Retsudvalget 2024-25
L 120 Bilag 1
Offentligt
2964537_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. januar 2025
Politikontoret
Emilie Green Lykke
2024-15290
3526202
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning
(Forsøgsordning med elektronisk kontrol som supplement til
opholdsforbud)
Indhold
1.
Høringen ..............................................................................................2
1.1.
1.2.
2.
Høringsperiode ..............................................................................2
Hørte myndigheder og organisationer mv. ....................................2
Høringssvarene....................................................................................5
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
2.6.
2.7.
2.8.
2.9.
2.10.
2.11.
Generelle bemærkninger til lovforslaget .......................................5
Betingelser for at meddele påbud om elektronisk kontrol.............7
Målgruppe......................................................................................9
Forbudszonen ..............................................................................10
Proportionalitet ............................................................................13
Myndighedernes databehandling og anvisninger ........................13
Domstolskontrol ..........................................................................16
Strafudmåling ved overtrædelser .................................................17
Økonomi ......................................................................................17
Evaluering ................................................................................18
Øvrige opmærksomhedspunkter ..............................................19
3.
Lovforslaget i forhold til lovudkastet ..............................................20
Side 1/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2964537_0002.png
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. november 2024 til og med
den 18. december 2024 (28 dage) været sendt i høring hos en række
myndigheder og organisationer mv.
Herudover blev udkast til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen og
sendt til Folketingets Retsudvalg den 20. november 2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer mv.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer mv., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med *.
Høringspart
Advokatrådet
Amnesty International
Børns Tarv
Børnesagens Fællesråd
Bryd Tavsheden
Børnerådet
Børns Vilkår
Center for Voldsramte
Danner
Dansk Helsinki komité
Menneskerettigheder*
Dansk Kvindesamfund
Dansk Psykolog Forening
Høringssvar Bemærkninger Ingen
modtaget
bemærkninger
x
x
x
x
x
for x
x
x
x
x
x
x
Side 2/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2964537_0003.png
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Stalking Center
Danske Advokater
Danske Familieadvokater
Danske Regioner
Dare Gender
Den Danske Dommerforening
Det Kriminalpræventive Råd
Dialog mod vold
Digitalt Ansvar
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolsstyrelsen
Red Rådgivning
Everyday
Sexism
Project
Danmark
Exitcirklen
Familieretshuset
Fonden
Fundamentet
&
Mandecentret Botilbud
Foreningen af Advokater og
Advokatfuldmægtige
Foreningen af Kommunale
Social-,
Sundheds-
og
Arbejdsmarkedschefer
i
Danmark
Foreningen
af
Offentlige
Anklagere
Foreningen Far til Støtte for Børn
og Forældre
Foreningen mor
ForældreLANDSforeningen
FBU
Gadejuristen
Godfar
Hjælp Voldsofre
Institut for Menneskerettigheder
Joan-Søstrene
Justitia
KL
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Side 3/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2964537_0004.png
Kvinderådet
Kvinfo
Københavns Kommune (Etnisk
Konsulentteam)
Københavns Universitet (Det
Juridiske Fakultet)
Landsforeningen
af
Forsvarsadvokater
Landsforeningen
Børn
og
Samvær
Landsforeningen for børn og
forældre
Landsforeningen for Voldsramte
Kvinder
Landsforeningen KRIM
Landsorganisationen
af
Kvindekrisecentre (LOKK)
Lev uden Vold
Mary Fonden
Mødrehjælpen
OAK Foundation Denmark
Offerrådgivningen i Danmark
Politiforbundet
Red Barnet
Red-Safehouse
Retspolitisk Forening
Rigsombudsmanden i Grønland
Røde Kors
Sabaah
Samtlige byretter
SAVN
Statens Institut for Folkesundhed
Syddansk Universitet (Juridisk
Institut)
TUBA
Unicef Danmark
Vestre Landsret
VIVE
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Side 4/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2964537_0005.png
Aalborg Universitet (Juridisk
Institut)
Aarhus Universitet (Juridisk
Institut)
Østre Landsret
x
x
2. Høringssvarene
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold
til det udkast, som har været i offentlig høring.
Samtlige høringssvar er vedlagt særskilt.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Der er blandt høringsparterne generelt bred opbakning til lovforslaget.
Høringsparterne anerkender behovet for at styrke indsatsen mod bl.a.
stalking og partnervold og finder, at ordningen vil være et godt
beskyttelsestiltag for de forurettede.
Danner, Dansk Kvindesamfund, Kvinderådet
og
Mandecentret
bemærker, at det er afgørende, at politiet sideløbende med ordningen sikres
tilstrækkelig opkvalificering i voldsforståelse og risikovurderinger.
