venstre er det en rigtig, rigtig god dag her i Folketinget. Vi ser på, hvordan vi kan lade danskerne beholde nogle flere af deres egne penge – penge, som de allerede har betalt skat af en gang, og som nu alt andet lige skulle beskattes en gang mere ude på kirkegården. Det er en rigtig fin dag. Forslaget indeholder fire forskellige elementer, og vi kan tilslutte os alle fire.

For det første sikrer vi jo en nedsættelse af arve- og gaveafgiften for virksomhedsejere af familieejede virksomheder, der faktisk i alt beskæftiger 800.000 danskere. Det siger ikke så lidt. Her er der tale om innovative familier, som udøver aktiv erhvervsvirksomhed. Vi sætter ikke skatten ned for velhavere, der har pengetanke, som det vist hedder her i Folketinget, altså mere eller mindre kontanter, likvider og passive penge liggende. Vi sænker den for dem, der har aktiv erhvervsvirksomhed. De skal ikke risikere et dræn i kassen i forbindelse med eksempelvis et generationsskifte. De skal ikke risikere, at de skal ud og realisere effekter fra firmaet eller for den sags skyld på anden måde finde pengene. Vi sikrer, at de virksomheder kan blive på familiens hænder, lokale hænder, danske hænder måske ovenikøbet – man skal ikke ud og kigge sig om efter en kapitalfond – og i det hele taget bliver det muligt at drive virksomheden videre til glæde for mange, mange medarbejdere. Det er sådan, utrolig mange danske virksomheder er startet op, og vi ser meget gerne, at de får lov at fortsætte den fine kurs, de har.

Med i det her er der et andet aspekt, som nok er det vigtigste: De pågældende familieejede virksomheder får nu en sikkerhed for, til hvilken værdi de kan overdrage virksomheden. Det har altså været et problem, at man ikke kunne finde en forudsigelighed i den værdifastsættelse. Man vidste kort og godt ikke, om den blev ændret af skattemyndighederne senere. Det ved vi nu. Nu er der kommet en skematisk beregningsmodel, hvor man altså tager egenkapitalen og tillægger goodwill, og vi kan nu beregne, hvad goodwillen skal resultere i. Det er utrolig vigtigt for de pågældende skatteydere, forudsigeligheden og sikkerheden for fremtidig erhvervsdrift.

Det tredje element, som jeg vil fremhæve her, er forholdene omkring ejendomsudlejning. Ejendomsvirksomhed eller udlejningsvirksomhed bliver nu til en egentlig erhvervsvirksomhed med det her forslag, sådan at forstå, og det har to elementer i sig. For det første kan man succedere skattemæssigt således, at overdrages en ejendomsportefølje fra én person til næste generation, udløses der ikke, som vanen jo ellers er, når man overdrager de her virksomheder og de her ejendomme, aktieavanceskat. Den udløses ikke. Den skubbes. Modtageren får lov til at arbejde videre og så godt nok have skatten hængende over hovedet den dag, man sælger ejendommene ud af familien. Så altså, der er ingen avanceskat her og samtidig også mulighed for at overdrage den her virksomhed til reduceret beskatning fra 15 til 10 pct. Man skal ikke ud at sælge ejendomme for at skaffe de fornødne midler.

Sidst, for det fjerde, har ministeren anført, at søskende nu bliver til nærtstående. Det vil sige, at uanset arveladers, eller hvad vi skal kalde vedkommende, barnløshed kan vedkommende forære næste generation de pågældende midler, og det er altså, uanset om det egentlig er en virksomhed. De kan foræres til 15 pct. og ikke til højere procentsatser.

Man skal lige være opmærksom på ikrafttrædelsesbestemmelserne for de her regler. Den vigtige regel om arve- og gaveafgiften er med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 2024, og de mange andre regler, i hvert fald den sidste omkring søskende, gælder fra 2027, så vidt jeg har set.

Så jeg kan sige, som jeg sagde indledningsvis, at det er en glad dag for Venstre. Vi sørger nu for, at de danskere, som har været innovative, som har risikeret deres formue, deres boliger osv., og som har startet en virksomhed op, der går godt, kan få lov at beholde de penge, som de i vidt omfang allerede har betalt skat af en gang. De kan i hvert fald få lov at beholde dem i højere omfang end tidligere. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en række kolleger, der har tegnet sig ind, og den første, der får ordet, er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Nu sagde Venstres ordfører, at det var en god dag for Venstre. Men spørgsmålet er: Er det også en god dag for dansk økonomi? Det er det jo ikke, hvis man spørger De Økonomiske Råd og OECD. De anbefaler jo begge, at man ikke sænker arveskatten for virksomheder, fordi det sænker produktiviteten, det fordeler talentmassen i samfundet forkert, det skader arbejdsudbuddet, og samlet skader det altså væksten. Det er derfor, der er rapport på rapport både fra De Økonomiske Råd og fra OECD, der siger: at sænke arveafgiften for virksomhedsarvinger er skadeligt for dansk økonomi.

Vil ordføreren ikke bare uddybe, hvordan det samtidig kan være rigtigt, at det er en god dag for Venstre, men at det er en dårlig dag for produktiviteten, for væksten i Danmark og for arbejdsudbuddet? Hvordan hænger det sammen?

Ordføreren.

Det er i hvert fald en dårlig dag for alle de organisationer, der lige blev nævnt. Det kan jeg da give spørgeren fuldstændig ret i. Men jeg må samtidig sige, at hvis det er deres opfattelse, deler vi den altså ikke i Venstre. Og hvis det var deres opfattelse, og hvis den var korrekt, skulle vi jo ikke sænke arveafgiften. Så skulle vi jo følge SF's program. Jeg mener, den står til 36 pct. eller sådan noget deri. Så måtte det da blive Paradisets Have, vi var i.

Jeg må bare sige, at de lande, som har høje afgifter på det her område, de lande, som konsekvent har søgt indkomstudjævning, har vi jo glimrende billeder på ovre i Østeuropa. De fik alle sammen det samme i løn, de ejede også lige så meget, og til sidst måtte man jo bygge en mur, fordi folk ikke kunne lide at være der.

Så jeg kan kun sige: Det er en god dag med det, der sker her. Og hvorfor er det så godt? Det er jo, fordi virksomhederne får lov at beholde deres egne penge, og de får lov at investere for de her penge. Vi skal ikke derud, hvor det er staten, der tager pengene. Så det er nok egentlig det bedste svar, jeg kan give.

Spørgeren.

Nu fik ordføreren det jo næsten til at lyde, som om OECD og De Økonomiske Råd var sådan nogle halvkommunistiske, socialistiske organisationer. Det er det jo ikke. Det er fagkundskabens ypperste. Det er topøkonomer, både nationalt og internationalt, som siger, at det her er dårligt for dansk økonomi. Så kan man jo godt tage den her debat ned på et niveau, der handler om østbloklandene. Man kunne også prøve at forholde sig til den kritik, der faktisk var.

Hvis jeg kunne få et svar ud af ordføreren, ville jeg gerne høre, hvorfor det så er rimeligt, at Skatteministeriet svarer, at den reelle skatteprocent for de store virksomheder – de meget store – bliver 3,5 pct., mens den for murermesteren og den lille frisør bliver 10 pct.

Ordføreren.

Til det der med OECD osv. må jeg bare sige: Vi kunne jo godt afskaffe Folketinget og så bare følge, hvad de der organisationer siger. Det gør vi da heldigvis ikke her. Det har man da heller ikke gjort i Norge og Sverige. De er da ikke gået konkurs, selv om de har en arveafgift på nul. Så jeg kan ikke ubetinget erklære mig enig i det, der bliver refereret der. Og så bliver der spurgt, hvorfor den ene gruppe åbenbart i ordførerens optik skal have større reduktioner. Der må jeg bare sige: Det hænger jo sammen med, hvor meget man betaler. Man bliver lettet i de penge, som man betaler. Så enkelt er det jo.

Tak til ordføreren. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg bed mærke i, at ordføreren ligefrem følte sig glad i dag, og tillykke med det, vil jeg næsten sige. Det er vi andre sådan set også, for det er selvfølgelig et stort skridt i den rigtige retning. Men det, jeg egentlig gerne vil spørge ind til, er det her med, at »Venstre ved du hvor du har«, for jeg tror, at mange vælgere måske er lidt i tvivl om det af andre årsager end lige det her med skatten i forbindelse med arveafgiften. Venstre har jo virkelig været et af de partier, der har iscenesat, at vi skulle have den her generationsskiftebeskatning ned på 5 pct., og det var jo også noget af det, der blev gennemført, hvis vi går tilbage til 2017, hvor der var et politisk flertal for det og det var kom ind som en del af en aftale her på Christiansborg. Så var der nogle andre, som mente, at de skulle lytte lidt mere til nogle eksperter i udlandet, og vupti, så skulle den stige til 10-15 pct. igen.

Jeg vil bare gerne vide: Har Venstre parkeret politikken på en støvet hylde, eller mener Venstre stadig væk, at den her arveafgift er bunduretfærdig, og at den skal ned på 5 pct.?

Ordføreren.

Der er ét stort problem i Folketinget i dag, og det er, at Venstre ikke har 90 mandater. Vi kommer nok til at være lige ved at få det næste gang, tror jeg, men vi har det ikke lige for øjeblikket, og derfor må vi så søge alliancepartnere. Det har vi gjort her – bl.a. Danmarksdemokraterne, og tak for det – for at finde et flertal. Og det gælder altså også, når det er regeringen, der kommer med et forslag; så skal der også være enighed i regeringen. Som min socialdemokratiske kollega sagde før: Så må man hugge en hæl og klippe en tå, og så er vi altså endt på de 10 pct. Det kan jo egentlig ikke udtrykkes bedre, og jeg er helt sikker på, at det vil være det samme, den dag Danmarksdemokraterne kommer i regering, for så er det nok ikke Danmarksdemokraternes partiprogram, der lige bliver til lov i Danmark.

Spørgeren.

