L 122 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar af 24/1-25 fra Forbrugerrådet Tænk

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 122 Bilag 2
Offentligt

Miljøministeriet

Anna Noushin Thestrup ([email protected])

Dok. 314826

September 2024

Høringssvar over forslag til lov om supplerende

bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en

ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt

design for bæredygtige produkter m.v.

Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring vedr. lovforslag om ecodesignforordningen. Vi har en række

bemærkninger, som sammenfattes i det følgende:

Sammenfatning



Det bliver afgørende for forbrugernes oplevelse af bedre produkter og den miljømæssige effekt,

at der allokeres tilstrækkelige ressourcer til håndhævelse og at myndighederne besidder de rette

værktøjer.



Det er vigtigt at onlinemarkedspladser tildeles samme forpligtelser som øvrige importører.

Der er en betydelig risiko for greenwashing når forordningen anvender formuleringer som

miljø-

venligt design

bæredygtige produkter.

Danmark skal tilstræbe en ambitiøs implementering samt sætte pres på EU-institutionerne for at

sikre fremdrift i arbejdet med de delegerede retsakter.

Forordningens regler kan ikke stå alene og bør suppleres med yderligere rammer, der fremmer

den cirkulære omstilling

For at forbrugerne kan bidrage positivt til den cirkulære omstilling, er det en forudsætning, at det mindst

miljøbelastende valg bliver de letteste og mest attraktive valg for forbrugerne. I Forbrugerrådet Tænk ser vi

netop ecodesignforordningen som et vigtigt skridt fremad i forhold til at skabe rammerne for at fremme den

cirkulære økonomi, herunder at sikre mindre miljøbelastende produktion og forbrug i EU og overordnet set

er vi derfor også tilfredse med, at forordningen nu er blevet vedtaget og skal implementeres.

Behov for allokering af ressourcer til håndhævelse

I Forbrugerrådet Tænk kan vi imidlertid, bl.a. gennem vores testarbejde, gang på gang se, hvordan virk-

somheder, der opererer på EU-markedet, ikke engang lever op til de nugældende produktkrav

1, 2

. Vi er

derfor også stærkt bekymrede for, hvordan Sikkerhedsstyrelsen fremover skal kunne kontrollere, at pro-

dukter lever op til de kommende produktkrav, som følger af den nye forordning. Vi understreger derfor

først og fremmest vigtigheden af, at det prioriteres, at Sikkerhedsstyrelsen allokeres tilstrækkelige ressour-

cer og de rette værktøjer til at gennemføre løbende og dækkende kontrol i henhold til de nye regler.

Vi bakker i øvrigt op om, at det i lovforslaget foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne lægge undersøgel-

ser af produkter, som er gennemført i en anden EU-medlemsstat, og afgørelser, som er truffet i en anden

EU-medlemsstat, til grund for egne afgørelser, og appellerer i den forbindelse også til stærk koordinering,

EU-medlemsstaterne imellem.

Wish, Amazon og AliExpress: 66% af testede produkter dumper i test (taenk.dk)

Undersøgelse - de fleste varer fra Temu fejler (taenk.dk)

Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk

L 122 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar af 24/1-25 fra Forbrugerrådet Tænk

Onlinemarkedspladser skal tildeles importørforpligtelser

I forlængelse af behovet for at prioritere ressourcer til kontrol og håndhævelse kommer også de udfordrin-

ger, som vi allerede nu ser, og som vi forventer vil blive større fremover, i forhold til markedsføring af pro-

blematiske produkter fra onlinemarkedspladser, som muliggør forbrugerkøb direkte fra (en ofte fjerntlig-

gende) producent

. Forbrugerrådet Tænk har i samarbejde med en række europæiske søsterorganisatio-

ner og vores fælles organisation BEUC gjort opmærksom på problemet over for EU-Kommissionen

Med det enorme antal nye produkter, som hver dag markedsføres på denne slags onlinemarkedspladser,

frygter vi, at det vil blive svært, hvis ikke umuligt, at føre kontrol med de enkelte produkter samt håndhæve

reglerne over for de relevante producenter. For at sikre, at ecodesignforordningens regler gøres gældende

for alle produkter, der tages i brug på EU-markedet, ønsker vi derfor, at onlinemarkedspladser kan blive

gjort direkte ansvarlige for de produkter, som de gør tilgængelige for EU-markedet via deres platform på

samme niveau som andre importører.

Sprogbrug medfører risiko for greenwashing

I selve ecodesignforordningen omtales først og fremmest

miljøvenligt design

bæredygtige produkter.

Med henvisning til bl.a. markedsføringsloven, Forbrugerombudsmandens vejledning om brugen af miljø-

mæssige og etiske påstande, Forbrugerombudsmandens kvikguide om miljømarkedsføring, praksis på

området ang. greenwashing samt de ventede EU-regler vedrørende green claims, ønsker vi at gøre op-

mærksom på, at vi finder det uhensigtsmæssigt, at man i forordningen anvender denne slags udtryk, idet

de potentielt kan ende med at danne grundlag for vildledende markedsføring over for forbrugerne. Efter

vores vurdering kan anvendelse af denne type vendinger i lovtekst skabe uklarhed for virksomhederne i

forhold til, hvad der er lovlig sprogbrug i forhold til markedsføring, hvilket i sidste ende kan medføre, at for-

brugerne udsættes for vildledende markedsføring i form af greenwashing.