Danner
opfordrer til at indtænke muligheden for at inddrage
kvindekrisecentrene i implementeringen af forsøgsordningen, da de kan
understøtte kvinderne i at anmelde volden og være behjælpelige med
voldsforståelse, risikovurderinger m.v. i de konkrete sager. Danner
opfordrer desuden til, at et påbud om elektronisk kontrol bør suppleres med
en indsats til den voldsudsatte samt voldsudøveren for at sikre det bedst
mulige udfald af implementeringen.
Dansk Kvindesamfund
opfordrer til, at politiet gør brug af elektronisk
kontrol i de tilfælde, hvor der fastsættes strakstilhold eller opholdsforbud
samt bortvisning fra fælles hjem på grund af grov vold mod partneren.
Side 5/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Kvinderådet
opfordrer til, at vidensdeling sikres i implementeringen på
tværs af de udvalgte politikredse og anbefaler, at politikredsene udvælges
på en måde, som i videst muligt omfang er repræsentativ.
Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK)
opfordrer til, at
vurderingen af behovet for elektronisk kontrol sker i tæt samarbejde med de
specialiserede teams i politiet, at ledelsesmæssig opbakning hos politiet
prioriteres højt i implementeringsfasen af forsøgsordningen, og at politiet
og kriminalforsorgen som en fast del af praksis i forbindelse med løsladelse
eller udgang fra fængsel i forbindelse med partnervold og vold i nære
relationer vurderer, om elektronisk kontrol skal tages i anvendelse.
Lev Uden Vold
anbefaler, at der løbende holdes fokus på teknisk
funktionalitet og praktiske udfordringer, så ordningen kan fungere optimalt
i praksis, og at erfaringerne fra Norge inddrages i videst muligt omfang,
herunder de seneste ændringer i den norske lovgivning, der trådte i kraft i
2024, som sigter mod at styrke effektiviteten af ordningen.
Offerrådgivningen i Danmark
bemærker, at det ikke er hensigtsmæssigt,
at forsøgsordningen begrænses til tre politikredse, da man kan risikere, at
der ikke er nogen "forsøgspersoner" i de tre politikredse, der udvælges, og
at forsøgsperioden på tre år forekommer at være meget lang, hvis ordningen
ikke er landsdækkende.
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle bemærkninger
til lovudkastet og vil tage bemærkningerne med i det videre arbejde med
forsøgsordningen med elektronisk kontrol som supplement til
opholdsforbud, herunder i det videre arbejde med udarbejdelse af en
bekendtgørelse, der skal opstille de nærmere rammer for forsøgsordningen.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af afsnit 1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, at ordningen bl.a. bygger på erfaringer fra
Norge, hvor domstolene siden 2013 har haft mulighed for at pålægge
elektronisk kontrol af et kontaktforbud ved hjælp af en GPS-fodlænke, hvis
den elektroniske kontrol skønnes nødvendigt for, at forbuddet overholdes.
Det fremgår desuden af afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
at Justitsministeriet på baggrund af bl.a. erfaringerne fra Norge finder, at
tiden er inde til at iværksætte en ordning med elektronisk kontrol i Danmark.
Justitsministeriet bemærker desuden, som det også fremgår af afsnit 2.1.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, at der er en række forhold ved
Side 6/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
elektronisk kontrol, som vil skulle afprøves i praksis, herunder teknologien
og den kontrollerede persons medvirken, og at Justitsministeriet derfor
vurderer det mest hensigtsmæssigt, at Rigspolitiet og kriminalforsorgen ca.
tre år efter ordningens ikrafttrædelse foretager en evaluering af ordningen
med henblik på, om ordningen skal justeres eller ophæves.
2.2. Betingelser for at meddele påbud om elektronisk kontrol
Advokatrådet
opfordrer til, at der af hensyn til indgrebets intensitet
overvejes ”mellemløsninger” eventuelt i form af, at elektronisk kontrol
påbydes i et år, men vil kunne fjernes, hvis der ikke registreres overtrædelser
inden for fire til seks måneder, og eventuelt med et vilkår om at ordningen
reaktiveres ved overtrædelser af opholdsforbuddet.
Danner
anfører, at elektronisk kontrol bør kunne finde anvendelse i sager,
hvor der generelt – ud fra forskellige parametre – vurderes at være en risiko
for eskalering af partnervold, partnerdrab og/eller drab på børn eller øvrige
pårørende. Danner opfordrer til at tage højde for risikoen i den konkrete sag
og ikke nødvendigvis antallet af lovovertrædelser, der går forud.
Dansk Stalking Center
foreslår, at forsøgsordningen ikke udelukkende
hæftes op på, hvorvidt der er udstedt et opholdsforbud enten forud for eller
samtidig med påbuddet om elektronisk kontrol, men at der i
forsøgsordningen kan indgå sager, som på baggrund af nærmere oplistede
risikoværktøjer vurderes relevante for brugen af elektronisk kontrol.