Ordføreren har i hvert fald ret i, at der bliver klippet alvorligt i de her tæer, i forhold til ordførerens eget billedsprog. For det jo godt nok noget, der er blevet klippet i ad mange omgange, både i 2017 og 2018. I 2019 faldt den så, men så steg den igen i 2020 med over 10 pct., og nu skal den så ned på de 10 pct. igen. Det er mange gange, man klipper i den samme tå. Det er derfor, jeg er meget interesseret i at få ordføreren til at svare klart på: Hvad er Venstres politik? Er den stadig væk det, man har troet at den var, nemlig at det var en uretfærdig skat, og at den skulle ned på 5 pct. – ja eller nej?

Ordføreren.

Det er da underligt, at man skal høre det her spørgsmål, når man nu går i gang med reducere beskatningen her. Man bliver nærmest kritiseret for, at man reducerer den. Jamen det er jo det, der er Venstres politik. Ville vi ikke gerne have den ned på 5 pct., og er det ikke Venstres politik? Jo, det ville vi gerne, og det har vi også haft, men nu er vi altså kommet i regering, bl.a. med Socialdemokratiet, og så må vi jo se at blive enige. Jeg synes stadig væk, at det er en festdag, og at det går i den rigtige retning. Jeg kan da godt se, at det er træls, at det er skiftet så meget, som tilfældet er, men det er ikke lige vores skyld, for det var der jo andre der bar igennem Folketinget.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg tror ikke, at Venstre er de eneste, der har en god dag i dag. Jeg tror også, at LEGO-familien synes, at det her er en rigtig god dag. Også Mærskfamilien og andre af Danmarks rigeste familier synes, det er en god dag i dag, for det er dem, der får mest ud af det her lovforslag. Det er ikke nogen hemmelighed, at de i mange år har kørt en stor lobbykampagne for at få lettet arveafgiften, for at få den her rabat på arveafgiften, som man jo laver nu. Jeg skal bare høre, hvad Venstre har fået i partistøtte fra de her virksomheder.

Ordføreren.

Blev der spurgt, om Venstre havde fået partistøtte fra de her virksomheder? Det er jeg faktisk ikke bekendt med. Det var ikke det, jeg skulle være forberedt i forhold til, men jeg vil da tro, at det kunne være tilfældet. Men det er da ikke begrundet med nogle betingelser – det vil også være grundlovsstridigt – om, at man skulle gennemføre det her forslag. Det har i hvert fald ikke noget med det at gøre. Det kan jeg da garantere for.

Så harcelerer spørgeren over, at det er LEGO og Mærsk, og jeg ved ikke hvad. Det er jo meget enkelt, for når man letter skatten for dem, der betaler meget skat, så er det også dem, der får de største lettelser. Jeg tror, fru Rosa Lund og jeg har hver vores grundlæggende opfattelse. Fru Rosa Lund opfatter det, som om man tager penge op af statskassen og giver til de her familier. Jeg opfatter det, som om de får lov at beholde nogle af de penge, som de ærligt og redeligt har tjent, og som de har sat virksomheder i verden for, og hvor de har risikeret alt muligt for at sikre, at der eksempelvis kan være 800.000 danskere, der er beskæftiget hos dem.

Spørgeren.

Jeg ved godt, at jeg er skatteordførervikar i dag, men jeg forstår godt, hvordan systemet fungerer, hr. Preben Bang Henriksen. Det er jo ikke sådan, at de her virksomheder er blevet succesfulde bare ud af det blå. Det er de jo, fordi de har kunnet sende deres medarbejdere, og sådan set også sig selv, i vores skattefinansierede uddannelsessystem. Det er de blevet rigtig dygtige af. Det er også sådan, at de kan sende deres medarbejdere, når de bliver syge, hen i vores skattefinansierede sundhedsvæsen. Det vil altså sige, at forudsætningen for deres succes er, at vi har et skattefinansieret velfærdssamfund. Der er det bare sådan for Enhedslisten, at vi hellere vil bruge de penge på velfærdssamfundet i stedet for at give kæmpe skattelettelser til de her virksomheder.

Ordføreren.

Næh, heller ikke her er vi helt enige. Forudsætningen for virksomhedernes succes er altså, at virksomhederne skaffer arbejdskraft, skaffer efterspørgsel, skaffer driftsmidler og skaffer penge til investeringer osv., og der er det så heldigt, at det i de her tilfælde er lykkedes for virksomhederne selv at skabe det her grundlag. Nu er det så bare, at vi siger: I kommer med nogle penge, det er jeres egne penge, I er blevet beskattet, og de er beskattet på en eller anden facon én gang, og inden I kommer en tur ud på kirkegården, får I altså nu lov at beholde nogle flere af jeres egne penge.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Karsten Filsø, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Har ordføreren gjort sig nogle overvejelser, når nu man er villig til at bruge omkring 1,5 mia. kr. på skattelettelser, i forhold til at finde en model, der tilgodeser en bredere kreds af erhvervslivet end dem, der har virksomheder, der værdiansættes til over 1 mia. kr.?

Ønsker ordføreren lige at få det gentaget? (Preben Bang Henriksen (V): Jeg vil gerne lige have det gentaget, ja).

De skattelettelser, vi ser her, tilgodeser primært de helt store virksomheder, altså dem, der værdisættes til over 1 mia. kr. Har ordføreren og ordførerens parti gjort sig nogle overvejelser om, om man kunne sammenstrikke en model, der tilgodeser en bredere kreds i erhvervslivet end netop de allerrigeste?

Ordføreren.

Vi har jo meget nøje med ministeriet overvejet en model, der sørger for, at de, der ellers skulle betale mange af deres egne penge til skattevæsenet, skal betale lidt færre af deres egne penge til skattevæsenet og til Danmark. Så vi har ikke sådan været inde og sætte forskellige grænser for, hvornår det skulle ske.

Spørgeren.

Jeg har en formodning om, at Venstre har yderligere planer om, hvad skal man sige, ændringer i skatten til fordel for erhvervslivet. Det ved jeg ikke om ordføreren kan bekræfte? Hvor vil Venstre i givet fald finde finansiering til de meget store investeringer, som bl.a. ordførerens partiformand og hans ministerium har brug for i fremtiden?

Ordføreren.

Spørgeren har en formodning om, at Venstre vil finde yderligere skattelettelser. Jeg er nok nødt til at bede om, eventuelt ved en anden lejlighed, at få præciseret, hvad det er for områder, for at kunne svare på det. Jeg kan ikke sådan lige køre hele finansloven eller skattelovgivningen igennem og så give et svar på hvor. Men det korte af det lange er, at Danmark lever af erhvervslivet og de medarbejdere, der er i erhvervslivet. Derfor skal vi sørge for, at de har de bedst mulige vilkår. Det deltager Venstre meget gerne i, ikke mindst af hensyn til de medarbejdere, der arbejder.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Jeg tror faktisk, Venstres ordfører lagde ud med at sige, at han var glad i dag. Der kan jeg da godt sige, at det er vi sådan set også i Danmarksdemokraterne. Vi synes, at det er rigtig godt, at vi nu får lovbehandlet L 123, som udmønter de dele af den aftale, som vi også i Danmarksdemokraterne var en del af tilbage i juni 2024. Det er jo »Aftale om et stærkere erhvervsliv«, som er bredt funderet her i Folketinget. Så er det rigtigt, at der er et par venstrefløjspartier, som af forskellige årsager ikke er med, men stadig væk er det en rimelig bred politisk aftale, der er indgået.

Hvis man kigger på indholdet, kan man jo sige, at der er fire hovedpunkter, og det er der flere ordførere der har været inde på. Det handler om gave- og boafgiften og de steder, hvor det giver udfordringer og problemer for især de familieejede virksomheder her i Danmark. Det er jo sådan, at der i forhold til at drive virksomhed i Danmark og have den i familieeje faktisk er over 60.000 af dem her i Danmark, og de har over 800.000 ansatte. Så at vi har de her mange arbejdspladser i Danmark, er ikke bare sådan noget, man skal tage for givet.

Det er faktisk sådan, at hvis man kigger tilbage på finanskrisen i 2008, kan man se, at nogle af de virksomheder, der klarede sig bedst, og som ikke begyndte at lave udflytningsplaner til Kina og alt muligt andet, var rigtig mange af de danske familieejede virksomheder, og de bidrog også stadig væk med at etablere lærlinge- og praktikpladser rundtomkring i hele Danmark. Det er med andre ord sammenhængskraften i Danmark, vi er inde i, for de her virksomheder er ikke bare LEGO, BESTSELLER, Grundfos, Danfoss og Mærsk. Det er rigtig, rigtig mange andre virksomheder. Vi har ikke 60.000 virksomheder som LEGO i Danmark.

Jeg vil næsten ønske, at vi havde det, for så kunne vi godt nok sætte skatten ned for os alle sammen ligesom i Saudi-Arabien og alle mulige andre steder på jordkloden. Men sådan er det bare ikke. Ganske få af virksomhederne er meget, meget store og eksporterer og genererer rigtig stor valutaindtjening til Danmark og har også mange arbejdspladser i Danmark. Men langt, langt de fleste af de her 60.000 virksomheder består af vognmænd, af elektrikerfirmaer, af tømrermestre, af landmænd, af dem, der har en engros-handel osv. Det kan være hvem som helst. Mange af dem er familieejede virksomheder, som har været her i generationer.

Derfor er jeg også som ordfører lidt ærgerlig over, at det bliver gjort til genstand for mistænkeliggørelse og en form for brødnid, i forhold til hvad det egentlig er, man giver folk en forestilling om. Det her drejer sig om at gøre overgangsprocedurerne mere rimelige for de her virksomheder. Det er virksomheder, der har valgt at blive i Danmark og investere kapital i Danmark. Det er virksomheder, der skaffer arbejdspladser, og jeg kan ikke forstå, at der er partier her i Folketinget, som ser det som noget, der skal mistænkeliggøres. Jeg synes faktisk, at vi skal være stolte over, at der er privat initiativ og engagement her i Danmark. Det skal vi ikke mistænkeliggøre. Det skal vi understøtte.

