L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 121 Bilag 1
Offentligt

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: [email protected], c.c.: [email protected]

Biogas Danmark

Axeltorv 3

1609 København V

28. juni 2024

Høring over forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om

energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om plan-

lægning

Energistyrelsen har den 31. maj 2024 udsendt ovennævnte høring vedrørende tilslutningsregler for metan og brint,

roller og ansvar i forhold til gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til

pyrolyseanlæg m.v.,

J. nr. 2023-14434.

Generelle bemærkninger

Biogas Danmark finder det yderst bekymrende, at det foreliggende lovudkast gør op med de i 2016 fastlagte prin-

cipper for allokering af omkostninger for tilslutning til metangasnettet. Det skaber en enorm usikkerhed i forhold

til udvikling af nye projekter

–

som både tager lang tid og er særdeles omkostningstunge

–

og som derfor er særde-

les følsomme over for usikkerheder om det fremtidige regelgrundlag, omkostningsniveau m.v.

Det er netop de faste principper fastlagt i 2016, som har skabt grundlaget for, at projektudviklere og investorer har

turdet udvikle nye projekter

–

og som har ført til, at Danmark har en førerstilling internationalt med en andel af

grøn biogas i gasnettet på over 37 pct.

Det er Biogas Danmarks klare vurdering, at lovforslaget vil stoppe de projekter, der er målrettet mod at levere op-

graderet biogas (biometan) til gasnettet og at projektudvikling og myndighedsbehandling i stedet vil blive målret-

tet produktion af flydende biogas, der kan leveres udenom gasnettet til det frie marked

–

primært i udlandet. Der-

med risikeres, at danske ressourcer i restprodukter ikke bidrager til Danmarks klimamål.

Nærværende lovforslag om at bryde med det gældende princip om, at netselskaberne skal sikre udviklingen af

gasinfrastrukturen - i kombination med Evidas forslag om indfødningstariffer, som ligeledes pålægger producen-

terne at betale for etablering af netfordelingskompression - vil efter Biogas Danmarks opfattelse føre til en mini-

mal yderligere tilslutning af ny biogasproduktion til gasnettet samt til, at flere eksisterende anlæg vil blive frakob-

let nettet.

Et meget stort antal projekter er baseret på den eksisterende lovgivning og fortolkningen om nettilslutningsvilkå-

rene fra 2016. Der er investeret meget store beløb i projektudvikling, myndighedsbehandling og investering i an-

læg m.v.

Det er derfor fuldstændig afgørende for den fremadrettede investortillid og dermed den private sektors risikovil-

lighed i forhold til at investere i den grønne omstilling og Danmarks nationale og internationale klima- og energi-

forsyningssikkerhedsforpligtelser, at det i lovforslaget sikres, at alle de tilsagn

–

både betingede og ubetingede -

der er afgivet af Evida ikke kan ændres med det nye lovforslag. Der opleves i forvejen i investorkredse et stort til-

lidsbrud med forslaget om indførelse af indfødningstariffer til eksisterende anlæg

–

med tilbagevirkende kraft.

Side 1 af 3

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Specifikke bemærkninger

Teknisk kapacitet

Der lægges

op til, at ministeren bemyndiges til at omdefinere begrebet ”teknisk kapacitet”. Dette vil efter Biogas

Danmarks opfattelse i særlig høj grad skabe usikkerhed.

Med fortolkningen i 2016 blev det præciseret, at den tekniske kapacitet defineres som

den fysiske kapacitet

–

det

vil sige rørets størrelse og dermed ikke, om der er et tilstrækkeligt aftag i nettet.

Dermed er det fastlagt, at det er netselskabernes ansvar at sikre fordelingen af gassen ud til forbrugerne via net-

fordelingskompression mm, hvis der ikke er tilstrækkeligt aftag i de lokale net. Dette er vigtigt, da dette princip

sikrer lige vilkår for alle producenter og er grundlaget for, at biogasproducenter i vid udstrækning har valgt at blive

tilsluttet gasnettet.

Netselskabernes prognoser

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at netselskaberne nu får mulighed for at indregne egne prognoser

for fremtidigt bortfald af aftag i gasnettet.

Dette vil føre til yderligere usikkerhed for projektudviklerne, som jo skal kunne være sikre på aftag til rimelige be-

tingelser. Og det vil bibringe en særdeles stor usikkerhed om biogassens bidrag til den fremtidige forsyningssik-

kerhed.

Sikring af billigst mulig nettilslutning

Det nuværende lovgrundlag, der sikrer, at opgraderingsanlægsejer skal sikres den billigst mulige tilslutning omta-

les ikke i nærværende udkast til lovforslag. Biogas Danmark skal anmode om en præcisering af, om dette er udtryk

for, at dette princip bortfalder.

Monopolbrud for stikledninger

Biogas Danmark skal opfordre til, at der

–

såfremt lovforslaget vedtages

–

ligeledes vedtages et ophør af netselsk-

abernes monopol på etablering og drift af stikledninger. Det gældende monopol fører til flaskehalse og unødige

ekstraomkostninger for markedsaktørerne. Netselskaberne har ikke objektive incitamenter til at minimere disse

omkostninger, da de har en indtjening på såvel udførelsen som renten på investeringen.

Ophør af monopoltilstanden - således at systembruger selv kan etablere og drive stikledninger frem til det af nets-

elskabet anviste tilslutningspunkt - vil ikke ændre de sikkerhedsmæssige forhold, da det i forvejen er Sikkerheds-

styrelsen, Arbejdstilsynet m.v., som fører tilsyn.

EU-forhold

Det er Biogas Danmarks opfattelse, at nærværende forslag ikke er i tråd med EU's anbefalinger om at udnytte lan-

denes lokale ressourcer til at fortrænge naturgas med opgraderet biogas ved blandt andet at give rabat på betalin-

gen for nettilslutning.

Kommuneplanlægning for pyrolyseanlæg

Lovforslaget lægger yderligere op til, at kommunerne forpligtes til at udarbejde retningslinier for beliggenheden

af arealer til pyrolyseanlæg. Biogas Danmark skal opfordre til, at der her lægges vægt på effektivitets synergier og

samlokalisering med øvrige tekniske anlæg, så lokale gener ikke spredes ud til langt flere end nødvendigt.

Side 2 af 3

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Afsluttende bemærkninger

Det bør i lovforslaget fastslås, at det gældende lovgrundlag

–

og herunder fortolkningen fra 2016 om fordelingen

af nettilslutningsomkostningerne - er gældende frem til, der foreligger en eventuel ny fortolkning i en bekendtgø-

relse, samt at afgivne forvaltningsafgørelser og tilslutningsvilkår afgivet frem til denne dato fastholdes uanset, om

netselskabet skulle have indsat forbehold. I modsat fald vil usikkerheden føre til, at alle eksisterende projektudvik-

linger går i stå eller målrettes levering af grøn biogas uden om det danske gasnet.

Afslutningsvis skal Biogas Danmark udtrykke håb om, at nærværende forslag genovervejes og at det således også

genovervejes om det er risikoen værd at sætte den danske førerposition inden for biogas og grønne gasser over

styr nu, hvor de øvrige EU-lande rykker hurtigt af hensyn til klima, forsyningssikkerhed m.v.

Biogas Danmark står naturligvis til rådighed med uddybning af de foreliggende bemærkninger og forbeholder mu-

ligheden for at fremsende yderligere bemærkninger til dette forslag om en særdeles omfattende ændring af hele

grundlaget for den grønne omstilling af ikke kun energisystemet i Danmark, men også til at kunne leve op til for-

ventningerne i den netop indgåede aftale i den Grønne Trepart.

Biogas Danmark skal samtidig fremsætte forventning om - som repræsentant for hele biogasbranchen og dermed

ikke mindst de developpere, der arbejder med udvikling af biogasprojekter

–

at blive inddraget i udarbejdelsen af

de fremtidige retningslinier for tilslutning af biogas til gasnettet.

Med venlig hilsen

Bruno Sander Nielsen

2724 5967

[email protected]

Side 3 af 3

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

København, 28-06-2024

Brintbranchens høringssvar (Jr.nr. 2023-14434)

Forslag til lov om ændring af lov om

gasforsyning, lov om Energinet, lov om

anvendelse af Danmarks undergrund og lov om

planlægning

Brintbranchen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovenstående. De

foreslåede ændringer er nødvendige og afgørende for etablering af brintrør og -lagring, hvorfor vi

hilser lovforslaget meget velkommen.

Vi bakker generelt op mod hele forslaget, og har kun enkelte bemærkninger, som vi detaljerer

nedenfor.

Ift. brintlagring

Brintbranchen støtter forslaget om ændring af lov om Energinet, som introducerer mulighed for

brintlagring. Etablering af brint lagre vil være kritisk for den fremtidige drift af øvrige

brintinfrastruktur i Danmark. Tilladelse af kaverne til lagring af brint er også afgørende for den

grønne omstilling og for Danmarks forsyningssikkerhed.

Derfor mener vi, at lovforslaget bør specificere, at ikke kun forsyningssikkerheden for metan, men

den samlede forsyningssikkerhed i energisystemet, bør indgå som vurderingsparameter for en

tilladelse til konvertering af en kaverne til lagring af brint.

Brintbranchen støtter i øvrigt også forslagets bestemmelser om, at lagring af brint fremadrettet

ejes af en statsejet virksomhed, som det allerede er tilfaldet med gaslageret.

Ift. tredjepartsadgang

Brintbranchen største bekymring i lovforslaget er ift. tredjepartsadgang ifm. tilslutningslinjer, og

hvornår denne opstår. De specifikke regler fra §18 (gasforsyningsloven) bliver i den kontekst ret

afgørende.

Vi er derfor glæde for den fortolkning under bemærkningerne, om at øjebliks uudnyttet kapacitet

ikke vil fordre tredjepartsadgang. I et forsøg på at optimere infrastrukturudvikling i de første, usikre

år af brintanlæg- og brintinfrastrukturudvikling, er der forskellige grunde til, at aktørernes

etablering af både elektrolyseanlæg og tilslutningsrører ikke følges ad én til én, og det er

forventeligt, at nogle aktører vil overdimensionere deres rør mhp. videreudvikling af projekter

(f.eks. hvis projekterne etableres i faser).

Brintbranchen vil dog stadig gør opmærksom på, at der er en række uafklarede spørgsmål ifm.

tredjepartsadgang til tilslutningsrør, og indtil de er svarede, sidder investorerne og

Adriana Guerenabarrena

Chef for regulering og analyse

[email protected]

+45 31 15 57 24

Brintbranchen

Vesterbrogade 1C., 2. sal

1620 København K

www.brintbranchen.dk

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

projektudviklere med stor usikkerhed omkring deres projekter. Specifikt skal der udvikles regler,

der som minimum dækker:

•

En detaljeret definition af ”bruger” og brugerens behov. Dvs. nærmere afgrænse, i hvilke

situationer en bruger må ekskludere andre fra at få tredjepartsadgang til sit rør, bl.a. ift.