Justitia
anbefaler, at kriterierne for påbud om elektronisk kontrol skærpes,
således at påbuddet kun kan gives, når det anses for påkrævet for at sikre
overholdelsen af opholdsforbuddet, og hvor et af de følgende tre kriterier er
opfyldt: 1) Der allerede ved dom er konstateret en tidligere overtrædelse af
opholdsforbuddet, 2) der er begrundet mistanke om, at personen allerede har
overtrådt opholdsforbuddet, eller 3) der er tale om situationer omfattet af
lovens § 2, stk. 2 (særligt grove strafbare forhold), og der er bestemte grunde
til at antage, at personen vil overtræde opholdsforbuddet.
Justitia
anbefaler i forlængelse heraf, at der kun bør kunne ske forlængelse
af påbud om elektronisk fodlænke, hvis der er begrundet mistanke om, at
opholdsforbuddet er overtrådt inden for det seneste år.
Side 7/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Mandecentret
anbefaler, at der indsættes en formodningsregel, hvorefter
der ved bevidst og/eller grov overtrædelse af opholdsforbud som
udgangspunkt skal træffes afgørelse om elektronisk kontrol, medmindre der
er konkrete forhold, der taler væsentligt imod. Mandecentret bemærker
desuden, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis der træffes afgørelse om, at
en person skal bære elektronisk kontrol, men at der ikke kan leves op til
løsningen, fordi der ikke er flere fodlænker.
Som det også fremgår af afsnit 2.3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, vil det være en betingelse for at påbyde elektronisk kontrol,
at personen er givet eller samtidig gives et opholdsforbud efter lovens § 3.
Som en del af opholdsforbuddet vil personen således have et
strafsanktioneret forbud mod at færdes eller opholde sig inden for en
nærmere fastsat forbudszone, f.eks. inden for en vis afstand fra den
forurettedes bolig, arbejdsplads eller uddannelsessted.
Derudover vil det være en betingelse, at et påbud om elektronisk kontrol er
påkrævet for at sikre overholdelsen af opholdsforbuddet. Ved politiets
vurdering heraf vil der bl.a. kunne lægges vægt på baggrunden for
udstedelsen af opholdsforbuddet samt politiets vurdering af risikoen for
eskalering af f.eks. chikanerende, truende eller voldelig adfærd over for
forurettede, herunder risikoen for mere alvorlige overgreb. Endvidere kan
der lægges vægt på øvrige omstændigheder, der indikerer, at personen ikke
vil overholde et opholdsforbud, herunder overtrædelser af tilhold eller
opholdsforbud. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at der ved
dom er konstateret en overtrædelse af et tilhold eller opholdsforbud, og
betingelsen vil således også kunne være opfyldt, hvis der foreligger en
begrundet mistanke om, at en person har overtrådt et tilhold eller et
opholdsforbud.
Som det også fremgår af afsnit 2.3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, vil der kunne forekomme tilfælde, hvor betingelserne for at
meddele påbud om elektronisk kontrol er opfyldt, men hvor der alligevel
ikke bliver truffet afgørelse om påbud, f.eks. fordi der ikke er flere fodlænker
til rådighed. Justitsministeriet skal hertil bemærke, at det vil bero på
politiets konkrete vurdering, hvem der skal påbydes elektronisk kontrol som
supplement til et opholdsforbud. Politiet vil bl.a. kunne lægge vægt på, hvor
beskyttelseshensynet er størst, eller hvor elektronisk kontrol findes af have
mest effekt i forhold til overholdensen af opholdsforbuddet.
Side 8/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Justitsministeriet bemærker desuden, som det også fremgår af afsnit 2.3.5 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, at den kontrollerede person kan
påbydes elektronisk kontrol i op til ét år, hvilket skal ses i sammenhæng
med, at den elektroniske kontrol udgør et supplement til et opholdsforbud,
som kan vare i op til ét år. Hvis opholdsforbuddet bortfalder, vil påbud om
elektronisk kontrol således bortfalde samtidig med opholdsforbuddet.
Fristen på ét år kan – på samme måde som efter de gældende regler om
opholdsforbud – forlænges ved meddelelse af et nyt påbud om elektronisk
kontrol før eller ved udløbet af fristen, hvis betingelserne for påbud om
elektronisk kontrol på det pågældende tidspunkt er opfyldt.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at politiet kan påbyde elektronisk
kontrol i op til ét år, og der således ikke er noget til hinder for, at politiet
giver et påbud af kortere varighed end ét år.
Justitsministeriet bemærker endvidere, som det også fremgår af afsnit 2.1.2
i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der er en række forhold ved
elektronisk kontrol, som vil skulle afprøves i praksis, herunder teknologien
og den kontrollerede persons medvirken, og at Justitsministeriet derfor
vurderer det mest hensigtsmæssigt, at Rigspolitiet og kriminalforsorgen ca.
tre år efter ordningens ikrafttrædelse foretager en evaluering af ordningen
med henblik på, om ordningen skal justeres eller ophæves.