Det betyder ikke, at de ikke skal betale skat. Trækker de penge ud af virksomheden, betaler de også skat, og alle deres medarbejdere, deres vareindkøb osv. genererer lønindkomst til beskatning og giver momsindtægter, punktafgifter og alt muligt andet. Derfor er det altså rigtig vigtigt, at vi skaber nogle gode vilkår for de her virksomheder, også når de står i et generationsskifte. Det er det, der sker med det her forslag, og jeg synes egentlig, vi skal være glade for, at vi langt om længe er kommet i mål med i hvert fald at komme et rigtig godt skridt hen ad vejen. Vi ser jo gerne, at vi kommer ned på 5 pct. Det var også det, vi lavede et finanslovsudspil om i 2024, hvormed vi genererede penge og anviste finansiering, også længerevarende finansiering, til, hvordan man kunne komme i mål med det.

Et af formålene med det er, at vi skal sikre, at ikke alle vores familieejede virksomheder i forbindelse med et generationsskifte af skattemæssige grunde vælger at sælge, lave fundatser, lave salg til kapitalfonde og alt muligt andet for at undgå fremtidige skatter. Gør de det, betyder det sådan set, at vi risikerer, at flere virksomheder kommer i kapitalsfondseje, og hvis man kigger på kapitalfonde, er de gennemsnitligt kortere tid ejet af den samme investor end en familieejet virksomhed. Derfor er det til ugunst for Danmark, hvis ikke vi kerer os om de her typer af virksomheder, og derfor er vi i Danmarksdemokraterne glade for at være en del af den aftale.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Man skal holde tungen lige i munden med det her lovforslag, for der bliver jo brugt penge på nogle forskellige initiativer. 420 mio. kr. bruges på at sænke satsen fra 15 til 10 pct., og så bruges 900 mio. kr. på at ændre, hvordan man alene værdiansætter de store virksomheder.

Jeg står her med et svar fra Skatteministeriet og et spørgsmål, som hedder spørgsmål nr. 693. Der står fordelingen på forskellige virksomhedsstørrelser alt efter omsætning: Små virksomheder får 100 mio. kr. af den samlede skattelettelse, mellemstore virksomheder får 100 mio. kr., store virksomheder får 100 mio. kr., og meget store virksomheder med en værdiansættelse på over 1 mia. kr. får 1,2 mia. kr.

Så når ordføreren står og snakker om de 60.000 familieejede virksomheder, må ordføreren bare vedkende sig, at det jo ikke er der, man bruger pengene. Der, hvor man bruger pengene, er de få meget, meget store danske virksomheder, som høster nærmest hele skattelettelsen.

Ordføreren.

Jeg anerkender i hvert fald, at jeg er sproglig student og ikke matematisk, så hvis det er det, ordføreren kerer sig om, så er det fuldstændig rigtigt. Men det ændrer nu ikke på den kendsgerning, at jo større en virksomhed er, og jo større værdi den bliver værdiansat til, jo større en skattelettelse vil den naturligvis også få.

Derfor overrasker de tal ikke. Det er proportionalitet, vi er ude i her, og det betyder selvfølgelig, at de ganske, ganske få virksomheder, vi har i Danmark, der har eksempelvis over 1.000 ansatte – sådan nogle som LEGO og andre – selvfølgelig i forhold til de her beregningsprincipper kan blive mere begunstigede af det i kroner og øre. Det er der ingen her, tror jeg, fra de partier, der er med i den her aftale, som vil anfægte. Det er sådan set sund fornuft. Det er ren og skær matematik.

Man skal bare ikke glemme, at det helt store jo altså er, at alle virksomheder har lov til at vækste, og det betyder jo også, at jo større en virksomhed bliver, jo større vil deres værdiansættelse jo også være, og derfor vil deres beskatning også blive mindre, hvis de en dag skulle generationsskifte. Så jeg kan egentlig ikke rigtig forstå, hvorhenne problemet, som hr. Sigurd Agersnap prøver på at italesætte, er.

Spørgeren.

Det, ordføreren får sagt, er desværre forkert, og det var også det, hr. Preben Bang Henriksen sagde før. Det er jo rigtigt, at hvis man bare sænkede satsen, ville det i kroner og øre blive en større skattelettelse for de store virksomheder. Det er jo ikke det, man gør her. Man ændrer jo på værdiansættelsen, og man laver en model, som Skatteministeriet har oplyst i et svar til Folketinget vil ramme for lavt for de store virksomheder.

Man vil, og det er Skatteministeriets egne beregninger, have en faktisk skatteprocent for de store virksomheder på 3,5 pct. Hvor de små murermestremå tage 10 pct., får de store virksomheder 3,5 pct. i reel beskatning. Hvordan kan det være retfærdigt? Det er jo ikke engang sådan, at man gør op med det progressive element. Man gør det jo degressivt. Man gør det omvendt.

Ordføreren.

Jeg kan egentlig ikke rigtig forstå, hvorhenne ulempen, som ordføreren skitserer, er. Det er da rigtigt, at hvis man kigger på det med den skematiske værdiansættelse, var det jo de styresignaler, man ændrede på overnight, dengang Socialdemokraterne havde en rent socialdemokratisk ledet regering. Jeg tror, det var hr. Benny Engelbrecht, der var skatteminister dengang.

Da valgte man jo at gå ind og ændre på den måde, som det skulle gøres på, og det gjorde så, at man sådan set kom til at lægge en betydelig større regning hos de virksomheder, der stod foran at skulle generationsskifte. Det er det, man også råder bod på med den aftale her for en stor del af indsatsens vedkommende.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Danmarksdemokraterne har jo et slogan, som hedder »Som vi er flest«. Når Danmarkdemokraterne har det slogan og man kigger på det her lovforslag, kan man undre sig lidt, for hvordan hænger det sammen, at Danmarksdemokraterne skal være et parti, som vi er flest – der går jeg ud fra, man refererer til danskerne – og så støtter et lovforslag og er med i en aftale, der giver en skattelettelse eller en skatterabat, kan vi også kalde det, til nogle af landets allerrigeste familier? Hvis man gerne ville det, som ordføreren står på talerstolen og siger det her lovforslag gør, ville man jo netop lave en generel satsnedsættelse. Det ville jo skabe mere lighed for os, som vi er flest.

Ordføreren.

Det, vi hører fra fru Rosa Lund, er jo sådan en grammofonplade, og jeg synes egentlig, at jeg med mine ørers størrelse godt kan tillade mig at sige, at jeg har hørt den før. Men det ændrer jo ikke på, at det, vi kerer os om, os, der er flest, altså som vi er flest, jo altså også er de 800.000-850.000 ansatte. Jeg tror faktisk, at nogle enkelte af dem også stemmer på Enhedslisten, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg håber egentlig ikke, de gør det, men jeg tror faktisk, at en del af vores lønmodtagere stemmer på Enhedslisten, også dem, der bor ude i landdistrikterne. Derfor kan jeg egentlig ikke forstå, hvorfor præmissen skal være en diskussion om, hvem der er flest. Det, der jo netop er kendetegnende ved det her, er, at her drejer det sig om indholdet. Det drejer sig om formen og indholdet, og det er jo, hvor det rammer henne. Hvis de her arbejdspladser glider os af hænde, altså os, som vi er flest, ender vi jo med at have færre arbejdspladser i Danmark. Er det virkelig det, som Enhedslisten ønsker?

Spørgeren.

Det kan da godt være, at hr. Hans Kristian Skibby har hørt sangen før. Det synes jeg da egentlig kun er godt, for det betyder jo, at vi i Enhedslisten er rimelig konsekvente omkring vores holdninger. Men det her lovforslag, hr. Hans Kristian Skibby, handler jo, præcis som min kollega fra SF sagde, om værdiansættelse. Det her er jo ikke en generel skattelettelse. Det er værdiansættelse i forhold til arveafgiften, og den kommer altså bare ikke danskerne, som de er, eller som vi er flest, til gode. Det kommer toppen i det danske samfund til gode. Det her lovforslag er til gavn for eliten – alt det, som Danmarksdemokraterne påstår at være det modsatte af.

Ordføreren.

Hvis man så tænker tanken lidt længere ud end det, som Enhedslistens ordfører går ind i her, ville man jo komme derud, hvor mange af de her familieejede virksomheder ville kigge på, hvordan de så kan undgå at betale de her absurd store skatter, som ligger oven i skatterne, hvis de vælger at trække penge ud af virksomhederne. Det skal vi jo lige huske på. Det her er jo i forbindelse med et generationsskifte. Det er ikke, i forbindelse med at man tager værdier ud af et selskab. Så er der jo mange af de her virksomheder, der kraftigt vil overveje andre måder at blive beskattet på, f.eks. ved at sælge virksomheden til en kapitalfond eller ændre på deres regler for ejerstruktur, og så er det altså bare, vi får en større risiko for, at arbejdspladserne havner uden for kongeriget Danmark. Det synes jeg faktisk ville være brandærgerligt, men det synes Enhedslisten åbenbart ikke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører, der får ordet, er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Statsministeren sagde i nytårstalen, og jeg citerer: De kommende år vil byde på svære beslutninger og prioriteringer. Det kan ikke være anderledes.

Hvad er så de svære prioriteringer, som regeringen vil foretage? En af dem står vi med i dag, en klokkeklar prioritering af landets allerrigeste mennesker og allerrigeste familier. Med lovforslaget her bruger man 1,5 mia. kr. årligt på skattelettelser til virksomhedsarvinger. 900 mio. kr. går alene til den rigeste procent – kun den rigeste procent. Med kirurgisk præcision giver man en skattelettelse til landets allerrigeste mennesker. Ikke en krone går til bare den næstrigeste procent eller den tredjerigeste procent – 900 mio. kr. kun til den rigeste procent. Og det er i en tid, hvor man snart ikke kan slå op i en avis uden at skulle læse et interview med en fra regeringsledelsen om, hvor hård en tid vi kommer til at gå ind i, hvor mange opgaver der skal finansieres, og hvor meget mådehold vi skal vise med pengene. Statsministeren har ikke villet afvise en krigsskat. Udenrigsministeren mener, at man må spare i det offentlige. Det er svære tider; der må prioriteres. Måske var det på tide, at regeringen prioriterede at droppe de her helt skæve skattelettelser først.

