Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velásquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5779
21. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 30. oktober 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 17 (L 12), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Vic-
toria Velásquez.
Spørgsmål nr. 17:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange borgere i målgruppen for arbejdspligten,
der stadig har deres danskuddannelsesret efter danskuddannelsesloven?”
Svar:
Alle nytilkomne udlændinge har ret til et tilbud om danskuddannelse, som er gæl-
dende i op til de første fem år af udlændingens lovlige ophold i Danmark. For ud-
lændinge, som modtager ydelse, og som er omfattet af et program efter integrati-
onsloven, er der pligt til at deltage i danskuddannelsen som led i programmet.
Der lægges ikke med lovforslaget op til at ændre adgangen til danskuddannelse ef-
ter integrationsloven. Det betyder, at udlændinge, der som følge af forslaget omfat-
tes af arbejdspligten efter integrationsloven, ligesom i dag vil skulle deltage i
danskuddannelse som led i deres program i op til de første fem år af deres ophold.
Borgere, som er omfattet af et program efter integrationsloven, og som omfattes af
arbejdspligten efter integrationsloven, vil således fortsat have deres danskuddan-
nelsesret, medmindre de allerede har afsluttet deres danskuddannelse inden for den
femårige introduktionsperiode med en afsluttende prøve.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister