Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 12
Offentligt
2941482_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velásquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5156
21. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 8 (L 12), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velásquez (EL).
Spørgsmål nr. 8:
”Vil
ministeren i lyset af, at det fremgår af den politiske aftale, at nytteindsats vil
udgøre en betydelig aktivitet i arbejdspligten, og at man i lovforslaget har gjort me-
get for, at det kommer til at gå i den retning, ved at fjerne både varighedsbegræns-
ning og rimelighedskravet, udvide formålet med nytteindsats samt oprette det nye
tilbud ”særligt tilrettelagt nytteindsats” redegøre for, hvorfor det er vigtigt for rege-
ringen, at nytteindsats kommer til at fylde så meget, når der er ikke er evidens, der
tyder på, at det vil få bragt målgruppen tættere på arbejdsmarkedet?”
Svar:
Borgere, som er omfattet af arbejdspligten, skal som udgangspunkt bidrage i 37 ti-
mer om ugen. Det er en del af aftalen om arbejdspligt, som regeringen har indgået
med Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, at hovedparten af disse timer
skal bruges i virksomhedsrettede tilbud, fordi borgerne skal opleve og lære at begå
sig i et arbejdsfællesskab, så de hurtigst muligt kan komme i ordinær beskæftigelse.
Derfor lægger vi med lovforslaget op til at øge kommunernes fleksibilitet således,
at de i højere grad kan bruge tilbud om nytteindsats, ligesom vi gør det muligt at
oprette et nyt kommunalt organiseret tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats for
at skabe tilstrækkelige virksomhedsrettede tilbud.
Derudover øger vi kommunernes fleksibilitet ved at afskaffe varighedsbegrænsnin-
gen og rimelighedskravet samt ved at udvide formålet med nytteindsats, så det også
kan tilbydes med henblik på, at borgeren får indblik i kulturen og normerne på det
danske arbejdsmarked.
Jeg tror på, at tilbud om nytteindsats og tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats
kan fungere som en jobtræningsbane, hvor borgerne får en struktureret hverdag og
lærer at indgå i et arbejdsfællesskab. Det er min overbevisning, at det kan være det
springbræt til arbejdsmarkedet, som målgruppen har brug for. Derudover kan ar-
bejdspligten også sammensættes af andre tilbud end nytteindsats eller særligt tilret-
telagt nytteindsats. Det kan for eksempel være virksomhedspraktik eller løntil-
skudsjob, ligesom ordinære timer også kan tælle med.
L 12 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om hvorfor det er vigtigt for regeringen, at nytteindsats kommer til at fylde så meget, når der er ikke er evidens, der tyder på, at det vil få bragt målgruppen tættere på arbejdsmarkedet
Samlet set mener jeg, at kommunerne har gode forudsætninger for at tilrettelægge
en indsats i arbejdspligten, som både er beskæftigelsesrettet og meningsfuld for den
enkelte.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2