For os er den prioritering ikke svær. Altså, når vi skal vælge mellem at give skattelettelser til den rigeste procent eller have råd til stadig at investere i vores velfærd – investere i flere timer med to lærere i folkeskolen, investere i vores daginstitutioner eller investere i vores forsvar – så prioriterer vi det sidste. Men sådan er politik – vi ser forskelligt på det. Og oven i de topskattelettelser, der allerede ligger, og som vil blive gennemført ved årsskiftet 2026, bruger man nu her yderligere 1,5 mia. kr. årligt, en stor del af det fra råderummet.

Det her er en regering, der viser, at den er regering for dem, der har mest i forvejen – de største og mest velpolstrede virksomheder. Der er flere milliarder i skattelettelser alene til LEGO-familien, til BESTSELLER-familien eller til Danfoss. Det her handler ikke om murermesteren eller den lille familieejede frisør. Det er der nogle ordførere der går op og taler om, men det er peanuts i forhold til det store regnestykke her. Det er rigtigt, at alle familieejede virksomheder får glæde af, at man sænker skatten fra 15 pct. til 10 pct., men de store penge ligger altså i, at man ændrer værdiansættelsen for de store virksomheder. Det er en ny vurdering, som Skatteministeriet meget klart i deres svar til Folketinget siger ikke vil være retvisende; den vil ligge markant under handelsprisen, og derfor får man et skattesystem, hvor de meget store virksomheder får en lavere skatteprocent end de små familieejede virksomheder.

Det er skævt, det er en forkert prioritering, men det er også dårligt for vores samfundsøkonomi. Det er ikke noget, jeg siger; det er Det Økonomiske Råd, det er OECD. Lavere arveskat vil skævvride økonomien, sænke produktiviteten, skabe dårligere ledelse i virksomhederne, fordi det ikke er sikkert, at det er arvingen, der er den bedste leder af en stor virksomhed, og det vil lede til forkert brug af talent og et lavere arbejdsudbud. Man er jo oppe i fuld plade på alt, hvad man gerne vil undgå, hvis man kigger på den danske økonomi samlet set. Det her gør dansk økonomi svagere, samtidig med at det tømmer statskassen i en tid, hvor der skal laves svære prioriteringer.

Ud over den prioritering er der en yderligere prioritering i det her, som vi ikke har været så meget inde på, men det er den store skattelettelse, der vil være til ejendomsselskaber. Det vil betyde, at penge, der i dag står som rede penge, i fremtiden i højere grad vil blive sat ind i ejendomme, og det vil betyde yderligere spekulation i boliger, for der vil være en klar skattefordel ved at have penge i ejendomme i stedet for have dem stående i en pengetank.

Det her lovforslag er pilhamrende skævt. Jeg har aldrig set noget, der har været så skævt. Det er med kirurgisk præcision kun for de rigeste, det er skadeligt for økonomien, og det vil hæmme væksten og produktiviteten. Det er for mig at se absurd i en situation, hvor hele regeringsledelsen gang på gang i interviews siger, at vi skal prioritere hårdt, for der vil være mange regninger, der skal samles op.

Kære regering, kære Folketing, så må det da være på tide ikke at prioritere det her. Der er ikke nogen gode elementer i det. SF kan selvfølgelig ikke støtte sådan et forslag, og jeg vil opfordre til, at man genovervejer, om tiden virkelig er til så skæve skattelettelser. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg er jo frygtelig ked af at gøre ordføreren opmærksom på, at vi i Danmark mig bekendt ikke har ret mange frisører, der har 30.000 ansatte. Det ville jeg da ønske at vi havde. Det ville måske være en ret stor frisørsalon, som ordføreren excellerede i at fortælle for få minutter siden. Men det er jo altså et spørgsmål om, hvor stor en omsætning man har, hvor meget man genererer af fremdrift, og hvor mange jobskabelsesinitiativer man laver i et land, og hvor mange lærepladser man skaber. Det er nogle af de ting, der gør, at man får flere kunder, og det er også det, der giver os en bedre vareeksport ud af Danmark.

Ordføreren gør ligesom så LEGO og BESTSELLER til nogle skurke. Det synes jeg bare ikke at man kan være bekendt her fra Folketingets talerstol. For det er altså nogle af de virksomheder, der virkelig har leveret her i Danmark i forhold til at sikre, at der bl.a. går penge ned i vores kasser til f.eks. at finansiere uddannelse af unge mennesker. Mange af vores virksomheder betaler jo ind til lærlingebidrag osv. Det gør de her virksomheder også. Der vil jeg bare gerne spørge ordføreren: Kan SF dog ikke prøve at levere lidt bredere og med lidt større respekt over for de virksomheder, der skaber så mange tusind job her i Danmark?

Ordføreren.

Kan man ikke levere lidt bredere? Altså, det, der er min kritik, er, at det, man gør med det her lovforslag, er, at man meget præcist har målrettet det mod de store virksomheder, som de facto får en lavere skatteprocent end alle andre. Det er jo det, hr. Hans Kristian Skibby er inde på. Man rammer ikke dem med få ansatte og med en lille omsætning, som jo i langt størstedelen af tilfældene er familieejede virksomheder. Så jeg synes simpelt hen, at argumentationen med, at det her generelt skulle handle om familieejede virksomheder, falder fra hinanden, når man kigger på tallene. Det er ikke dem, man har målrettet det mod.

Så er jeg jo enig i, at store danske virksomheder er noget, vi er glade for. De skal ikke udpeges som skurke. Det, jeg siger, er, at når man skal lave en prioritering i det her samfund, – og det skal vi; vi står i en tid, hvor vi skal prioritere, hvad man bruger pengene på – så vælger vi i SF bare ikke at prioritere flere midler til dem, som har tjent allermest i det her samfund og er den rigeste procent. Der mener jeg godt, at man kan få det til at hænge sammen. Når man har en stor regning, der skal betales, mener vi i SF at regningen skal betales fra der, hvor man i forvejen har mange penge. Det er jo dem, man giver en skattelettelse her.

Spørgeren.

Ordføreren siger, ovenikøbet et par gange, at det her er med til at tømme statskassen. Jeg tror, at der er mange af de initiativer, som ordførerens parti løbende kommer med hernede i Folketingssalen, der måske er lidt mere med til at tømme statskassen, hvis de bliver til virkelighed her i Danmark.

Jeg synes bare, at det er ærgerligt, når ordføreren ikke tager i betragtning, at der trods alt er forskel på at være en lille virksomhed og være en stor. Indtil nu har vi kun hørt ordføreren bruge argumenterne i forhold til de få meget, meget store virksomheder, men ordføreren har stort set ikke nævnt navnene på de mange andre ud af de 50.000 virksomheder, som er mindre end LEGO.

Ordføreren.

Det er jo, fordi det er dem, man giver skattelettelsen. Det er de store virksomheder. 900 mio. kr. i det her lovforslag er målrettet mod de store virksomheder. Hvis man gerne ville ramme de små virksomheder, kunne man have sænket den generelle procentsats. Det er jo ikke umuligt. Det, man har villet her, er med kirurgisk præcision at ramme de største virksomheder og de rigeste familier og give dem den største skattelettelse. Så når jeg snakker om det, er det jo, fordi det er det, regeringen og et flertal i Folketinget er på vej til at lave.

Så siger ordføreren: Har SF ikke også en masse forslag til, hvad man kunne bruge pengene på? Jo, de kunne bruges inden for velfærden. Vi mener også, at man skal finansiere vores forsvar. Men vi har ikke stemt for skattelettelser her i salen for 10 mia. kr. og yderligere 1½ mia. kr. i dag.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Mange tak. Nu taler hr. Sigurd Agersnap om en kirurgisk præcision i en skattelettelse på 1 mia. kr. Må jeg minde ordføreren om, at den skematiske værdiansættelse jo er et spørgsmål om retssikkerhed. Det er et spørgsmål om, at vi godt kan sidde herinde og debattere, hvad satsen skal være – det er jo en fair politisk diskussion, hvor meget man skal betale i arveafgift og generationsskifteskat – men det, som det her lovforslag gør, er at skabe klarhed omkring, hvad det er for et beløb, der skal beskattes. Hvordan finder vi ud af, hvad beløbet er? Det er jo meget let, når man sælger et hus, for der er det ligesom blevet solgt, og så ved man, hvad det er værd, men når man skal lave et generationsskifte i en virksomhed, er virksomheden jo ikke til salg. Vi ved ikke, hvad markedsprisen er, og så skal vi have et eller andet beskatningsgrundlag. Siden 2015 har det været embedsfolk ovre i Skatteministeriet, der har gættet sig til det beskatningsgrundlag. Nu bliver vi enige om inde i Folketinget, hvordan vi beregner det. Det er da retssikkerhed. Kan SF ikke se det?

Ordføreren.

Et andet perspektiv på retssikkerhed og et retssamfund er jo, at man har en nogenlunde gennemskueligt fælles procentsats som grundlag for, hvordan man driver virksomhed på markedet. Og når man ikke har fælles vilkår for, hvordan man driver virksomhed på markedet, vil det skævvride det samlede marked. Jeg ved godt, at Liberal Alliance længe har talt for, at man skulle have en skematisk værdiansættelse. Når vi er modstandere af det i SF, er det jo, fordi den systematisk vil ramme for lavt. Det er jo, fordi Skatteministeriet siger, at den skematiske værdiansættelse, man her lægger sig fast på, rammer så lavt, at man faktisk har en skatteprocent på 3,5 for de største virksomheder. Så jeg synes jo, at det da, hvis man som Liberal Alliance også går meget op i, at markedet fungerer, må være problematisk, at man nu får en markant lavere skattesats for de meget store virksomheder, som er sværere at værdiansætte end dem, hvor man bare kan slå op i regnskabet. Det er jo det, man går ind på med den skematiske model.

Spørgeren.

Vi vil gerne i Liberal Alliance have en fælles arveafgift på 0 pct., så vi synes også, det er delvis problematisk, at man har differentierede satser nu mellem virksomheder og borgere. Vi kunne sagtens se en på 0 pct., men altså, man må tage det, man kan, i en forhandling.

Ordføreren.

Vi ved jo ikke, at virksomhederne er værd. Det er derfor, hele øvelsen altid er svær. Men vi ved jo, og det må ordføreren også give mig ret i, at den her model vil ramme for lavt. Det er jo det, Skatteministeriet har svaret igen og igen, og derfor får man en så lav faktisk skatteprocent. Når man har de meget store virksomheder og man kun slår op i regnskaberne, undervurderer man deres værdi systematisk.

