L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 122 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 12345

Folketinget 1234-35 (5. samling)

Fremsat den 22. januar 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om supplerende bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en ramme

for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter

m.v. og til forordning om markedsovervågning og produktoverensstemmelse

m.v.

(ecodesignproduktloven)

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1.

Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæggelse

af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design

for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv (EU)

2020/1828 og forordning (EU) 2023/1542 og om ophævelse

af direktiv 2009/125/EF (ecodesignforordningen), og Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af

20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverens-

stemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forord-

ning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (markedsover-

vågningsforordningen).

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på alle fysiske varer,

herunder komponenter og mellemprodukter, der bringes i

omsætning eller tages i brug for så vidt angår ecodesignfor-

ordningens kapitel I-IV og VII-XII og dertilhørende delege-

rede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Kapitel 2

Administrative bestemmelser

Gennemførelse af EU-retten

§ 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter

forhandling med miljøministeren fastsætte regler med hen-

blik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til

EU-retten inden for lovens anvendelsesområde eller med

henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler om for-

hold, der er omfattet af denne lov.

Undtagelse for tekniske specifikationer m.v. fra indførelse i

Lovtidende

§ 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i regler,

som udstedes efter § 2 efter forhandling med miljøministe-

ren og efter § 9, stk. 5, efter forhandling med erhvervsmini-

steren henvise til nærmere angivne internationale vedtagel-

ser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksom-

heder, anlæg, indretninger og produkter m.v. og fastætte

regler om, at sådanne henvisninger ikke indføres i Lovtiden-

de.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-

ter regler om, hvorledes oplysninger om de internationale

vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i

Lovtidende, jf. stk. 1, kan tilgås.

Bemyndigede organer

§ 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljømi-

nisteren kan udpege private og offentlige virksomheder samt

offentlige myndigheder til at gennemføre overensstemmel-

sesvurderingsopgaver som bemyndiget organ i henhold til

ecodesignforordningens kapitel IX.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljø-

ministeren kan fastsætte regler om udpegning, herunder om

I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af en ramme

for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning (EU) 2023/1542 og

om ophævelse af direktiv 2009/125/EF, EU-Tidende L af 28. juni 2024 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019

om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011,

EU-Tidende 2019, nr. L 169, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse

bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

DokumentId

Journalnummer

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

akkreditering, jf. stk. 1, og om kontrol med bemyndigede

organer, samt om hvilke opgaver det bemyndigede organ

skal udføre.

Sprogkrav

§ 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om det sprog, som produktoplysninger i medfør af

delegerede retsakter vedtaget i henhold til ecodesignforord-

ningen, skal fremgå på.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om sprog, som oplysninger efter Sikkerhedsstyrelsens

anmodning efter § 7 skal foreligge på.

Kapitel 3

Kontrol m.v.

Kontrolmyndighed

§ 6.

Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med overholdelsen

af regler fastsat i medfør af denne lov, ecodesignforordnin-

gen, dertilhørende delegerede retsakter og gennemførelses-

retsakter, og markedsovervågningsforordningen, jf. dog stk.

2 og 3.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljø-

ministeren fører kontrol med bemyndigede organer, jf. § 4.

Stk. 3.

Miljøministeren fører kontrol med overholdelse

af regler fastsat i gennemførelsesretsakter, der vedtages i

henhold til ecodesignforordningens artikel 65.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

kontrol efter stk. 3, herunder regler om anmodning om op-

lysninger og om påbud.

Oplysningspligt m.v.

§ 7.

Den erhvervsdrivende, der er ansvarlig efter eco-

designforordningen, skal efter Sikkerhedsstyrelsens anmod-

ning give alle oplysninger, som er nødvendige for varetagel-

se af kontrol efter § 6, stk. 1, herunder til afgørelse af, om et

forhold hører under lovens anvendelsesområde.

Stk. 2.

Enhver erhvervsdrivende, der har en tilknytning til

et produkt, skal efter Sikkerhedsstyrelsens anmodning give

alle oplysninger, som er nødvendige for at kunne afgøre,

hvem der som erhvervsdrivende i henhold til ecodesignfor-

ordningen er ansvarlig for produktet.

§ 8.

Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed behandle,

herunder indsamle og samkøre, oplysninger fra andre offent-

lige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed behandle,

herunder samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over

de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.

Stk. 3.

Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed behandle,

herunder indsamle og samkøre, ikke-offentligt tilgængelige

oplysninger fra offentlige og private virksomheder og fra

erhvervs- eller forbrugerorganisationer.

§ 9.

Sikkerhedsstyrelsen kan som led i kontrollen med

overholdelse af regler fastsat i medfør af denne lov, ecode-

signforordningen og dertilhørende delegerede retsakter og

gennemførelsesretsakter udtage ethvert produkt, herunder

ved brug af skjult identitet. Udtagelsen kan foretages af

Sikkerhedsstyrelsen uden betaling.

Stk. 2.

Den erhvervsdrivende, der er ansvarlig efter eco-

designforordningen, skal efter anmodning fra Sikkerhedssty-

relsen udføre måling og afprøvning af, om dennes produkter

overholder regler fastsat i medfør af denne lov, ecodesign-

forordningen og dertilhørende delegerede retsakter og gen-

nemførelsesretsakter. Den erhvervsdrivende afholder even-

tuelle udgifter forbundet med måling og afprøvning.

Stk. 3.

Den erhvervsdrivende, der er ansvarlig efter eco-

designforordningen, skal efter anmodning fra Sikkerhedssty-

relsen indlevere sit produkt til et anvist prøvningssted eller

få det afprøvet på fremstillings-, installations- eller salgsste-

det eller et andet relevant sted. Den erhvervsdrivende, som

anmodes om at indlevere produktet, afholder udgiften til

eventuel fragt til den lokalitet, Sikkerhedsstyrelsen anviser.

Stk. 4.

Sikkerhedsstyrelsen kan kræve alle omkostninger

forbundet med udtagning efter stk. 1 refunderet fra den

erhvervsdrivende, hvis udtagelsen af produktet har nødven-

diggjort betaling. Sikkerhedsstyrelsen kan endvidere kræve

alle omkostninger forbundet med måling og afprøvning re-

funderet fra den erhvervsdrivende, der, jf. § 11, stk. 1 og

§ 12, stk. 1, træffes afgørelse over for i forbindelse med

undersøgelsen.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter

forhandling med erhvervsministeren fastsætte nærmere reg-

ler om udtagning, måling og afprøvning efter stk. 1-3, og

om opgørelse af de udgifter, som den erhvervsdrivende, skal

afholde, jf. stk. 4.

Adgang til lokaliteter og transportmidler

§ 10.

Sikkerhedsstyrelsen har til enhver tid mod behørig

legitimation og uden retskendelse adgang til alle erhvervs-

mæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes

produkter, når det er nødvendigt af hensyn til at kunne

udtage produkter til måling og kontrol af, at de er i over-

ensstemmelse med regler fastsat i medfør af denne lov, eco-

designforordningen og dertilhørende delegerede retsakter og

gennemførelsesretsakter.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen kan som led i kontrolbesøg

efter stk. 1 foretage tekniske undersøgelser af et produkt på

stedet.

Stk. 3.

Sikkerhedsstyrelsen kan som en del af dokumen-

tationen af kontrolbesøg efter stk. 1 fotografere og optage

video og medtage prøver til nærmere analyse eller undersø-

gelse.

Stk. 4.

Sikkerhedsstyrelsen kan lade sig bistå af en eller

flere uafhængige sagkyndige i forbindelse med kontrolbesøg

efter stk. 1 og foretagelse af tekniske undersøgelser efter stk.

2 og 3.

Stk. 5.

Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemfø-

relse af kontrolbesøg efter stk. 1. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren

fastsætte nærmere regler herom.

Forbud

§ 11.

Sikkerhedsstyrelsen kan træffe afgørelse om forbud

mod at bringe et produkt i omsætning, gøre det tilgængeligt

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

på markedet eller tage det i brug, hvis produktet ikke er i

overensstemmelse med eller en erhvervsdrivende ikke lever

op til denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, eco-

designforordningen, dertilhørende delegerede retsakter eller

gennemførelsesretsakter, eller markedsovervågningsforord-

ningen.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen underretter Europa-Kommissi-

onen og de øvrige medlemsstater om enhver afgørelse truf-

fet i medfør af stk. 1 med angivelse af årsagerne hertil.

Påbud m.v.

§ 12.

Sikkerhedsstyrelsen kan træffe følgende afgørelser

om påbud over for enhver erhvervsdrivende, der har bragt

et produkt i omsætning, har været et led i afsætningen af

et produkt eller taget det i brug, hvis produktet ikke er i

overensstemmelse med eller en erhvervsdrivende ikke lever

op til regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov,

regler i ecodesignforordningen, i dertilhørende delegerede

retsakter eller gennemførelsesretsakter, eller i markedsover-

vågningsforordningen:

Påbud om at overholde anmodning efter §§ 7 og 9.

Påbud om at bringe et produkt i overensstemmelse

med reglerne.

Påbud om at sikre, at et produkt ikke udgør en risiko.

Påbud om at bringe forhold relateret til et produkt i

overensstemmelse med reglerne.

Påbud om at overholde visse betingelser, inden et pro-

dukt bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på

markedet.

Påbud om at advare brugere om de risici, der er ved et

produkt, eller at anbringe advarsler på produktet.

Påbud om at standse markedsføring, der kan vildlede

brugerne.

Påbud om at tilbagetrække et produkt fra markedet.

Påbud om at tilbagekalde et produkt fra brugere.

10) Påbud om at destruere et produktet på en forsvarlig

måde eller på anden vis gøre det ubrugeligt.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen underretter Europa-Kommissi-

onen og de øvrige medlemsstater om enhver afgørelse truf-

fet i medfør af stk. 1 med angivelse af årsagerne hertil.

§ 13.

Sikkerhedsstyrelsen kan træffe afgørelse om påbud

over for den, der har bragt et produkt i omsætning, gjort

det tilgængeligt på markedet, eller taget det i brug, samt

enhver anden erhvervsdrivende, der har en tilknytning til et

produkt, om på en relevant måde at bidrage til at begrænse

og forhindre risici i at opstå.

Onlinemarkedspladser

§ 14.

Sikkerhedsstyrelsen kan træffe afgørelse om påbud

over for udbydere af en onlinemarkedsplads om at ændre

eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er

i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af denne

lov, ecodesignforordningen, dertilhørende delegerede rets-

akter eller gennemførelsesretsakter, eller markedsovervåg-

ningsforordningen.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde udbydere af en on-

linemarkedsplads udtrykkeligt at vise en advarsel til slutbru-

gerne i forbindelse med indhold, der henviser til et produkt,

der ikke er i overensstemmelse med regler fastsat i medfør

af denne lov, ecodesignforordningen, dertilhørende delege-

rede retsakter eller gennemførelsesretsakter, eller markeds-

overvågningsforordningen, når slutbrugerne får adgang til

onlinemarkedspladsen.

§ 15.

Der kan ske blokering af en onlinemarkedsplads,

hvis et påbud efter § 14 ikke er efterkommet, eller online-

markedspladsen gentagne gange har solgt eller formidlet

salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko.

Stk. 2.

Afgørelse om blokering af en onlinemarkedsplads,

jf. stk. 1, træffes af retten ved kendelse efter Sikkerhedssty-

relsens begæring. Inden retten afsiger kendelse, skal den så

vidt muligt give den part, som indgrebet retter sig mod,

adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete

omstændigheder hvorpå det støttes, at betingelserne for blo-

kering efter stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3.

Udbydere af informationssamfundstjenester skal

bistå Sikkerhedsstyrelsen ved håndhævelsen af kendelser

efter stk. 2.

Stk. 4.

Sikkerhedsstyrelsen skal påse, at en blokering efter

stk. 1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget

for blokeringen er til stede. Sikkerhedsstyrelsen skal af egen

drift eller på foranledning af den, som blokering efter stk.

1 retter sig mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokerin-

gen.

Stk. 5.

Fremsætter den, som blokering efter stk. 1 retter

sig mod, anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes

denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer

i onlinemarkedspladsens indhold, skal Sikkerhedsstyrelsen,

hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, 2. pkt.,

snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten af-

gør ved kendelse, om blokeringen efter stk. 1 skal ophæ-

ves. Tages en anmodning ikke til følge, kan en ny anmod-

ning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra den

seneste kendelses afsigelse.

Tvangsbøder

§ 16.

Sikkerhedsstyrelsen kan pålægge udbydere af infor-

mationssamfundstjenester tvangsbøder med henblik på at

gennemtvinge handlinger, som det påhviler udbyderne at

foretage efter § 15, stk. 3.

Offentliggørelse

§ 17.

Sikkerhedsstyrelsen kan af hensyn til at beskytte

slutbrugernes interesser oplyse offentligheden om produkter,

der ikke er i overensstemmelse med regler fastsat i medfør

af denne lov, ecodesignforordningen, dertilhørende delege-

rede retsakter eller gennemførelsesretsakter, eller markeds-

overvågningsforordningen, herunder om

1) relevante kendetegn til brug for identifikation af pro-

duktet,

2) risikoens art, hvor dette er relevant,

3) hvilke foranstaltninger der er truffet, og

4) hvordan offentligheden bør forholde sig.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Delegation til sagkyndige institutioner, organisationer,

private virksomheder m.v.

§ 18.

Erhvervsministeren kan bemyndige en sagkyndig

institution, organisation eller virksomhed til at udøve nær-

mere angivne beføjelser vedrørende kontrol.

Stk. 2.

Erhvervsministeren eller en myndighed under mi-

nisteriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser til, fører

kontrol med varetagelsen af opgaver, som er henlagt til en

institution m.v. som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om videregivelse af oplysninger om resultater

af kontrol til danske eller udenlandske myndigheder eller

sagkyndige institutioner m.v., som er bemyndiget efter stk.

Kapitel 4

Klageadgang og domstolsprøvelse m.v.

§ 19.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at kommunikation om forhold, som er om-

fattet af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, eco-

designforordningen, dertilhørende delegerede retsakter eller

gennemførelsesretsakter, eller markedsovervågningsforord-

ningen, skal foregå digitalt, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige

digitale formater og lign., jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministerens fastsæt-

telse af regler efter stk. 1 og 2 om forhold, som er omfat-

tet af regler fastsat i medfør af § 9, stk. 5, skal ske efter

forhandling med erhvervsministeren. Klima-, energi- og for-

syningsministerens fastsættelse af regler efter stk. 1 og 2 om

forhold, som er omfattet af regler fastsat i medfør af § 2 skal

ske efter forhandling med miljøministeren.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte regler om digital

kommunikation ved udpegning af bemyndigede organer, jf.

§ 4, stk. 1, og om forhold, som er omfattet af regler, som

ministeren har fastsæt i medfør af § 4, stk. 2, § 6, stk. 4, og

§ 20, stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om

anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater

og lign.

Stk. 5.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 20.

Afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler

fastsat i medfør af denne lov kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljø-

ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage

over bemyndigede organer som udpeget efter § 4, stk. 1, og

det nationale akkrediteringsorgan udpeget i regler fastsat i

medfør af § 4, stk. 2.

Stk. 3.

Forbud eller påbud udstedt i medfør af §§ 11-14

kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for dom-

stolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Sikker-

hedsstyrelsen inden 4 uger, efter at forbuddet eller påbuddet

er meddelt den pågældende. Udløber fristen en lørdag, en

søndag eller en helligdag, forlænges den til den følgende

hverdag. Sikkerhedsstyrelsen indbringer uden unødigt op-

hold sagen for domstolene, hvor sagen behandles efter den

borgerlige retsplejes former.

Stk. 4.

Retten kan bestemme, at en anmodning som nævnt

i stk. 3 har opsættende virkning.

Kapitel 5

Straf

§ 21.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-

givning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme

forbud efter § 11, stk. 1, eller påbud efter § 12, stk. 1, eller

§§ 13 eller 14.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-

er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3.

I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Kapitel 6

Ikrafttrædelse

§ 22.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Kapitel 7

Ændringer i anden lovgivning

§ 23.

I lov om miljøvenligt design af energirelaterede

produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 2166 af 29. november

2021, foretages følgende ændringer:

§ 14

affattes således:

»§ 14.

Afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler

fastsat i medfør af denne lov kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 2.

Påbud eller forbud udstedt i medfør af §§ 11-11

b kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for

domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for

Sikkerhedsstyrelsen inden 4 uger, efter at påbuddet eller

forbuddet er meddelt den pågældende. Udløber fristen en

lørdag, en søndag eller en helligdag, forlænges den til den

følgende hverdag. Sikkerhedsstyrelsen indbringer uden unø-

digt ophold sagen for domstolene, hvor sagen behandles

efter den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3.

Retten kan bestemme, at en anmodning som nævnt

i stk. 2 har opsættende virkning.«

15, stk. 4

ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 4.

Kapitel 8

Territorialbestemmelse

§ 24.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.2.

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.2.

3.2.1.

3.2.1.1.

3.2.1.2.

3.2.2.

3.2.2.1.

3.2.2.2.

3.2.3.

3.2.3.1.

3.2.3.2.

3.2.4.

3.2.4.1.

3.2.4.2.

3.3.

3.3.1.

3.3.1.1.

3.3.1.2.

3.3.2.

3.3.2.1.

3.3.2.2.

3.3.3.

3.3.3.1.

3.3.3.2.

3.3.4.

3.3.4.1.

3.3.4.2.

3.3.5.

3.3.5.1.

3.3.5.2.

3.3.6.

3.3.6.1.

3.3.6.2.

3.4.

3.4.1.

3.4.2.

3.5.

3.5.1.

3.5.2.

3.5.2.1.

3.5.2.2.

3.6.

3.6.1.

Indledning

Baggrund

Ecodesignforordningen

Markedsovervågningsforordningen

Lovforslagets hovedpunkter

Formål og anvendelsesområde

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Administrative bestemmelser

Gennemførelse af EU-retten

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Undtagelse for tekniske specifikationer m.v. fra indførelse i Lovtidende

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Bemyndigede organer

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Sprogkrav

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kontrol m.v.

Kontrolmyndighed

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kontrol

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forbud, påbud m.v.

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Onlinemarkedspladser

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Offentliggørelse

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Delegation til sagkyndige institutioner, organiasationer, private virkshomheder m.v.

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Klage m.v.

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Sanktioner

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Sanktionsbestemmelser

Sanktionernes udmåling

Ændring af bestemmelser om klageadgang samt ophævelse af bestemmelser om absolut kumulation af bødestraf i

ecodesignloven

Gældende ret

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3.6.2.

10.

11.

12.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

ningsbestemmelser, som fremgår af markedsovervågnings-

forordningen, finder anvendelse på ecodesignforordningen.

Endelig foreslås mindre ændringer i ecodesignloven. jf. lov-

bekendtgørelse nr. 2166 af 29. november 2021 med hensyn

til ecodesignregulering, som er vedtaget i henhold til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21.

oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til mil-

jøvenligt design af energirelaterede produkter (ecodesigndi-

rektivet). Det omfatter bestemmelser om afskæring af kla-

geadgang over kontrolmyndighedens afgørelser. Yderligere

omfatter det som led i en ensretning med regulering på

produktområdet ophævelse af bestemmelser om absolut ku-

mulation ved bødestraf.

Det foreslås at bestemmelserne i den foreslåede lov udar-

bejdes med udgangspunkt i ecodesignloven, som implemen-

terer ecodesigndirektivet. Idet ecodesignforordningen med

tiden vil erstatte ecodesigndirektivet, og ecodesignloven

vil skulle ophæves, foreslås det at vedtage en ny hoved-

lov. Den foreslåede lov vil endvidere have et væsentligt

bredere anvendelsesområde end ecodesignloven som følge

af ecodesignforordningens udvidede anvendelsesområdet set

i forhold til ecodesigndirektivets.

Med hensyn til øvrige supplerende bestemmelser til ecode-

signforordningen henvises der til regulering under andre

ministeriers ressortområder. Bestemmelser om kontrol og

sanktioner til forordningens kapitel VI om destruktion af

usolgte forbrugerprodukter vil håndteres i regulering under

Miljø- og Ligestillingsministeriets ressort. Kontrol med krav

om erhvervsdrivendes indlæsning af batteripas i et register

over digitale produktpas, jf. forordningens artikel 13 og

78, vil håndteres af den myndighed, der varetager markeds-

overvågningen af batteripasset efter batteriforordningen. Be-

stemmelser om at træffe passende foranstaltninger for at

støtte SMV�½er, jf. forordningens artikel 22, stk. 3, håndte-

res i regulering under Erhvervsministeriet, og ændringen

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2020/1828/EU

af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppe-

søgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser

(gruppesøgsmålsdirektivet), jf. forordningens artikel 77, er

håndteret ved lov nr. 406 af 25. april 2023 under Erhvervs-

ministeriets ressort.

2. Baggrund

2.1. Ecodesignforordningen

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at fastsætte supplerende bestem-

melser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme

for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredyg-

tige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og

forordning (EU) 2023/1542 og om ophævelse af direktiv

2009/125/EF (ecodesignforordningen).

Ved miljøvenligt design (ecodesign) integreres hensyn til

miljømæssig bæredygtighed i et produkts egenskaber og

i processerne i hele produktets værdikæde. Krav til miljø-

venligt design (ecodesignkrav) kan omfatte ydeevnekrav og

oplysningskrav, der har til formål at gøre et produkt mere

miljømæssigt bæredygtigt.

Ecodesignforordningen pålægger medlemsstaterne at udfær-

dige supplerende bestemmelser, der sikrer, at forordningen,

samt delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der

vedtages i henhold til forordningen, kan håndhæves. Endvi-

dere pålægges medlemsstaterne at fastsætte sprogkrav til

information, som vil skulle oplyses i henhold til ecodesign-

krav. Medlemsstaterne skal yderligere udpege en eller fle-

re bemyndigende myndigheder, som er ansvarlige for at

indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vur-

dering og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorga-

ner, som anvendes ved tredjepartsverifikation af produkters

overensstemmelse med ecodesignkrav, samt for at overvåge

de bemyndigede organer.

Med lovforslaget foreslås supplerende bestemmelser, som

skal sikre kontrol og håndhævelse af dele af de krav, som

er fastsat i og vil kunne fastsættes i medfør af ecodesignfor-

ordningen, herunder ecodesignkrav og de krav, der følger af

forordningens artikel 65 om grønne offentlige udbud. End-

videre foreslås supplerende til ecodesignforordningen en be-

myndigelse til fastsættelse af sprogkrav til produktoplysnin-

ger og bestemmelser, herunder en bemyndigelse til fastsæt-

telse af regler om bemyndigede organer.

Yderligere foreslås supplerende bestemmelser til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20.

juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstem-

melse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forord-

ning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (markedsover-

vågningsforordningen), da de tværgående markedsovervåg-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ecodesignreguleringen blev indført med Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2005/32/EF om rammerne for fast-

læggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende

produkter. Dette direktiv blev i 2009 erstattet af ecodesign-

direktivet efter dets vedtagelse.

Den 18. juli 2024 trådte ecodesignforordningen i kraft. For-

ordningen ophæver og vil med tiden erstatte ecodesigndirek-

tivet. Ecodesigndirektivet vil dog fortsat finde anvendelse

med hensyn til ecodesignproduktregulering, der er vedtaget

i henhold til direktivet og produktregulering, som for visse

produktgrupper vil kunne vedtages i henhold til direktivet i

en nærmere afgrænset periode.

Ecodesignreguleringen stiller krav til produkters miljømæs-

sige bæredygtighed på EU-niveau og sikrer samtidigt pro-

dukternes frie bevægelighed i EU. Med ecodesign integreres

hensyn til miljømæssig bæredygtighed i et produkts egen-

skaber og i de processer, der finder sted i hele produktets

værdikæde. Ecodesignkravene kan opdeles i ydeevnekrav,

hvorefter der stilles krav om, at et produkt skal opnå et

bestemt ydeevneniveau i forhold til en bestemt produktpara-

meter, og i oplysningskrav, hvorefter der stilles krav om,

at et produkt skal være ledsaget af nærmere specificerede

oplysninger.

Ecodesignreguleringen skal historisk ses i sammenhæng

med energimærkningsreguleringen, jf. Europa-Parlamentets

og Rådets forordning 2017/1369/EU af 4. juli 2017 om op-

stilling af rammer for energimærkning m.v. Medens ecode-

signkravene har haft fokus på i energihenseende at fjerne

de dårligste produkter fra markedet, har energimærknings-

kravene trukket markedet for energirelaterede produkter i

retning mod stadig bedre energieffektivitet ved at synliggøre

det enkelte produkts energiforbrug og derved tilskynde for-

brugerne til at anskaffe de mest energieffektive modeller.

Ecodesignforordningen erstatter og viderefører principperne

i ecodesigndirektivet med et væsentligt udvidet anvendelses-

område fra energirelaterede produkter til at omfatte næsten

alle fysiske produkter bortset fra produktkategorier som fo-

der, fødevarer og lægemidler. Endvidere udvides de mulige

reguleringsaspekter ved fastsættelse af nye ecodesignkrav

med et øget fokus på klima-, energi- og miljøparametre ud

fra et livscyklusperspektiv, dvs. ud fra de fortløbende og

indbyrdes forbundne faser af et produkt fra udvinding og

anvendelse af råmateriale, design og fremstilling over brugs-

fasen til endelig bortskaffelse.

Desuden introduceres nye virkemidler med indførelse af

bl.a. et digitalt produktpas, mulighed for at stille krav om

mærkning, mulighed for at fastsætte krav om grønne offent-

lige udbud, og bestemmelser, der skal begrænse destruktion

af usolgte forbrugerprodukter.

De erhvervsdrivende pålægges efter ecodesignforordningen

forpligtelser med hensyn til produkters miljømæssige bæ-

redygtighed. Forpligtigelsernes karakter og omfang afhæn-

ger af den rolle, den enkelte erhvervsdrivende varetager i

forsyningskæden. Ved erhvervsdrivende forstås fabrikanten,

den bemyndigede repræsentant, importøren, distributøren,

forhandleren og udbyderen af distributionstjenester, jf. eco-

designforordningens artikel 2, nr. 46.

Hertil fremgår forpligtelser for f.eks. øvrige aktører i forsy-

ningskæden og udbydere af onlinemarkedspladser, dvs. af

formidlingstjenester, der anvender en onlinegrænseflade, der

gør det muligt for kunder at indgå fjernsalgsaftaler med

erhvervsdrivende, jf. ecodesignforordningens artikel 2, nr.

54.

Forordningens bestemmelser om markedsovervågning er

primært målrettet medlemsstaterne, herunder om udarbejdel-

se af et særligt afsnit i den nationale markedsovervågnings-

strategi, jf. artikel 66, anvendelse af et informations- og

kommunikationssystem (ICSMS) i henhold til markedsover-

vågningsforordningen, jf. artikel 67, og om styrket samar-

bejde på tværs af medlemsstater i den administrative samar-

bejdsgruppe (ADCO), som er etableret i henhold markeds-

overvågningsforordningen, jf. artikel 68.

Af forordningens kapitel XII fremgår bestemmelser om be-

skyttelsesprocedurer, der er baseret på standardbestemmel-

ser, herunder om den procedure, som den nationale mar-

kedsovervågningsmyndighed skal følge, hvis den vurderer,

at et produkt udgør en risiko, jf. artikel 69. Endvidere frem-

går bestemmelser om EU-beskyttelsesproceduren, som skal

anvendes, hvis en medlemsstat eller Europa-Kommissionen

(Kommissionen) er uenig i en foranstaltning, der er truffet

på nationalt plan efter beskyttelsesproceduren, jf. artikel

70. Yderligere fremgår bestemmelser om håndtering af til-

fælde af manglende overholdelse af formelle forpligtelser,

som f.eks. om anbringelse af CE-mærkning og EU-overens-

stemmelseserklæring m.v., jf. artikel 71.

Af forordningens artikel 74, stk. 1, fremgår bl.a., at med-

lemsstaterne skal fastsætter regler om sanktioner, der skal

anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i for-

ordningen, og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at

sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå

i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende

virkning.

Ecodesignforordningen er som ecodesigndirektivet en ram-

melovgivning, som med få undtagelser først vil få virkning

for konkrete produktkategorier, når Kommissionen vedtager

delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til

forordningen. De konkrete krav vil således med få undtagel-

ser følge af de delegerede retsakter og gennemførelsesrets-

akter, som vil fastsættes af Kommissionen ved forordning.

Ecodesignforordningen samt de delegerede retsakter og gen-

nemførelsesretsakter, der vil kunne vedtages i henhold til

forordningen, vil som forordninger gælde umiddelbart i

dansk ret. Der vil dog skulle fastsættes supplerende bestem-

melser, herunder om reglernes håndhævelse, inkl. om sankti-

oner i dansk lovgivning. Endvidere vil der skulle fastsættes

supplerende bestemmelser om sprogkrav til produktoplys-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ninger, som vil skulle oplyses i henhold til ecodesignkrav,

og bestemmelser om udpegning m.v. af bemyndigede or-

ganer, som vil kunne gennemføre overensstemmelsesvurde-

ringsopgaver.

Ecodesignforordningen indeholder herudover overgangsbe-

stemmelser, som finder anvendelse på ecodesignregulering

vedtaget i henhold til ecodesigndirektivet.

Med hensyn til øvrige bestemmelser i ecodesignforordnin-

gen, som forudsætter supplerende bestemmelser i dansk lov-

givning henvises der til ressortfordelingen, som fremgår af

pkt. 1.

2.2. Markedsovervågningsforordningen

Markedsovervågningsforordningen fastlægger en horisontal

ramme for markedsovervågning og kontrol af en lang række

produktgrupper, der er omfattet af EU-harmoniseringslov-

givning, herunder ecodesignforordningen, jf. markedsover-

vågningsforordningens artikel 2, stk. 1, og bilag I.

Markedsovervågningsforordningen har til formål at forbedre

det indre markeds funktion ved at styrke markedsovervåg-

ningen, herunder for at sikre at produkter, der er omfattet af

varernes frie bevægelighed inden for EU, opfylder krav om

et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser som bl.a.

sundhed, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttel-

se, jf. forordningens artikel 1, stk. 1.

Med forordningen fastsættes krav til markedsovervågnings-

myndighedernes aktiviteter, herunder om gennemførelse af

passende kontrol af produkters egenskaber i et passende om-

fang ved hjælp af dokumentbaseret kontrol og, hvis relevant,

fysisk kontrol og laboratorieundersøgelser baseret på et pas-

sende antal prøver. Ved afgørelse af, hvilke kontroller som

skal udføres, hvilke typer af produkter som skal kontrolleres

og i hvilket omfang, skal markedsovervågningsmyndighe-

derne følge en risikobaseret tilgang, jf. artikel 11, stk. 3.

Forordningen fastsætter endvidere krav til markedsovervåg-

ningsmyndighedernes beføjelser, herunder hvilke beføjelser

markedsovervågningsmyndighederne som minimum skal

besidde, jf. artikel 14.

Yderligere fastsætter markedsovervågningsforordningen

krav til markedsovervågningsmyndighedernes foranstaltnin-

ger, hvis et produkt kan bringe brugernes sundhed eller

sikkerhed i fare, eller det ikke er i overensstemmelse med

gældende krav, jf. artikel 16, stk. 1. I det tilfælde skal

markedsovervågningsmyndighederne straks påbyde den på-

gældende erhvervsdrivende at træffe passende og forholds-

mæssige korrigerende tiltag for at bringe den manglende

overensstemmelse til ophør eller eliminere risikoen inden

for en fastsat frist, jf. artikel 16, stk. 2. Der henvises til

pkt. 3.3.2.1. og 3.3.3.1. om bestemmelser i markedsovervåg-

ningsforordningen med hensyn til kontrol og forbud, påbud

m.v.

I forordningens artikel 13 fastsættes, at hver medlems-

stat skal udarbejde en overordnet national markedsovervåg-

ningsstrategi mindst hvert fjerde år med henblik på at frem-

me en ensartet, fyldestgørende og integreret tilgang til mar-

kedsovervågning og håndhævelse af EU-harmoniseringslov-

givningen på medlemsstatens område.

Herudover fastsætter forordningen en række forpligtelser for

de erhvervsdrivende, herunder at et produkt kun må bringes

i omsætning, hvis en erhvervsdrivende, der er etableret i EU,

er ansvarlig for et antal opgaver med hensyn til produktet, jf.

artikel 4, stk. 1.

Den ansvarlige erhvervsdrivende vil som udgangspunkt væ-

re fabrikanten, importøren eller en bemyndiget repræsentant,

jf. forordningens artikel 4, stk. 2. Hvis ingen af disse er

etableret i EU, vil en udbyder af distributionstjenester, som

er etableret i EU, i stedet blive ansvarlig i forhold til produk-

tet.

Af forordningens artikel 4, stk. 3, følger, med forbehold

for den erhvervsdrivendes eventuelle forpligtelser i henhold

til den gældende EU-harmoniseringslovgivning, at den er-

hvervsdrivende, der er omhandlet i forordningens artikel 4,

stk. 1, skal udføre følgende opgaver:

a) hvis den EU-harmoniseringslovgivning, der finder anven-

delse på produktet, stiller krav om en EU-overensstemmel-

seserklæring eller en ydeevnedeklaration og teknisk doku-

mentation, verificere, at EU-overensstemmelseserklæringen

eller ydeevnedeklarationen og den tekniske dokumentation

er udarbejdet, og sørge for, at overensstemmelseserklærin-

gen eller ydeevnedeklarationen står til rådighed for mar-

kedsovervågningsmyndighederne i den periode, der kræves

i henhold til den pågældende lovgivning, og sikre, at den

tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for disse

myndigheder, hvis de anmoder herom

b) på grundlag af begrundet anmodning fra en markedsover-

vågningsmyndighed give denne myndighed al den informa-

tion og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere

produktets overensstemmelse, på et sprog, der er let forstå-

eligt for denne myndighed

c) underrette markedsovervågningsmyndighederne, hvis

vedkommende har grund til at tro, at et produkt udgør en

risiko

d) samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne,

herunder efter en begrundet anmodning og sikre, at der

træffes øjeblikkelige nødvendige korrigerende tiltag for at

afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende overensstemmel-

se med de krav, der er fastsat i den gældende EU-harmo-

niseringslovgivning, der finder anvendelse på det pågælden-

de produkt, eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse de

risici, der er forbundet med det pågældende produkt, når

det påbydes af markedsovervågningsmyndighederne eller på

eget initiativ, når den i stk. 1 omhandlede erhvervsdrivende

skønner eller har grund til at tro, at det pågældende produkt

udgør en risiko.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Af forordningens artikel 4, stk. 4, fremgår endvidere krav

om, at den erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn

eller registrerede varemærke og kontaktoplysninger skal an-

gives på produktet eller på dets emballage, pakken eller et

ledsagedokument.

Alle erhvervsdrivende, som bringer produkter i omsætning

eller gør dem tilgængelige på markedet, skal samarbejde

med markedsovervågningsmyndighederne om tiltag, som

kan eliminere eller begrænse risici forbundet med deres

produkter, jf. forordningens artikel 7, stk. 1. Udbydere af

informationssamfundstjenester er ligeledes omfattet af krav

om samarbejde efter markedsovervågningsmyndighedernes

anmodning og i særlige tilfælde med henblik på at fremme

ethvert tiltag, der træffes for at eliminere eller, hvis dette

ikke er muligt, begrænse de risici, der er forbundet med et

produkt, som udbydes eller har været udbudt til salg online

gennem deres tjenester, jf. artikel 7, stk. 2.

Markedsovervågningsforordningen indeholder herudover en

række øvrige tiltag, som skal bidrage til at sikre forordnin-

gens formål om, at EU-harmoniseringslovgivningen over-

holdes. Det gælder f.eks. medlemslandenes forpligtelse til

at vejlede erhvervsdrivende om produktregler og grænseo-

verskridende gensidig bistand på tværs af markedsovervåg-

ningsmyndighederne.

Markedsovervågningsforordningen gælder som forordning

umiddelbart i dansk ret, men forudsætter, at der fastættes

supplerende bestemmelser, herunder om den praktiske mar-

kedsovervågning i form af kontrolbeføjelser og sanktioner.

Markedsovervågningsforordningen trådte i kraft den 15. juli

2019 og fandt anvendelse fra den 16. juli 2021. Supplerende

bestemmelser til forordningen er for så vidt angår ecode-

signdirektivet fastsat i og i medfør af ecodesignloven. Det

foreslås, at de supplerende bestemmelser til markedsover-

vågningsforordningen for så vidt angår den foreslåede lov

fastsættes med udgangspunkt i de bestemmelser, som frem-

går af ecodesignloven og regler fastsat i medfør af loven.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Formål og anvendelsesområde

3.1.1. Gældende ret

Ecodesignloven og bekendtgørelse nr. 1321 af 9. juni 2021

om miljøvenligt design af energirelaterede produkter (eco-

designbekendtgørelsen) danner grundlaget for implemente-

ringen af ecodesigndirektivet og de dertilhørende suppleren-

de bestemmelser til markedsovervågningsforordningen.

Af ecodesignlovens § 1, stk. 1, fremgår, at lovens formål

er at fremme udvikling og anvendelse af energieffektive og

miljøvenlige energirelaterede produkter med henblik på at

begrænse energiforbruget og belastningen af miljøet i pro-

dukternes livscyklus.

Lovens anvendelsesområde afgrænses i lovens § 1, stk. 2

og 3, hvoraf det fremgår, at loven i overensstemmelse med

ecodesigndirektivets anvendelsesområde finder anvendelse

på alle former for energirelaterede produkter, der er bragt

i omsætning, samt på komponenter og delkomponenter her-

til. Loven finder ikke anvendelse på ibrugtagne eksemplarer

af et energirelateret produkt.

Ecodesignforordningen fastlægger en ramme for fastsættelse

af krav til miljøvenligt design, som produkter skal opfylde

for at blive bragt i omsætning eller taget i brug, med det

formål at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed

og for at sikre bæredygtige produkters frie bevægelighed

på det indre marked. Med forordningen indføres bl.a. også

et digitalt produktpas og mulighed for at fastsætte krav om

grønne offentlige udbud, jf. artikel 1, stk. 1.

Af ecodesignforordningens artikel 1, stk. 2, følger, at forord-

ningen finder anvendelse på alle fysiske varer, der bringes

i omsætning eller tages i brug, herunder komponenter og

mellemprodukter. Forordningen finder dog ikke anvendelse

på:

a) fødevarer som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr.

178/2002

b) foder som defineret i artikel 3, nr. 4), i forordning (EF) nr.

178/2002

c) lægemidler som defineret i artikel 1, nr. 2), i direktiv

2001/83/EF

d) veterinærlægemidler som defineret i artikel 4, nr. 1), i

forordning (EU) 2019/6

e) levende planter, dyr og mikroorganismer

f) produkter af menneskelig oprindelse

g) produkter af planter og dyr, der er direkte forbundet med

deres fremtidige reproduktion

h) køretøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning

(EU) nr. 167/2013, i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr.

168/2013 og i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858,

for så vidt angår de produktaspekter, for hvilke der er fastsat

krav i sektorspecifikke EU-retsakter, der finder anvendelse

på disse køretøjer.

Med markedsovervågningsforordningen fastlægges en hori-

sontal ramme for markedsovervågning og kontrol af produk-

ter, der er omfattet af en lang række EU-harmoniseringslov-

givning, herunder ecodesignforordningen, jf. markedsover-

vågningsforordningens artikel 2, stk. 1, som henviser til for-

ordningens bilag I, hvor ecodesigndirektivet fremgår. Hen-

visninger til det ophævede ecodesigndirektiv gælder i hen-

hold til ecodesignforordningens artikel 79, stk. 3, som hen-

visninger til ecodesignforordningen. Der, hvor EU-harmo-

niseringslovgivning indeholder særlige bestemmelser med

samme formål, som på en mere specifik måde regulerer

særlige markedsovervågnings- og håndhævelsesaspekter, vil

sådanne særlige bestemmelser dog finde anvendelse.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Markedsovervågningsforordningen har til formål at forbedre

det indre markeds funktion ved at styrke markedsovervåg-

ningen, herunder for at sikre at produkter, der er omfattet

af varernes frie bevægelighed inden for EU, opfylder krav

om et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser som

bl.a. sundhed, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse, jf. forord-

ningens artikel 1, stk. 1.

3.1.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Det vurderes hensigtsmæssigt at fastsætte formåls- og an-

vendelsesbestemmelser i den foreslåede lov, der svarer til

ecodesignforordningens. Ecodesignforordningen har til for-

mål at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed og

sikre bæredygtige produkters frie bevægelighed på det indre

marked. EU-forordninger gælder direkte i EU�½s medlems-

lande og implementeres ikke i national lovgivning. Det for-

udsættes dog i ecodesignforordningen, at medlemslandene

fastsætter supplerende bestemmelser herunder regler, hvor-

efter kravene i forordningen kan håndhæves, inkl. bestem-

melser om sanktioner ved reglernes overtrædelse.

Det foreslås, at formålet med den foreslåede lov vil være at

supplere ecodesignforordningen. Det vil medføre, at lovens

formål vil begrænses til at supplere ecodesignforordningen,

samt de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter,

der vedtages i henhold til ecodesignforordningen. Endvidere

vil det medføre, at loven vil supplere markedsovervågnings-

forordningen, idet markedsovervågningsforordningen finder

anvendelse på produkter omfattet af ecodesignforordningen.

Lovens anvendelsesområde foreslås afgrænset efter ecode-

signforordningens anvendelsesområde. Det vil medføre, at

loven i overensstemmelse med forordningens anvendelses-

område vil omfatte alle fysiske varer, der bringes i omsæt-

ning eller tages i brug, herunder komponenter og mellem-

produkter med de undtagelser, som fremgår af forordningen.

Loven foreslås yderligere afgrænset til ecodesignforordnin-

gens kapitel I-IV og VII-XII samt dertilhørende delegerede

retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold

til ecodesignforordningens kapitel XIII. Det vil medføre,

at lovens anvendelsesområde vil udgøre en delmængde af

ecodesignforordningens.

Den foreslåede lov og de regler, der vil kunne fastsættes i

medfør af loven, vil således være afgrænset til produkter,

hvortil der fastsættes krav efter ecodesignforordningen, her-

under ecodesignkrav. Loven vil dermed f.eks. ikke omfatte

ecodesignforordningens kapitel VI om destruktion af usolgte

forbrugerprodukter, forordningens bestemmelser om forbru-

geres klageadgang, jf. artikel 76, forordningens ændringer

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828

af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppe-

søgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser

og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF, jf. artikel 77, eller

forordningens ændringer i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2023/1542 af 12. juli 2023 om batterier

og udtjente batterier, om ændring af direktiv 2008/98/EF og

forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af direktiv

2006/66/EF, jf. artikel 78. Med hensyn til øvrige suppleren-

de bestemmelser til ecodesignforordningen henvises til pkt.

Med hensyn til ecodesignlovens afgrænsning i § 1, stk. 3,

om undtagelse af ibrugtagne produkter, foreslås ikke tilsva-

rende afgrænsning indsat i den foreslåede lov. Det bemær-

kes, at det fremgår af ecodesignforordningens præambelbe-

tragtning nr. 17, at brugte produkter, navnlig produkter, der

istandsættes eller repareres, og som har oprindelse i Uni-

onen, ikke er nye produkter, og de kan cirkulere i det indre

marked uden at skulle overholde delegerede retsakter, der

fastsætter krav til miljøvenligt design, som er trådt i kraft

efter, at de er bragt i omsætning. Genfremstillede produkter

betragtes imidlertid som nye produkter, og de er omfattet af

kravene til miljøvenligt design, hvis de falder ind under en

delegeret retsakts anvendelsesområde.

3.2. Administrative bestemmelser

3.2.1. Gennemførelse af EU-retten

3.2.1.1. Gældende ret

Det følger af ecodesignlovens § 3, stk. 1, at klima-, energi-

og forsyningsministeren efter forhandling med miljøministe-

ren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Dan-

marks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens

område. Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingsti-

dende 2007-08, 2. samling, tillæg A, side 736, at bemyndi-

gelsen kan blive aktuel ved vedtagelse af nye EU-retsakter

på området, ændringer i eksisterende retsakter, eller hvis

det viser sig, at der er behov for yderligere regler for at

gennemføre eksisterende retsakter.

Af ecodesignlovens § 3, stk. 2, fremgår, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler eller træffe

beslutninger med henblik på at gennemføre eller anvende

EU-regler om forhold, der er omfattet af ecodesignloven,

herunder forordninger, direktiver, afgørelser og beslutninger

om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, herun-

der regler om forbud og påbud samt sanktioner.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2020-21, tillæg A, L 224 som fremsat, side 39, vil bemyndi-

gelsen kunne medføre, at ministeren kan fastsætte regler el-

ler træffe beslutninger, der er nødvendige for at gennemføre

eller anvende bindende og umiddelbart gældende EU-retsak-

ter på området, herunder forordninger, direktiver, afgørelser

og beslutninger om miljøvenligt design af energirelaterede

produkter. Det kan f.eks. være regler om, at kontrolmyndig-

heden kan nedlægge forbud mod salg af produkter, som ikke

er i overensstemmelse med en EU-retsakt, eller give påbud

om at overholde EU-retsakten. Det kan også være regler

om, at overtrædelse af en EU-retsakt eller et forbud eller

en undladelse af at efterkomme et påbud givet af kontrol-

myndigheden i den forbindelse, kan straffes med bøde. Af

bemærkningerne fremgår endvidere, at bemyndigelsen og-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

så tænkes anvendt ved mindre ændringer eller justeringer

af markedsovervågningsforordningen eller gennemførelse af

andre retsakter, der overvejende er af teknisk karakter.

Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforordnin-

gen indeholder ikke nærmere regler om forordningernes

gennemførelse i national ret. Forordninger er som retsakter

bindende og gælder direkte i medlemslandene. Det forud-

sættes dog, at medlemsstaterne fastsætter supplerende be-

stemmelser, herunder om kontrol og sanktioner.

3.2.1.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Det vurderes hensigtsmæssigt at tilføje en bemyndigelse i

den foreslåede lov, hvorefter der, hvis det vurderes nødven-

digt for opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til

EU-retten, vil kunne fastsættes regler inden for lovens an-

vendelsesområde.

Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren bemyndiges til efter forhandling med miljøministeren

at kunne fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Dan-

marks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens

anvendelsesområde, eller med henblik på at gennemføre el-

ler anvende EU-regler om forhold, der er omfattet af denne

lov.

Bemyndigelsen vil f.eks. kunne benyttes ved vedtagelse af

nye EU-retsakter på området, ændringer i eksisterende rets-

akter, eller hvis det viser sig, at der er behov for yderligere

regler for at gennemføre eksisterende retsakter, der er af

mindre omfang eller overvejende af teknisk karakter. Be-

myndigelsen forudsættes kun anvendt, i det omfang øvrige

bestemmelser i den foreslåede lov ikke finder anvendelse.

Den foreslåede bemyndigelse vil svare til tilsvarende be-

myndigelse i ecodesignloven, dog således at den foreslåede

bemyndigelse kun vil give adgang til at fastsætte regler, ikke

til at træffe beslutninger med henblik på at gennemføre eller

anvende EU-regler på lovens område. Det vurderes, at de

afgørelser om forbud og påbud, samt sanktioner, som vil

kunne pålægges efter den foreslåede lov, vil være tilstrække-

lige for at leve op til de forpligtelser, som vil følge af ecode-

signforordningen og markedsovervågningsforordningen.

Det bemærkes, at Folketingets relevante udvalg vil få fore-

lagt ny EU-regulering i overensstemmelse med procedurer-

ne herfor.

3.2.2. Undtagelse for tekniske specifikationer m.v. fra indfø-

relse i Lovtidende

3.2.2.1. Gældende ret

Det følger af ecodesignlovens § 8 a, stk. 1, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere

angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikatio-

ner vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger

og produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt

i medfør af loven, ikke indføres i Lovtidende. Endvidere

følger, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, hvorledes oplysninger om de internationale

vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i

Lovtidende, kan tilgås, jf. lovens § 8 a, stk. 2.

Ifølge bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2008-09, til-

læg A, side 992, vil bemyndigelsen kunne anvendes efter en

konkret vurdering af særligt de ophavsretlige aspekter, såle-

des at ministeren vil kunne undtage visse nærmere angivne

internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som

der henvises til i regler udstedt i medfør af ecodesignloven,

fra kravet om indførelse i Lovtidende. Med hensyn til § 8

a, stk. 2, fremgår, at det i alle tilfælde, hvor internationale

vedtagelser eller tekniske specifikationer undtages fra indfø-

relse i Lovtidende, skal angives, hvorledes oplysning om

indholdet af forskrifterne i stedet kan tilgås. Det forudsættes,

at det i hvert enkelt tilfælde vil blive overvejet, på hvilken

måde oplysning om indholdet af forskrifterne mest hensigts-

mæssigt vil kunne tilgås. Ophavsretlige aspekter fører til, at

det hovedsageligt, men ikke nødvendigvis udelukkende, vil

ske ved gennemsyn hos den myndighed, der administrerer

området.

Hverken ecodesignforordningen eller markedsovervågnings-

forordningen indeholder bestemmelser om medlemsstater-

nes kundgørelse af regler om nærmere angivne internationa-

le vedtagelser og tekniske specifikationer.

3.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

Det vurderes hensigtsmæssigt ud fra hensyn til ophavsretli-

ge aspekter at tilføje en bemyndigelse i den foreslåede lov,

hvorefter det vil være muligt at fastsætte regler om alterna-

tiv kundgørelse af nærmere angivne internationale vedtagel-

ser og tekniske specifikationer.

Det foreslås således, at klima-, energi-, forsyningsministeren

vil kunne fastsætte regler om, at nærmere angivne interna-

tionale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende

krav til virksomheder, anlæg, indretninger og produkter

m.v., som der henvises til i regler udstedt efter forhandling

med miljøministeren efter den foreslåede § 2 og efter for-

handling med erhvervsministeren efter den foreslåede § 9,

stk. 5, ikke indføres i Lovtidende. Endvidere foreslås en be-

myndigelse, hvorefter ministeren vil kunne fastsætte regler

om, hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser

og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende,

kan tilgås.

Anvendelsen af den foreslåede bemyndigelses vil forudsætte

en konkret vurdering af særligt de ophavsretlige aspekter. I

alle tilfælde, hvor internationale vedtagelser eller tekniske

specifikationer undtages fra indførelse i Lovtidende, vil det

skulle angives, hvorledes oplysning om indholdet af for-

skrifterne i stedet kan tilgås.

De foreslåede bemyndigelser vil svare til tilsvarende be-

myndigelser i ecodesignloven.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3.2.3. Bemyndigede organer

3.2.3.1. Gældende ret

Ecodesignforordningens kapitel IX indeholder bestemmelser

om overensstemmelsesvurderingsorganer, herunder om noti-

fikation til Kommissionen. Bestemmelserne er baseret på

standardbestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets af-

gørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer

for markedsføring af produkter m.v. og justeret med henblik

på at sikre juridisk klarhed og yderligere styrke de bemyndi-

gede organers uafhængighed, kompetence og overvågning.

Ved begrebet overensstemmelsesvurdering forstås en proces

til påvisning af, om kravene til ecodesign i de relevante

delegerede retsakter, der vedtages i henhold til forordnin-

gens artikel 4, er opfyldt, jf. forordningens artikel 2, nr.

51. Ved overensstemmelsesvurderingsorgan forstås et organ,

der udfører overensstemmelsesvurderingsopgaver, herunder

kalibrering, test, certificering og inspektion, jf. forordnin-

gens artikel 2, nr. 52, og ved bemyndiget organ forstås

et overensstemmelsesvurderingsorgan, der er bemyndiget i

overensstemmelse med forordningens kapitel IX, jf. forord-

ningens artikel 2, nr. 53.

Af ecodesignforordningens artikel 48 fremgår, at medlems-

staterne skal underrette Kommissionen og de øvrige med-

lemsstater om, hvilke organer som i medlemsstaten er

bemyndiget til at udføre overensstemmelsesvurderingsopga-

ver, hvis der er fastsat eksterne overensstemmelsesvurde-

ringsopgaver i delegerede retsakter vedtaget i henhold til

forordningens artikel 4.

Af forordningens generelle regler om bemyndigede organer

følger, at medlemsstaterne skal udpege en bemyndigende

myndighed, som er ansvarlig for at indføre og gennemføre

de nødvendige procedurer for vurdering og notifikation af

overensstemmelsesvurderingsorganer og for at overvåge de

bemyndigede organer, jf. artikel 49, skt. 1.

Medlemsstaterne kan beslutte, at vurderingen og overvåg-

ningen skal udføres af nationale akkrediteringsorganer i

henhold til og i overensstemmelse med forordning nr.

765/2008/EF, jf. artikel 49, stk. 2. Den bemyndigende myn-

dighed kan uddelegere eller betro vurderingen, notifikatio-

nen eller overvågningen af bemyndigede organer til et or-

gan, der ikke er en offentlig enhed. I det tilfælde skal dette

organ være en juridisk enhed og på tilsvarende vis overhol-

de de krav, som stilles til bemyndigende myndigheder, jf.

artikel 49, stk. 3, sammenholdt med artikel 50. Endvidere

skal der træffes foranstaltninger, der dækker det erstatnings-

ansvar, som måtte opstå.

Af forordningens artikel 49, stk. 4, fremgår yderligere, at

den bemyndigende myndighed skal påtage sig det fulde an-

svar for de opgaver, som måtte være uddelegeret eller på an-

den måde betroet vurdering, notifikation eller overvågning,

jf. forordningens artikel 49, stk. 3.

Af artikel 50 fremgår krav, der stilles til bemyndigende

myndigheder, herunder med hensyn til habilitet, objektivitet

og uvildighed, fortrolighed med hensyn til håndtering af

oplysninger, samt i forhold til ressourcer med hensyn til an-

tal kompetente ansatte og tilstrækkelig finansiering. Herud-

over fremgår bestemmelser om underrettelse af Kommissi-

onen om procedurer for vurdering, notifikation og overvåg-

ning, jf. artikel 51, om de krav, der stilles til bemyndigede

organer, jf. artikel 52, om overensstemmelsesformodning

for overensstemmelsesvurderingsorganer, jf. artikel 53, om

håndtering af datterselskaber og underentreprise i tilknyt-

ning til bemyndigede organer, jf. artikel 54, om overens-

stemmelsesvurderingsorganers ansøgning om notifikation,

jf. artikel 55, om notifikationsproceduren til Kommissionen,

jf. artikel 56, om Kommissionens tildeling af identifikati-

onsnumre og offentliggørelse af lister over bemyndigede

organer, jf. artikel 57, om ændringer af notifikationer, jf. ar-

tikel 58, om Kommissionens anfægtelse af bemyndigede or-

ganers kompetence, jf. artikel 59, om bemyndigede organers

operationelle forpligtelser, jf. artikel 60, om de bemyndigede

organers oplysningsligt over for den bemyndigende enhed,

andre bemyndigede organer og markedsovervågningsmyn-

digheden m.v., jf. artikel 61, om erfaringsudvikling organi-

seret af Kommissionen, jf. artikel 62, og om koordinering af

bemyndigede organer, jf. artikel 63.

Ecodesignloven indeholder ingen bestemmelser om udpeg-

ning af bemyndigede organer til varetagelse af overensstem-

melsesvurderingsopgaver.