øjebliks overdimensionering.

En definition af snitfladen mellem en videreudvikling af et tilslutningsrør og en udvidelse

af den kollektiv brintinfrastruktur. Helt konkret skal reglerne sikre, at

projektets/virksomhedens konstruktion ikke kan påvirke hvornår der er tale om

tredjepartsadgang eller om en udvidet tilslutning.

Regler for fastsættelse af overførselsværdien, når Evida eller Energinet skal overtage

infrastruktur fra en privat aktør ifm. opstået tredjepartsadgang.

Regler for tariffer ifm. overtagelse af infrastruktur (fra privat aktør til Evida/Energinet),

herunder hvilke omkostninger må socialiseres.

Aktørerne bør få tilslutningstilbud fra både Energinet og Evida når de anmoder om

tilslutningspunkt, og derved have mulighed for at vælge den mest omkostningseffektiv

løsning.

•

Giver ovennævnte anledning til spørgsmål, står Brintbranchen naturligvis til rådighed for videre

dialog.

Adriana Guerenabarrena

Chef for regulering og analyse

[email protected]

+45 31 15 57 24

Brintbranchen

Vesterbrogade 1C., 2. sal

1620 København K

www.brintbranchen.dk

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

RWE Renewables Denmark A/S, Copenhagen Infrastructure Partners og H2Energys

høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning

RWE Renewables Denmark A/S, Copenhagen Infrastructure Partners og H2Energy

(herefter høringspartner) takker for muligheden for at kommentere på forslag til lov om

ændring af lov om gasforsyning.

Med lovforslaget defineres

“tilslutningsanlæg”,

som anvendes i den foreslåede nye § 18, stk.

4. Bestemmelsen skal delvis erstatte §35 a, som definerer infrastrukturselskabernes

nuværende hjemmel til at eje og drive rør- og tekniske anlæg, som alene har til funktion at

sikre den fysiske adgang til det metanbaserede gassystem. Ophævelsen af §35 a vil ikke

ændre på den materielle retstilling, og infrastrukturselskaberne vil derfor fortsat have

hjemmel til at eje og drive tilslutningsanlæg med den foreslåede nye ændring.

I forlængelse heraf, fremgår det af lovbemærkningerne, at denne bestemmelse

ikke

vil give

hjemmel til, at infrastrukturselskaber kan anlægge, eje og drive tilslutningsanlæg

for det

brintbaserede gassystem i modsætning til det metanbaserede gassystem. Der henvises i

stedet til anden regulering, hvor de selskabsretlige forhold ved brintsektoren og regler vil

blive fastsat med den foreslåede bemyndigelse i § 18 stk. 7.

Det er høringsparternes opfattelse af der med de foreslåede præciseringer og tilføjelser til §

18, ønskes at skabes neutralitet overfor gassystemets brugere. I så fald er det uklart,

hvorfor lovforslaget ikke omfatter hjemmel til infrastrukturselskaberne således, at de også

kan eje og drive tilslutningsanlæg for det brintbaserede gassystem. For at sikre ensartet

retstilling mellem metan- og brintsystemerne opfordrer høringsparterne til, at

ovenfornævnte lovbemærkninger, der undtager regler for brintsystemet, ændres, så det

fremgår, at infrastrukturselskaberne har hjemmel til også at eje og drive tilslutningsanlæg

for brint. De specifikke regler, såsom hvordan der sikres adskillelse mellem

monopolforretningen og sådanne services o. l., kan fortsat blive fastsat via den foreslåede

bemyndigelse.

Foruden at sikre ens retstilling, vil en tilladelse til at infrastrukturselskaberne kan eje og drive

tilslutningsanlæg i brintsystemet, selvfølgelig på markedsvilkår

, bidrage med en række

fordele, som er vigtige for realiseringen af målsætninger på brintområdet:

•

Nogle aktører vil ikke have kapabilitet til på egen hånd at etablere og drive længere

tilslutningsrør.

•

Brintinfrastruktur er ikke en hyldevare, og der er derfor begrænset ekspertise og

udbud på området, hvilket kan resultere i flaskehalse og deraf høje omkostninger.

Der er mange tænkelige modeller såsom den der allerede findes på biogasområdet, omvendt OFTO, driftsansvarlig etc. Jo

mere fleksibilitet der gives ift. mulige modeller desto bedre.

F.eks. via et datterselskab (service co.), hvilket i høringpartnernes optik ikke udgør en forvridning af markedet og/eller kan

medføre krydssubsidiering.

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Da der er tale om en meget eksplosiv gas, kan nogle aktører foretrække at entrere

med Energinet eller Evida, som har erfaring og ekspertise i håndtering af eksplosive

gasser.

Manglende erfaring på området kan resultere i, at der skal opereres med større

omkostningsmarginer.

Større risiko for forsinkelser grundet NIMBY. Brintinfrastruktur er nyt og ukendt for

lodsejere og naboer. Høringspartnerne er ikke bekendt med, at nogle private aktører

succesfuldt har eksproprieret ifm. en gasledning.

I markedets opstartsfase kan der være signifikant ”economy of scale” ved at lade de

etablerede infrastrukturselskaber stå for at etablere flere tilslutninger på én gang.

Høringspartnerne vil ligeledes bemærke, at nogle brintanlæg vil blive udbygget i stadier, i

takt med at markedet herfor modnes. I sådan et perspektiv vil det være naturligt at

overdimensionere tilslutningsanlægget, da omkostningerne til en forøgelse af

transportkapaciteten vil være marginal og langt billigere end hvis den forøges successivt. Af

den grund er det vigtigt at sikre, at mulighederne for at afvise anmodning om

tredjepartsadgang i videst muligt tages i brug indenfor gældende lovgivning. I tilfælde af

hvor tilslutningsanlægget overdrages til Energinet/Evida, er det vigtigt, at reglerne og

prissætningen herfor fremgår af den foreslåede bemyndigelse.

For at sikre den mest effektive opbygning af det danske brintmarked skal konturerne i de

første infrastrukturudbygninger og generelle regler og vilkår være på plads i god tid, inden

aktørerne skal træffe FID’er –

forventeligt medio 2025 - hvorfor det er vigtigt, at den

foreslåede bemyndigelse jf.

§ 18, stk. 7

implementeres hurtigst muligt.

Med venlig hilsen

Pernille Haaning

VP Head of Offshore Development DK

& Country Chair.

RWE Renewables Denmark

Thomas Young Hwan Westring Jensen

Head of Regulatory Affairs Denmark &

Hydrogen Nordics.

RWE Renewables Denmark

David Dupont-Mouritzen

Co-Project Director

–

Høst PtX

Director PtX Advocacy & Regulatory Affairs

Copenhagen Infrastructure Partners

Rasmus Bach Nielsen

Global Head of Fuel Decarbonisation

H2Energy - Trafigura

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Journalnummer: 2023-14434

Den 28. juni 2024

Høringssvar til forslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov

om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning

Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar til Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriets høring om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks

undergrund og lov om planlægning.

Generelt er det vigtigt, at de gældende regler tilpasses den teknologiudvikling og grønne omstilling,

som sker på bl.a. gas og brintområdet, så virksomhederne både får klarhed over, hvilke rammer de

fremadrettet skal arbejde inden for, og så deres teknologiske løsninger kan anvendes bedst muligt og

bidrage til den grønne omstilling.

Hvis ambitionerne om at skabe en storskala Power-to-X-industri i Danmark skal indfris, og hvis der

skal skabes den mest effektive opbygning af det danske brintmarked, så har aktørerne behov for hur-

tigst muligt at kende konturerne i de første brintinfrastrukturudbygninger. Med andre ord er der be-

hov for, at de generelle regler og vilkår er på plads i god tid, så aktørerne på markedet kan træffe de

optimale fremadrettede investeringsbeslutninger.

Vedr. tilslutningsregler for metan og brint

Mere specifikt ift. udkastet til lovforslaget fremgår det af lovbemærkningerne til § 18, stk. 4, at bestem-

melsen

ikke

vil give hjemmel til, at infrastrukturselskaber kan eje og drive tilslutningsanlæg for det

brintbaserede gassystem. Dette står i modsætning til det metanbaserede gassystem. Dansk Erhverv

finder det uklart, hvorfor lovforslaget ikke omfatter muligheden for, at infrastrukturselskaberne også

kan eje og drive tilslutningsanlæg for det brintbaserede gassystem. Dette skaber en uens retsstilling

mellem brint- og metansystemet. Derfor opfordrer Dansk Erhverv til, at lovbemærkningerne ændres,

så det fremgår, at infrastrukturselskaber har hjemmel til også at eje og drive tilslutningsanlæg for

brint, selvfølgelig på markedsvilkår. De mere specifikke regler (f.eks. hvordan der sikres adskillelse

mellem monopolforretning og sådanne services) kan fastsættes via den foreslåede bemyndigelse.

En sådan tilladelse vil have en række fordele, hvis målsætningerne på brintområdet skal realiseres.

Bl.a. kan der være en væsentlig ”economy of scale” ved at lade de etablerede infrastrukturselskaber stå

for at etablere flere tilslutninger på én gang i brintmarkedets opstartsfase. I forlængelse af dette vil de

etablerede infrastrukturselskaber have værdifuld erfaring inden for sikkerhed ift. eksplosive gasser.

Side 1/2

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

Det er vigtigt, at den foreslåede bemyndigelse bliver implementeret hurtigst muligt, så aktørerne på

brintmarkedet får en større klarhed, inden de skal træffe deres investeringsbeslutninger.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, står Dansk Erhverv til rådighed for uddybning.

Med venlig hilsen,

Nanna Skovgaard Mortensen

Politisk konsulent

Side 2/2

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Julie Strate

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Kristian Nielsen <[email protected]>

27. juni 2024 12:03

Maria Lundgren Jacobsen; Energistyrelsens officielle postkasse; Jonathan Griffon

Bøgh Stanek

Høringssvar vedr. j. nr. 2023-3248

Energistyrelsen

A : Maria Lundgren Jacobsen

Høringssvar l forslag l lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af

Danmarks undergrund og lov om planlægning

Dansk Industri takker for ovennævnte lovforslag i høring. Vi er enige i, at lovforslaget bidrager l at skabe klarhed

om roller og ansvar i forhold l gasforsyningssikkerheden og lpasser reglerne l den teknologiske udvikling og

grønne oms lling.

DI observerer, at de statsejede infrastrukturselskaber ikke gives mulighed for at eje og drive lslutningsanlæg for

brint, som det ellers er mulig i metansystemet. Det kan imidler d være hensigtsmæssigt at give samme mulighed i

brintsystemet for at le e etableringen af brintanlæg og deres lslutning l et kollek vt brintnet. Det bør sikres, at

Evida og Energinet kan lbyde denne ydelse også på brintområdet på markedsmæssige vilkår uden at forvride

konkurrencen l private aktører.