Tak. Spørgeren.

Det er jo et godt princip i et retssamfund, også på skatteområdet, at hvis der er usikkerhed om noget, skal den usikkerhed komme skatteyderen til gode. Og hvis der er usikkerhed omkring værdiansættelsen, ja, så det bedre, at man som myndighed værdiansætter skattegrundlaget for lavt end lidt for højt, for ellers stiller man skatteyderen forkert. Kan jeg få en kommentar til det?

Ordføreren.

Vi mener, det er fair nok, at man har et skattesystem, der også baserer sig på det, at man kan beskatte værdier, som ikke konkret er handlet på et marked. Det er jo det, der hele grundlaget for vores ejendomsbeskatningssystem; det er det, der er grundlaget for en lang række af vores virksomhedsbeskatninger. Så hvis man køber ind på det, som Liberal Alliance siger, er det jo et helt andet skattesystem, vi skal have. Så er der jo rigtig mange skatter, der skal afskaffes her, og så har vi lidt større hul i statskassen end med det allerede foreslåede.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører, der skal herop nu, er hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Jeg står her i dag som vikar for vores ordfører, som er til et andet møde. Så bær over med mig.

Vores erhvervsliv er rygraden i det danske samfund. Det er erhvervslivet, der skaber arbejdspladser, vækst og innovation. Det er dem, der sikrer, at vi har en økonomi, der kan understøtte vores velfærdssamfund, og derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at give vores virksomheder de bedste betingelser for at trives og udvikle sig. Netop derfor er dette lovforslag, vi står med i dag, så afgørende.

For det første nedsætter vi bo- og arveafgiften fra 15 pct. til 10 pct. ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed. Det er et stærkt signal om, at vi ønsker at støtte dem, der driver og viderefører de virksomheder, som er fundamentet for den danske vækst. Når vi gør det lettere og mindre omkostningsfuldt at overdrage virksomhederne til den næste generation, sikrer vi kontinuitet, arbejdspladser og en stabil økonomi.

For det andet indfører vi et retskrav på en skematisk værdiansættelse på erhvervsvirksomheder ved generationsskifte – en tiltrængt forbedring. Det næste i forbindelse med arveforholdene handler om, at virksomhedsejerne og deres familie skal kunne planlægge en fremtid med vished. Et gennemsigtigt og fair system er afgørende for at sikre, at virksomhederne ikke bliver klemt af at skifte vurderinger og af urimelige økonomiske byrder, og derfor er det et enormt fremskridt, at vi nu indfører mulighed for overdragelse af aktive ejendomsudlejningsvirksomheder med bedre mulighed for succession. Dette betyder, at virksomheder, der har bygget værdier op gennem ejendomsudlejning, kan føres videre på en smidig måde, uden at de bliver ramt af urimelige skattebyrder. Dette styrker vores økonomi og giver virksomhederne de bedste forudsætninger for at fortsætte deres virke.

Endelig, og det er meget vigtigt, er det en stor gevinst, at søskende nu sidestilles med nær familie ved gavebeskatninger. Det er naturligvis en retfærdig tilpasning, som afspejler en moderne familieform og de tætte relationer, der findes i mange familieejede virksomheder. Når vi anerkender søskende som en del af den nære familie i skatteøjemed, fjerner vi en unødvendig barriere og sikrer, at virksomheden kan overgå til dem, der har de rette kompetencer og det rette engagement.

Et stærkt, konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv er en forudsætning for en stærk økonomi, og en stærk økonomi er fundamentet for at kunne finansiere vores velfærd og sikre gode skoler, hospitaler og en værdig alderdom for vores ældre. Med dette lovforslag tager vi et vigtigt skridt i retning af at styrke vores virksomheder og dermed også det danske samfund som helhed. Moderaterne støtter dette forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance – han er måske lige gået for et øjeblik. Så går vi videre til hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. I dag er en virkelig god dag for danske arbejdspladser. I dag behandler vi L 123, der endelig giver de familieejede virksomheder vished om, hvad de skal betale i afgift, når virksomheden en dag skal overdrages til næste generation. Over 60.000 danske virksomheder er familieejede. For dem er virksomheden mere end et cvr-nummer. Det er et fælles livsprojekt. Forretningsplaner gennemgås over aftenkaffen, og arbejdet stopper aldrig helt, for virksomheden er altid i tankerne. Men hidtil har det været uklart for mange virksomheder, hvad en overdragelse ville koste. Med dette lovforslag giver vi virksomhederne et retskrav på klarhed. Vi giver dem nemlig det, der på skattesprog kaldes en skematisk værdiansættelse. Med det her retskrav skaber vi gennemsigtighed, forenkler reglerne og giver virksomhederne noget at planlægge efter. Den vished giver familierne ro og overblik til at træffe beslutninger om fremtiden på et oplyst grundlag og giver dem mulighed for at tilrettelægge et potentielt generationsskifte så gnidningsfrit som muligt.

Så er det nok også vigtigt at tilføje, at jeg som konservativ grundlæggende er imod arveafgiften, men når det politiske flertal nu engang er, som det er, er jeg jo glad for, at vi i det mindste har lavet en aftale, der sikrer en mere fair og forudsigelig værdisætning. Desuden retter vi op på endnu en urimelighed. Fremover bliver søskende nemlig anerkendt som nær familie i arveafgiftsreglerne. Det er kun rimeligt.

Alt i alt gør vi det lidt nemmere at være en familieejet virksomhed, og det manglede også bare. I dag er en god dag for dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så tror jeg, vi er klar til at byde velkommen til hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Mange tak. Jeg beklager forvirringen. Jeg fik opgaven fra Steffen W. Frølund for kort tid siden, så jeg er vikar for vores skatteordfører. Men i dag er en dejlig dag. Det er en rigtig dejlig dag for dansk erhvervsliv. For i dag gør vi noget, vi alt for sjældent gør fra den her talerstol: Vi styrker retssikkerheden, vi letter skatten, og vi styrker rammevilkårene for dansk erhvervsliv. Det gør vi for rigtig mange familieejede virksomheder, som findes i Danmark i dag. De spiller en rigtig, rigtig vigtig rolle. De er typisk lokaliseret uden for de større byer, de støtter i høj grad op om det lokalsamfund, de er en del af, og de har de langsigtede briller på, fordi de tænker i årtier og generationer frem for i 4-årsplaner og i et snarligt frasalg.

De familieejede virksomheder har alt for længe været dårligt stillet i Danmark, særlig i forhold til de lande, vi normalvis sammenligner os med, både hvad angår beskatning og retssikkerhed. I Sverige og i Norge har de f.eks. slet ikke nogen arveafgift. Det har vi i Danmark. Det gør det langt sværere for familieejede virksomheder, hvor netop et nøgleelement er, at man kan give virksomheden videre til næste generation. Med dette lovforslag tager vi første skridt i at sænke arveafgiften fra de nuværende 15 pct. til 10 pct. Det er ét skridt i den rigtige retning.

I en tredjedel af OECD-landene er der slet ikke nogen virksomhedsarveafgift, og i kun en femtedel af dem er der fuld beskatning, som vi stadig væk har i Danmark. Det vigtigste i dette lovforslag er dog ifølge Liberal Alliance styrkelsen af virksomhedernes retssikkerhed. Det sker igennem genindførelsen af et retskrav på, hvordan skattevæsenet opgør beskatningsgrundlaget af virksomhederne. Det var et retskrav, som administrativt blev fjernet i 2015 og de facto hævede provenuet fra arveafgiften med næsten 1 mia. kr. uden om det danske Folketing. Nu er det ikke længere op til embedsfolk i Skatteministeriet at gætte på, hvad en virksomhed er værd, men op til en skematisk model, hvorunder vi har besluttet her i Folketinget, hvad grundlaget for det, der beskattes, skal være. Så kan vi altid debattere satsen, men grundlaget synes jeg vi skal være enige om der skal være klarhed omkring.

Ligeledes får de danske ejendomsselskaber nu samme rettigheder som resten af de familieejede virksomheder. Det er jo sådan, at en pengetank, altså en virksomhed, der bare består af aktier, guldbarrer og kontanter, ikke bare kan skiftes, uden at man betaler avanceskat. Det er fair nok. Men vi har et princip om, at aktive virksomheder skal kunne generationsskiftes, og det princip har i alt for lang tid ikke gjaldt aktive ejendomsvirksomheder, altså virksomheder, hvor den lille tømrermester eller murermester har bygget et ejendomskompleks, står for pedeldriften, står for at drive det og på alle måder har en aktiv virksomhed. Han eller hun har ikke kunnet generationsskifte uden at betale en hulens masse i skat. Det kan lade sig gøre nu, og det er et kæmpestort skridt i den rigtige retning.

Alt i alt støtter Liberal Alliance dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg ved ikke, om ordføreren vil give mig ret i det her perspektiv, men jeg synes personligt, at et overset element i den her debat jo er, at handelsværdisystemet ikke fungerede, fordi mange virksomheder, som eksempelvis var patenttunge, fik en handelsværdi, der lå langt over egenkapitalen i virksomheden. Selv hvis man solgte hele bundtet, om man ville, ville der bare stadig væk ikke være penge til at betale den her arveafgift. Er ordføreren ikke enig i, at det er et overset argument i hele den her debat?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jo, altså, det er helt rigtigt. Et af de store problemer, når man har skullet værdiansætte virksomhederne, har jo været, hvad f.eks. goodwill er værd, hvad logoet er værd, og hvad et patent, som en forskningstung virksomhed har, er værd. For et patent kan jo i princippet være millioner af kroner værd, hvis projektet lykkes. Det kan også være fuldstændig værdiløst, hvis projektet ikke lykkes, og så er der noget retssikkerhedsmæssigt problematisk i, at man fra myndighedernes side bare antager, at det her projekt nødvendigvis bliver til noget. Man beskatter jo penge, som ikke er der, og det er grundlæggende et retssikkerhedsmæssigt problem. Så det har ordføreren fuldstændig ret i.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så den næste ordfører i rækken er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Da vores skatteordfører, hr. Pelle Dragsted, desværre ikke kan være her i dag, må I nøjes med mig. Vi er i Enhedslisten helt og aldeles imod det her lovforslag. Det er elitepolitik af absolut værste skuffe, og det vil kun øge uligheden i Danmark. Hvis vi vil modarbejde den stærkt stigende ulighed i Danmark, skal vi bekæmpe, at formue og velstand koncentreres på stadig færre og færre hænder. Vi skal forhindre, at den rigeste elite i Danmark stikker yderligere af fra resten af befolkningen. Derfor er det simpelt hen en superdårlig idé at lempe arveafgiften for familieejede virksomheder og give en skatterabat til landets rigeste virksomhedsarvinger. Formuen og heriblandt ejerskabet af flere store virksomheder er i forvejen koncentreret på få hænder i Danmark, og den her særrabat til virksomhedsarvinger vil kun forværre det problem.