3.2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

Det er i ecodesignforordningen forudsat, at medlemsstaterne

fastsætter bestemmelser om bemyndigende myndighed, her-

under om udpegning af en eller flere ansvarlige myndighe-

der. Det vurderes derfor nødvendigt at fastsætte supplerende

bestemmelser til ecodesignforordningen om udpegning af

en eller flere bemyndigende myndigheder, således at over-

ensstemmelsesvurderingsorganer kan bemyndiges til at gen-

nemføre overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til

ecodesignforordningen. Endvidere bør der fastsættes en be-

myndigelse, hvorefter de nærmere regler kan fastsættes, her-

under om vurdering af overensstemmelsesvurderingsorganer

og overvågning af de bemyndigede organer.

Det foreslås derfor, at der med loven indføres bestemmel-

ser om, at klima-, energi- og forsyningsministeren og mil-

jøministeren vil kunne udpege private og offentlige virk-

somheder samt offentlige myndigheder til at gennemføre

overensstemmelsesvurderingsopgaver som bemyndiget or-

gan i henhold til ecodesignforordningen. Taget ecodesign-

forordningens brede anvendelsesområde i betragtning fore-

slås det, at ansvaret som bemyndigende myndighed fordeles

mellem Miljø- og Ligestillingsministeriet og Klima-, Ener-

gi- og Forsyningsministeriet. En sådan fordeling vil som

udgangspunkt kunne ske på baggrund af den eller de pro-

duktgrupper, som den enkelte ecodesignproduktregulering

som fastsat i henhold til ecodesignforordningen vil omfat-

te. Ansvaret som bemyndigende myndighed vil således som

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

udgangspunkt kunne fordeles til Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets ressort, hvor retsakten omfatter energire-

laterede produkter. Hvor retsakten omfatter ikke-energirela-

terede produkter eller mellemprodukter, vil ansvaret som

bemyndigende myndighed som udgangspunkt kunne forde-

les til Miljø- og Ligestillingsministeriets ressort. Beføjelsen

forventes delegeret til relevant myndighed.

Endvidere foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren og miljøministeren bemyndiges til på hver deres område

at fastsætte regler om udpegning af bemyndigede organer,

herunder om vurdering og akkreditering, de opgaver det

udpegede organ skal udføre, og om kontrol med de bemyn-

digede organer.

De foreslåede bestemmelser vil medføre, at der i overens-

stemmelse med ecodesignforordningen vil fastsættes regler

om bemyndigende myndighed, herunder om udpegning af

bemyndigende myndigheder, som vil være ansvarlige for

at indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vur-

dering og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorga-

ner og for at overvåge de bemyndigede organer. Endvidere

vil de medføre, at de nærmere regler herunder om udpeg-

ning af og kontrol med de bemyndigede organer vil kunne

fastsættes ved bekendtgørelse. Det vil ved bemyndigelsens

udmøntning f.eks. kunne besluttes, at vurdering og overvåg-

ningen vil skulle udføres af den danske akkrediteringsfond

(DANAK).

De foreslåede bestemmelser vil supplere ecodesignforord-

ningens forpligtelser, som følger af forordningens kapitel

IX, herunder om udpegning af bemyndigende myndighed,

jf. artikel 49.

3.2.4. Sprogkrav

3.2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af ecodesignlovens § 10, stk. 3, at den ansvarli-

ge efter lovens § 4, dvs. den ansvarlige erhvervsdrivende,

som bringer et energirelateret produkt i omsætning, efter an-

modning skal give alle oplysninger, som er nødvendige for

kontrolmyndighedens varetagelse af opgaver, på et sprog,

der er letforståeligt. Kravet er i ecodesignbekendtgørelsens §

3, stk. 3, præciseret ved, at dokumentation for ecodesignkra-

venes overholdelse i form af overensstemmelsesvurdering,

den tekniske dokumentation og overensstemmelseserklæring

skal udfærdiges på enten dansk, norsk, svensk eller engelsk.

Af ecodesignforordningens artikel 7, stk. 8, fremgår, at op-

lysninger, som ifølge ecodesignkrav vil skulle ledsage et

produkt, skal gives på et for kunder letforståeligt sprog

fastsat af den medlemsstat, på hvis marked produktet skal

gøres tilgængeligt, eller i hvilken det skal tages i brug. Om

de erhvervsdrivendes forpligtelser fremgår endvidere af for-

ordningens artikel 27, stk. 7, at fabrikanten skal sikre, at et

produkt, der er omfattet af ecodesignkrav, skal ledsages af

en brugsanvisning i digitalt format på et letforståeligt sprog

fastsat af den pågældende medlemsstat. Tilsvarende fremgår

med hensyn til importørens og distributørens forpligtelser,

jf. forordningens artikel 29, stk. 4, og artikel 30, stk. 2, litra

Med hensyn til oplysninger, som skal gives til markedsover-

vågningsmyndighederne fremgår endvidere af ecodesignfor-

ordningens artikel 27, stk. 10, at fabrikanten på grundlag af

en kompetent national myndigheds begrundede anmodning

skal give al den information og dokumentation, der er nød-

vendig for at konstatere et produkts overensstemmelse på

et for myndigheden letforståeligt sprog. Tilsvarende fremgår

med hensyn til importøren og distributøren, jf. artikel 28,

stk. 2, litra c, og artikel 29, stk. 8. Yderligere fremgår det

af artikel 44, stk. 2, med hensyn til EU-overensstemmelses-

erklæringen, at den skal oversættes til det eller de sprog,

der kræves af den medlemsstat, på hvis marked produktet

bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt.

Af markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra

b, fremgår, at erhvervsdrivende på grundlag af en begrundet

anmodning fra markedsovervågningsmyndigheden skal give

al den information og dokumentation, der er nødvendig for

at konstatere et produkts overensstemmelse, på et sprog,

der er letforståeligt for denne myndighed. Af forordningens

artikel 5, stk. 2, fremgår, at den bemyndigede repræsentant

på anmodning skal give markedsovervågningsmyndigheder-

ne en kopi af fuldmagten på et af markedsovervågningsmyn-

digheden fastsat EU-sprog.

3.2.4.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Det er i ecodesignforordningen forudsat, at medlemsstater-

ne fastsætter sprogkrav med hensyn til produktoplysninger,

som vil kræves i medfør af retsakter, der vedtages i henhold

til forordningen. Oplysningerne vil være målrettet forbruge-

re og andre aktører i produktets livscyklus, og skal fremgå

på et for kunder letforståeligt sprog. Det vurderes derfor

nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser herom.

Det foreslås, at der fastsættes en bemyndigelse, hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fastsætte

regler om det sprog, som de krævede produktoplysninger

skal fremgå på. Der vil tages endelig stilling til de sprog-

krav, som vil stilles, ved bemyndigelsens udmøntning, men

bemyndigelsen forventes anvendt ved, at der ved bekendt-

gørelse vil stilles krav om, at produktoplysningerne skal

fremgå på dansk.

Endvidere vurderes det nødvendigt at fastsætte en bemyndi-

gelse, hvorefter der vil skulle fastsættes regler om sprogkrav

med hensyn til oplysninger, der skal gives til Sikkerhedssty-

relsen efter styrelsens anmodning.

Det foreslås derfor, at der fastsættes en bemyndigelse, hvor-

efter klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fast-

sætte regler om sprogkrav med hensyn til oplysninger, som

skal gives til Sikkerhedsstyrelsen efter styrelsens anmod-

ning. Der vil tages endelig stilling til de sprogkrav, som

vil stilles, ved bemyndigelsens udmøntning, men bemyndi-

gelsen forventes anvendt ved, at der ved bekendtgørelse vil

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

stilles krav om, at de oplysninger, som Sikkerhedsstyrelsen

vil kunne anmode om, vil skulle foreligge på dansk, norsk,

svensk eller engelsk. Den foreslåede bemyndigelse vil svare

til tilsvarende bemyndigelse i ecodesignloven.

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil supplere

ecodesignforordningens artikel 7, stk. 8, artikel 27, stk. 7 og

10, artikel 28, stk. 2, litra c, artikel 29, stk. 4, artikel 30, stk.

2, litra b, artikel 29, stk. 8, og artikel 44, stk. 2. Herudover

vil den supplere markedsovervågningsforordningens artikel

4, stk. 3, litra b, og artikel 5, stk. 2.

3.3. Kontrol m.v.

3.3.1. Kontrolmyndighed

3.3.1.1. Gældende ret

Det følger af ecodesignlovens § 10, stk. 1, at erhvervsmini-

steren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fører kontrol

med overholdelse af loven, regler fastsat i medfør af loven

og gennemførelsesforanstaltninger. Endvidere fremgår, at

erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,

fører kontrol med, at energirelaterede produkter er i overens-

stemmelse med krav, der er fastsat i loven, regler fastsat

i medfør af loven eller gennemførelsesforanstaltninger, og

påser, at energirelaterede produkter er i overensstemmelse

med den påkrævede overensstemmelseserklæringen.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg

A, L 224 som fremsat, side 49-50, fremgår, at kontrolmyn-

digheden som udgangspunkt vil anse et produkt, for hvil-

ket der foreligger en EU-overensstemmelseserklæring, CE-

mærke og teknisk dokumentation, for at være i overensstem-

melse med de fastsatte krav. Kontrolmyndigheden kan dog

efter egen vurdering, meddelelser fra Kommissionen eller

andre medlemsstater beslutte at iværksætte undersøgelser af,

om kravene er opfyldt, og anvende yderligere kontrolbefø-

jelser.

Endvidere fremgår, at kontrolmyndigheden benytter en ri-

sikobaseret tilgang, hvor der også tages hensyn til den er-

hvervsdrivendes interesser, således at byrder begrænses til

det, der er nødvendigt for at gennemføre en omkostnings- og

måleffektiv kontrol. Risikovurderingen baseres på en række

hensyn, herunder produkters manglende overensstemmelse

og eventuelle forekomst på markedet, erhvervsdrivendes hi-

storik med hensyn til manglende overensstemmelse, even-

tuel udarbejdet risikoprofil, forbrugerklager og oplysninger

fra andre myndigheder, erhvervsdrivende, medier m.v., der

kan tyde på manglende overensstemmelse. Endvidere tages

der hensyn til den enkelte erhvervsdrivendes rolle i omsæt-

nings-/forsyningskæden, og bidrag til at gøre energirelatere-

de produkter tilgængelige på markedet.

Kontrolbestemmelserne præciseres i ecodesignbekendtgø-

relsen, herunder med hensyn til kontrolmyndighed og kon-

trolmyndighedens opgaver. Af bekendtgørelsens § 6, stk. 1,

fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen er kontrolmyndighed. End-

videre fremgår, at Sikkerhedsstyrelsens kontrolopgaver ind-

befatter koordination og administration, opkrævning af beta-

ling for bl.a. måling og kontrol, indhentning af dokumenta-

tion for produkters overensstemmelse med ecodesignkrave-

ne, og besvarelse af henvendelser fra producenter og fabri-

kanter m.fl. angående kravene om ecodesign, jf. § 6, stk. 2.

Kompetencen som kontrolmyndighed er pr. 1. august 2018

overført fra klima-, energi- og forsyningsministeren til Er-

hvervsministeriet ved kongelig resolution af 22. juni 2018

som led i daværende regerings anden runde af udflytningen

af statslige arbejdspladser (Bedre Balance II). Kompetencen

er med virkning fra 1. august 2018 delegeret til Sikkerheds-

styrelsen, som også er centralt forbindelseskontor i Danmark

i henhold til markedsovervågningsforordningen.

For at understøtte tværgående koordination og strategisk

udvikling af markedsovervågningen er et nationalt markeds-

overvågningsudvalg nedsat i 2010. Udvalget udspringer af

krav i markedsovervågningsforordningen og er forankret i

Erhvervsministeriet, hvor Sikkerhedsstyrelsen varetager for-

mandskabet og udgør sekretariat for udvalget.

I regi af markedsovervågningsudvalget udarbejdes en natio-

nal markedsovervågningsstrategi, for nærværende for perio-

den 2022-2025. Hvert år udarbejder de markedsovervågende

myndigheder i Danmark endvidere et markedsovervågnings-

program, hvoraf det forgangne års og det kommende års

markedsovervågningsaktiviteter fremgår.

Sikkerhedsstyrelsen gennemfører markedsovervågningen

med hensyn til ecodesignregulering i overensstemmelse med

de rammer, der er fastlagt i det nationale markedsovervåg-

ningsprogram. Der gennemføres både en proaktiv markeds-

kontrol, herunder med gennemførelse af kampagner, og en

reaktiv kontrol med afsæt i opstillede procedurer og priorite-

ringer.

Det fremgår af ecodesignforordningen, at en effektiv hånd-

hævelse af kravene til miljøvenligt design er afgørende for

at sikre lige konkurrence på EU-markedet og for at sikre, at

forordnings forventede fordele og bidrag til opfyldelsen af

EU�½s mål med hensyn til klima, energi og cirkularitet nås, jf.

forordningens præambelbetragtning nr. 102.

Markedsovervågningsforordningen finder anvendelse på

produkter, for hvilke der er fastsat krav til miljøvenligt de-

sign i henhold til ecodesignforordningen, for så vidt som

der ikke findes specifikke bestemmelser med samme mål,

art eller virkning i ecodesignforordningen. Se pkt. 2.1.

for yderligere om ecodesignforordningens bestemmelser om

markedsovervågning.

Det følger af markedsovervågningsforordningen, at med-

lemsstaterne skal tilrettelægge og gennemføre markedsover-

vågning i henhold til forordningen, jf. forordningens artikel

10, stk. 1. Med henblik herpå skal hver medlemsstat udpe-

ge en eller flere markedsovervågningsmyndigheder på sit

område og underrette Kommissionen samt de øvrige med-

lemsstater herom, jf. forordningens artikel 10, stk. 2. Mar-

kedsovervågningsmyndighederne skal sikres de fornødne

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ressourcer og der skal oprettes passende kommunikations-

og koordinationsmekanismer for at gøre disse myndigheder

i stand til at arbejde tæt sammen og udføre deres opgaver

effektivt, jf. forordningens artikel 5 og 6.

Ved markedsovervågning forstås i henhold til markeds-

overvågningsforordningen markedsovervågningsmyndighe-

dernes aktiviteter og foranstaltninger, der gennemføres med

henblik på at sikre, at produkter opfylder de krav, der er

fastsat i EU-harmoniseringslovgivning, og for at beskytte

offentlige interesser, der er omfattet af denne lovgivning,

jf. forordningens artikel 3, nr. 3. Ved markedsovervågnings-

myndighed forstås en myndighed, som i henhold til forord-

ningens artikel 10 er udpeget af en medlemsstat som an-

svarlig for at udføre markedsovervågning i den pågældende

medlemsstat, jf. forordningens artikel 3, nr. 4.

3.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

Det vurderes nødvendigt at fastsætte en supplerende bestem-

melse om, hvilken dansk myndighed som vil være markeds-

overvågningsmyndighed på ecodesignforordningens områ-

de.

Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen vil være kontrolmyn-

dighed inden for den foreslåede lovs anvendelsesområde

med de regler, der vil kunne fastsættes i medfør af loven,

ecodesignforordningen, dertilhørende delegerede retsakter

og gennemførelsesretsakter, og markedsovervågningsforord-

ningen. Se dog herunder om kontrolmyndighed for så vidt

angår bemyndigede organer og regler fastsat i gennemførel-

sesretsakter vedtaget i henhold til ecodesignforordningens

artikel 65.

Hermed vil Sikkerhedsstyrelsen fortsat være kontrolmyndig-

hed på området for ecodesign i forlængelse af gældende

organisering af varetagelsen af kontrol med regler om eco-

design af produkter. Sikkerhedsstyrelsens kontrol vil i over-

ensstemmelse med gældende organisering også inkludere

kontrol med forbuddet om vildledning med hensyn til mær-

ker, jf. ecodesignforordningens artikel 17. Sikkerhedsstyrel-

sens beføjelser vil dog være afgrænset til at vedrøre eco-

designforordningens regler om vildledning med hensyn til

mærker og berører ikke Forbrugerombudsmandens øvrige

beføjelser på området om at føre tilsyn med markedsføring,

jf. markedsføringslovens §§ 5 og 6.

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 10, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne skal udpe-

ge en eller flere markedsovervågningsmyndigheder på sit

område og underrette Kommissionen samt de øvrige med-

lemsstater herom.

Herudover vurderes det nødvendigt at fastsætte supplerende

bestemmelser om kontrolmyndighed med hensyn til bemyn-

digede organer, jf. den foreslåede § 4. Det foreslås derfor, at

klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren

på hver deres område vil skulle føre kontrol med bemyndi-

gede organer, som vil kunne gennemføre overensstemmel-

sesvurderingsopgaver i henhold til ecodesignforordningens

kapitel IX. Kontrolopgaven forventes delegeret til relevante

myndigheder.

Desuden vurderes det nødvendigt at fastsætte supplerende

bestemmelser om kontrolmyndighed med hensyn til krav

om grønne offentlige udbud. Det foreslås derfor, at miljømi-

nisteren vil skulle føre kontrol med overholdelsen af regler

fastsat i gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til

ecodesignforordningens artikel 65. Kontrolopgaven forven-

tes delegeret til relevant myndighed. Hertil foreslås, at mil-

jøministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om

kontrol med ordregivende myndigheders og ordregivende

enheders overholdelse af gennemførelsesretsakter, der ved-

tages i henhold til ecodesignforordningens artikel 65, herun-

der om anmodning om oplysninger og om påbud. Kravene

vil gælde ved indkøb af varer, der er omfattet af grønne

offentlige udbudskrav fastsat ved gennemførelsesretsakt i

henhold til forordningens artikel 65, samt for bygge- og an-

lægsarbejder eller tjenesteydelser, hvis disse varer anvendes

til aktiviteter, der udgør genstanden for disse kontrakter.

3.3.2. Kontrol

3.3.2.1. Gældende ret

Det følger af ecodesignlovens § 10, stk. 3, at den ansvarlige

efter lovens § 4, som bringer et energirelateret produkt i

omsætning, efter kontrolmyndighedens anmodning skal gi-

ve alle oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af

kontrolmyndighedens opgaver, på et letforståeligt sprog. Det

omfatter bl.a. relevante dokumenter, tekniske specifikatio-

ner, data, oplysninger om overensstemmelse og tekniske

aspekter ved produktet, herunder ligeledes adgang til indlej-

ret software, oplysninger, som er nødvendige for at kunne

fastslå ejerskabet af en onlinegrænseflade, eller relevante

oplysninger om forsyningskæden, nærmere detaljer for dis-

tributionsnettet, mængder af produkter på markedet og an-

dre produktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber

som det pågældende produkt.

Ifølge bemærkninger, jf. Folketingstidende 2007-08. 2. sam-

ling, tillæg A, side 740-741, vil oplysningspligten også gæl-

de, når det skal afgøres, om et energirelateret produkt er

omfattet af regler fastsat i medfør af loven eller en gennem-

førelsesforanstaltning.

Med lov nr. 1176 af 8. juni 2021 om ændring af lov om

miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produkt-

energimærkningsloven, lov om radioudstyr og elektromag-

netiske forhold og lov om elektroniske kommunikationsnet

og –tjenester ændredes bestemmelsen ved tilføjelse af, at

oplysningerne skulle fremgå på et sprog, der er let forstå-

eligt. Endvidere tilføjedes en præcisering af, hvilke oplys-

ninger bestemmelsen kunne omhandle. Af bemærkningerne,

jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 224 som fremsat,

side 51-52, fremgår endvidere, at oplysningerne kan indhen-

tes uanset form og format og uanset lagringsmedium eller

det sted, hvor sådanne dokumenter, tekniske specifikationer,

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

data eller oplysninger er lagret, samt at kontrolmyndigheden

har mulighed for at tage eller få kopier heraf. Yderligere

fremgår, at det ikke er hensigten at pålægge de forpligtede

unødige administrative byrder, og at kontrolmyndigheden

ikke vil kunne anmode om oplysninger fra en erhvervsdri-

vende, som går videre end det, den erhvervsdrivende efter

de gældende regler om ecodesign og lovforslaget er forplig-

tet til eller kan forventes at være i besiddelse af.

Om kontrolmyndighedens eventuelle offentliggørelse af op-

lysninger og materiale, som kontrolmyndigheden har mod-

taget, fremgår, at kontrolmyndigheden til enhver tid vil

være begrænset af de almindelige regler om tavshedspligt

efter forvaltningslovens § 27. Oplysninger, der er modtaget

efter stk. 3, skal behandles under iagttagelse af reglerne i

lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 om rets-

sikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb

og oplysningspligt (retssikkerhedsloven). Har en myndighed

konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk per-

son har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,

gælder bestemmelsen ikke, medmindre det kan udelukkes,

at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betyd-

ning for bedømmelsen af den formodede overtrædelse, jf.

retssikkerhedslovens § 10. I dette tilfælde skal den pågæl-

dende myndighed overlade sagen til politiet.

Af lovens § 10, stk. 4, følger, at enhver, som markedsfører

eller erhvervsmæssigt ibrugtager et energirelateret produkt,

efter anmodning skal give alle oplysninger, som er nødven-

dige for at kunne afgøre, hvem der er ansvarlig for produk-

tet, jf. lovens § 4, herunder relevante dokumenter, tekniske

specifikationer, data, oplysninger om overensstemmelse og

tekniske aspekter ved produktet, herunder ligeledes adgang

til indlejret software, oplysninger, som er nødvendige for

at kunne fastslå ejerskabet af en onlinegrænseflade, eller re-

levante oplysninger om forsyningskæden, nærmere detaljer

for distributionsnettet, mængder af produkter på markedet

og andre produktmodeller, der har de samme tekniske egen-

skaber som det pågældende produkt.

Bestemmelsen retter sig således til en bredere kreds end stk.

3. Ifølge bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2007-08, 2.

samling, tillæg A, side 740-741, har bestemmelsen til hen-

sigt at sikre, at tilsynet og kontrollen kan være effektiv, når

det ikke på forhånd er klart for tilsynsmyndigheden, hvem

der har introduceret det pågældende produkt i EU.

Med lov nr. 1176 af 8. juni 2021 ændredes bestemmelsen

med tilføjelse af en præcisering af, hvilke oplysninger det

vil kunne omfatte. Til § 10, stk. 3 fremgår det af bemærknin-

gerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 224 som

fremsat, side 52-54, at det ikke er hensigten at pålægge de

forpligtede erhvervsdrivende efter § 10, stk. 4, unødige ad-

ministrative byrder, samt at kontrolmyndigheden ved even-

tuel offentliggørelse vil være begrænset af de almindelige

regler om tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27, og at

oplysningerne skal behandles under iagttagelse af reglerne i

retssikkerhedsloven.

Ecodesignlovens § 10 a indeholder regler om kontrolmyn-

dighedens behandling af oplysninger. Bestemmelserne er

indsat ved lov nr. 1176 af 8. juni 2021. Af § 10 a, stk.

1, fremgår, at kontrolmyndigheden i kontroløjemed kan ind-

samle og behandle, herunder samkøre oplysninger fra andre

offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg

A, L 224, side 54, fremgår, at bestemmelsen kun kan anven-

des, i det omfang indsamling og behandling er relevant og

proportional i forhold til kontrolmyndighedens kontrolopga-

ver. Endvidere fremgår, at hensigten er, at behandlingen vil

omhandle oplysninger om virksomheder og almindelige per-

sonoplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Bestemmel-

sen er dog ikke begrænset hertil og kan således omfatte

enhver type af oplysning.

Af bemærkningerne fremgår yderligere, at behandlingen vil

kunne omhandle kontrolmyndighedens samkøring af oplys-

ninger i kontroløjemed, bl.a. som udgangspunkt for risiko-

baseret kontrol. Samkøring af oplysninger vil kunne bidra-

ge til at kvalificere risikobilledet, så kontrolmyndigheden

bliver i stand til mere præcist at vurdere, hvilke kontrolfor-

anstaltninger der vil være mest effektive og proportionale

på et givent område. Det vil f.eks. kunne være samkøring

af oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)

og samkøring af oplysninger fra udenlandske myndigheder

i forbindelse med koordinerede markedsovervågningsindsat-

ser på tværs af EU-medlemsstater.

Om behandling af personoplysninger fremgår, at det vil ske

under hensyntagen til databeskyttelsesreglerne. Om indsam-

lingen og samkøringen af data fremgår endvidere, at det

vil ske under hensyntagen til forvaltningslovens § 32 om

forbuddet mod, at den, der virker inden for den offentlige

forvaltning, skaffer sig fortrolige oplysninger, som ikke er af

betydning for udførelsen af den pågældendes arbejde.

Af ecodesignlovens § 10 a, stk. 2, fremgår, at kontrolmyn-

digheden i kontroløjemed kan behandle, herunder samkøre,

oplysninger, som myndigheden ud over de tilfælde, der er

nævnt i lovens § 10 a, stk. 1, er i besiddelse af.

Af bemærkninger, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A,

L 224 som fremsat, side 54-55, fremgår, at det f.eks. kan

omhandle oplysninger, som erhvervsdrivende har indberet-

tet til kontrolmyndigheden som følge af eventuelle indbe-

retningspligter i lovgivning, eller i forbindelse med kontrol-

sager, hvor kontrolmyndigheden har indsamlet oplysninger

fra erhvervsdrivende. Endvidere fremgår, at reglen vil bli-

ve anvendt til at udnytte kontrolmyndighedens eksisterende

oplysninger til at styrke myndighedens kontrol og markeds-

overvågning på tværs af kontrolmyndighedens områder.

Om behandling af personoplysninger fremgår ligeledes, at

den vil ske under hensyntagen til databeskyttelsesreglerne,

og at indsamling og samkøringen af data vil ske under hen-

syntagen til forvaltningslovens § 32.

Yderligere fremgår af § 10 a, stk. 3, at kontrolmyndigheden

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

i kontroløjemed kan indsamle og behandle, herunder samkø-

re, ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og

private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisati-

oner.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg

A, L 224 som fremsat, side 55, fremgår, at bestemmelsen er

fastsat ud fra, at kontrolindsatsen primært skal rettes derhen,

hvor regelefterlevelsen er lavest, eller hvor risikoen er størst,

og at kontrolmyndigheden har behov for at kunne indhente

data, som f.eks. kan indgå i risikomodeller til brug for plan-

lægning af en effektiv markedsovervågning. Bestemmelsen

giver således hjemmel til, at der fra offentlige og private

virksomheder, erhvervs- eller forbrugerorganisationer ind-

hentes og samkøres ikke-offentligt tilgængelige oplysninger,

herunder også fra udenlandske aktører, f.eks. fra admini-

strator af danske internetdomæner om registranter og fuld-

magtshavere til danske domæner, som er godkendt af DK

Hostmaster (nu Punktum dk A/S).

Af bemærkningerne fremgår endvidere, at bestemmelsen

skal anvendes under iagttagelse af retssikkerhedslovens reg-

ler, herunder forbuddet mod selvinkriminering, jf. retssik-

kerhedslovens § 10. Yderligere fremgår, at behandling af

personoplysninger vil ske under hensyntagen til databeskyt-

telsesreglerne, og at indsamling og samkøringen af data vil

ske under hensyntagen til forvaltningslovens § 32.

Ecodesignlovens § 10 b indeholder yderligere regler om

kontrolmyndighedens fysiske adgang i forbindelse med kon-

trol. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1176 af 8. juni

2021.

Af lovens § 10 b, stk. 1, fremgår, at kontrolmyndigheden

til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse

har adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transport-

midler, hvor der kan findes energirelaterede produkter.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg

A, L 224 som fremsat, side 55, fremgår, at det er kontrol-

myndigheden, som træffer beslutning om, hvorvidt det er

nødvendigt at få adgang til lokaliteter eller transportmid-

ler. Endvidere fremgår, at adgangshjemlen er begrænset til

at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaven. Ad-

gangshjemlen gælder både i relation til proaktive kontroller,

hvor kontrolmyndigheden har planlagt kontrolopgaven på

forhånd, og reaktive kontrolopgaver, som oftest sker efter en

udefrakommende begivenhed, f.eks. en anmeldelse. Yderli-

gere fremgår, at adgangshjemlen kan benyttes, hvis kontrol-

myndigheden skønner det nødvendigt for at føre en effektiv

kontrol, at der udtages energirelaterede produkter fra ikke-

offentligt tilgængelige lokaliteter m.v. samt føres kontrol

med opstillingen af energirelaterede produkter. Der er ikke

krav om, at der på forhånd er en konkret formodning om, at

energirelaterede produkter ikke er i overensstemmelse med

reglerne.

Herudover fremgår det af bemærkningerne, at vurderingen

af, hvorvidt det er nødvendigt at udtage eller kontrollere

energirelaterede produkter på ikke-offentligt tilgængelige lo-

kaliteter bl.a. beror på, om kontrolmyndigheden kan få et

tilstrækkeligt retvisende billede af regelefterlevelsen, hvis

der kun udtages produkter fra offentligt tilgængelige lokali-

teter. Derudover indgår det i vurderingen, om produkterne

kan skaffes på anden måde, om det er nødvendigt, at myn-

digheden selv kan udvælge produktet, eller om det er til-

strækkeligt, at den erhvervsdrivende udvælger og eventuelt

fremsender et produkt. I vurderingen indgår også, om udval-

get på den offentligt tilgængelige lokalitet er tilstrækkeligt,

eller om andelen vurderes at være for lille til at udgøre re-

præsentative eksemplarer. I vurderingen indgår desuden, om

det vil være muligt at vurdere, om kravene til energirelatere-

de produkters indretning er opfyldt, medmindre kontrolmyn-

digheden får adgang til de steder, hvor de energirelaterede

produkter er placeret eller opstillet. Endelig indgår det i

vurderingen, hvordan kontrollen udføres mest effektivt. Der

er her tale om en proportionalitetsafvejning.

Hvis det ud fra en samlet betragtning af bl.a. ovenstående

elementer vurderes, at det vil være nødvendigt at kontrollere

eller udtage energirelaterede produkter fra ikke-offentligt til-

gængelige lokaliteter, vil kontrolmyndigheden således kunne

anvende bestemmelsen.

Det fremgår af bemærkningerne, at det konkret vil kunne

være nødvendigt, hvis kontrolmyndigheden ikke kan foreta-

ge en effektiv kontrol, fordi produkter på offentligt tilgæn-

gelige lokaliteter, ikke gør det muligt at udtage repræsentati-

ve eksemplarer til test.

Et andet eksempel er, hvor et givent energirelateret produkt

kun findes i butikken i ét eksemplar, f.eks. til brug for bru-

gernes afprøvning. Afhængigt af hvad produktet skal testes

for, kan det være usikkert, om et sådant produkt kan give et

retvisende billede af kvaliteten af de eksemplarer, der er på

markedet.

Et tredje eksempel er, hvor kontrolmyndigheden har bedt

den erhvervsdrivende om at udlevere repræsentative energi-

relaterede produkter til test, men hvor der enten ikke udleve-

res energirelaterede produkter, eller hvor de energirelaterede

produkter, der udleveres, ikke udgør repræsentative eksem-

plarer.

Et fjerde eksempel er webbutikker, butikker, der sælger

via postordre og lignende, hvor vurderingen af, om det er

nødvendigt at få adgang til at udtage testeksemplarer, vil

afhænge af det konkrete energirelaterede produkt, der skal

testes, og hvor vigtigt det er, at det er kontrolmyndigheden

selv, der udvælger eksemplaret. Såfremt webbutikken drives

fra en privat bolig, vil adgang dog alene kunne ske til de

dele af boligen, der anvendes til erhvervsformål.

Et femte eksempel er, hvor der af sikkerhedsmæssige hen-

syn ikke er tid til at afvente, at kontrolmyndigheden får

tilsendt et energirelateret produkt eller foretager en repræ-

sentativ kontrol i detailleddet.

Endelig fremgår af bemærkningerne, at bestemmelsens an-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vendelse skal ske under hensyntagen til retssikkerhedsloven,

herunder de almindelige regler om fravigelse af varsling af

kontrol, jf. retssikkerhedslovens § 5. Herudover skal særligt

retssikkerhedslovens § 9 om tvangsindgreb over for den

mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger iagt-

tages ved anvendelsen af bestemmelsen.

Af lovens § 10 b, stk. 2, fremgår, at kontrolmyndigheden

som led i kontrolbesøget kan foretage tekniske undersøgel-

ser af et energirelateret produkt på stedet. Af bemærknin-

gerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 224 som

fremsat, side 57, fremgår, at det kan være relevant, hvor et

produkts beskaffenhed eller installation nødvendiggør, at un-

dersøgelse eller test udføres på stedet, mens kontrolbesøget

pågår, f.eks. grundet produktets størrelse, eller måde, som

produktet er installeret på. Det vil i disse tilfælde typisk

være langt mindre indgribende for ejeren af det energirelate-

rede produkt, at undersøgelsen foretages på stedet.

Af lovens § 10 b, stk. 3, fremgår, at kontrolmyndigheden

som del af dokumentationen af kontrolbesøget kan fotogra-

fere og optage video og medtage prøver til nærmere analyse

eller undersøgelse.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg

A, L 224 som fremsat, side 57, fremgår, at fotografier og

optagelse på video kan være relevant i sager, hvor det kon-

trollerede energirelaterede produkt er af en art eller størrelse,

hvor det ikke er muligt eller relevant for kontrolmyndighe-

den at udtage et eksemplar. Endvidere fremgår, at det skal

tilstræbes, at der ikke fremgår personer på billederne, og at

de berørte parter vil underrettes om optagelsen af fotografier

eller video, og om en eventuel udtagelse af et eller flere

energirelaterede produkter. I det omfang der måtte fremgå

identificerbare personer på billederne, finder de databeskyt-

telsesretlige regler anvendelse.

Af lovens § 10 b, stk. 4, fremgår, at kontrolmyndigheden

kan være bistået af uafhængige sagkyndige ved kontrolbesø-

get og ved de tekniske undersøgelser. Af bemærkningerne,

jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 224 som fremsat,

side 57-58, fremgår, at bestemmelsen vil være aktuel, når

kontrolmyndigheden i forbindelse med kontrol har brug for

særligt udstyr eller specialistviden med henblik på at oplyse

sagen i tilstrækkeligt omfang. Den eller de sagkyndige har

adgang til samme sted som kontrolmyndigheden, så længe

den eller de sagkyndige ledsages af mindst en medarbejder

fra kontrolmyndigheden. Endvidere fremgår, at det beror på

en konkret og individuel vurdering, om en sagkyndig er

uafhængig.

Af lovens § 10 b, stk. 5, 1. pkt., fremgår, at politiet om nød-

vendigt yder bistand. Af bemærkningerne, jf. Folketingsti-

dende 2020-21, tillæg A, L 224 som fremsat, side 58, frem-

går, at politiets bistand kan være aktuel i en situation, hvor

kontrolmyndigheden nægtes adgang til en lokalitet ad frivil-

lighedens vej. I sådanne særlige tilfælde kan det være behov

for, at politiet anvender magt for at få adgang til lokaliteten.

Af lovens § 10 b, stk. 5, 2. pkt. fremgår, at klima-, energi-

og forsyningsministeren efter forhandling med justitsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler herom. Af bemærknin-

gerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 224 som

fremsat, side 58, fremgår, at det kan være nødvendigt at

fastsætte nærmere regler om, hvordan politiets bistand skal

foregå, hvilket klima-, energi- og forsyningsministeren kan

efter forhandling med justitsministeren.

Ecodesignloven indeholder herudover et antal bemyndigel-

ser, hvorefter der kan fastsættes nærmere regler om mar-

kedsovervågningsmyndighedens kontrol. Af lovens § 7, stk.

2, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om, at den ansvarlige efter lovens § 4 ef-

ter kontrolmyndighedens anmodning skal udføre måling og

afprøvning af, om et produkt overholder de fastsatte krav,

når forholdene giver anledning hertil i forbindelse med, at

produktet bringes i omsætning eller senere. Der kan herun-

der fastsættes krav om udtagelse af produkter til måling og

kontrol af en sagkyndig virksomhed eller en godkendt insti-

tution, eller om indlevering til et anvist prøvningssted eller

afprøvning på fremstillings-, installations- eller salgsstedet

eller andet relevant sted.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende

2007-08, 2.samling, tillæg A, side 738, at bemyndigelsen

er begrundet i at give fleksibilitet med hensyn til prøvnings-

stedet med henblik på at begrænse omkostninger, der er

forbundet med afprøvningen, for både producenten og til-

synsmyndigheden. Endvidere fremgår, at kontrolforanstalt-

ningerne vil skulle iværksættes efter kontrolmyndighedens

anmodning, og at anmodning om at udføre måling og

afprøvning forudsætter, at forholdene giver anledning her-

til. Det vil f.eks. kunne være, hvis kontrolmyndigheden fin-

der grund til at betvivle rigtigheden af en overensstemmel-

seserklæring, og foreliggende dokumentation fra producen-

ten ikke vurderes tilstrækkelig til at bringe en afklaring. An-

modningen vil kunne fremsættes ved introduktionen af et

nyt produkt eller på et senere tidspunkt som et led i tilsynet,

og vil kunne iværksættes på initiativ af tilsynsmyndigheden

eller på baggrund af informationer fra f.eks. Kommissionen

eller et andet EU-medlemsland. Desuden fremgår, at anmod-

ningen vil kunne omfatte kontrol af teknisk dokumentation

eller kontrolmålinger for udvalgte produkter, og at kontrol-

målinger vil blive tilrettelagt ved udvælgelse af et mindre

antal eksemplarer. Endelig fremgår, at opgaven med at udfø-

re måling og kontrolprøvning ikke indebærer en adgang for

den sagkyndige virksomhed eller den godkendte institution,

der udfører målingen m.v., til at træffe afgørelser om et

forhold, som omfattes af loven.

Bemyndigelsen er udmøntet i ecodesignbekendtgørelsens §

10 sammen med bestemmelser om betaling for den udførte

kontrol.

Ecodesignlovens § 7, stk. 3, indeholder en bemyndigelse til

klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler

om udtagelse af produkter til kontrol ved brug af skjult

identitet.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende

2020-21, tillæg A, L 224 som fremsat, side 42-43, at be-

stemmelsen har til hensigt at sikre kontrolmyndigheden mu-

lighed for at udtage produkter og udføre kontrol under skjult

identitet med henblik på at kunne vurdere, om et produkt er

i overensstemmelse med reglerne. Udtagningen af produkter

kan umiddelbart ske fra offentligt tilgængelige lokaliteter el-

ler fra webbutikker. Udtagning fra ikke-offentligt tilgængeli-

ge lokaliteter kræver særskilt hjemmel. Bestemmelsen har

særlig til formål at imødekomme vanskeligheder ved udtag-

ning af produkter til kontrol, navnlig fra webbutikker. Ved

skjult identitet menes situationer, hvor myndigheden køber

et produkt uden at give sig til kende eller identificere sig

som kontrolmyndighed i forbindelse med købet, f.eks. ved

køb foretaget i en medarbejders navn, ved brug af et sær-

ligt kreditkort, ved opgivelse af en anden mailadresse eller

ved at få sendt produktet til en anden adresse end kontrol-

myndighedens officielle postadresse. Formålet er, at kontrol-

myndigheden i købssituationen ligestilles med enhver anden

aftager af det pågældende produkt.

Ecodesignloven indeholder i § 7, stk. 4, desuden en bemyn-

digelse til klima-, energi- og forsyningsministeren om fast-

sættelse af regler om, at den ansvarlige efter lovens § 4

skal afholde udgifter ved udtagelse, måling og kontrol. Af

bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling,

tillæg A, side 43-44, fremgår, at det forventes, at udgifter

forbundet med kontrol og måling skal afholdes af producen-

ten, medmindre kontrollen bekræfter producentens eller im-

portørens oplysninger. I disse sidste tilfælde betaler tilsyns-

myndigheden kontrolomkostningerne. Endvidere fremgår, at

hjemlen forventes udmøntet, således at bl.a. transportom-

kostninger forbundet med udtagelse til kontrol og måling

i princippet altid skal afholdes af producenten. Kontrol af

mindre produkter vil formentlig kunne foretages på selve

udtagelsesstedet.

Bestemmelsen er udmøntet i ecodesignbekendtgørelsens §

10. Af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, fremgår, at den, der er

ansvarlig for produktet, uden betaling skal stille eksemplarer

af produktet til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen med hen-

blik på måling og kontrol samt dække transport og øvrige

udgifter ved udtagelsen af de pågældende eksemplarer. Ud-

tager Sikkerhedsstyrelsen eksemplarer hos forhandlere med

henblik på måling og kontrol, herunder ved brug af skjult

identitet, skal den ansvarlige ligeledes afholde udgifterne

herved.

Af bekendtgørelsens § 10, stk. 2, fremgår, at Sikkerheds-

styrelsens udgifter i forbindelse med måling og kontrol af

produktet skal dækkes af den, der er ansvarlig for produktet,

medmindre måle- eller kontrolresultater bekræfter rigtighe-

den af dennes oplysninger.

Det fremgår af ecodesignforordningen, at en effektiv hånd-

hævelse af kravene til miljøvenligt design er afgørende for

at sikre lige konkurrence på EU-markedet og for at sikre, at

forordnings forventede fordele og bidrag til opfyldelsen af

EU�½s mål med hensyn til klima, energi og cirkularitet nås, jf.

forordningens præambelbetragtning nr. 102. Markedsover-

vågningsforordningen er den primære regulering, der skal

sikre disse hensyn for produkter omfattet af krav til miljø-

venligt design i henhold til ecodesignforordningen. Bestem-

melser i ecodesignforordningen af mere specifik karakter

med samme mål, art eller virkning vil dog have forrang. Se

pkt. 2.1. for yderligere om ecodesignforordningens bestem-

melser om markedsovervågning.

Markedsovervågningsforordningen fastsætter i artikel 11 og

14 en række foranstaltninger, herunder beføjelser, som mar-

kedsovervågningsmyndighederne kan gøre brug af i forbin-

delse med kontrollen af, om produkterne overholder regler-

ne.

Af forordningens artikel 11, stk. 1, fremgår, at markedsover-

vågningsmyndighederne skal gennemføre deres aktiviteter

for at sikre effektiv markedsovervågning på deres område,

at erhvervsdrivende iværksætter korrigerende tiltag i forbin-

delse med overtrædelser, og at der vedtages passende og

forholdsmæssige foranstaltninger, hvis den erhvervsdriven-

de ikke træffer korrigerende tiltag.

Markedsovervågningsmyndighederne skal i medfør af for-

ordningens artikel 11, stk. 5, gennemføre en passende kon-

trol af produkternes egenskaber i et passende omfang ved

hjælp af dokumentbaseret kontrol og, hvis relevant, fysisk

kontrol og laboratorieundersøgelser baseret på et passende

antal prøver. Ved afgørelse af, hvilke kontroller der skal ud-

føres, af hvilke typer af produkter og i hvilket omfang, skal

markedsovervågningsmyndighederne følge en risikobaseret

tilgang. Ved forelagte prøvningsrapporter eller certifikater

udstedt af et akkrediteret overensstemmelsesvurderingsor-

gan, der attesterer, at et produkt overholder EU-harmonise-

ringslovgivningen, skal der tages behørigt hensyn hertil.

Forordningens artikel 11, stk. 6, fastsætter, at den dokumen-

tation, der anvendes af en markedsovervågningsmyndighed i

én medlemsstat, kan anvendes som led i de undersøgelser til

at kontrollere produktoverensstemmelse, der gennemføres af

markedsovervågningsmyndighederne i en anden medlems-

stat, uden yderligere formelle krav.

Desuden fremgår, at markedsovervågningsmyndighederne

skal indføre et antal procedurer, herunder for opfølgning på

klager eller indberetninger vedrørende risici eller manglende

overensstemmelse, og for kontrol af, at korrigerende tiltag,

som erhvervsdrivende vil skulle træffe, er blevet truffet, jf.

forordningens artikel 11, stk. 7.

Med henblik på at sikre kommunikation og koordinering

med modparter i andre medlemsstater fremgår det yderlige-

re, at markedsovervågningsmyndighederne deltager aktivt i

de administrative samarbejdsgrupper (ADCO�½er), jf. forord-

ningens artikel 11, stk. 8.

I medfør af forordningens artikel 11, stk. 9, skal produkter,

der af en markedsovervågningsmyndighed i én medlemsstat

er blevet anset for ikke at overholde de gældende regler, af

markedsovervågningsmyndighederne i andre medlemsstater

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

anses for at overtræde de gældende regler. Dette gælder dog

ikke, hvis en markedsovervågningsmyndighed i en anden

medlemsstat er nået til den modsatte konklusion på grundlag

af sin egen undersøgelse under hensyntagen til et eventuelt

bidrag fra en erhvervsdrivende.

Af forordningens artikel 14 fremgår markedsovervågnings-

myndighedernes beføjelser. Heraf fremgår bl.a., at markeds-

overvågningsmyndighederne skal tillægges de markedsover-

vågnings-, undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, der er

nødvendige for forordningens og EU-harmoniseringslovgiv-

ningens anvendelse, jf. stk. 1. Endvidere fremgår, at mar-

kedsovervågningsmyndighederne skal udøve sine beføjelser,

effektivt og i overensstemmelse med proportionalitetsprin-

cippet, EU-lovgivning og national ret, jf. artikel 14, stk. 2.

Yderligere fremgår, at markedsovervågningsmyndighederne

som minimum skal have de beføjelser, som fremgår af for-

ordningens artikel 14, stk. 4. Af bestemmelsens litra a-f og j

fremgår følgende:

a) beføjelsen til at pålægge erhvervsdrivende at forelægge

relevante dokumenter, tekniske specifikationer, data eller

oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter af

produktet, herunder adgang til indlejret software i det om-

fang en sådan adgang er nødvendigt for at vurdere produk-

tets overensstemmelse med gældende EU-harmoniserings-

lovgivning, uanset form eller format og uanset lagringsme-

dium eller det sted, hvor sådanne dokumenter, tekniske spe-

cifikationer, data eller oplysninger er lagret, og at tage eller

få kopier deraf

b) beføjelsen til at pålægge erhvervsdrivende at levere re-

levante oplysninger om forsyningskæden, om de nærmere

detaljer for distributionsnettet, om mængder af produkter på

markedet og om andre produktmodeller, der har de samme

tekniske egenskaber som det pågældende produkt, når det

er relevant for overensstemmelse med de gældende krav i

henhold til EU-harmoniseringslovgivningen

c) beføjelsen til at pålægge erhvervsdrivende at fremlægge

de relevante oplysninger, der er nødvendige for at kunne

fastslå ejerskabet til et websted, når de pågældende oplys-

ninger har relation til undersøgelsens genstand

d) beføjelsen til uden forudgående varsel at foretage inspek-

tion på stedet og fysisk kontrol af produkter

e) beføjelsen til at få adgang til alle lokaler, arealer eller

transportmidler, som den pågældende erhvervsdrivende an-

vender som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk

eller sit fag, for at identificere manglende overensstemmelse

og indhente dokumentation

f) beføjelsen til at indlede undersøgelser på markedsover-

vågningsmyndighedernes eget initiativ med henblik på at

identificere tilfælde af manglende overensstemmelse og

bringe dem til ophør

j) beføjelsen til at erhverve produktprøver, herunder under

en skjult identitet, til at kontrollere disse prøver og foretage

reverse engineering på dem med henblik på at identificere

manglende overensstemmelse og indhente dokumentation

For øvrige beføjelser, som følger af artikel 14, stk. 4, henvi-

ses til bemærkningerne i pkt. 3.3.3.1. og 3.3.4.1.

Efter forordningens artikel 14, stk. 5, kan markedsovervåg-

ningsmyndighederne anvende alle oplysninger, dokumenter,

resultater, erklæringer eller efterretninger som dokumenta-

tion til deres undersøgelser, uanset i hvilket format og me-

dium, de er lagret på.

Medlemsstaterne kan desuden efter forordningens artikel

15, stk. 1, tillade deres markedsovervågningsmyndigheder

at opkræve alle omkostninger ved deres aktiviteter fra den

relevante erhvervsdrivende for så vidt angår tilfælde af

manglende overensstemmelse. Omkostningerne kan, jf. stk.

2, omfatte omkostninger ved prøvning, ved foranstaltninger

truffet i henhold til forordningens artikel 28, stk. 1 og 2, ved

oplagring og omkostninger ved aktiviteter i forbindelse med

produkter, der konstateres ikke at overholde de gældende

regler, og som er genstand for korrigerende tiltag, inden de

overgår til fri omsætning eller bringes i omsætning.

Det følger endvidere af præambelbetragtning nr. 49 i mar-

kedsovervågningsforordningen, at medlemsstaterne bør ha-

ve mulighed for at supplere den offentlige finansiering ved

at opkræve gebyrer fra de relevante erhvervsdrivende til

dækning af omkostningerne ved gennemførelse af markeds-

overvågningsaktiviteter i forbindelse med produkter, der ik-

ke overholder de gældende regler.

Med hensyn til markedsovervågningsforordningens artikel

17 om anvendelse af oplysninger samt tavshedspligt og for-

retningshemmeligheder henvises til pkt. 3.3.5.

Af ecodesignforordningens artikel 66, stk. 3, 2. afsnit, frem-

går ligeledes, at markedsovervågningsmyndighederne har

ret til at tilbagesøge omkostningerne til kontrol af dokumen-

ter og fysiske produkttest fra den ansvarlige erhvervsdriven-

de i tilfælde af manglende overensstemmelse med delegere-

de retsakter vedtaget i henhold til artikel 4.

3.3.2.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Det vurderes nødvendigt at fastsætte supplerende bestem-

melser, der vil skulle sikre en effektivt dansk kontrol med

hensyn til ecodesignforordningen og markedsovervågnings-

forordningen.

Det vurderes, at de gældende regler i ecodesignloven over-

ordnet set med de nødvendige tilpasninger efter den fore-

slåede lovs anvendelsesområde vil opfylde ecodesignforord-

ningens og markedsovervågningsforordningens krav til kon-

trol.

Det foreslås derfor at fastsætte bestemmelser, der svarer til

de kontrolbestemmelser, der følger af ecodesignloven. Det

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vil omfatte bestemmelser om oplysningspligt, herunder

hvorefter erhvervsdrivende efter Sikkerhedsstyrelsens an-

modning vil skulle give alle oplysninger, som er nødvendige

for Sikkerhedsstyrelsens varetagelse af kontrol. Endvidere

vil det omfatte bestemmelser om Sikkerhedsstyrelsens be-

handling af oplysninger, herunder indsamling og samkøring

af oplysninger med henblik på at optimere kontrolaktivite-

ternes målretning. Yderligere vil det omfatte bestemmelser

om udtagning, måling og afprøvning af produkter, samt

dækning af udgifter forbundet med kontrollen. Endelig vil

det omfatte bestemmelser om adgang til lokaliteter og trans-

portmidler.

Bestemmelserne vil tilpasses til den foreslåede lovs anven-

delsesområde, og der foreslås mindre justeringer, herunder

at bestemmelser om at lade et produkt udtages, måles, afprø-

ves og kontrolleres vil indsættes direkte i loven, og ikke vil

forudsætte udmøntning ved bekendtgørelse.

Bestemmelserne vurderes at opfylde den ramme for kontrol,

der er forudsat med ecodesignforordningen og markedsover-

vågningsforordningen, og vil supplere forordningerne. Be-

stemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordningens

artikel 14, stk. 4, litra a-f, og j, om markedsovervågnings-

myndighedernes beføjelser, samt markedsovervågningsfor-

ordningens artikel 15 og ecodesignforordningens artikel 66,

stk. 3, 2. afsnit, om dækning af markedsovervågningsmyn-

dighedernes omkostninger.

For en nærmere gennemgang af de foreslåede bestemmel-

ser henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til §§

7-10.

3.3.3. Forbud, påbud m.v.

3.3.3.1. Gældende ret

Kontrolmyndigheden kan i henhold til ecodesignlovens §

11, stk. 1, træffe afgørelse over for enhver, der har bragt

et produkt i omsætning efter lovens § 4, har været et led i

afsætningen af et produkt eller erhvervsmæssigt ibrugtager

produktet, hvis et produkt ikke er i overensstemmelse med

eller en erhvervsdrivende ikke lever op til gældende ecode-

signregler. Kontrolmyndigheden kan herefter meddele en

række påbud og forbud, jf. lovens § 11, stk. 1, nr. 1-9.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende

2020-21, tillæg A, L 224 som fremsat, side 58-64, at

påbuds- og forbudsbestemmelserne omhandler situationer,

hvor det er konstateret, at et energirelateret produkt overtræ-

der reglerne, og hvor tiltag, som erhvervsdrivende eventuelt

har foretaget, ikke er tilstrækkelige. Bestemmelsen kan også

anvendes i situationer, hvor det energirelaterede produkt er

i overensstemmelse med reglerne om ecodesign, men allige-

vel udgør en risiko.

Endvidere fremgår, at påbuddet gives med en frist om at

bringe forholdet i orden. Det kan omfatte overtrædelse

af såkaldt formelle krav, f.eks. manglende eller mangelful-

de kontaktoplysninger, brugsanvisning, overensstemmelses-

erklæring (CE-erklæring), CE-mærkning eller teknisk doku-

mentation.

Yderligere fremgår, at påbuddet både kan være rettet mod

den erhvervsdrivende, der har bragt produktet i omsætning,

og imod senere led, hvis det er relevant. Det vil dog oftest

give den største effekt, hvis et påbud eller forbud målrettes

tidlige led i afsætningskæden, da produktet herved vil kunne

fjernes fra senere led. Påbud og forbud vil dog som hoved-

regel blive rettet mod det første danske led i afsætningen

af et energirelateret produkt som led i en målrettet og effek-

tiv kontrol, hvor der også forsøges at undgå unødige gener

for erhvervslivet. Ved påbud eller forbud over for enhver er-

hvervsdrivende uden for Danmark, men med hjemsted i EU

kan der rettes henvendelse til markedsovervågningsmyndig-

heden i den medlemsstat, hvor den relevante erhvervsdri-

vende har hjemsted. Herefter vil den pågældende markeds-

overvågningsmyndighed kunne håndhæve afgørelsen.

Desuden fremgår, at der ikke bør bruges mere indgribende

foranstaltninger end nødvendigt for at opnå formålet. Der

kan opstå tilfælde, hvor én eller flere bestemmelser kan an-

vendes på samme tid for at træffe effektive foranstaltninger

for at imødegå manglerne ved produktet.

Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 1, kan påbud med-

deles om at bringe et energirelateret produkt i overensstem-

melse med kravene. Af bemærkningerne, jf. Folketingsti-

dende 2020-21, tillæg A, L 224 som fremsat, side 60, frem-

går, at det vil være relevant at kræve afhjælpning i situatio-

ner, hvor det efter en proportionalitetsvurdering ikke findes

hensigtsmæssigt eksempelvis at forbyde salg, hvis fejlen

kan afhjælpes på en mindre indgribende måde. Afhjælpning

kan ske ved, at brugeren tilbydes, at manglen afhjælpes af

den erhvervsdrivende. Det kan også ske ved, at brugeren

selv foretager en udskiftning af enkle dele. Den løsning

er alene egnet til ukomplicerede afhjælpninger. Uanset, vil

det være den erhvervsdrivende, som skal afholde udgifterne

til udbedring af mangler, inkl. stå for betaling til, at en

autoriseret fagperson foretager udbedringen, hvis dette er

nødvendigt. Yderligere fremgår, at påbud om afhjælpning

kan være relevant ved produkter, som allerede er solgt til

brugeren, og produkter på lager.

Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 2, kan påbud medde-

les om at sikre, at det energirelaterede produkt ikke udgør en

risiko. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21,

tillæg A, L 224 som fremsat, side 60, fremgår, at de samme

hensyn m.v. ved påbuddets anvendelse gør sig gældende

som ved påbud om afhjælpning (§ 11, stk. 1, nr. 1).

Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 3, kan påbud med-

deles om at overholde visse betingelser, inden et energire-

lateret produkt bringes i omsætning eller gøres tilgænge-

ligt på markedet. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende

2020-21, tillæg A, L 224 som fremsat, side 61, fremgår, at

bestemmelsen relaterer sig til påbud efter § 11, stk. 1, nr.

1 og 2, hvor den erhvervsdrivende som udgangspunkt selv

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kan træffe beslutning om fremgangsmåde med hensyn til at

overholde påbuddet.

Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 4, kan påbud medde-

les om at advare brugerne om de risici, der er ved et pro-

dukt, eller at anbringe advarsler på produktet. Af bemærk-

ningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 224

som fremsat, side 61, fremgår, at det i nogle tilfælde vil væ-

re tilstrækkeligt at advare behørigt om de risici, der er ved

et produkt. Endvidere fremgår, at i forbindelse med vurde-

ringen af, hvilken foranstaltning der skal anvendes, vil den

effekt, der forventes at kunne opnås, skulle afvejes i forhold

til de omkostninger, der vil være ved eksempelvis at kalde

produktet tilbage fra brugerne. Bestemmelsen kan således

anvendes i tilfælde, hvor de pågældende risici vurderes at

kunne imødegås med advarsler eller ved at foretage tilpas-

ning eller ændre opbevaringen af produktet. Bestemmelsen

kan efter en konkret vurdering ligeledes finde anvendelse i

kombination med en eller flere af de øvrige påbuds- eller

forbudsmuligheder.

Yderligere fremgår, at advarslen f.eks. kan gives på selve

produktet, på indlægssedlen eller i brugsanvisningen, på

skilte i fysiske butikker eller på hjemmesider, der sælger

produktet. Der kan bl.a. være tale om at angive alderskrav,

håndteringsvejledning, oplysninger om materialets holdbar-

hed eller relevante sikkerhedsforanstaltninger, der skal udø-

ves af brugeren. Er produktet særligt farligt for visse katego-

rier af personer, skal advarslen målrettes denne gruppe.

Desuden fremgår, at advarslen skal være på dansk. Dette

udelukker dog ikke, at advarslen også kan fremgå på andre

sprog. Kontrolmyndigheden bør kun anvende bestemmel-

sen, hvis den erhvervsdrivendes egne forholdsregler ikke

vurderes at være tilstrækkelige, eller hvis den erhvervsdri-

vende ikke har truffet nogen forholdsregler.

Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 5, kan påbud med-

deles om at standse markedsføring, der kan vildlede bru-

gerne. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21,

tillæg A, L 224 som fremsat, side 62, fremgår, at bestem-

melsen skal sikre muligheden for at hindre fortsat markeds-

føring af produkter, der ikke er i overensstemmelse med

de gældende regler, eller såfremt den erhvervsdrivende ik-

ke lever op til og overholder de gældende regler f.eks.

om udlevering af krævet dokumentation til kontrolmyndig-

heden. Markedsføring forstås i den henseende som reklame,

udstilling, salg m.v. af energirelaterede produkter, der vil

kunne give brugere et fejlagtigt indtryk af, at et produkt er i

overensstemmelse med reglerne, hvis det fortsat markedsfø-

res.

Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 6, kan forbud nedlæg-

ges mod at bringe et produkt i omsætning, gøre det tilgæn-

geligt på markedet, markedsføre det eller mod erhvervsmæs-

sig ibrugtagning.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende

2020-21, tillæg A, L 224 som fremsat, side 62, at forbuddet

f.eks. vil kunne omfatte salgs- eller udleveringsstop af et

produkt. Ved salg forstås salg fra fysiske butikker, webbutik-

ker, på markeder eller lignende med fortjeneste for øje. Ved

udlevering forstås produkter, der ikke er solgt med fortjenes-

te for øje, men som f.eks. er udleveret gratis. Endvidere

fremgår, at forbud mod salg angår de produkter, som sta-

dig befinder sig i butikkerne, og at det ikke vil forpligte

til at returnere et produkt til et tidligere led i afsætningen

af produktet, men alene til at ophøre med at sælge produk-

tet. Yderligere fremgår, at forbuddet alene vedrører en kon-

kret erhvervsdrivende, hvorfor salgsstop sjældent vil være

relevant i en sag med en større omsætningskæde. Forbuddet

vil dog kunne gælde enhver virksomhed, som markedsfører

et produkt, det vil sige alle omsætningsled og enhver, der er-

hvervsmæssigt ibrugtager produktet. Bestemmelsen omfat-

ter ikke privatpersoner.

Hertil fremgår, at forbud vil kunne udstedes, når et ener-

girelateret produkt ikke er i overensstemmelse med regler

inden for lovens område. Der kan efter omstændighederne

gives et tidsbegrænset forbud, indtil der er indsendt tilstræk-

keligt teknisk dokumentationsmateriale til kontrolmyndighe-

den. Hvis den manglende overensstemmelse ikke bringes til

ophør, vil omsætningen, tilgængeliggørelsen, markedsførin-

gen eller ibrugtagningen af produktet kunne forbydes varigt.

Efter § 11, stk. 1, nr. 7, kan påbud meddeles om at tilbage-

trække et produkt fra markedet. Det fremgår af bemærknin-

gerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 224 som

fremsat, side 63, at den erhvervsdrivende vil kunne påbydes

at sikre, at de energirelaterede produkter, der er tilgængelige

for, men endnu ikke erhvervet af brugerne, returneres til

et tidligere led i afsætningen af produktet. Påbuddet har

således til formål at forhindre, at produkter, der ikke lever

op til gældende regler, distribueres, udstilles og tilbydes

brugeren og forpligter den erhvervsdrivende at sikre, at et

produkt trækkes tilbage fra eventuelle efterfølgende led i

afsætningen af produktet.

Yderligere fremgår, at den erhvervsdrivende skal foretage

effektive tiltag for at trække produktet tilbage fra marke-

det. Herved forstås, at den erhvervsdrivende skal sikre sig,

at efterfølgende led i afsætningen af det energirelaterede

produkt også forstår vigtigheden af, at produktet skal træk-

kes tilbage og returneres til det tidligere led i afsætnings-

kæden for derved at forhindre, at produktet distribueres,

udstilles og tilbydes brugerne. Det vil som udgangspunkt

betyde, at den erhvervsdrivende, skal give sine efterfølgende

led i afsætningskæden direkte besked om, at produktet skal

trækkes tilbage fra markedet.

Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 8, kan påbud medde-

les om at tilbagekalde produktet fra brugerne. Af bemærk-

ningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 224

som fremsat, side 63, fremgår, at det vil omhandle enhver

foranstaltning med henblik på brugerens returnering af et

produkt, der ikke lever op til gældende regler, og som

tidligere har været leveret eller stillet til rådighed for bru-

geren. Påbuddet anvendes kun, når andre forholdsregler ik-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ke er tilstrækkelige til at forebygge risici, og er relevant,

hvis de risici, et produkt frembyder, ikke kan forebygges

på anden vis. Endvidere fremgår, at den erhvervsdrivende

vil skulle tilrettelægge tilbagekaldelsen således, at den ikke

medfører væsentlige ulemper for brugeren.

Yderligere fremgår, at påbud om tilbagekaldelse har et andet

sigte end købelovens regler om forbrugerkøb. Muligheden

for at gøre et mangelsansvar gældende i medfør af købelo-

ven i forbindelse med en tilbagekaldelse er et civilretligt

anliggende og afhænger af de konkrete omstændigheder om-

kring erhvervelsen af produktet. Ved en tilbagekaldelse vil

det som oftest fremgå af den information, som den erhvervs-

drivende udsender eller på anden måde giver, om brugeren

kan forvente omlevering, refundering af købesummen eller

andet med henblik på at afhjælpe manglen ved det ikke-

overensstemmende produkt.

Hertil fremgår om brugte produkter, at påbud om tilbage-

kaldelse kun kan meddeles den, der oprindeligt har solgt

produktet som nyt. Påbuddet kan dog meddeles den, der

erhvervsmæssigt har bragt det brugte produkt i omsæt-

ning. Det vil sige, at et auktionshus, der alene formidler

et salg, uden at vedkommende kan siges at være distributør,

også vil kunne modtage et påbud. Det er uden betydning,

om formidlingen sker via internettet eller på anden måde.

Efter § 11, stk. 1, nr. 9, kan påbud meddeles om at destruere

et produkt på en forsvarlig måde eller på anden vis gøre det

ubrugeligt. Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingsti-

dende 2020-21, tillæg A, L 224 som fremsat, side 64, at

der med destruktion menes, at det pågældende energirelate-

rede produkt gøres ubrugeligt. At destruktionen skal ske på

forsvarlig måde indebærer, at destruktionen skal være tilret-

telagt og udført på en sikker måde, og at eventuelle rester

og bestanddele af produktet bortskaffes i overensstemmelse

med gældende regler, herunder eventuelle reglerne om bort-

skaffelse af affald.

Endvidere fremgår, at påbuddet grundet dets indgribende

karakter kun vil kunne begrundes, hvor ingen af de øvrige

foranstaltninger vurderes at være tilstrækkelige. Det skal

således vurderes nødvendigt, rimeligt og hensigtsmæssigt at

destruere produktet af hensyn til brugerne og af hensyn til

at undgå, at produktet sendes til andre medlemsstater eller

lande uden for EU. Det uoverensstemmende produkt skal

udgøre en alvorlig risiko, og produktet må ikke på anden

måde kunne lovliggøres eller ændres til at kunne anvendes

sikkert. Bestemmelsen forventes ikke at blive nødvendig for

kontrolmyndigheden at anvende i forhold til energirelatere-

de produkter, idet de sjældent vil opfylde betingelserne for

at anvende bestemmelsen.

Hertil fremgår, at det ikke kan påbydes at destruere et pro-

dukt, der befinder sig hos brugeren, og som derfor ikke læn-

gere er i den erhvervsdrivendes besiddelse. Træffer kontrol-

myndigheden afgørelse om, at produktet skal tilbagekaldes

hos brugeren, vil de tilbagekaldte produkter dog også blive

omfattet af påbuddet om destruktion.

Af ecodesignlovens § 11, stk. 2, følger, at kontrolmyndighe-

den skal underrette Kommissionen og de øvrige medlems-

stater om enhver afgørelse om påbud eller forbud, som

nævnt i stk. 1 med angivelse af årsagerne hertil, dvs. alle

de afgørelser, der træffes i medfør af § 11, stk. 1, nr. 1-9,

skal meddeles til Kommissionen og de øvrige medlemsstater

med angivelse af årsagerne hertil.

Efter ecodesignlovens § 11, stk. 3, kan kontrolmyndigheden

lægge undersøgelser og afgørelser fra en anden EU-med-

lemsstat til grund og træffe afgørelse om de nævnte påbud

eller forbud over for erhvervsdrivende, medmindre kontrol-

myndigheden når til den modsatte konklusion efter sin egen

kontrol.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende

2020-21, tillæg A, L 224 som fremsat, side 64-65, at formå-

let er at sikre, at der over for de samme energirelaterede

produkter træffes enslydende afgørelser i hele EU. Herudo-

ver undgås, at hver enkelt markedsovervågningsmyndighed

i EU-medlemsstaterne skal foretage deres egne tilsvarende

undersøgelser af det samme energirelaterede produkt. Reg-

lerne og principperne i forvaltningsloven vil dog fortsat

skulle overholdes, f.eks. partshøring af den erhvervsdriven-

de.

Af ecodesignlovens § 11 a, fremgår yderligere, at kontrol-

myndigheden over for den ansvarlige efter § 4, der har bragt

et energirelateret produkt i omsætning, den erhvervsdriven-

de, der har gjort det energirelaterede produkt tilgængeligt

på markedet, og enhver anden erhvervsdrivende, der har en

tilknytning til produktet, end den, der har bragt produktet

i omsætning eller gjort det tilgængeligt på markedet, kan

træffe afgørelse om på en relevant måde at bidrage til at

begrænse og forhindre risici i at opstå.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende

2020-21, tillæg A, L 224 som fremsat, side 65, at kontrol-

myndigheden, hvis det er nødvendigt i forbindelse med af-

gørelser truffet efter lovens § 11 (påbud og forbud) og §

11 b (indhold på onlinegrænseflader), kan bestemme, at en-

hver anden erhvervsdrivende med tilknytning til et produkt

end som led i afsætningen af produktet vil skulle bidrage

til at begrænse og hindre risici i at opstå. Kravet vil også

kunne rettes imod enhver anden erhvervsdrivende med di-

rekte eller indirekte tilknytning til et produkt, også selvom

vedkommende ikke kan siges at have været en del af af-

sætningskæden. Det kan eksempelvis være handelsagenter

eller ejere af onlinegrænseflader, der stiller en salgsportal til

rådighed for forskellige sælgere, eller aktører, der har uddelt

produkter på vegne af andre, som vil kunne yde et relevant

bidrag til at begrænse og forhindre risici.

Endvidere fremgår, at formålet med bestemmelsen er at sik-

re kontrolmyndighederne fleksible og tilstrækkelige mulig-

heder for at imødegå faren ved et produkt ved at inddrage

samtlige relevante aktører, også selvom disse ikke direkte

udgør et led i afsætningen. Omfanget af den forpligtelse,

som kontrolmyndigheden efter bestemmelsen vil kunne på-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lægge enhver med tilknytning til produktet, vil dog i alle

tilfælde afhænge af en proportionalitetsvurdering.

Markedsovervågningsforordningen fastsætter i artikel 14-16

en række foranstaltninger, herunder beføjelser, som kontrol-

myndighederne kan gøre brug af i forbindelse med håndhæ-

velse af, om produkterne overholder reglerne.

Af forordningens artikel 14 fremgår markedsovervågnings-

myndighedernes beføjelser, herunder at de skal tillægges

de markedsovervågnings-, undersøgelses- og håndhævelses-

beføjelser, der er nødvendige for forordningens og EU-har-

moniseringslovgivningens anvendelse, jf. stk. 1. Endvidere

fremgår, at markedsovervågningsmyndighederne skal udøve

sine beføjelser effektivt og i overensstemmelse med propor-

tionalitetsprincippet, EU-lovgivning og national ret, jf. for-

ordningens artikel 14, stk. 2.

Yderligere fremgår, at markedsovervågningsmyndighederne

som minimum skal have de beføjelser, som fremgår af for-

ordningens artikel 14, stk. 4. Af artikel 14, stk. 4, litra g-i,

fremgår følgende:

g) beføjelsen til at pålægge erhvervsdrivende at træffe pas-

sende tiltag for at bringe et tilfælde af manglende overens-

stemmelse til ophør eller at eliminere risikoen

h) beføjelsen til at træffe passende foranstaltninger, hvis en

erhvervsdrivende ikke træffer passende korrigerende tiltag,

eller hvis den manglende overensstemmelse eller risikoen

fortsat består, herunder beføjelser til at forbyde eller be-

grænse tilgængeliggørelsen af et produkt på markedet eller

til at påbyde, at produktet trækkes tilbage eller tilbagekaldes

i) beføjelsen til at pålægge sanktioner i overensstemmelse

med artikel 41

For øvrige beføjelser, som følger af artikel 14, stk. 4, henvi-

ses til bemærkningerne i pkt. 3.3.1.1. og 3.3.4.1.

I medfør af forordningens artikel 16, skal markedsovervåg-

ningsmyndighederne træffe passende foranstaltninger, hvis

et produkt kan bringe brugernes sundhed eller sikkerhed i

fare, eller det ikke er i overensstemmelse med de gældende

krav, jf. stk. 1. I det tilfælde skal markedsovervågningsmyn-

dighederne straks påbyde den pågældende erhvervsdrivende

at træffe passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag

for at bringe den manglende overensstemmelse til ophør el-

ler at eliminere risikoen inden for en frist, som de fastsætter,

jf. artikel 16, stk. 2.

De korrigerende tiltag, der skal træffes af den erhvervsdri-

vende kan efter artikel 16, stk. 3, bl.a. omfatte:

a) at bringe produktet i overensstemmelse, herunder ved at

afhjælpe formel manglende overholdelse som defineret i den

gældende EU-harmoniseringslovgivning eller ved at sikre,

at produktet ikke længere udgør en risiko

b) at forhindre, at produktet gøres tilgængeligt på markedet

c) at trække eller kalde produktet tilbage straks og advare

offentligheden om risikoen

d) at destruere produktet eller på anden vis gøre det ubruge-

ligt

e) at anføre passende, klart formulerede og letforståelige

advarsler på produktet om de risici, der kan være forbundet

med det, på det eller de sprog, som den medlemsstat, hvor

produktet gøres tilgængeligt på markedet, fastsætter

f) at fastlægge betingelser, der skal være opfyldt, før det

pågældende produkt kan gøres tilgængeligt på markedet

g) straks og i en passende form at advare de slutbrugere,

der udsættes for risiko, herunder ved udsendelse af særlige

advarsler på det eller de sprog, som den medlemsstat, hvor

produktet er gjort tilgængeligt på markedet, fastsætter. Der

kan dog kun påbydes korrigerende tiltag med hensyn til

de tre sidste punkter i oplistningen ovenfor, hvis produktet

kun udgør en risiko på visse betingelser eller kun for visse

slutbrugere, jf. artikel 16, stk. 4.

Ved slutbruger forstås efter markedsovervågningsforordnin-

gen enhver fysisk eller juridisk person, der er bosiddende

eller etableret i Unionen, og til hvem et produkt er gjort

tilgængeligt enten som forbruger uden for et erhverv, en

forretning, et håndværk eller fag, eller som erhvervsmæssig

slutbruger som led i dennes industrielle eller erhvervsmæssi-

ge aktiviteter, jf. artikel 3, nr. 21.

Træffer den erhvervsdrivende ikke de påbudte korrigeren-

de tiltag, eller fortsætter den manglende overensstemmelse

eller risikoen, sikrer markedsovervågningsmyndighederne,

at produktet trækkes tilbage eller kaldes tilbage, eller at

produktets tilgængeliggørelse på markedet forbydes eller be-

grænses, og at offentligheden, Kommissionen og de øvrige

medlemsstater underrettes herom, jf. artikel 16, stk. 5.

Anses en national foranstaltning for at være berettiget i

overensstemmelse med den gældende beskyttelsesproced-

ure, eller hvor ingen markedsovervågningsmyndighed i en

anden medlemsstat har konkluderet det modsatte som om-

handlet i artikel 11, stk. 9, skal markedsovervågningsmyn-

dighederne i de andre medlemsstater træffe de nødvendi-

ge foranstaltninger over for det produkt, der ikke overhol-

der gældende regler, og indføre de relevante oplysninger i

ICSMS, jf. artikel 16, stk. 7.

Af forordningens artikel 18 følger procedurerettigheder for

de erhvervsdrivende. Heraf fremgår, at enhver foranstaltning

eller afgørelse eller ethvert påbud, skal indeholde en nøjag-

tig beskrivelse af de forhold, som ligger til grund herfor, jf.

stk. 1. Dette skal meddeles den relevante erhvervsdrivende

uden ophold med angivelse af klagemuligheder i henhold til

national ret i den pågældende medlemsstat, og af fristerne

for anvendelse af disse klagemuligheder, jf. stk. 2. Den på-

gældende erhvervsdrivende skal have mulighed for at blive

hørt inden for et passende tidsrum på mindst 10 arbejdsdage,

jf. stk. 3.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Med hensyn til produkter, som udgør en alvorlig risiko føl-

ger det af artikel 19, at markedsovervågningsmyndighederne

skal sikre, at sådanne produkter trækkes tilbage eller kaldes

tilbage, hvis der ikke findes andre effektive måder at elimi-

nere den alvorlige risiko, eller at deres tilgængeliggørelse på

markedet forbydes. Kommissionen skal underrettes straks

herom i overensstemmelse med artikel 20, jf. stk. 1. En

afgørelse om, hvorvidt et produkt udgør en alvorlig risiko,

baseres på en behørig risikovurdering, som tager hensyn til

farens art og sandsynligheden for, at den materialiserer sig,

jf. stk. 2.

Ecodesignforordningen supplerer markedsovervågningsfor-

ordningen med særlige bestemmelser, herunder med hensyn

til beskyttelsesprocedurer baseret på standardbestemmelser

i EU’s produktregulering, jf. forordningens artikel 69. Her-

af fremgår proceduren, som den nationale markedsovervåg-

ningsmyndighed skal følge, hvis den vurderer, at et produkt

udgør en risiko.

Ved et produkt, der udgør en risiko forstås efter ecodesign-

forordningen et produkt, der ved ikke at opfylde et krav

til miljøvenligt design, der er fastsat i eller i henhold til

denne forordning, bortset fra kravene anført i artikel 71,

stk. 1 (formel manglende overensstemmelse), kan skade

miljøet eller andre samfundsinteresser, der er beskyttet af

dette krav, jf. forordningens artikel 2, nr. 57. Ved et produkt,

der udgør en alvorlig risiko forstås et produkt, der udgør

en risiko, for hvilket graden af den relevante manglende

overensstemmelse eller den dermed forbundne skade på

grundlag af en vurdering anses for at kræve hurtig indgriben

fra markedsovervågningsmyndighederne, herunder tilfælde,

hvor virkningerne af den manglende overensstemmelse ikke

er umiddelbare, jf. forordningens artikel 2, nr. 58.

Af forordningens artikel 69, stk. 1, følger, at markedsover-

vågningsmyndighederne, hvis de har tilstrækkelig grund

til at antage, at et produkt, der er omfattet af ecodesign-

krav, udgør en risiko, skal foretage en evaluering omfatten-

de alle de krav, der er relevante for risikoen, og som er

fastsat i forordningen eller i den pågældende delegerede

retsakt. Konstaterer markedsovervågningsmyndighederne, at

produktet ikke opfylder kravene i ecodesignforordningen

eller i den gældende delegerede retsakt, anmoder de straks

den pågældende erhvervsdrivende om at træffe passende og

forholdsmæssige korrigerende tiltag inden for en rimelig

tidsfrist. Korrigerende tiltag kan bl.a. omfatte de tiltag, der

er angivet i markedsovervågningsforordningens artikel 16,

stk. 3. Markedsovervågningsmyndighederne skal endvidere

underrette det relevante bemyndigede organ herom.

Er den manglende overensstemmelse med kravene ikke be-

grænset til det nationale område, underrettes Kommissionen

og øvrige medlemsstater om evalueringens resultater og om

pålagte korrigerende tiltag, jf. artikel 69, stk. 2.

Træffer den pågældende erhvervsdrivende inden for den

fastsatte frist ikke korrigerende tiltag, eller varer den mang-

lende overensstemmelse ved, skal markedsovervågnings-

myndighederne træffe de nødvendige foreløbige foranstalt-

ninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af

produktet eller for at trække det tilbage fra markedet eller

kalde det tilbage, jf. artikel 69, stk. 4.

Kommissionen og øvrige medlemsstater skal underrettes

om markedsovervågningsmyndighedens foreløbige foran-

staltninger via det informations- og kommunikationssystem,

der er omhandlet i artikel 34 i markedsovervågningsforord-

ningen (ICSMS). Underretningen skal indeholde alle tilgæn-

gelige oplysninger, særligt hvad angår de nødvendige data

til identifikation af produktet, produktets oprindelse, arten

af den påståede manglende overensstemmelse og den pågæl-

dende manglende overensstemmelse, arten og varigheden

af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter,

som den erhvervsdrivende har fremsat. Hertil angives, om

den manglende overensstemmelse med kravene skyldes a) at

produktet ikke opfylder kravene i den delegerede retsakt el-

ler b) mangler ved de harmoniserede standarder eller fælles

specifikationer, som danner grundlag for overensstemmel-

sesformodningen, jf. forordningens artikel 69, stk. 4 og 5.

Øvrige medlemsstater skal som reaktion på underretningen

straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater

om alle trufne foranstaltninger og om yderligere oplysnin-

ger, som de måtte have om produktets overensstemmelse

med kravene, samt eventuelt om deres indsigelser, jf. forord-

ningens artikel 69, stk. 6. Er der ikke inden for fristens ud-

løb gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen

mod medlemsstatens foreløbige foranstaltning, anses foran-

staltningen for at være berettiget, jf. forordningens artikel

69, stk. 7. Herefter skal medlemsstaterne straks sikre, at der

træffes de fornødne restriktive foranstaltninger over for det

pågældende produkt eller den pågældende fabrikant, såsom

tilbagetrækning af produktet fra markedet, jf. forordningens

artikel 69, stk. 8.

I artikel 70 fastsættes den EU-beskyttelsesprocedure, som

skal anvendes, hvis en medlemsstat gør indsigelse mod en

anden medlemsstats nationale foranstaltning truffet efter be-

skyttelsesproceduren i artikel 69, eller hvis Kommissionen

finder, at den nationale foranstaltning er i modstrid med

EU-retten. Heraf fremgår, at Kommissionen efter en høring

vedtager en gennemførelsesretsakt, hvori det besluttes, om

foranstaltningen er berettiget eller ej. Når den er vedtaget,

skal alle medlemsstater sikre, at det produkt, der ikke opfyl-

der kravene, trækkes tilbage fra deres marked.

I artikel 71 fastsættes de tilfælde, hvor manglende overhol-

delse vedrører en formel forpligtelse, f.eks. anbringelse af

CE-mærkning, EU-overensstemmelseserklæring m.v. I disse

tilfælde skal den pågældende erhvervsdrivende pålægges at

bringe den manglende overensstemmelse til ophør, jf. stk.

1. Hvis den manglende overensstemmelse fortsætter, skal

medlemsstaten træffe alle nødvendige foranstaltninger for

at begrænse eller forbyde produktets tilgængeliggørelse på

markedet, eller sikre, at det kaldes tilbage eller trækkes til-

bage fra markedet, jf. stk. 2.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Af artikel 67, stk. 1, fremgår yderligere, at markedsover-

vågningsmyndighederne i det informations- og kommunika-

tionssystem, der er omhandlet i artikel 34 i markedsovervåg-

ningsforordningen (ICSMS), skal oplyse om arten og graden

af sanktioner, der pålægges i forbindelse med manglende

overensstemmelse med nærværende forordning.

3.3.3.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Det vurderes nødvendigt at fastsættes supplerende bestem-

melser, der vil skulle sikre en effektiv dansk håndhævelse

med hensyn til ecodesignforordningen og markedsovervåg-

ningsforordningen.

Det vurderes, at de gældende regler om forbud og påbud

m.v. i ecodesignloven overordnet set med de nødvendige

tilpasninger efter den foreslåede lovs anvendelsesområde vil

opfylde ecodesignforordningens og markedsovervågnings-

forordningens krav til håndhævelse.

Det foreslås derfor at fastsætte bestemmelser, der svarer

til de forbuds- og påbudsbestemmelser, der følger af ecode-

signloven. Det vil omfatte en forbudsbestemmelse, hvorefter

Sikkerhedsstyrelsen vil kunne nedlægge forbud mod at brin-

ge produkter i omsætning, gøre dem tilgængelige på marke-

det eller mod at tage dem i brug ved overtrædelse af regler

omfattet af den foreslåede lovs anvendelsesområde. Endvi-

dere vil det omfatte påbudsbestemmelser, hvorefter Sikker-

hedsstyrelsen vil kunne give påbud, hvis et produktet ikke

er i overensstemmelse med regler omfattet af den foreslåede

lovs anvendelsesområde. Det kunne f.eks. være påbud om at

bringe et produkt i overensstemmelse med reglerne, påbud

om at overholde visse betingelser, inden et produkt bringes

i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, og påbud

om at tilbagetrække et produkt fra markedet. Yderligere vil

det omfatte en påbudsbestemmelse, hvorefter Sikkerhedssty-

relsen vil kunne give påbud om at bidrage til at begræn-

se og forhindre risici ved et produkt i at opstå. Desuden

foreslås bestemmelser om, at Sikkerhedsstyrelsen vil skulle

underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om

afgørelser, der er truffet om forbud og påbud.

Bestemmelserne vil tilpasses den foreslåede lovs anvendel-

sesområde, og der foreslås mindre justeringer, herunder vil

der tilføjes en adgang til at give påbud om at bringe forhold

relateret til et produkt i overensstemmelse med reglerne,

dvs. forhold, som ikke direkte angår et produkt, men som er

relateret til et produkts overensstemmelse med kravene. For-

hold, som ikke direkte angår et produkt, men som er re-

lateret til dets overensstemmelse med kravene, kan f.eks.

omhandle krav om det digitale produktpas eller indlæsning

af oplysninger i et register om digitale produktpas.

Ved påbud og forbud, som ikke efterleves, vil der kunne

pålægges sanktioner, herunder straffes med bøde.

Bestemmelserne vurderes at opfylde den ramme for hånd-

hævelse, der er forudsat med ecodesignforordningen og

markedsovervågningsforordningen, og vil supplere forord-

ningerne.

De foreslåede bestemmelse vil supplere markedsovervåg-

ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra g-i om mar-

kedsovervågningsmyndighedens beføjelser, og artikel 16

om markedsovervågningsforanstaltninger, samt ecodesign-

forordningens artikel 67, stk. 1, artikel 69, stk. 1, 4 og 5,

og artikel 71.

Med hensyn til påbud m.v. målrettet onlinemarkedspladser

henvises der til pkt. 3.3.4.

For en nærmere gennemgang af forslagets bestemmelser

henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til de fore-

slåede §§ 11-13.

3.3.4. Onlinemarkedspladser

3.3.4.1. Gældende ret

Efter ecodesignlovens § 11 b, stk. 1, kan kontrolmyndighe-

den påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller

fjerne indhold, der henviser til et energirelateret produkt, der

ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler

fastsat i medfør af denne lov eller en gennemførelsesforan-

staltning.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg

A, L 224 som fremsat, side 66, fremgår, at bestemmelsen

vil sikre, at kontrolmyndigheden kan påbyde ejere af online-

grænseflader at ændre den måde et energirelateret produkt

markedsføres, eller helt at fjerne et energirelateret produkt,

der ikke lever op til reglerne, f.eks. fra en webbutik. Be-

stemmelsen vil også kunne anvendes ved at få omtale af

et energirelateret produkt fjernet fra f.eks. blogs eller i for-

brugertests, ligesom det sikres, at kontrolmyndigheden vil

kunne påbyde ejere at fjerne energirelaterede produkter, som

udgør en risiko, fra hylderne, selv om det ikke er sælger, der

ejer onlinegrænsefladen.

Endvidere fremgår, at det grundet konstant udvikling er uk-

lart, hvad en onlinegrænseflade er, men at det umiddelbart

er enhver form for software, herunder et websted, dele af

et websted eller en applikation, der giver brugere adgang til

produkter eller indhold.

Af bemærkningerne fremgår, at bestemmelsen går videre

end markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4,

litra k, nr. i, idet den også vil kunne anvendes i forbindelse

med salg af energirelaterede produkter, der ikke er i over-

ensstemmelse med reglerne, og således ikke alene energire-

laterede produkter, der udgør en alvorlig risiko, som det

fremgår af forordningen. Kontrolmyndigheden vil dermed

blive tildelt en beføjelse, som gør det lettere at håndhæve

reglerne for onlinehandel på samme vis, som det er tilfældet

over for fysiske butikker. Yderligere fremgår, at bestemmel-

sen ikke berører anvendelsen af bestemmelserne i e-handels-

loven, som implementerer direktiv 2000/31/EF, herunder be-

stemmelsen i § 16 om ansvarsfrihed for hostingtjenester.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Efter ecodesignlovens § 11 b, stk. 2, kan kontrolmyndighe-

den påbyde ejere af onlinegrænseflader udtrykkeligt at vise

en advarsel til slutbrugerne i forbindelse med indhold, der

henviser til et energirelateret produkt, der ikke er i overens-

stemmelse reglerne, når slutbrugerne får adgang til online-

grænsefladen.

Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i mar-

kedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr.

i, 2. pkt. Den går dog videre, som nævnt ovenfor i forhold

til § 11 b, stk. 1, således, at det bliver lettere for kontrolmyn-

digheden at håndhæve reglerne for onlinehandel på samme

vis, som det er tilfældet over for fysiske butikker.

Ecodesignloven indeholder i § 11 c, bestemmelser om blo-

kering af onlinegrænseflader. Af lovens § 11 c, stk. 1, frem-

går, at kontrolmyndigheden kan foranledige blokering af en

onlinegrænseflade, hvis et påbud efter § 11 b ikke er efter-

kommet eller onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt

eller formidlet salg af energirelaterede produkter, der udgør

en alvorlig risiko.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg

A, L 224 som fremsat, side 67, fremgår, at kontrolmyndig-

heden skal kunne bringe manglende overensstemmelse til

ophør hurtigt og effektivt, når den erhvervsdrivende, der

sælger et energirelateret produkt, ikke samarbejder, skjuler

sin identitet eller flytter inden for EU eller til et tredjeland

for at undgå håndhævelse. I de tilfælde, hvor der er risiko

for alvorlig og uoprettelig skade for brugerne på grund

af manglende overensstemmelse, bør kontrolmyndigheden

kunne træffe foranstaltninger, når det er behørigt begrundet

og proportionalt, og såfremt der ikke er anden mulighed for

at forhindre eller begrænse risikoen.

Endvidere fremgår, at kontrolmyndigheden bør kunne for-

anledige, at adgangen til en onlinegrænseflade blokeres

i situationer, hvor et påbud efter § 11 b ikke efterkom-

mes. Ydermere vil bestemmelsen kunne anvendes, hvor en

onlinegrænseflade gentagne gange har solgt eller formidlet

salg af energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig risi-

ko. Bestemmelsen vil kunne anvendes over for webbutikker

og handelsplatforme, der formidler et salg af produktet eller

videreformidler kontakten mellem køber og sælger.

Yderligere fremgår i relation til hjemmesider, at der ved

blokering forstås en ordning, der er rettet mod danske inter-

netudbydere med henblik på direkte DNS-blokering fra ud-

byderens side af en onlinegrænseflade med et apparat eller

radioudstyr, der udgør en alvorlig risiko. DNS-blokering vil

medføre, at forsøg på at opnå adgang til blokerede online-

grænseflader automatisk afvises af internetudbyderen. Det

forudsættes, at afvisningen vil være ledsaget af en tekst,

hvoraf det fremgår, at kontrolmyndigheden vil have opnået

rettens kendelse til at blokere den pågældende onlinegræn-

seflade, og at eventuelle indsigelser kan rettes til kontrol-

myndigheden. For danske hjemmesider med et dk-domæne-

navn vil blokeringen kunne foretages af webhostingudbyde-

ren.

Herudover fremgår, at kravet om, at onlinegrænsefladen

sælger eller formidler salg af et energirelateret produkt, der

udgør en alvorlig risiko, vil indebære, at der f.eks. sælges

eller formidles et energirelateret produkt, der udgør en al-

vorlig risiko. Det afgørende vil således være, om brugere vil

kunne få et fejlagtigt indtryk af, at et energirelateret produkt

udgør en alvorlig risiko, hvis dette er tilfældet. Dermed vil

omtale af et energirelateret produkt, som udgør en alvorlig

risiko, på en onlinegrænseflade ikke som det eneste resultere

i blokering af en onlinegrænseflade.

Desuden fremgår med hensyn til kravet om, at onlinegræn-

sefladen gentagne gange har solgt eller formidlet salg, at det

omfatter tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden for de

seneste 2 år har begået mindst to lignende forseelser – dvs.

tre i alt. Afgørende er, at de er ensartede, og at der er tale om

energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig risiko. Der

vil udelukkende være tale om, at kontrolmyndigheden gen-

tagne gange har truffet afgørelse om, at den pågældende

erhvervsdrivendes energirelaterede produkter har vist sig at

udgøre en alvorlig risiko.

Dertil fremgår, at bestemmelsen går videre end forpligtelsen

i markedsovervågningsforordningen, jf. artikel 14, stk. 4,

litra k, da den også omfatter forhold om gentagne gange at

have solgt eller formidlet salg af energirelaterede produkter,

der udgør en alvorlig risiko.

Endelig fremgår, at bestemmelsen ikke berører anvendelsen

af bestemmelserne i e-handelsloven, som implementerer di-

rektiv 2000/31/EF, herunder bestemmelsen i § 16 om an-

svarsfrihed for hostingtjenester.

Af ecodesignlovens § 11 c, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at afgø-

relse efter stk. 1 om blokering af en onlinegrænseflade skal

træffes af retten ved kendelse efter kontrolmyndighedens be-

gæring. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21,

tillæg A, L 224 som fremsat, side 68, fremgår, at hvis kon-

trolmyndighedens anmodning om blokering imødekommes,

vil kendelsen skulle indeholde oplysning om, hvilken kon-

kret onlinegrænseflade, som vil kunne blokeres. Kendelse

om blokering træffes over for den informationssamfundstje-

nesteudbyder, der vil være nærmest til at blokere for adgan-

gen til onlinegrænsefladen. For hjemmesider vil det typisk

være en webhostingudbyder, hvis det er en dansk hjemmesi-

de med et dk-domænenavn. For en udenlandsk hjemmeside

vil det typisk være internetudbyderne, hvilket i så fald vil

ske i form af en såkaldt DNS-blokering.

Endvidere fremgår, at retten vil kunne træffe afgørelse om

blokeringens varighed. Blokeringen vil under alle omstæn-

digheder kunne ophæves, når betingelserne i bestemmelsens

stk. 4 eller 5 er til stede. Yderligere fremgår, at kendelser om

blokering vil kunne kæres efter de almindelige betingelser i

retsplejelovens kapitel 37.

Af ecodesignlovens § 11 c, stk. 2, 2. pkt. fremgår, at retten

inden den træffer afgørelse, så vidt muligt skal give parten,

som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig. Af

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L

224 som fremsat, side 68, fremgår, at den onlinegrænsefla-

de, der rammes af indgrebet om blokering, som part vil have

mulighed for at komme med sine bemærkninger, inden ken-

delsen om blokering træffes over for onlinegrænsefladens

udbyder.

Af ecodesignlovens § 11 c, stk. 2, 3. pkt., fremgår, at de

konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at

betingelserne for indgrebet er opfyldt, skal anføres i kendel-

sen. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, til-

læg A, L 224 som fremsat, side 68, fremgår, at kontrolmyn-

digheden forudsættes underrette den, som indgrebet retter

sig mod, dvs. ejeren (registranten) af den onlinegrænseflade,

som retten har givet tilladelse til at blokere. Indeholder on-

linegrænsefladen ikke kontaktoplysninger, og kan kontrol-

myndigheden ikke umiddelbart fremskaffe disse oplysninger

på anden vis, vil underretning dog kunne undlades. Under-

retning af personer i udlandet vil ske efter de almindelige

retshjælpsregler om underretning til personer i andre lande.

Af ecodesignlovens § 11 c, stk. 3, fremgår, at det påhviler

udbydere af informationssamfundstjenester at bistå kontrol-

myndigheden ved gennemførelsen af kendelser efter stk.

2. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg

A, L 224 som fremsat, side 68, fremgår, at det bl.a. vil

indebære, at udbyderne vil skulle iværksætte en blokering

af adgangen til den onlinegrænseflade, som rettens kendelse

vedrører.

Af bemærkningerne fremgår endvidere, at der ved udbyde-

re af informationssamfundstjenester forstås enhver fysisk

eller juridisk person, som leverer en informationssamfunds-

tjeneste. Definitionen vil omfatte alle fysiske og juridiske

personer, som leverer tjenester, der er nødvendige for, at en

modtager kan få adgang til f.eks. internettet og kan søge

efter og give oplysninger på åbne netværk. Begrebet vil

endvidere omfatte fysiske og juridiske personer, der stiller

tjenesteydelser og produkter til rådighed både gratis eller

mod betaling på f.eks. internettet. Der vil f.eks. være tale

om internetleverandører, serverejere, webhostingudbydere,

applikationsudbydere og erhvervsdrivende, der udbyder tje-

nesteydelser online.

Yderligere fremgår, at det er hensigten med bestemmelsen at

omfatte internetudbydere, der udbyder internet til en bredere

kreds af kunder. Det er dermed ikke hensigten at omfatte

virksomheder, der udbyder internet til en begrænset eller

lukket kreds af personer, herunder restaurationer, hoteller,

uddannelsesinstitutioner, boligforeninger eller lignende.

Det følger af lovens § 11 c, stk. 4, 1. pkt., at kontrolmyndig-

heden skal påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke opretholdes

ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til

stede. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21,

tillæg A, L 224 som fremsat, side 68, fremgår, at det for-

udsættes, at kontrolmyndigheden, hvis den bliver bekendt

med, at grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede,

hurtigst muligt foranlediger, at blokeringen fjernes. Ophæ-

velsen vil kunne ske på foranledning af den, som indgrebet

retter sig mod eller af kontrolmyndigheden. Da blokering

af en hjemmeside er et vidtgående indgreb, bør der være

mulighed for hurtigt at ophæve blokeringen, når grundlaget

for blokeringen ikke længere er til stede.

Af lovens § 11 c, stk. 4, 2. pkt. fremgår, at kontrolmyndighe-

den af egen drift eller på foranledning af den, som indgrebet

retter sig mod, skal træffe afgørelse om ophævelse af bloke-

ringen. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21,

tillæg A, L 224 som fremsat, side 68, fremgår, at kontrol-

myndigheden vil have en forpligtelse til at følge op og vur-

dere, om blokeringen vil skulle opretholdes. Det omfatter

dog ikke en pligt til at følge op og vurdere den blokerede

onlinegrænseflade oftere end hver sjette måned. Endvidere

fremgår, at afgørelse om ophævelse vil blive truffet, når det

er godtgjort, at påbuddet er efterkommet, eller den erhvervs-

drivende har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige

for at undgå, at onlinegrænsefladen igen sælger eller formid-

ler salg af energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig

risiko.

Af lovens § 11 c, stk. 5, følger, at, hvis den, som indgrebet

efter stk. 1 retter sig mod, fremsætter anmodning om, at

blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at der

er sket væsentlige ændringer i indholdet af onlinegrænsefla-

den, skal kontrolmyndigheden, hvis blokeringen ikke ophæ-

ves i medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet

for retten. Endvidere fremgår, at retten afgør ved kendelse,

om indgrebet skal opretholdes. Yderligere fremgår, at hvis

en anmodning ikke tages til følge, vil ny anmodning ikke

kunne fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra kendel-

sens afsigelse.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg

A, L 224 som fremsat, side 69, fremgår, at det med hen-

syn til hjemmesider i praksis vil være en registrant, der

vil kunne fremsætte anmodningen om ophævelse af bloke-

ring. Endvidere fremgår, at sagen vil skulle indbringes for

den ret, der har truffet afgørelse om blokering af den på-

gældende hjemmeside, og at kendelsen kan kæres efter de

almindelige regler herom. Yderligere fremgår med hensyn

til den situation, hvor anmodningen ikke tages følge, at

bestemmelsen i stk. 4 fortsat vil skulle overholdes i disse

måneder. Kontrolmyndigheden vil således have pligt til at

træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen, hvis online-

grænsefladen godtgør, at betingelserne for blokeringen ikke

længere er til stede.

Det fremgår af ecodesignlovens § 14 a, at kontrolmyndighe-

den kan pålægge udbydere af informationssamfundstjenester

tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger,

som det påhviler udbyderne at foretage efter lovens §§ 11

b om og 11 c. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende

2020-21, tillæg A, L 224 som fremsat, side 73, fremgår, at

bestemmelsen vil kunne finde anvendelse over for udbydere

af informationssamfundstjenester i tilfælde, hvor den pågæl-

dende udbyder – på trods af kontrolmyndighedens fremvis-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ning af rettens kendelse om blokering – ikke iværksætter en

blokering af den berørte hjemmeside.

Endvidere fremgår, at tvangsbøderne vil skulle fastsættes

som daglige bøder, indtil den påtvungne handling efterkom-

mes. Daglige tvangsbøder vil skulle gives for hver kalender-

dag, det vil sige syv dage om ugen, og bøderne vil kunne

forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbø-

de ikke har givet resultat. Det almindelige proportionali-

tetsprincip medfører bl.a., at tvangsbøden ikke må stå i

misforhold til undladelsen, ligesom der ved fastsættelsen

af tvangsbøden skal tages hensyn til den handlepligtiges

økonomiske formåen, således at pressionen har effekt, men

bødestørrelsen vil i øvrigt bero på et konkret skøn. En

tvangsbøde vil dog mindst skulle være på 1.000 kr. dagligt,

og der beregnes kun én daglig tvangsbøde, uanset antallet af

påtvungne handlinger.

Yderligere fremgår, at de daglige tvangsbøder vil kunne

pålægges fra en given dato. Forudsætningen for at pålæg-

ge daglige tvangsbøder vil være, at kontrolmyndigheden

mindst 14 kalenderdage forinden underretter den handleplig-

tige om, at bøden vil blive pålagt fra den anførte dato. Var-

slingen vil skulle indeholde oplysninger om tvangsbødens

størrelse, og der vil skulle tages forbehold for en eventuel

senere forhøjelse af tvangsbøden. De daglige tvangsbøder

vil kunne forhøjes med en uges skriftligt varsel, hvis den

fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat.

Herudover fremgår, at formålet med tvangsbøder er lovlig-

gørelse og ikke straf, og eventuelle ubetalte tvangsbøder

bortfalder således, hvis udbyderen af informationssamfunds-

tjenester gennemfører den påtvungne handling.

Det følger af markedsovervågningsforordningen, at mar-

kedsovervågningsmyndighederne som minimum skal have

en række beføjelser, som fremgår af forordningens artikel

14, stk. 4. Med hensyn til onlinegrænseflader fremgår af

artikel 14, stk. 4, litra k, nr. i, at hvis der ikke findes an-

dre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, skal

markedsovervågningsmyndighederne have beføjelsen til at

påbyde fjernelse af indhold, der henviser til de relaterede

produkter, fra en onlinegrænseflade eller at påbyde, at en ad-

varsel til slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang

til en onlinegrænseflade.

Ved slutbruger forstås efter markedsovervågningsforordnin-

gen enhver fysisk eller juridisk person, der er bosiddende

eller etableret i Unionen, og til hvem et produkt er gjort

tilgængeligt enten som forbruger uden for et erhverv, en

forretning, et håndværk eller fag, eller som erhvervsmæssig

slutbruger som led i dennes industrielle eller erhvervsmæssi-

ge aktiviteter, jf. artikel 3, nr. 21.

Af artikel 14, stk. 4, litra k, nr. ii, fremgår, at hvis der

ikke findes andre effektive midler til at eliminere en alvorlig

risiko, og hvis anmodning i henhold til nr. i ikke overholdes,

skal markedsovervågningsmyndighederne have beføjelse til

at påbyde udbydere af informationssamfundstjenester at be-

grænse adgangen til onlinegrænsefladen, herunder ved at

anmode en relevant tredjepart om at gennemføre sådanne

foranstaltninger.

For øvrige beføjelser, som følger af artikel 14, stk. 4, henvi-

ses til bemærkningerne i pkt. 3.3.2.1. og 3.3.3.1.

Af ecodesignforordningens artikel 35, stk. 1, fremgår, at

de generelle forpligtelser i artikel 11 og 30 i Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning 2022/2065/EU af 19. ok-

tober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og

om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale

tjenester) finder anvendelse med henblik på nærværende

forordning. Endvidere fremgår, uden at det vedrører disse

generelle forpligtelser, at udbydere af onlinemarkedspladser

skal samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne,

såfremt disse myndigheder anmoder herom og i specifikke

tilfælde, med henblik på at lette eventuelle tiltag, der træffes

for at eliminere eller, såfremt dette ikke er muligt, begrænse

manglende overensstemmelse med et produkt, som udbydes

eller har været udbudt til salg online gennem deres tjenester.

Af ecodesignforordningens artikel 35, stk. 2, fremgår om

de beføjelser, der tillægges medlemsstaterne i overensstem-

melse med markedsovervågningsforordningens artikel 14,

at markedsovervågningsmyndighederne skal have beføjelsen

til, for så vidt angår alle produkter omfattet af en relevant

delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 4, at

kunne beordre en udbyder af en onlinemarkedsplads til at

gribe ind over for ét eller flere specifikke stykker indhold,

der henviser til et produkt, som ikke overholder kravene,

herunder ved at fjerne det. Sådant indhold skal anses som

ulovligt indhold i henhold til artikel 3, litra h, i forord-

ning om digitale tjenester. Markedsovervågningsmyndighe-

der kan i overensstemmelse med artikel 9 i forordning om

digitale tjenester udstede sådanne påbud.

Ved udbyder af en onlinemarkedsplads forstås efter forord-

ningen en udbyder af en formidlingstjeneste, der anvender

en onlinegrænseflade, der gør det muligt for kunder at indgå

fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende om salg af produk-

ter, der er omfattet af delegerede retsakter vedtaget i henhold

til artikel 4, jf. forordningens artikel 2, nr. 54.

Af ecodesignforordningens præambelbetragtning nr. 72

fremgår, at artikel 14 i markedsovervågningsforordningen

giver markedsovervågningsmyndighederne beføjelse til,

hvis der ikke findes andre effektive midler til at eliminere

en alvorlig risiko, at kræve, at indhold, der henviser til pro-

dukter, der ikke opfylder kravene, fjernes fra en onlinegræn-

seflade. Endvidere fremgår, at de beføjelser, der er tillagt

markedsovervågningsmyndighederne ved markedsovervåg-

ningsforordningen, også bør finde anvendelse i forbindelse

med ecodesignforordningen. Med henblik på effektiv mar-

kedsovervågning i henhold til nærværende forordning og for

at undgå tilstedeværelsen af produkter, der ikke opfylder

kravene, på EU-markedet, bør disse beføjelser imidlertid

gælde i alle nødvendige og forholdsmæssige tilfælde, her-

under for produkter, der udgør en risiko, som ikke er alvor-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lig. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med

artikel 9 i forordning om digitale tjenester.

Det følger af ecodesignforordningens artikel 2, nr. 57, at et

produkt, der udgør en risiko forstås som, et produkt, der ved

ikke at opfylde et krav til miljøvenligt design, der er fastsat

i eller i henhold til denne forordning, bortset fra kravene

anført i artikel 71, stk. 1 (formel mangel), kan skade miljøet

eller andre samfundsinteresser, der er beskyttet af dette krav.

Af forordningens artikel 35, stk. 3, fremgår, at udbydere af

onlinemarkedspladser skal etablere et enkelt kontaktpunkt

med henblik på direkte kommunikation med medlemssta-

ternes markedsovervågningsmyndigheder om overholdelse

af ecodesignforordningen. Kontaktpunktet kan være samme

kontaktpunkt som omhandlet i artikel 22, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning 2023/988/EU eller arti-

kel 11, stk. 1, i forordning 2022/2065/EU.

3.3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

Det vurderes nødvendigt at fastsætte supplerende bestem-

melser målrettet onlinemarkedspladser, der vil skulle sikre

en effektiv dansk håndhævelse med hensyn til ecodesignfor-

ordningen og markedsovervågningsforordningen.

Det vurderes, at de gældende regler i ecodesignloven over-

ordnet set med de nødvendige tilpasninger efter den fore-

slåede lovs anvendelsesområde vil opfylde ecodesignfor-

ordningens og markedsovervågningsforordningens krav til

håndhævelse målrettet onlinemarkedspladser.

Det foreslås derfor at fastsætte bestemmelser, der svarer

til de bestemmelser, der følger af ecodesignloven. Det vil

omfatte bestemmelser om, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne

give udbydere af en onlinemarkedsplads påbud om at ændre

eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke

er i overensstemmelse med reglerne, eller udtrykkeligt at

vise en advarsel til slutbrugerne i forbindelse med indhold,

der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse

med reglerne. Ved overtrædelse af et meddelt påbud vil der

kunne straffes med bøde. Endvidere omfatter det bestem-

melser, hvorefter der vil kunne iværksættes blokering af en

onlinemarkedsplads, hvis et påbud som nævnt ovenfor ikke

overholdes, eller onlinemarkedspladsen gentagne gange har

solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør en alvorlig

risiko. Yderligere vil det omfatte en sanktionsbestemmelse,

hvorefter der vil kunne pålægges informationssamfundstje-

nester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge hand-

linger, som det påhviler udbyderne at foretage.

Bestemmelserne vil tilpasses den foreslåede lovs anvendel-

sesområde, og der foreslås mindre justeringer, herunder at

begrebet onlinemarkedsplads i overensstemmelse med eco-

designforordningen vil anvendes i den foreslåede lov, i ste-

det for onlinegrænseflade. Det vurderes, at denne ændring

vil medføre en mindre ændring af bestemmelsernes anven-

delsesområde, herunder fordi onlinegrænseflade omfatter er-

hvervsdrivendes egne hjemmesider, det gør onlinemarkeds-

plads ikke. Ved overtrædelser, som omfatter erhvervsdriven-

des egne hjemmesider, vil påbudshjemlerne i den foreslåede

§§ 12 og 13 kunne anvendes af Sikkerhedsstyrelsen, dog

ikke med henblik på at blokere hjemmesiden.

Bestemmelserne vurderes at opfylde den ramme for kontrol,

der er forudsat med ecodesignforordningen og markedsover-

vågningsforordningen, og vil supplere forordningerne.

Bestemmelserne vil supplere markedsovervågningsforord-

ningens artikel 14, stk. 4, litra k, og ecodesignforordningens

artikel 35, stk. 2.

For en nærmere gennemgang af forslagets bestemmelser

henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til de fore-

slåede §§ 14-16.

3.3.5. Offentliggørelse

3.3.5.1. Gældende ret

Det følger af ecodesignlovens § 12, stk. 1, at kontrolmyn-

digheden skal offentliggøre resultater af kontrol og afgørel-

ser truffet efter lovens §§ 11-11 c. Af lovens § 12, stk. 2

og 3, fremgår endvidere, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om offentliggørelse af kontrol-

resultater og afgørelser som nævnt i stk. 1, herunder om

offentliggørelse af navne på produkter og fysiske og juridi-

ske personer, hvis produkter er kontrolleret, samt om formen

for og omfanget af offentliggørelsen.

Bemyndigelsen i ecodesignlovens § 12, stk. 2, er udmøntet

i ecodesignbekendtgørelsens §§ 11-13. Af bekendtgørelsens

§ 11, stk. 1, fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen kan offentliggø-

re resultater af kontrol om den, der er ansvarlig for, at et

produkt overholder regler om ecodesign og afgørelser om

påbud og forbud efter ecodesignloven. Af bekendtgørelsens

§ 11, stk. 2, fremgår, at offentliggørelse af resultater af kon-

trol og afgørelser om påbud og forbud kan omfatte:

1) navn og adresse på den, der er ansvarlig for produktet,

2) tidspunkt og sted for kontrollen,

3) en beskrivelse af det kontrollerede produkt, som skal

være tilstrækkelig til en entydig identifikation af modellen,

4) resultater af kontrollen, herunder resultater af stikprøve-

kontrol og måle- og kontrolresultater for yderligere kontrol

af den pågældende produkttype,

5) eventuelt meddelt påbud eller forbud, herunder indhold

og begrundelse, og

6) navne på fysiske og juridiske personer, som påbuddet

eller forbuddet er rettet til.