Justitsministeriet har på baggrund af ovenstående noteret sig
synspunkterne, men har ikke fundet anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget.
2.3. Målgruppe
Danner
og
Dansk Kvindesamfund
anbefaler, at ordningen bør afgrænses
til partnervoldssager og/eller sager, hvor stalking indgår som en del af
volden mod en (tidligere) partner, og hvor der er risiko for drab.
Danner, Dansk Kvindesamfund, Kvinderådet
og
KVINFO
anfører
endvidere, at man bør forholde sig til, hvordan man vil sikre, at ordningen
også kan finde anvendelse i sager, hvor den forurettede og den kontrollerede
person har fælles børn, og hvordan eventuelle børn kan beskyttes i disse
situationer.
Side 9/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Dansk Stalking Center
henstiller til, at det i det videre arbejde
understreges, at ordningen også bør indtænkes i stalkingforløb, som
udspiller sig i andet end den (tidligere) nære relation.
KVINFO
bemærker, at målgruppen ikke er forbeholdt udøvere af stalking
og partnervold, men at det er forhåbningen, at indsatsen i høj grad vil
fokusere på denne målgruppe, da stalking og partnervold er særdeles
alvorlige forbrydelser og kan eskalere til partnerdrab.
Retspolitisk Forening
bemærker, at ordningen kan føre til diskrimination,
hvor visse grupper – såsom etniske minoriteter eller socialt udsatte –
rammes hårdere af systemet.
Som det også fremgår af afsnit 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
er formålet med lovforslaget at styrke indsatsen over for bl.a. stalking og
partnervold. Påbuddet om elektronisk kontrol forudsættes på denne
baggrund navnlig anvendt i sager om stalking og partnervold, men
anvendelsen er dog ikke begrænset hertil, jf. afsnit 2.3.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger. Justitsministeriet er på den baggrund ikke enig
i, at bestemte grupper, herunder etniske minoriteter eller socialt udsatte,
rammes hårdere af den foreslåede ordning end andre.
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne og vil tage synspunkterne
med i det videre arbejde med forsøgsordningen med elektronisk kontrol som
supplement til opholdsforbud, herunder i det videre arbejde med
udarbejdelse af en bekendtgørelse, der skal opstille de nærmere rammer for
forsøgsordningen.
2.4. Forbudszonen
Advokatrådet
opfordrer til, at der fremkommer konkrete eksempler på,
hvornår en borger i Danmark skal kunne afskæres fra at bevæge sig frit –
ikke kun i forhold til et klart bestemt sted, men i et større område – alt efter
hvor hurtigt politiet måtte kunne rykke ud.
Advokatrådet
bemærker desuden, at der ikke er bestemmelser om
underretning af den person, som et opholdsforbud skal beskytte, såfremt et
påbud overtrædes.
Side 10/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Danske Advokater
og
Justitia
finder det retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt, at politiets responstid kan have negativ (mere omfangsrig)
indflydelse på forbudszonens rækkevidde, når der træffes afgørelse om
elektronisk kontrol, og at man bør være tilbageholdende med at indføre
regler, hvor omfanget af et indgreb i en persons bevægelsesfrihed afhænger
af myndighedernes interne forhold. Justitia opfordrer til, at der fastsættes
nærmere kriterier eller afvejningsmomenter for denne regel.
Dommerforeningen
bemærker, at det ikke kan udledes, hvordan politiets
responstid skal indgå, eller hvor stor betydning det forventes at få og
opfordrer til, at der under forsøgsordningen er det fornødne fokus på
afvejningen mellem på den ene side hensynet til håndhævelsen af et
opholdsforbud og på den anden side politiets tildelte ressourcer.
Kvinderådet
anerkender, at hver politikreds har deres egne geografiske
betingelser, men er bekymrede for, om store forskelle i forbudszonens
størrelse kan have alvorlige konsekvenser. Kvinderådet mener derfor, at det
er vigtigt også at sikre, at politiet har kontakt til og informerer den
voldsudsatte løbende undervejs.
Retspolitisk Forening
mener, at de geografiske områder, som
opholdsforbuddet dækker, kan være urimeligt omfattende, og i nogle
tilfælde gøre det praktisk umuligt for de berørte personer at udføre basale
aktiviteter såsom arbejde, uddannelse eller at besøge nærmeste familie.
Justitsministeriet bemærker, at det foreslås i § 3, stk. 2, i lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning, at der ved fastlæggelsen af det nærmere
afgrænsede område (forbudszonen) kan lægges vægt på politiets responstid,
når en person påbydes elektronisk kontrol som supplement til et
opholdsforbud efter § 4 a.
