Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 12
Offentligt
2941478_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velásquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5156
21. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 10 (L 12), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velásquez (EL).
Spørgsmål nr. 10:
”Vil
ministeren i lyset af, at VIVE bl.a. har påpeget, at manglende faglige kvalifi-
kationer er en stor barriere for arbejdsmarkedsdeltagelse for arbejdspligtens mål-
gruppe redegøre for, hvorfor regeringen har valgt at lægge så store begrænsninger
på brugen af vejledning og opkvalificering i arbejdspligten, som jo ellers netop kan
give målgruppen nogen af de faglige kvalifikationer som arbejdsmarkedet efter-
spørger?”
Svar:
Det fremgår af aftalen om arbejdspligt, som regeringen har indgået med Danmarks-
demokraterne og Dansk Folkeparti, at borgere i arbejdspligten som udgangspunkt
skal bidrage i 37 timer om ugen. Vi ønsker, at hovedparten af disse timer bliver
brugt i virksomhedsrettede tilbud, fordi borgerne skal opleve at være en del af et
arbejdsfællesskab. Derfor er det en del af lovforslaget, at brugen af vejledning og
opkvalificering for denne gruppe borgere begrænses, således at virksomhedsrettede
tilbud, herunder nytteindsats, udgør en betydelig del af indsatsen i arbejdspligten.
Der indregnes ikke positive beskæftigelseseffekter efter gældende regneprincipper
af tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering.
Der vil dog fortsat være mulighed for, at kommunerne kan give forskellige tilbud
om vejledning og opkvalificering som led i arbejdspligten, hvis kurserne er korte
og har et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at borgeren
kan påbegynde et konkret job.
Selvom adgangen til vejledning og opkvalificering begrænses, så vil nytilkomne
udlændinge, som er omfattet af program efter integrationsloven, fortsat skulle del-
tage i op til 15 timers danskuddannelse om ugen i den femårige introduktionsperi-
ode. Kommunerne vil også fortsat kunne give tilbud om danskundervisning og i
forbindelse hermed læse- og skrivekurser til borgere, som bliver omfattet af ar-
bejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
ligesom i dag. Det vil så-
ledes omfatte de personer, der har været i Danmark i mere end 5 år.
L 12 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm., om hvorfor regeringen har begrænset brugen af vejledning og opkvalificering i arbejdspligten, når VIVE har påpeget, at manglende faglige kvalifikationer er en stor barriere for målgruppen
Herudover vil kommunerne kunne give regne- og ordblindekurser efter lov om for-
beredende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne til borgere i
arbejdspligten, hvis det vurderes, at kurserne vil kunne føre til, at borgeren kan på-
begynde et konkret job.
Det er også vigtigt at understrege, at faglige kompetencer ikke kun tilegnes i et
klasselokale. Det er også noget, man kan opnå ved at blive en del af et arbejdsfæl-
lesskab. Med arbejdspligten understøtter vi, at disse borgere lærer at indgå på en
arbejdsplads og i et arbejdsfællesskab, hvor de får indblik i kulturen og normerne
på det danske arbejdsmarked. Jeg tror på, at det kan hjælpe borgerne til at få et
mere permanent fodfæste på det danske arbejdsmarked.
Endelig vil jeg nævne, at borgere i arbejdspligten også har mulighed for at gøre
brug af de virkelig gode uddannelsesmuligheder, vi har i Danmark. Hvis borgerne,
som er i målgruppen for arbejdspligten, overgår til for eksempel SU, integrations-
grunduddannelsen (igu) eller voksenlærlingeforløb, afgår de fra kontanthjælpssy-
stemet og dermed fra arbejdspligten.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2