Med venlig hilsen

Kristian Nielsen

Energipolitik

Seniorchefkonsulent

(+45) 3377 3345

(+45) 5213 2375 (Mobil)

[email protected]

di.dk

Læs, hvordan DI behandler og beskytter

persondata i

DI’s Privatlivspolitik

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Julie Strate

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sørensen, Christian <[email protected]>

27. juni 2024 12:45

Energistyrelsens officielle postkasse

Maria Lundgren Jacobsen

Journalnummer 2023-14434 - Høringssvar

Til Energistyrelsen

Vedr.:

Høring over forslag l Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov

om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning

journalnummer 2023-14434.

Høringssvar:

I forslag l Lov om ændring af lov om gasforsyning mv. LBK nr. 1100 af 16 august 2023 er følgende ændringsforslag:

LBK nr. 1100 af 16 august 2023, §12, nuværende tekst:

§ 12. Et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør skal

i fornødent omfang tilslutte anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2,

distributionssystemer og forbrugere,

Denne tekst foreslås i udkastets punkt 7 ændret l:

§ 12. Et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør skal

i fornødent omfang tilslutte system-brugere, jf. »§ 18, stk. 1-3, og andre infrastrukturselskaber.

En systembruger er deﬁneret som: ”enhver fysisk eller juridisk person der forsyner eller forsynes fra et system”. I

denne sammenhæng er en producent af f.eks. brint en systembruger og det forstås at det er transmissionsselskabet

som skal lslu e systembrugeren om nødvendigt.

Denne ordlyd kan forstås på to måder:

som tilslutning umiddelbart ved en transmissionsrørledning,

som punkt 1 men også inklusiv selve tilslutningsrørledningen hen til producenten.

I det at Gasforsyningsloven for nuværende explicit beskriver biogas vil det være nærliggende at forstå at det er

punkt 2 ovenfor som gælder i det at praksis på bionaturgas området er at det har været gasdistribu onsselskabet

(Evida) som har anlagt rørledningen og derfor stået for hele lslutningen.

Konsekvensen heraf er at der pålægges gastransmissions- og gasdistribu onsselskaberne (Energinet og Evida) en

opgave i at anlægge disse lslutningsrørledninger (hvor anlægsomkostningen l de e betales af systembrugeren).

Venligst uddyb om de e er inten onen.

På forhånd tak

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Best Regards / Med Venlig Hilsen

Christian Sørensen M.Sc. Mech. Eng.

Senior Engineer

Pipeline Technology Denmark

DNV Energy Systems

DNV Denmark A/S

[email protected]

Mobile +4522189118 | Direct +4579128659

dnv.com | LinkedIn

**************************************************************************************

This e-mail and any attachments thereto may contain confidential information and/or information protected by intellectual property rights for the

exclusive attention of the intended addressees named above. If you have received this transmission in error, please immediately notify the sender

by return e-mail and delete this message and its attachments. Unauthorized use, copying or further full or partial distribution of this e-mail or its

contents is prohibited.

**************************************************************************************

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Julie Strate

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Dan Banja <[email protected]>

26. juni 2024 11:04

Energistyrelsens officielle postkasse

Maria Lundgren Jacobsen; Dan Banja

Høring over lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov

om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning Jnr. 2023-14434:

ES 162-24.

ES 162-24

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over lovforslag om ændring

af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning

(tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til gasforsyningssikkerhed og

kommuneplanretningslinjer for

beliggenheden af

arealer til pyrolyseanlæg m.v.).

ES vurderer, at lovforslaget vil kunne bidrage til luftfartens grønne omstilling i forbindelse med hurtig opførelse af

flere og større pyrolyseanlæg, som kan udvinde bæredygtigt brændstof til fly.

ES har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen / Best Regards

Dan Banja

Oberstløjtnant / Lt. Colonel

Generalsekretær / Secretary-General

Vice-President ECOGAS & Member of GA.COM, AG.004 & CA.CSTG

Blålersvej 51

DK-2990 Nivå

Mobil: +45 2480 2256

www.es-daa.dk



Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.



Only print this e-mail if necessary.

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Sendt til

[email protected],

kopi [email protected]

Journalnummer 2023-14434.

7. juni 2024

Høringssvar Eurowind Energy

–

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om

gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og

lov om planlægning (Tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i

forhold til gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for

beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg m.v.).

Eurowind Energy takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til lovforslag til

ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.fl. Eurowind Energy ser lovforslagets

ændringer som nødvendige for en fortsat udvikling af den grønne omstilling ved etablering

af brintinfrastruktur og sikring af forsyningssikkerheden gennem mulighed for lagring af

brint og trykluft i undergrunden.

Lovforslagets ændring af undergrundsloven ser Eurowind Energy som en afgørende

forudsætning for at realiserede det VE-baserede energisystem. Muligheden for storskala

sæsonlagring af brint i kaverne vil bidrage til håndteringen af udfordringen med sikring af

forsyningssikkerheden.

Eurowind Energy vurderer derfor, at lagringsmuligheden i brintinfrastrukturen via

konvertering af kaverner i Ll. Torup vil være en afgørende del af realiseringen af de

samfunds- og klimamæssige gevinster ved etablering af brintinfrastrukturen.

Afsnit 2.3

–

Øget politisk kontrol med lagring af brændbare gasser

Eurowind Energy støtter lovforslagets ændring af lov om Energinets med ændringer af

rammerne for etablering af nye lagre for brændbare gasser. Eurowind Energy ser det som

afgørende, at de nye regler vil tillade konvertering af kaverne til lagring af brint af hensyn

til den grønne omstilling.

Hensynet til den grønne omstilling og opbygning af brintinfrastruktur med adgang til lagring

bør tælle med til den samlede forsyningssikkerhed, hvor lagring af brint vil, på samme

måde som lagring af metan, vil kunne bidrage til opretholdelse af forsyningssikkerheden i

elsektoren.

Lovforslaget bør derfor specificere, at ikke kun forsyningssikkerheden for metan, men den

samlede forsyningssikkerhed i energisystemet, bør indgå som vurderingsparameter for en

tilladelse til konvertering af en kaverne til lagring af brint. Afhængigheden af metan-

forsyning bør derfor vurderes i forhold til forsyningssikkerheden ved brintproduktion baseret

på vedvarende energi.

Eurowind Project A/S

Mariagervej 58 B

9500 Hobro

Denmark

Phone +45 9620 7040

E-mail [email protected]

CVR 32 07 69 71

eurowindenergy.com

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Afsnit 2.6

–

Statsdeltagelse ved lagring af brint, trykluft og saltvand m.v.

Eurowind Energy støtter lovforslagets bestemmelser om, at tilladelse til lagring af brint m.v.

i undergrunden kan tildeles til staten eller et af staten ejet selskab uden konkurrenceudsat

udbud. Et udbud vil ikke være hensigtsmæssigt ved f.eks. konvertering af en kaverne i et

gaslager til lagring af brint, i en situation, hvor gaslageret allerede er ejet af en staten ejet

virksomhed.

Eurowind Energy er tilgængelig for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Søren Klinge

[email protected]

Eurowind Project A/S

Mariagervej 58 B

9500 Hobro

Denmark

Phone +45 9620 7040

E-mail [email protected]

CVR 32 07 69 71

eurowindenergy.com

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Fremsendt til [email protected] med kopi til [email protected]

28. juni 2024

Sagsnr.: EMN-2024-01088

Tlf. direkte: 6225 9295

[email protected]

Evidas høringssvar vedr. j.nr. 2023-14434

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 31. maj 2024 sendt forslag til Lov om ændring

om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om

planlægning (Tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til gasforsynings-

sikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg m.v.)

i høring med svarfrist den 28. juni 2024.

Evida takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med ovennævnte udkast.

1. Tredjepartsadgang

1.1. Systembruger

Evida kan tilslutte sig behovet for at præcisere definitionen af

systembruger,

hvor beskrivelsen

under punkt 2.1.1.1 opsummerer det som følgende:

Systembrugere skal i henhold til terminologien om at forsyne eller forsynes omfatte

både fysiske forhold (tilføre og aftage energi fra infrastrukturen), jf. den almindelige

danske forståelse af ord, men også handelsforhold gennem infrastrukturen, jf. den EU-

retlige definition af forsyning. Det vil sige kunder, som aftager energi fra systemet, pro-

ducenter som tilfører energi til systemet, juridiske personer som alene handler, trans-

porterer eller på anden vis agerer i engrosleddet uden at være producent eller kunde.

Præciseringen i bemærkningen sikrer, at betegnelsen

systembruger

omfatter alle potentielle

aktører i systemet, herunder husholdningsforbruger, producent m.v. og på den måde ikke skel-

ner mellem brugere af nettet. Dette understøtter en mere strømlinet regulering.

1.2. Tilbageføringsanlæg

Det fremgår bl.a. af punkt 2.1.3, at

Ovenstående om, at der ikke må tages højde for om tilslutningen medfører behov for

etablering af ny eller ændring af den eksisterende kapacitet i det bagvedliggende (me-

tan)gassystem afhænger dog af, hvilken type etablering eller ændring der er brug for.

Eksempelvis er etablering af tilbageføringsanlæg fra distributionssystemerne til trans-

missionssystemet underlagt krav om myndighedsgodkendelse efter § 4 i lov om Energi-

net. Det betyder, at der ikke kan medregnes etablering af et tilbageførelsesanlæg i

spørgsmålet om tilgængelig kapacitet i distributionssystemerne - og dermed indgå i af-

gørelsen om sammenkoblingspunkt. Dette står i kontrast til etablering og ændringer af

forhold inden for de enkelte dele af systemerne, som infrastrukturselskaberne i høj grad

selv har bestemmende indflydelse på. I den sammenhæng er eksempelvis begrænsnin-

ger inden for et distributionssystem ikke noget, der kan medregnes i spørgsmålet om

kapacitet. Det vil sige, at distributionssystemernes interne opdeling i forskellige under-

kategorier (fordelings-, distributions- og stikledninger) er irrelevant for kapacitetsvur-

deringen for et distributionssystem, der dermed ikke kan underinddeles.

Evida

www.evida.dk

Vognmagervej 14

8800 Viborg

Tlf. +45 7789 9000

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Evida anerkender ræsonnementet bag, at en biogastilslutning i sig selv ikke kan medføre, at

der skal etableres et tilbageføringsanlæg hos Energinet som transmissionsselskab. Deri ligger

en naturlig opdeling af de to selskabers ansvarsområder.