Som det bl.a. fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, lægges
der med den foreslåede ændring op til, at politiet som noget nyt vil kunne
lægge vægt på politiets responstid, som i denne sammenhæng er tiden, det
tager fra politiet modtager en orientering fra kriminalforsorgen om, at der
er udløst en alarm, til politiet er fremme på stedet, herunder fremme ved den
position, hvor signalet senest er registreret, eller den forurettedes bopæl
m.v. Der vil kun kunne lægges vægt på politiets responstid, når
opholdsforbuddet suppleres med et påbud om elektronisk kontrol efter den
foreslåede § 4 a. Ændringen har til formål at styrke politiets mulighed for
Side 11/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
at nå frem til den position, hvor signalet senest er registreret, eller den
forurettedes bopæl m.v., og derved forhindre karambolage mellem den
kontrollerede person og den forurettede.
Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, lægges
der op til, at der – ligesom efter gældende ret – ikke fastsættes en bestemt
maksimal geografisk udstrækning af opholdsforbud. Efter gældende ret bør
der ved fastlæggelsen af forbudszonen tages hensyn til eventuelle større
færdselsårer, f.eks. større veje og banestrækninger m.v., som personen har
en legitim interesse i at færdes ad.
I de situationer, hvor personen har en legitim interesse i at færdes via en
bestemt større færdselsåre, vil politiet således fortsat skulle tage hensyn
hertil ved fastlæggelsen af forbudszonen. Hvis den tekniske løsning ikke kan
tage højde for de færdselsårer, som personen har en legitim interesse at
færdes på, og som derfor ikke er omfattet af forbudszonen, vil dette skulle
fremgå af den konkrete afgørelse, hvorved personen påbydes at bære
fodlænke. I sådanne situationer vil der således gå en alarm, selv om
personen ikke har opholdt sig i forbudszonen. Personen vil dog ikke kunne
straffes for overtrædelse af opholdsforbuddet.
Der foreslås ikke i øvrigt en ændring af de omstændigheder, som politiet
efter gældende ret i § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan
lægge vægt på i forbindelse med fastlæggelsen af forbudszonen. Det
bemærkes i den forbindelse, at fastlæggelsen af forbudszonen skal ske i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i medfør af § 12 i lov om
tilhold, opholdsforbud og bortvisning, hvorefter et tilhold, opholdsforbud
og bortvisning ikke må stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse
af den pågældendes forhold, hensynet til den eller dem, foranstaltningen
skal beskytte, og karakteren af den adfærd, der er udvist fra den
pågældendes side.
Justitsministeriet finder ikke anledning til at indføre en ordning, hvorefter
der skal ske obligatorisk underretning af forurettede, hvis et opholdsforbud
eller et påbud om elektronisk kontrol overtrædes. Formålet med
forsøgsordningen er bl.a. at forbedre muligheden for at håndhæve
opholdsforbud, og Justitsministeriet finder, at det i alarmsituationer bør
være op til politiet at vurdere, hvordan den pågældende situation skal
håndteres, og i hvilket omfang den forurettede skal underrettes herom.
Side 12/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2.5. Proportionalitet
Lev Uden Vold
og
Retspolitisk Forening
anbefaler, at det tydeliggøres, at
elektronisk kontrol – på linje med opholdsforbud og bortvisning – skal
overholde proportionalitetsprincippet og ikke må stå i misforhold til de
indgribende konsekvenser for den kontrollerede. Retspolitisk Forening
bemærker i forlængelse heraf, at elektronisk kontrol udgør et betydeligt
indgreb i den enkeltes ret til privatliv, og at overvågning i forbindelse med
elektronisk kontrol alene bør finde sted, hvis mindre indgribende midler
ikke kan sikre opholdsforbuddet, hvilket skal fremgå eksplicit i lovens
ordlyd.
Justitsministeriet bemærker, at det foreslås i § 4 a, stk. 2, at §§ 12 og 14-20
i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning tilsvarende finder anvendelse
på påbud meddelt efter § 4 a, stk. 1. Det indebærer, at påbud om elektronisk
kontrol er underlagt proportionalitetsprincippet, som følger af lovens § 12.
Påbuddet må derfor ikke stå i misforhold til den herved forvoldte
forstyrrelse af den pågældendes forhold, henset til den eller dem, som
foranstaltningen skal beskytte, og karakteren af den adfærd, der er udvist
fra den pågældendes side.
Som det også fremgår af afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
er det Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring kan
gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8. Det fremgår i den
forbindelse af afsnit 4, at det er Justitsministeriets vurdering, at ordningen
udgør et egnet og nødvendigt middel til opretholdelse af den offentlige orden
og forebyggelse af forbrydelser. Justitsministeriet har navnlig lagt vægt på,
at et påbud om at bære elektronisk udstyr alene vil kunne meddeles af
politiet, når det er påkrævet af hensyn til at sikre overholdelsen af et
opholdsforbud givet efter § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
Der er herudover lagt vægt på, at et påbud om elektronisk kontrol er
underlagt proportionalitetsprincippet, som følger af § 12 i lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning, jf. den foreslåede § 4 a, stk. 2.