Af § 11, stk. 3, fremgår endvidere, at offentliggørelse kan

ske i elektronisk form og ved udsendelse af en pressemedde-

lelse. Yderligere fremgår, at offentliggørelse kan ske, uanset

om afgørelser om påbud eller forbud indbringes for domsto-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lene, jf. § 12, stk. 1, og at det vil blive offentliggjort, når den

ansvarlige erhvervsdrivende har dokumenteret, at produkt er

i overensstemmelse med reglerne, jf. § 12, stk. 3. Af § 13

fremgår desuden, at Sikkerhedsstyrelsen kan offentliggøre

resultater om kontrol, der er modtaget fra andre danske eller

udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutioner, or-

ganisationer eller virksomheder.

Markedsovervågningsforordningen indeholder i artikel 16,

stk. 5, en bestemmelse om, at markedsovervågningsmyndig-

hederne skal sikre, at et produkt trækkes tilbage eller kaldes

tilbage, eller at produktets tilgængeliggørelse på markedet

forbydes eller begrænses, hvis den erhvervsdrivende ikke

træffer korrigerende tiltag, eller hvis den manglende over-

ensstemmelse eller risiko fortsat består, samt at offentlighe-

den, Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes

herom.

Endvidere fremgår det af markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 17, at markedsovervågningsmyndighederne skal

udføre deres aktiviteter med en høj grad af gennemsigtighed

og offentliggøre alle oplysninger, som de finder relevante

for at beskytte slutbrugernes interesser. Af bestemmelsen

fremgår yderligere, at markedsovervågningsmyndighederne

skal respektere fortrolighedsprincippet, tavshedspligten og

forretningshemmeligheder og skal beskytte personoplysnin-

ger i overensstemmelse med EU-retten og national ret.

Ecodesignforordningen indeholder ingen bestemmelser, der

direkte omhandler offentliggørelse af kontrolresultater og

afgørelser m.v.

3.3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

Det er i markedsovervågningsforordningen forudsat, at of-

fentligheden skal underrettes om kontrolmyndighedens kor-

rigerende tiltag. Ligeledes fremgår det, at kontrolmyndighe-

derne skal udføre deres aktiviteter med en høj grad af gen-

nemsigtighed, og at de skal offentliggøre alle oplysninger,

som de finder relevante for at beskytte slutbrugernes interes-

ser. Det vurderes derfor nødvendigt at fastsætte supplerende

bestemmelser om offentliggørelse til markedsovervågnings-

forordningen.

Det foreslås at fastætte en bestemmelse, hvorefter Sikker-

hedsstyrelsen af hensyn til at beskytte slutbrugernes interes-

ser vil kunne oplyse offentligheden om produkter, der ikke

er i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af denne

lov, ecodesignforordningen, dertilhørende delegerede rets-

akter eller gennemførelsesretsakter, eller markedsovervåg-

ningsforordningen. Oplysningerne vil bl.a. kunne omhandle

relevante kendetegn til brug for produktets identifikation,

risikoens art, hvor dette er relevant, hvilke foranstaltnin-

ger der er truffet, og hvordan offentligheden bør forholde

sig. Der vil ved offentliggørelsen skulle tages hensyn til

oplysninger, som har karakter af forretningshemmeligheder,

således at de kun videregives, hvis det vurderes nødvendigt,

herunder for at beskytte slutbrugernes interesser.

Bestemmelsen vil med mindre justeringer svare til en ens-

retning af de bestemmelser, som følger om offentliggørel-

se efter § 22 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter

og markedsovervågning (lov om produkter og markedsover-

vågning).

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 16, stk. 5. Den vil endvidere supplere markeds-

overvågningsforordningens artikel 17.

For en nærmere gennemgang af forslagets bestemmelser

henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til den

foreslåede § 17.

3.3.6. Delegation til sagkyndige institutioner, organiasatio-

ner, private virkshomheder m.v.

3.3.6.1. Gældende ret

Af ecodesignlovens § 13, stk. 3, fremgår, at erhvervsmini-

steren kan bemyndige en sagkyndig institution, en organi-

sation eller en virksomhed til at udøve nærmere angivne

beføjelser vedrørende kontrol, udtagning, måling og afprøv-

ning af produkter, akkrediteret certificering samt sekretaria-

tsbistand til ministeren. Af lovens § 13, stk. 4, fremgår at

erhvervsministeren fører kontrol med varetagelsen af opga-

ver, som er henlagt til en institution m.v. som nævnt i stk. 3.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. sam-

ling, tillæg A, side 742-743, fremgår, at formålet er at kun-

ne inddrage sagkyndig kompetence ved administrationen af

regler i medfør af loven, etablere en fleksibel og enkel ad-

ministration, få udført kontrolopgaver af teknisk art, og få

tilrettelagt og udført informationsopgaver m.v. Af bemærk-

ningerne fremgår endvidere, at udførelsen af opgaver vedrø-

rende måling og prøvning og akkrediteret certificering vil

blive tildelt sagkyndige virksomheder, og at opgaverne som

udgangspunkt vil blive tildelt efter bestemmelserne om of-

fentlige udbud.

Af lovens § 13, stk. 5, fremgår, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om videregivelse

af oplysninger om resultater af tilsyn til andre danske el-

ler udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutioner

m.v. som nævnt i stk. 4, som varetager opgaver i tilknytning

til lovens formål. Bestemmelsen er udmøntet i ecodesignbe-

kendtgørelsen, hvoraf det fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen

kan videregive oplysninger om resultater af kontrol til andre

danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige in-

stitutioner, organisationer eller virksomheder, der varetager

opgaver vedrørende miljøvenligt design af energirelaterede

produkter, jf. § bekendtgørelsens 14, stk. 1. Endvidere frem-

går, at videregivelse af oplysninger om resultater af kontrol

efter stk. 1 kan ske, når resultatet af kontrollen er meddelt

den, der er ansvarlig for produktet, jf. § 14, stk. 2.

Markedsovervågningsforordningen fastsætter i artikel 14,

stk. 3, at medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om, at

markedsovervågnings-, undersøgelses- og håndhævelsesbe-

føjelser skal udøves på en af følgende måder, alt efter hvad

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

der er relevant: 1) direkte af markedsovervågningsmyndig-

hederne under deres egen myndighed, 2) gennem andre

offentlige myndigheder i overensstemmelse med kompeten-

cefordelingen og den institutionelle og administrative struk-

tur i den pågældende medlemsstat, og 3) ved at indbringe

sagen for en domstol, der er kompetent til at træffe den nød-

vendige afgørelse om at godkende udøvelsen af denne befø-

jelse. Ecodesignforordningen indeholder ikke bestemmelser

om medlemsstaternes delegation af kontrolbeføjelser m.v.

3.3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

Det vurderes hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om

erhvervsministerens adgang til at bemyndige sagkyndige in-

stitutioner, organisationer og virksomheder til at udøve nær-

mere angivne beføjelser, herunder om kontrol, udtagning og

måling af produkter.

Det bemærkes hertil, at ecodesignforordningens brede an-

vendelsesområde muliggør, at der vil kunne fastsættes eco-

designkrav m.v. til som udgangspunkt alle fysiske produk-

ter, bortset fra produktkategorier som foder, fødevarer og

lægemidler. For at sikre de tilstrækkelige kompetencer i

forbindelse med markedsovervågningen vil det kunne blive

nødvendigt for Sikkerhedsstyrelsen at trække på ekstern ek-

spertise.

Det foreslås derfor, at erhvervsministeren vil kunne bemyn-

dige sagkyndige institutioner, organisationer og virksomhe-

der til at udføre nærmere angivne beføjelser, der er tillagt

ministeren. Endvidere foreslås, at erhvervsministeren, eller

en myndighed, som ministeren har henlagt sine beføjelser

til, vil skulle føre kontrol med varetagelsen af opgaver, som

henlægges til sådanne institutioner, organisationer eller virk-

somheder.

Bemyndigelsens udmøntning vil indebære, at kontrolmyn-

digheden vil have mulighed for at inddrage sagkyndig kom-

petence ved kontrol af overholdelse af regler omfattet af den

foreslåede lov.

I forlængelse heraf foreslås det, at der fastsættes regler om

videregivelse af oplysninger om resultater af kontrol til dan-

ske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige institu-

tioner m.v.

De foreslåede bestemmelser vil svare til gældende retstil-

stand efter ecodesignloven.

For en nærmere gennemgang af forslagets bestemmelser

henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til den

foreslåede § 18.

3.4. Klage m.v.

3.4.1. Gældende ret

Det følger af § 14 i ecodesignloven, at afgørelser truffet

af klima-, energi- og forsyningsministeren eller en myndig-

hed under ministeriet, som ministeren har bemyndiget, kan

påklages til Energiklagenævnet. Miljøministerens afgørelser

kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. stk. 1.

Af lovens § 14, stk. 2-6, fremgår nærmere regler om kla-

ge til Miljø- og Fødevareklagenævnet, herunder om kla-

gens indgivelse, efterfølgende kommunikation, afgørelses-

myndighedens eventuelt udtalelse m.v.

Af lovens § 14, stk. 7, fremgår, at afgørelser truffet af en

anden myndighed i henhold til loven ikke kan påklages til

klima-, energi- og forsyningsministeren henholdsvis miljø-

ministeren.

Endvidere fremgår af lovens § 14, stk. 8, at klima-, energi-

og forsyningsministeren efter forhandling med miljøministe-

ren kan fastsætte regler om adgangen til at klage til Ener-

giklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, herunder

om opsættende virkning af klage, afskæring af klageadgang

og søgsmålsfrist til prøvelse af afgørelser truffet af klagen-

ævnene.

Yderligere fremgår af lovens § 14, stk. 9, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørel-

ser truffet af en myndighed under klima-, energi- og forsy-

ningsministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser

efter loven til, ikke kan indbringes for ministeren.

I 2018 overtog Erhvervsministeriet ved kongelig resolution

ressortansvaret for markedsovervågningen af ecodesignreg-

lerne, og Sikkerhedsstyrelsen har herefter været kontrol-

myndighed på området.

Af ecodesignbekendtgørelsens § 15, stk. 1, fremgår, at Sik-

kerhedsstyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan på-

klages til Energiklagenævnet.

Hverken ecodesignforordningen eller markedsovervågnings-

forordningen indeholder konkrete bestemmelser om kla-

ge. Det følger dog af markedsovervågningsforordningens ar-

tikel 21, at der ved meddelelse af restriktive foranstaltninger

til den erhvervsdrivende, skal oplyses om klagemuligheder

og klagefrister i henhold til gældende ret i den pågældende

medlemsstat.

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Det forventes, at den overvejende del af de afgørelser, som

Sikkerhedsstyrelsen som kontrolmyndighed vil træffe om

produkter og de forpligtede erhvervsdrivende, vil være af

teknisk karakter og vil forudsætte betydelig teknisk indsigt

på området. Endvidere vurderes det reelle behov for ad-

ministrativ prøvelse yderst begrænset. Det vurderes derfor

hensigtsmæssigt at afskære den administrative klageadgang

over Sikkerhedsstyrelsens afgørelser.

Det reelle behov for administrativ prøvelse vurderes lige-

ledes yderst begrænset med hensyn til afgørelser om over-

trædelse af regler om grønne offentlige udbud, som fastsat

efter ecodesignforordningens artikel 65. Afgørelser om ud-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

pegning af og kontrol m.v. med bemyndigede organer, jf.

den foreslåede § 4, findes på samme måde at være af teknisk

karakter og behovet for klageadgang begrænset. Afskæring

af administrativ klageadgang findes på den baggrund ikke at

have retssikkerhedsmæssige konsekvenser.

Det foreslås derfor, at den administrative klageadgang af-

skæres med hensyn til afgørelser truffet efter den foreslåede

lov eller efter regler fastsat efter loven.

Det foreslås dog, at der etableres hjemmel til, at klima-,

energi- og forsyningsministeren og miljøministeren på hver

deres område vil kunne fastsætte regler om klageadgang

over bemyndigede organer som udpeges efter den foreslåe-

de § 4, stk. 1, og det nationale akkrediteringsorgan som

udpeget i regler fastsat i medfør af den foreslåede § 4, stk.

2. Endvidere foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsens afgørelser

om påbud og forbud efter afgørelsesmodtagers anmodning

vil kunne indbringes af Sikkerhedsstyrelsen for domstolen.

Bestemmelsen vil ikke medføre en ændring af forpligtelser-

ne efter officialprincippet, og uanset afskæringen af den ad-

ministrative klageadgang vil der påhvile en forpligtelse om

at genoptage en sag, hvis parten efter afgørelsen er truffet

fremkommer med nye relevante oplysninger til sagen og

ønsker sagen genoptaget, eller hvis myndigheden ikke har

oplyst sagen tilstrækkeligt inden afgørelsen.

Den foreslåede tilgang vil svare til håndtering af klagead-

gang i anden produktregulering, herunder i lov om produk-

ter og markedsovervågning.

Yderligere foreslås der fastsat bemyndigelser, hvorefter der

vil kunne fastsættes regler om digital kommunikation med

hensyn til forhold omfattet af lovens anvendelsesområde.

For en nærmere gennemgang af de foreslåede bestemmel-

ser henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til den

foreslåede §§ 19 og 20.

3.5. Sanktioner

3.5.1. Gældende ret

I ecodesignlovens § 15, stk. 1, oplistes en række forhold,

som straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning, jf. nr. 1-7.

Efter lovens § 15, stk. 1, nr. 1, straffes den, der som ansvar-

lig efter lovens § 4 eller som erhvervsdrivende undlader at

opfylde sine forpligtelser efter lovens § 7 a. Af lovens § 7 a,

stk. 1, fremgår en underretnings- og samarbejdsforpligtelse

over for kontrolmyndigheden, hvis der er grund til at tro,

at det energirelaterede produkt udgør en risiko, samt over

for den ansvarlige efter lovens § 4. Af lovens § 7 a, stk. 2,

fremgår en forpligtelse for informationssamfundstjenester,

hvorefter de på kontrolmyndighedens anmodning skal sam-

arbejde med hensyn til tiltag om at eliminere eller begrænse

risiko forbundet med et energirelateret produkt, der udbydes

eller har været udbudt til salg online gennem deres tjenester.

Efter lovens § 15, stk. 1, nr. 2, straffes den, der som ansvar-

lig efter lovens § 4 undlader at afgive oplysninger, som

vedkommende er forpligtet til at give efter lovens § 10, stk.

3, eller som erhvervsdrivende undlader at afgive oplysninger

efter lovens § 10, stk. 4. Af lovens § 10, stk. 3, fremgår

en forpligtelse om efter anmodning fra kontrolmyndigheden

at give oplysninger, som er nødvendige for kontrolmyndig-

hedens varetagelse af kontrolopgaver, på et sprog, der er

letforståeligt. Af lovens § 10, stk. 4, fremgår en forpligtelse

om efter anmodning fra kontrolmyndigheden at give oplys-

ninger, som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem der er

ansvarlig for produktet.

Efter lovens § 15, stk. 1, nr. 3, straffes den, der som ansvar-

lig efter lovens § 4, erhvervsdrivende eller udbyder af infor-

mationssamfundstjenester afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger efter lovens § 7 a, § 8, stk. 1, 2. pkt., og §

10, stk. 3 eller 4. Med hensyn til lovens § 7 a og § 10,

stk. 3 og 4, henvises der til afsnittene ovenfor. Af lovens

§ 8, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at den ansvarlige efter lovens

§ 4 senest 10 dage efter kontrolmyndighedens anmodning

skal kunne stille dokumentation til rådighed, herunder over-

ensstemmelseserklæring om et produkts overensstemmelse

med reglerne.

Efter lovens § 15, stk. 1, nr. 4, straffes den, der ikke har

en bemyndiget repræsentant eller ikke har givet den bemyn-

digede repræsentant de fornødne beføjelser eller midler til

at udføre opgaven, hvor dette kræves efter lovens § 8, stk.

3. Af lovens § 8, stk. 3, fremgår, at den ansvarlige produ-

cent, herunder fabrikant, efter lovens § 4, stk. 1, skal have

en bemyndiget repræsentant, hvor dette er påkrævet, og skal

give den bemyndigede repræsentant de fornødne beføjelser

eller midler til at udføre opgaven.

Efter lovens § 15, stk. 1, nr. 5, straffes den, der undlader at

give kontrolmyndigheden adgang til udtagelse af produkter

som nævnt i lovens § 10 b. Af lovens § 10 b, fremgår kon-

trolmyndighedernes adgang med henblik på kontrol uden

retskendelse til alle erhvervsmæssige lokaliteter og trans-

portmidler, hvor der kan findes energirelaterede produkter.

Af bemærkningerne til § 15, stk. 1, nr. 5 fremgår, jf. Folke-

tingstidende 2020-21, tillæg A, L 224 som fremsat, side 76,

at strafbestemmelsen finder anvendelse uanset, om kontrol-

myndigheden efterfølgende rekvirerer politiets bistand og på

den måde skaffer sig adgang. I situationer omfattet af § 10 i

retssikkerhedsloven kan denne straffebestemmelse dog ikke

bringes i anvendelse.

Efter lovens § 15, stk. 1, nr. 6, straffes den, der overtræder

eller undlader at efterkomme en afgørelse efter §§ 11-11

b. Lovens § 11 omhandler kontrolmyndighedens påbud og

forbud til enhver, der har bragt et produkt i omsætning efter

lovens § 4, har været et led i afsætningen af et produkt eller

erhvervsmæssigt ibrugtager produktet, herunder om at brin-

ge et produkt i overensstemmelse med kravene, at sikre, at

et energirelateret produkt ikke udgør en risiko, eller at over-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

holde visse betingelser, inden produktet bringes i omsætning

eller gøres tilgængeligt på markedet.

Lovens § 11 a omhandler kontrolmyndighedens påbud om

på en relevant måde at bidrage til at begrænse og forhindre

risici i at opstå og kan målrettes ansvarlige efter lovens §

4, der har bragt et energirelateret produkt i omsætning, den

erhvervsdrivende, der har gjort det energirelaterede produkt

tilgængeligt på markedet, og enhver anden erhvervsdriven-

de, der har en tilknytning til produktet, end den, der har

bragt produktet i omsætning eller gjort det tilgængeligt på

markedet.

Lovens § 11 b omhandler kontrolmyndighedens påbud til

ejeren af en onlinegrænseflade om at ændre eller fjerne ind-

hold eller at vise en advarsel til slutbrugerne i forbindelse

med indhold, der henviser til et energirelateret produkt, der

ikke er i overensstemmelse med denne lov, regler fastsat i

medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning.

Efter § 15, stk. 1, nr. 7, straffes den, der omgår eller unddra-

ger sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsøger herpå.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg

A, L 224 som fremsat, side 77, fremgår, at effektiv kontrol

i høj grad er baseret på de erhvervsdrivendes samarbejde,

og at der derfor skal være en konsekvens ved at modarbej-

de markedsovervågningen. Bestemmelsen vil f.eks. dæmme

op for, at erhvervsdrivende vil forsøge at undgå kontrol

ved eksempelvis at blokere kontrolmyndighedens IP-adresse

eller udtænke løsninger, der kan omgå et salgsforbud. På

fysiske lokaliteter som f.eks. en butik eller et lager kan det

også være, at den erhvervsdrivende skjuler energirelaterede

produkter for kontrolmyndigheden, så kontrolmyndigheden

ikke i forbindelse med et besøg på lokaliteten har mulighed

for at kontrollere det energirelaterede produkt eller tage det

med til kontrol.

Endvidere fremgår, at bestemmelserne er fastsat med hen-

blik på at ensrette straffebestemmelserne med sanktioner på

produktområdet, navnlig strafbestemmelserne i lov om pro-

dukter og markedsovervågning. Af bemærkningerne frem-

går dog også, at overtrædelser på ecodesignområdet ikke

i samme grad som f.eks. overtrædelser vedrørende legetøj

eller fyrværkeri vil være egnet til at medføre skade på

f.eks. mennesker, dyr eller ejendom. På den baggrund og

ud fra en proportionalitetsafvejning i forhold til ressource-

forbruget ved sagsbehandlingen af straffesagerne, er der

ikke i forhold til de erhvervsdrivendes forpligtelser ensret-

tet fuldt med strafbestemmelserne i lov om produkter og

markedsovervågning. I stedet for at straffebelægge konkrete

overtrædelser, vil Sikkerhedsstyrelsen have mulighed for at

træffe afgørelser over for den erhvervsdrivende om f.eks.

at nedlægge forbud mod at bringe produkterne i omsætning

eller et påbud om at trække ulovlige produkter tilbage fra

markedet. Hvor et forbud ikke overholdes eller et påbud

ikke efterkommes, vil det kunne straffes med bøde.

Straffen for overtrædelse af ecodesignlovens bestemmelser

er i udgangspunktet bøde, medmindre højere straf er for-

skyldt efter anden lovgivning. Et eksempel kan være straf-

felovens § 252, stk. 1, om forsætlig fareforvoldelse, hvor

strafferammen er op til 8 års fængsel.

Om strafudmålingen fremgår af bemærkningerne til lov nr.

1176 af 8. juni 2021, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg

A, L 224 som fremsat, side 27, at der var lagt op til et

udgangspunkt på en minimumsbøde på ca. 50.000 kr. Dette

var en betydelig stigning fra de daværende bødestørrelser

på 10-25.000 kr. Bøden ville dog ud fra forskellige hensyn

kunne nedsættes f.eks. ved mindre alvorlige overtrædelser.

Af § 15, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om bøde for overtrædelse

af regler, der udstedes i medfør af loven. Ecodesignloven

indeholder bemyndigelser for klima-, energi- og forsynings-

ministeren til at fastsætte regler om en række forhold, der er

udmøntet ved ecodesignbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens

straffebestemmelser fremgår af bekendtgørelsens § 16, hvor-

efter der kan straffes med bøde.

Efter lovens § 15, stk. 3, følger, at hvis der ved en overtræ-

delse er opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne ef-

ter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv om der ved over-

trædelsen ikke er forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt

fare herfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages

særskilt hensyn hertil ved strafudmåling af bøde, herunder

en eventuel tillægsbøde.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg

A, L 224 som fremsat, side 79, fremgår, at dette udgangs-

punkt også gælder ved formelle overtrædelser, dvs. overtræ-

delser, der ikke indebærer skade eller fare for skade på mil-

jøet. Det skal ved strafudmålingen - også hvor der foretages

konfiskation - tillægges vægt, om overtrædelsen er sket med

økonomisk vinding eller besparelse for øje, uanset om den

økonomiske fordel er opnået eller alene tilsigtet, jf. straffe-

lovens 10. kapitel om straffens fastsættelse. Kan der ikke

ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved

strafudmåling af bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.

Af lovens § 15, stk. 4, fremgår, at har nogen ved én eller

flere handlinger eller undladelser begået flere overtrædelser

af loven eller regler fastsat i medfør af loven, og medfører

overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bøde-

straffen for hver overtrædelse. Endvidere fremgår, at har

nogen ved én eller flere handlinger overtrådt denne lov eller

regler fastsat i medfør af denne lov og én eller flere andre

love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sam-

menlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov

eller regler fastsat i medfør af denne lov og bødestraffen for

overtrædelsen af den eller de andre love.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg

A, L 224 som fremsat, side 79-80, fremgår, at der er tale

om absolut kumulation af bøder. Det betyder, at der ved

samtidig pådømmelse af flere overtrædelser som udgangs-

punkt skal ske sammenlægning af den fulde straf for de

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

enkelte lovovertrædelser. Absolut kumulation vil ligeledes

som udgangspunkt finde anvendelse i tilfælde, hvor én eller

flere overtrædelser af dette regelsæt pådømmes samtidig

med overtrædelser af anden lovgivning. Dette medfører, at

strafferettens almindelige princip om modereret kumulation

efter straffelovens § 88 fraviges. Ved modereret kumulation

forstås, at de enkelte overtrædelser indgår med nedsat vægt,

når en samlet straf skal fastsættes for overtrædelser, der

pådømmes samtidigt.

Af lovens § 15, stk. 5, fremgår, at stk. 4 kan fraviges, når

særlige grunde taler herfor. Af bemærkningerne, jf. Folke-

tingstidende 2020-21, tillæg A, L 224 som fremsat, side

80, fremgår, at en regel om absolut kumulation ikke i alle

tilfælde vil føre til et rimeligt resultat. Bestemmelserne i

stk. 4 kan derfor fraviges, når særlige grunde taler for det,

eksempelvis hvis sammenlægning af forskyldte bøder fører

til en uforholdsmæssig høj samlet bøde, herunder henset til

forseelsernes karakter.

Af lovens § 15, stk. 6, fremgår, at der kan pålægges sel-

skaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel. Af bemærkningerne, jf. Folketings-

tidende 2020-21, tillæg A, L 224 som fremsat, side 80,

fremgår, at lovforslaget i første række er rettet mod en bred

skare af erhvervsdrivende, og at det derfor er essentielt for

virkningen af reglerne, at juridiske personer kan ifalde straf-

ansvar. Juridiske personer kan straffes med bøde ved simpel

uagtsomhed ligesom fysiske personer.

Efter straffelovens § 19 kan en overtrædelse af bestemmel-

ser i særlovgivningen, medmindre andet er bestemt, straffes,

selv om overtrædelsen alene er begået uagtsomt. Dette står

i modsætning til, hvad der efter samme bestemmelse gælder

ved overtrædelser af straffeloven, idet straffelovsovertrædel-

ser som hovedregel kun er strafbare i den forsætlige form.

Om straffens fastsættelse fremgår bl.a. af straffelovens §

80, at der skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed, her-

under forbundne skade, fare samt til, hvad gerningsmanden

indså eller burde have indset herom, og oplysninger om

gerningsmanden, herunder gerningsmandens bevæggrunde

til gerningen. Af lovens § 81 fremgår, at det ved straffens

fastsættelse i almindelighed bl.a. skal indgå som skærpende

omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af

betydning for sagen, og at gerningen er særligt planlagt

eller led i omfattende kriminalitet. Af lovens § 82 fremgår,

at det ved straffens fastsættelse i almindelighed bl.a. skal

indgå som formildende omstændighed, at gerningsmanden

frivilligt har afværget eller søgt at afværge den fare, der

er forvoldt ved den strafbare handling, at gerningsmanden

har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af

strafbare handlinger begået af andre, og at gerningsmanden

har genoprettet eller søgt at genoprette den skade, der er

forvoldt ved den strafbare handling.

De almindelige regler om rettighedsfrakendelse fremgår af

straffelovens §§ 78 og 79. Det følger bl.a. af straffelovens

§ 79, stk. 1, at den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, om-

handlede virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan

frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virk-

somhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det

udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug

af stillingen. Det fremgår desuden af straffelovens § 79, stk.

2, 1. pkt., at det samme gælder, når særlige omstændigheder

taler derfor, om udøvelse af anden virksomhed. Disse to

bestemmelser indebærer, at når der er tale om udøvelse af

anden virksomhed, og der foreligger særlige omstændighe-

der, er det således muligt efter straffelovens § 79, stk. 2,

1. pkt., jf. § 79, stk. 1, ved dom for strafbart forhold at

frakende en person, retten til fortsat at udøve den pågælden-

de virksomhed eller til at udøve den under visse former,

såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare

for misbrug af stillingen.

Efter straffelovens § 79, stk. 3, sker frakendelsen på tid

fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i

hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den

pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan indbringes for

retten efter de i § 78, stk. 3, indeholdte regler. Når særlige

omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at

indbringelse for retten sker, inden den i 1. pkt. nævnte 5 års

frist er forløbet.

Af ecodesignforordningens artikel 74, stk. 1, fremgår, at

medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der

skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af forordningens

bestemmelser, og at de skal træffe alle nødvendige foran-

staltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal

være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og

have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne skal straks

give Kommissionen meddelelse om disse regler og foran-

staltninger, og efterfølgende underrette om eventuelle senere

ændringer.

Endvidere fremgår af forordningens artikel 74, stk. 2, at

medlemsstaterne skal sikre, at der ved de sanktioner, der er

fastsat i artiklen, tages behørigt hensyn til følgende, alt efter

hvad der er relevant:

a) overtrædelsens karakter, grovhed og varighed

b) hvor det er relevant, hvorvidt overtrædelsen blev begået

forsætligt eller uagtsomt

c) den finansielle situation hos den fysiske eller juridiske

person, der holdes ansvarlig

d) de økonomiske fordele, som den fysiske eller juridiske

person, der holdes ansvarlig, har opnået ved overtrædelsen,

for så vidt som de kan fastslås

e) den miljømæssige skade, som overtrædelsen har forårsa-

get

f) eventuelle tiltag truffet af den fysiske eller juridiske per-

son, der holdes ansvarlig, for at afbøde eller afhjælpe den

forvoldte skade

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

g) overtrædelsens gentagne eller enkeltstående karakter

h) enhver anden skærpende eller formildende faktor i lyset

af sagens omstændigheder.

Endelig fremgår det, at medlemsstaterne som minimum skal

kunne pålægge sanktioner i form af bøder og tidsbegrænset

udelukkelse fra at deltage i offentlige udbudsprocedurer i

tilfælde af overtrædelse af forordningen, jf. artikel 74, stk. 3.

Af forordningens præambelbetragtning nr. 114 fremgår, at

for at øge tilliden til produkter, der bringes i omsætning,

navnlig for så vidt angår produkternes opfyldelse af kravene

til miljøvenligt design, skal offentligheden være sikker på,

at erhvervsdrivende, der bringer produkter i omsætning, som

ikke opfylder kravene, vil blive pålagt sanktioner. Det er

derfor nødvendigt, at medlemsstaterne fastsætter regler om

sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af

bestemmelserne i denne forordning, og sikrer, at disse regler

anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt

forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning og

bør som minimum omfatte bøder og tidsbegrænset udeluk-

kelse fra offentlige udbudsprocedurer.

Med hensyn til kriterierne, som oplistes i artikel 74, stk.

2, fremgår endvidere med forbehold for medlemsstaternes

procesautonomi, at der med hensyn til skønsbeføjelserne til

at pålægge passende sanktioner i de enkelte sager, bør fast-

sættes fælles ikkeudtømmende kriterier for fastsættelse af

typer og niveauer af sanktioner, der skal pålægges i tilfælde

af overtrædelser af forordningen, for at fremme en mere

konsekvent anvendelse af sanktioner.

Af markedsovervågningsforordningens artikel 41, stk. 1,

fremgår, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sank-

tioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af mar-

kedsovervågningsforordningen og af EU-harmoniserings-

lovgivning, som forordningen omfatter. Af forordningens

artikel 41, stk. 2, fremgår, at sanktionerne skal være effek-

tive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have

afskrækkende virkning. Af artikel 41, stk. 3, fremgår, at

medlemsstaterne senest den 16. oktober 2021 skal give

Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser, hvis de

ikke tidligere er blevet meddelt, og straks underrette om

senere ændringer.

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

3.5.2.1. Sanktionsbestemmelser

Det vurderes nødvendigt at fastsætte supplerende bestem-

melser, der vil skulle sikre en effektiv håndhævelse med

hensyn til ecodesignforordningen og markedsovervågnings-

forordningen.

Det vurderes, at de gældende regler, herunder i ecodesign-

loven overordnet set med de nødvendige tilpasninger efter

den foreslåede lovs anvendelsesområde og gældende prak-

sis vil opfylde ecodesignforordningens og markedsovervåg-

ningsforordningens krav til sanktioner.

Det er i ecodesignloven lagt til grund, at der ved overtræ-

delser på ecodesignområdet ikke i samme grad som på

visse andre produktområder er risiko for skade på f.eks.

mennesker, dyr eller ejendom. På den baggrund og ud fra

en proportionalitetsafvejning i forhold til ressourceforbruget

ved sagsbehandlingen af straffesagerne, træffes der i første

omgang afgørelse over for den erhvervsdrivende om f.eks.

forbud mod at bringe et produkt i omsætning eller påbud om

at trække ulovlige produkter tilbage fra markedet. Overhol-

des ikke et forbud eller efterkommes ikke et påbud, vil der

kunne straffes med bøde.

Det foreslås, at en tilsvarende tilgang anlægges ved straffe-

bestemmelserne i den foreslåede lov, således at det vil frem-

gå, at overtrædelse af de forbud eller påbud, som vil kunne

gives efter den foreslåede lov, jf. de foreslåede §§ 11-14, vil

kunne straffes med bøde.

Endvidere findes det hensigtsmæssigt i forlængelse af æn-

dringen af lov om produkter og markedsovervågning, jf. lov

nr. 637 af 11. juni 2024 om ændring af lov om fyrværkeri og

andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markeds-

overvågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængeligheds-

krav for produkter og tjenester, at ensrette bestemmelser om

kumulation. Det foreslås herefter, at det almindelige princip

i strafferetten om modereret kumulation anvendes i stedet

for særlige bestemmelser om absolut kumulation. Det vurde-

res at give en mere fleksibel og proportional bødeudmåling,

og der vil kunne undgås uforholdsmæssigt store bødeind-

stillinger, som ikke står i rimeligt forhold til den begåede

lovovertrædelse.

Yderligere følger det bl.a. af ecodesignforordningens artikel

74, stk. 3, at medlemsstaterne skal kunne pålægge en sank-

tion om tidsbegrænset udelukkelse fra at deltage i offent-

lige udbudsprocedurer i tilfælde af overtrædelse af forord-

ningen. Det antages, at straffelovens almindelige regler om

rettighedsfrakendelse kan anvendes til at frakende retten til

at udøve virksomhed ved at deltage i offentlige udbudspro-

cedurer, jf. straffelovens § 79, stk. 1 og 2, der giver mulig-

hed for ved dom at frakende retten til at udøve virksomhed

under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug. Det vurderes derfor, at dansk

ret allerede opfylder kravet om tidsbegrænset udelukkelse

fra at deltage i offentlige udbudsprocedurer i ecodesignfor-

ordningens artikel 74, stk. 3.

Der vil ved vurderingen af rettighedsfrakendelse kunne læg-

ges vægt på, hvorvidt den erhvervsdrivende gentagne gange

har modtaget påbud eller forbud efter den foreslåede lov

eller ecodesignloven.

Det bemærkes i øvrigt, at offentlige overgiver i forbindelse

med indhentning af endelig dokumentation forud for tilde-

ling og indgåelsen af kontrakten vil skulle forholde sig

til, om en tilbudsgiver er frakendt retten til at deltage i

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

offentlige udbydsprocesser. Offentlige ordregivere vil i den

forbindelse kunne benytte sig af en erklæring, hvor den

erhvervsdrivende bekræfter, at den pågældende ikke er fra-

kendt retten til at deltage i offentlige udbudsprocesser. Afgi-

velse af urigtige erklaring til offentlige myndigheder etc. vil

kunne starffes efter straffelovens § 163.

Straffebestemmelserne skal medvirke til at sikre lovens

overholdelse og vil opfylde dele af ecodesignforordningens

artikel 74 og markedsovervågningsforordningens artikel 41,

stk. 1 og 2.

For en nærmere gennemgang af forslagets sanktionsbestem-

melser henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til

den foreslåede § 21.

3.5.2.2. Sanktionernes udmåling

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er af den opfattel-

se, at målsætningen for udmålingen af sanktioner bør være,

at sanktionen fastsættes således, at den fjerner ethvert incita-

ment til at overtræde lovgivningen for at opnå besparelser

på bekostning af lovgivningens beskyttede. De erhvervsdri-

vende, der overholder reglerne, må ikke stilles økonomisk

og derved konkurrencemæssigt dårligere end de erhvervsdri-

vende, der ikke lever op til kravene.

Sanktionerne skal i overensstemmelse med ecodesignforord-

ningens artikel 74, stk. 1, og markedsovervågningsforord-

ningens artikel 41, stk. 2, være effektive, stå i et rimeligt

forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Offentligheden skal kunne være sikker på, at erhvervsdri-

vende, der bringer produkter i omsætning, som ikke opfyl-

der kravene, vil blive pålagt sanktioner.

Ved sanktionerne skal der tages behørigt hensyn til de for-

hold, som oplistes i forordningens artikel 74, stk. 2, herun-

der overtrædelsens karakter, grovhed og varighed, hvorvidt

overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt, de øko-

nomiske fordele, der er opnået ved overtrædelsen, den mil-

jømæssige skade, som overtrædelsen har forårsaget, tiltag

truffet for at afbøde eller afhjælpe den forvoldte skade, og

overtrædelsens gentagne eller enkeltstående karakter.

Særligt forhold vedrørende virksomhedens størrelse, grad

af professionalisering og samarbejdsvilje vil også have en

indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den

tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til den

erhvervsdrivendes virksomheds størrelse.

Af ecodesignforordningens artikel 74, stk. 3, følger, at der

som minimum ved forordningens overtrædelse skal kunne

pålægges sanktioner i form af bøder og tidsbegrænset ude-

lukkelse fra at deltage i offentlige udbudsprocedurer.

Med hensyn til bødestraf bemærkes, at bøden bør have en

sådan størrelse, at den er egnet til effektivt at få de erhvervs-

drivende til at efterleve reglerne, og at det ikke økonomisk

kan betale sig at overtræde reglerne. Præventive hensyn

kræver, at der ved udmålingen af bøder i alle tilfælde skal

tages særligt hensyn til en opnået eller tilsigtet økonomisk

fordel eller interesse ved en overtrædelse.

Det foreslås, at udgangspunktet er en bøde på ca. 50.000 kr.

Der lægges dog op til, at bøden ud fra forskellige hensyn vil

kunne nedsættes f.eks. ved mindre alvorlige overtrædelser.

Ved den nærmere udmåling vil der i overensstemmelse med

ecodesignforordningen skulle lægges vægt på, at sanktionen

vil være effektiv, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen

og have afskrækkende virkning, jf. forordningens artikel

74. Der vil endvidere kunne lægges vægt på de forhold,

som oplistes i ecodesignforordningen artikel 74, stk. 2, alt

efter hvad der er relevant, herunder overtrædelsens karakter,

grovhed og varighed, den miljømæssige skade, som over-

trædelsen har forårsaget, og overtrædelsens gentagne karak-

ter.

Fastsættelse af straffens størrelse vil i øvrigt bero på dom-

stolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde baseret

på sagens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil

kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der

i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens

10. kapitel.

Med hensyn til sanktionen om tidsbegrænset udelukkelse

fra at deltage i offentlige udbudsprocedurer følger det af

straffelovens § 79, stk. 3, at en frakendelse sker på tid fra

1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre. Det

foreslås, at udgangspunktet for frakendelsesperiodens læng-

de med hensyn til udelukkelse fra deltagelse i offentlige

udbudsprocedurer vil være op til to år. Det vil være op til

domstolene konkret at udmåle længden af frakendelsen. I

vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på de forhold, som

oplistes i ecodesignforordningens artikel 74, stk. 2.

Der vil også kunne lægges vægt på konkurrencemæssige

hensyn. Herved forstås, at der f.eks. vil kunne lægges vægt

på, om en sanktion om udelukkelse fra deltagelse i offentli-

ge udbud vil kunne have væsentlige konsekvenser for kon-

kurrenceforholdene ved offentlige ordregiveres udbud.

Der vil ved udelukkelsesperiodens udmåling også skulle

tages stilling til udelukkelsens omfang. Udgangspunktet vil

være, at den erhvervsdrivende udelukkes fra deltagelse i

alle udbudsprocedurer i den periode, som udelukkelsen va-

rer. Udelukkelsens omfang vil dog kunne afgrænses, herun-

der på baggrund af de hensyn som vil lægges til grund

ved udelukkelsesperiodens afgrænsning. Udelukkelsens om-

fang vil f.eks. kunne afgrænses til udbud, som omhandler

produkter, som er omfattet af ecodesignkrav fastsat i medfør

af ecodesignforordningen, eller til enkelte produktgrupper,

f.eks. de produkter som den erhvervsdrivendes overtrædelse

omhandler.

3.6. Ændring af bestemmelser om klageadgang samt op-

hævelse af bestemmelser om absolut kumulation af bø-

destraf i ecodesignloven

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3.6.1. Gældende ret

Det følger af § 14 i ecodesignloven, at afgørelser truffet

af klima-, energi- og forsyningsministeren eller en myndig-

hed under ministeriet, som ministeren har bemyndiget, kan

påklages til Energiklagenævnet. Miljøministerens afgørelser

kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. stk. 1.

Af lovens § 14, stk. 2-6, fremgår nærmere regler om kla-

ge til Miljø- og Fødevareklagenævnet, herunder om kla-

gens indgivelse, efterfølgende kommunikation, afgørelses-

myndighedens eventuelle udtalelse m.v.

Af lovens § 14, stk. 7, fremgår, at afgørelser truffet af en

anden myndighed i henhold til loven ikke kan påklages til

klima-, energi- og forsyningsministeren henholdsvis miljø-

ministeren.

Endvidere fremgår af lovens § 14, stk. 8, at klima-, energi-

og forsyningsministeren efter forhandling med miljøministe-

ren kan fastsætte regler om adgangen til at klage til Ener-

giklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, herunder

om opsættende virkning af klage, afskæring af klageadgang

og søgsmålsfrist til prøvelse af afgørelser truffet af klagen-

ævnene.

Yderligere fremgår af lovens § 14, stk. 9, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørel-

ser truffet af en myndighed under ministeriet, som ministe-

ren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke kan ind-

bringes for ministeren.

I 2018 overtog Erhvervsministeriet ved kongelig resolution

ressortansvaret for markedsovervågningen af ecodesignreg-

lerne, og Sikkerhedsstyrelsen har herefter været kontrol-

myndighed på området.

Af ecodesignbekendtgørelsens § 15, stk. 1, fremgår, at Sik-

kerhedsstyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan på-

klages til Energiklagenævnet.

Af lovens § 15 fremgår lovens straffebestemmelser. Af § 15,

stk. 4, fremgår, at har nogen ved én eller flere handlinger

eller undladelser begået flere overtrædelser af loven eller

regler fastsat i medfør af loven, og medfører overtrædelserne

idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver

overtrædelse. Endvidere fremgår, at har nogen ved én eller

flere handlinger overtrådt denne lov eller regler fastsat i

medfør af denne lov og én eller flere andre love, og med-

fører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges

bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller regler

fastsat i medfør af denne lov og bødestraffen for overtrædel-

sen af den eller de andre love.

Bestemmelsen medfører, at strafferettens almindelige prin-

cip om modereret kumulation efter straffelovens § 88 fravi-

ges. Ved modereret kumulation forstås, at de enkelte over-

trædelser indgår med nedsat vægt, når en samlet straf skal

fastsættes for overtrædelser, der pådømmes samtidigt.

Af lovens § 15, stk. 5, fremgår, at stk. 4 kan fraviges, når

særlige grunde taler herfor. Af bemærkningerne, jf. Folke-

tingstidende 2020-21, tillæg A, L 224 som fremsat, side

80, fremgår, at en regel om absolut kumulation ikke i alle

tilfælde vil føre til et rimeligt resultat.

3.6.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Den overvejende del af de afgørelser, som Sikkerhedssty-

relsen som kontrolmyndighed træffer om produkter og de

forpligtede erhvervsdrivende, er typisk af teknisk karakter

og forudsætter betydelig teknisk indsigt på området. Det

tekniske element i ecodesignreguleringen vurderes fremad-

rettet yderligere at blive mere omfattende, idet der fra Kom-

missionens side forventes et større fokus på at regulere pa-

rametre om miljømæssig bæredygtighed i produktets hele

livscyklus, herunder produktionsfasen. Det reelle behov for

administrativ prøvelse vurderes yderligere yderst begræn-

set. Afskæringen af den administrative klageadgang findes

på den baggrund ikke at have retssikkerhedsmæssige kon-

sekvenser. Ud fra en samlet vurdering vurderes det derfor

hensigtsmæssigt at afskære den administrative klageadgang.

Det foreslås derfor, at den administrative klageadgang af-

skæres med hensyn til kontrolmyndighedernes afgørelser.

Bestemmelsen vil ikke medføre en ændring af kontrolmyn-

dighedens forpligtelser efter officialprincippet, og kontrol-

myndigheden er uanset afskæringen af den administrative

klageadgang forpligtet til at genoptage en sag, hvis parten

efter afgørelsen fremkommer med nye relevante oplysninger

til sagen og ønsker genoptagelse, eller hvis myndigheden

ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt inden afgørelsen. Den

foreslåede tilgang vil svare til håndtering af klageadgang i

anden produktregulering, herunder i lov om produkter og

markedsovervågning.

Som led i ændringen af lov om produkter og markedsover-

vågning findes det endvidere hensigtsmæssigt at ensrette

ecodesignlovens straffebestemmelse med hensyn til kumula-

tion. Det er i den forbindelse overvejet, om princippet om

absolut kumulation kunne ophæves og i stedet erstattes af

strafferettens almindelige princip om modereret kumulation,

som følger af straffelovens § 88, stk. 1. Ophævelse af prin-

cippet om absolut kumulation vurderes at skabe en mere

fleksibel og proportional bødeudmåling, og der vil kunne

undgås uforholdsmæssigt store bødeindstillinger, som ikke

står i rimeligt forhold til den begåede lovovertrædelse.

Det foreslås derfor, at bestemmelserne i ecodesignloven om

absolut kumulation af bødestraf ophæves. Dette vil medfø-

re, at strafferettens almindelige princip om modereret ku-

mulation efter straffelovens § 88, stk. 1, vil finde anvendel-

se. Modereret kumulation indebærer, at der ved flere over-

trædelser til samtidig pådømmelse fastsættes en fælles straf,

der efter omstændighederne kan være lavere end ved absolut

kumulation.

Forslaget vil indebære, at der vil blive indstillet til en mode-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

reret, fælles bøde, på baggrund af sagens individuelle og

konkrete omstændigheder, når kontrolmyndigheden foreta-

ger politianmeldelse af en overtrædelse med bødeindstilling,

i stedet for at der sker sammenlægning af bøderne for hver

overtrædelse. Dette vil således medføre en lempelse i bø-

deniveauet ved flere overtrædelser til samtidig pådømmel-

se. Der kan i den forbindelse ikke opstilles en facitliste for,

hvad den modererede bøde konkret vil være, da det afhæn-

ger af sagens individuelle og konkrete omstændigheder.

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven

Administrationen af de regler, som fremgår af lovforslaget,

og af regler, som vil kunne fastsættes i medfør af lovforsla-

get, vil kunne medføre behandling af almindelige personop-

lysninger om fysiske personer og enkeltmandsvirksomheder.

Det foreslås i § 7 at fastsætte bestemmelser om Sikkerheds-

styrelsens anmodning om oplysninger. I § 7, stk. 1, foreslås,

at erhvervsdrivende efter Sikkerhedsstyrelsens anmodning

vil skulle give alle oplysninger, som er nødvendige for Sik-

kerhedsstyrelsens varetagelse af kontrol efter den foreslåede

§ 6, stk. 1. I § 7, stk. 2, foreslås, at erhvervsdrivende efter

Sikkerhedsstyrelsens anmodning vil skulle give alle oplys-

ninger, som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem der

som erhvervsdrivende i henhold til ecodesignforordningen

er ansvarlig for et produkt. Oplysningerne vil bl.a. kunne

omfatte oplysninger, som er nødvendige for at kunne fastslå

ejerskabet af en onlinemarkedsplads, eller relevante oplys-

ninger om forsyningskæden, nærmere detaljer om distributi-

onsnettet m.v.

Endvidere foreslås i § 8 at fastsætte bestemmelser om Sik-

kerhedsstyrelsens behandling af oplysning med henblik på

at kunne målrette kontrollen. I § 8, stk. 1, foreslås, at Sikker-

hedsstyrelsen i kontroløjemed vil kunne behandle, herunder

indsamle og samkøre, oplysninger fra andre offentlige myn-

digheder og fra offentligt tilgængelige kilder. I § 8, stk. 2,

foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen i kontroløjemed vil kunne

behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger, som

Sikkerhedsstyrelsen er i besiddelse af, ud over de tilfælde,

der er nævnt i § 8, stk. 1. Det vil bl.a. kunne omfatte oplys-

ninger, som erhvervsdrivende har indberettet til kontrolmyn-

digheden som følge af eventuelle indberetningspligter i lov-

givning, eller oplysninger fra kontrolsager, hvor Sikkerheds-

styrelsen har indsamlet oplysninger fra erhvervsdrivende. I

§ 8, stk. 3, foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen i kontroløjemed

vil kunne behandle, herunder indsamle og samkøre, ikke-of-

fentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og private

virksomheder og fra erhvervs- eller forbrugerorganisationer.

Yderligere foreslås bestemmelser om Sikkerhedsstyrelsens

videregivelse af oplysninger om kontrolforanstaltninger og

kontrolresultater. I § 11, stk. 2, og § 12, stk. 2, foreslås, at

Sikkerhedsstyrelsen vil skulle underrette Kommissionen og

de øvrige medlemsstater om forbud og påbud truffet efter

den foreslåede lov eller efter regler fastsat i medfør af loven

med angivelse af årsagerne hertil. Meddelelse forventes at

ske gennem EU�½s officielle kanaler. Efter gældende ordning

vil underretning ske via systemerne ICSMS og eventuelt

RAPEX. I § 17 foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen af hensyn

til at beskytte slutbrugernes interesser vil kunne oplyse of-

fentligheden om forhold om produkter, der ikke er i overens-

stemmelse med reglerne. I § 18, stk. 3, foreslås, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om videregivelse af oplysninger om resultater af kontrol

til danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige

institutioner m.v., som bemyndiges efter den foreslåede §

18, stk. 1.

Det er vurderingen, at behandlingen af almindelige person-

oplysninger efter de foreslående bestemmelser §§ 7 og 8,

§ 11, stk. 2, § 12, stk. 2, § 11 og § 18, stk. 3, kan ske

i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra c eller e, jf. stk. 3. Det følger af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 1, litra c, at behandlingen er nødven-

dig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den

dataansvarlige. Af databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 1, litra e, følger, at behandlingen er nødvendig af hensyn

til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-

taansvarlige har fået pålagt.

Det vurderes med hensyn til den foreslåede § 7, at behand-

ling vil kunne ske efter databeskyttelsesforordningens arti-

kel 6, stk. 1, litra c. De foreslåede bestemmelser vil supplere

forpligtelser i markedsovervågningsforordningen om udle-

vering af information til markedsovervågningsmyndigheder-

ne, jf. forordningens artikel 14, stk. 4, litra a-c.

Det vurderes med hensyn til den foreslåede § 8, at behand-

ling vil kunne ske efter databeskyttelsesforordningens arti-

kel 6, stk. 1, litra e. Den omhandlede behandling, herunder

samkøring af oplysninger vil kunne bidrage til at kvalificere

risikobilledet, så kontrolmyndigheden vil være i stand til

mere præcist at vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger, som

vil være mest effektive og proportionale på et givent om-

råde. Bestemmelsen vil endvidere medføre, at Sikkerheds-

styrelsen vil kunne indhente data, som f.eks. kan indgå i

risikomodeller til brug for planlægning af en effektiv mar-

kedsovervågning som led i at kontrolindsatsen primært skal

rettes derhen, hvor regelefterlevelsen er lavest, eller hvor

risikoen er størst. Behandlingen vil alene foretages, i det

omfang det vurderes relevant.

Det vurderes med hensyn til de foreslåede § 11, stk. 2, og

§ 12, stk. 2, at behandling vil kunne ske efter databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c. De foreslåede

bestemmelser vil supplere forpligtelser i markedsovervåg-

ningsforordningen om underrettelse af bl.a. Kommissionen

og øvrige medlemsstater om markedsovervågningsmyndig-

hedens foranstaltninger, jf. forordningens artikel 16, stk. 5.

Det vurderes med hensyn til den foreslåede § 17, at behand-

ling vil kunne ske efter databeskyttelsesforordningens arti-

kel 6, stk. 1, litra c. De foreslåede bestemmelser vil supplere

forpligtelser i markedsovervågningsforordningen om under-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

rettelse af bl.a. offentligheden af mangelfulde produkter og

produkter, som udgør en risiko, jf. markedsovervågningsfor-

ordningens artikel 16, stk. 5.

Det vurderes med hensyn til den foreslåede bemyndigelse

i § 18, stk. 3, at behandling af oplysninger som følge af ud-

møntende regler vil kunne ske efter databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 1, litra e. Videregivelse af oplysninger

om resultater af kontrol til danske eller udenlandske myn-

digheder eller sagkyndige institutioner m.v., vil være et led

i den kontrolordning, som vil etableres efter den foreslåede

lov. Videregivelse af oplysninger om resultater af kontrol vil

først kunne ske, når resultatet af kontrollen er meddelt den,

der er ansvarlig for produktet.

Der vil således være tale om nationale særregler, som data-

beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, efterlader

råderum til.

Det er Klima- Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at den forventede behandling af personoplysninger er nød-

vendig og proportional i forhold til de legitime mål, der

forfølges.

Det forudsættes generelt, at myndighederne iagttager regler-

ne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,

herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 5 og reglerne om oplysningspligt over for

den registrerede i artikel 13 og 14.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at medføre økonomiske

konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for staten.

Ved udmøntningen af ecodesignforordningen, dvs. ved

Kommissionens fastsættelse af de konkrete krav, herunder

ecodesignkrav til produkter ved delegeret retsakt forventes

det dog, at lovforslaget vil have offentlige økonomiske kon-

sekvenser og implementeringskonsekvenser. Det vil især

være de dele, som vil omhandle håndhævelse af krav, som

følger af ecodesignforordningen samt af delegerede retsakter

og gennemførelsesretsakter, som vil vedtages i henhold til

forordningen. Det vil bl.a. omhandle håndhævelse af ecode-

signkrav til produkter, krav om etablering af digitale pro-

duktpas, indlæsning af information om digitale produktpas

i et produktregister, forbud mod vildledende markedsføring

med hensyn til mærkning, forbud mod omgåelse og forrin-

gelse af produkters ydeevne, inkl. ved softwareopdateringer,

samt krav om grønne offentlige udbud. Der vil med eco-

designforordningen kunne fastsættes en bred vifte af krav

om miljømæssig bæredygtighed til fysiske produkter, derfor

forventes der øgede merudgifter til markedsovervågningsop-

gaven, der skal sikre den effektive håndhævelse af kravene,

inkl. sanktionering. Endvidere vil det omhandle håndhævel-

se af nye krav om grønne offentlige udbud, som vil kunne

vedtages af Kommissionen.

Desuden vurderes udpegningen af en eller flere bemyndi-

gende myndigheder til tredjepartsverifikation at kunne have

offentlige økonomiske konsekvenser samt have implemente-

ringskonsekvenser for staten.

Endelig vurderes lovforslaget, i forbindelse med håndhævel-

sen af de kommende krav, som vil fastsættes på EU-niveau,

i begrænset omfang at have konsekvenser for sagsmængden

hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene som led i

de foreslåede straffebestemmelser.

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have økonomiske

konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for regio-

ner og kommuner. Ved Kommissionens vedtagelse af de

konkrete krav om grønne offentlige udbud forventes det

dog, at udmøntningen af lovforslagets håndhævelsesbestem-

melser i begrænset omfang vil kunne få betydning for of-

fentlige ordregivere.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt i det

omfang, de er relevante for lovforslaget. Særligt vurderes

princip 1 om enkle og klare regler, og princip 4 om sammen-

hæng på tværs relevante for lovforslaget. Andre principper,

herunder princip 2 om digital kommunikation, princip 5 om

tryg og sikker datahåndtering, og princip 6 om anvendelse af

offentlig infrastruktur vil indirekte være relevante som led i

kontrolmyndighedernes aktiviteter.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at medføre økonomiske

eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget omhandler primært regler om kontrol og hånd-

hævelse, inkl. sanktioner af kommende regler, som vil kun-

ne fastsættes på området for ecodesignkrav m.v. i henhold

til ecodesignforordningen. Derfor kvantificeres konsekven-

serne for erhvervslivet ikke.

Ved udmøntningen af ecodesignforordningen, dvs. ved

Kommissionens fastsættelse af de konkrete krav, herunder

ecodesignkrav til produkter ved delegerede retsakter forven-

tes det dog, at lovforslaget vil have begrænsede byrder for

erhvervslivet. Byrderne følger direkte af en minimumstil-

gang ved fastsættelse af supplerende bestemmelser til eco-

designforordningen og markedsovervågningsforordningen

for så vidt angår den foreslåede lovs område.

En skærpet og mere effektiv håndhævelse vil kunne føre

til yderligere byrder for virksomheder, som ikke overholder

de krav, der vil følge af ecodesignforordningen, herunder

ecodesignkrav. Det kan dog også forventes, at de nye hånd-

hævelsesbestemmelser vil have positive økonomiske konse-

kvenser for virksomheder, som overholder de krav, der vil

følge af ecodesignforordningen, som led i at ulovlige pro-

dukter fjernes fra markedet.

Krav om, at produktinformation skal fremgå på dansk vil

også i begrænset omgang kunne føre til økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Med hensyn til virksomheder, som ønsker at ansøge om

at blive notificeret til Kommissionen som bemyndiget certi-

ficeringsorgan, kan det endvidere forventes at være visse

begrænsede omkostninger forbundet med udarbejdelse af

dokumentation og ansøgningsproces.

Det bemærkes, at lovforslaget bortset fra den del, som om-

handler en bemyndigelse til at fastætte sprogkrav til produk-

tinformation, ikke vil indeholde forpligtelser, som direkte

målrettes erhvervslivet, men vil omhandle kontrol og hånd-

hævelse af krav, som vil kunne fastsættes af Kommissionen

i henhold til ecodesignforordningen ved delegerede retsakter

og gennemførelsesretsakter, eller følger af markedsovervåg-

ningsforordningen.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)

har modtaget lovforslaget i præhøring. OBR vurderer, at

lovforslaget vil medføre administrative konsekvenser i form

af omkostninger for erhvervslivet. De administrative konse-

kvenser vil følge af Sikkerhedsstyrelsens løbende kontrol

af produktsager og markedsovervågningskontrol. Derudover

vil de årlige kontroller kunne indebære, at virksomheder lø-

bende vil skulle stille deres produkter til rådighed til kontrol

samt betale dertilknyttede transportomkostninger.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at de samlede ad-

ministrative konsekvenserne ikke overstiger bagatelgrænsen

for forelæggelsen for Regeringens økonomiudvalg på 4 mio.

kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

OBR bemærker yderligere, at lovforslaget vil give hjemmel

til at udstede bekendtgørelser, som vil indebære administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet. De administrative kon-

sekvenser vil dog først kunne kvantificeres ved den nærmere

udmøntning.

Det vurderes, at lovforslaget vil leve op til de fem principper

for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Der er i

vurderingen navnlig lagt vægt på, at de supplerende bestem-

melser ikke forventes at føre til, at danske virksomheder vil

stilles dårligere i den internationale konkurrence, og at de

vil træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de

fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Lovforslaget vurderes ikke at påvirke virksomheders og

iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende

nye teknologier og innovation.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-

kvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke i sig selv at have direkte natio-

nale klimamæssige konsekvenser. Såfremt effektiv kontrol-

og håndhævelse af krav efter ecodesignforordningen fører

til et lavere energiforbrug i Danmark, kan der, såfremt dette

fører til mindre fossil energiproduktion i Danmark, være

indirekte CO2-reduktioner forbundet med lovforslaget. Det

bemærkes, at lovforslaget ikke vil omhandle forpligtelser,

som direkte vil stille krav om klimamæssig bæredygtighed,

men omhandle kontrol og håndhævelse af krav, som vil

kunne fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter

eller gennemførelsesretsakter i henhold til ecodesignforord-

ningen, eller følger af markedsovervågningsforordningen.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke i sig selv at have direkte miljø-

og naturmæssige konsekvenser. Såfremt effektiv kontrol- og

håndhævelse af krav efter ecodesignforordningen fører til, at

produkter, som ikke overholder de gældende ecodesignkrav

ændres, så de overholder kravene, eller fjernes fra markedet,

vil det kunne have positive effekter på miljø og natur. Det

bemærkes, at lovforslaget ikke vil omhandle forpligtelser,

som direkte vil stille krav om miljømæssig bæredygtighed,

men omhandle håndhævelse af krav herom, som vil kun-

ne fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter

eller gennemførelsesretsakter i henhold til ecodesignforord-

ningen, eller følger af markedsovervågningsforordningen.

10. Forholdet til EU-retten

Forordninger er bindende i alle enkeltheder og gælder

umiddelbart i hver medlemsstat, jf. EUF-Traktatens artikel

288. Det er med ecodesignforordningen dog forudsat, at der

fastsættes supplerende nationale bestemmelser til forordnin-

gen. Dette følger ligeledes af markedsovervågningsforord-

ningen.

Lovforslaget udarbejdes for, at de nødvendige suppleren-

de bestemmelser til ecodesignforordningen og markedsover-

vågningsforordningen kan fastsættes i dansk ret. Ecodesign-

forordningen trådte i kraft den 18. juli 2024.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. august

til den 27. september (28 dage) været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ABC - Rådgivende Ingeniører, ADB (Association Dansk

Biobrændsel), Accura, Advokatpartnerselskab, Advokatrå-

det – Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademisk Arki-

tektforening, Aktiveenergiforbrugere, Affald Plus, Alumini-

um Danmark, Andel, Andel Energi, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, ARI (Affald- og ressourceindustrien under

DI), Artelia A/S, Asfaltindustrien, Banedanmark, BAT-kar-

tellet, Batteriforeningen, Bayer, Belysningsbranchen Dan-

mark, Better Energy, Bilbranchen Dansk Industri, Billund

Vand og Energi A/S, Biobrændselsforeningen, Biodiversi-

tetsrådet, Biofos A/S, Biogas Danmark, Blik- og Rørar-

bejderforbundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Bran-

cheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulen-

ter, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branche-

foreningen for Frø, Brancheforeningen for Husstandsvind-

møller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forret-

ninger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vind-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

møller, Brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk-

kemiske artikler, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms

Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Brancheforenin-

gen Cirkulær, BUILD - institut for byggeri, by og miljø,

Business Region MidtVest (BRMV), Business Danmark,

Byggecentrum, Bygherreforeningen, Bærebro A/S, C4 –

Carbon Capture Cluster Copenhagen, CARE Danmark,

Crossbridge Energy Fredericia, Center for Electric Power

and Energy (DTU), CEPOS, Cerius, Cevea, Centrica Ener-

gy Trading A/S, Clean, CTR, CO-industri, Concito, CO-

WI, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen Mer-

chants, Crossbridge Energy Fredericia, Daka, DAKOFA,

Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings-

og Metrologifond), Dansk Halm, Danmarks Almene Bo-

liger (BL), Danmarks Biavlerforening, Danmarks Farve-

og limindustri Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie

Autocampere, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Natur-

fredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisa-

tion, Danmarks Skibskredit, Danmarks Tekniske Universi-

tet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Akvakultur,

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Autogenbrug,

Dansk Biotek, Danske Byggecentre, Dansk Byggeri, Dansk

Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjern-

varme, Dansk Frisør og kosmetiker Forbund, Dansk Gartne-

ri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk

IT, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerfor-

ening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljø-

teknologi, Dansk Mode og Textil, Dansk Offshore, Dansk

Ornitologisk Forening, Dansk Planteværn, Dansk Produ-

centansvar, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening,

Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Told- og

Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk

Træforening, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater,

Dansk Annoncørforening Danske Arkitektvirksomheder,

DANSKE ARK, Danske bilimportører, Danske Commodi-

ties A/S, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Medie-

distributører, Danske Medier, Danske Rederier, Danske Re-

gioner, Danske Tegl, Danske Vandværker, Danske Udleje-

re, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DAN-

VAK, Dataetisk Råd, DCC Energi Naturgas, De Unge Bio-

diversitetsambassadører, Decentral Energi, DELTA Dansk

Elektronik, Dommerfuldmægtigforeningen, DR, Drivkraft

Danmark, DTU – Myndighedsbetjening, DTU Risø, EA

Energianalyse, EBO Consult A/S, E. ON Danmark A/S,

EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Energi-

forum Danmark, Energycluster, Energisystemer ApS, Ener-

gitjenesten, Enyday, Erhvervsflyvningens Sammenslutning

(ES-DAA), EUROPEAN GREEN CITIES, European Ener-

gy, Eurowind Energy A/S, EV Test, Evida, Everfuel, EWE

Energie AG, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fairtrade,

FDO, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans og Leasing, Fi-

nansforbundet, Finans Danmark, Fjernvarme Fyn, Fonden

Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister

(FDEL), Foreningen for skånsomt kystfiskeri, Foreningen af

Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeni-

ører (FRI), Foreningen Danske Revisorer, Fors A/S, Forsik-

ring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsynings-

tilsynet, Fredericia Spildevand og Energi A/S, Frederiksberg

Forsyning, FRI - Foreningen af Rådgivende, ingeniører,

Frie FSE, FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-system,

GRAKOM, Genvindingsindustrien, Greenpeace, GreenTech

Advisor, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green Power

Denmark, GTS (Godkendt Teknologisk service), Grundfos,

HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR Fjern-

køling A/S, HOFOR Vind A/S, HORESTA, H2 Energy

Esbjerg, IBIS, IDA (Ingeniørforeningen i Danmark), Insti-

tut for produktudvikling (IPU), International Network for

Systainable Energy (INFORSE), Intelligent Energi, Ineos

Danmark, ISOBRO, IT-Branchen, ITD - Brancheforenin-

gen for den danske vejgodstransport, Justitia, Jysk, Kjær-

gaard A/S, KlimaEnergi A/S, Klimarådet, KL (Kommuner-

nes Landsforening), Konservative studerende, Kooperatio-

nen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisa-

tion i Danmark), Kosmetik- og hygiejne branchen, Kraka,

Kreab, Kredsløb, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kul-

turcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsfor-

eningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt

Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller,

Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Penge-

institutter, Lundsby Renewable Solutions Mellemfolkeligt

Samvirke, Middelgrundens Vindmøllelaug, Nasdaq Copen-

hagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Fødeva-

rer og Jordbrug, Nationalt Center for Miljø og Energi, Na-

ture Energy, N1 A/S, Netværk for Vestegnens Fjernvarmedi-

stributionsselskaber, Niras, NOAH Energi og Klima, Nisa

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk Ener-

girådgivning ApS, Norrecco Norlys, Novozymes, NRGi

Renewables A/S, Nuuday, Nærbutikkernes landsforening,

Nævnenes Hus, Oceana, Oxfam Danmark Planenergi, Pla-

sticchange, Plesner Advokatpartnerselskab, Plastindustrien,

Procesindustrien, PVC informationsrådet, Radius Elnet A/S,

Rambøll, Reel Energioplysning Regstrup Natur og miljøfor-

ening, Restaurationsbranchen.dk, Rockwool, Rådet for Bæ-

redygtigt Byggeri, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for

grøn omstilling, RWE Renewables Denmark A/S, Salling

Group, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, SKAD

- Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark,

SMVdanmark, Solar Lightning, Consultants ApS, Statens

ByggeforskningsInstitut, Stiesdal, Synergi, Substain, TDC,

TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Telenor, Te-

lia, Tetrapak, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Tænk-

etanken, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S,

Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK, Verdens

Skove, VEKS, VELUX, Verdo Randers, Vestforbrænding,

Vestas Wind systems A/S, Vestforsyning, Vildtforvaltnings-

rådet, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Organisationen

i Danmark, Vinduesindustrien, VisitDenmark, Wind Estate

A/S, Wintershall Noordszee B. V., WWF Verdensnaturfon-

den, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aal-

borg Portland A/S, Aalborg Energikoncern, Aalborg Univer-

sitet, Aarhus Universitet, 92-Gruppen, 3F, 3, Albertslund

Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup

Kommune, Billund Kommune, Bornholms Regionskommu-

ne, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø

Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fredens-

borg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kom-

mune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune,

Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte

Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Gre-

ve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommu-

ne, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted

Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Her-

ning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune,

Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommu-

ne, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørs-

holm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune,

Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kertemin-

de Kommune, Kolding Kommune, Københavns Kommu-

ne, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommu-

ne, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taar-

11. Sammenfattende skema

bæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommu-

ne, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs

Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næs-

tved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Ods-

herred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune,

Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskil-

de Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune,

Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kom-

mune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kom-

mune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommu-

ne, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg

Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby

Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen

Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune,

Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune,

Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kom-

mune.

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

Ingen

Lovforslaget vil ikke i sig selv have økono-

stat, kommuner og regioner

miske konsekvenser. Ved ecodesignforordnin-

gens udmøntning vurderes det at medføre

statslige økonomiske konsekvenser, især til

kontrol og håndhævelse. De økonomiske kon-

sekvenser for staten for kontrol og håndhæ-

velse er vurderet til statsfinansielle merudgif-

ter til årsværk på 1,9 mio. kr. i 2025, 4,6 mio.

kr. i 2026 og 6,1 mio. kr. i 2027. Yderlige-

re vurderes etablering af bemyndigende myn-

dighed med hensyn til tredjepartsverificering

m.v. at kunne medføre visse statslige økono-

miske konsekvenser.

Implementeringskonsekvenser for Ingen

Lovforslaget vil ikke i sig selv have imple-

stat, kommuner og regioner

menteringskonsekvenser. Ved ecodesignfor-

ordningens udmøntning vurderes det at med-

føre implementeringskonsekvenser for staten,

særligt i forbindelse med kontrol og håndhæ-

velse. Yderligere vurderes etablering af be-

myndigende myndighed med hensyn til tred-

jepartsverificering m.v. at kunne medføre vis-

se statslige implementeringskonsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for er- Lovforslaget vil ikke i sig selv have økono- Lovforslaget vil ikke i sig selv have økono-

hvervslivet m.v.

miske konsekvenser. Ved ecodesignforord- miske konsekvenser. Ved ecodesignforordnin-

ningens udmøntning vurderes de nye hånd- gens udmøntning vurderes det at medføre

hævelsesbestemmelser at kunne have po- begrænsede økonomiske konsekvenser for er-

sitive økonomiske konsekvenser for virk- hvervslivet, herunder som led i håndhævelse

somheder, som overholder de krav, der vil af nye krav vedtaget i henhold til ecodesign-

følge af ecodesignforordningen, som led i forordningen. Sprogkrav til produktinformati-

at ulovlige produkter fjernes fra markedet. on vil også i begrænset omgang kunne føre til

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for Ingen

Lovforslaget vil ikke i sig selv have admi-

erhvervslivet m.v.

nistrative konsekvenser. Ved ecodesignforord-

ningens udmøntning vurderes det at medføre

administrative konsekvenser for erhvervslivet

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vil ikke i sig selv have direkte Ingen

nationale klimamæssige konsekvenser. Så-

fremt effektiv håndhævelse af krav efter

ecodesignforordningen fører til et lavere

energiforbrug i Danmark, kan der, såfremt

dette fører til mindre fossil energiprodukti-

on i Danmark være indirekte CO2-redukti-

oner forbundet med lovforslaget.

Miljø- og naturmæssige konse- Lovforslaget vil ikke i sig selv have direkte Ingen

kvenser

miljø- og naturmæssige konsekvenser. Så-

fremt effektiv håndhævelse af krav efter

ecodesignforordningen fører til, at produk-

ter, som ikke overholder de gældende eco-

designkrav ændres, så de overholder krave-

ne, eller fjernes fra markedet, vil det kunne

have positive effekter på miljø og natur.

Forholdet til EU-retten

Det er med ecodesignforordningen forudsat, at der fastsættes nationale supplerende be-

stemmelser til forordningen. Dette følger ligeledes af markedsovervågningsforordningen.

som følge af kontrol med og håndhævelse

af reglerne. De samlede administrative kon-

sekvenserne vurderes ikke at overstiger baga-

telgrænsen for forelæggelsen for Regeringens

økonomiudvalg på 4 mio. kr.

Ingen

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (der i rele-

vant omfang også gælder ved im-

plementering af ikke-erhvervsret-

tet EU-regulering) (sæt X)

Lovforslaget udarbejdes for, at de nødvendige supplerende bestemmelser til ecodesignfor-

ordningen kan fastsættes i dansk ret.

Nej

[]

[X]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fremgår af ecodesignlovens § 1, stk. 1, at lovens formål

er at fremme udvikling og anvendelse af energieffektive og

miljøvenlige energirelaterede produkter med henblik på at

begrænse energiforbruget og belastningen af miljøet i pro-

dukternes livscyklus.

Af ecodesignlovens § 1, stk. 2 og 3, fremgår endvidere, at

loven finder anvendelse på alle former for energirelaterede

produkter, der er bragt i omsætning, samt komponenter og

delkomponenter hertil. Endvidere fremgår, at loven ikke fin-

der anvendelse på ibrugtagne eksemplarer af et energirelate-

ret produkt.

Ecodesignforordningens artikel 1 fastsætter forordningens

genstand og anvendelsesområde. Heraf fremgår, at forord-

ningen fastlægger en ramme for fastsættelse af krav til mil-

jøvenligt design, som produkter skal opfylde for at blive

bragt i omsætning eller taget i brug, med det formål at

forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed og for at

sikre bæredygtige produkters frie bevægelighed på det indre

marked, jf. stk. 1. Endvidere fremgår, at forordningen finder

anvendelse på alle fysiske varer, der bringes i omsætning el-

ler tages i brug, herunder komponenter og mellemprodukter,

dog med de undtagelser som fremgår af litra a-h, jf. stk. 2:

a) fødevarer som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr.

178/2002

b) foder som defineret i artikel 3, nr. 4), i forordning (EF) nr.

178/2002

c) lægemidler som defineret i artikel 1, nr. 2), i direktiv

2001/83/EF

d) veterinærlægemidler som defineret i artikel 4, nr. 1), i

forordning (EU) 2019/6

e) levende planter, dyr og mikroorganismer

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

f) produkter af menneskelig oprindelse

g) produkter af planter og dyr, der er direkte forbundet med

deres fremtidige reproduktion

h) køretøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning

(EU) nr. 167/2013, i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr.

168/2013 og i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858,

for så vidt angår de produktaspekter, for hvilke der er fastsat

krav i sektorspecifikke EU-retsakter, der finder anvendelse

på disse køretøjer.

I markedsovervågningsforordningen fastlægges en horison-

tal ramme for markedsovervågning og kontrol af produkter,

der er omfattet af en lang række EU-harmoniseringslovgiv-

ning, herunder ecodesignforordningen, jf. markedsovervåg-

ningsforordningens artikel 2, stk. 1, som henviser til for-

ordningens bilag I, hvor ecodesigndirektivet fremgår. Hen-

visninger til det ophævede ecodesigndirektiv gælder som

henvisninger til ecodesignforordningen, jf. ecodesignforord-

ningens artikel 79, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1,

at loven supplerer Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 af 13. ju-

ni 2024 om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af

krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter, om

ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning (EU)

2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF (eco-

designforordningen), og Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsover-

vågning og produktoverensstemmelse og om ændring af di-

rektiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU)

nr. 305/2011 (markedsovervågningsforordningen).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den foreslåede

lovs formål afgrænses til at supplere ecodesignforordningen

samt delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der

vedtages i henhold til forordningen. Endvidere vil den med-

føre, at loven vil supplere markedsovervågningsforordnin-

gen, idet markedsovervågningsforordningen finder anven-

delse på produkter omfattet af ecodesignforordningen. I

tilknytning hertil er der indsat en fodnote til lovens titel

om, at gengivelsen af forordningsbestemmelser i loven ude-

lukkende er begrundet i praktiske hensyn og ikke berører

forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

Det foreslås i § 1,

stk. 2,

at loven finder anvendelse på alle

fysiske varer, herunder komponenter og mellemprodukter,

der bringes i omsætning eller tages i brug for så vidt angår

ecodesignforordningens kapitel I-IV og VII-XII og dertilhø-

rende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lovens anven-

delsesområde afgrænses i overensstemmelse med ecode-

signforordningens.

Ved at bringe i omsætning forstås første tilgængeliggørelse

af et produkt på EU-markedet, jf. ecodesignforordningens

artikel 2, nr. 40. Ved at gøre tilgængelig på markedet for-

stås enhver levering af et produkt med henblik på distribu-

tion, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i

erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag, jf. forordnin-

gens artikel 2, nr. 39. Ved ibrugtagning forstås endvidere

den første anvendelse i Unionen af et produkt i overens-

stemmelse med dets tilsigtede formål, jf. forordningens arti-

kel 2, nr. 41.

Bestemmelsen vil medføre, at den foreslåede lovs anven-

delsesområde udvides væsentligt i forhold til den gælden-

de ecodesignlovs anvendelsesområde, som er afgrænset til

energirelaterede produkter. Med den foreslåede bestemmelse

vil loven således finde anvendelse på produkter, som er

omfattet af ecodesignforordningen samt delegerede retsakter

og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til

forordningen. Det betyder, at loven i overensstemmelse med

forordningens anvendelsesområde vil omfatte alle fysiske

varer, der bringes i omsætning eller tages i brug, herunder

komponenter og mellemprodukter med de undtagelser, som

fremgår af forordningen samt den afgrænsning, der fremgår

af delegerede retsakter, der vedtages i henhold til forordnin-

gen.

Afgrænsningen til ecodesignforordningens kapitel I-IV og

VII-XII samt dertilhørende delegerede retsakter og gennem-

førelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til ecodesignfor-

ordningens kapitel XIII medfører, at den foreslåede lovs an-

vendelsesområde vil udgøre en delmængde af ecodesignfor-

ordningens. Loven og de regler, der vil fastsættes i medfør

af loven, vil således være afgrænset til produkter, hvortil der

fastsættes krav efter ecodesignforordningen, herunder eco-

designkrav. Loven vil ikke omfatte ecodesignforordningens

kapitel V om prioritering, planlægning og høring, som pri-

mært er målrettet Kommissions og medlemsstaternes aktivi-

teter, samt selvreguleringsforanstaltninger og understøttelse

af små og mellemstore virksomheder. Loven vil heller ikke

omfatte forordningens kapitel VI om destruktion af usolgte

forbrugerprodukter. Loven vil endvidere ikke omfatte for-

ordningens kapitel XIV, men vil indeholde bestemmelser om

sanktioner, som vil opfylde dele af forordningens artikel 74.

Til § 2

Det fremgår af ecodesignlovens § 3, stk. 1, at klima-, energi-

og forsyningsministeren efter forhandling med miljøministe-

ren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Dan-

marks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens

område eller med henblik på at gennemføre eller anvende

EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov. Af lo-

vens § 3, stk. 2, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler

eller træffe beslutninger med henblik på at gennemføre eller

anvende EU-regler om forhold, der er omfattet af ecodesign-

loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det foreslås i

§ 2,

at, klima-, energi- og forsyningsministe-

ren efter forhandling med miljøministeren kan fastsætte reg-

ler med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i

henhold til EU-retten inden for lovens anvendelsesområde

eller med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler

om forhold, der er omfattet af denne lov.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren efter forhandling med miljøministe-

ren vil kunne fastsætte regler med henblik på opfyldelse

af EU-forpligtelser inden for lovens anvendelsesområde og

gennemføre eller anvende EU-regler om forhold, der er om-

fattet af den foreslåede lov.

Bemyndigelsen vil kunne benyttes ved vedtagelse af nye

EU-retsakter på området, ændringer i eksisterende retsakter,

eller hvis det viser sig, at der er behov for yderligere regler

for at gennemføre eksisterende retsakter, der er af mindre

omfang eller overvejende af teknisk karakter. Det kunne

f.eks. være, hvis der i henhold til ecodesignforordningen

fastsættes krav til aktører i forsyningskæden, jf. forordnin-

gens artikel 38, og der vurderes at være behov for supple-

rende regler, eller hvis der vurderes at være behov for at

fastsætte supplerende regler om udbydere af informations-

samfundstjenester. Bemyndigelsen forudsættes kun anvendt,

i det omfang øvrige bestemmelser i den foreslåede lov eller

regler udstedt i medfør af loven ikke finder anvendelse.

Den foreslåede bemyndigelse vil svare til tilsvarende be-

myndigelser i ecodesignloven, dog således at den foreslåede

bemyndigelse kun vil give adgang til at fastsætte regler, ikke

til at træffe beslutninger med henblik på at gennemføre eller

anvende EU-regler på lovens område. Det vurderes, at de

afgørelser om forbud og påbud, samt sanktioner, som vil

kunne pålægges efter den foreslåede lov, vil være tilstrække-

lige for at leve op til de forpligtelser, som følger af ecode-

signforordningen og markedsovervågningsforordningen.

Til § 3

Det fremgår af ecodesignlovens § 8 a, stk. 1, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske

specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg,

indretninger og produkter m.v., som der henvises til i regler

udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Af

lovens § 8 a, stk. 2, fremgår endvidere, at ministeren kan

fastsætte regler om, hvorledes oplysninger om de internatio-

nale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indfø-

res i Lovtidende, kan tilgås, jf. lovens § 8 a, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren i regler, som udstedes efter § 2 efter forhandling

med miljøministeren og efter § 9, stk. 5, efter forhandling

med erhvervsministeren kan henvise til nærmere angivne

internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrø-

rende krav til virksomheder, anlæg, indretninger og produk-

ter m.v. og fastætte regler om, at sådanne henvisninger ikke

indføres i Lovtidende.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at der i regler,

som udstedes efter den foreslåede § 2 og § 9, stk. 5, vil kun-

ne henvises til nærmere angivne internationale standarder

m.v. vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger

og produkter m.v. og fastætte regler om, at sådanne henvis-

ninger ikke vil skulle indføres i Lovtidende.

Der vil med den foreslåede bestemmelse også kunne henvi-

ses til internationale standarder m.v., som ikke er skrevet på

dansk, men f.eks. på engelsk.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at der vil gives

tilsvarende muligheder, som følger af ecodesignloven til at

fastsætte regler om henvisning til nærmere angivne interna-

tionale standarder m.v. og fastsætte regler om undtagelse fra

offentliggørelse i Lovtidende.

Det foreslås i § 3,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysninger om

de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der

ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan tilgås.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil skulle fastsætte regler om, hvor-

ledes oplysninger om de internationale vedtagelser og tekni-

ske specifikationer, der ikke vil skulle indføres i Lovtidende,

jf. stk. 1, vil kunne tilgås.

Det forudsættes, at der ved bemyndigelsens anvendelse i

hvert enkelt tilfælde vil blive overvejet, på hvilken måde

oplysning om indholdet af forskrifterne mest hensigtsmæs-

sigt kan tilgås. Ophavsretlige aspekter vil føre til, at det ho-

vedsageligt, men ikke nødvendigvis udelukkende, vil skulle

ske ved gennemsyn hos den myndighed, der administrerer

området.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil gives

tilsvarende muligheder, som følger af ecodesignloven til at

fastsætte regler om, hvorledes oplysninger om internationale

vedtagelser og tekniske specifikationer, som ikke indføres i

Lovtidende, vil kunne tilgås.

Til § 4

Ecodesignforordningen indeholder i kapitel IX bestemmel-

ser om overensstemmelsesvurderingsorganer, herunder om

notifikation til Kommissionen. Bestemmelserne er baseret

på standardbestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer

for markedsføring af produkter m.v. og justeret med henblik

på at sikre juridisk klarhed og yderligere styrke de bemyndi-

gede organers uafhængighed, kompetence og overvågning.

Ecodesignloven indeholder ingen bestemmelser om bemyn-

digende myndighed med hensyn til overensstemmelsesvur-

deringsorganer.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 4, stk. 1,

at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren og miljøministeren kan udpege private og offentlige

virksomheder samt offentlige myndigheder til at gennem-

føre overensstemmelsesvurderingsopgaver som bemyndiget

organ i henhold til ecodesignforordningens kapitel IX.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren og miljøministeren på hver deres

område vil kunne udpege private og offentlige virksomheder

samt offentlige myndigheder til at gennemføre overensstem-

melsesvurderingsopgaver som bemyndiget organ i overens-

stemmelse med reglerne i ecodesignforordningen.

Ved en overensstemmelsesvurdering foretages en analyse-

proces, hvor der sørges for, at et produkt overholder bestem-

te regler. Ved overensstemmelsesvurdering forstås efter eco-

designforordningen en proces til påvisning af, om kravene

til miljøvenligt design i de relevante delegerede retsakter

vedtaget i henhold til artikel 4 er blevet opfyldt, jf. eco-

designforordningens artikel 2, nr. 51. Ved overensstemmel-

sesvurderingsorgan forstås endvidere et organ, der udfører

overensstemmelsesvurderingsopgaver, herunder kalibrering,

test, certificering og inspektion, jf. ecodesignforordningens

artikel 2, nr. 52. Yderligere forstås ved bemyndiget organ,

et overensstemmelsesvurderingsorgan, der er bemyndiget i

overensstemmelse med ecodesignforordningens kapitel IX,

jf. forordningens artikel 2, nr. 53.

Afgørende for, om et overensstemmelsesvurderingsorgan vil

kunne udpeges som bemyndiget organ, vil være, om over-

ensstemmelsesvurderingsorganet vurderes at leve op til de

krav, der stilles til bemyndigede organer i ecodesignforord-

ningen, samt til varetagelse af de konkrete overensstemmel-

sesopgaver, som vil følge af delegerede retsakter vedtaget i

henhold til ecodesignforordningen.

Som bemyndiget organ vil overensstemmelsesvurderingsor-

ganet kunne gennemføre de overensstemmelsesvurderings-

opgaver, som der stilles krav om i delegerede retsakter,

der er vedtages i henhold til ecodesignforordningens artikel

4. Udpegelse som bemyndiget organ vil således medføre

retsvirkninger og vil skulle betragtes som en afgørelse i

forvaltningslovens forstand.

Ved fastsættelse af krav ved delegeret retsakt om overens-

stemmelsesvurdering af et bemyndiget organ vil de omfat-

tede produkter skulle gennemgå en overensstemmelsesvur-

dering af et bemyndiget organ, inden produktet bringes

i omsætning eller tages i brug. En af opgaverne for det

bemyndigede organ vil således være at gennemføre den re-

levante procedure for overensstemmelsesvurdering af, om

et produkt er i overensstemmelse med gældende ecodesign-

krav, før produktet kan bringes i omsætning. Det vil f.eks.

kunne være efter bestilling fra fabrikanten på de produktom-

råder, hvor det kræves, at et bemyndiget organ gennemfører

overensstemmelsesvurderingsproceduren.

Grundet ecodesignforordningens brede anvendelsesområde

foreslås det, at ansvaret som bemyndigende myndighed for-

deles mellem Miljø- og Ligestillingsministeriet og Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet ved delegation til relevant

myndighed. En sådan fordeling vil ske på baggrund af, hvil-

ken eller hvilke produktgrupper som den enkelte delegerede

retsakt vil omfatte. Ansvaret som bemyndigende myndighed

vil således som udgangspunkt kunne fordeles til Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets ressort, hvor den delege-

rede retsakt omfatter energirelaterede produkter. Omfatter

den delegerede retsakt ikke-energirelaterede produkter eller

mellemprodukter, vil ansvaret som bemyndigende myndig-

hed som udgangspunkt kunne fordeles til Miljø- og Ligestil-

lingsministeriets ressort.

Bestemmelsen vil supplere ecodesignforordningens artikel

49, stk. 1.

Det foreslås i § 4,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren og miljøministeren kan fastsætte regler om udpeg-

ning, herunder om akkreditering, jf. stk. 1, og om kontrol

med bemyndigede organer, samt om hvilke opgaver det be-

myndigede organ skal udføre.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren og miljøministeren på hver deres

område vil kunne fastsætte regler om udpegning og kontrol

med bemyndigede organer, samt om hvilke opgaver den

bemyndigede skal udføre.

Det vil ved bemyndigelsens udmøntning f.eks. kunne beslut-

tes, at vurdering og overvågningen vil skulle udføres af

DANAK. DANAK er udpeget som nationalt akkrediterin-

gsorgan, jf. bekendtgørelse nr. 1230 af 11. december 2009

om udpegning af det nationale akkrediteringsorgan.

Bestemmelsen vil supplere ecodesignforordningens bestem-

melser om bemyndigede organer, jf. forordningens kapitel

IX.

Til § 5

Det fremgår af ecodesignlovens § 10, stk. 3, at den ansvarli-

ge efter lovens § 4, dvs. den ansvarlige erhvervsdrivende,

som bringer et energirelateret produkt i omsætning, efter an-

modning skal give alle oplysninger, som er nødvendige for

varetagelsen af kontrolmyndighedens opgaver, på et sprog,

der er letforståeligt. Bestemmelsen er nærmere præciseret

i ecodesignbekendtgørelsens § 3, stk. 3, ved, at dokumenta-

tion for ecodesignkravenes overholdelse skal udfærdiges på

enten dansk, norsk, svensk eller engelsk.

Af ecodesignforordningens artikel 7, stk. 8, fremgår, at op-

lysninger, som ifølge ecodesignkrav vil skulle ledsage et

produkt, skal gives på et for kunder letforståeligt sprog

fastsat af den medlemsstat, på hvis marked produktet skal

gøres tilgængeligt, eller i hvilken det skal tages i brug. Om

de erhvervsdrivendes forpligtelser fremgår endvidere af for-

ordningen artikel 27, stk. 7, at fabrikanten skal sikre, at et

produkt, der er omfattet af ecodesignkrav, skal ledsages af

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

en brugsanvisning i digitalt format på et letforståeligt sprog

fastsat af den pågældende medlemsstat. Tilsvarende fremgår

med hensyn til importørens og distributørens forpligtelser,

jf. forordningens artikel 29, stk. 4, og artikel 30, stk. 2, litra

Ecodesignloven indeholder ingen hjemmel til at kunne fast-

sætte regler om sprogkrav til produktoplysninger i medfør af

ecodesignkrav.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.4.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren fastsætter regler om det sprog, som produktoplys-

ninger i medfør af delegerede retsakter vedtaget i henhold til

ecodesignforordningen, skal fremgå på.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil skulle fastsætte sprogkrav med

hensyn til det sprog, som produktoplysninger i medfør af

delegerede retsakter vedtaget i henhold til ecodesignforord-

ningen, skal fremgå på.

Oplysningerne vil bl.a. kunne omhandle et produkts indhold

af problematiske stoffer, produktets ydeevne, installering,

anvendelse, vedligeholdelse, reparation, installering af ope-

rativsystemer, returnering, demontering, genbrug, istandsæt-

telse, genanvendelse og bortskaffelse.

Der vil tages endelig stilling til de sprogkrav, som vil stil-

les, ved bemyndigelsens udmøntning, men den forventes

anvendt ved, at der ved bekendtgørelse vil stilles krav om,

at de omhandlede produktoplysninger vil skulle fremgå på

dansk.

Bemyndigelsens udmøntning vil supplere ecodesignforord-

ningens artikel 7, stk. 8, Bemyndigelsens udmøntning vil

ligeledes supplere forordningens artikel 27, stk. 7, artikel 29,

stk. 4, og artikel 30, stk. 2, litra b.

Det foreslås i § 5,

stk. 2.,

at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren fastsætter regler om sprog, som oplysninger efter

Sikkerhedsstyrelsens anmodning efter § 7 skal foreligge på.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil skulle fastsættes sprogkrav til de

oplysninger, herunder dokumentation, som erhvervsdriven-

de, efter Sikkerhedsstyrelsens anmodning vil skulle give.

Bemyndigelsen vil indebære, at der ved bekendtgørelse vil

skulle fastsættes regler om det eller de sprog, som oplysnin-

gerne, vil skulle fremgå på. Der vil tages endelig stilling til

de sprogkrav, som vil stilles, ved bemyndigelsens udmønt-

ning, men bemyndigelsen forventes anvendt ved, at der ved

bekendtgørelse vil stilles krav om, at oplysningerne skal

fremgå på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Dette vil svare

til gældende retstilstand efter ecodesignloven.

Bemyndigelsens udmøntning vil supplere ecodesignforord-

ningens artikel 27, stk. 10, artikel 28, stk. 2, litra c, og

artikel 29, stk. 8, samt artikel 44, stk. 2. Endvidere vil den

supplere markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk.

3, litra b, og artikel 5, stk. 2.

Til § 6

Det fremgår af ecodesignlovens § 10, stk. 1, at erhvervsmi-

nisteren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fører kon-

trol med overholdelse af ecodesignloven, regler fastsat i

medfør af loven og gennemførelsesforanstaltninger vedtaget

i henhold til ecodesigndirektivet. Endvidere fremgår det, at

erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,

fører kontrol med, at et energirelateret produkt er i overens-

stemmelse med de krav, der er fastsat i loven, regler fastsat

i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning, og

påser, at et energirelateret produkt er i overensstemmelse

med overensstemmelseserklæringen efter lovens § 7, stk. 1.

Det følger af markedsovervågningsforordningen, at med-

lemsstaterne skal tilrettelægge og gennemføre markedsover-

vågning i henhold til markedsovervågningsforordningen, jf.

forordningens artikel 10, stk. 1. Med henblik herpå skal

hver medlemsstat udpege en eller flere markedsovervåg-

ningsmyndigheder på sit område og underrette Kommissio-

nen samt de øvrige medlemsstater herom, jf. forordningens

artikel 10, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol

med overholdelse af regler fastsat i medfør af denne lov,

ecodesignforordningen, dertilhørende delegerede retsakter

og gennemførelsesretsakter, og markedsovervågningsforord-

ningen, jf. dog stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil være kontrolmyndighed inden for den foreslåe-

de lovs anvendelsesområde med de regler, der vil kunne

fastsættes i medfør af loven, ecodesignforordningen, der-

tilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter,

og markedsovervågningsforordningen. Se dog herunder om

kontrolmyndighed for så vidt angår bemyndigede organer

og regler om grønne offentlige udbud fastsat i gennemførel-

sesretsakter vedtaget i henhold til ecodesignforordningens

artikel 65.

Kontrolopgaven vil omfatte de regler, der vil kunne fastsæt-

tes i medfør af loven, og regler i ecodesignforordningen,

dertilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsak-

ter, og markedsovervågningsforordningen.

Kontrollen forventes primært at omhandle krav, som følger

af ecodesignforordningen, inkl. krav som fastsat i delegere-

de retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til forord-

ningen. Det vil bl.a. kunne omhandle kontrol med produkt-

ers overensstemmelse med de ecodesignkrav, som vil kunne

fastættes ved delegeret retsakt i henhold til ecodesignforord-

ningen. Ecodesignkravene vil både kunne regulere produkt-

ers ydeevne og den information, som vil skulle følge et pro-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

dukt, herunder i det digitale produktpas. Kontrolopgaven vil

endvidere kunne omhandle kontrol med regler fastsat i med-

før af loven, som f.eks. sprograv med hensyn til oplysninger,

som vil skulle følge produkter omfattet af ecodesignkrav i

form af informationskrav. Hertil vil kontrolopgaven kunne

omhandle kontrol med regler i markedsovervågningsforord-

ningen, som primært omhandler markedsovervågning.

Kontrolopgaven vil skulle varetages ud fra en risikobaseret

tilgang, hvor der tages hensyn til erhvervsdrivendes interes-

ser og begrænsning af byrder til det, der er nødvendigt for

gennemførelse af omkostnings- og måleffektiv kontrol. Sik-

kerhedsstyrelsens beslutningen om at foretage kontrol vil

kunne træffes på grundlag af styrelsens egen vurdering,

meddelelser fra Kommissionen eller andre medlemsstater

m.v. Til varetagelse af kontrolopgaven vil Sikkerhedssty-

relsen i overensstemmelse med markedsovervågningsforord-

ningens artikel 14, stk. 5, kunne anvende alle oplysninger,

dokumenter, resultater, erklæringer eller efterretninger som

dokumentation til undersøgelser, uanset i hvilket format og

det medium, de er lagret på. Sikkerhedsstyrelsen vil kunne

indlede undersøgelser på eget initiativ med henblik på at

identificere tilfælde af manglende overensstemmelse med

reglerne og bringe dem til ophør.

Med henblik på at sikre en effektiv kontrol, vil Sikkerheds-

styrelsen også skulle have mulighed for at kunne tage stil-

ling til, om et forhold hører under lovens anvendelsesom-

råde. Kontrollen vil således ikke være begrænset til de

produkter og forhold, som vil være omfattet af krav i ecode-

signforordningen og dertilhørende delegerede retsakter og

gennemførelsesretsakter, men vil også kunne inkludere an-

dre forhold, således at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne tage

stilling til, om der er tale om et forhold, som hører under

lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen herefter vil være kontrolmyndighed både med hensyn

til forpligtelser, som er omfattet af ecodesignlovens anven-

delsesområde og med hensyn til forpligtelser, som vil være

omfattet af den foreslåede lovs anvendelsesområde, undtaget

kontrol med bemyndigede organer og regler om grønne of-

fentlige udbud i gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold

til ecodesignforordningens artikel 65.

Sikkerhedsstyrelsens kontrol vil i overensstemmelse med

gældende organisering også inkludere bestemmelser om

kontrol med forbuddet om vildledning med hensyn til mær-

ker, jf. ecodesignforordningens artikel 17. Sikkerhedsstyrel-

sens beføjelser vil dog være afgrænset til at vedrøre eco-

designforordningens regler om vildledning med hensyn til

mærker og berører ikke Forbrugerombudsmandens øvrige

beføjelser på området om at føre tilsyn med markedsføring,

jf. markedsføringslovens §§ 5 og 6.

Den foreslåede bestemmelse vil svare til tilsvarende bestem-

melse i ecodesignloven, jf. § 10, stk. 1, dog således at den

kompetente myndighed indskrives i loven og ikke vil forud-

sætte delegation eller udmøntning ved bekendtgørelse. Be-

stemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordningens

artikel 10, stk. 2.

Det foreslås i § 6,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren og miljøministeren fører kontrol med bemyndigede

organer, jf. § 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren og miljøministeren på hver deres

område vil skulle føre kontrol med bemyndigede organer,

som vil være udpeget under respektive ressort til at gennem-

føre overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til eco-

designforordningens kapitel IX. Kontrolopgaven forventes

delegeret af henholdsvis klima-, energi- og forsyningsmini-

steren og miljøministeren til relevante myndigheder.

Det foreslås i § 6,

stk. 3,

at miljøministeren fører kontrol

med overholdelse af regler fastsat i gennemførelsesretsakter,

der vedtages i henhold til ecodesignforordningens artikel 65.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at miljøministeren

vil skulle føre kontrol med ordregivende myndigheders og

ordregivende enheders overholdelse af de minimumskrav

til grønne offentlige udbud, der vil fastsættes i gennemfø-

relsesretsakter i henhold til ecodesignforordningens artikel

65. Kontrolopgaven forventes delegeret af miljøministeren

til relevant myndighed.

Minimumskravene vil omhandle ordregivende myndighe-

ders og ordregivende enheders tildeling af offentlige kon-

trakter i overensstemmelse med direktiv 2014/24/EU eller

2014/25/EU ved indkøb af varer, der er omfattet af delegere-

de retsakter vedtaget i henhold til forordningens artikel 4,

eller for bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, hvis

disse varer anvendes til aktiviteter, der udgør genstanden

for disse kontrakter. Kommissionen vil ved gennemførelses-

retsakter fastsætte minimumskravene i form af tekniske spe-

cifikationer, tildelingskriterier, betingelser for kontraktens

udførelse eller mål. Minimumskravene vil fastsættes i for-

bindelse med produktaspekterne, som behandles i den dele-

gerede retsakt vedtaget i henhold til forordningens artikel 4,

der finder anvendelse på de pågældende produktgrupper, alt

efter hvad der er relevant for disse produktgrupper.

Kontrolopgaven forventes varetaget ud fra en tilgang, hvor

der vil tages hensyn til det, der vurderes nødvendigt for at

gennemføre en omkostnings- og måleffektiv kontrol.

Det foreslås i § 6,

stk. 4,

at miljøministeren kan fastsætte

nærmere regler om kontrol efter stk. 3, herunder regler om

anmodning om oplysninger og om påbud.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at miljøministe-

ren ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte nærmere regler

om den kontrol, der vil føres med ordregivende myndighe-

ders og ordregivende enheders overholdelse af regler fastsat

i gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til ecode-

signforordningens artikel 65.

De udmøntende regler vil f.eks. kunne omhandle regler

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

om anmodning om oplysninger og regler om påbud om at

overholde krav om grønne offentlige udbud som fastsat ved

gennemførelsesretsakt i henhold til ecodesignforordningens

artikel 65. Det forventes, at kontrolmyndigheden i vidt om-

fang vil kunne føre kontrol med overholdelse af kravene

med udgangspunkt i offentliggjort information i udbudsdata-

basen Tenders Electronic Daily (TED).

Til § 7

Af ecodesignlovens § 10, stk. 3, fremgår, at den ansvarli-

ge efter lovens § 4, som bringer et energirelateret produkt

i omsætning, efter anmodning skal give alle oplysninger,

som er nødvendige for varetagelsen af kontrolmyndighe-

dens opgaver efter lovens § 10, stk. 1, på et sprog, der

er letforståeligt. Oplysningerne vil kunne omfatte relevante

dokumenter, tekniske specifikationer, data, oplysninger om

overensstemmelse og tekniske aspekter ved produktet, her-

under ligeledes adgang til indlejret software, oplysninger,

som er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet af en on-

linegrænseflade, eller relevante oplysninger om forsynings-

kæden, nærmere detaljer for distributionsnettet, mængder af

produkter på markedet og andre produktmodeller, der har de

samme tekniske egenskaber som det pågældende produkt.

Af lovens § 10, stk. 4, fremgår endvidere, at enhver, som

markedsfører eller erhvervsmæssigt ibrugtager et energirela-

teret produkt, efter anmodning skal give alle oplysninger,

som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem der er an-

svarlig for produktet, jf. § 4. Oplysningerne vil kunne om-

fatte relevante dokumenter, tekniske specifikationer, data,

oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter ved

produktet, herunder ligeledes adgang til indlejret software,

oplysninger, som er nødvendige for at kunne fastslå ejerska-

bet af en onlinegrænseflade, eller relevante oplysninger om

forsyningskæden, nærmere detaljer for distributionsnettet,

mængder af produkter på markedet og andre produktmodel-

ler, der har de samme tekniske egenskaber som det pågæl-

dende produkt.

Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14,

stk. 4, litra a-c og f, at markedsovervågningsmyndighederne

som minimum skal have en række beføjelser. Det omfat-

ter beføjelse til at pålægge erhvervsdrivende at forelægge

relevante dokumenter, tekniske specifikationer, data eller

oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter af

produktet, jf. litra a. Endvidere omfatter det beføjelse til at

pålægge erhvervsdrivende at levere relevante oplysninger

om forsyningskæden, om de nærmere detaljer for distributi-

onsnettet, om mængder af produkter på markedet og om an-

dre produktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber

som det pågældende produkt, når det er relevant for over-

ensstemmelse med de gældende krav i henhold til EU-har-

moniseringslovgivningen, jf. litra b. Yderligere omfatter det

beføjelse til at pålægge erhvervsdrivende at fremlægge de

relevante oplysninger, der er nødvendige for at kunne fastslå

ejerskabet til et websted, når de pågældende oplysninger

har relation til undersøgelsens genstand, jf. litra c. Desuden

omfatter det beføjelse til at indlede undersøgelser på mar-

kedsovervågningsmyndighedernes eget initiativ med henblik

på at identificere tilfælde af manglende overensstemmelse

og bringe dem til ophør, jf. litra f.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 7, stk. 1,

at den erhvervsdrivende, der er

ansvarlig efter ecodesignforordningen, efter Sikkerhedssty-

relsens anmodning skal give alle oplysninger, som er nød-

vendige for varetagelse af kontrol efter § 6, stk. 1, herunder

til afgørelse af, om et forhold hører under lovens anvendel-

sesområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den erhvervs-

drivende efter Sikkerhedsstyrelsens anmodning vil skulle gi-

ve alle oplysninger, som er nødvendige for Sikkerhedsstyrel-

sens varetagelse af kontrol med overholdelse af regler fast-

sat i medfør af den foreslåede lov, ecodesignforordningen,

dertilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsak-

ter, og markedsovervågningsforordningen, dog ikke forhold

omfattet af den foreslåede § 6, stk. 2 og 3.

Den erhvervsdrivende vil ligeledes skulle give Sikkerheds-

styrelsen disse oplysninger på et for Sikkerhedsstyrelsen

letforståeligt sprog. Bestemmelsen vil skulle ses i sammen-

hæng med den foreslåede bemyndigelse i § 5, stk. 2., hvor-

efter klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte

regler om sprog, som oplysninger efter Sikkerhedsstyrelsens

anmodning skal foreligge på.

Ved erhvervsdrivende forstås fabrikanten, den bemyndigede

repræsentant, importøren, distributøren, forhandleren og ud-

byderen af distributionstjenester, jf. ecodesignforordningens

artikel 2, nr. 46.

De erhvervsdrivende er ansvarlige for produkternes overens-

stemmelse med kravene til miljøvenligt design i forhold til

deres respektive roller i forsyningskæden.

Oplysningerne vil bl.a. kunne omfatte tekniske specifikati-

oner, data, oplysninger om overensstemmelse og tekniske

aspekter ved produktet, inklusive adgang til indlejret soft-

ware, oplysninger, som er nødvendige for at kunne fastslå

ejerskabet af en onlinegrænseflade, eller relevante oplysnin-

ger om forsyningskæden, nærmere detaljer for distributions-

nettet, mængder af produkter på markedet og andre produkt-

modeller, der har de samme tekniske egenskaber, som det

pågældende produkt m.v. Oplysningerne vil kunne indhentes

uanset form og format og uanset eventuelt lagringsmedium

og sted.

Med henblik på at sikre en effektiv kontrol, vil Sikkerheds-

styrelsen skulle have mulighed for at kunne tage stilling til,

om et forhold hører under lovens anvendelsesområde. Kon-

trollen vil således ikke være begrænset til de produkter og

forhold, som vil være omfattet af krav i ecodesignforordnin-

gen og dertilhørende delegerede retsakter og gennemførel-

sesretsakter, men vil også kunne inkludere andre forhold,

således at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne tage stilling til,

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

om et der er tale om et forhold, som hører under lovens

anvendelsesområde. Sikkerhedsstyrelsen vil endvidere kun-

ne indlede undersøgelser på eget initiativ med henblik på

at identificere tilfælde af manglende overensstemmelse med

reglerne og bringe dem til ophør.

Det er ikke hensigten at pålægge de forpligtede unødige

administrative byrder, og der vil ikke kunne anmodes om

oplysninger fra en erhvervsdrivende, som går videre end det,

den erhvervsdrivende er forpligtet til eller kan forventes at

være i besiddelse af.

Med hensyn til offentliggørelse af oplysninger og materiale,

som Sikkerhedsstyrelsen vil modtage, vil Sikkerhedsstyrel-

sen være begrænset af regler om tavshedspligt. Der henvises

i øvrigt til den foreslåede § 17 om offentliggørelse. Modtag-

ne oplysninger vil endvidere skulle behandles under iagtta-

gelse af reglerne i retssikkerhedsloven. Har en myndighed

konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk per-

son har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,

vil den foreslåede bestemmelsen ikke gælde, medmindre det

kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,

kan have betydning for bedømmelsen af den formodede

overtrædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10. I det tilfælde

skal den pågældende myndighed overlade sagen til politiet.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 10, stk. 3.

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 14, stk. 4, litra a-c og f.

Det foreslås i § 7,

stk. 2,

at enhver erhvervsdrivende, der

har en tilknytning til et produkt, efter Sikkerhedsstyrelsens

anmodning skal give alle oplysninger, som er nødvendige

for at kunne afgøre, hvem der som erhvervsdrivende i hen-

hold til ecodesignforordningen er ansvarlig for produktet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at enhver er-

hvervsdrivende efter Sikkerhedsstyrelsens anmodning vil

skulle give alle oplysninger, som er nødvendige for at kunne

afgøre, hvem der som erhvervsdrivende i henhold til ecode-

signforordningen er ansvarlig for produktet.

Ved erhvervsdrivende forstås fabrikanten, den bemyndigede

repræsentant, importøren, distributøren, forhandleren og ud-

byderen af distributionstjenester, jf. ecodesignforordningens

artikel 2, nr. 46.

Bestemmelsen vil rette sig til en bredere kreds end den

foreslåede § 7, stk. 1, som den skal ses i forlængelse af. Be-

stemmelsen har til hensigt at sikre en effektiv kontrol, når

det ikke på forhånd er klart for Sikkerhedsstyrelsen, hvem

der har bragt det pågældende produkt i omsætning i EU.

Den erhvervsdrivende vil ligeledes skulle give Sikkerheds-

styrelsen disse oplysninger på et for Sikkerhedsstyrelsen

letforståeligt sprog. Bestemmelsen vil skulle ses i sammen-

hæng med den foreslåede bemyndigelse i § 5, stk. 2, hvor-

efter klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte

regler om sprog, som oplysninger efter Sikkerhedsstyrelsens

anmodning skal foreligge på.

Oplysningerne vil bl.a. kunne omfatte tekniske specifikati-

oner, data, oplysninger om overensstemmelse og tekniske

aspekter ved produktet, inklusive adgang til indlejret soft-

ware, oplysninger, som er nødvendige for at kunne fastslå

ejerskabet af en onlinegrænseflade, eller relevante oplysnin-

ger om forsyningskæden, nærmere detaljer for distributions-

nettet, mængder af produkter på markedet og andre produkt-

modeller, der har de samme tekniske egenskaber, som det

pågældende produkt m.v. Oplysningerne vil kunne indhentes

uanset form og format og uanset eventuelt lagringsmedium

og sted.

Med henblik på at sikre en effektiv kontrol, vil Sikkerheds-

styrelsen også skulle have mulighed for at kunne tage stil-

ling til, om et forhold hører under lovens anvendelsesom-

råde. Kontrollen vil således ikke være begrænset til de

produkter og forhold, som vil være omfattet af krav i ecode-

signforordningen og dertilhørende delegerede retsakter og

gennemførelsesretsakter, men vil også kunne inkludere an-

dre forhold, således at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne tage

stilling til, om et der er tale om et forhold, som hører under

lovens anvendelsesområde. Sikkerhedsstyrelsen vil endvide-

re kunne indlede undersøgelser på eget initiativ med henblik

på at identificere tilfælde af manglende overensstemmelse

med reglerne og bringe dem til ophør.

Det er ikke hensigten at pålægge de forpligtede unødige

administrative byrder, og der vil ikke kunne anmodes om

oplysninger fra en erhvervsdrivende, som går videre end det,

den erhvervsdrivende er forpligtet til eller kan forventes at

være i besiddelse af.

Med hensyn til offentliggørelse af oplysninger og materiale,

som Sikkerhedsstyrelsen vil modtage, vil Sikkerhedsstyrel-

sen være begrænset af regler om tavshedspligt. Der henvises

i øvrigt til den foreslåede § 17 om offentliggørelse. Modtag-

ne oplysninger vil endvidere skulle behandles under iagtta-

gelse af reglerne i retssikkerhedsloven. Har en myndighed

konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk per-

son har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,

vil den foreslåede bestemmelsen ikke gælde, medmindre det

kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,

kan have betydning for bedømmelsen af den formodede

overtrædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10. I dette tilfælde

skal den pågældende myndighed overlade sagen til politiet.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 10, stk. 4.

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 14, stk. 4, litra a-c og f.

Til § 8

Det fremgår af ecodesignlovens § 10 a, stk. 1, at kontrol-

myndigheden i kontroløjemed kan indsamle og behandle,

herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndig-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

heder og fra offentligt tilgængelige kilder. Af lovens § 10 a,

stk. 2, fremgår, at kontrolmyndigheden i kontroløjemed kan

behandle, herunder samkøre, oplysninger, som myndigheden

ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse

af. Endvidere fremgår af lovens § 10 a, stk. 3, at kontrol-

myndigheden i kontroløjemed kan indsamle og behandle,

herunder samkøre, ikke-offentligt tilgængelige oplysninger

fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller

forbrugerorganisationer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 8, stk. 1,

at Sikkerhedsstyrelsen i kontrolø-

jemed kan behandle, herunder indsamle og samkøre, oplys-

ninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt

tilgængelige kilder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen i kontroløjemed vil kunne behandle, herunder ind-

samle og samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndig-

heder og fra offentligt tilgængelige kilder.

Det forventes, at der vil være tale om oplysninger om

virksomheder og almindelige personoplysninger om enkelt-

mandsvirksomheder, men bestemmelsen foreslås ikke be-

grænset hertil, dog vil behandling altid skulle ske i kontrolø-

jemed. Behandlingen vil kunne omhandle Sikkerhedsstyrel-

sens samkøring af oplysninger i kontroløjemed, bl.a. som

udgangspunkt for risikobaseret kontrol. Samkøring af oplys-

ninger vil således kunne bidrage til at kvalificere risikobille-

det, så Sikkerhedsstyrelsen vil være i stand til mere præcist

at vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger der vil være mest

effektive og proportionale på et givent område.

Bestemmelsen vil alene kunne anvendes, i det omfang be-

handlingen er relevant og proportional i forhold til Sikker-

hedsstyrelsens kontrolopgaver. Den foreslåede bestemmelse

vil kunne anvendes i kombination med den foreslåede §

8, stk. 2 og 3, hvor det forudsættes, at Sikkerhedsstyrelsen

anvender den mindst indgribende behandling.

Behandling, herunder indhentning og samkøring af eventu-

elle personoplysninger vil ske under hensyntagen til databe-

skyttelsesreglerne. Indsamling og samkøringen af data vil

ligeledes ske under hensyntagen til forvaltningslovens § 32

om forbuddet mod, at den, der virker inden for den offentli-

ge forvaltning, skaffer sig fortrolige oplysninger, som ikke

er af betydning for udførelsen af den pågældendes arbejde.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 10 a, stk. 1.

Det foreslås i § 8,

stk. 2,

at Sikkerhedsstyrelsen i kontrolø-

jemed kan behandle, herunder samkøre, oplysninger, som

myndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i

besiddelse af.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen i kontroløjemed vil kunne behandle, herunder samkø-

re, oplysninger, som myndigheden ud over de tilfælde, der

er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.

Behandlingen vil f.eks. kunne omfatte oplysninger, som er-

hvervsdrivende har indberettet til Sikkerhedsstyrelsen som

følge af eventuelle indberetningspligter i lovgivning, eller

det kan være kontrolsager, hvor Sikkerhedsstyrelsen har

indsamlet oplysninger fra erhvervsdrivende. Bestemmelsen

vil indebære, at Sikkerhedsstyrelsen fortsat kan anvende ek-

sisterende oplysninger til at styrke styrelsens markedsover-

vågning, herunder på tværs af styrelsens ansvarsområder.

Bestemmelsen vil alene kunne anvendes, i det omfang be-

handlingen er relevant og proportional i forhold til Sikker-

hedsstyrelsens kontrolopgaver. Den foreslåede bestemmelse

vil kunne anvendes i kombination med den foreslåede §

8, stk. 1 og 3, hvor det forudsættes, at Sikkerhedsstyrelsen

anvender den mindst indgribende behandling.

Behandling, herunder indhentning og samkøring af eventu-

elle personoplysninger vil ske under hensyntagen til databe-

skyttelsesreglerne. Indsamling og samkøringen af data vil

ligeledes ske under hensyntagen til forvaltningslovens § 32

om forbuddet mod, at den, der virker inden for den offentli-

ge forvaltning, skaffer sig fortrolige oplysninger, som ikke

er af betydning for udførelsen af den pågældendes arbejde.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 10 a, stk. 2.

Det foreslås i § 8,

stk. 3,

at Sikkerhedsstyrelsen i kontrol-

øjemed kan behandle, herunder indsamle og samkøre, ikke-

offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og private

virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen i kontroløjemed vil kunne behandle, herunder ind-

samle og samkøre, ikke-offentligt tilgængelige oplysninger

fra offentlige og private virksomheder og fra erhvervs- eller

forbrugerorganisationer.

Den foreslåede bestemmelsen vil indebære, at Sikkerheds-

styrelsen vil kunne indhente data, som f.eks. kan indgå i

risikomodeller til brug for planlægning af en effektiv mar-

kedsovervågning som led i, at kontrolindsatsen primært skal

rettes derhen, hvor regelefterlevelsen er lavest, eller hvor

risikoen er størst. Det vil kunne omfatte ikke-offentligt til-

gængelige oplysninger fra offentlige og private virksomhe-

der og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.

Bestemmelsen vil alene kunne anvendes, i det omfang be-

handlingen er relevant og proportional i forhold til Sikker-

hedsstyrelsens kontrolopgaver. Den foreslåede bestemmelse

vil kunne anvendes i kombination med den foreslåede §

8, stk. 1 og 2, hvor det forudsættes, at Sikkerhedsstyrelsen

anvender den mindst indgribende behandling.

Bestemmelsen vil skulle anvendes under iagttagelse af rets-

sikkerhedslovens regler, herunder forbuddet mod selvinkri-

minering, jf. retssikkerhedslovens § 10.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Behandling, herunder indhentning og samkøring af eventu-

elle personoplysninger vil ske under hensyntagen til databe-

skyttelsesreglerne. Indsamling og samkøringen af data vil

ligeledes ske under hensyntagen til forvaltningslovens § 32

om forbuddet mod, at den, der virker inden for den offentli-

ge forvaltning, skaffer sig fortrolige oplysninger, som ikke

er af betydning for udførelsen af den pågældendes arbejde.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 10 a, stk. 3.

Til § 9

Det fremgår af ecodesignlovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at

den ansvarlige efter lovens § 4 efter anmodning skal udføre

måling og afprøvning af, om et produkt overholder de fast-

satte krav, når forholdene giver anledning hertil i forbindelse

med, at produktet bringes i omsætning eller senere. Det kan

herunder fastsættes, 1) at den ansvarlige efter § 4 skal lade

sit produkt udtage til måling og kontrol af en sagkyndig

virksomhed eller en godkendt institution som nævnt i stk.

6, eller 2) at de omhandlede produkter efter anmodning skal

indleveres til et anvist prøvningssted eller afprøves på frem-

stillings-, installations- eller salgsstedet eller andet relevant

sted, jf. lovens § 7, stk. 2, 2. pkt.

Af ecodesignlovens § 7, stk. 3, fremgår endvidere, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om at

udtagelse af produkter til kontrol efter lovens § 7, stk. 2,

kan ske ved brug af skjult identitet. Af lovens § 7, stk.

4, fremgår yderligere, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte regler om, at den ansvarlige efter § 4

skal afholde udgifterne ved udtagelse, måling og kontrol, jf.

lovens § 7, stk. 2 og 3.

Bemyndigelserne i § 7, stk. 2-4, er udmøntet i ecodesignbe-

kendtgørelsen.

Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14,

stk. 4, litra j, at markedsovervågningsmyndighederne som

minimum skal have beføjelsen til at erhverve produktprøver,

herunder under en skjult identitet, til at kontrollere disse

prøver og foretage reverse engineering på dem med henblik

på at identificere manglende overensstemmelse og indhente

dokumentation.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

at Sikkerhedsstyrelsen som

led i kontrollen med overholdelse af regler fastsat i med-

før af denne lov, ecodesignforordningen og dertilhørende

delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter kan udtage

ethvert produkt, herunder ved brug af skjult identitet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen som led i kontrollen vil kunne udtage ethvert produkt,

herunder ved brug af skjult identitet.

Sikkerhedsstyrelsens udtagning af produkter vil kunne ske

som led i en risikobaseret kontrol, hvor det skal være mu-

ligt at udtage f.eks. stikprøver i form af tilfældigt udtagne

produkter. Udtagning af produkter til kontrol forudsætter

således ikke, at Sikkerhedsstyrelsen har en grund til at be-

tvivle rigtigheden af en overensstemmelseserklæring, og at

foreliggende dokumentation fra producenten ikke vurderes

tilstrækkelig til at bringe en afklaring.

Kontrollen vil kunne iværksættes på initiativ af Sikkerheds-

styrelsen eller på baggrund af anden information, f.eks. fra

Kommissionen eller et andet EU-medlemsland. Den anmo-

dede produktkontrol vil kunne omfatte kontrol af teknisk

dokumentation eller kontrolmålinger for udvalgte produk-

ter. Kontrolmålingerne vil blive tilrettelagt ved udvælgelse

af et mindre antal eksemplarer.

Bestemmelsen vil endvidere have til hensigt at sikre, at Sik-

kerhedsstyrelsen vil kunne udtage produkter og udføre kon-

trol under skjult identitet med henblik på at kunne vurdere,

om et produkt er i overensstemmelse med reglerne. Bestem-

melsen har særlig til formål at imødekomme vanskeligheder

ved udtagning af kontrol fra webbutikker.

Ved skjult identitet menes situationer, hvor Sikkerhedssty-

relsen køber et produkt uden at give sig til kende eller iden-

tificere sig som kontrolmyndighed i forbindelse med købet,

f.eks. ved køb foretaget i en medarbejders navn, ved brug af

et særligt kreditkort, ved opgivelse af en anden mailadresse

eller ved at få sendt produktet til en anden adresse end

Sikkerhedsstyrelsens officielle postadresse.

Med henblik på at sikre en effektiv kontrol, vil Sikkerheds-

styrelsen skulle have mulighed for at kunne tage stilling til,

om et forhold hører under lovens anvendelsesområde. Kon-

trollen vil således ikke være begrænset til de produkter, som

vil være omfattet af krav i ecodesignforordningen og der-

tilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter,

men vil også kunne inkludere andre forhold, således at Sik-

kerhedsstyrelsen vil kunne tage stilling til, om et der er tale

om et forhold, som hører under lovens anvendelsesområde.

Udtagning fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter vil

kræve særskilt hjemmel. Der henvises til bemærkningerne

til den foreslåede § 10, stk. 3.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 7, stk. 2 og 3, dog således at forpligtelserne

indskrives i loven og ikke vil forudsætte udmøntning ved

bekendtgørelse. Med bestemmelsen foreslås således, at Sik-

kerhedsstyrelsens adgang til at udtage produkter, herunder

ved brug af skjult identitet vil fremgå direkte af den foreslå-

ede lov.

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 14, stk. 4, litra j.

Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den fore-

slåede § 9, stk. 4, 1. pkt., om Sikkerhedsstyrelsens refunde-

ring af omkostninger forbundet med udtagning. Bestemmel-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

sen vil ligeledes skulle ses i sammenhæng med den foreslå-

ede § 9, herunder stk. 5, hvorefter der vil kunne fastsættes

nærmere regler om udtagning, måling og afprøvning af pro-

dukter efter de foreslåede stk. 1-3, og om opgørelse af de

udgifter, som den erhvervsdrivende, vil skulle afholde.

Det foreslås i § 9, stk. 1,

2. pkt.,

at udtagelsen kan foretages

af Sikkerhedsstyrelsen uden betaling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen fra den erhvervsdrivende vil kunne udtage ethvert

produkt uden betaling.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 7, stk. 4, dog således at forpligtelsen indskri-

ves i loven og ikke vil forudsætte udmøntning ved bekendt-

gørelse. Bestemmelsen vil ligeledes svare til bestemmelser

om betaling og refundering på produktområdet, som følger

af lov om produkter og markedsovervågning.

Det foreslås i § 9, stk.

2, 1. pkt.,

at den erhvervsdrivende,

der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, efter anmod-

ning fra Sikkerhedsstyrelsen skal udføre måling og afprøv-

ning af, om dennes produkter overholder regler fastsat i

medfør af denne lov, ecodesignforordningen og dertilhøren-

de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den erhvervs-

drivende efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen selv vil

skulle udføre måling og afprøvning af, om dennes produkter

overholder reglerne.

Ved erhvervsdrivende forstås fabrikanten, den bemyndigede

repræsentant, importøren, distributøren, forhandleren og ud-

byderen af distributionstjenester, jf. ecodesignforordningens

artikel 2, nr. 46.

De erhvervsdrivende er ansvarlige for produkternes overens-

stemmelse med kravene til miljøvenligt design i forhold til

deres respektive roller i forsyningskæden.

Sikkerhedsstyrelsens anmodning vil forudsætte, at der er

tale om måling eller afprøvning, som ikke vil påføre den er-

hvervsdrivende omkostninger af betydning. Sikkerhedssty-

relsen vil endvidere skulle tage stilling til, at den erhvervs-

drivende reelt set vil have mulighed for og vil være egnet

til at udføre en måling eller afprøvning af det pågældende

produkt, herunder med hensyn til tilgang til værktøjer, må-

leinstrumenter og ekspertise.

Bestemmelsen vil med justeringer svare til tilsvarende be-

stemmelse i ecodesignloven, jf. § 7, stk. 2, dog således

at forpligtelserne indskrives i loven og ikke vil forudsætte

udmøntning ved bekendtgørelse.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede §

9, stk. 5, hvorefter der vil kunne fastsættes nærmere regler

om bl.a. udtagning, måling og afprøvning efter stk. 1-3.

Det foreslås i § 9, stk. 2,

2. pkt.,

at den erhvervsdrivende af-

holder eventuelle udgifter forbundet med måling og afprøv-

ning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være

den erhvervsdrivende, der vil skulle stå for de udgifter, der

vil være forbundet med den måling og afprøvning, som Sik-

kerhedsstyrelsen anmoder om. En anmodning om at udføre

måling eller afprøvning vil dog forudsætte, at der er tale om

måling eller afprøvning, som ikke vil påføre den erhvervs-

drivende omkostninger af betydning.

Bestemmelsen vil med justeringer svare til tilsvarende be-

stemmelse i ecodesignloven, jf. § 7, stk. 4, dog således

at forpligtelserne indskrives i loven og ikke vil forudsætte

udmøntning ved bekendtgørelse.

Det foreslås i § 9,

stk. 3, 1. pkt.,

at den erhvervsdrivende,

der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, efter anmod-

ning fra Sikkerhedsstyrelsen skal indlevere sit produkt til et

anvist prøvningssted eller få det afprøvet på fremstillings-,

installations- eller salgsstedet eller et andet relevant sted.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den erhvervs-

drivende efter Sikkerhedsstyrelses anmodning vil skulle ind-

levere sit produkt til et anvist prøvningssted eller få det af-

prøvet på fremstillings-, installations- eller salgsstedet eller

et andet relevant sted.

Ved erhvervsdrivende forstås fabrikanten, den bemyndigede

repræsentant, importøren, distributøren, forhandleren og ud-

byderen af distributionstjenester, jf. ecodesignforordningens

artikel 2, nr. 46.

De erhvervsdrivende er ansvarlige for produkternes overens-

stemmelse med kravene til miljøvenligt design i forhold til

deres respektive roller i forsyningskæden.

Bestemmelsen vil give en fleksibilitet med hensyn til prøv-

ningsstedet, hvilket vil kunne begrænse de omkostninger,

der vil være forbundet med afprøvningen, for både den er-

hvervsdrivende og for Sikkerhedsstyrelsen.

Kontrollen vil kunne iværksættes på initiativ af Sikkerheds-

styrelsen eller på baggrund af anden information, f.eks. fra

Kommissionen eller et andet EU-medlemsland. Den anmo-

dede kontrol vil f.eks. kunne omfatte kontrol af teknisk

dokumentation eller kontrolmålinger for udvalgte produk-

ter. Kontrolmålingerne vil blive tilrettelagt ved udvælgelse

af et mindre antal eksemplarer.

Med henblik på at sikre en effektiv kontrol, vil Sikkerheds-

styrelsen skulle have mulighed for at kunne tage stilling til,

om et forhold hører under lovens anvendelsesområde. Kon-

trollen vil således ikke være begrænset til de produkter,

som vil være omfattet af krav i ecodesignforordningen og

dertilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsak-

ter, men vil også kunne inkludere andre forhold, således at

Sikkerhedsstyrelsen vil kunne tage stilling til, om der er tale

om et forhold, som hører under lovens anvendelsesområde.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i eco-

designloven, jf. § 7, stk. 2, dog således at forpligtelserne

indskrives i loven og ikke vil forudsætte udmøntning ved

bekendtgørelse.

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 14, stk. 4, litra j.

Bestemmelsen vil yderligere skulle ses i sammenhæng med

den foreslåede § 9, stk. 4, om Sikkerhedsstyrelsens refunde-

ring af omkostninger forbundet med måling og afprøvning,

samt den foreslåede § 9, stk. 5, hvorefter der vil kunne

fastsættes nærmere regler om bl.a. udtagning, måling og

afprøvning efter stk. 1-3, og om opgørelse af de udgifter,

som den erhvervsdrivende vil skulle afholde.

Det foreslås i § 9, stk. 3,

2. pkt.,

at den erhvervsdrivende,

som anmodes om at indlevere produktet, afholder udgiften

til eventuel fragt til den lokalitet, Sikkerhedsstyrelsen anvi-

ser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre at, den erhvervs-

drivende, som modtager en anmodning fra Sikkerhedsstyrel-

sen om indlevering af et produkt selv vil skulle stå for ud-

giften til eventuel fragt til den lokalitet, Sikkerhedsstyrelsen

anviser til produktets afprøvning.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 7, stk. 2 og 4, dog således at forpligtelserne

indskrives i loven og ikke vil forudsætte udmøntning ved

bekendtgørelse. Den vil ligeledes svare til de bestemmelser

om betaling på produktområdet, som følger af lov om pro-

dukter og markedsovervågning.

Det foreslås i § 9,

stk. 4, 1. pkt.,

at Sikkerhedsstyrelsen kan

kræve alle omkostninger forbundet med udtagning efter stk.

1 refunderet fra den erhvervsdrivende, hvis udtagelsen af

produktet har nødvendiggjort betaling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen som led i kontrollen med overholdelse af reglerne

vil kunne kræve alle omkostninger forbundet med udtagning

af et produkt refunderet fra den erhvervsdrivende, hvis udta-

gelsen af produktet vil have nødvendiggjort betaling. Det

vil f.eks. kunne være i situationer, hvor udtagningen har

ført til udgifter for Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med

produktets transport.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i eco-

designloven, jf. § 7, stk. 4, dog således at forpligtelserne

indskrives i loven og ikke vil forudsætte udmøntning ved

bekendtgørelse. Dette vil ligeledes svare til de bestemmelser

om betaling og refundering på produktområdet, som følger

af lov om produkter og markedsovervågning.

Det foreslås i § 9, stk. 4,

2. pkt.,

at Sikkerhedsstyrelsen end-

videre kan kræve alle omkostninger forbundet med måling

og afprøvning refunderet fra den erhvervsdrivende, der, jf.

§ 11, stk. 1, og § 12, skt. 1, træffes afgørelse over for i

forbindelse med undersøgelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil kunne kræve alle omkostninger forbundet med

måling og afprøvning refunderet fra den erhvervsdrivende,

hvis der træffes afgørelse om manglende overholdelse med

reglerne. Det vil f.eks. kunne være omkostninger for kontrol

af teknisk dokumentation eller kontrolmålinger for udvalgte

produkter.

I de tilfælde kontrollen viser, at der ikke er tale om en

overtrædelse, vil Sikkerhedsstyrelsen stå for omkostninger-

ne forbundet med måling og afprøvning. Det vil sige, hvor

kontrollen viser, at der er overensstemmelse med reglerne,

vil Sikkerhedsstyrelsen stå for omkostningerne forbundet

med måling of afprøvning.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i eco-

designloven, jf. § 7, stk. 4, dog således at forpligtelserne

indskrives i loven og ikke vil forudsætte udmøntning ved

bekendtgørelse. Den vil ligeledes svare til de bestemmelser

om betaling og refundering på produktområdet, som følger

af lov om produkter og markedsovervågning.

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 15, stk. 1, samt ecodesignforordningens artikel

66, stk. 3, 2. afsnit.

Bestemmelsen vil yderligere skulle ses i sammenhæng med

den foreslåede § 9, stk. 1 og 3, samt stk. 5, hvorefter der

vil kunne fastsætte nærmere regler om bl.a. opgørelse af de

udgifter, som den erhvervsdrivende vil skulle afholde.

Det foreslås i § 9,

stk. 5,

at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren efter forhandling med erhvervsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om udtagning, måling og afprøvning

efter stk. 1-3, og om opgørelse af de udgifter, som den

erhvervsdrivende skal afholde, jf. stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren efter forhandling med erhvervsmi-

nisteren vil kunne fastsætte nærmere regler om udtagning,

måling og afprøvning efter den foreslåede § 9, stk. 1-3, og

om opgørelse af de udgifter, som den erhvervsdrivende vil

skulle afholde efter den foreslåede § 9, stk. 4.

Bestemmelsen vil indebære, at der ved bekendtgørelse vil

kunne fastsættes nærmere regler om kontrol, herunder om

hvilke målemetoder og standarder, som skal anvendes ved

måling og kontrol, såfremt disse ikke allerede fremgår af en

delegeret retsakt vedtaget i henhold til ecodesignforordnin-

gen eller ikke fremgår med tilstrækkelig klarhed. Sådanne

regler vil så vidt muligt blive udarbejdet i overensstemmelse

med internationale eller EU/EØS’s målestandarder eller an-

dre anviste standarder.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at der ved bekendt-

gørelse vil kunne fastsættes nærmere regler om opgørelsen

af de udgifter, som den erhvervsdrivende vil skulle overhol-

de. Ved opgørelse af udgifterne vil f.eks. udgifter forbundet

med transport og fragt og det tidsforbrug, der er medgået

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

til den udførte kontrol, samt det administrative arbejde i

forbindelse med kontrollen inkluderes.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bemyndigelser i eco-

designloven, jf. § 7, stk. 2-4.

Til § 10

Det fremgår af ecodesignlovens § 10 b, stk. 1, at kontrol-

myndigheden til enhver tid mod behørig legitimation og

uden retskendelse har adgang til alle erhvervsmæssige loka-

liteter og transportmidler, hvor der kan findes energirelatere-

de produkter, med henblik på at kunne udtage energirelate-

rede produkter til måling og kontrol af, at de er i overens-

stemmelse med krav i regler fastsat i medfør af loven eller

en gennemførelsesforanstaltning. Af lovens § 10 b, stk. 2,

fremgår, at kontrolmyndigheden som led i kontrolbesøget

kan foretage tekniske undersøgelser af et energirelateret pro-

dukt på stedet. Af lovens § 10 b, stk. 3, fremgår endvidere,

at kontrolmyndigheden som en del af dokumentationen af

kontrolbesøget kan fotografere og optage video og medtage

prøver til nærmere analyse eller undersøgelse. Yderligere

fremgår af lovens § 11, stk. 4, at kontrolmyndigheden vil

kunne være bistået af en eller flere uafhængige sagkyndige

i forbindelse med adgangen efter lovens § 11, stk. 1, og

tekniske undersøgelser efter lovens § 11, stk. 2. Herudover

fremgår af lovens § 10 b, stk. 5, 1. pkt., at politiet om nød-

vendigt vil kunne yde bistand til gennemførelse af kontrol

som nævnt i stk. 1, og at lovens § 10 b, stk. 5, 2. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling

med justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14,

stk. 4, litra d, at markedsovervågningsmyndighederne som

minimum skal have beføjelsen til uden forudgående varsel

at foretage inspektion på stedet og fysisk kontrol af produk-

ter. Endvidere fremgår det af forordningens artikel 14, stk.

4, litra e, at markedsovervågningsmyndighederne som mini-

mum skal have beføjelsen til at få adgang til alle lokaler,

arealer eller transportmidler, som den pågældende erhvervs-

drivende anvender som led i sit erhverv, sin forretning, sit

håndværk eller sit fag, for at identificere manglende over-

ensstemmelse og indhente dokumentation.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 10, stk. 1,

at Sikkerhedsstyrelsen til enhver

tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har ad-

gang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler,

hvor der kan findes produkter, når det er nødvendigt af

hensyn til at kunne udtage produkter til måling og kontrol

af, at de er i overensstemmelse med regler fastsat i medfør

af denne lov, ecodesignforordningen, og dertilhørende dele-

gerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen som led i kontrollen med overholdelse af reglerne

vil have adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og trans-

portmidler, hvor der kan findes produkter, når det er nødven-

digt af hensyn til at kunne udtage produkter til måling og

kontrol af, om de er overensstemmelse med reglerne.

Afgørelsen af, hvorvidt det er nødvendigt at få adgang til lo-

kaliteterne eller transportmidlerne vil træffes af Sikkerheds-

styrelsen. Ofte vil det være tilstrækkeligt at udtage produk-

ter fra en butik, hvor der er offentlig adgang. Bestemmel-

sens anvendelse vil således kun være nødvendig, hvis de

erhvervsdrivende ikke vil medvirke til kontrol efter anmod-

ning fra Sikkerhedsstyrelsen.

Adgangshjemlen vil begrænses til at tilvejebringe oplysnin-

ger til brug for kontrollen, og vil gælde både i relation

til proaktive kontroller og reaktive kontrolopgaver. Det vil

ikke være en forudsætning, at der på forhånd er en konkret

formodning om, at et produkt ikke er i overensstemmelse

med reglerne.

Vurderingen af, om det er nødvendigt at udtage eller kon-

trollere produkter på ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter

vil bl.a. afhænge af, om Sikkerhedsstyrelsen vil kunne få

et tilstrækkeligt retvisende billede af regelefterlevelsen, hvis

der kun udtages produkter fra offentligt tilgængelige loka-

liteter. I vurderingen vil også indgå, om produkterne kan

skaffes på anden måde, om det er nødvendigt, at Sikkerheds-

styrelsen selv udvælger produkterne, samt om vurderingen

af krav til produkternes indretning vil kunne foretages uden

adgang til de steder, hvor produkterne er placeret eller op-

stillet. Endelig vil det indgå i vurderingen, hvordan kontrol-

len udføres mest effektivt. Der er her tale om en proportio-

nalitetsafvejning.

Vurderes det ud fra en samlet betragtning af bl.a. ovenståen-

de elementer, at det vil være nødvendigt at kontrollere eller

udtage produkter fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter,

vil Sikkerhedsstyrelsen således kunne anvende bestemmel-

sen.

Som eksempel kan nævnes situationer, hvor der ikke vil

kunne foretages en effektiv kontrol, fordi produkter på of-

fentligt tilgængelige lokaliteter eller som vil kunne udleve-

res, ikke gør det muligt at udtage repræsentative eksempla-

rer til test. Et andet eksempel kunne være, hvor produkter

kun kan anskaffes gennem webbutikker, butikker, der sælger

via postordre og lignende, hvor det med hensyn til kontrol-

len er vigtigt, at det er Sikkerhedsstyrelsen, som udvælger

eksemplaret. Et tredje eksempel kunne være, hvor der af

sikkerhedsmæssige hensyn ikke er tid til at afvente, at pro-

duktet tilsendes Sikkerhedsstyrelsen.

Vurderes det derimod ikke nødvendigt, herunder proportio-

nalt med det Sikkerhedsstyrelsen vil opnå ved at få adgang

til de pågældende lokaler og transportmidler, vil bestemmel-

sen ikke kunne anvendes. Sikkerhedsstyrelsen vil i så fald

være henvist til at udtage produkter, der er offentligt tilgæn-

gelige, eller til at bede om at få produkterne tilsendt.

Betegnelsen alle erhvervsmæssige lokaliteter vil omfatte fa-

brikations-, salgs- og lagerlokaliteter og kan eksempelvis

også være kontorlokaler, baglokaler eller udendørs oplag

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tilhørende den erhvervsdrivende. Ved webbutikker, som dri-

ves fra en privat bolig, vil adgang alene kunne givestil de

dele af boligen, der anvendes til erhvervsformål. Ved trans-

portmidler forstås transportmidler, som benyttes som led i

de erhvervsmæssige aktiviteter. En privat bil vil f.eks. ikke

være omfattet.

Anvendelsen af stk. 1 skal ske under hensyntagen til be-

stemmelserne i retssikkerhedsloven, herunder de almindeli-

ge regler om fravigelse af varsling af kontrol, jf. retssikker-

hedslovens § 5. Herudover skal særligt retssikkerhedslovens

§ 9 om tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik

på at tilvejebringe oplysninger iagttages ved bestemmelsens

anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere markedsovervåg-

ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra d og e.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 10 b, stk. 1.

Det foreslås i § 10,

stk. 2,

at Sikkerhedsstyrelsen som led i

kontrolbesøget efter stk. 1 kan foretage tekniske undersøgel-

ser af et produkt på stedet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen som led i kontrolbesøget vil kunne foretage tekniske

undersøgelser af et produkt på stedet.

Produktets beskaffenhed eller installation vil kunne nødven-

diggøre, at undersøgelse eller tests udføres på stedet, mens

kontrolbesøget pågår, hvor f.eks. produktets størrelse eller

installation vil gøre det umuligt eller vanskeligt at medtage

produktet til yderligere undersøgelse. I disse tilfælde vil

det kunne være langt mindre indgribende for ejeren af et

produkt, at undersøgelsen bliver foretaget på stedet.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 10 b, stk. 2.

Det foreslås i § 10,

stk. 3,

at Sikkerhedsstyrelsen som en

del af dokumentationen af kontrolbesøg efter stk. 1 kan

fotografere og optage video og medtage prøver til nærmere

analyse eller undersøgelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen som en del af dokumentationen af et kontrolbesøg

efter den foreslåede § 10, stk. 1, vil kunne fotografere og

optage video og medtage prøver til nærmere analyse eller

undersøgelse.

Fotografier eller optagelse af video vil kunne være relevant

i sager, hvor produkter, som der vil føres kontrol med, er

af en art eller størrelse, hvor det ikke vil være muligt eller

relevant for Sikkerhedsstyrelsen at udtage et eksemplar.

Det vil skulle tilstræbes, at der ikke fremgår personer på

billederne, og Sikkerhedsstyrelsen vil skulle underrette de

berørte parter om fotografering, videooptagelse, eller even-

tuel udtagelse af et eller flere produkter. De databeskyttel-

sesretlige regler vil finde anvendelse, hvis der skulle fremgå

identificerbare personer på billederne.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 10 b, stk. 3.

Det foreslås i § 10,

stk. 4,

at Sikkerhedsstyrelsen kan lade

sig bistå af en eller flere uafhængige sagkyndige i forbindel-

se med kontrolbesøg efter stk. 1 og foretagelse af tekniske

undersøgelser efter stk. 2 og stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil kunne bistås af en eller flere uafhængige sagkyn-

dige ved kontrolbesøg efter den foreslåede § 10, stk. 1,

og de tekniske undersøgelser om vil kunne foretages i den

forbindelse, jf. de foreslåede § 10, stk. 2 og 3.

Bestemmelsen forventes at kunne blive aktuel, når Sikker-

hedsstyrelsen i forbindelse med kontrol får brug for særligt

udstyr eller specialistviden med henblik på at oplyse sagen i

tilstrækkeligt omfang. De sagkyndige vil have adgang til de

samme steder som Sikkerhedsstyrelsen, så længe den eller

de sagkyndige ledsages af mindst en af Sikkerhedsstyrelsens

medarbejdere. Det vil afhænge af en konkret og individuel

vurdering, om en sagkyndig er uafhængig. Der vil i den

forbindelse kunne lægges vægt på, om den sagkyndige har

en særlig økonomisk interesse eller tilknytning til den er-

hvervsdrivende, eller det i øvrigt foreligger omstændigheder,

som er egnede til at vække tvivl om uafhængighed.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 10 b, stk. 4.

Det foreslås i § 10, stk.

5, 1. pkt.,

at politiet om nødvendigt

yder bistand til gennemførelse af kontrolbesøg som nævnt i

stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at politiet om nød-

vendigt vil kunne yde bistand til gennemførelse af kontrol-

besøg som nævnt i stk. 1. Politiets bistand vil kunne blive

aktuel i en situation, hvor Sikkerhedsstyrelsen nægtes ad-

gang til en lokalitet ad frivillighedens vej. I sådanne særlige

tilfælde kan det være behov for, at politiet anvender magt

for at få adgang til lokaliteten.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 10 b, stk. 5, 1. pkt.

Det foreslås i § 10, stk. 5,

2. pkt.,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren efter forhandling med justitsministeren

kan fastsætte nærmere regler herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren efter forhandling med justitsmini-

steren vil kunne fastsætte nærmere regler om politiets bi-

stand ved Sikkerhedsstyrelsens gennemførelse af kontrolbe-

søg.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 10 b, stk. 5, 1. pkt.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til § 11

Det fremgår af ecodesignlovens § 11, stk. 1, at hvis et

produkt ikke er i overensstemmelse med eller en erhvervs-

drivende ikke lever op til regler i loven, regler fastsat i

medfør af loven eller gennemførelsesforanstaltninger, kan

kontrolmyndigheden træffe afgørelse over for enhver, der

har bragt et produkt i omsætning efter lovens § 4, har været

et led i afsætningen af et produkt eller erhvervsmæssigt

ibrugtager et produkt, om foranstaltninger, som fremgår af

bestemmelsens nr. 1-9.

Af lovens § 11, stk. 1, nr. 6, fremgår, at der kan nedlægges

forbud mod at bringe et produkt i omsætning eller gøre det

tilgængeligt på markedet eller forbud mod markedsføring

eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et energirelateret pro-

dukt.

Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14,

stk. 4, litra h, at markedsovervågningsmyndighederne som

minimum skal have beføjelsen til at træffe passende foran-

staltninger, hvis en erhvervsdrivende ikke træffer passende

korrigerende tiltag, eller hvis den manglende overensstem-

melse eller risikoen fortsat består, herunder beføjelser til at

forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af et produkt på

markedet eller til at påbyde, at produktet trækkes tilbage

eller tilbagekaldes.

Af forordningen artikel 16, stk. 3, litra b, følger, at markeds-

overvågningsmyndighederne bl.a. kan påbyde erhvervsdri-

vende at forhindre at et produkt gøres tilgængeligt på mar-

kedet med henblik på at bringe manglende overensstemmel-

se til ophør eller eliminere risiko. Af forordningens artikel

16, stk. 5, følger, at markedsovervågningsmyndighederne

skal sikre, at et produkt trækkes tilbage eller kaldes tilbage,

eller at produktets tilgængeliggørelse på markedet forbydes

eller begrænses, og at offentligheden, Kommissionen og de

øvrige medlemsstater underrettes herom, hvis den erhvervs-

drivende ikke træffer påbudte korrigerende tiltag, eller hvis

den manglende overensstemmelse eller risiko fortsat består.

I ecodesignforordningens artikel 71 fastsættes de tilfælde,

hvor manglende overholdelse vedrører en formel forpligtel-

se. I disse tilfælde skal den pågældende erhvervsdrivende

pålægges at bringe den manglende overensstemmelse til

ophør, jf. stk. 1. Hvis den manglende overensstemmelse

fortsætter, skal medlemsstaten træffe alle nødvendige foran-

staltninger for at begrænse eller forbyde produktets tilgæn-

geliggørelse på markedet, eller sikre, at det kaldes tilbage

eller trækkes tilbage fra markedet, jf. stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 11, stk. 1,

at Sikkerhedsstyrelsen kan træffe

afgørelse om forbud mod at bringe et produkt i omsætning,

gøre det tilgængeligt på markedet eller tage det i brug, hvis

produktet ikke er i overensstemmelse med eller en erhvervs-

drivende ikke lever op til denne lov, regler fastsat i medfør

af denne lov, ecodesignforordningen, dertilhørende delege-

rede retsakter eller gennemførelsesretsakter, eller markeds-

overvågningsforordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil kunne træffe afgørelser om forbud mod at bringe

et produkt i omsætning, gøre det tilgængeligt på markedet

eller tage det i brug, hvis produktet ikke er i overensstem-

melse med eller en erhvervsdrivende ikke lever op til regler-

ne.

Det foreslåede forbud vil kunne benyttes af Sikkerhedssty-

relsen, hvor det er konstateret, at et produkt eller en er-

hvervsdrivende ikke overholder reglerne, herunder hvor de

tiltag, den erhvervsdrivende eventuelt har foretaget, ikke er

tilstrækkelige.

Det vil indebære, at Sikkerhedsstyrelsen inden for den af-

grænsning, der følger af den foreslåede § 6, stk. 1, vil kunne

nedlægge forbud ved overtrædelse af regler i ecodesignfor-

ordningen og dertilhørende delegerede retsakter og gennem-

førelsesretsakter, herunder regler om ecodesignkrav. Ecode-

signkravene vil kunne regulere både produkters ydeevne og

den information, som vil skulle følge et produkt, herunder i

det digitale produktpas.

Ecodesignforordningens krav er målrettet de erhvervsdri-

vende, dvs. fabrikanten, den bemyndigede repræsentant,

importøren, distributøren, forhandleren og udbydere af dis-

tributionstjenester, jf. forordningens artikel 2, nr. 46. Forord-

ningens kapitel VII indeholder krav målrettet de erhvervs-

drivende, herunder forpligtelser målrettet fabrikanten, jf.

artikel 27, den bemyndigede repræsentant, jf. artikel 28,

importøren, jf. artikel 29, distributøren, jf. artikel 30, og

forhandleren, jf. artikel 31, særlige forpligtelser i forbindelse

med mærker, jf. artikel 32, forpligtelser målrettet udbyde-

re af distributionstjenester, jf. artikel 33, særlige forpligtel-

ser om erhvervsdrivendes oplysningspligt, jf. artikel 36, og

forpligtelser om registrering af brugsdata m.v., jf. artikel

37. Forordningen indeholder endvidere en række forpligtel-

ser om det digitale produktpas, jf. forordningens artikel

10-13. Herudover indeholder forordningen yderligere krav,

herunder om forbud mod at vildlede eller forvirre kunder

eller potentielle kunder med hensyn til mærker, jf. artikel 17,

og mod omgåelse og forringelse af produkters ydeevne, jf.

artikel 40.

Sikkerhedsstyrelsen vil endvidere kunne nedlægge forbud

over for erhvervsdrivende ved overtrædelse af regler i mar-

kedsovervågningsforordningen. Det vil bl.a. kunne omhand-

le overtrædelse af forpligtelser om de erhvervsdrivendes

opgaver vedrørende produkter, der er omfattet af EU-harmo-

niseringsretsakter, jf. artikel 4 og 5.

Sikkerhedsstyrelsen vil yderligere kunne nedlægge forbud

over for erhvervsdrivende ved overtrædelse af regler i den

foreslåede lov. Det vil indebære, at Sikkerhedsstyrelsen vil

kunne nedlægge forbud over for en erhvervsdrivende, hvis

Sikkerhedsstyrelsens anmodning om at give oplysninger ef-

ter den foreslåede § 7 ikke imødekommes. Endvidere vil

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Sikkerhedsstyrelsen kunne nedlægge forbud over for en er-

hvervsdrivende, hvis styrelsens anmodning efter den fore-

slåede § 9 ikke imødekommes, herunder anmodning om ud-

tagning af et produkt, jf. stk. 1, om udførelse og afprøvning

et produkt, jf. stk. 2, og om at indlevere et produkt til et

anvist prøvningssted m.v., jf. stk. 3.

Hertil vil Sikkerhedsstyrelsen kunne nedlægge forbud ved

overtrædelse af regler fastsat i medfør af den foreslåede

lov. Det vil kunne være regler fastsat i medføre af den

foreslåede § 2 om gennemførelse af EU-retten, § 5, stk.

1, om sprogkrav, og § 9, stk. 5, om udtagning, måling og

afprøvning m.v.

Bestemmelsen vil herunder kunne anvendes i situationer,

hvor et produkt udgør en risiko. Sikkerhedsstyrelsen kan i

disse situationer være nødt til at gribe ind med et forbud.

Ved et produkt, der udgør en risiko forstås efter ecodesign-

forordningen et produkt, der ved ikke at opfylde et krav

til miljøvenligt design, der er fastsat i eller i henhold til for-

ordningen, bortset fra kravene anført i forordningens artikel

71, stk. 1, kan skade miljøet eller andre samfundsinteresser,

der er beskyttet af dette krav, jf. forordningens artikel 2,

nr. 57. Ved et produkt, der udgør en alvorlig risiko forstås

et produkt, der udgør en risiko, for hvilket graden af den

relevante manglende overensstemmelse eller den dermed

forbundne skade på grundlag af en vurdering anses for at

kræve hurtig indgriben fra markedsovervågningsmyndighe-

derne, herunder tilfælde, hvor virkningerne af den manglen-

de overensstemmelse ikke er umiddelbare, jf. forordningens

artikel 2, nr. 58.

For så vidt angår risikobegrebet adskiller det sig således fra

det typiske risikobegreb, der almindeligvis forbindes med

produktsikkerhed i den brede befolkning, dvs. at brugeren

risikerer at komme til skade ved brug af produktet. Efter de-

finitionerne i ecodesignforordningen vil det omfatte forhold,

hvor ecodesignkrav overtrædes, og overtrædelsen kan skade

miljøet eller andre samfundsinteresser, der er beskyttet af

kravet. Det omfatter dog ikke formel manglende overens-

stemmelse, jf. forordningens artikel 71,

Der bør ikke bruges mere indgribende foranstaltninger end

nødvendigt for at opnå formålet. Der vil kunne opstå situati-

oner, hvor forbudsbestemmelsen og én eller flere påbudsbe-

stemmelser, jf. den foreslåede § 12, stk. 1, vil kunne kombi-

neres med henblik på at opnå effektive foranstaltninger til

imødegåelse af mangler ved et produkt eller forhold relateret

til et produkt.

Forbudsbestemmelsen vil kunne anvendes til at nedlægge

forbud mod at bringe et produkt i omsætning, gøre det til-

gængeligt på markedet, eller tage det i brug. Bestemmelsen

omfatter kun erhvervsdrivende og dermed ikke privatperso-

ner.

Ved at bringe i omsætning forstås første tilgængeliggørelse

af et produkt på EU-markedet, jf. ecodesignforordningens

artikel 2, nr. 40. Ved at gøre tilgængelig på markedet for-

stås enhver levering af et produkt med henblik på distribu-

tion, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i

erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag, jf. forordnin-

gens artikel 2, nr. 39. Ved ibrugtagning forstås endvidere

den første anvendelse i Unionen af et produkt i overens-

stemmelse med dets tilsigtede formål, jf. forordningens arti-

kel 2, nr. 41.

Forbuddet vedrører alene den konkrete erhvervsdriven-

de. Forbud mod at tilgængeliggøre et produkt vil derfor

sjældent være en relevant foranstaltning i situationer, hvor

parten i sagen eksempelvis distributøren er et led i en større

omsætningskæde. Et forbud vil dog kunne gælde enhver

virksomhed, som tilgængeliggør et produkt, det vil sige alle

omsætningsled og enhver, der erhvervsmæssigt ibrugtager

produktet.

Det vil oftest være relevant at rette et forbud imod så

tidligt et led i afsætningskæden som muligt med hensyn

til at give den største effekt, da produktet fjernes fra alle

senere led i afsætningskæden. Som led i en målrettet og

effektiv kontrol, hvor der også forsøges at undgå unødige

gener for erhvervslivet, vil forbud som hovedregel dog bli-

ve rettet mod det første danske led i afsætningen af et pro-

dukt. Ved forbud over for enhver erhvervsdrivende uden for

Danmark men med hjemsted i EU kan der rettes henvendel-

se til markedsovervågningsmyndigheden i den medlemsstat,

hvor den relevante erhvervsdrivende har hjemsted. Herefter

vil den pågældende markedsovervågningsmyndighed kunne

håndhæve afgørelsen.

Der vil efter omstændighederne kunne gives et tidsbegræn-

set forbud, indtil der er indsendt tilstrækkeligt teknisk doku-

mentationsmateriale til Sikkerhedsstyrelsen. Hvis den mang-

lende overensstemmelse ikke bringes til ophør, vil omsæt-

ningen, tilgængeliggørelsen, eller ibrugtagningen af produk-

tet kunne forbydes varigt.

Det foreslåede forbud vil gives med en frist og vil både kun-

ne rette sig mod den, der har bragt det omhandlede produkt i

omsætning og imod senere led i afsætningskæden.

Det vil være den, som afgørelsen er truffet over for, der

skal betale de udgifter, der kan være i forbindelse med at

efterkomme afgørelsen. Ved forbud, som ikke efterleves, vil

der kunne pålægges sanktioner, herunder straffes med bøde.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11, stk. 1, nr. 6.

Den foreslåede bestemmelsen vil supplere markedsovervåg-

ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra h, artikel 16, stk.

3, litra b, og artikel 16, stk. 5. Den vil endvidere supplere

ecodesignforordningens artikel 71.

Det foreslås i § 11,

stk. 2,

at Sikkerhedsstyrelsen underret-

ter Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om

enhver afgørelse truffet i medfør af stk. 1 med angivelse af

årsagerne hertil.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil skulle underrette Kommissionen og de øvrige

medlemsstater om enhver afgørelse om forbud truffet efter §

11, stk. 1, med angivelse af årsagerne hertil.

Meddelelse vil typisk ske gennem EU�½s officielle kana-

ler. Efter gældende ordning vil det være via ICSMS og

eventuelt RAPEX.

De omhandlede oplysningerne vil kunne indeholde oplys-

ninger, som vil kunne betegnes som forretningshemmelighe-

der og fortrolige i medfør af forvaltningslovens § 27, stk.

1, nr. 2. Det vurderes, at videregivelsen af de omhandlede

oplysninger ikke vil gå videre end, hvad der følger af arti-

kel 17 i markedsovervågningsforordningen, dvs. at fortrolig-

hedsprincippet, tavshedspligten og forretningshemmelighe-

der skal respekteres, og at personoplysninger skal beskyttes

i overensstemmelse med EU-retten og national ret. Bestem-

melsen vil skulle administreres i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11, stk. 2.

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 16, stk. 5 og 6.

Til § 12

Det fremgår af ecodesignlovens § 11, stk. 1, at hvis et

produkt ikke er i overensstemmelse med eller en erhvervs-

drivende ikke lever op til regler i loven, regler fastsat i

medfør af loven eller gennemførelsesforanstaltninger, kan

kontrolmyndigheden træffe afgørelse over for enhver, der

har bragt et produkt i omsætning efter lovens § 4, har været

et led i afsætningen af et produkt eller erhvervsmæssigt

ibrugtager et produkt, om foranstaltninger, som fremgår af

bestemmelsens nr. 1-9.

Af lovens § 11, stk. 1, nr. 1, fremgår, at der kan gives påbud

om at bringe det energirelaterede produkt i overensstemmel-

se med kravene.

Af lovens § 11, stk. 1, nr. 2, fremgår, at der kan gives påbud

om at sikre, at det energirelaterede produkt ikke udgør en

risiko.

Af lovens § 11, stk. 1, nr. 3, fremgår, at der kan gives påbud

om at overholde visse betingelser, inden det energirelaterede

produkt bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på mar-

kedet.

Af lovens § 11, stk. 1, nr. 4, fremgår, at der kan gives påbud

om at advare brugerne om de risici, der er ved et produkt,

eller at anbringe advarsler på produktet.

Af lovens § 11, stk. 1, nr. 5, fremgår, at der kan gives påbud

om at standse markedsføring, der kan vildlede brugerne.

Af lovens § 11, stk. 1, nr. 7, fremgår, at der kan gives påbud

om at tilbagetrække et produkt fra markedet.

Af lovens § 11, stk. 1, nr. 8, fremgår, at der kan gives påbud

om at tilbagetrække et produkt fra brugerne.

Af lovens § 11, stk. 1, nr. 9, fremgår, at der kan gives påbud

om at destruere et produkt på en forsvarlig måde eller på

anden vis gøre det ubrugeligt.

Af lovens § 11, stk. 2, fremgår endvidere, at kontrolmyndig-

heden skal underrette Kommissionen og de øvrige medlems-

stater om enhver afgørelse i medfør af stk. 1. Yderligere

fremgår af lovens § 11, stk. 3, at kontrolmyndigheden kan

lægge undersøgelser og afgørelser fra en anden EU-med-

lemsstat til grund og træffe afgørelse om de nævnte påbud

over for erhvervsdrivende, medmindre kontrolmyndigheden

når til den modsatte konklusion efter sin egen kontrol.

Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14,

stk. 4, litra g og h, at markedsovervågningsmyndighederne

som minimum skal have en række beføjelser. Det omfatter

at pålægge erhvervsdrivende at træffe passende tiltag for at

bringe et tilfælde af manglende overensstemmelse til ophør

eller at eliminere risikoen, jf. litra g. Endvidere omfatter det,

at træffe passende foranstaltninger, hvis en erhvervsdriven-

de ikke træffer passende korrigerende tiltag, eller hvis den

manglende overensstemmelse eller risikoen fortsat består,

herunder beføjelser til at forbyde eller begrænse tilgængelig-

gørelsen af et produkt på markedet eller til at påbyde, at

produktet trækkes tilbage eller tilbagekaldes.

Af forordningen artikel 16, stk. 3, litra a, c-g, følger, at

markedsovervågningsmyndighederne kan påbyde erhvervs-

drivende en række korrigerende tiltag med henblik på at

bringe manglende overensstemmelse til ophør eller elimine-

re risiko.

Af forordningens artikel 16, stk. 5, følger, at markedsover-

vågningsmyndighederne skal sikre, at et produktet trækkes

tilbage eller kaldes tilbage, eller at produktets tilgængeliggø-

relse på markedet forbydes eller begrænses, og at offentlig-

heden, Kommissionen og de øvrige medlemsstater underret-

tes herom, hvis den erhvervsdrivende ikke træffer påbudte

korrigerende tiltag, eller hvis den manglende overensstem-

melse eller risiko fortsat består.

I ecodesignforordningens artikel 71 fastsættes de tilfælde,

hvor manglende overholdelse vedrører en formel forpligtel-

se. I disse tilfælde skal den pågældende erhvervsdrivende

pålægges at bringe den manglende overensstemmelse til

ophør, jf. stk. 1. Hvis den manglende overensstemmelse

fortsætter, skal medlemsstaten træffe alle nødvendige foran-

staltninger for at begrænse eller forbyde produktets tilgæn-

geliggørelse på markedet, eller sikre, at det kaldes tilbage

eller trækkes tilbage fra markedet, jf. stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 12, stk. 1,

at Sikkerhedsstyrelsen kan træffe

følgende afgørelser om påbud over for enhver erhvervsdri-

vende, der har bragt et produkt i omsætning, har været et

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

led i afsætningen af et produkt eller taget det i brug, hvis

produktet ikke er i overensstemmelse med eller en erhvervs-

drivende ikke lever op til regler i denne lov, regler fastsat

i medfør af denne lov, regler i ecodesignforordningen eller

regler i dertilhørende delegerede retsakter eller gennemfø-

relsesretsakter, eller regler i markedsovervågningsforordnin-

gen:

Påbud om at overholde anmodning efter §§ 7 og 9.

Påbud om at bringe et produkt i overensstemmelse

med reglerne.

Påbud om at sikre, at et produkt ikke udgør en risiko.

Påbud om at bringe forhold relateret til et produkt i

overensstemmelse med reglerne.

Påbud om at overholde visse betingelser, inden et pro-

dukt bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på

markedet.

Påbud om at advare brugere om de risici, der er ved et

produkt, eller at anbringe advarsler på produktet.

Påbud om at standse markedsføring, der kan vildlede

brugerne.

Påbud om at tilbagetrække et produkt fra markedet.

Påbud om at tilbagekalde et produkt fra brugere.

10) Påbud om at destruere et produkt på en forsvarlig

måde eller på anden vis gøre det ubrugeligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil kunne træffe afgørelser om påbud over for enhver

erhvervsdrivende, der har bragt et produkt i omsætning, har

været et led i afsætningen af et produkt eller taget det i

brug, hvis produktet ikke er i overensstemmelse med eller

en erhvervsdrivende ikke lever op til reglerne.

Det vil indebære, at Sikkerhedsstyrelsen inden for den af-

grænsning, der følger af den foreslåede § 6, stk. 1, vil kunne

træffe afgørelse om påbud ved erhvervsdrivendes overtræ-

delse af regler i ecodesignforordningen og dertilhørende de-

legerede retsakter og gennemførelsesretsakter, herunder reg-

ler om ecodesignkrav. Ecodesignkravene vil kunne regulere

både produkters ydeevne og den information, som vil skulle

følge et produkt, herunder i det digitale produktpas.

Ecodesignforordningens krav er målrettet de erhvervsdri-

vende, dvs. fabrikanten, den bemyndigede repræsentant,

importøren, distributøren, forhandleren og udbydere af dis-

tributionstjenester, jf. forordningens artikel 2, nr. 46. Forord-

ningens kapitel VII indeholder krav målrettet de erhvervs-

drivende, herunder forpligtelser målrettet fabrikanten, jf.

artikel 27, den bemyndigede repræsentant, jf. artikel 28,

importøren, jf. artikel 29, distributøren, jf. artikel 30, og

forhandleren, jf. artikel 31, særlige forpligtelser i forbindelse

med mærker, jf. artikel 32, forpligtelser målrettet udbyde-

re af distributionstjenester, jf. artikel 33, særlige forpligtel-

ser om erhvervsdrivendes oplysningspligt, jf. artikel 36, og

forpligtelser om registrering af brugsdata m.v., jf. artikel

37. Forordningen indeholder endvidere en række forpligtel-

ser om det digitale produktpas, jf. forordningens artikel

10-13. Herudover indeholder forordningen yderligere krav,

herunder om forbud mod at vildlede eller forvirre kunder

eller potentielle kunder med hensyn til mærker, jf. artikel 17,

og mod omgåelse og forringelse af produkters ydeevne, jf.

artikel 40.

Sikkerhedsstyrelsen vil endvidere kunne træffe afgørelse om

påbud over for erhvervsdrivende ved overtrædelse af reg-

ler i markedsovervågningsforordningen. Det vil bl.a. kunne

omhandle overtrædelse af forpligtelser om de erhvervsdri-

vendes opgaver vedrørende produkter, der er omfattet af

EU-harmoniseringsretsakter, jf. artikel 4 og 5.

Sikkerhedsstyrelsen vil yderligere kunne træffe afgørelse

om påbud over for erhvervsdrivende ved overtrædelse af

regler i den foreslåede lov. Det vil indebære, at Sikkerheds-

styrelsen vil kunne give en erhvervsdrivende påbud, hvis

Sikkerhedsstyrelsens anmodning om at give oplysninger ef-

ter den foreslåede § 7 ikke imødekommes. Sikkerhedsstyrel-

sen vil endvidere kunne give påbud, hvis styrelsens anmod-

ning efter den foreslåede § 9 ikke imødekommes, herunder

anmodning om udtagning af et produkt, jf. stk. 1, om udfø-

relse og afprøvning et produkt, jf. stk. 2, og om at indlevere

et produkt til et anvist prøvningssted m.v., jf. stk. 3.

Hertil vil Sikkerhedsstyrelsen kunne træffe afgørelse om på-

bud ved en erhvervsdrivendes overtrædelse af regler fastsat

i medfør af den foreslåede lov. Det vil kunne være regler

fastsat i medføre af den foreslåede § 2 om gennemførelse

af EU-retten, § 5, stk. 1, om sprogkrav, og § 9, stk. 5, om

udtagning, måling og afprøvning m.v.

De foreslåede påbud vil kunne benyttes af Sikkerhedsstyrel-

sen, hvor det er konstateret, at et produkt ikke er i over-

ensstemmelse med reglerne, herunder hvor de tiltag, den

erhvervsdrivende eventuelt har foretaget, ikke er tilstrække-

lige.

Bestemmelsen vil herunder kunne anvendes i situationer,

hvor et produkt udgør en risiko. Sikkerhedsstyrelsen vil i

disse situationer kunne være nødt til at gribe ind med et

påbud.

Påbud vil kunne rette sig imod den, der har bragt det

omhandlede produkt i omsætning, imod senere led i afsæt-

ningskæden ved produktets tilgængeliggørelse på markedet

eller imod den, som har taget det i brug. Bestemmelsen om-

fatter kun erhvervsdrivende og dermed ikke privatpersoner.

Ved at bringe i omsætning forstås første tilgængeliggørelse

af et produkt på EU-markedet, jf. ecodesignforordningens

artikel 2, nr. 40. Ved at gøre tilgængelig på markedet for-

stås enhver levering af et produkt med henblik på distribu-

tion, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i

erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag, jf. forordnin-

gens artikel 2, nr. 39. Ved ibrugtagning forstås endvidere

den første anvendelse i Unionen af et produkt i overens-

stemmelse med dets tilsigtede formål, jf. forordningens arti-

kel 2, nr. 41.

Det vil oftest være relevant at rette et påbud imod så tidligt

et led i afsætningskæden som muligt med hensyn til at give

den største effekt, da produktet fjernes fra alle senere led i

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

afsætningskæden eller bringes i overensstemmelse med reg-

lerne m.v. Som led i en målrettet og effektiv kontrol, hvor

der også forsøges at undgå unødige gener for erhvervslivet,

vil påbud som hovedregel dog blive rettet mod det første

danske led i afsætningen af et produkt. Ved påbud over for

enhver erhvervsdrivende uden for Danmark men med hjem-

sted i EU, kan der rettes henvendelse til markedsovervåg-

ningsmyndigheden i den medlemsstat, hvor den relevante

erhvervsdrivende har hjemsted. Herefter vil den pågældende

markedsovervågningsmyndighed kunne håndhæve afgørel-

sen.

Der bør ikke bruges mere indgribende foranstaltninger end

nødvendigt for at opnå formålet. Der vil kunne opstå situa-

tioner, hvor én eller flere påbudsbestemmelser samt den

foreslåede forbudsbestemmelse i § 11, stk. 1, vil kunne kom-

bineres med henblik på at opnå effektive foranstaltninger til

imødegåelse af mangler ved et produkt eller forhold relateret

til et produkt.

Det vil være den, som afgørelsen er truffet over for, der

skal betale de udgifter, der kan være i forbindelse med at

efterkomme afgørelsen.

Påbud vil skulle gives med en frist og vil både kunne rette

sig mod den, der har bragt det omhandlede produkt i omsæt-

ning og imod senere led i afsætningskæden. Ved påbud, som

ikke efterleves, vil der kunne pålægges sanktioner, herunder

straffes med bøde.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11, stk. 1, nr. 1-5 og nr. 7-9.

De foreslåede bestemmelser vil supplere markedsovervåg-

ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra g og h, og artikel

16, stk. 3, litra a, c-g. Endvidere vil de foreslåede bestem-

melser supplere ecodesignforordningens artikel 71.

Det foreslås i § 12, stk. 1,

nr. 1,

at Sikkerhedsstyrelsen kan

træffe afgørelse om påbud om at overholde anmodning efter

§§ 7 og 9.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil kunne give den erhvervsdrivende påbud om at

overholde Sikkerhedsstyrelsens anmodning om at give op-

lysninger, som er nødvendige for Sikkerhedsstyrelsens vare-

tagelse af kontrol, efter den foreslåede lovs § 7, stk. 1, og

om at give oplysninger, som er nødvendige for at kunne

afgøre, hvem der som erhvervsdrivende i henhold til eco-

designforordningen er ansvarlig for et produkt, efter den

foreslåede § 7, stk. 2.

Endvidere vil den medføre, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne

give den erhvervsdrivende påbud om at overholde Sikker-

hedsstyrelsens anmodning om udtagning af et produkt efter

den foreslåede § 9, stk. 1, om udførelse og afprøvning et

produkt efter den foreslåede § 9, stk. 2, og om at indlevere

et produkt til et anvist prøvningssted eller få det afprøvet

på fremstillings-, installations- eller salgsstedet eller et andet

relevant sted efter den foreslåede § 9, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede

§§ 7 og 9.

Det foreslås i § 12, stk. 1,

nr. 2,

at Sikkerhedsstyrelsen

kan træffe afgørelse om påbud om at bringe et produkt i

overensstemmelse med reglerne.

Den foreslåede bestemmelsen vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil kunne træffe afgørelse om påbud om at bringe et

produkt i overensstemmelse med reglerne.

Det vil kunne være relevant at meddele påbud om at bringe

et produkt i overensstemmelse med reglerne ved afhjælp-

ning i situationer, hvor det efter en proportionalitetsvurde-

ring ikke findes hensigtsmæssigt eksempelvis at nedlægge et

forbud mod tilgængeliggørelse, hvis fejlen kan afhjælpes på

en mindre indgribende måde.

Afhjælpning vil kunne ske ved, at brugeren tilbydes, at

manglen afhjælpes af den erhvervsdrivende. Det vil også

kunne ske ved, at brugeren selv foretager en udskiftning

af enkle dele. Uanset, vil det være den erhvervsdrivende,

som vil skulle afholde udgifterne til udbedring af mangler,

inkl. stå for betaling til, at en autoriseret fagperson foretager

udbedringen, hvis dette er nødvendigt. Påbud om at bringe

et produkt i overensstemmelse med reglerne vil kunne være

relevant ved produkter, som allerede er solgt til brugeren, og

med hensyn til produkter på lager.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere markedsovervåg-

ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra g, og artikel 16,

stk. 3, litra a.

Det foreslås i § 12, stk. 1,

nr. 3,

at Sikkerhedsstyrelsen kan

træffe afgørelse om påbud om at sikre, at et produkt ikke

udgør en risiko.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil kunne træffe afgørelse om påbud om at sikre, at et

produkt ikke udgør en risiko.

Ved et produkt, der udgør en risiko forstås efter ecodesign-

forordningen et produkt, der ved ikke at opfylde et krav

til miljøvenligt design, der er fastsat i eller i henhold til for-

ordningen, bortset fra kravene anført i forordningens artikel

71, stk. 1, kan skade miljøet eller andre samfundsinteresser,

der er beskyttet af dette krav, jf. forordningens artikel 2,

nr. 57. Ved et produkt, der udgør en alvorlig risiko forstås

et produkt, der udgør en risiko, for hvilket graden af den

relevante manglende overensstemmelse eller den dermed

forbundne skade på grundlag af en vurdering anses for at

kræve hurtig indgriben fra markedsovervågningsmyndighe-

derne, herunder tilfælde, hvor virkningerne af den manglen-

de overensstemmelse ikke er umiddelbare, jf. forordningens

artikel 2, nr. 58.

For så vidt angår risikobegrebet adskiller det sig således fra

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

det typiske risikobegreb, der almindeligvis forbindes med

produktsikkerhed i den brede befolkning, dvs. at brugeren

risikerer at komme til skade ved brug af produktet. Efter de-

finitionerne i ecodesignforordningen vil det omfatte forhold,

hvor ecodesignkrav overtrædes, og overtrædelsen kan skade

miljøet eller andre samfundsinteresser, der er beskyttet af

kravet. Det omfatter dog ikke formel manglende overens-

stemmelse, jf. forordningens artikel 71,

Det foreslåede påbud vil kunne være relevant i situationer,

hvor det efter en proportionalitetsvurdering ikke findes hen-

sigtsmæssigt eksempelvis at nedlægge forbud, jf. den fore-

slåede § 11, stk. 1, mod tilgængeliggørelse, hvis risikoen

kan afhjælpes på en mindre indgribende måde.

Risikoen vil kunne afhjælpes ved, at brugeren tilbydes, at

manglen afhjælpes af den erhvervsdrivende. Det vil også

kunne ske ved, at brugeren selv foretager en udskiftning

af enkle dele. Uanset, vil det være den erhvervsdrivende,

som vil skulle afholde udgifterne til udbedring af mangler,

inkl. stå for betaling til, at en autoriseret fagperson foretager

udbedringen, hvis dette er nødvendigt. Påbud om at sikre

at et produkt ikke udgør en risiko kan være relevant ved

produkter, som allerede er solgt til brugeren, og produkter

på lager.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11, stk. 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere markedsovervåg-

ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra g, og artikel 16,

stk. 3, litra a.

Det foreslås i § 12, stk. 1,

nr. 4,

at Sikkerhedsstyrelsen kan

træffe afgørelse om påbud om at bringe forhold relateret til

et produkt i overensstemmelse med reglerne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil kunne træffe afgørelse om påbud om at bringe

forhold relateret til et produkt i overensstemmelse med reg-

lerne.

Dette påbud vil være relevant, når overtrædelsen ikke direk-

te vedrører et produkts overensstemmelse med gældende

regler men forhold relateret til produktet. Der vil eksempel-

vis kunne meddeles påbud om at bringe forhold vedrørende

det digitale produktpas, herunder med hensyn til etablering

og indberetning i et register i overensstemmelse med regler i

ecodesignforordningen og dertilhørende delegerede retsakter

og gennemførelsesretsakter. Et yderligere eksempel kunne

være meddelelse om påbud om at overholde forpligtelser

i markedsovervågningsforordningen, herunder om at et pro-

dukt kun må bringes i omsætning, hvis en erhvervsdrivende,

der er etableret i EU, er ansvarlig for et antal opgaver med

hensyn til produktet, jf. artikel 4, stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der til de på-

budsbestemmelser, som vil svare til ecodesignlovens § 11,

stk. 1, vil tilføjes en adgang til Sikkerhedsstyrelsen til at

kunne træffe afgørelse om påbud om at bringe forhold, som

ikke direkte vedrører et produkt, men som er relateret til

produktet, i overensstemmelse med kravene.

Det foreslås i § 12, stk. 1,

nr. 5,

at Sikkerhedsstyrelsen kan

træffe afgørelse om påbud om at overholde visse betingelser,

inden et produkt bringes i omsætning eller gøres tilgænge-

ligt på markedet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil kunne træffe afgørelse om påbud om at overholde

visse betingelser, inden et produkt bringes i omsætning eller

gøres tilgængeligt på markedet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede

påbud i § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, hvor den erhvervsdriven-

de som udgangspunkt selv vil kunne træffe beslutning om

fremgangsmåde med hensyn til at overholde påbuddet.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11, stk. 1, nr. 3.

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 16, stk. 3, litra f.

Det foreslås i § 12, stk. 1,

nr. 6,

at Sikkerhedsstyrelsen

kan træffe afgørelse om påbud om at advare brugere om de

risici, der er ved et produkt, eller at anbringe advarsler på

produktet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil kunne træffe afgørelse om påbud om at advare

brugere om de risici, der er ved et produkt, eller at anbringe

advarsler på produktet.

Ved vurderingen af, hvilket påbud, som vil skulle anvendes,

vil den forventede effekt skulle afvejes i forhold til de om-

kostninger, der vil være ved eksempelvis at kalde et produkt

tilbage fra brugerne. Et relevant påbud om advarselsinfor-

mation, i hvad der må anses for et rimeligt omfang, når

den pågældende risiko tages i betragtning, vil f.eks. kunne

anvendes frem for påbud om tilbagekaldelse, hvis det er

tilstrækkeligt til at imødegå den pågældende risiko.

Denne påbudsform vil f.eks. kunne anvendes, hvor de på-

gældende risici vurderes at kunne imødegås med advarsler

eller ved at foretage tilpasning eller ændre opbevaringen af

produktet. Påbuddet vil efter en konkret vurdering ligeledes

kunne anvendes i kombination med en eller flere af de øvri-

ge påbudsmuligheder eller forbud efter den foreslåede § 11,

stk. 1.

Advarsler vil kunne gives på selve produktet, på indlægs-

sedlen eller i brugsanvisningen, på skilte i fysiske butikker

eller på hjemmesider, der sælger produktet, eller på anden

måde, som Sikkerhedsstyrelsen måtte finde nødvendig for at

oplyse brugerne om risikoen ved produktet. Der kan være

tale om bl.a. at angive alderskrav, håndteringsvejledning,

oplysninger om materialets holdbarhed eller relevante sik-

kerhedsforanstaltninger, der skal udøves af brugeren.

Advarslen vil skulle være udfærdiget på dansk. Dette ude-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lukker dog ikke, at advarslen derudover vil kunne angives

på andre sprog.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen vil endvidere

skulle ses i sammenhæng med den foreslåede § 5, stk. 1, og

udmøntningen heraf.

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 16, stk. 3, litra e og g, og sidste del af litra c.

Det foreslås i § 12, stk. 1,

nr. 7,

at Sikkerhedsstyrelsen kan

træffe afgørelse om påbud om at standse markedsføring, der

kan vildlede brugerne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil kunne træffe afgørelse om påbud om at standse

markedsføring, der kan vildlede brugerne.

Bestemmelsen vil have til formål at hindre fortsat markeds-

føring af et produkt, der ikke er i overensstemmelse med

de gældende regler, eller såfremt den erhvervsdrivende ikke

lever op til og overholder de gældende regler.

Ved markedsføring forstås i denne henseende reklame, ud-

stilling, salg m.v. af produkter, der vil kunne give brugere

et fejlagtigt indtryk af, at et produkt er i overensstemmelse

med reglerne, hvis det fortsat markedsføres.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11, stk. 1, nr. 5.

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 16, stk. 2.

Det foreslås i § 12, stk. 1,

nr. 8,

at Sikkerhedsstyrelsen kan

træffe afgørelse om påbud om at tilbagetrække et produkt

fra markedet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil kunne træffe afgørelse om påbud om at tilbage-

trække et produkt fra markedet.

Bestemmelsen vil indebære, at erhvervsdrivende vil kunne

påbydes at sikre, at deres produkter, der er tilgængelige for,

men endnu ikke erhvervet af brugerne, returneres til et tidli-

gere led i afsætningen af produktet. Der er således tale om

en foranstaltning med henblik på at forhindre, at produkter,

der ikke lever op til gældende regler, distribueres, udstilles

og tilbydes brugere.

Påbud om tilbagetrækning vil medføre en forpligtelse for

den erhvervsdrivende om at sikre, at produktet trækkes til-

bage fra eventuelle efterfølgende led i afsætningen af pro-

duktet.

Det er nødvendigt, at den erhvervsdrivende foretager effek-

tive tiltag for at trække produktet tilbage fra markedet efter

et påbud herom. Med effektivt skal forstås, at den erhvervs-

drivende skal sikre sig, at efterfølgende led i afsætningen af

produktet også forstår vigtigheden af, at produktet skal træk-

kes tilbage og returneres til det tidligere led i afsætnings-

kæden for derved at forhindre, at produktet distribueres,

udstilles og tilbydes brugerne. Det vil som udgangspunkt

betyde, at den erhvervsdrivende skal give sine efterfølgende

led i afsætningskæden direkte besked om, at produktet skal

trækkes tilbage fra markedet.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11, stk. 1, nr. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere markedsovervåg-

ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra h, og artikel 16,

stk. 3, litra c.

Det foreslås i § 12, stk. 1,

nr. 9,

at Sikkerhedsstyrelsen kan

træffe afgørelse om påbud om at tilbagekalde et produkt fra

brugere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil kunne træffe afgørelse om påbud om at tilbagekal-

de et produkt fra brugere.

Et påbud efter bestemmelsen vil kunne omfatte enhver for-

anstaltning med henblik på brugerens returnering af produk-

ter, der ikke lever op til gældende regler, og som tidligere

har været leveret eller stillet til rådighed for brugeren.

Påbud om tilbagekaldelse vil kunne anvendes, når andre

forholdsregler ikke er tilstrækkelige til at forebygge risi-

ci. Tilbagekaldelse vil kunne være relevant, hvis de risici,

produktet frembyder, ikke kan forebygges på anden vis. Den

erhvervsdrivende vil skulle tilrettelægge tilbagekaldelsen så-

ledes, at den ikke medfører væsentlige ulemper for bruger-

ne. Det vil dog i praksis ikke være muligt helt at friholde

brugeren for opgaver i relation til tilbagekaldelsen.

Reglerne om tilbagekaldelse af produkter har et andet sigte

end købelovens regler om forbrugerkøb. Muligheden for

at gøre et mangelsansvar gældende i medfør af købeloven

i forbindelse med en tilbagekaldelse er et civilretligt anlig-

gende og afhænger af de konkrete omstændigheder omkring

erhvervelsen af produktet. Ved en tilbagekaldelse vil det

som oftest fremgå af den information, som den erhvervsdri-

vende udsender eller på anden måde giver, om brugeren kan

forvente omlevering, refundering af købesummen eller an-

det med henblik på at afhjælpe manglen ved det ikke-over-

ensstemmende produkt.

Er der tale om et brugt produkt, vil et påbud om tilbagekal-

delse kun kunne meddeles den, der oprindeligt har solgt

produktet som nyt. Påbud om tilbagekaldelse af produkter,

som i brugt stand er solgt videre af privatpersoner, kan

alene meddeles den erhvervsdrivende, der har udgjort et

led i afsætningskæden, da produktet var nyt. Påbuddet kan

dog tillige meddeles den, der erhvervsmæssigt har bragt det

brugte produkt i omsætning. Det vil sige, at et auktionshus,

der alene formidler et salg, uden at vedkommende kan siges

at være distributør, også vil kunne modtage et påbud. Det

er uden betydning, om formidlingen sker via internettet eller

på anden måde.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11, stk. 1, nr. 8.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere markedsovervåg-

ningsforordningen artikel 14, stk. 4, litra h, og artikel 16,

stk. 3, litra c.

Det foreslås i § 12, stk. 1,

nr. 10,

at Sikkerhedsstyrelsen kan

træffe afgørelse om påbud om at destruere et produktet på

en forsvarlig måde eller på anden vis gøre det ubrugeligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil kunne træffe afgørelse om påbud om at destruere

et produktet på en forsvarlig måde eller på anden vis gøre

det ubrugeligt.

At destruktionen skal ske på forsvarlig måde indebærer, at

destruktionen skal være tilrettelagt og udført på en sikker

måde, og at eventuelle rester og bestanddele af produktet vil

skulle bortskaffes i overensstemmelse med gældende regler,

herunder eventuelle regler om bortskaffelse af affald.

Påbud om at destruere et produkt vil kunne have væsentlige

økonomiske konsekvenser for den, påbuddet rettes imod, og

vil derfor kun kunne begrundes, hvor ingen af de øvrige

foranstaltninger vurderes at være tilstrækkelige. Påbud om

destruktion vil således forudsætte, at det anses for nødven-

digt, rimeligt og hensigtsmæssigt at destruere produktet af

hensyn til brugerne og af hensyn til at undgå, at produktet

sendes til andre medlemsstater eller lande uden for EU. Det

uoverensstemmende produkt vil skulle udgøre en alvorlig

risiko og produktet må ikke på anden måde kunne lovlig-

gøres eller ændres til at kunne anvendes sikkert. Bestem-

melsen forventes kun undtagelsesvist at blive relevant for

Sikkerhedsstyrelsen, idet de omfattede produkter sjældent

vil opfylde betingelserne for bestemmelsens anvendelse.

Sikkerhedsstyrelsen vil ikke kunne påbyde en erhvervsdri-

vende at destruere produkter, der befinder sig hos brugeren,

og som derfor ikke længere er i den erhvervsdrivendes be-

siddelse. Træffer Sikkerhedsstyrelsen afgørelse om, at pro-

duktet skal tilbagekaldes hos brugeren, vil det tilbagekaldte

produkt dog blive omfattet af et påbud om destruktion.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11, stk. 1, nr. 9.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere markedsovervåg-

ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra d.

Det foreslås i § 12,

stk. 2,

at Sikkerhedsstyrelsen underretter

Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver afgø-

relse truffet i medfør af stk. 1 med angivelse af årsagerne

hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil skulle underrette Kommissionen og de øvrige

medlemsstater om enhver afgørelse om påbud de træffer

efter § 12, stk. 1, med angivelse af årsagerne hertil.

Meddelelse vil typisk ske gennem EU�½s officielle kana-

ler. Efter gældende ordning vil det være via ICSMS og

eventuelt RAPEX.

De omhandlede oplysningerne vil kunne indeholde oplys-

ninger, som vil kunne betegnes som forretningshemmelighe-

der og fortrolige i medfør af forvaltningslovens § 27, stk.

1, nr. 2. Det vurderes, at videregivelsen af de omhandlede

oplysninger ikke vil gå videre end, hvad der følger af arti-

kel 17 i markedsovervågningsforordningen, dvs. at fortrolig-

hedsprincippet, tavshedspligten og forretningshemmelighe-

der skal respekteres, og at personoplysninger skal beskyttes

i overensstemmelse med EU-retten og national ret. Bestem-

melsen vil skulle administreres i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere markedsovervåg-

ningsforordningens artikel 16, stk. 5 og 6.

Til § 13

Det fremgår af ecodesignlovens § 11 a, at kontrolmyndig-

heden over for den ansvarlige efter § 4, der har bragt et

energirelateret produkt i omsætning, den erhvervsdrivende,

der har gjort det energirelaterede produkt tilgængeligt på

markedet, og enhver anden erhvervsdrivende, der har en

tilknytning til produktet, end den, der har bragt produktet

i omsætning eller gjort det tilgængeligt på markedet, kan

træffe afgørelse om på en relevant måde at bidrage til at

begrænse og forhindre risici i at opstå.

Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 7,

stk. 1, at de erhvervsdrivende, som bringer produkter i om-

sætning eller gør dem tilgængelige på markedet, skal samar-

bejde med markedsovervågningsmyndighederne om tiltag,

som kan eliminere eller begrænse risici forbundet med deres

produkter. Af forordningens artikel 14, stk. 4, litra g, følger,

at markedsovervågningsmyndighederne som minimum skal

have beføjelse til at pålægge erhvervsdrivende at træffe pas-

sende tiltag for at bringe et tilfælde af manglende overens-

stemmelse til ophør eller at eliminere risikoen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 13,

at Sikkerhedsstyrelsen kan træffe afgø-

relse om påbud over for den, der har bragt et produkt i

omsætning, gjort det tilgængeligt på markedet, eller taget

det i brug, samt enhver anden erhvervsdrivende, der har en

tilknytning til et produkt, om på en relevant måde at bidrage

til at begrænse og forhindre risici i at opstå.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil kunne træffe afgørelse om påbud over for den, der

har bragt et produkt i omsætning, gjort det tilgængeligt på

markedet, eller taget det i brug, og enhver anden erhvervs-

drivende, der har en tilknytning til et produkt, om på en

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

relevant måde at bidrage til at begrænse og forhindre risici i

at opstå.

Ved et produkt, der udgør en risiko forstås efter ecodesign-

forordningen et produkt, der ved ikke at opfylde et krav

til miljøvenligt design, der er fastsat i eller i henhold til for-

ordningen, bortset fra kravene anført i forordningens artikel

71, stk. 1, kan skade miljøet eller andre samfundsinteresser,

der er beskyttet af dette krav, jf. forordningens artikel 2,

nr. 57. Ved et produkt, der udgør en alvorlig risiko forstås

et produkt, der udgør en risiko, for hvilket graden af den

relevante manglende overensstemmelse eller den dermed

forbundne skade på grundlag af en vurdering anses for at

kræve hurtig indgriben fra markedsovervågningsmyndighe-

derne, herunder tilfælde, hvor virkningerne af den manglen-

de overensstemmelse ikke er umiddelbare, jf. forordningens

artikel 2, nr. 58.

For så vidt angår risikobegrebet adskiller det sig således fra

det typiske risikobegreb, der almindeligvis forbindes med

produktsikkerhed i den brede befolkning, dvs. at brugeren

risikerer at komme til skade ved brug af produktet. Efter de-

finitionerne i ecodesignforordningen vil det omfatte forhold,

hvor ecodesignkrav overtrædes, og overtrædelsen kan skade

miljøet eller andre samfundsinteresser, der er beskyttet af

kravet. Det omfatter dog ikke formel manglende overens-

stemmelse, jf. forordningens artikel 71,

Formålet med bestemmelsen er at sikre Sikkerhedsstyrelsen

fleksible og tilstrækkelige muligheder for at imødegå en

risiko ved et produkt ved at inddrage samtlige relevante

aktører, også erhvervsrivende, som ikke direkte udgør et led

i afsætningen.

Den måde påbuddet vil skulle bidrage til at begrænse og

hindre risici vil afhænge af den konkrete sag. Omfanget af

den forpligtelse, som Sikkerhedsstyrelsen efter bestemmel-

sen vil kunne pålægge de erhvervsdrivende, vil dog i alle

tilfælde afhænge af en proportionalitetsvurdering.

Påbuddet vil skulle gives med en frist og vil kunne rettes

imod enhver erhvervsdrivende med direkte eller indirekte

tilknytning til et produkt, også selvom vedkommende ikke

kan siges at have været en del af afsætningskæden. Det

vil eksempelvis kunne være handelsagenter eller erhvervs-

drivende, der har uddelt produkter på vegne af andre og som

vil kunne yde et relevant bidrag til at begrænse og forhindre

risici.

Ved påbud, som ikke efterleves, vil der kunne pålægges

sanktioner, herunder straffes med bøde.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11 a.

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 7 og artikel 14, stk. 4, litra g.

Til § 14

Det fremgår af ecodesignlovens § 11 b, stk. 1, at kontrol-

myndigheden kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at

ændre eller fjerne indhold, der henviser til et energirelateret

produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne

lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller en gennemfø-

relsesforanstaltning.

Af lovens § 11 b, stk. 2, fremgår, at kontrolmyndigheden

kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade udtrykkeligt at

vise en advarsel til slutbrugerne i forbindelse med indhold,

der henviser til et energirelateret produkt, der ikke er i over-

ensstemmelse med denne lov, regler fastsat i medfør af lo-

ven eller en gennemførelsesforanstaltning, når slutbrugerne

får adgang til onlinegrænsefladen.

Af markedsovervågningsforordningen følger, at markeds-

overvågningsmyndighederne som minimum skal have en

række beføjelser, som fremgår af forordningens artikel 14,

stk. 4. Med hensyn til onlinegrænseflader fremgår af artikel

14, stk. 4 litra k, nr. i, at hvis der ikke findes andre effek-

tive midler til at eliminere en alvorlig risiko, skal markeds-

overvågningsmyndighederne have beføjelsen til at påbyde

fjernelse af indhold, der henviser til de relaterede produkter,

fra en onlinegrænseflade eller at påbyde, at en advarsel til

slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang til en

onlinegrænseflade.

Af ecodesignforordningens artikel 35, stk. 2, fremgår om

de beføjelser, der tillægges medlemsstaterne i overensstem-

melse med markedsovervågningsforordningens artikel 14,

at markedsovervågningsmyndighederne skal have beføjelsen

til, for så vidt angår alle produkter omfattet af en relevant

delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 4, at

kunne beordre en udbyder af en onlinemarkedsplads til at

gribe ind over for ét eller flere specifikke stykker indhold,

der henviser til et produkt, som ikke overholder kravene,

herunder ved at fjerne det. Sådant indhold skal anses som

ulovligt indhold i henhold til artikel 3, litra h, i forordning

om digitale tjenester.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.4.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 14, stk. 1,

at Sikkerhedsstyrelsen kan træffe

afgørelse om påbud over for udbydere af en onlinemarkeds-

plads om at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et

produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler fastsat

i medfør af denne lov, ecodesignforordningen, dertilhøren-

de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, eller

markedsovervågningsforordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil kunne træffe afgørelse om påbud over for udby-

dere af en onlinemarkedsplads om at ændre eller fjerne

indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overens-

stemmelse med reglerne.

Ved udbyder af en onlinemarkedsplads forstås efter ecode-

signforordningen en udbyder af en formidlingstjeneste, der

anvender en onlinegrænseflade, der gør det muligt for kun-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

der at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende om salg

af produkter, der er omfattet af delegerede retsakter vedtaget

i henhold til artikel 4, jf. forordningens artikel 2, nr. 54.

Bestemmelsen vil sikre, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne

påbyde udbydere af onlinemarkedspladser at ændre den må-

de hvorpå et produkt markedsføres eller helt at fjerne et

produkt, der ikke lever op til reglerne, f.eks. fra en webbu-

tik. Bestemmelsen vil bl.a. også kunne anvendes ved at få

omtale af et produkt fjernet fra f.eks. blogs eller i forbruger-

tests.

Påbuddet vil skulle gives med en frist. Ved påbud, som ikke

efterleves, vil der kunne straffes med bøde.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11 b, stk. 1. Idet begrebet onlinemarkeds-

plads anvendes i den foreslåede bestemmelse, vurderes det

at føre til en mindre ændring af bestemmelsernes anvendel-

sesområde, herunder fordi udbydere af en onlinegrænseflade

omfatter erhvervsdrivendes egne hjemmesider, det gør ud-

bydere af onlinemarkedsplads ikke. Ved overtrædelser, som

omfatter erhvervsdrivendes egne hjemmesider, vil påbuds-

hjemlerne i de foreslåede §§ 12 og 13 kunne anvendes af

Sikkerhedsstyrelsen.

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. i, sammenholdt med ecode-

signforordningens artikel 35, stk. 2.

Det foreslås i § 14,

stk. 2,

at Sikkerhedsstyrelsen kan påby-

de udbydere af en onlinemarkedsplads udtrykkeligt at vise

en advarsel til slutbrugerne i forbindelse med indhold, der

henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med

regler fastsat i medfør af denne lov, ecodesignforordningen,

dertilhørende delegerede retsakter eller gennemførelsesrets-

akter, eller markedsovervågningsforordningen, når slutbru-

gerne får adgang til onlinemarkedspladsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil kunne påbyde udbydere af en onlinemarkedsplads

udtrykkeligt at vise en advarsel til slutbrugerne i forbindelse

med indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i over-

ensstemmelse med reglerne.

Ved udbyder af en onlinemarkedsplads forstås efter ecode-

signforordningen en udbyder af en formidlingstjeneste, der

anvender en onlinegrænseflade, der gør det muligt for kun-

der at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende om salg

af produkter, der er omfattet af delegerede retsakter vedtaget

i henhold til artikel 4, jf. forordningens artikel 2, nr. 54.

Påbuddet vil gives med en frist. Ved påbud, som ikke efter-

leves, vil der kunne straffes med bøde.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11 b, stk. 2. Idet begrebet onlinemarkeds-

plads anvendes i den foreslåede bestemmelse, vurderes det

at føre til en mindre ændring af bestemmelsernes anvendel-

sesområde, herunder fordi udbydere af en onlinegrænseflade

omfatter erhvervsdrivendes egne hjemmesider, det gør ud-

bydere af onlinemarkedsplads ikke. Ved overtrædelser, som

omfatter erhvervsdrivendes egne hjemmesider, vil påbuds-

hjemlerne i de foreslåede §§ 12 og 13 kunne anvendes af

Sikkerhedsstyrelsen.

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. i, sammenholdt med ecode-

signforordningens artikel 35, stk. 2.

Til § 15

Det fremgår, af ecodesignlovens § 11 c, stk. 1, at kontrol-

myndigheden kan foranledige blokering af en onlinegrænse-

flade, hvis et påbud efter § 11 b ikke er efterkommet eller

onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt eller formidlet

salg af energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig risi-

ko.

Af lovens § 11 c, stk. 2, fremgår, at afgørelse efter lo-

vens stk. 1 om blokering af en onlinegrænseflade skal træf-

fes af retten ved kendelse efter kontrolmyndighedens begæ-

ring. Inden retten træffer afgørelse, skal den så vidt muligt

give parten, som indgrebet retter sig mod, adgang til at

udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder

i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er

opfyldt.

Af lovens § 11 c, stk. 3, fremgår, at det påhviler udbydere af

informationssamfundstjenester at bistå kontrolmyndigheden

ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2.

Af lovens § 11 c, stk. 4, fremgår, at kontrolmyndigheden

skal påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke opretholdes ud

over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til ste-

de. Kontrolmyndigheden skal af egen drift eller på foranled-

ning af den, som indgrebet retter sig mod, træffe afgørelse

om ophævelse af blokeringen.

Af lovens § 11 c, stk. 5, fremgår, at fremsætter den, som

indgrebet efter stk. 1 retter sig mod, anmodning om, at blo-

keringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at der

er sket væsentlige ændringer i indholdet af onlinegrænsefla-

den, skal kontrolmyndigheden, hvis blokeringen ikke ophæ-

ves i medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet

for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet skal

opretholdes. Tages en anmodning ikke til følge, kan en ny

anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder

fra kendelsens afsigelse.

Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14,

stk. 4, litra k, nr. ii, at findes der ikke andre effektive mid-

ler til at eliminere en alvorlig risiko, skal markedsovervåg-

ningsmyndighederne som minimum have beføjelsen til at til

at påbyde, hvis en anmodning i henhold til artikel 14, stk. 4,

litra k, nr. 1, ikke overholdes, at udbydere af informations-

samfundstjenester skal begrænse adgangen til onlinegrænse-

fladen, herunder ved at anmode en relevant tredjepart om at

gennemføre sådanne foranstaltninger.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Af ecodesignforordningens artikel 35, stk. 2, fremgår om

de beføjelser, der tillægges medlemsstaterne i overensstem-

melse med markedsovervågningsforordningens artikel 14,

at markedsovervågningsmyndighederne skal have beføjelsen

til, for så vidt angår alle produkter omfattet af en relevant

delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 4, at

kunne beordre en udbyder af en onlinemarkedsplads til at

gribe ind over for ét eller flere specifikke stykker indhold,

der henviser til et produkt, som ikke overholder kravene,

herunder ved at fjerne det. Sådant indhold skal anses som

ulovligt indhold i henhold til artikel 3, litra h, i forordning

om digitale tjenester.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.4.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 15, stk. 1,

at der kan ske blokering af

en onlinemarkedsplads, hvis et påbud efter § 14 ikke er ef-

terkommet, eller onlinemarkedspladsen gentagne gange har

solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør en alvorlig

risiko.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil kunne

ske blokering af en onlinemarkedsplads, hvis et påbud efter

§ 14 ikke er efterkommet, eller onlinemarkedspladsen gen-

tagne gange har solgt eller formidlet salg af produkter, der

udgør en alvorlig risiko.

Ved udbyder af en onlinemarkedsplads forstås efter ecode-

signforordningen en udbyder af en formidlingstjeneste, der

anvender en onlinegrænseflade, der gør det muligt for kun-

der at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende om salg

af produkter, der er omfattet af delegerede retsakter vedtaget

i henhold til artikel 4, jf. forordningens artikel 2, nr. 54.

Ved et produkt, der udgør en alvorlig risiko forstås efter

forordningen et produkt, der udgør en risiko, for hvilket

graden af den relevante manglende overensstemmelse eller

den dermed forbundne skade på grundlag af en vurdering

anses for at kræve hurtig indgriben fra markedsovervåg-

ningsmyndighederne, herunder tilfælde, hvor virkningerne

af den manglende overensstemmelse ikke er umiddelbare, jf.

forordningens artikel 2, nr. 58.

At udbydere af onlinemarkedspladser gentagne gange har

solgt eller formidlet salg vil sige, at den erhvervsdrivende

inden for de seneste 2 år har begået mindst to lignende

forseelser, dvs. tre i alt. Der behøver ikke nødvendigvis være

tale om identiske forseelser. Det afgørende er, at de er ensar-

tede, og at der er tale om produkter, der udgør en alvorlig

risiko. Det vil ikke være en forudsætning, at de tidligere for-

seelser har udløst en blokering af onlinemarkedspladsen el-

ler har været til pådømmelse i det strafferetlige system. Der

vil udelukkende være tale om, at Sikkerhedsstyrelsen gen-

tagne gange har truffet afgørelse om, at den erhvervsdriven-

des produkter har vist sig at udgøre en alvorlig risiko.

Bestemmelsen vil kunne anvendes over for webbutikker og

handelsplatforme, der formidler et salg af produktet eller

videreformidler kontakten mellem køber og sælger.

I relation til hjemmesider forstås ved blokering en ordning,

der er rettet mod danske internetudbydere med henblik på

direkte DNS-blokering fra udbyderens side af en online-

markedsplads med et produkt, der udgør en alvorlig risi-

ko. DNS-blokering vil medføre, at forsøg på at opnå adgang

til blokerede onlinemarkedspladser automatisk vil afvises af

internetudbyderen. Det forudsættes, at afvisningen vil være

ledsaget af en tekst, hvoraf det fremgår, at Sikkerhedssty-

relsen har opnået rettens kendelse til at blokere den pågæl-

dende onlinemarkedsplads, og at eventuelle indsigelser kan

rettes til Sikkerhedsstyrelsen. For danske hjemmesider med

et dk-domænenavn vil blokeringen kunne foretages af web-

hostingudbyderen.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11 c, stk. 1. Idet begrebet onlinemarkeds-

plads anvendes i den foreslåede bestemmelse, vurderes det

at føre til en mindre ændring af bestemmelsernes anvendel-

sesområde set i forhold til bestemmelsen i ecodesignloven,

herunder fordi udbydere af en onlinegrænseflade omfatter

erhvervsdrivendes egne hjemmesider, det gør udbydere af

onlinemarkedsplads ikke.

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. ii, sammenholdt med

ecodesignforordningens artikel 35, stk. 2.

Det foreslås i § 15, stk. 2,

1, pkt.,

at afgørelse om blokering

af en onlinemarkedsplads, jf. stk. 1, træffes af retten ved

kendelse efter Sikkerhedsstyrelsens begæring.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en afgørelse om

blokering af en onlinemarkedsplads efter § 15, stk. 1, vil

skulle træffes af retten ved kendelse efter Sikkerhedsstyrel-

sens begæring.

Der vil ved afgørelsen kunne lægges vægt på omfanget af

tilstedeværelse af produkter, der ikke opfylder kravene, her-

under produkter, der udgør en risiko. Bestemmelsen vil dog

ikke være begrænset til produkter, som udgør en er risiko.

Imødekommes Sikkerhedsstyrelsen anmodning om bloke-

ring, vil kendelsen skulle indeholde oplysning om, hvilken

konkret onlinemarkedsplads, som vil skulle blokeres. Ken-

delse om blokering vil blive truffet over for den informati-

onssamfundstjenesteudbyder, der vil være nærmest til at blo-

kere for adgangen til onlinemarkedspladsen. For hjemmesi-

der vil det typisk være en webhostingudbyder, hvis det er

en dansk hjemmeside med et dk-domænenavn. For en uden-

landsk hjemmeside vil det typisk være internetudbyderne,

hvilket i så fald vil ske i form af en såkaldt DNS-blokering.

Ved udbyder af informationssamfundstjenester forstås en

udbyder af en tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra

b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU

om en informationsprocedure med hensyn til tekniske for-

skrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjene-

ster.

Retten vil kunne træffe afgørelse om blokeringens varig-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hed. Blokeringen vil under alle omstændigheder kunne op-

hæves, når betingelserne i bestemmelsens stk. 4 eller 5 er

til stede. Kendelser om blokering vil kunne kæres efter de

almindelige betingelser i retsplejelovens kapitel 37.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11 c, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås i § 15, stk. 2,

2, pkt.,

at inden retten afsiger ken-

delse, skal den så vidt muligt give den part, som indgrebet

retter sig mod, adgang til at udtale sig.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten inden den

afsiger kendelse, så vidt muligt vil skulle give den part, som

indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig.

Den pågældende udbyder af en onlinemarkedsplads, der

rammes af indgrebet om blokering, vil som part således

have mulighed for at komme med bemærkninger, inden ken-

delsen om blokering træffes.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11 c, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås i § 15, stk. 2,

3, pkt.,

at de konkrete omstændig-

heder hvorpå det støttes, at betingelserne for blokering efter

stk. 1 er opfyldt, anføres i kendelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de konkrete

omstændigheder hvorpå det vil støttes, at betingelserne for

blokering er opfyldt vil skulle anføres i kendelsen.

Sikkerhedsstyrelsen forudsættes at foretage underretning af

den, som blokeringen retter sig mod, dvs. af ejeren (regi-

stranten) af den onlinemarkedsplads, som retten har afsagt

kendelse om blokering af. Indeholder onlinemarkedspladsen

ikke kontaktoplysninger, og kan Sikkerhedsstyrelsen ikke

umiddelbart fremskaffe disse oplysninger på anden vis, vil

underretning kunne undlades. Underretning af personer i

udlandet vil ske efter de almindelige retshjælpsregler om

underretning til personer i andre lande.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11 c, stk. 2, 3. pkt.

Det foreslås i § 15,

stk. 3,

at udbydere af informationssam-

fundstjenester skal bistå Sikkerhedsstyrelsen ved håndhæ-

velsen af kendelser efter stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udbydere af in-

formationssamfundstjenester vil skulle bistå Sikkerhedssty-

relsen ved kendelsens håndhævelse.

Bestemmelsen vil indebære, at udbyderne af informations-

samfundstjenester vil skulle iværksætte en blokering af ad-

gangen til den onlinemarkedsplads, som rettens kendelse

vedrører. Sikkerhedsstyrelsen vil i praksis skulle viderefor-

midle rettens kendelse til den pågældende udbyder af infor-

mationssamfundstjenester, som derefter vil forestå den tek-

niske gennemførelse af en blokering.

Ved udbyder af informationssamfundstjenester forstås en

udbyder af en tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra

b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU

om en informationsprocedure med hensyn til tekniske for-

skrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjene-

ster.

Informationssamfundstjenester vil f.eks. omfatte internetle-

verandører, serverejere, webhostingudbydere, applikations-

udbydere og erhvervsdrivende, der udbyder tjenesteydelser

online. Det er ikke hensigten at omfatte virksomheder, der

udbyder internet til en begrænset eller lukket kreds af per-

soner, herunder restaurationer, hoteller, uddannelsesinstituti-

oner, boligforeninger eller lignende.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11 c, stk. 3.

Det foreslås i § 15, stk. 4,

1, pkt.,

at Sikkerhedsstyrelsen skal

påse, at en blokering efter stk. 1 ikke opretholdes ud over

det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil skulle påse, at blokeringen ikke opretholdes ud

over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til ste-

de.

Det er med bestemmelsen forudsat, at hvis Sikkerhedsstyrel-

sen skulle blive bekendt med, at grundlaget for blokeringen

ikke længere er til stede, vil Sikkerhedsstyrelsen hurtigst

muligt skulle foranledige, at blokeringen ophæves. Ophæ-

velsen vil kunne ske på foranledning af den, som indgrebet

retter sig mod eller af Sikkerhedsstyrelsen. Da blokering

af en hjemmeside er et vidtgående indgreb, bør der være

mulighed for hurtigt at ophæve blokeringen, når grundlaget

for blokeringen ikke længere er til stede.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11 c, stk. 4, 1. pkt.

Det foreslås i § 15, stk. 4,

2, pkt.,

at Sikkerhedsstyrelsen af

egen drift eller på foranledning af den, som blokering efter

stk. 1 retter sig mod, skal træffe afgørelse om ophævelse af

blokeringen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen af egen drift eller på foranledning af den, som bloke-

ringen retter sig mod, vil skulle træffe afgørelse om bloker-

ingens ophævelse.

Bestemmelsen foreslås for, at processen med at ophæve blo-

keringen vil kunne forløbe så hurtigt som muligt og uden

unødige procestrin, og således gøre det muligt for Sikker-

hedsstyrelsen at træffe afgørelse om blokeringens ophævel-

se uden, at domstolene skal træffe kendelse om ophævel-

sen. Sikkerhedsstyrelsen vil have en forpligtelse til at følge

op og vurdere, om en blokering vil skulle opretholdes. For-

pligtelsen omfatter ikke en pligt til at følge op og vurdere

blokeringens grundlag oftere end hver sjette måned. Afgø-

relse om ophævelse vil blive truffet, når det er godtgjort,

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

at påbuddet er efterkommet, eller den erhvervsdrivende har

truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå,

at onlinemarkedspladsen igen sælger eller formidler salg af

produkter, der udgør en alvorlig risiko.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11 c, stk. 4, 1. pkt.

Det foreslås i § 15, stk. 5,

1, pkt.,

at fremsætter den, som

blokering efter stk. 1 retter sig mod, anmodning om, at blo-

keringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at der er

sket væsentlige ændringer i onlinemarkedspladsens indhold,

skal Sikkerhedsstyrelsen, hvis blokeringen ikke ophæves i

medfør af stk. 4, 2. pkt., snarest muligt indbringe spørgsmå-

let for retten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis den, som

blokeringen vil rette sig imod, fremsætter anmodning om, at

blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at der

er sket væsentlige ændringer i onlinemarkedspladsens ind-

hold, vil Sikkerhedsstyrelsen snarest muligt skulle indbringe

spørgsmålet for retten, hvis blokeringen ikke ophæves af

Sikkerhedsstyrelsen i medfør af den foreslåede § 15, stk. 4,

2. pkt.

I relation til hjemmesider vil det i praksis være en registrant,

der vil kunne fremsætte den nævnte anmodning. Hjemlen

forudsættes benyttet i de tilfælde, hvor indholdet på hjem-

mesiden er ændret væsentligt, men hvor Sikkerhedsstyrelsen

ikke anser denne ændring for at være af en sådan art, at

blokeringen vil skulle ophæves som følge af bestemmelsen i

den foreslåede § 15, stk. 4. I disse situationer vil udbyderen

af onlinemarkedspladsen kunne få spørgsmålet indbragt for

retten.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11 c, stk. 5, 1. pkt.

Det foreslås i § 15, stk. 5,

2. pkt.,

at retten afgør ved kendel-

se, om blokeringen efter stk. 1 skal ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten vil skulle

afgøre ved kendelse, om blokeringen vil skulle ophæves.

Bestemmelsen vil indebære en mulighed for løbende dom-

stolskontrol. Sagen vil skulle indbringes for den ret, der har

truffet afgørelse om blokering af den pågældende online-

markedsplads. Kendelsen vil kunne kæres efter de alminde-

lige regler herom.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11 c, stk. 5, 2. pkt.

Det foreslås i § 15, stk. 5,

3. pkt.,

at tages en anmodning

ikke til følge, kan en ny anmodning ikke fremsættes, før der

er forløbet 3 måneder fra den seneste kendelsens afsigelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ny anmodning

ikke kunne fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra

kendelsens afsigelse.

Bestemmelsen i § 15, stk. 4, vil dog fortsat skulle overhol-

des i disse måneder. Det vil sige, at Sikkerhedsstyrelsen vil

have pligt til at træffe afgørelse om ophævelse af blokerin-

gen, hvis udbyderen af onlinemarkedspladsen godtgør, at

betingelserne for blokeringen ikke længere er til stede.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 11 c, stk. 5, 3. pkt.

Til § 16

Det fremgår af ecodesignlovens § 14 a, at kontrolmyndighe-

den kan pålægge udbydere af informationssamfundstjenester

tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger,

som det påhviler udbyderne at foretage efter §§ 11 b og 11 c.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.4.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 16,

at Sikkerhedsstyrelsen kan pålægge ud-

bydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med

henblik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler

udbyderne at foretage efter § 15, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerheds-

styrelsen vil kunne pålægge udbydere af informationssam-

fundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge

en blokering af en onlinemarkedsplads i henhold til rettens

kendelse.

Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse over for udbydere

af informationssamfundstjenester i tilfælde, hvor den pågæl-

dende udbyder på trods af Sikkerhedsstyrelsens fremvisning

af rettens kendelse om blokering ikke iværksætter den på-

krævede blokering. Tvangsbøderne vil skulle fastsættes som

daglige bøder, indtil den påtvungne handling efterkommes.

Daglige tvangsbøder vil skulle gives for hver kalenderdag,

det vil sige syv dage om ugen, og bøderne vil kunne forhø-

jes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke

har givet resultat. Det almindelige proportionalitetsprincip

medfører bl.a., at tvangsbøden ikke må stå i misforhold til

undladelsen, ligesom der ved fastsættelsen af tvangsbøden

skal tages hensyn til den handlepligtiges økonomiske formå-

en, således at pressionen har effekt. Bødestørrelsen vil i øv-

rigt bero på et konkret skøn. En tvangsbøde vil dog mindst

skulle være på 1.000 kr. dagligt, og der beregnes kun én

daglig tvangsbøde, uanset antallet af påtvungne handlinger.

De daglige tvangsbøder vil kunne pålægges fra en given

dato. Forudsætningen for at pålægge daglige tvangsbøder

vil være, at Sikkerhedsstyrelsen mindst 14 kalenderdage for-

inden underretter den handlepligtige om, at bøden vil blive

pålagt fra den anførte dato. Varslingen vil skulle indeholde

oplysninger om tvangsbødens størrelse, og der vil skulle

tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af tvangs-

bøden. De daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes med en

uges skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har

givet resultat.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er en grundlæggende forudsætning for reglernes hånd-

hævelse, at rettens kendelser efterkommes. Muligheden for

at pålægge tvangsbøder anses som et effektivt middel til at

sikre, at dette sker, hvor udbydere af informationssamfunds-

tjenester på trods af Sikkerhedsstyrelsens fremvisning af

rettens kendelse ikke har iværksat blokeringen.

Formålet med tvangsbøder er lovliggørelse og ikke straf,

og eventuelle ubetalte tvangsbøder vil bortfalde, hvis ud-

byderen af informationssamfundstjenester gennemfører den

påtvungne handling.

Bestemmelsen vil svare til tilsvarende bestemmelse i ecode-

signloven, jf. § 14 a.

Til § 17

Det fremgår af ecodesignlovens § 12, stk. 1, at kontrolmyn-

digheden skal offentliggøre resultater af kontrol og afgørel-

ser truffet efter lovens §§ 11-11 c. Af lovens § 12, stk. 2

og 3, fremgår endvidere, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om offentliggørelse af kontrol-

resultater og afgørelser som nævnt i stk. 1, herunder om

offentliggørelse af navne på produkter og fysiske og juridi-

ske personer, hvis produkter er kontrolleret, samt om formen

for og omfanget af offentliggørelsen.

Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 16,

stk. 5, at markedsovervågningsmyndighederne skal sikre,

at et produkt trækkes tilbage eller kaldes tilbage, eller at

produktets tilgængeliggørelse på markedet forbydes eller be-

grænses, hvis den erhvervsdrivende ikke træffer korrigeren-

de tiltag, eller hvis den manglende overensstemmelse eller

risiko fortsat består, samt at offentligheden, Kommissionen

og de øvrige medlemsstater underrettes herom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.5.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 17,

at Sikkerhedsstyrelsen af hensyn til at

beskytte slutbrugernes interesser kan oplyse offentligheden

om produkter, der ikke er i overensstemmelse med regler

fastsat i medfør af denne lov, ecodesignforordningen, dertil-

hørende delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter,

eller markedsovervågningsforordningen, herunder om

1) relevante kendetegn til brug for identifikation af produk-

tet,

2) risikoens art, hvor dette er relevant,

3) hvilke foranstaltninger der er truffet, og

4) hvordan offentligheden bør forholde sig.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen af hensyn til at beskytte slutbrugernes interesser vil

kunne oplyse offentligheden om forhold om produkter, der

ikke er i overensstemmelse med reglerne.

Offentliggørelsen har til formål at medvirke til at skabe et

marked, der både er mere sikkert og i højere grad i overens-

stemmelse med reglerne, fordi der hurtigt kan oplyses om

en konkret uoverensstemmelse til en bredere kreds af f.eks.

brugere og distributører.

Offentliggørelse af oplysninger om et produkt vil tidligst

kunne forekomme, når det er konstateret, at produktet ikke

er i overensstemmelse med reglerne. Det betyder, at oplys-

ningerne først vil kunne offentliggørelse, når Sikkerhedssty-

relsen konkret har vurderet, at produktet ikke lever op til

reglerne. Det er ikke en forudsætning, at der i øvrigt er

foretaget indgreb mod produktet.

De oplysninger, som Sikkerhedsstyrelsen vil komme i be-

siddelse af i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens markeds-

kontrol, vil ofte indeholde oplysninger, som kan betegnes

som forretningshemmeligheder med stor økonomisk og kon-

kurrencemæssig betydning for de pågældende virksomhe-

der. Sådanne oplysninger vil i medfør af forvaltningslovens

§ 27, stk. 1, nr. 2, kunne betragtes som fortrolige, og dermed

som udgangspunkt omfattet af tavshedspligt.

Det vil f.eks. kunne omhandle oplysninger om produkters

tekniske indretning og produktionsmetoder, men vil afhæn-

ge af en konkret vurdering. Det vil derfor kunne have væ-

sentlig betydning for en virksomhed, at fortrolige oplysnin-

ger, som den stiller til rådighed for Sikkerhedsstyrelsens

kontrol, ikke bliver offentliggjort. Sikkerhedsstyrelsen vil

dog i helt særegne situationer kunne offentligøre oplysnin-

ger, som vil kunne betegnes som forretningshemmeligheder,

hvis Sikkerhedsstyrelsen vurderer det nødvendigt, navnlig

af hensyn til at beskytte slutbrugernes interesser og for at

imødegå risiko ved et produkt. Offentliggørelse af forret-

ningshemmeligheder vil dog kun kunne ske, hvis oplysnin-

ger, som ikke vil udgøre forretningshemmeligheder, vil være

utilstrækkelige for at kunne sikre offentligheden den infor-

mation, der vil muliggøre imødegåelse af risikoen ved et

produkt.

Det vurderes, at offentliggørelsen ikke vil gå videre end,

hvad der følger af artikel 17 i markedsovervågningsforord-

ningen, dvs. at fortrolighedsprincippet, tavshedspligten og

forretningshemmeligheder skal respekteres, og at personop-

lysninger skal beskyttes i overensstemmelse med EU-retten

og national ret. Bestemmelsen vil skulle administreres i

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Der vil

således skulle ske en konkret afvejning af hensynet til den

pågældende virksomhed over for væsentligheden af, at of-

fentligheden bliver gjort bekendt med resultatet af kontrol-

len ved vurderingen af, hvor omfattende offentliggørelsen

bør være.

Sikkerhedsstyrelsen vil ved vurderingen af, hvorvidt det vil

være nødvendigt at offentliggøre de pågældende oplysnin-

ger, skulle høre den berørte virksomhed. Herefter vil Sik-

kerhedsstyrelsen skulle foretage en afvejning af den økono-

miske betydning for virksomheden over for behovet for at

imødegå en risiko ved et produkt.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I situationer, hvor offentliggørelse ikke vurderes at tjene no-

get formål, kan Sikkerhedsstyrelsen undlade at offentliggøre

oplysninger om produktet. Det kan eksempelvis være, hvor

der alene er bragt et fåtal produkter i omsætning, og disse

allerede er tilbagekaldt og modtaget af den erhvervsdriven-

de, hvorfor der som udgangspunkt ikke vil være behov for

yderligere advarsler og offentliggørelse.

Selve offentliggørelsen kan ske på flere måder, f.eks. ved

at offentliggøre oplysninger på internettet via Sikkerhedssty-

relsens hjemmeside eller de sociale medier. Det kan også

ske ved at oplyse via tv, aviser, relevante fagblade eller an-

dre medier. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder,

hvilken kanal Sikkerhedsstyrelsen finder mest hensigtsmæs-

sig til at nå de relevante modtagere.

Der er i den foreslåede offentliggørelsesordning indgået

overvejelser fra betænkning af 26. marts 2010 1516 om of-

fentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater,

afgørelser mv., herunder tjeklisten, jf. kapitel 4, pkt. 6. Be-

tænkningen er udarbejdet af Udvalget om offentlige myn-

digheders offentliggørelse af kontrolresultater. I betænknin-

gen anbefales, at myndigheder, der ved eller i henhold til lov

overvejer at indføre nye ordninger med systematisk offent-

liggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser

m.v. på internettet i ikke-anonymiseret form, forinden at

gennemgå den nævnte tjekliste. Spørgsmålene i tjeklisten

vurderes ikke at give anledning til at stille spørgsmålstegn

ved den forslåede offentliggørelsesordning.

Bestemmelsen vil med justeringer svare til ecodesignlovens

§ 12 samt offentliggørelsesbestemmelserne i § 22 i lov om

produkter og markedsovervågning.

Bestemmelserne vil supplere markedsovervågningsforord-

ningens artikel 16, stk. 5 og artikel 17.

Det foreslås i § 17,

nr. 1,

at Sikkerhedsstyrelsen bl.a. kan

oplyse offentligheden om relevante kendetegn til brug for

identifikation af et produkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen af hensyn til at beskytte slutbrugernes interesser vil

kunne oplyse offentligheden om produkter, der ikke er i

overensstemmelse med reglerne, herunder om relevante ken-

detegn til brug for identifikation af produktet.

Det betyder, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne offentliggø-

re alle nødvendige informationer til at identificere produk-

tet. Det vil kunne omfatte en beskrivelse af produktet, bil-

ledmateriale og informationer om navn og adresse på tidli-

gere afsætningsled. I de tilfælde, hvor det vil være nødven-

digt at oplyse om virksomheden, der f.eks. har fremstillet

produktet, og denne virksomhed er en enkeltmandsvirksom-

hed, vil offentliggørelsen således kunne berøre personoplys-

ninger.

Det foreslås i § 17,

nr. 2,

at Sikkerhedsstyrelsen bl.a. kan

oplyse offentligheden om risikoens art, hvor det er relevant.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen af hensyn til at beskytte slutbrugernes interesser vil

kunne oplyse offentligheden om produkter, der ikke er i

overensstemmelse med reglerne, om risikoens art, hvor dette

er relevant.

Det vil indebære, at offentligheden vil kunne oplyses om

den risiko, der kan være ved forsat brug af et produkt.

Ved et produkt, der udgør en risiko forstås efter ecodesign-

forordningen et produkt, der ved ikke at opfylde et krav

til miljøvenligt design, der er fastsat i eller i henhold til for-

ordningen, bortset fra kravene anført i forordningens artikel

71, stk. 1, kan skade miljøet eller andre samfundsinteresser,

der er beskyttet af dette krav, jf. forordningens artikel 2,

nr. 57. Ved et produkt, der udgør en alvorlig risiko forstås

et produkt, der udgør en risiko, for hvilket graden af den

relevante manglende overensstemmelse eller den dermed

forbundne skade på grundlag af en vurdering anses for at

kræve hurtig indgriben fra markedsovervågningsmyndighe-

derne, herunder tilfælde, hvor virkningerne af den manglen-

de overensstemmelse ikke er umiddelbare, jf. forordningens

artikel 2, nr. 58.

For så vidt angår risikobegrebet adskiller det sig således fra

det typiske risikobegreb, der almindeligvis forbindes med

produktsikkerhed i den brede befolkning, dvs. at brugeren

risikerer at komme til skade ved brug af produktet. Efter de-

finitionerne i ecodesignforordningen vil det omfatte forhold,

hvor ecodesignkrav overtrædes, og overtrædelsen kan skade

miljøet eller andre samfundsinteresser, der er beskyttet af

kravet. Det omfatter dog ikke formel manglende overens-

stemmelse, jf. forordningens artikel 71,

Det foreslås i § 17,

nr. 3,

at Sikkerhedsstyrelsen bl.a. kan op-

lyse offentligheden om, hvilke foranstaltninger der er truffet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen af hensyn til at beskytte slutbrugernes interesser vil

kunne oplyse offentligheden om produkter, der ikke er i

overensstemmelse med reglerne om bl.a., hvilke foranstalt-

ninger, der er truffet.

Det vil indebære, at der ved offentliggørelse vil kunne op-

lyses om, hvilke tiltag den erhvervsdrivende har iværksat

eller er i gang med at iværksætte, for at produktet vil kunne

bringes i overensstemmelse med de relevante produktspeci-

fikke regler eller fjerne produktet fra markedet.

Det foreslås i § 17,

nr. 4,

at Sikkerhedsstyrelsen bl.a. kan op-

lyse offentligheden om, hvordan offentligheden bør forholde

sig.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen af hensyn til at beskytte slutbrugernes interesser vil

kunne oplyse offentligheden om produkter, der ikke er i

overensstemmelse med reglerne, om bl.a. hvordan offentlig-

heden bør forholde sig

Ved offentliggørelsen vil brugerne således skulle gives de

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

oplysninger, der gør det muligt f.eks. at stoppe brugen af

produktet og levere det tilbage til den erhvervsdrivende, der

har solgt produktet.

Til § 18

Det følger af ecodesignlovens § 13, stk. 3, at erhvervsmi-

nisteren kan bemyndige en sagkyndig institution, en organi-

sation eller en virksomhed til at udøve nærmere angivne

beføjelser vedrørende kontrol, udtagning, måling og afprøv-

ning af energirelaterede produkter, akkrediteret certificering

samt sekretariatsbistand til ministeren. Af lovens § 13, stk.

4, fremgår, at erhvervsministeren fører kontrol med vareta-

gelsen af opgaver, som er henlagt til en institution m.v. som

nævnt i stk. 3. Af lovens § 13, stk. 5, fremgår yderligere, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om videregivelse af oplysninger om resultater af tilsyn til

andre danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndi-

ge institutioner m.v., som varetager opgaver i tilknytning til

lovens formål.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.6.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 18, stk. 1,

at erhvervsministeren kan bemyn-

dige en sagkyndig institution, organisation eller virksomhed

til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende kontrol.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at erhvervsmini-

steren vil kunne delegere kontrolopgaver til en sagkyndig

institution, organisation eller virksomhed, herunder i forbin-

delse med udtagning, måling og afprøvning af produkters

overensstemmelse med reglerne. Det vil f.eks. kunne være

med henblik på kontrol af teknisk dokumentation.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at Sikkerheds-

styrelsen vil kunne trække på ekstern ekspertise, hvilket

skal ses i lyset af ecodesignforordningens brede anvendel-

sesområde, som muliggør, at der vil kunne fastsættes ecode-

signkrav m.v. til som udgangspunkt alle fysiske produkter,

bortset fra produktkategorier som foder, fødevarer og læge-

midler.

En bemyndiget institution, organisation eller virksomhed vil

ikke kunne anvende bestemmelsen om adgang som nævnt i

§ 10 eller træffe afgørelse efter §§ 11-14.

Den foreslåede bestemmelse vil svare til tilsvarende bestem-

melse i ecodesignloven, jf. § 13, stk. 3.

Det foreslås i § 18,

stk. 2,

at erhvervsministeren eller en

myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt si-

ne beføjelser til, fører kontrol med varetagelsen af opgaver,

som er henlagt til en institution m.v. som nævnt i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-

steren eller en myndighed under ministeriet, som ministeren

har henlagt sine beføjelser til, vil skulle fører kontrol med

varetagelsen af kontrolopgaver, som efter den foreslåede ar-

tikel 18, stk. 1, vil være henlagt til en sagkyndig institution,

organisation eller virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at er-

hvervsministeren vil have det overordnede ansvar for at

føre kontrol med sagkyndige institutioner, organisationer og

virksomheder, hvortil kontrolopgaver vil være delegeret.

Den foreslåede bestemmelse vil svare til tilsvarende bestem-

melse i ecodesignloven, jf. § 13, stk. 4.

Det foreslås i § 18,

stk. 3,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om videregivelse af oplys-

ninger om resultater af kontrol til danske eller udenlandske

myndigheder eller sagkyndige institutioner m.v., som er be-

myndiget efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om

videregivelse af oplysninger om resultater af kontrol til an-

dre danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige

institutioner, organisationer eller virksomheder, som er be-

myndiget efter § 18, stk. 1.

Videregivelse af oplysninger om resultater af kontrol vil

først kunne ske, når resultatet af kontrollen er meddelt den,

der er ansvarlig for produktet.

Det vil således ved udmøntende bekendtgørelse kunne præ-

ciseres, at oplysninger om resultater af kontrol først vil kun-

ne videregives, når resultatet af kontrollen er meddelt den,

der er ansvarlig for produktet.

De omhandlede oplysningerne vil kunne indeholde oplys-

ninger, som vil kunne betegnes som forretningshemmelighe-

der og fortrolige i medfør af forvaltningslovens § 27, stk.

1, nr. 2. Det vurderes, at videregivelsen af de omhandlede

oplysninger ikke vil gå videre end, hvad der følger af arti-

kel 17 i markedsovervågningsforordningen, dvs. at fortrolig-

hedsprincippet, tavshedspligten og forretningshemmelighe-

der skal respekteres, og at personoplysninger skal beskyttes

i overensstemmelse med EU-retten og national ret. Bestem-

melsen vil skulle administreres i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet.

Den foreslåede bestemmelse vil svare til tilsvarende bestem-

melse i ecodesignloven, jf. § 13, stk. 5.

Til § 19

Ecodesignloven indeholder ikke bestemmelser om digital

kommunikation.

Det foreslås i

§ 19, stk. 1,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om

forhold, som er omfattet af denne lov, regler fastsat i medfør

af denne lov, ecodesignforordningen, dertilhørende delege-

rede retsakter eller gennemførelsesretsakter, eller markeds-

overvågningsforordningen, skal foregå digitalt, jf. dog stk. 3

og 4.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om,

at kommunikation om forhold, som er omfattet af lovens

anvendelsesområde, vil skulle ske digitalt.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at der vil kun-

ne fastsættes regler om digital kommunikation med kon-

trolmyndigheden, herunder som led i Sikkerhedsstyrelsens

anmodning om oplysninger efter den foreslåede § 7, anmod-

ning om udtagning, måling, og afprøvning af produkter efter

den foreslåede § 9, og meddelelse af påbud og forbud efter

de foreslåede §§ 11-14.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere indebære, at der

vil kunne fastsættes regler om digital kommunikation med

hensyn til klima-, energi- og forsyningsministerens udpeg-

ning af bemyndigede organer efter den foreslåede § 4, stk.

1, og forhold omfattet af regler fastsat i medfør af den fore-

slåede § 4, stk. 2, om udpegning af bemyndigede organer,

herunder om akkreditering, om kontrol med bemyndigede

organer, samt om hvilke opgaver det bemyndigede organ vil

skulle udføre.

Yderligere vil den foreslåede bemyndigelse indebære, at der

vil kunne fastsættelse regler om digital kommunikation ved

klage efter den foreslåede § 20, stk. 2, over bemyndigede

organer og det nationale akkrediteringsorgan som udpeget af

klima-, energi- og forsyningsministeren.

Regler om digital kommunikation vil indebære, at henven-

delser modtaget på anden vis end den foreskrevne digitale

måde ikke vil anses for modtaget og dermed ikke vil be-

handles af myndigheden.

Hertil bemærkes, at hvis oplysninger m.v. sendes på anden

måde end på den foreskrevne digitale måde, eksempelvis

pr. brev, følger det af offentlige myndigheders almindelige

vejledningspligt, at den pågældende myndighed f.eks. Sik-

kerhedsstyrelsen vil skulle vejlede om reglerne på området,

herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne

digitale måde.

Regler om digital kommunikation vil endvidere kunne inde-

bære, at den relevante myndighed vil kunne sende visse

meddelelser, herunder afgørelser m.v. til en virksomheds

digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov

om Digital Post fra offentlige afsendere.

Der vil, i det omfang det vurderes nødvendigt, kunne fast-

sættes undtagelser fra pligten til at anvende digital kommu-

nikation. Undtagelsesmuligheden vil f.eks. kunne tænkes

anvendt, hvor en virksomhed med hjemsted i udlandet af

forskellige årsager ikke kan få adgang til en dansk signatur

eller i det omfang, hvor virksomheden f.eks. ikke er it-parat.

Henvisningen til undtagelsen i stk. 3 omhandler forhold,

som vil kunne reguleres af klima-, energi og forsyningsmini-

steren efter forhandling med erhvervsministeren eller miljø-

ministeren, og henvisningen til undtagelsen i stk. 4 omhand-

ler forhold, som vil kunne reguleres af miljøministeren.

Det foreslås i § 19,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af bestemte

it-systemer, særlige digitale formater og lign., jf. dog stk. 3

og 4.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, på

hvilken måde digital kommunikation om forhold, som er

omfattet af lovens anvendelsesområde, vil skulle foregå.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil kunne

fastsættes regler om anvendelse af bestemte digitale syste-

mer m.v. inden for lovens område, eksempelvis om pligt-

mæssigt brug af et digitalt system i ansøgningssager og

at myndighedens svar vil sendes digtalt herigennem. Den

nærmere udmøntning af bemyndigelsen vil afhænge af de

digitale systemer, som ønskes benyttet til digital kommuni-

kation på det konkrete område. Det kunne f.eks. være i

forbindelse med administrationen af regler om udpegning

af bemyndigede organer eller kommunikation som led i Sik-

kerhedsstyrelsens kontrol med produkters overholdelse af

ecodesignkrav m.v.

Henvisningen til undtagelsen i stk. 3 omhandler forhold,

som vil kunne reguleres af klima-, energi og forsyningsmini-

steren efter forhandling med erhvervsministeren eller miljø-

ministeren, og henvisningen til undtagelsen i stk. 4 omhand-

ler forhold, som vil kunne reguleres af miljøministeren.

Det foreslås i § 19,

stk. 3, 1. pkt.,

at klima-, energi- og

forsyningsministerens fastsættelse af regler efter stk. 1 og 2

om forhold, som er omfattet af regler fastsat i medfør af § 9,

stk. 5, skal ske efter forhandling med erhvervsministeren.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren efter forhandling med erhvervsmi-

nisteren vil kunne fastsætte regler om, at kommunikation

om forhold, som vil omfattes af regler, der vil kunne fastsæt-

tes efter den foreslåede § 9, stk. 5, vil skulle foregå digitalt,

og måden den digitale kommunikation vil skulle foregå på.

Efter den foreslåede § 9, stk. 5, vil klima-, energi- og for-

syningsministeren efter forhandling med erhvervsministeren

kunne fastsætte nærmere regler om udtagning, måling og

afprøvning af produkter, og om opgørelse af de udgifter,

som den erhvervsdrivende vil skulle afholde.

Idet regler efter den foreslåede § 9, stk. 5, vil kunne fastsæt-

tes af klima-, energi og forsyningsministeren efter forhand-

ling med erhvervsministeren, vil regler om digital kommu-

nikation om de omhandlede forhold skulle følge samme

ressortfordeling.

Det foreslås i § 19, stk. 3,

2. pkt.,

at klima-, energi- og

forsyningsministerens fastsættelse af regler efter stk. 1 og 2

om forhold, som er omfattet af regler fastsat i medfør af § 2

skal ske efter forhandling med miljøministeren.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren efter forhandling med miljøministe-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ren vil kunne fastsætte regler om, at kommunikation om

forhold, som vil omfattes af regler, der vil kunne fastsættes

efter den foreslåede § 2, skal foregå digitalt, og den måde

den digitale kommunikation vil skulle foregå på.

Efter den foreslåede § 2 vil klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren efter forhandling med miljøministeren kunne fast-

sætte regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forplig-

telser i henhold til EU-retten inden for lovens anvendelses-

område eller med henblik på at gennemføre eller anvende

EU-regler om forhold, der er omfattet af den foreslåede lov.

Idet regler efter den foreslåede § 2 vil kunne fastsættes

af klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling

med miljøministeren, vil regler om digital kommunikation

om de omhandlede forhold skulle følge samme ressortforde-

ling.

Det foreslås i § 19,

stk. 4, 1. pkt.,

at miljøministeren kan

fastsætte regler om digital kommunikation ved udpegning af

bemyndigede organer, jf. § 4, stk. 1, og om forhold, som er

omfattet af regler, som ministeren har fastsæt i medfør af §

4, stk. 2, § 6, stk. 4, og § 20, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at miljøministeren

vil kunne fastætte regler om digital kommunikation om ud-

pegning af bemyndigede organer, jf. den foreslåede § 4,

stk. 1, og på yderligere et antal områder, hvor ministeren

foreslås bemyndiget til at fastsætte regler.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at miljøministe-

ren vil kunne fastsætte regler om digital kommunikation

med hensyn til ministerens udpegning af bemyndigede orga-

ner efter den foreslåede § 4, stk. 1, og forhold omfattet af

regler fastsat efter den foreslåede § 4, stk. 2, om udpegning

af bemyndigede organer, herunder om akkreditering, om

kontrol med bemyndigede organer, samt om hvilke opgaver

det bemyndigede organ skal udføre.

Endvidere vil den foreslåede bemyndigelse indebære, at mil-

jøministeren vil kunne fastsætte regler om digital kommuni-

kation om forhold omfattet af regler fastsat efter den foreslå-

ede § 6, stk. 4, om kontrol med regler fastsat i gennemførel-

sesretsakter vedtaget i henhold til ecodesignforordningens

artikel 65 om grønne offentlige udbud.

Yderligere vil den foreslåede bemyndigelse indebære, at

miljøministeren vil kunne fastsætte regler om digital kom-

munikation ved klage over bemyndigede organer og det na-

tionale akkrediteringsorgan som udpeget af ministeren, jf. §

20, stk. 2.

Idet udpegning af bemyndigede organer efter den foreslåede

§ 4, stk. 1, vil kunne foretages af miljøministeren, og regler

efter de foreslåede § 4, stk. 2, § 6, stk. 4, og § 20, stk. 2,

vil kunne fastsættes af miljøministeren, vil regler om digital

kommunikation om de omhandlede forhold følge samme

ressortfordeling.

Det foreslås i § 19, stk. 4,

2. pkt.,

at ministeren endvidere

kan fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer,

særlige digitale formater og lign.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at miljøministe-

ren vil kunne fastsætte regler om, på hvilken måde digital

kommunikation om udpegning af bemyndigede organer ef-

ter den foreslåede § 4, stk. 1, og forhold omfattet af regler,

som ministeren vil kunne fastsætte efter de foreslåede § 4,

stk. 2, § 6, stk. 4, og § 20, stk. 2, vil skulle foregå.

Idet udpegning af bemyndigede organer efter den foreslåede

§ 4, stk. 1, vil kunne foretages af miljøministeren, og regler

efter de foreslåede § 4, stk. 2, § 6, stk. 4, og § 20, stk.

2, vil kunne fastsættes af miljøministeren, vil regler om,

på hvilken måde digital kommunikation om de omhandlede

forhold vil skulle foregå, følge samme ressortfordeling.

Det foreslås i

§ 19, stk. 5,

at en digital meddelelse anses for

at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten

for meddelelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en digital med-

delelse vil skulle anses for at være modtaget, når den er

tilgængelig for meddelelsens adressat.

Bestemmelsen vil f.eks. have betydning for beregningen

af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe. Det vil

f.eks. kunne omhandle frister fastsat i Sikkerhedsstyrelsens

anmodninger om oplysninger og afgørelser om forbud og

påbud m.v., men vil også kunne omhandle frister på andre

områder.

Der vil tages udgangspunkt i det tidspunkt, hvor adressa-

ten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet

af meddelelsen. Det vil således være uden betydning, om

eller hvornår adressaten rent faktisk gør sig bekendt med

indholdet af meddelelsen.

Tidspunktet vil normalt blive registreret automatisk i en

modtagelsesanordning eller et datatilsyn. Kan modtagelses-

tidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som

følge af problemer med it-systemet eller andre lignende pro-

blemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på

det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan

fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunk-

tet.

IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.)

vil kunne betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres

til myndigheden. Opstår problemerne tæt på en fristen for

indgivelse af en meddelelsen, og kan problemerne føre til,

at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses medde-

lelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den

gøres tilgængelig for myndigheden inden for en rimelig frist

efter, at forhindringen er ophørt.

Til § 20

I 2018 overtog Erhvervsministeriet ved kongelig resolution

ressortansvaret for markedsovervågningen af ecodesignreg-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lerne, og Sikkerhedsstyrelsen har herefter været kontrol-

myndighed på området.

Af ecodesignbekendtgørelsens § 15, stk. 1, fremgår, at Sik-

kerhedsstyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan på-

klages til Energiklagenævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Det foreslås i

§ 20, stk. 1,

at afgørelser truffet efter denne

lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser truf-

fet efter denne foreslåede lov, dvs. afgørelser efter den fore-

slåede § 4, stk. 1, og §§ 11-14, eller afgørelser truffet efter

regler, der vil kunne fastsættes i medfør af loven, ikke vil

kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at den

administrative klageadgang afskæres. Det forventes, at den

overvejende del af de afgørelser, som Sikkerhedsstyrelsen

som kontrolmyndighed vil træffe om produkter og de for-

pligtede erhvervsdrivende, vil være af teknisk karakter og

vil forudsætte betydelig teknisk indsigt på området. Det

forventes endvidere, at det reelle behov for administrativ

prøvelse vil være yderst begrænset, herunder med udgangs-

punkt i at klageadgangen med hensyn til Sikkerhedsstyrel-

sens afgørelser efter ecodesignloven og ecodesignbekendt-

gørelsen ikke har været benyttet.

Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes medføre, at den

administrative klageadgang vil afskæres med hensyn til af-

gørelser om udpegning af og kontrol m.v. med bemyndigede

organer og om overholdelse af regler om grønne offentli-

ge udbud. Det forventes ligeledes, at det reelle behov for

administrativ prøvelse vil være yderst begrænset på disse

områder og afskæringen af administrative klageadgang fin-

des på den baggrund ikke at have retssikkerhedsmæssige

konsekvenser.

Bestemmelsen medfører ikke en ændring af forpligtelserne

efter officialprincippet. Uanset afskæringen af den admini-

strative klageadgang vil der påhvile den pågældende myn-

dighed en forpligtelse om at genoptage en sag, hvis parten

efter en afgørelse er truffet fremkommer med nye relevan-

te oplysninger til sagen og ønsker genoptagelse, eller hvis

myndigheden ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt inden af-

gørelsen.

Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng med

lovforslagets § 24, nr. 1, hvor ecodesignlovens § 14 foreslås

nyafattet, hvorefter klageadgangen vil afskæres. Den fore-

slåede tilgang vil svare til klageadgangen i anden produktre-

gulering, herunder i lov om produkter og markedsovervåg-

ning.

Det foreslås i § 20,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren og miljøministeren kan fastsætte regler om ad-

gangen til at klage over bemyndigede organer som udpeget

efter § 4, stk. 1, og det nationale akkrediteringsorgan udpe-

get i regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren og miljøministeren på hver deres

område vil kunne fastsætte regler om adgangen til at klage

over bl.a. vurderinger udarbejdet af bemyndigede organer,

udpeget af henholdsvis klima-, energi- og forsyningsmini-

steren og miljøministeren. Klageadgangen forventes også at

kunne omfatte mere generelle klager over det bemyndigede

organs virke, det kan f.eks. være en klage over, at det be-

myndigede organ ikke har baseret vurderingen på et upartisk

grundlag. Bestemmelsen vil endvidere medføre, at der vil

kunne klages over vurderinger og dokumentation udarbej-

det af det nationale akkrediteringsorgan, hvis det nationale

akkrediteringsorgan benyttes ved vurderingen i forbindelse

med udpegningen af bemyndigede organer m.v. Det forven-

tes, at der ved bekendtgørelse vil fastsættes regler om en

frist for indbringelse af klager.

Det foreslås i § 20, stk.

3, 1. pkt.,

at forbud eller påbud

udstedt i medfør af §§ 11-14 kan af den, afgørelsen vedrører,

forlanges indbragt for domstolene.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbud eller

påbud meddelt af Sikkerhedsstyrelsen efter den foreslåede

lov af den, afgørelsen vedrører, vil kunne forlanges indbragt

for domstolene.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære en lettelse af sags-

gangen vedrørende indbringelsen for domstolene samtidig

med, at det vil synliggøre muligheden for at få sagen prøvet

ved domstolene, når der ikke er en administrativ klagead-

gang.

Det foreslås i § 20, stk. 3,

2. pkt.,

at anmodning herom skal

fremsættes over for Sikkerhedsstyrelsen inden 4 uger efter at

forbuddet eller påbuddet er meddelt den pågældende.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at anmodning om

at få indbragt sin sag vil skulle fremsættes over for Sikker-

hedsstyrelsen inden 4 uger efter at forbuddet eller påbuddet

er meddelt den pågældende.

Den anføre frist på 4 uger vil søge at imødegå de situationer,

hvor en virksomhed af forskellige årsager ønsker at trække

en sag i langdrag. Hensynet til bl.a. brugerne, konkurrerende

virksomheder og detailledets eventuelle regresmuligheder

bevirker, at en frist for at bede myndigheden om at indbrin-

ge sagen, i de fleste tilfælde vil føre til en mere tilfredsstil-

lende proces for de involverede parter. Hensynet til at få

retstilstanden afklaret for alle implicerede parter, taler også

klart for at bringe sagen for domstolene hurtigst muligt. I

denne forbindelse henledes opmærksomheden desuden på,

at bestemmelsen ikke berører muligheden for, at den, der har

fået et påbud eller forbud, uafhængigt af tidsfristen, selv kan

indbringe afgørelsen for domstolene.

Den foreslåede tilgang vil svare til håndtering af klagead-

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

gang i anden produktregulering, herunder i lov om produk-

ter og markedsovervågning.

Det foreslås i § 20, stk. 3,

3. pkt.,

at hvis fristen udløber på

en lørdag, en søndag eller en helligdag, forlænges fristen til

den følgende hverdag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fristen vil løbe

til den førstkommende hverdag, hvis fristens udløb falder i

en weekend eller på en helligdag.

Det foreslås i § 20, stk. 3,

4. pkt.,

at Sikkerhedsstyrelsen

indbringer uden unødigt ophold sagen for domstolene, hvor

sagen behandles efter den borgerlige retsplejes former.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen vil skulle indbringe sagen for domstolene uden unø-

digt ophold, hvor sagen vil føres som civil retssag.

Det foreslås i § 20,

stk. 4,

at retten kan bestemme, at en

anmodning som nævnt i stk. 3 har opsættende virkning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten vil kunne

bestemme, at en anmodning om at få indbragt en afgørelse

om påbud eller forbud udstedt i medfør af §§ 11-14 for

domstolene vil kunne have opsættende virkning.

Den foreslåede bestemmelse vil i praksis betyde, at hvis

retten træffer kendelse om opsættende virkning, skal den

erhvervsdrivende ikke skulle følge Sikkerhedsstyrelsens af-

gørelse, før retten har afsagt dom om anerkendelse af afgø-

relsen.

Det bemærkes, at hensynet til brugernes sikkerhed må tale

for, at domstolene anlægger en forsigtighedsbetragtning i

vurderingen af, om anmodningen vil skulle have opsætten-

de virkning. Sikkerhedsstyrelsen vil ved sagens anlæggelse

skulle give en saglig vurdering af, om den pågældende an-

modning kan få opsættende virkning, uden at det har konse-

kvenser for brugernes sikkerhed.

Til § 21

I ecodesignlovens § 15, stk. 1, oplistes en række forhold,

som straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning, jf. nr. 1-7.

Efter lovens § 15, stk. 1, nr. 1, straffes den, der som ansvar-

lig efter lovens § 4 eller som erhvervsdrivende undlader at

opfylde sine forpligtelser efter lovens § 7 a.

Efter lovens § 15, stk. 1, nr. 2, straffes den, der som ansvar-

lig efter lovens § 4 undlader at afgive oplysninger, som

vedkommende er forpligtet til at give efter lovens § 10, stk.

3, eller som erhvervsdrivende undlader at afgive oplysnin-

ger, som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem der er

ansvarlig for produktet efter lovens § 10, stk. 4.

Efter lovens § 15, stk. 1, nr. 3, straffes den, der som ansvar-

lig efter lovens § 4, erhvervsdrivende eller udbyder af infor-

mationssamfundstjenester afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger efter lovens § 7 a, § 8, stk. 1, 2. pkt., og § 10,

stk. 3 eller 4.

Efter lovens § 15, stk. 1, nr. 4, straffes den, der ikke har

en bemyndiget repræsentant eller ikke har givet den bemyn-

digede repræsentant de fornødne beføjelser eller midler til at

udføre opgaven, hvor dette kræves efter § 8, stk. 3.

Efter lovens § 15, stk. 1, nr. 5, straffes den, der undlader at

give kontrolmyndigheden adgang til udtagelse af produkter

som nævnt i § 10 b.

Efter lovens § 15, stk. 1, nr. 6, straffes den, der overtræder

eller undlader at efterkomme en afgørelse efter §§ 11-11 b.

Efter lovens § 15, stk. 1, nr. 7, straffes den, der omgår eller

unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsøger

herpå.

Af lovens § 15, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte bødestraf for overtrædelse

af regler, der udstedes i medfør af loven. Ecodesignloven

indeholder bemyndigelser for klima-, energi- og forsynings-

ministeren til at fastsætte regler om en række forhold, der er

udmøntet ved ecodesignbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens

straffebestemmelser fremgår af bekendtgørelsens § 16, hvor-

efter der kan straffes med bøde.

Af lovens § 15, stk. 3, følger, at hvis der ved en overtrædel-

se er opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter

reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv om der ved overtræ-

delsen ikke er forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare

herfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt

hensyn hertil ved strafudmåling af bøde, herunder en even-

tuel tillægsbøde.

Af lovens § 15, stk. 4, fremgår, at har nogen ved én eller

flere handlinger eller undladelser begået flere overtrædelser

af loven eller regler fastsat i medfør af loven, og medfører

overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bøde-

straffen for hver overtrædelse. Endvidere fremgår, at har

nogen ved én eller flere handlinger overtrådt denne lov eller

regler fastsat i medfør af denne lov og én eller flere andre

love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sam-

menlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov

eller regler fastsat i medfør af denne lov og bødestraffen for

overtrædelsen af den eller de andre love.

Af lovens § 15, stk. 5, fremgår, at stk. 4 kan fraviges, når

særlige grunde taler herfor.

Af lovens § 15, stk. 6, fremgår, at der kan pålægges sel-

skaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Af ecodesignforordningens artikel 74, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

fremgår, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sankti-

oner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af forord-

ningens bestemmelser, og at de skal træffe alle nødvendige

foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen

og have afskrækkende virkning.

Af forordningens artikel 74, stk. 2, fremgår, at medlemssta-

terne skal sikre, at der ved de sanktioner, der er fastsat i

artiklen, tages behørigt hensyn til følgende, alt efter hvad

der er relevant:

a) overtrædelsens karakter, grovhed og varighed

b) hvor det er relevant, hvorvidt overtrædelsen blev begået

forsætligt eller uagtsomt

c) den finansielle situation hos den fysiske eller juridiske

person, der holdes ansvarlig

d) de økonomiske fordele, som den fysiske eller juridiske

person, der holdes ansvarlig, har opnået ved overtrædelsen,

for så vidt som de kan fastslås

e) den miljømæssige skade, som overtrædelsen har forårsa-

get

f) eventuelle tiltag truffet af den fysiske eller juridiske per-

son, der holdes ansvarlig, for at afbøde eller afhjælpe den

forvoldte skade

g) overtrædelsens gentagne eller enkeltstående karakter

h) enhver anden skærpende eller formildende faktor i lyset

af sagens omstændigheder.

Af forordningens artikel 74, stk. 3, fremgår, at medlemssta-

terne som minimum skal kunne pålægge sanktioner i form

af bøder og tidsbegrænset udelukkelse fra at deltage i offent-

lige udbudsprocedurer i tilfælde af overtrædelse af forord-

ningen, jf. artikel 74, stk. 3.

Af markedsovervågningsforordningens artikel 41, stk. 1,

fremgår, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sank-

tioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af mar-

kedsovervågningsforordningen og af EU-harmoniserings-

lovgivning, som forordningen omfatter. Af forordningens ar-

tikel 41, stk. 2, fremgår, at sanktionerne skal være effektive,

stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskræk-

kende virkning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Det foreslås i

§ 21, stk. 1,

at medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

undlader at efterkomme forbud efter § 11, stk. 1, eller påbud

efter § 12, stk. 1, eller §§ 13 eller 14.

De foreslåede bestemmelser vil medføre, at medmindre hø-

jere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den, der

undlader at efterkomme et forbud efter den foreslåede § 11,

stk. 1, eller et påbud efter den foreslåede § 12, stk. 1, eller

§§ 13 eller 14, straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at Sik-

kerhedsstyrelsen ved overtrædelser af den foreslåede lov,

regler fastsat i medfør af den foreslåede lov, ecodesignfor-

ordningen, dertilhørende delegerede retsakter eller gennem-

førelsesretsakter, eller markedsovervågningsforordningen i

første omgang vil kunne træffe afgørelse over for den er-

hvervsdrivende om f.eks. at nedlægge forbud mod at bringe

et produkt i omsætning eller påbud om at trække ulovlige

produkter tilbage fra markedet. Overholdes ikke et forbud

eller efterleves ikke et påbud, vil der kunne straffes med

bøde.

Det følger af den foreslåede § 11, at Sikkerhedsstyrelsen vil

kunne træffe afgørelse om forbud mod at bringe et produkt i

omsætning, gøre det tilgængeligt på markedet eller tage det

i brugt, hvis produktet ikke er i overensstemmelse med eller

en erhvervsdrivende ikke lever op til reglerne.

Af den foreslåede § 12, stk. 1, følger, at Sikkerhedsstyrel-

sen vil kunne træffe afgørelser om påbud over for enhver

erhvervsdrivende, der har bragt et produkt i omsætning, har

været et led i afsætningen af et produkt eller taget det i

brug, hvis produktet ikke er i overensstemmelse med eller

en erhvervsdrivende ikke lever op til reglerne. Påbuddene

efter den foreslåede § 12, stk. 1, vil omfatte krav om at

overholde en anmodning efter den foreslåede §§ 7 og 9, jf.

nr. 1, at bringe et produkt i overensstemmelse med reglerne,

jf. nr. 2, at sikre, at et produkt ikke udgør en risiko, jf. nr. 3,

at bringe forhold relateret til et produkt i overensstemmelse

med reglerne, jf. nr. 4, at overholde visse betingelser, inden

et produkt bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på

markedet, jf. nr. 5, at advare brugere om de risici, der er ved

et produkt, eller at anbringe advarsler på produktet, jf. nr.

6, at standse markedsføring, der kan vildlede brugerne, jf.

nr. 7, at tilbagetrække et produkt fra markedet, jf. nr. 8, at

tilbagekalde et produkt fra brugere, jf. nr. 9, og at destruere

et produkt på en forsvarlig måde eller på anden vis gøre det

ubrugeligt, jf. nr. 10.

Af den foreslåede § 13, følger, at Sikkerhedsstyrelsen vil

kunne træffe afgørelse om påbud over for den, der har bragt

et produkt i omsætning, gjort det tilgængeligt på markedet,

eller taget det i brug, samt enhver anden erhvervsdrivende,

der har en tilknytning til et produkt, om på en relevant måde

at bidrage til at begrænse og forhindre risici i at opstå.

Af den foreslåede § 14, stk. 1, følger, at Sikkerhedsstyrelsen

vil kunne træffe afgørelse om påbud over for udbydere af

en onlinemarkedsplads om at ændre eller fjerne indhold, der

henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med

reglerne.

Endvidere følger af den foreslåede § 14, stk. 2, at Sikker-

hedsstyrelsen vil kunne påbyde udbydere af en onlinemar-

kedsplads udtrykkeligt at vise en advarsel til slutbrugerne

i forbindelse med indhold, der henviser til et produkt, der

ikke er i overensstemmelse med reglerne.

Den foreslåede bestemmelse vil svare til gældende praksis

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

med hensyn til tilsvarende straffebestemmelser i ecodesign-

loven, jf. § 15, stk. 1.

Straffebestemmelserne skal medvirke til at sikre lovens

overholdelse og vil opfylde dele af ecodesignforordningens

artikel 74. Det følger af artikel 74, stk. 1, at, medlemsstater-

ne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i

tilfælde af overtrædelser af forordningens bestemmelser, og

at sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold

til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Straffebestemmelserne vil endvidere opfylde markedsover-

vågningsforordningens artikel 41, stk. 1 og 2, hvorefter

medlemsstaterne skal kunne pålægge sanktioner, der skal

anvendes i tilfælde af overtrædelser af markedsovervåg-

ningsforordningen og af EU-harmoniseringslovgivningen,

dvs. ecodesignforordningen. Sanktionerne skal være effek-

tive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have af-

skrækkende virkning.

Bøden bør udmåles således, at den er egnet til effektivt at få

de erhvervsdrivende til at efterleve reglerne, og at det ikke

økonomisk kan betale sig at overtræde reglerne. Præventive

hensyn kræver, at der ved udmålingen af bøder i alle tilfælde

skal tages særligt hensyn til en opnået eller tilsigtet økono-

misk fordel eller interesse ved en overtrædelse.

Ved den nærmere udmåling vil der i overensstemmelse med

ecodesignforordningen kunne lægges vægt på, at sanktionen

vil være effektiv, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen

og have afskrækkende virkning, jf. forordningens artikel

74. Der vil endvidere kunne lægges vægt på de forhold,

som oplistes i ecodesignforordningen artikel 74, stk. 2, alt

efter hvad der er relevant, herunder overtrædelsens karakter,

grovhed og varighed, den miljømæssige skade, som over-

trædelsen har forårsaget, og overtrædelsens gentagne karak-

ter.

Særligt forhold vedrørende virksomhedens størrelse, grad

af professionalisering og samarbejdsvilje vil også have en

indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den

tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til den

erhvervsdrivendes virksomheds størrelse.

De ovenfor nævnte hensyn vil på flere punkter svare til

hensyn, som der skal lægges vægt på efter straffeloven ved

fastsættelse af straf. Der henvises navnlig til straffelovens §§

80, 81 og 82, hvoraf det bl.a. følger, at der skal lægges vægt

på overtrædelsens grovhed og oplysninger om gerningsman-

den, at det skal indgå som en skærpende omstændighed, at

gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen,

og at det skal indgå som formildende omstændighed, at ger-

ningsmanden frivilligt har afværget eller forsøgt at afværge

den fare, der er forvoldt med den strafbare handling.

Det foreslås, at udgangspunktet for bødestørrelsen er en

bøde på ca. 50.000 kr. Bødestørrelsen foreslås dog ud fra

forskellige hensyn at kunne nedsættes f.eks. ved mindre

alvorlige overtrædelser. Det forudsættes, at bødestørrelserne

i øvrigt skal følge den almindelige prisudvikling i samfun-

det. Dette svarer til tilgangen, der er anlagt ved strafudmå-

ling i henhold til ecodesignloven efter lovændringen ved lov

nr. 1176 af 8. juni 2021. Der er efter lovændringen afgjort en

sag ved bødeforlæg for overtrædelse af ecodesignbekendt-

gørelsens § 16 stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, jf. § 8 ved at have

undladt at efterleve Sikkerhedsstyrelsens anmodning om at

indsende et eksemplar af to forskellige produkter med til-

hørende EU-overensstemmelseserklæringer og med danske

brugsanvisninger og sikkerhedsoplysninger til kontrol. Bø-

deforlægget for de to sager var 50.000 kr.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde baseret på sagens

omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne fravi-

ges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder

efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel.

De rejste sager vil ske efter anmeldelse af Sikkerhedsstyrel-

sen og ledsages af en indstilling vedrørende bødens størrel-

se.

Det foreslås i § 20,

stk. 2,

at der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil kunne

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar ef-

ter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Lovforslaget er i første række rettet mod en bred skare af er-

hvervsdrivende. Det vil derfor være essentielt for virkningen

af reglerne, at juridiske personer kan ifalde strafansvar. Ju-

ridiske personer vil således kunne straffes med bøde ved

simpel uagtsomhed ligesom fysiske personer og kunne på-

lægges sanktion om tidsbegrænset udelukkelse fra deltagelse

i offentlige udbudsprocedurer.

Den foreslåede bestemmelse vil svare til tilsvarende bestem-

melse i ecodesignloven, jf. § 15, stk. 6.

Det foreslås i § 20,

stk. 3,

at i forskrifter, der udstedes efter

loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i regler, der

udstedes i medfør af loven, vil kunne fastsættes bødestraf.

Behovet for fastsættelse af straffebestemmelser ved be-

kendtgørelse skyldes, at fastsættelsen af visse specifikke

krav vil ske på bekendtgørelsesniveau. Det omhandler bl.a.

regler om bemyndigede organer, jf. den foreslåede § 4, stk.

2, regler om det sprog, som produktoplysninger skal fremgå

på, samt om sprog, som oplysninger efter Sikkerhedsstyrel-

sens anmodning skal foreligge på, jf. den foreslåede § 5,

og regler om kontrol med ordregivende myndigheders og

ordregivende enheders overholdelse af gennemførelsesrets-

akter om grønne offentlige udbud vedtaget i henhold til

ecodesignforordningens artikel 65, jf. den foreslåede § 6,

stk. 4.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Der er derfor behov for, at overtrædelse af disse regler vil

kunne straffes på samme måde som overtrædelse af krav,

der fremgår direkte af lovforslaget. Der foreslås derfor at

kunne fastsætte regler om bødestraf.

Straffastsættelsen vil i øvrigt skulle følge samme prak-

sis som foreslået ved udmåling af straf efter dette lovfor-

slag. Det vil således være de samme vurderinger og betragt-

ninger, der bør være afgørende for straffastsættelsen ved

overtrædelse af krav i bekendtgørelserne.

Den foreslåede bestemmelse vil svare til tilsvarende bestem-

melse i ecodesignloven, jf. § 15, stk. 2.

Til § 22

Det foreslås i

§ 22,

at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Loven vil hermed sættes i kraft i overensstemmelse med

de fælles ikrafttrædelsesdatoer, som gælder i forhold til er-

hvervsrettet regulering. Det forventes også, at lovforslaget

vil kunne vedtages ved overholdelse af kravet om vedtagelse

af erhvervsrettet regulering fire uger før ikrafttrædelse.

Ecodesignforordningen trådte i kraft den 18. juli 2024. Eco-

designforordningen indeholder ingen specifik frist med hen-

syn til de supplerende reglers fastsættelse. Af forordningen

fremgår dog, at medlemsstaterne straks skal give Kommissi-

onen meddelelse om de regler og sanktioner, som medlems-

staterne vil skulle fastsætte til anvendelse i tilfælde af over-

trædelser af bestemmelserne i forordning, jf. forordningens

artikel 74, stk. 1.

Til § 23

Til nr. 1

I 2018 overtog Erhvervsministeriet ved kongelig resolution

ressortansvaret for markedsovervågningen af ecodesignreg-

lerne, og Sikkerhedsstyrelsen har herefter været kontrol-

myndighed på området.

Af ecodesignbekendtgørelsens § 15, stk. 1, fremgår, at Sik-

kerhedsstyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan på-

klages til Energiklagenævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte

§ 14,

således, at følgende fremgår:

§ 14. Afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler

fastsat i medfør af denne lov kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 2.

Påbud eller forbud udstedt i medfør af §§ 11-11

b kan af den afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for

domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for

Sikkerhedsstyrelsen inden 4 uger, efter at påbuddet eller

forbuddet er meddelt den pågældende. Udløber fristen en

lørdag, en søndag eller en helligdag, forlænges den til den

følgende hverdag. Sikkerhedsstyrelsen indbringer uden unø-

digt ophold sagen for domstolene, hvor sagen behandles

efter den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3.

Retten kan bestemme, at en anmodning som nævnt i

stk. 2 har opsættende virkning.

Det foreslås i § 14,

stk. 1,

at afgørelser truffet efter denne

lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser truf-

fet efter ecodesignloven eller efter regler fastsat i medfør af

ecodesignloven ikke vil kunne indbringes for anden admini-

strativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den admini-

strativ klageadgang afskæres. Den overvejende del af de

afgørelser, som Sikkerhedsstyrelsen som kontrolmyndighed

træffer om produkter og de forpligtede erhvervsdrivende, er

af teknisk karakter og forudsætter betydelig teknisk indsigt

på området. Det tekniske element i ecodesignreguleringen

vurderes fremadrettet yderligere at blive mere omfattende,

idet der fra Kommissionens side forventes et større fokus

på at regulere parametre om miljømæssig bæredygtighed i

produktets hele livscyklus, herunder produktionsfasen. End-

videre vurderes det reelle behov for administrativ prøvelse

yderst begrænset, herunder med udgangspunkt i at klagead-

gangen med hensyn til Sikkerhedsstyrelsens afgørelser efter

ecodesignloven og ecodesignbekendtgørelsen ikke har været

benyttet. Afskæringen af den administrative klageadgang

findes på den baggrund ikke at have retssikkerhedsmæssige

konsekvenser.

Bestemmelsen medfører ikke en ændring af Sikkerhedssty-

relsens forpligtelser efter officialprincippet. Sikkerhedssty-

relsen vil uanset afskæringen af den administrative klagead-

gang være forpligtet til at genoptage en sag, hvis parten efter

afgørelsen fremkommer med nye relevante oplysninger til

sagen og ønsker genoptagelse, eller hvis Sikkerhedsstyrel-

sen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt inden afgørelsen.

Den foreslåede nyaffattelse vil skulle ses i sammenhæng

med lovforslagets § 20, skt. 1, hvorefter klageadgangen vil

afskæres. Den foreslåede tilgang vil svare til klageadgangen

i anden produktregulering, herunder i lov om produkter og

markedsovervågning.

Det foreslås i § 14,

stk. 2, 1. pkt.,

at påbud eller forbud

udstedt i medfør af §§ 11-11 b af den, afgørelsen vedrører,

kan forlanges indbragt for domstolene.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at adressater for

afgørelser om påbud eller forbud i medfør at ecodesignlo-

vens § 11-11 b vil kunne forlange sin afgørelse indbragt for

domstolene af Sikkerhedsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lettelse af sags-

gangen vedrørende indbringelsen for domstolene samtidig

med, at det vil synliggøre muligheden for at få sagen prøvet

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ved domstolene, når der ikke er en administrativ klagead-

gang.

Det foreslås i § 14, stk. 2,

2. pkt.,

at anmodning herom skal

inden 4 uger, efter at påbuddet eller forbuddet er meddelt

den pågældende, fremsættes over for Sikkerhedsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en anmodning

om indbringelse for domstolene vil skulle fremsættes over

for Sikkerhedsstyrelsen inden 4 uger, efter at et påbud eller

forbud er meddelt den pågældende.

Fristen søger at imødegå de situationer, hvor en virksom-

hed af forskellige årsager ønsker at trække en sag i lang-

drag. Hensynet til bl.a. brugerne, konkurrerende virksomhe-

der og detailledets eventuelle regresmuligheder bevirker, at

en frist for at bede myndigheden om at indbringe sagen, i de

fleste tilfælde vil føre til en mere tilfredsstillende proces for

de involverede parter. Hensynet til at få retstilstanden afkla-

ret for alle implicerede parter, taler også klart for at bringe

sagen for domstolene hurtigst muligt. I denne forbindelse

henledes opmærksomheden desuden på, at bestemmelsen

ikke berører muligheden for, at den, der har fået et påbud

eller forbud, uafhængigt af tidsfristen, selv kan indbringe

afgørelsen for domstolene.

Den foreslåede tilgang vil svare til håndtering af klagead-

gang i anden produktregulering, herunder i lov om produk-

ter og markedsovervågning.

Det foreslås i § 14, stk. 2,

3. pkt.,

at hvis fristen udløber på

en lørdag, en søndag eller en helligdag, forlænges fristen til

den følgende hverdag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis fristens

udløb, dvs. at fremsætte anmodning over for Sikkerhedssty-

relsen inden 4 uger, efter at påbuddet eller forbuddet er

meddelt, vil skulle falde i en weekend eller på en helligdag,

så vil fristen forlænges til den førstkommende hverdag.

Det foreslås i § 14, stk. 2, 4.

pkt.,

at Sikkerhedsstyrelsen

indbringer uden unødigt ophold sagen for domstolene, hvor

sagen behandles efter den borgerlige retsplejes former.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedssty-

relsen uden unødigt ophold vil skulle indbringer sagen for

domstolene, hvor sagen vil behandles efter den borgerlige

retsplejes former. Sagen vil herefter føres som civil retssag.

Det foreslås i § 14,

stk. 3,

at retten kan bestemme, at en

anmodning som nævnt i stk. 2 har opsættende virkning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten vil kunne

bestemme, at en anmodning om at indbringe sagen for dom-

stolene vil have opsættende virkning.

Den foreslåede bestemmelse vil i praksis betyde, at hvis

retten træffer kendelse om opsættende virkning, skal den

erhvervsdrivende ikke følge Sikkerhedsstyrelsens afgørelse,

før retten har afsagt dom om anerkendelse af afgørelsen. Det

bemærkes, at hensynet til brugernes sikkerhed må tale for, at

domstolene anlægger en forsigtighedsbetragtning i vurderin-

gen af, om anmodningen skal have opsættende virkning.

Sikkerhedsstyrelsen vil ved sagens anlæggelse skulle give

en saglig vurdering af, om den pågældende anmodning kan

få opsættende virkning, uden at det har konsekvenser for

brugernes sikkerhed.

Til nr. 2

Af lovens § 15, stk. 4, fremgår, at har nogen ved én eller

flere handlinger eller undladelser begået flere overtrædelser

af loven eller regler fastsat i medfør af loven, og medfører

overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bøde-

straffen for hver overtrædelse. Endvidere fremgår, at har no-

gen ved én eller flere handlinger overtrådt loven eller regler

fastsat i medfør af loven og én eller flere andre love, og

medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlæg-

ges bødestraffen for hver overtrædelse af loven eller regler

fastsat i medfør af loven og bødestraffen for overtrædelsen

af den eller de andre love.

Af loven § 15, stk. 5, fremgår, at bestemmelserne i stk. 4

kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 15, stk. 4

ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at strafferettens al-

mindelige princip om modereret kumulation efter straffelo-

vens § 88, stk. 1, finder anvendelse. Modereret kumulation

indebærer, at der ved flere overtrædelser til samtidig pådøm-

melse fastsættes en fælles straf, der efter omstændighederne

kan være lavere end ved absolut kumulation.

Når Sikkerhedsstyrelsen foretager politianmeldelse af en

overtrædelse med bødeindstilling, har det foreslåede den

virkning, at der vil skulle indstilles til en modereret, fælles

bøde, på baggrund af sagens individuelle og konkrete om-

stændigheder, i stedet for at der sker sammenlægning af

bøderne for hver overtrædelse. Dette vil således medføre en

lempelse i bødeniveauet ved flere overtrædelser til samtidig

pådømmelse. Der kan i den forbindelse ikke opstilles en

facitliste for, hvad den modererede bøde konkret vil være,

da det afhænger af sagens individuelle og konkrete omstæn-

digheder.

Ændring vil medføre en ensretning med bestemmelser om

kumulation i lov om produkter og markedsovervågning.

Forslaget har endvidere den virkning, at bestemmelsens stk.

6 herefter bliver stk. 4.

Til § 24

Det foreslås i § 24, at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Baggrunden er, at lovforslaget supplerer EU-forordninger,

og at Færøerne og Grønland ikke er EU-medlemmer.

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 23

I lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter,

jf. lovbekendtgørelse nr. 2166 af 11. november 2021, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 14.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsynings-

ministeren eller en myndighed under ministeriet, som mi-

nisteren har henlagt sine beføjelser efter loven til, kan på-

klages til Energiklagenævnet4). Miljøministerens afgørelser

kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet5).

Stk. 2.

Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives

skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved

anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4,

i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal

efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anven-

delse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet,

når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal,

hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-

punkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb vide-

resende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen

skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede

afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmel-

se, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens

bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Stk. 3.

Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin

udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at

afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på

3 uger fra modtagelsen.

Stk. 4.

Myndigheden skal straks underrette Miljø- og Fø-

devareklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt

til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for af-

gørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt,

der er af betydning for klagen. Miljø- og Fødevareklagenæv-

net kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhand-

lingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om

resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.

Stk. 5.

Myndighedens videresendelse af klage til og ef-

terfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og

Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital

selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er

indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at

klagen ikke afvises.

Stk. 6.

Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital

selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen

til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder

stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3 ikke anvendelse.

Stk. 7.

Afgørelser truffet af en anden myndighed i henhold

til loven kan ikke påklages til klima-, energi- og forsynings-

ministeren henholdsvis miljøministeren.

§ 14

affattes således:

»§ 14.

Afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler

fastsat i medfør af denne lov kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 2.

Påbud eller forbud udstedt i medfør af §§ 11-11

b kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for

domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for

Sikkerhedsstyrelsen inden 4 uger, efter at påbuddet eller

forbuddet er meddelt den pågældende. Udløber fristen en

lørdag, en søndag eller en helligdag, forlænges den til den

følgende hverdag. Sikkerhedsstyrelsen indbringer uden unø-

digt ophold sagen for domstolene, hvor sagen behandles

efter den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3.

Retten kan bestemme, at en anmodning som nævnt

i stk. 2 har opsættende virkning.«

L 122 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 8.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter

forhandling med miljøministeren fastsætte regler om adgan-

gen til at klage til Energiklagenævnet og Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet, herunder om opsættende virkning af klage,

afskæring af klageadgang og søgsmålsfrist til prøvelse af

afgørelser truffet af klagenævnene.

Stk. 9.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed under

ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter

loven til, ikke kan indbringes for ministeren.

§ 15. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Har nogen ved én eller flere handlinger eller undla-

delser begået flere overtrædelser af denne lov eller regler

fastsat i medfør af denne lov, og medfører overtrædelserne

idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver

overtrædelse. Har nogen ved én eller flere handlinger over-

trådt denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov

og én eller flere andre love, og medfører overtrædelserne

idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver

overtrædelse af denne lov eller regler fastsat i medfør af

denne lov og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de

andre love.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 4 kan fraviges, når særlige

grunde taler herfor.

Stk. 6.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-

er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 15, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 4.