Evida vil, som i dag, løbende koordinere tilslutninger med Energinet, så biogasanlæggene hen-

vises til det mest optimale tilslutningspunkt. Denne koordinering vil således skabe fundament

for, at der bl.a. kan ses på de nødvendige udvidelser af metaninfrastrukturen, herunder tilba-

geføringsanlæg, netforstærkninger m.v. Denne fælles koordineringsopgave er central for den

løbende effektivisering af gasinfrastrukturen, herunder muligheden for at sikre den løbende

tilslutning af grøn gas i infrastrukturen, hvilket er en fælles opgave at understøtte.

Det betyder ligeledes, at Evida gerne understøtter den nærmere drøftelse af, hvordan en ef-

fektiv og konsistent model strømlines og effektiviseres, så tilslutningspunkterne bliver de mest

optimale.

1.3. Tilslutningsanlæg

1.3.1.

Ejerskab og drift af tilslutningsanlæg

Det fremgår af punkt 2.1.3 og 2.1.4, at

Det er fundet mest hensigtsmæssigt at lade hjemmelsophænget for metansiden fort-

sætte, mens der for brintsiden bør kunne fastsættes sådanne regler med ophæng i

blandt andet den foreslåede bemyndigelse.

(…)

For så vidt angår infrastrukturselskabernes hjemmel i lov om gasforsyning til at eje og

drive rør og tekniske anlæg, som alene har til funktion at sikre den fysiske adgang til det

metanbaserede gassystem, og hvor der ikke er tredjepartsadgang, så vil den foreslåede

ophævelse ikke ændre på den materielle retsstilling. Der vil således fortsat være hjem-

mel til i det metanbaserede gassystem, at distributions- og transmissionsselskaber kan

eje og drive tilslutningsanlæg med den foreslåede nye § 18, stk. 4, i lov om gasforsyning,

om tredjeparters adgang til tilslutningsanlæg. Imidlertid vil der ikke i lov om gasforsy-

ning i sig selv være hjemmel til, at infrastrukturselskaber ejer og driver tilslutningsanlæg

for det brintbaserede gassystem, men den foreslåede bemyndigelse omtalt i punkt 2.2.

vil kunne anvendes til at fastsætte regler om sådanne forhold for det brintbaserede

gassystem.

Evida har noteret sig, at hjemmelsophænget for metansiden fortsætter.

Evida ser desuden frem til det kommende arbejde vedrørende udvikling af bekendtgørelse om

tilslutningsregler for det brintbaserede gassystem. Det bemærkes i den forbindelse, at på bag-

grund af markedsdialoger, herunder seneste PtX-interessentforum v/Energistyrelsen, har mar-

kedsaktører indikeret en vis interesse i ikke selv at skulle etablere og drive tilslutningsanlæg,

men at dette i stedet kunne udlægges til bl.a. infrastrukturselskaber, der i forvejen har bety-

delig erfaring hermed.

En mere liberal mulighed, for at også infrastrukturselskaberne kan etablere og drive tilslut-

ningsanlæg, vil ligeledes understøtte markedets øgede muligheder i at etablere infrastruktur,

der etableres og drives efter de standarder og sikkerhedsforskrifter, der finder anvendelse i

det sammenhængende system. Dermed vil infrastrukturen også have større potentiale for tek-

nisk integration og håndtering, hvilket ud fra en sikkerhedsmæssig og driftsrelateret vinkel må

anses som central for en fremtidig brintinfrastruktur.

2/6

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Evida imødeser en nærmere afklaring på dette punkt, og ser i den forbindelse også behov for,

at der skal etableres klare regler for hvorledes, der eventuelt sondres mellem opgaver i det

sammenhængende system, herunder distributionssystemet, og håndtering af de enkelte til-

slutningsanlæg.

1.3.2.

Nærmere om den egentlige tredjepartsadgang

Det fremgår af bemærkningerne til nr. 11 [om nyt § 18, stk. 4], at

(…)

Loven indeholder imidlertid ikke regler om den retlige status for tredjepartsadgang til

de fysiske rør og tekniske anlæg, der bliver etableret mellem en systembruger og det

sammenhængende system – anlæg til sikring af den fysiske afgang/tilslutning, men eks-

klusivt dimensioneret til én systembrugers behov. Tilslutninger er kun perifært omtalt

ved eksempelvis adgangen til ekspropriation for tilslutninger i lovens § 55, stk. 4 og 6,

eller implicit behandlet ved i praksis nødvendig infrastruktur til at sikre den fysiske ad-

gang i lovens § 18, stk. 1, og § 35 a, stk. 1, jf. § 12, stk. 1, og § 14, stk. 1.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke i

§ 18, stk. 4,

i lov om gasforsyning, hvorefter

>>der er ikke adgang til tilslutningsanlæg, medmindre der opstår ret til adgang.<<

Formålet med ændringen er at præcisere retsstillingen om tredjepartsadgang til de dele

af den samlede gasinfrastruktur, som juridisk ikke er en del af det regulerede gassystem,

jf. § 6, nr. 26, og i praksis betegnes som såkaldte tilslutningsanlæg (implicit uden tred-

jepartsadgang).

Det foreslåede vil medføre, at det fremadrettet bliver fastslået, at der ikke er adgang til

tilslutningsanlæg. Samtidig er formålet også, at sikre begrebet ikke bliver en mulighed

for at omgå tredjepartsadgang ved klassificering som tilslutningsanlæg, hvorfor der kan

opstå ret til tredjepartsadgang, hvorefter tilslutningsanlægget i stedet netop vil være

almindelig monopolinfrastruktur – en del af systemet – med tredjepartsadgang.

Ved tilslutningsanlæg vil der skulle forstås rør og nødvendige tekniske anlæg, der etab-

leres og drives af juridiske personer med henblik på at tilslutte en systembruger til sy-

stemet. (…) Tilslutningsanlæggets udstrækning hører op ved sammenkoblingspunktet

med systemet, jf. § 6, nr. 26. Fra sammenkoblingspunktet vil rørene og de tekniske nød-

vendige anlæg i stedet blive klassificeret som almindelig distributions-, transmissions-,

lager- eller LNG-infrastruktur. Dermed vil en forudsætning være, at et tilslutningsanlæg

vil være dimensioneret til at servicere én systembruger. Der bør derfor netop ikke

kunne opnås ret til tredjepartsadgang som følge af eksempelvis uudnyttet kapacitet, jf.

§ 18, stk. 1, jf. § 18, stk. 3, nr. 1.

Det foreslåede vil dog omvendt ikke medføre, at der ikke efter frivilligt ønske fra sy-

stembrugeren kan designes et tilslutningsanlæg, som eksempelvis tager højde for bru-

gerens forventede fremtidige behov. Det vil sige i praksis en ledig kapacitet. Imidlertid

vil det eksponere tilslutningsanlægget for, at der vil opstå ret til tredjepartsadgang. Det

vil føre til en nødvendig omklassificering af hele eller dele af tilslutningsanlægget til mo-

nopolinfrastruktur, hvor der vil være almindelig tredjepartsadgang, tarifregulering med

videre.

(…)

3/6

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I sådanne tilfælde vil der enten skal ske frasalg af aktiverne som rør og tekniske anlæg

til et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer, et distributionsselskab, et la-

gerselskab eller et LNG-selskab, eller den pågældende ejer skal efterleve reglerne for

transmissionsselskaber, distributionsselskaber, lagerselskaber eller LNG-selskaber in-

klusive den monopolregulering, som gasforsyningsloven er udtryk for.

I henhold til gældende politiske aftaler på metan- og brintområdet vil transmissions-,

eller distributionsinfrastruktur alene kunne ejes og drives af enten Energinet eller Evida.

Imidlertid er der potentielt risiko for, at hverken Energinet eller Evida vil kunne eller

ville overtage og eje samt drive den nyopståede transmissions-, distributions-, lager-

eller LNG-infrastruktur (ved flytning af sammenkoblingspunktet). Klima-, energi- og for-

syningsministerens administrerer organiseringen af såvel metan- og brintforsyningen i

henhold til de gældende relevante politiske aftaler.

(…) Vurderer Forsyningstilsynet, at der er ret til tredjepartsadgang, vil ovenstående op-

retningsproces skulle gennemføres.

Evida anerkender, at der er behov for at få nærmere fastsatte regler om tilslutning til hen-

holdsvis et metanbaseret og brintbaseret gassystem. I begge tilfælde er det centralt at få klar-

lagt reguleringen vedrørende tredjepartsadgang, herunder også vedrørende tilslutningsanlæg.

Evida finder det positivt, at der udarbejdes to særskilte regulatoriske rammer for henholdsvis

brint- og metansystemet, da det er to markant forskellige markeder, hvortil kun metansyste-

met har en historisk udviklet infrastruktur tilknyttet. Ved etablering af de nærmere regler bør

der skelnes til, hvorledes reguleringen mest optimalt fastsættes for en fremtidig brintinfra-

struktur, og hvorledes reguleringen bedst muligt tilvejebringes for den eksisterende metanin-

frastruktur.

Evida ser frem til at bidrage til det videre arbejde herom.

1.4. Forvaltningsloven

Det fremgår af punkt 2.2.3, at

En udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse i § 18, vil også kunne præcisere at afgø-

relser efter § 18 er forvaltningsretlige afgørelser, hvilket der ikke har været taget ekspli-

cit stilling til som ved § 35 a.

Det fremgår endvidere af punkt 2.2.4, at

(…) Men også at de vil skulle følge forvaltningsloven i behandlingen af anmodninger om

tredjepartsadgang, samt at denne del af deres forretningsområde også vil være under-

lagt reglerne om offentlighed i forvaltningen. Det vil med andre ord kunne blive stillet

krav til infrastrukturselskaberne ved, at de på trods af deres selskabsretlige natur, men

som naturligt monopol får til opgave at sikre gennemsigtighed og objektivitet blandt

andet i forbindelse med tilslutninger underlagt offentligretlige regler. Bemyndigelsen

vil dermed kunne udnyttes til at delegere afgørelsesvirksomhed til private (infrastruk-

turselskaberne). Ved udnyttelse af bemyndigelsen på dette punkt, bemærkes at det

ikke automatisk vil påvirke det resterende forretningsområde hos infrastrukturselska-

berne – medmindre andet følger herom i anden regulering.

Den foreslåede bemyndigelse vil endelig også medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren vil kunne fastsætte regler om Forsyningstilsynets behandling af klager over

4/6

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

afslag på tredjepartsadgang. Ved udnyttelse af bemyndigelsen i forhold til Forsynings-

tilsynet som klagemyndighed, vil bemyndigelsen kunne udnyttes til at fastsætte regler

om, at Forsyningstilsynet får til opgave at sikre retsstillingen og retssikkerheden for de

systembrugere, som ønsker tredjepartsadgang, særligt for dem som nægtes adgang.

Dermed vil den foreslåede bemyndigelse supplere den gældende generelle bemyndi-

gelse i forhold til at fastsætte regler om Forsyningstilsynets opgaver i lovens § 41 a, stk.