Danmark skal have en ambitiøs tilgang til implementeringen

I forhold til nærværende lovforslag ser det desværre umiddelbart ud til, at de generelle danske principper

om at ny EU-regulering ikke overimplementeres bliver fulgt. I Forbrugerrådet Tænk ønsker vi imidlertid, at

Danmark på en lang række områder har en mere ambitiøs tilgang til implementeringen – både for at lægge

pres på de øvrige EU-medlemsstater, men også for at sikre danske forbrugere og virksomheder kommer i

gang med den cirkulære omstilling.

Vi har eksempelvis set, hvordan man i Frankrig tilbage i 2020 vedtog en såkaldt ”anti-affalds-lov” (en lov

om cirkulær økonomi

), hvormed man indførte en række regler, der minder om, og måske i nogle tilfælde

endog har inspireret til, de bestemmelser, som nu er blevet en del af EU-lovgivningen, herunder et forbud

mod destruktion af usolgte varer, krav om et reparationsindeks for elektriske og elektroniske produkter

samt udvidet producentansvar på tekstiler og en række andre produktgrupper. Frankrig er således på et

tidligt tidspunkt lykkedes med at indføre regler, der var markant skrappere for franske virksomheder end

for virksomheder i de øvrige medlemsstater, hvilket har givet dem en mulighed for at være på forkant.

Danmark bryster sig af at være ”et grønt foregangsland”, men alligevel er vi ifølge Global Footprint Net-

work et af de lande, der har de højeste ressourceforbrug i verden

. Senest har Circularity Gap rapport vist,

at Danmark er 4% cirkulære

. I Forbrugerrådet Tænk mener vi derfor, at Danmark bør følge det franske

Temus lave priser vækker bekymring (taenk.dk)

Surging online marketplace Temu flouting new EU law meant to keep consumers safe (beuc.eu)

LOI n° 2020-105 du 10 février 2020 relative à la lutte contre le gaspillage et à l'économie circulaire (1) - Légifrance (legifrance.gouv.fr)

Open Data Platform (footprintnetwork.org)

CGR Denmark (circularity-gap.world)

Side 2 / 3

L 122 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar af 24/1-25 fra Forbrugerrådet Tænk

eksempel og være med til at blive dagsordensættende inden for området.

Vi ved fra vores egne undersøgelser, at 95% af de danske forbrugere finder det vigtigt, at deres produkter

er produceret ansvarligt, samt at 90 % finder det vigtigt eller meget vigtigt, at deres produkter kan repare-

res. Så forbrugernes vilje er der. Men vi ved også, at det er svært at gennemskue, hvad der er det rette at

gøre, og at forbrugerne mener, at ansvaret for den grønne omstilling er politisk

. Danmark bør derfor nu gå

i front med en ambitiøs implementering af ecodesignforordningen med henblik på at vise omverden, hvor-

dan vi kan levere attraktive produkter til forbrugerne, der er designet til en cirkulær økonomi og som er ba-

seret på stærke samarbejdsmodeller gennem hele værdikæden, der kan håndtere ressourcerne med fo-

kus på længst mulig levetid efterfulgt af genanvendelse af højest mulig kvalitet.

En mere ambitiøs implementering skulle indebære, at man fra dansk side først og fremmest udarbejder en

national tværministeriel handlingsplan for cirkulær økonomi, der indeholder konkrete, ambitiøse forslag

som eksempelvis at:

inkludere danske mikro- og små virksomheder i forbuddet mod destruktion af usolgte forbruger-

produkter samt pligten til at oplyse om usolgte forbrugerprodukter, der er blevet kasseret

stille krav om, at forbuddet mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter skal gælde om et eller

to år for mellemstore danske virksomheder (i stedet for først om de foreslåede seks år)

Behov for fremdrift i arbejdet med de delegerede retsakter

Vi er i øvrigt stærkt bekymrede for, at arbejdet med at udforme de nye ecodesignkrav for hver enkelt pro-

duktgruppe gennem delegerede retsakter vil trække ud, hvilket skaber lange udsigter for reelle forandrin-

ger i markedet. Vi finder det derfor også ekstremt vigtigt, at Danmark lægger et pres på EU-Kommissionen

i forhold til at sikre en kontinuerlig fremdrift med at udarbejde ecodesignkravene.

Forordningens regler kan ikke stå alene

Vi betragter forordningens generelle fokus på levetidsforlængende foranstaltninger som helt centrale for

den cirkulære omstilling og håber at implementeringen heraf vil kunne få en betydning for miljøbelastnin-

gen fra de enkelte produktgrupper, herunder reduktion i ressourceforbrug, udledning af klimaskadelige

gasser, recirkulering af problematiske stoffer mv. Vi mener dog også, at vi er nødt til at supplere ecode-

signforordningens bestemmelser med yderligere rammer, der understøtter den cirkulære omstilling, hvis vi

skal se den grad af reduktion i miljøbelastningen fra forbruget, som der er behov for, hvis vi skal holde os

inden for de planetære grænser. Her forestiller vi os bl.a.:



at produkternes pris i højere grad afspejler deres samfundsmæssige omkostninger

at der introduceres et skattefradrag for lønudgifter til reparationer

at reparationer generelt understøttes økonomisk – eksempelvis ved finansiering med indtægterne

fra producentansvarsordningers gebyrer

en markant forlænget reklamationsret for varige forbrugsgoder på minimum seks år.

Med venlig hilsen

Uffe Rabe Krag

Politisk chef

Nikola Kiørboe

Seniorrådgiver

Forbrugerrådet Tænks forbrugerpanel juni 2022.

Side 3 / 3