2.6. Myndighedernes databehandling og anvisninger
Advokatrådet
bemærker, at der ikke i lovforslagets bemærkninger ses at
være nærmere overvejelser om lagring af de data, som en overvågning vil
afstedkomme. Advokatrådet opfordrer desuden til, at der udstedes nogle
rammer for tilgængelighed pr. telefon.
Side 13/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Dansk Stalking Center
bemærker, at elektronisk kontrol er et stort indgreb
i den kontrolleredes frihed, og at det derfor er vigtigt, at indsamlingen af
data vedrørende dennes færden uden for forbudszonen begrænses til det
allerhøjst nødvendige for at sikre overholdelsen af denne.
Justitia
anbefaler, at bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 4 a,
stk. 3, præciseres og henviser bl.a. til politiets tilladelse til ikke at bære
fodlænken ved udlandsrejser.
Justitia
anbefaler desuden, at der indskrives regler om, at myndighederne
kun må registrere oplysninger om, at personen bevæger sig inden for
forbudszonen. samt om udeblivende signaler, ligesom der bør indføres
regler om slettefrister på lovniveau.
Retspolitisk Forening
mener, at der mangler klare garantier for
databeskyttelse i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesforordning
(GDPR).
Der lægges med lovforslagets § 4 a, stk. 3, op til, at justitsministeren
fastsætter nærmere regler om elektronisk kontrol efter stk. 1, herunder om
myndighedernes anvisninger i forbindelse med elektronisk kontrol, den
pågældendes pligt til at bære og vedligeholde elektronisk udstyr og til at
efterkomme myndighedernes anvisninger, og om myndighedernes adgang
til og behandling af de registrerede oplysninger. Udstedelse af sådanne
regler vil ske i form af en bekendtgørelse.
Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, kan
der f.eks. fastsættes regler om, at den kontrollerede person forpligtes til at
medvirke i forbindelse med påsætning m.v. af GPS-fodlænken, at den
pågældende løbende skal oplade batteriet i GPS-fodlænken, at den
pågældende skal være kontaktbar, herunder tilgængelig på telefon for
opkald fra politi og kriminalforsorg af kontrollerende eller teknisk art, samt
at den pågældende skal efterkomme myndighedernes anvisninger
vedrørende overvågningen.
Der kan også fastsættes regler om, at udlandsrejser, flyrejser og lignende
handlinger, som kan udløse alarmen eller i øvrigt kan påvirke
overvågningen, kun kan foretages med bistand fra politiet.
Side 14/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Justitsministeriet
skal
hertil
bemærke,
at
den
foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse ikke giver mulighed for, at politiet forbyder
udlandsrejser og lignende, men blot at politiet skal bistå den kontrollerede
person i forbindelse hermed. Det skyldes, at påbuddet om elektronisk
kontrol indebærer en pligt til at bære GPS-fodlænke, og at det kan blive
nødvendigt – af hensyn til den tekniske løsning – at aftage GPS-fodlænken i
forbindelse med udlandsrejser og lignende, hvilket vil kræve politiets
bistand.
Justitsministeriet skal desuden bemærke, at det vil fremgå af
bekendtgørelsen, hvilke pligter myndighederne kan pålægge den
kontrollerede person. Justitsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at
pligterne er reguleret i administrative regler, således at der løbende kan
tages stilling til, hvorvidt ordningen fungerer i praksis, eller om der er
behov for at justere reglerne.
Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at der i medfør af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse vil kunne fastsættes nærmere regler om
myndighedernes adgang til og behandling af de registreredes oplysninger.
Der kan f.eks. fastsættes regler om, hvornår politiet og kriminalforsorgen
som operatør kan gøre sig bekendt med de registrerede oplysninger om den
kontrollerede persons færden, herunder oplysninger om den kontrollerede
persons færden uden for forbudszonen, hvis overvågningssystemet f.eks.
viser tegn på, at GPS-fodlænkens signal er blevet blokeret, eller at
fodlænken er søgt beskadiget. Der kan derudover fastsættes regler om,
hvornår de registrerede oplysninger skal slettes.
Som det også fremgår af afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
indebærer den foreslåede ordning, at kriminalforsorgen og politiet i
forbindelse med overvågningen indhenter, behandler og videregiver
almindelige personoplysninger om den kontrollerede persons færden,
herunder lokaliseringsdata.
Behandling af personoplysninger som led i ordningen må anses for at være
nødvendigt med henblik på at forebygge bl.a. overtrædelser af
opholdsforbud og alvorlige overgreb. Det vil være nødvendigt, at
kriminalforsorgen har adgang til de registrerede oplysninger døgnet rundt,
da kriminalforsorgen ved alarmer vil skulle orientere politiet herom.
Politiet vil blive orienteret af kriminalforsorgen, hvis den kontrollerede
person færdes eller opholder sig inden for en nærmere fastsat forbudszone,
Side 15/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
der fastlægges i forbindelse med udstedelse af opholdsforbuddet, og vil i
den forbindelse få oplyst den kontrollerede persons lokaliseringsdata.
