Ændring af regnskabsbekendtgørelsen som følge af lovforslag
nr. L 12 om arbejdspligt. Ændringerne indarbejdes i en revideret
regnskabsbekendtgørelse, som skal træde i kraft den 1. januar
2025.
UDKAST
Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt
regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for
Social-og Boligministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets og Børne- og
Undervisningsministeriets ressortområder
I medfør af § 85, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024, § 47, stk. 1, i integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1146 af 22. juni 2020, § 13, stk. 3, i repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 11. september
2022, § 64, stk. 1, sidste pkt., og § 75, stk. 1, 2. pkt., i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1343 af 24. november 2023, § 33, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med
handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni 2010, som ændret ved lov nr. 722 af 25. juni 2014 og
lov nr. 380 af 27. april 2016, § 19, stk. 4, 4. pkt., i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162
af 26. oktober 2017, og § 10, stk. 10, i lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrationsgrunduddannelse (igu),
og efter forhandling med social- og boligministeren og udlændinge- og integrationsministeren fastsættes
efter bemyndigelse:
…….
Bogføring, kontoplan og betingelser for statsrefusion og tilskud
§ 2.
Kommuner og regioner skal foretage en fuldstændig og løbende bogføring af samtlige udgifter
og indtægter, der i årets løb afholdes eller modtages i henhold til de love og lovbestemmelser, som
bekendtgørelsen omfatter, jf. § 1.
Stk. 2.
Konteringen skal følge de regler, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter i cirkulære
om budget- og regnskabssystem for kommuner og i cirkulære om budget og regnskabssystem for
regioner.
Stk. 3.
Kommunen skal knytte en note til regnskabsposten i årsregnskabet, der angiver det samlede
refusionsbeløb på det sociale område med en underopdeling af refusionsbeløbet på finanslovens
hovedkontoniveau. Noten skal tillige angive kommunens samlede medfinansieringsbeløb, jf. lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne, med en underopdeling af medfinansieringsbeløbet på finanslovens
hovedkontoniveau. Noten skal indledes med: ”Noten
angiver de refusionsindtægter, som kommunen har