For ulighed er et stigende problem i Danmark, og tallene er allerede voldsomme. Mest relevant her er, at den mest velhavende procent, altså top-1-procent af danskerne, ejer 29 pct. af den samlede nettoformue. Det er superskævt. Herunder er det særlig de unoterede aktier, som medvirker til de rigestes formue. Og det er netop lige der, at regeringen og aftalepartierne nu vil give en stor skattelettelse med det her lovforslag.

Nogle partier, som er med i aftalen, vil formodentlig påstå, at lempelsen af arveafgiften vil gavne murermestre, tømrermestre og andre små familiedrevne virksomheder, som har knoklet hele livet og gerne vil give arv videre til familien, og at det er dem, der er den primære målgruppe for den her skatterabat. Men her må jeg skuffe. Det her lovforslag giver primært og i højeste grad en skattelettelse til de absolut største virksomheder og derved også de absolut rigeste familier i Danmark. Det er nemlig ikke skattenedsættelsen, altså det, at afgiften sænkes fra 15 til 10 pct., der bidrager til den betragtelige skattelettelse. Nej, det er det faktum, at der indføres mere favorable beregningsmodeller for værdiansættelsen af de rigeste familiers virksomheder, og det er der, den store skattelettelse sker med det her lovforslag. Det synes jeg bare er vigtigt at holde sig for øje.

Hvis man gerne ville give en skattelettelse, som kom de her murermestre og tømrermestre til gode, så kunne man jo lave en skattelettelse, hvor man lavede en større satsnedsættelse. Men det er ikke det, man har valgt at gøre. I stedet har man valgt den her rødvinsreform på steroider. Aldrig har vi set en skattelettelse, der rammer top-1-procent så rent. For ja, det er kun top-1-procent, som får glæde af den skattelettelse vedrørende retskravet for skematisk værdiansættelse, som der bruges lidt under 1 mia. kr. på om året. Det er en helt skæv prioritering.

Dertil er der altså ingen gode økonomiske argumenter for den her særrabat til virksomhedsarvinger. Topøkonomer – det, som Venstre kaldte organisationer før, altså De Økonomiske Råd – mener endda, at den lavere skat på arv til virksomhedsarvinger kan være decideret skadelig for økonomien, bl.a. via negativ indvirkning på produktiviteten. Derfor undrer vi os over, hvorfor et flertal har valgt at give rigmandsfamilierne denne skatterabat. Vi ved, at en gruppe af de allerrigeste familier her i landet har kørt en omfattende og årelang kampagne for at få lempelser i arveafgiften.

Samtidig ved vi også, at partistøttereglerne i Danmark er så hullede, at det nærmest er umuligt for os at se, hvor meget aftalepartierne har fået i partistøtte fra de her partier. Og det kan jo undre os i Enhedslisten, når vi nu hører de samme regeringspartier sige, at der ikke skal ske en sammenblanding mellem økonomisk magt og politisk magt, præcis som vi har set det i USA på det seneste. Derfor undrer vi os også en lille smule over, hvordan det her lovforslag er blevet til, og hvor meget partistøtte partierne bag aftalen egentlig har fået fra de virksomheder, der får allermest ud af skatterabatten.

Enhedslisten kan ikke støtte det her lovforslag, og det kommer forhåbentlig ikke som nogen overraskelse.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Mange tak. Det er jo ikke alting, som Liberal Alliance og Enhedslisten kan enes om, men vi kan tit enes om at styrke retssikkerheden for borgere og virksomheder. Der har vi tit en god alliance. Og jeg synes, at den her skematiske værdiansættelsesmodel bliver talt lidt ned af Enhedslisten, for det, det drejer sig om, er jo, at man får styrket retssikkerheden for virksomhederne. Det er jo ikke en mere fordelagtig beregningsmodel; man laver en beregningsmodel. Før har man gættet sig til værdien ovre i statsadministrationen. Så kan ordføreren ikke se, at vi selvfølgelig godt kan debattere, om man skulle have lavet beregningsmodellen på en anden måde, men at hele konceptet omkring, at man får en klarhed og en skematik, er et skridt i den rigtige retning i forhold til den situation, som vi har i dag?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at det, Liberal Alliance og Enhedslisten har tilfælles, er i forhold til spørgsmålet om retssikkerhed. Men jeg er faktisk ikke enig i, at det her lovforslag er godt på den front. For det, der jo er problemet, er, at det rammer så ekstremt skævt, som det gør her. Jeg har godt set Advokatrådets høringssvar, som også fremhæver det her med retssikkerheden. Men det er jo bare sådan i dansk skattelovgivning, at der som regel vil være et skøn. Er det så i forhold til det hele skattelovgivningen, at man vil sige: Der er ikke nogen retssikkerhed? Det mener vi ikke i Enhedslisten.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes bestemt ikke, at vi her i salen må nøjes med at debattere med fru Rosa Lund, for det er kun sjovt at debattere skattepolitik med fru Rosa Lund. Jeg vil høre noget i forhold til flere ting. For det første vil jeg spørge: Mener ordføreren ikke, at det er rigtigt, at vi jo ikke kan kræve af folk at betale mere i skat, end de på nogen måde kan formå at gøre til likvider i virkelighedens verden? For det problem, vi ser ind i med det her handelsværdisystem, vi har haft indtil videre, er altså det her med, at selv hvis man har solgt rub og stub, har man stadig væk ikke kunnet betale skatteregningen, fordi ens patenter eksempelvis har en enormt høj værdi, selv om man ikke ved, om de er patenter rent faktisk bliver til noget nogen sinde.

Ordføreren.

Altså, jeg må sige, at jeg ikke rigtig ser noget fornuft i det her lovforslag overhovedet. Man giver en kæmpe skattelettelse til nogle af de allerrigeste familier i det her land, samtidig med at man ikke kan finde penge til, at børn med handicap skal have den rigtige hjælp første gang. Det er for os i Enhedslisten en fuldstændig skæv prioritering af midlerne.

Spørgeren.

Tak for svar på det. Nu nævnte ordføreren det her med rødvinsreform, og det fik mig nemlig til at tænke på noget omkring arveafgiften generelt. For man har særlig i Bordeauxområdet set, at den høje arveafgift i Frankrig har ført til, at enormt mange kinesiske investorer med bånd til Kinas kommunistiske parti har opkøbt mange af vingårdene i Bordeaux.

Vil ordføreren ikke sige, at der trods alt også er noget ræsonnement i at have en vis chance for at holde danske virksomheder, f.eks. med mange patenter, på danske hænder og ikke hos investorer, der har bånd til partier eller lande, der potentielt set gerne vil os det ondt?

Ordføreren.

Jeg forstår sådan set godt bekymringen og spørgsmålet. Jeg tror bare ikke, at det er det her lovforslag, som vil sikre, at patenter bliver på danske hænder, og at danske virksomheder bliver på danske hænder. Jeg kan ikke se, hvordan en skattelettelse skulle kunne løse det. Grunden til, at det er dejligt at drive virksomhed i Danmark, er jo netop, at vi har et stærkt skattesystem. Det er, fordi vi har et stærkt, skattefinansieret velfærdssystem. Det er jo derfor, det er lidt luksus, hvis jeg må være så fri, at have en virksomhed i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er et rigtig fint lovforslag, vi behandler i dag, og som jo udmønter en aftale, som Dansk Folkeparti er en del af, og hvormed vi gør det bedre at være en familieejet virksomhed i Danmark. Det er vigtigt. Det har været en klar prioritet for os, for det her er virksomheder, som typisk har et meget langt sigte, som bidrager aktivt til vores samfund, som beskæftiger en stor del af danskerne, som er gode for vores land, og som gør vores land stolt og gør vores land stærkt. Så det, at gøre det mere attraktivt at være en familieejet virksomhed, er udelukkende af det gode. Derfor er vi også glade for, at den arveafgift bliver sænket, og det lægger det her forslag jo helt klart op til.

Vi er også meget glade for, at søskende bliver nærtstående familiemedlemmer i fremtiden. Det var en klar prioritet for os i forbindelse med forhandlingerne, og det kommer man også i mål med fra 2027 i det her lovforslag. Så den del kan vi også godt bakke op om.

Nu har jeg siddet og lyttet lidt til den debat, der har været, før jeg skulle på talerstolen, og jeg må sige, at det jo er en ynk uden lige at høre på den måde, riget fattes penge på, hvis man skal tro venstrefløjen. Sagen er jo, at der er masser af penge i den offentlige sektor. Der er masser af penge i den offentlige sektor, vi kan starte med at skære i. Der er Danmarks Radio, der er Statens Kunstfond, der er Roskilde Universitet, der er hele godhedsindustrien, og der er en tilvækst på 14.000 djøf'ere, siden fru Mette Frederiksen blev statsminister. Der er et fedtlag i den offentlige sektor, der er massivt, og det skal vi have skåret i. Det skal vi have gjort noget ved.

Så hele den der klagesang om, at Jorden går under, fordi vi gør det lidt mere attraktivt at have en familieejet virksomhed i Danmark, er sludder og vrøvl. Vi er godt tilfredse med den aftale, vi er en del af. Vi er godt tilfredse med lovforslaget, og derfor støtter vi det selvfølgelig. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Og tak for en, synes jeg, virkelig god tale, men det var også en tale, som handlede om noget lidt andet end det, det her lovforslag handler om. Jeg vil gerne spørge Peter Kofod om noget. Nu er det jo ikke sådan, at jeg tror, at Jorden går under, når det her lovforslag bliver vedtaget, og det tror jeg egentlig heller ikke at SF tror. Men er det ikke korrekt, hr. Peter Kofod, at med det her lovforslag, vil uligheden stige i Danmark?