Politiet vil desuden kunne få adgang til den kontrollerede persons senest
registrerede
lokaliseringsdata
uden
for
forbudszonen,
hvis
overvågningssystemet f.eks. viser tegn på, at GPS-fodlænkens signal er
blokeret eller på anden vis ødelagt.
Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning kan
gennemføres inden for rammerne af retshåndhævelseslovens § 9. De øvrige
bestemmelser i retshåndhævelsesloven, herunder de grundlæggende
principper i retshåndhævelseslovens § 4, skal desuden iagttages, når der
behandles personoplysninger i forbindelse med ordningen.
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne og vil tage det med i det
videre arbejde med udarbejdelse af en bekendtgørelse, der skal opstille de
nærmere rammer for forsøgsordningen.
2.7. Domstolskontrol
Danske Advokater, Justitia, Dommerforeningen, Helsinki-Komiteen
og
Retspolitisk Forening
anfører, at der bør være obligatorisk
domstolskontrol og dermed en fravigelse af lovens kapitel 4 om
domstolsprøvelse.
Danske Advokater
finder ligeledes, at der bør være adgang til at få en
advokat beskikket i alle sager og ikke kun, når det skønnes nødvendigt eller
findes ønskeligt.
Justitsministeriet bemærker, at det foreslås i § 4 a, stk. 2, at §§ 12 og 14-20
i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning tilsvarende finder anvendelse
på påbud om elektronisk kontrol meddelt efter § 4 a, stk. 1. Det indebærer,
at reglerne i lovens kapitel 3 om fælles bestemmelser og kapitel 4 om
domstolsprøvelse tilsvarende finder anvendelse ved påbud om elektronisk
kontrol.
Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2,
indebærer bestemmelsen, at den, der påbydes elektronisk kontrol, inden 14
dage efter at afgørelsen er forkyndt for den pågældende, kan kræve, at
politiet indbringer afgørelsen for byretten, jf. § 17, stk. 1. Det svarer til de
regler, der i dag gælder for bl.a. opholdsforbud. Sagen skal snarest muligt
Side 16/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
og senest inden 1 uge efter modtagelse af anmodningen indbringes for
byretten på det sted, hvor oplysning i sagen mest hensigtsmæssigt må
antages at kunne tilvejebringes, jf. § 17, stk. 3. Anmodning om indbringelse
for retten har ikke opsættende virkning, jf. § 17, stk. 4.
Der er således med lovforslaget lagt op til en særlig hurtig og let adgang til
domstolsprøvelse for så vidt angår påbud om elektronisk kontrol, og
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at indføre en
ordning med obligatorisk domstolskontrol.
Det fremgår desuden af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at
bestemmelsen indebærer, at der kan beskikkes en advokat for den, der
kræver en afgørelse om elektronisk kontrol indbragt for retten, hvis retten
efter sagens beskaffenhed, indgrebets karakter, klagerens person og
omstændighederne i øvrigt finder det ønskeligt. Den beskikkede advokat har
samme beføjelser som en forsvarer i en straffesag.
2.8. Strafudmåling ved overtrædelser
Østre Landsret
og
Vestre Landsret
bemærker, at det udtrykkeligt bør
fremgå af lovforslaget, at den konkrete strafudmåling fortsat vil bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i
op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Justitsministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkninger på baggrund af
Østre Landsrets og Vestre Landsrets høringssvar.
2.9. Økonomi
Vestre Landsret
og
Østre Landsret
finder det generelt væsentligt, at
domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse med
lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil
den indgåede flerårsaftale for domstolenes økonomi 2024-2027 løbende
kunne blive udhulet.
Justitsministeriet bemærker hertil, at partierne bag aftalen om domstolenes
økonomi for 2024-2027 er enige om, at domstolene som det klare
Side 17/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
udgangspunkt skal håndtere mer- og mindreudgifter i aftaleperioden inden
for de økonomiske rammer.
Dansk Psykolog Forening
ønsker at rejse bekymring om, at de nødvendige
midler til forsøgsordningen skal allokeres, så ordningens kvalitet lever op
til andre offerbeskyttende tilbud og tilbyder en reel sikring for ofrene.
Som det fremgår af afsnit 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
forventes lovforslaget at medføre økonomiske og administrative
konsekvenser samt implementeringskonsekvenser på kriminalforsorgens
område på ca. 12,2 mio. kr. i 2025, 17,7 mio. kr. i 2026 og 17,3 mio. kr.
årligt i 2027 og frem, der finansieres inden for kriminalforsorgens rammer.
Lovforslaget forventes desuden at medføre merudgifter for politiet på ca.