1 og 2.

Det følger af Bekendtgørelse nr. 340 af 23.03.2023 om forbrugeraftaler om levering af gas, at

der ikke er krav om indgåelse af en kontrakt mellem et distributionsselskab og en forbruger,

der anvender distributionsnettet, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1. Forbruger er her defineret

som en part, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Der er således som udgangspunkt ikke et krav om indgåelse af en kontrakt mellem Evida som

distributionsselskab og en forbruger [husholdningsforbruger].

Gasforsyningslovens § 35 a vedrører tilslutning af biogasopgraderingsanlæg. Det følger af § 35

a, stk. 3, at forvaltningsloven gælder for bl.a. distributionsselskaber, i det omfang de træffer

afgørelse efter stk. 2.

Det følger af Gasforsyningslovens eksisterende § 18, stk. 4, at afslag på en anmodning om ad-

gang til systemet skal begrundes. Forsyningstilsynet behandler klager over afslag på anmod-

ninger om adgang til systemet, jf. § 18, stk. 5.

Evida anerkender ræsonnementet bag sammenlægningen af Gasforsyningslovens § 35 a og §

18 i relation til tredjepartsadgang til gassystemet. Sammenlægningen vil imidlertid medføre,

at Evida som distributionsselskab vil skulle udarbejde en forvaltningsafgørelse ved enhver til-

slutning til distributionssystemet, såfremt de foreslåede ændringer vil have til hensigt at om-

fatte alle tilslutninger.

Dette vil medføre, at samtlige forbrugere og producenter vil skulle modtage udkast til forvalt-

ningsafgørelse, partshøres, modtage endelig forvaltningsafgørelse og have klageadgang til For-

syningstilsynet. I dag er der alene en eksplicit henvisning til forvaltningsafgørelser i relation til

tilslutningen af biogasopgraderingsanlæg, hvormed der vil være tale om en ekstraordinær stig-

ning i administration af tilslutningerne fremover. Dette vurderes at være særdeles uhensigts-

mæssigt i praksis.

Det er Evidas opfattelse, at udarbejdelse af forvaltningsafgørelser fortsat vil give mening ved

tilslutning af biogasopgraderingsanlæg og øvrige producenter, men at det ikke vil give mening

i relation til forbrugere, hvor der ikke er krav om udarbejdelse af en kontrakt mellem parterne

i henhold til bekendtgørelse nr. 340 om forbrugeraftaler om levering af gas.

2. § 55, stk. 4

Det fremgår af bemærkningerne til nr. 30 [om § 55, stk. 4], at

Det foreslås i § 55, stk. 4, i lov om gasforsyning, at ordet >>opgraderingsanlæg<< æn-

dres til sætningen >>systembrugere indtil sammenkoblingspunktet, og at henvisningen

>>jf. § 35 a, stk. 1<< ændres til en henvisning til >>§ 18, stk. 1<<, og at sætningen >>og

når der efter § 35 a, stk. 1, er opnået ret til tilslutning<< udgår.

Det foreslåede vil ikke medføre ændringer i forhold til adgangen til ekspropriation for

tilslutninger af opgraderingsanlæg for biogas, da denne ret til tilslutning i henhold til

5/6

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lovforslagets del herom, indholdsmæssigt vil fremgå af ændringerne til § 18 i stedet for

§ 35 a.

Det foreslåede vil medføre materielle ændringer for tilslutning af andre typer produ-

center af eller aftagere af energi. Der vil navnlig kunne iværksættes ekspropriationsfor-

retninger for de til enhver tid gældende producenter og aftagere, som vil skulle have

adgang til systemet.

Evida kan tilslutte sig ændringerne til § 55, stk. 4, hvorefter bestemmelsen hjemler ekspropri-

ation ved tilslutning af alle systembrugere indtil sammenkoblingspunktet.

Det er Evidas opfattelse, at ekspropriation efter sammenkoblingspunktet fortsat er hjemlet i

Varmeforsyningsloven.

Det bemærkes i den forbindelse, at ekspropriationshjemlerne med fordel kunne samles mere

i Gasforsyningsloven, herunder ekspropriationshjemlen i Varmeforsyningslovens §§ 16 og 17

til bl.a. forstærkningsledninger (udbygning af distributionssystemet).

3. Ikrafttræden

Evida har noteret sig, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, men at forhold og afgørelser

i medfør af § 23, stk. 1-3, § 35 a, stk. 2, og § 35 b, forbliver i kraft, indtil de afløses eller ophæves

af afgørelser truffet efter den nye lov, eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af reglerne.

***

Evida står til rådighed, hvis der er spørgsmål til ovenstående.

Med venlig hilsen

Anne Møller Nielsen

Advokat

6/6

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

HØRINGSSVAR

28-06-2024

Høringssvar Green Power Denmark

–

Høring over forslag til Lov om ændring af lov

om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og

lov om planlægning (Tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold

til gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af area-

ler til pyrolyseanlæg m.v.).

Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til lovforslag

til ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.fl.

Green Power Denmark ser grundlæggende lovforslagets ændringer som nødvendige for en

fortsat udvikling af den grønne omstilling ved etablering af brintinfrastruktur og sikring af for-

syningssikkerheden gennem mulighed for lagring af bl.a. brint i undergrunden.

Ad pkt. a Tilslutningsregler for metan og brint

Af lovbemærkningerne til § 18, stk. 4 fremgår det, at:

”Der

vil således fortsat være hjemmel til i det metanbaserede gassystem, at distributions- og

transmissionsselskaber kan eje og drive tilslutningsanlæg med den foreslåede nye § 18, stk. 4, i

lov om gasforsyning, om tredjeparters adgang til tilslutningsanlæg. Imidlertid vil der ikke i lov

om gasforsyning i sig selv være hjemmel til, at infrastrukturselskaber ejer og driver tilslutnings-

anlæg for det brintbaserede gassystem, men den foreslåede bemyndigelse omtalt i punkt 2.2.

vil kunne anvendes til at fastsætte regler om sådanne forhold for det brintbaserede gassystem.

…

Det vil sige, at der ikke inden for distributions- eller transmissionsselskabernes aktiviteter og de

tilhørende selskaber kan ejes og drives tilslutningsanlæg i det brintbaserede gassystem, hvilket

vil stå i modsætning til gældende ret for det metanbaserede gassystem.”

Det fremgår altså af lovbemærkningerne, at der

ikke

vil gives hjemmel til, at infrastruktursel-

skaber ejer og driver tilslutningsanlæg for det brintbaserede gassystem i modsætning til det

metanbaserede gassystem. Der henvises i stedet til anden regulering, selskabsretlige forhold

ved brintsektoren og regler der vil blive fastsat med den foreslåede bemyndigelse i § 18 stk. 7.

Det er Green Power Denmarks opfattelse af de foreslåede præciseringer og tilføjelser til § 18,

at der ønskes neutralitet overfor gassystemets brugere. I så fald er det uklart, hvorfor lov-

forslaget ikke omfatter mulighed for, at infrastrukturselskaberne også kan eje og drive tilslut-

ningsanlæg for det brintbaserede gassystem. For at sikre en ens retstilling mellem metan- og

brintsystemet opfordrer Green Power Denmark til, at ovenfornævnte lovbemærkninger, der

undtager regler for brintsystemet, ændres således at det fremgår, at infrastrukturselskaberne

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

har hjemmel til også at eje og drive tilslutningsanlæg for brint, men hvor de specifikke regler

såsom hvordan der sikres adskillelse mellem monopolforretningen og sådanne services og lig-

nende vil blive fastsat via den foreslåede bemyndigelse.

Foruden at sikre ens retstilling, vil en tilladelse til, at infrastrukturselskaberne på markedsvilkår

kan eje og drive tilslutningsanlæg i brintsystemet bidrage med en række fordele, som er vigtige

for realiseringen af målsætninger på brintområdet:

- Visse aktører vil ikke have de fornødne kompetencer in-house til på egen hånd at etab-

lere og drive længere brinttilslutningsrør. Derfor er der behov for at indhente eksperti-

sen eksternt.

- Brintinfrastruktur er ikke en hyldevare, og der er derfor begrænset ekspertise og ud-

bud på området, hvilket kan resultere i flaskehalse og deraf høje omkostninger.

- Da der er tale om en meget eksplosiv gas, kan visse aktører foretrække at lade Energi-

net eller Evida varetage entreprenørrollen, da disse selskaber har erfaring og eksper-

tise i at håndtere eksplosive gasser.

- Manglende erfaring på området fra de enkelte aktører kan desuden resultere i, at der

skal opereres med større omkostningsmarginer end hos Energinet og Evida.

- Større risiko for forsinkelser grundet NIMBY og håndtering af ekspropriation mv.

Brintinfrastruktur er nyt og ukendt for lodsejere og naboer. Green Power Denmark er

ikke bekendt med, at private aktører succesfuldt har eksproprieret ifm. en gasledning.

- I markedets opstartsfase kan der være signifikante stordriftsfordele ved at lade de

etablerede infrastrukturselskaber stå for at etablere flere tilslutninger på en gang.

For at sikre den mest effektive opbygning af det danske brintmarked skal konturerne i de før-

ste infrastrukturudbygninger og generelle regler og vilkår være på plads i god tid inden aktø-

rerne skal træffe endelige investeringsbeslutninger (FID), som forventeligt er medio 2025,

hvorfor det er vigtigt, at den foreslåede bemyndigelse jf. § 18 stk. 7. implementeres hurtigst

muligt.

Ad pkt. b - Øget politisk kontrol med ansøgninger om lagre til brændbare gasser

Opbygningen af en brintinfrastruktur med adgang til lagring bør tælle med i den samlede el- og

gasforsyningssikkerhed. Lagring af brint vil på sigt have samme betydning for den samlede for-

syningssikkerhed som metangas har i dag og især havde under energikrisen.

Derfor foreslår Green Power Denmark, at den samlede forsyningssikkerhed bør indgå som et

vurderingskriterie ift. at give tilladelse til konvertering af et metangaslager til et brintlager,

fremfor at vurderingskriteriet kun relaterer sig til forsyningssikkerheden for metangas.

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ad pkt. c - Roller og ansvar for gasforsyningssikkerhed

Green Power Denmark finder det fortsat positivt med et øget fokus på forsyningssikkerheden

på gas. Selvom forsyningssikkerheden i EU er væsentligt forbedret siden 2022, er det vores

overbevisning, at der stadig er behov for at monitorere forsyningssituationen som følge af

energikrisen foranlediget af Ruslands invasion af Ukraine, der førte til en udbudskrise af gas i

Europa. På sigt mener Green Power Denmark selvfølgelig også, at det er vigtigt at monitorere

og sikre forsyningssikkerheden på andre forsyningsarter herunder brint.

Green Power Denmark er overordnet tilfredse med tilføjelsen af §§ 24 og 25 til gasforsynings-

loven. Efter energikrisen blev det klart, at både myndigheder og markedsaktører skal kunne

(re)agere hurtigt for at sikre forsyningerne og leverancerne i Danmark. Dog skal de initiativer,

som myndighederne foretager, fortsat have det sigte, at gasmarkederne fungerer effektivt.

Under energikrisen observerede Green Power Denmark ligeledes en øget bevågenhed på for-

syningssikkerheden, da store dele af den danske industri fortsat er afhængige af gas for at op-

retholde produktionen. Dog var den vigtigste erkendelse, at så længe markedet fungerer effek-

tivt, og gassen flyder på tværs af landegrænser, så bliver forsyningssikkerheden også opret-

holdt. Energistyrelsen skal derfor som kompetent myndighed være påpasselig med at gribe ind

i et velfungerende europæisk gasmarked, hvor der fortsat flyttes mængder over grænserne og

ud til de europæiske forbrugere til konkurrencedygtige priser.

§ 24, stk. 1

Green Power Denmark mener, at den foreslåede § 24, stk. 1, er i overensstemmelse med gas-

forsyningssikkerhedsforordningen, der fastsætter, at gasforsyningssikkerheden er et fælles an-

svar på tværs af myndigheder og markeder. Green Power Denmark opfordrer i denne forbin-

delse til, at myndighederne fortsat arbejder effektivt på at opklare eventuelle uklarheder, så

markedet og selskaberne kan bidrage til at opretholde forsyningssikkerheden.

Det er derfor centralt, at der ikke indføres unødige bureaukratiske processer, som ikke fører til

en forbedret forsyningssikkerhed, men blot øger dokumentationskravene. Bureaukrati for bu-

reaukratiets skyld er ikke til gavn for hverken industrivirksomhederne eller forbrugerne.

§ 24, stk. 2 og § 24, stk. 3

Green Power Denmark støtter, at klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger Energistyrel-

sen som den kompetente myndighed. Energistyrelsen skal fortsat varetage den tværgående

koordinering med andre aktører som Energinet, KEFM, Forsyningstilsynet og Evida. Derudover

skal branchen fortsat inddrages, da det er et fælles ansvar at sikre forsyningssikkerheden.

Energistyrelsen skal fortsat varetage drøftelserne med Kommissionen. I tilfælde af en europæ-

isk udbudskrise vil der blive behov for koordinering på tværs af medlemsstaterne. Dette gæl-

der også, hvis der skulle være behov for solidaritetsgas fra og til nabolandene.

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 25, stk. 1:

Green Power Denmark bemærker, at lovforslaget er meget bredt formuleret således, at det

fremstår muligt at efterspørge alle oplysninger fra markedsaktørerne. For at skabe forudsige-

lige regulatoriske rammer for markedets aktører og for at mindske unødvendigt bureaukrati, er

det Green Power Denmarks holdning, at de oplysninger, som ministeren og den kompetente

myndighed kan indhente hos aktørerne, er

klart definerede, relevante og nødvendige

for at

monitorere eller sikre forsyningssikkerheden.

I den forbindelse er det relevant at skele til den netop godkendte nødforsyningsplan og særligt

dennes afsnit 2.6.3, hvor rapporteringskravene til shipperne og gasleverandørerne klart defi-

neres. Green Power Denmark og branchen opfordrer derfor til, at Energistyrelsen i tilfælde af

en nødsituation så vidt muligt altid skeler til rapporteringsskemaet og efterspørger de informa-

tioner, der beskrives deri.

Green Power Denmark mener desuden, at den foreslåede bestemmelse (§ 25, stk. 1) alene skal

benyttes i tilfælde af, at der aktiveres et kriseniveau. Hvis der ikke er aktiveret et kriseniveau,

må det alt andet lige betyde, at markederne fungerer effektivt og hermed også, at alle leveran-

cer kommer frem til slutbrugerne.

I de tilfælde, hvor ministeren og den kompetente myndighed pålægger gasselskaber konkrete

opgaver, opfordrer Green Power Denmark til, at der benyttes markedsdrevne instrumenter til

fx at lægge gas på lager. Den mulighed findes i EU-forordningen om gasoplagring (715/2009).

Særligt denne forordnings artikel 6b giver ministeren en bred mulighed for at sikre, at der

kommer nok gas på lager. I en sådan situation opfordrer Green Power Denmark til markeds-

drevne initiativer, fx at

TSO’en udbyder sin lagerkapacitet til markedsdeltagerne,

eller at staten

yder markedsdeltagerne en form for CfD-kontrakter. Begge metoder er karakteriseret ved at

være baseret på markedsdeltagerne, der byder ind på opgaven.

Formålet med at benytte markedsdrevne initiativer er at sikre de mest effektive priser til gavn

for den danske industri og de danske forbrugere. I forlængelse heraf opfordrer Green Power

Denmark til, at de opgaver, der eventuelt pålægges i medfør af bestemmelsen, ikke går ud

over, hvad der er nødvendigt for at sikre gasforsyningssikkerheden.

Opsummerende opfordrer Green Power Denmark således til:

- At eventuelle oplysninger, der indhentes i medfør af bestemmelsen, er klart define-

rede, relevante og nødvendige for at imødegå formålet med indhentelsen, dvs. for at

sikre forsyningssikkerheden

- At eventuelle oplysninger, der indhentes i medfør af bestemmelsen, er i overensstem-

melse med de rapporteringskrav, der beskrives i rapporteringsskemaet

- At anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der er aktiveret et kriseniveau (Early

Warning, Alert eller Emergency);

- At der benyttes markedsdrevne instrumenter i de tilfælde, hvor gasselskaberne pålæg-

ges konkrete opgaver, og at disse opgaver ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for

at sikre forsyningssikkerheden.

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 25, stk. 2 og § 25, stk. 3

Af lovforslaget fremgår det, at ministeren og den kompetente myndighed (Energistyrelsen) kan

pålægge Energinet krav om at foretage konkrete handlinger. Green Power Denmark er enig i, at

Energinet bør være den primære aktør og samarbejdspartner. Ministeren og Energistyrelsen bør

indgå i tæt dialog med Energinet om

de nævnte ”foranstaltninger”,

idet det er Energinet, der

ligger inde med den daglige viden om markedet, forsyningssituationen og markedsaktørernes

ageren. Også her opfordrer Green Power Denmark myndighederne og Energinet til at benytte

markedsdrevne værktøjer til at sikre forsyningssikkerheden.

Green Power Denmark er ligeledes enig i, at det er afgørende for forsyningssikkerheden, at

Evida skal lukke for gassen hurtigst muligt, hvis en gaskunde fortsat forbruger gas uberettiget,

herunder også sikre, at informationen fremkommer hurtigst muligt til shipperne, så det er mu-

ligt at sælge den overskydende gas på markedet, som man må forvente er i udbudsmangel,

hvis ubeskyttede kunder skulle blive afbrudt.

Green Power Denmark opfordrer i forlængelse heraf til, at der skabes den nødvendige lov-

hjemmel, så Evida eller Energinet skal kommunikere informationen direkte til shipperne, hvis

en ubeskyttet kunde skal helt eller delvis afbrydes.

Ad pkt. d - Statsdeltagelse ved lagring af brint m.v.

Green Power Denmark støtter lovforslagets bestemmelser om, at tilladelse til lagring af brint

m.v. i undergrunden kan tildeles til staten eller et statsligt ejet selskab uden konkurrenceudsat

udbud. Et udbud vil ikke være hensigtsmæssigt ved fx konvertering af en kaverne i et gaslager

til lagring af brint, i en situation, hvor gaslageret allerede er ejet af en statsligt ejet virksomhed.

Det er vigtigt, at de danske lagre af brint kan tilbyde konkurrencedygtige priser til brintaktø-

rerne ift. udenlandske lagre.

Green Power Denmark står til rådighed for uddybninger af ovenstående høringssvar.

Med venlig hilsen

Frederik Ingvordsen

[email protected]

Dir. tlf. +45 35 30 04 34

Michael Madsen

[email protected]

Dir. tlf. + 45 25 80 00 05

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

(J nr. 2023-14434)

Sendt til

[email protected]

med kopi til [email protected]

Forsyningstilsynets høringssvar - forslag til Lov om ændring af

lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af

Danmarks undergrund og lov om planlægning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ved Energistyrelsen har den 31. maj 2024

sendt forslag til Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om an-

vendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning.

Forsyningstilsynet har gennemgået lovforslaget.

Forsyningstilsynet har følgende bemærkning til lovforslaget:

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Ændringen i lov om gasforsyning

Lovforslagets § 1, nr. 6:

Forsyningstilsynet finder, at den foreslåede § 10 d er egnet til at tydeliggøre, at Forsy-

ningstilsynet er kompetent myndighed i forhold til certificerings af lagersystmeoperatø-

rer.

Lovforslagets § 1, nr. 10:

Forsyningstilsynet finder, at der ved ændring af ordet ”enhver” til ordet ”systembru-

gere” kan opstå risiko for, at bestemmelsen om tredjepartadgang kan læses således,

at kun systembrugere, der i forvejen har adgang til gassystemet, kan få adgang.

Det følger af definitionen i artikel 2, nr. 23 i direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fæl-

les regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF,

at der ved en systembruger forstås ”en fysisk eller juridisk person, der forsyner eller

forsynes fra et system”. Forsyningstilsynet finder, at det for god ordens skyld bør tyde-

liggøres i bemærkningerne, at bestemmelsen i § 18 stadig indebærer, at der vil være

adgang til systemet for enhver systembruger, der lever op til betingelserne for at kunne

være systembruger i gassystemet, men ikke er systembruger på nuværende tidspunkt.

28. juni 2024

J.nr.: 24/01344

HEC/H/STRO

FORSYNINGSTILSYNET

Torvegade 10

3300 Frederiksværk

Telefon 4171 5400

Digital Post til os:

Send via

virk.dk

Send via

borger.dk

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2/3

Forsyningstilsynet noterer sig, at ministeren foreslår, at der indsættes en bemyndigelse

til at fastsætte regler efter § 18, stk. 7, der bl.a. vil regulere Forsyningstilsynets be-

handling af klager over afslag. Forsyningstilsynet forventer at blive inddraget i arbejdet

med at fastsætte regler efter § 18, stk. 7.

Lovforslagets § 1, nr. 11 (ændring af gasforsyningslovens § 18, stk. 4), nr. 12 (tilføjelse

af stk. 7 til § 18) samt nr. 21 (ophævelse af § 35 a):

Forsyningstilsynet er i en dialog med Energistyrelsen om den foreslåede ændring til

gasforsyningslovens § 18, stk. 4 (lovforslagets § 1 nr. 11), og om den foreslåede be-

myndigelsesbestemmelse i form af at nyt stk. 7 til gasforsyningslovens § 18 (lovforsla-

gets § 1, nr. 12) og i sammenhæng hermed den foreslåede ophævelse af gasforsy-

ningslovens § 35 a (lovforslagets § 1, nr. 21).

Bestemmelserne omhandler tredjepartsadgang og omkostningsfordelingen mellem di-

stributionsselskabet og transmissionsselskabet og ejeren af det anlæg, som tilkobles

enten transmissions- eller distributionssystemet. Bestemmelsen omhandler dermed

også rækkevidden af tilsynets kompetence som klagemyndighed efter gasforsyningslo-

vens § 18, stk. 5, som med lovforslaget bliver stk. 6, herunder i tilfælde af klager over

de afgørelser som distributionsselskabet eller transmissionsselskabet træffer.

Forsyningstilsynet ser frem til den videre dialog om disse forhold, både forud for frem-

sættelse af et lovforslag og i forbindelse med Energistyrelsens udarbejdelse af be-

kendtgørelser på området. Tilsynet håber, at denne dialog kan bidrage til afklaring af

roller og ansvar og dermed en regulatorisk afklaring til gavn for både branchen og de

involverede myndigheder.

Lovforslagets § 1, nr. 25:

Energistyrelsen lægger op en ændring af gasforsyningslovens § 37, stk. 2, så ”de en-

kelte brugere af systemet og forbrugere” ændres til ”systembrugerne”.

Forsyningstilsynet har noteret sig det anførte i bemærkningerne i lovforslaget om bag-

grunden for denne ændring af gasforsyningslovens § 37, stk. 2, herunder at styrelsen

anfører, at ændringen ikke vil medføre materielle ændringer (de specielle bemærknin-

ger på side 125).

Forsyningstilsynet vil i den sammenhæng påpege, at såvel den kommende gasforord-

ning som det kommende gasdirektiv sondrer mellem en ”netbruger” og en ”systembru-

ger”. Forsyningstilsynet foreslår på den baggrund, at Energistyrelsen overvejer, om

disse definitioner i den forestående ændring af EU-lovgivningen på området vil skulle

afspejles i lovforslaget, der udarbejdes bl.a. som led i udmøntningen af netop det kom-

mende gasdirektiv og den kommende gasforordning (lovforslagets § 1, nr. 1).

De almindelige bemærkninger til lovforslaget

Forsyningstilsynet finder det positivt, at Energistyrelsen med lovforslaget lægger op til

at ville præcisere retstilstanden bl.a. på områder, hvor det i lovforslaget hedder, at rets-

tilstanden følger implicit eller eksplicit af f.eks. gasdirektivet. Forsyningstilsynet bemær-

ker dog dertil, at det i sig selv forekommer lidt uklart, hvad der ligger i et udsagn som

f.eks. dette øverst på side 15:

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 3/3

”Modsat gasdirektivets eksplicitte regler om distributionsselskabers krav i relation til tredjeparters

adgang nedenfor, indeholder direktivet alene implicit samme forpligtelse for transmissionsselska-

ber”.

I forlængelse heraf foreslår Forsyningstilsynet mere generelt, at Energistyrelsen gen-

besøger de almindelige bemærkninger til lovforslaget, da disse visse steder med fordel

kunne blive præciseret sprogligt.

Det er f.eks. ikke klart for Forsyningstilsynet, hvordan ordet ”italesættelse” skal forstås i

en sætning som denne på side 17:

”Ifølge bemærkningerne til punkt 3.5.2., jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171, fremgår, at delen

om lokalt eller regionalt naturgasforsyningsnet i den tidligere definition af distributionsnet forlades

til fordel for en italesættelse af en sondring mellem de to grundlæggende niveauer, der findes in-

den for gassektoren – højtryk (transmission og opstrøm) over for lavtryk (distribution) (Forsy-

ningstilsynets fremhævelse)”.

Det samme gælder forståelsen af ”den almindelige danske forståelse af ord” på side

11, hvor det hedder bl.a.:

”Systembrugere skal i henhold til terminologien om at forsyne eller forsynes omfatte både fysiske

forhold (tilføre og aftage energi fra infrastrukturen), jf.

den almindelige danske forståelse af

ord,

men også handelsforhold gennem infrastrukturen, jf.

den EU-retlige definition af forsyning

(Forsyningstilsynets fremhævelser).”

I det sidstnævnte eksempel henvises også til en ”EU-retlig definition af forsyning”. Det

kunne med fordel angives, hvilken EU-retlig bestemmelse der henvises til. Dette også i

forlængelse af tilsynets bemærkninger til den foreslåede ændring af gasforsyningslo-

vens § 37, stk. 2.

Med venlig hilsen

Sidsel Rosenberg

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til

[email protected]

Høringssvar til forslag til ændring af lov om gasforsyning, lov

om Energinet, lov anvendelse af Danmarks undergrund og lov

om planlægning

KL kommenterer her på forslaget til ændring af lov om planlægning, hvor

der stilles krav om at kommunerne indarbejder retningslinjer til

pyrolyseanlæg i kommuneplanens retningslinjer med konkrete

udpegninger af potentielle placeringer.

Behov for bedre vidensgrundlag for planlægningen

KL deler opmærksomheden på den grønne omstilling og på at vi i den

forbindelse sikrer gode vilkår for etableringen af nye teknologier.

Forslaget om udpegninger i kommuneplanen til pyrolyseanlæg kunne

således også i udgangspunktet ses som et positivt initiativ i den

sammenhæng.

KL bemærker dog, at der udestår afklaring af en række forhold omkring

pyrolyseanlæg, før end kommunerne har tilstrækkeligt grundlag for at

gennemføre den foreslåede planlægning på meningsfuld vis. Uklarheden

om flere centrale forhold omkring pyrolyseanlæg kan således medføre et

unødigt ressourcetræk i kommunerne, såvel som en usikkerhed omkring

kvaliteten af planlægningen. Uklarhed omkring karakteren og størrelsen

af de mulige pyrolyseanlæg, der skal planlægges for, kan endvidere

medføre usikkerhed og modstand i borgerdialogen herom.

KL opfordrer derfor til, at der hurtigst muligt udarbejdes en vejledning til

opgaven samt foretages justeringer i relevant miljølovgivning mv. i det

omfang det er relevant.

Forud for kommunernes planlægning er det relevant af få viden om flere

forhold: Hvor mange anlæg vurderes relevant at planlægge for og ud fra

hvilke kriterier og hensyn? Er der særlige miljøforhold man bør have for

øje, når man vælger potentielle placeringer i kommuneplanen? Hvilke

gener kan forventes for naboer mv.? Er der tilsvarende hensyn ift. inputs

og outputs til anlæggene, der bør tages i overvejelse ifm. udpegning?

Giver det mening at samplacere med fjernvarme eller andre funktioner?

Forudsættes synergi med eksisterende biogasanlæg og dermed en

overvejelse ift. samplacering eller er der andre lokale forhold man bør

have for øje?

Et klart vejledningsgrundlag for opgaven er endvidere væsentligt, da

retningslinjer og kortbilag forudsættes indarbejdet i kommuneplanenerne

Dato: 27. juni 2024

Sags ID: SAG-2024-02401

Dok. ID: 3467043

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

senest i 2025. Da mange kommuner står over for endelig vedtagelse af

kommuneplansrevisioner i 2025, vil implementeringen medfører en

særskilt proces for denne retningslinje parallelt med den øvrige revision.

Konkrete udpegninger kan give uhensigtsmæssige bindinger

KL finder, at det overordnet kan være hensigtsmæssigt at udarbejde

retningslinjer for placering af pyrolyseanlæg i de kommuner som finder

det relevant, når de relevante hensyn er kendte. Det er dog mere usikkert

om det er hensigtsmæssigt at udpege konkrete placeringer. Erfaringer

med lignende udpegninger til biogasanlæg, vindmøller mv. har været, at

de faktiske byggeønsker ofte har været andre steder end

kommuneplanens udpegninger.

Udpegninger i kommuneplanen giver således arealmæssige bindinger og

grundlag for bekymringer fra naboer mv., der kan vise sig grundløse.

Øvrige bemærkninger

Det fremføres i lovforslaget, at indarbejdelsen i kommuneplanerne skal

ske for at sikre hurtigere etableringsmuligheder for nye pyrolyseanlæg.

KL vurderer ikke, at en udpegning i kommuneplanen i sig selv vil bidrage

til en hurtigere etablering, da kommuneplantillæg alternativt kan

udarbejdes for de konkrete lokaliteter inden for den periode, hvor der

alligevel skal udarbejdes lokalplaner og miljøsagsbehandling. Ligeledes

bemærkes, at det ikke er en forudsætning for etableringen af

pyrolyseanlæg, at der formuleres særskilte bestemmelser i

kommuneplanen.

Høringssvaret er afsendt med forbehold for politisk behandling.

Dato: 27. juni 2024

Sags ID: SAG-2024-02401

Dok. ID: 3467043

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Troels Øhlenschlæger Graversen, chefkonsulent KL

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

[email protected]

28. juni 2024

Vores ref.: PETBI

Ørsteds høringssvar vedrørende forslag til Lov om

ændring af lov om gasforsyning mv af 31 maj, jeres

jour.nr 2023-14434

Ørsted takker for muligheden for at kommentere på udkastet til lovforslag om ændring

af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund

og lov om planlægning, herunder tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i

forhold til gasforsyningssikkerhed og kommuneplanlægningsretningslinjer for

beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg.

Overordnet finder Ørsted, at de foreslåede ændringer og tilpasninger er betimelige og

tilrettelægger de myndighedsmæssige strukturer og fokusområder på en fornuftig

måde.

Ørsted har følgende mere specifikke forhold, som også er relevante i udmøntningen af

de mere detaljerede regler på de behandlede områder.

Vedr. forsyningssikkerhed på metangasområdet finder Ørsted, at forslaget skaber

større klarhed over roller og ansvar. Dette er vigtigt for den fortsatte sikring af

forsyningssikkerheden. Gasforsyningskrisen i 2022, efter Ruslands invasion af Ukraine,

viste, at et velfungerende marked er det væsentligste redskab, når gassen skal fordeles

mest effektivt, herunder at prissignalet skaber den nødvendige tilpasning af forbruget.

Det er derfor centralt, at markedets funktionalitet opretholdes så længe som muligt og

myndighedernes initiativer og indgreb har sigte på at markedet fungerer. I den

forbindelse er det endvidere vigtigt, at eventuelle tiltag vedrørende f.eks. lagerfyldning

mv foregår via brug af markedet. Det bemærkes afslutningsvis, at Energistyrelsen på

god vis inddrog markedsaktørerne i håndteringen og overvågningen af

gasforsyningskrisen i 2022/23 og fortsat håndterer emnet effektivt.