Ordføreren.

Fru Rosa Lund: Hvad steg uligheden med i de år, hvor Enhedslisten holdt hånden under den S-ledede regering, som vi havde i 4 år? Steg uligheden da? Væltede Enhedslisten fru Mette Frederiksen som statsminister i de år, hvor I havde chancen, og hvor I sad med de afgørende mandater? Nej I gjorde ikke. Lad være med at tale udenom. Der er ingen retning i jeres skatte- og afgiftspolitik. I kunne bare have væltet fru Mette Frederiksen før.

Spørgeren.

Som det ofte er, når jeg diskuterer med hr. Peter Kofod, vil hr. Peter Kofod hellere tale om Enhedslistens politik end om DF's politik. Men jeg synes ikke, jeg fik svar på mit spørgsmål, som egentlig var meget enkelt. Stiger uligheden med det her lovforslag – ja eller nej?

Ordføreren.

Det er jo en patetisk diskussion, for det er meget vigtigt for Enhedslisten – og Enhedslistens mandater er ligegyldige – at forholde sig til, om uligheden er stigende. Når Enhedslistens mandater så er afgørende, er det pludselig en anden måde, vi skal gøre tingene op på, og så må man forstå, at det er en bredere debat, og så kan man slet ikke gøre det op på den måde. Så den dag Enhedslisten faktisk mener noget med det her, kan man komme tilbage og diskutere det her spørgsmål. Uanset om uligheden måtte stige eller ej med det her lovforslag, synes jeg, det er godt, at man gør noget for familieejede virksomheder i Danmark, og derfor stemmer vi for.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Nu siger ordføreren, at Dansk Folkeparti synes, det er godt, at man gør noget for familieejede virksomheder. Spørgsmålet er så, hvem det er godt for, eller hvad det er godt for, for det er jo i hvert fald ikke godt for samfundsøkonomien. Det er jo det, alle økonomerne siger – det sænker væksten, skader produktiviteten, sænker arbejdsudbuddet, leder til en dårligere ledelse i virksomhederne. Så kan jeg jo se, at det er rigtigt, at det er godt for nogle virksomhedsejere og nogle virksomhedsarvinger, men det er jo ikke godt for samfundet som et hele. Så ud over det der sådan lidt hurtige argument med, at vi bare kan lukke DR og fjerne RUC, og så var der penge nok til helt at fjerne alle skatter og afgifter, kunne ordføreren så ikke forholde sig til, om det her gør Danmark rigere eller fattigere?

Ordføreren.

Det her gør forhåbentlig, at der er en stribe virksomheder, der får nemmere ved at generationsskifte i fremtiden, som vil få en bedre mulighed for at overleve i den internationale konkurrence i fremtiden, som kommer til at gøre Danmark rigt, fordi det her garanterer en masse danske jobs derude – gode danske job. Jeg er godt klar over, at mange af dem ikke ligger i København K, mange er dem ligger spredt ud over vores land, måske endda i områder, hvor det er svært at skabe vækst og beskæftigelse og lokal bosætning. Jeg vil gerne gå videre end det, der ligger i det her forslag; det kan jeg lige så godt sige med det samme.

Spørgeren.

Hvad baserer ordføreren det på? Er det sådan en fornemmelse og sådan en spåkugleudsigt, eller er der nogen sådan økonomer, seriøse fagfolk, der mener det, ordføreren siger? Altså, når landets førende økonomer i Det Økonomiske Råd internationalt i OECD siger, at det her ikke leder til mere vækst, det leder til det modsatte, det skævvrider økonomien, det giver de store virksomheder en konkurrencefordel over for de små, det allokerer, fordeler, talentet i samfundet forkert, gør det så ikke noget indtryk på ordføreren, eller kan man bare stå og sige nogle andre ting, og så er det fint?

Ordføreren.

Jamen alt gør indtryk på mig, men det gør også et meget stort indtryk på mig at se, at lande, Danmark normalt ville sammenligne sig selv med, enten ikke har de her afgifter eller har dem på et væsentligt lavere niveau. Jeg synes egentlig godt, at man må forsøge at stille sine virksomheder i en situation, hvor de har nogle bedre og mere fair konkurrencevilkår med landene omkring os – det synes jeg i sig selv er et væsentligt argument.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Mange tak. Det lovforslag, som vi behandler i dag, udmønter dele af »Aftale om et stærkere erhvervsliv«, som Radikale Venstre var med til at indgå i juni sidste år. Og indledningsvis får jeg lyst til at sige nogle ord om det danske erhvervsliv, som jeg synes har fået nogle tæv her i løbet af debatten. Der har været rettet en snert af mistænkeliggørelse mod både store og mindre virksomheder, men det er nu engang sådan, at dansk erhvervsliv er med til at skabe både vækst og arbejdspladser her i landet, og det er ikke givet, at danske virksomheder i al fremtid er førende inden for f.eks. sundhedsområdet eller grøn teknologi; det er vi nødt til at investere i.

Med den »Aftale om et stærkere erhvervsliv« fra sidste år satte vi, der var aftalepartier, ind på to spor. Det ene var forskning og udvikling, og det andet handlede om at sikre bedre muligheder for at drive familieejede virksomheder. Og dertil var der jo også tale om sanering i erhvervsstøtteordningerne.

Debatten i dag har for en dels vedkommende haft fokus på procentsatsen på arveafgiften. Det, som vi i Radikale Venstre alle dage har været optagede af, har været værdiansættelsen mere end procentsatsen, for hidtil har tilbagemeldingen fra virksomheder jo handlet om usikkerheden i selve værdiansættelsen. Det vil sige, at det ikke har været muligt for familer, der skulle overdrage virksomhederne til næste generation, at sætte sig ned med en revisor og lægge en plan for, hvordan det her generationsskifte kunne tænkes ind i budgetterne.

Men nu indfører vi, som også bl.a. LA har været inde på ad flere omgange i løbet af debatten, det her retskrav på skematisk værdiansættelse ved et generationsskifte af en erhvervsvirksomhed inden for den nære familie. Den skematiske værdiansættelse tager udgangspunkt i de nuværende skematiske regler i aktie- og goodwillcirkulærerne. Og det sikrer tilsammen en gennemsigtighed og en vished for dem, der driver virksomhederne, og det mener vi i Radikale Venstre kun er rimeligt.

Som jeg lige startede med at nævne, er det jo en udmøntning af dele af en aftale, og i Radikale Venstre er vi med i den aftale. Og der var særlig to områder i forhandlingerne, som vi havde et stærkt fokus på. Det ene var den her transparens af skattegrundlaget ved overdragelse af virksomheder til næste generation, men det andet handler også om forskning og udvikling og den her permanente forhøjelse af forsknings- og udviklingsfradraget til 120 pct., sådan at det bedre kan betale sig for virksomheder at investere i lige præcis forskning og udvikling.

Så vi var dengang og er også nu virkelig tilfredse med aftalen og støtter således også L 123. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Der bliver sagt fra ordførerens side, at man mistænkeliggør dansk erhvervsliv. Det er der jo ingen ambitioner om; der er tale om, at man siger, at man er uenige i den politik, der bliver ført til gavn for en meget, meget lille del af dansk erhvervsliv.

Derfor vil jeg bare høre fru Samira Nawa, om hun ikke bl.a. vil bekræfte, at det her jo rammer meget, meget få, men meget store virksomheder, og ikke er en generel ændring af rammevilkårene for det danske erhvervsliv.

Mit andet spørgsmål er, om ikke situationen er en anden nu, end da man landede den her aftale – om ikke vi står et andet sted, i forhold til hvad vi skal prioritere i vores samfund af udgifter, og om det kunne give anledning til lidt refleksion over, om man virkelig bør holde fast i så skæv en aftale.

Ordføreren.

Jeg er ikke enig i, at det er en skæv aftale. Jeg er til gengæld meget enig med hr. Sigurd Agersnap i, at fra da vi indgik aftalen i juni sidste år og til nu, har verden nærmest forandret sig og jo sådan set også den økonomiske situation, som Danmark ser ind i. Derfor undrer det mig jo også, at der er partier Folketinget, som er med til at skabe rystelser under hele grundlaget for en sund dansk økonomi, nemlig velfærdsforliget fra 2006 – og den kritik er jo bl.a. rettet mod hr. Sigurd Agersnaps parti.

Spørgeren.

Det er jo en diskussion om prioriteringer, men jeg tror bare, man må sige, at det her også er noget, der tager pengene ud af statskassen og af det råderum, der er til at finansiere andre ting. Så kan vi jo godt diskutere, om det skal være pension, om det skal være forsvar, eller om det skal være et børneløfte, som jeg har hørt Radikale Venstre snakke om flere gange.

Så jeg vil bare høre, om man stadig synes, at det er det rigtige at prioritere i den økonomiske situation, vi nu står i. Jeg ved godt, at Radikale Venstre ikke synes, at man skal prioritere det, vi kalder en mere retfærdig tilbagetrækning. Men er det her stadig den rigtige prioritering?

Ordføreren.

Det handler lige præcis, som hr. Sigurd Agersnap sagde, om prioriteringer, og der ser SF og Radikale Venstre forskelligt på, hvad det er, der skal prioriteres. Det synes jeg sådan set er en ærlig politisk uenighed at have.

Når vi stadig står vagt om den her aftale og de dele af lovforslaget, der udmøntes her, jamen så handler det bl.a. om, at vores erhvervsliv jo sikrer vækst og sikrer arbejdspladser – noget af det, der sikrer en sund økonomi. Derfor giver det jo mening at investere i dansk erhvervsliv. Og så finder vi altså også penge ved at sanere i erhvervsstøtteordninger.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Så har vi den sidste ordfører i rækken, og det er fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Det her lovforslag består af utrolig mange ting, som vi i Alternativet er modstandere af. Helt grundlæggende ønsker vi i Alternativet at lette skatten på almindeligt arbejde og flytte den over på kapital og kapitalafkast. Lovforslaget her går i den helt forkerte retning. Regeringen og aftalepartierne vil nemlig med lovforslaget sænke skatten på overdragelse af kapital ved at sænke det, som vi kalder for generationsskifteskatten. Det øger uligheden, og det skader produktiviteten.