5,0 mio. kr. årligt fuldt indfaset og merudgifter for anklagemyndigheden på
ca. 0,3 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Merudgifterne for politiet og
anklagemyndigheden forventes finansieret i regeringens afsatte ramme til
tryghed for 2025-2028 og søges fra 2029 og frem håndteret på kommende
års bevillingslove.
2.10.
Evaluering
Danner, KVINFO, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK)
og
Lev Uden Vold
finder, at der bør foretages evalueringer løbende, så
ordningen kan tilpasses bedst muligt.
Helsinki-Komiteen, KVINFO, LOKK
og
Lev Uden Vold
finder desuden,
at evalueringen bør fokusere på både udsatte og voldsudøvere, herunder om
ordningen har den forventede præventive effekt på potentielle voldsudøvere
og personer idømt elektronisk kontrol samt på omfanget af gentagne
overtrædelser af tilhold m.v., om ordningen opleves som et effektivt
beskyttelsestiltag for de forurettede og bidrager til at øge deres tryghed,
livskvalitet og handlerum, og om ressourcerne fortsat matcher ordningens
krav og kompleksitet.
Justitia
finder, at det bør være Folketinget, der på baggrund af evalueringen
tager stilling til, hvorvidt ordningen skal gøres permanent. Justitia opfordrer
desuden til, at det allerede ved etableringen af ordningen indtænkes,
hvorledes der kan foretages en fyldestgørende evaluering, f.eks. hvordan
reel sammenligning kan ske mellem politikredse omfattet/ikke-omfattet af
Side 18/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
forsøgsordningen, og at det klarlægges i lovforslaget, hvor mange personer
der forventeligt vil være omfattet af betingelserne for elektronisk kontrol.
KVINFO
og
Lev Uden Vold
finder endvidere, at der i evaluering af
forsøgsordningen bl.a. bør lægges vægt på de teknologiske begrænsninger
og andre praktiske udfordringer, der kan påvirke politiets og
kriminalforsorgens evne til at håndtere og håndhæve elektronisk kontrol
effektivt, og hvorvidt politiet er blevet understøttet tilstrækkeligt i brugen af
elektronisk kontrol.
Som det også fremgår af afsnit 2.3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, vil Rigspolitiet og kriminalforsorgen ca. tre år efter
ordningens ikrafttrædelse foretage en evaluering af ordningen med henblik
på, om ordningen skal justeres eller ophæves. Evalueringen vil bl.a.
beskrive, hvordan ordningen med elektronisk kontrol er blevet
implementeret, om der har været tekniske udfordringer med den
elektroniske kontrol, og om der har været overtrædelser af opholdsforbud i
det tidsrum, hvor en person har været under elektronisk kontrol.
Justitsministeriet bemærker, at oplistningen i lovforslagets almindelige
bemærkninger ikke er udtømmende, og at yderligere parametre således vil
kunne indgå i evalueringen. Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne,
som vil indgå i de videre overvejelser om evalueringen.
2.11.
Øvrige opmærksomhedspunkter
Joan-Søstrene
opfordrer til en række øvrige initiativer for ofre for
parforholdsvold med udgangspunkt i det politiske udspil ”Respekt for
voldtægtsofre” fra 2016.
Kvinderådet
og
Mandecentret
påpeger, at den elektroniske kontrol ikke
forhindrer personen i at begå digital eller økonomisk vold, og at de derfor
anbefaler, at der laves indsatser, der beskytter den forurettede mod sådanne
forbrydelser. Mandecentret anbefaler, at der snarest muligt arbejdes mod en
behandlingsgaranti for udøver.
Justitsministeriet har noteret sig forslagene, der imidlertid ligger uden for
rammerne af dette lovforslag.
Side 19/20
 L 120 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,
indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
•
Det er på baggrund af høringssvarene fra Østre Landsret og Vestre
Landsret tilføjet i lovforslagets almindelige bemærkninger og
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4, at fastsættelsen af straffen
fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der er desuden foretaget følgende indholdsmæssige ændringer på
ministeriets egen foranledning:
•
Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 4 a, stk. 3, er bl.a.
blevet udfoldet, således at det nu følger af bestemmelsen, at
justitsministeren fastsætter nærmere regler om elektronisk kontrol
efter stk. 1, herunder om myndighedernes anvisninger i forbindelse
med elektronisk kontrol, den pågældendes pligt til at bære og
vedligeholde elektronisk udstyr og til at efterkomme
myndighedernes anvisninger, og om myndighedernes adgang til og
behandling af de registrerede oplysninger.
Der er indsat en præcisering af, at kriminalforsorgen alene er
operatør af ordningen og ikke i øvrigt har myndighedsbeføjelser
over for den kontrollerede person i lovforslagets almindelige
bemærkninger og bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1.
Strafpåstanden i sager om overtrædelser af påbud om elektronisk
kontrol m.v. er blevet udfoldet i lovforslagets almindelige
bemærkninger og i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
•
•
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter.
Side 20/20