Vedr. tilslutningsregler på brintområdet finder Ørsted det fornuftigt, at reglerne på

brintområdet spejler reglerne på metangasområdet. Der er imidlertid behov for, at

reglerne også afspejler, at tilslutningslinjer, inkl kompression, på brintområdet – i

modsætning til metangasområdets biometan anlæg - kan tænkes at komme fra relativt

store anlæg, som endvidere kan være forudset udvidet over en årrække. For en

brintudvikler, vil det derfor være naturligt, at tilslutningssystemet (ledning og

kompression) til brintsystemet er overdimensioneret i en initial fase, da et større

tilslutningssystem kun øger de samlede omkostninger marginalt. Det bør derfor klart

fremgå af reguleringen, at ejer af et tilslutningsrør også har ret til at forbeholde sig

brugen heraf, f.eks. under henvisning til planer om udvidelser. Tredjepartsanmodninger

Ørsted A/S

Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 orsted.com

Hovedkontor: Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia Danmark CVR-nr. 36 21 37 28

1/2

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skal således vige for ejerens dokumenterede fremtidige behov, da udbygningen af

systemet ellers hæmmes, hvilket igen negativt kan påvirke omstillingen. Det bør

endvidere fremgå hvornår kompression anses som værende en del af

tilslutningssystemet og hvornår det henregnes til at være en del af

produktionsanlægget. Såfremt der gives adgang til et tilslutningssystem, så fremgår det

endvidere af dansk lovgivning, at systemet skal overgå til Energinet/Evida’s ejerskab.

For at skabe gennemsigtighed, er det derfor påkrævet, at der snarest etableres klare

guidelines for prissætningen af en sådan overdragelse af tilslutningssystemet, der

sikrer fuld erstatning til den oprindelige ejer, ligesom det eksplicit bør fremgå, at den

oprindelige ejers fortsatte brug af røret er uberørt af ejendomsrettens overgang

Mens ejerskabet af et tilslutningsrør ligger hos det selskab/anlæg der tilsluttes, så

fremgår det ikke af lovforslaget hvorvidt Energinet/Evida kan tilbyde en etablerings-og

driftsservice af tilslutningsrør. Ørsted finder det mest effektivt såfremt Energinet/Evida

har denne mulighed. Dette vil smidiggøre udviklingen af markedet, da f.eks. viden om

etablering af brintinfrastruktur er begrænset.

Ørsted står naturligvis til rådighed for eventuelle opfølgende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Ørsted

Peter Biltoft-Jensen

Chief Regulatory Advisor, PtX & Gas

[email protected]

Tlf. +4599557923

2/2

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Julie Strate

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Helge Birkerod Aaquist <[email protected]>

28. juni 2024 09:12

Energistyrelsens officielle postkasse

Maria Lundgren Jacobsen

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet,

lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning. Jeres J nr.

2023-3248

Byggeskadefonden har gennemgået lovforslaget, og har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Helge Birkerod Aaquist

Juridisk konsulent

2215 5395

[email protected]

Byggeskadefonden

Studiestræde 50

1554 København V

3376 2000 · [email protected] · https://www.bsf.dk

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Julie Strate

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

31. maj 2024 13:30

Maria Lundgren Jacobsen

Energistyrelsens officielle postkasse

SV: Høring over lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet,

lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning

Kære Maria Lundgren Jacobsen

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Maria Lundgren Jacobsen <[email protected]>

Sendt:

31. maj 2024 13:17

Emne:

Høring over lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks

undergrund og lov om planlægning

Kære høringspart

Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af

Danmarks undergrund og lov om planlægning (tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til

gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for

beliggenheden af

arealer til pyrolyseanlæg m.v.) i

offentlig høring.

Vedhæftet er høringsbrev, høringsliste samt udkast til lovforslaget. Materialet er også tilgængeligt

fra

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68767

Høringssvar sendes til Energistyrelsen på e-mailadresse

[email protected]

med kopi til

[email protected]

med angivelse af

journalnummer 2023-14434 i emnefeltet.

Fristen for høringssvar er den 28. juni 2024.

Udkastet til lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks

undergrund og lov om planlægning (tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til

gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for

beliggenheden af

arealer til pyrolyseanlæg m.v.) kan ses

på høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68767

Med venlig hilsen / Best regards

Maria Lundgren Jacobsen

Specialkonsulent

Gas & Biogas

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 67 01

[email protected]

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Julie Strate

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Marianne Bentsen <[email protected]>

11. juni 2024 09:45

Energistyrelsens officielle postkasse

Maria Lundgren Jacobsen; Louis Bonde

Høring over lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov

om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning, j.nr. 2023-14434

journaliseret

Kategorier:

Til Energistyrelsen

Danske Kloakmestre takker for muligheden for at afgive svar vedrørende høringen over lovforslag om ændring af lov

om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning, j.nr. j.nr.

2023-14434.

Danske Kloakmestre har ingen kommentarer l høringen.

Venlig hilsen

Marianne Bentsen

Sekretær Danske Kloakmestre

Tlf. 72 16 02 07

Sekretariat:

H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V, CVR-nr. 16 18 24 35

[email protected]

•

www.danskekloakmestre.dk

Facebook • Instagram • LinkedIn

Sekretariat: H. C. Andersens Boulevard 18 • 1553 København V •

danskekloakmestre.dk

•

Facebook

•

Instagram

•

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For at besk y tte dine personlige oply sninger har Microsoft Office forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Julie Strate

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Isabella Leandri-Hansen <[email protected]>

27. juni 2024 08:17

Energistyrelsens officielle postkasse

DSBPOST; Maria Lundgren Jacobsen

SV: Høring over lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet,

lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning -

journalnummer 2023-14434

Kære Energistyrelsen,

Vedr. journalnummer 2023-14434

DSB takker for høringsmuligheden. DSB har ingen bemærkninger til høringen.

God dag.

Med venlig hilsen

Isabella Leandri-Hansen

Direktionsassistent

Koncernsekretariatet, DSB, CVR 25 05 00 53

Direkte 24689692, E-mail

[email protected]

DSB

Rejs med

Fra:

Maria Lundgren Jacobsen <[email protected]>

Sendt:

31. maj 2024 12:02

Emne:

Høring over lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks

undergrund og lov om planlægning

Kære høringspart

Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af

Danmarks undergrund og lov om planlægning (tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til

gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for

beliggenheden af

arealer til pyrolyseanlæg m.v.) i

offentlig høring.

Vedhæftet er høringsbrev, høringsliste samt udkast til lovforslaget. Materialet er også tilgængeligt

fra

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68767

Høringssvar sendes til Energistyrelsen på e-mailadresse

[email protected]

med kopi til

[email protected]

med angivelse af

journalnummer 2023-14434 i emnefeltet.

Fristen for høringssvar er den 28. juni 2024.

Udkastet til lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks

undergrund og lov om planlægning (tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til

gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for

beliggenheden af

arealer til pyrolyseanlæg m.v.) kan ses

på høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68767

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Med venlig hilsen / Best regards

Maria Lundgren Jacobsen

Specialkonsulent

Gas & Biogas

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 67 01

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Julie Strate

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Frederikke Vorborg <[email protected]>

28. juni 2024 21:28

Energistyrelsens officielle postkasse

Maria Lundgren Jacobsen

Journalnr.: 2023-14434 Høringssvar Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Til Energistyrelsen

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for muligheden for at afgive høringssvar l lsendte høring over

ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om

planlægning.

Arbejdet med energi- og klimapoli k, implementeringen af denne samt sammentænkning af energi- og

klimasektoren varetages af FRI’s Energi- og Klimaudvalg. Udvalget har som formål at bidrage l, at den grønne

oms lling af energi- og klimasektoren i Danmark foretages på et velfunderet teknisk og samfundsøkonomisk

grundlag.

Vedlagte høring omhandler eller modarbejder ikke ovennævnte formål.

FRI har derfor ingen bemærkninger l høringen.

FRI står for ua ængig rådgivning, l oﬀentlige og private instanser i Danmark og udlandet.

FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen og arbejder for at påvirke denne i en bæredyg g retning.

Med venlig hilsen

Frederikke

Frederikke Laura Vorborg

Energi- og Klimapoli sk chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

T: +45 35 25 37 45

M: +45 53 77 37 45

E-mail:

ﬂ[email protected]

Hvis du vil holde dig opdateret på de områder, vi arbejder med i FRI, kan du lmelde dig vores månedlige

nyhedsbrev her.

/ lmeld-nyhedsbrev

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Julie Strate

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Christian Sand <[email protected]>

19. juni 2024 13:29

Energistyrelsens officielle postkasse

Pia Saxild; Karin Breck; Maria Lundgren Jacobsen

Journalnummer 2023-14434 - Høring over lovforslag om ændring af lov om

gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov

om planlægning

Forbrugerrådet Tænk har gennemgået høringsmaterialet og har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Karin Breck

Poli sk chef

Chris an Sand

Forbrugerpoli sk seniorrådgiver

Med venlig hilsen

Christian Sand

FORBRUGERPOLITISK SENIORRÅDGIVER / SENIOR CONSUMER POLICY ADVISER

M +45 4172 9403

taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N

Fra:

Maria Lundgren Jacobsen <[email protected]>

Sendt:

31. maj 2024 12:02

Emne:

Høring over lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks

undergrund og lov om planlægning

Kære høringspart

Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af

Danmarks undergrund og lov om planlægning (tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til

gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for

beliggenheden af

arealer til pyrolyseanlæg m.v.) i

offentlig høring.

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vedhæftet er høringsbrev, høringsliste samt udkast til lovforslaget. Materialet er også tilgængeligt

fra

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68767

Høringssvar sendes til Energistyrelsen på e-mailadresse

[email protected]

med kopi til

[email protected]

med angivelse af

journalnummer 2023-14434 i emnefeltet.

Fristen for høringssvar er den 28. juni 2024.

Udkastet til lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks

undergrund og lov om planlægning (tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til

gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for

beliggenheden af

arealer til pyrolyseanlæg m.v.) kan ses

på høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68767

Med venlig hilsen / Best regards

Maria Lundgren Jacobsen

Specialkonsulent

Gas & Biogas

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 67 01

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

L 121 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att. Maria Lundgren Jacobsen

Roskilde d. 24. juni 2024

Høring: Lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet,

lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning

(2023-14434). Vort sagsnr. H 1664.

Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag.

side 1/1

Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger

til det ansøgte.

Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens § 29h stk.1, ifølge

hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde

straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standses.

Med venlig hilsen

Kirsti Pedersen, museumsinspektør

Vikingeskibsmuseet

Vindeboder 12

4000 Roskilde

Telefon: 46 30 02 00

Fax: 46 30 02 01

[email protected]

www.vikingeskibsmuseet.dk

Kirsti Pedersen

Museumsinspektør

[email protected]