Derudover er vi også meget betænkelige ved at udvande pengetanksreglen, da det strider imod vores grundlæggende synspunkt for fremtidens skattesystem. Vi forudser allerede nu mange afgrænsningsproblemer, når det skal afgøres, om der foreligger aktiv eller passiv udlejning af fast ejendom. Efter Alternativets opfattelse bør afgrænsningen være, at fast ejendom skal medregnes i pengetanksreglen, medmindre der er tale om direkte ejerskab af domicilejendom, produktionslokaler eller lignende.

Så er der et enkelt tiltag i det her lovforslag, som vi i Alternativet er glade for, og det er den del af lovforslaget, der handler om at indføre retskrav på skematisk værdiansættelse. Det mener vi er godt for retssikkerheden, og vi synes også, at det skaber transparens omkring opgørelsen af bo- og gaveafgiftsgrundlaget.

Ellers består lovforslaget af en række ulighedsskabende skattenedsættelser på kapital, og derfor stemmer Alternativet imod lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi nået igennem ordførerrækken, og det betyder, at den næste, der får ordet, er skatteministeren.

Tak, formand. Lovforslaget udmønter dele af aftalen »Et stærkere erhvervsliv«, som regeringen indgik før sommerferien sidste år med en bred kreds af partier i Folketinget, nærmere bestemt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige om at skabe bedre muligheder for at drive familieejede virksomhed i Danmark. De familieejede virksomheder omfatter store multinationale koncerner, heriblandt nogle af vores største eksportsucceser, og de omfatter en underskov af små og mellemstore familievirksomheder inden for f.eks. håndværk, handel og landbrug.

Lovforslaget indeholder fire elementer. Det første handler om at nedsætte bo- og gaveafgiften fra 15 til 10 pct. ved overdragelse af erhvervsvirksomhed til næste generation i familien. Afgiftsnedsættelsen omfatter arv ved dødsfald og gaver ydet fra den 1. oktober 2024.

Det andet forslag handler om at indføre et retskrav på skematisk værdiansættelse for familievirksomheder og er også målrettet generationsskifte. Formålet er her at gøre det mere trygt og nemmere at beregne skattebetalingen, når man som virksomhedsejer planlægger at overdrage en virksomhed til næste generation. Den skematiske værdiansættelse opgøres som selskabets bogførte egenkapital og værdien af selskabets goodwill. Retskravet gælder ligesom med den nedsatte bo- og gaveafgift fra den 1. oktober 2024.

For det tredje er der forslaget om mulighed for succession ved overdragelse af aktiv udlejning af fast ejendom. Det forslag er begrundet i et ønske om at ligestille aktiv ejendomsudlejning med anden erhvervsvirksomhed. Forslaget indebærer, at avanceskatten kan udskydes, indtil virksomheden sælges ud af familien. Forslaget gælder som sagt kun aktiv udlejning af fast ejendom. Det betyder, at man både skal have en ejerandel på mere end 50 pct. og være aktivt engageret i virksomhedens drift. Familien må ikke være passive investorer, der har overladt de væsentligste beslutninger vedrørende virksomheden til uafhængige parter.

Endelig er der forslaget om, at søskende fra 2027 skal sidestilles med nær familie ved modtagelse af gaver. Det forslag betyder, at gaver til søskende generelt bliver omfattet af den almindelige gaveafgift på 15 pct. med bundfradrag i stedet for indkomstskat. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tillægsboafgiften ved arv til søskende er blevet afskaffet fra 2027 som led i implementeringen af aftalen om personskattereform fra december 2023.

Regeringens erhvervspakke er et udtryk for, at vi har bøjet os mod hinanden og har fundet et kompromis. Jeg vil gerne sige tak for ordet og ser frem til den videre behandling her i Folketinget.

Tak til skatteministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Hr. Morten Bødskov sagde, da han var skatteminister i 2019, at den tidligere regerings nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed er den forkerte vej at gå for dansk økonomi, og at det også bakkes op af uafhængige økonomer.

Er ministeren enig i det, altså analysen fra den tidligere skatteminister og ministerens partikammerat om, at det bakkes op af uafhængige økonomer, at det her er den forkerte vej at gå for dansk økonomi?

Ministeren.

Det her er ikke en økonomieksamen. Det her er en politisk beslutning, der er truffet af et stort flertal i Folketinget.

Spørgeren.

Det er jo rigtigt, og det er så noget, der formentlig er dårligt for dansk økonomi. Det er jo det, eksperterne siger, og som skatteministeren vel egentlig godt kunne bekræfte, medmindre han havde information, der sagde noget andet. Men det må vi så forstå at man ikke har.

Mener skatteministeren, at virkeligheden har ændret sig lidt, siden man landede den her aftale? Det er egentlig det samme spørgsmål, som jeg stillede før. Vi står nu i situation med ret mange regninger, og regeringen er ude i diverse interviews at sige, at det bliver en svær prioritering. Er det ikke en lidt anden virkeligheden, end da man besluttede at lave den her skattelettelse?

Ministeren.

Det er et bredt flertal i Folketinget, der har haft et ønske om at gennemføre den aftale, som vi nu er ved at behandle her i Folketingssalen. Det er aftalt for længe siden. Det er en samlet pakke med mange forskellige elementer, og det er jo også et udtryk for, at partierne har bøjet sig mod hinanden og fundet et kompromis. Har tiden ændret sig de sidste 4 uger? Ja, det har den. Men det betyder jo ikke, at vi ikke overholder aftaler, vi har indgået med hinanden.

Tak. Der er en enkelt spørger. Hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg vil egentlig gerne spørge ministeren lidt om det indholdsmæssige i den her politiske aftale, som bliver implementeret. Vi er jo med i aftalen, så det er ikke, fordi der er uenighed i den forstand. Men jeg har et afklarende spørgsmål til ministeren om den del, der omhandler de familieejede ejendomsvirksomheder, og den aftale, vi jo har lavet, hvori der også står, at de for at kunne bevare den del af det i forhold til at kunne komme under de her regler, som vi nu indfører, skal have det, der hedder bestemmende indflydelse via ejerandel eller stemmeantal efter vores opfattelse. Men det, der sådan set står i lovforslaget, er jo ikke enten-eller. Der står der sådan set, at familien skal eje mindst 50 pct. af virksomhedens aktier. Men hvis man kigger sådan rent principielt på ejerstrukturen og den måde, man forbinder ejere med virksomheder på, så er det jo enten sådan, at det er dem, der har aktiemajoriteten og ejer over 50 pct. af kapitalen, eller også er det dem, der ejer over 50 pct. af stemmeandelen. Og de er jo ikke altid lige vigtige, det afhænger altså af, om det er A- eller B-aktier osv. Der vil jeg gerne høre ministeren, om ikke man vil kigge på det, for det kan jo åbne en dør for nogle, som den ikke skulle åbnes for.

Ministeren.

Ejerkravet på mere end 50 pct. skal sikre, at det reelt er familieejede virksomheder, der er tale om her. Alle de relevante familiemedlemmers direkte og indirekte ejerandele medregnes ved beregning af, om 50-procentskravet er opfyldt. Det krav indebærer, at familien direkte eller indirekte skal have en ejerandel, som svarer til, hvad der i almindelighed er nødvendigt for at udøve bestemmende indflydelse. Derudover skal familien træffe de centrale beslutninger om ejendommens drift.

Spørgeren.

Ja, det var noget, ministeren læste op, kunne jeg se. Men jeg spørger rent formelt om det her med, hvornår man juridisk kan vurdere at man har bestemmende indflydelse. Der står der jo i loven, at man skal eje mindst 50 pct. af virksomhedens aktier. Men det er jo normalt sådan, at hvis man har bestemmende indflydelse, kan den findes på to måder: enten ved at man ejer over 50 pct. af kapitalen, eller ved at man råder over mere end 50 pct. af aktierne – altså ejerandelen. Der er de to muligheder at gøre det på. Der er det jo, jeg synes, det er vigtigt, at vi får præciseret, at begge muligheder gør, at man både formelt og reelt er ejer af virksomheden. Rent juridisk er der jo forskel på og være formel og reel ejer af en virksomhed.

Ja tak. Tak for det. Ministeren.

Jeg har netop redegjort for, hvad der er en udmøntning af den aftale, som vi i fællesskab har indgået. Hvis hr. Hans Kristian Skibby har yderligere spørgsmål til det, vil jeg opfordre til at stille udvalgsspørgsmål.

Den næste, der har bedt om ordet, hr. Karsten Filsø, Socialistisk Folkeparti.

Har ministeren eller ministeriet eventuelt en opgørelse over, en vurdering af, hvilken effekt de her tiltag i lovforslaget vil have på investeringsniveauet i Danmark og eventuelt også på beskæftigelsen?

Ministeren.

Jeg har ikke lige på stående fod sådan en opgørelse i hovedet, men jeg vil opfordre til at stille udvalgsspørgsmål, hvis man ønsker at få afklaret, om ministeriet ligger inde med sådan en opgørelse.

Ordføreren.

Jeg synes, det er lidt diffust, hvilken samfundsmæssig effekt det her lovforslag vil have. Der er ingen tvivl om, at der er nogle, der kommer til at beholde flere af pengene, som de så ikke skal betale i skat. Det siger sig selv. Men det er lidt svært at se, hvilken samfundsmæssig effekt, gavnlig virkning det vil have forskellige steder. Det er for mig at se lidt diffust. Men det kan være, ministeren kan gøre mig lidt skarpere på det.

Ministeren.

Der er jo tale om, at der er en række partier, der har truffet et politisk valg om at prøve at styrke rammevilkårene for nogle af de her familieejede virksomheder. Mere diffust end det er det jo ikke. Det er jo et politisk valg truffet af en række af partier, der har bøjet sig mod hinanden og så fundet et kompromis her.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak.

Da der ikke er flere der er bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget