Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 12
Offentligt
2941484_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velásquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5156
21. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 24. oktober 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 7 (L 12), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victo-
ria Velásquez (EL).
Spørgsmål nr. 7:
”Vil
ministeren bekræfte, at personer der ikke har permanent ophold i Danmark
ikke er omfattet af integrationsindsatsen og afklaringsretten og derfor ikke kan
blive visiteret til fleksjob eller førtidspension?”
Svar:
Det er en betingelse for at få hjælp efter beskæftigelseslovgivningen, at man har
lovligt ophold i Danmark. Der er derimod ikke noget krav om permanent opholds-
tilladelse.
Afklaringsretten, som er en del af den indgåede
Aftale om Nyt kontanthjælpssystem
flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst,
og som indføres med
lovforslag L 13, vil gælde ved siden af de øvrige gældende regler. Afklaringsretten
ændrer således ikke ved, at kommunen fortsat skal sikre, at personer får deres sag
forberedt til og forelagt kommunens rehabiliteringsteam, hvis de vurderes at være i
målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Alle nytilkomne udlændinge, som omfattes af arbejdspligten efter integrationslo-
ven, vil i introduktionsperioden være omfattet af integrationsloven og dermed
introduktionsprogrammet. Introduktionsperioden gælder de første fem år, hvor ud-
lændinge har lovligt ophold i Danmark, og retter sig således ikke mod udlændinge
med permanent opholdstilladelse.
Målgruppen for afklaringsretten er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er
fyldt 30 år, som har været i kontanthjælpssystemet i to år, og som ikke er omfattet
af integrationslovens regler om program. Udlændinge omfattet af integrationslo-
vens program omfattes således ikke af afklaringsretten. Baggrunden herfor er, at
der allerede i dag er et løbende fokus på at afklare situationen for nyankomne ud-
lændinge, som er omfattet af et program efter integrationsloven.
L 12 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om personer der ikke har permanent ophold i Danmark ikke er omfattet af integrationsindsatsen og afklaringsretten og derfor ikke kan blive visiteret til fleksjob eller førtidspension
I forhold til spørgsmålet om betingelser for tilkendelse af førtidspension kan det
oplyses, at der ikke er et krav om permanent opholdstilladelse for at kunne få til-
kendt førtidspension. Det er dog en betingelse, at de almindelige betingelser (stats-
borgerskab, bopæl og bopælstid) efter lov om social pension er opfyldt.
For personer med dansk statsborgerskab er det en betingelse, at man har haft fast
bopæl her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) i mindst tre år mellem det
fyldte 15. år og folkepensionsalderen
For personer, der ikke har dansk statsborgerskab, skal man have haft bopæl her i ri-
get i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Der optjenes
kun ret til social pension på baggrund af den tid, man har haft bopæl i Danmark.
Der er dog undtagelser hertil, fx for borgere fra andre EU/EØS-lande.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2