Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 12 Bilag 1
Offentligt
2914082_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og
forskellige andre love (Arbejdspligt for bor-
gere som ikke opfylder opholdskravet og be-
skæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet)
Oktober 2024
J.nr. 2024-4427
YS/DOA
Baggrund
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne
og Dansk Folkeparti har den 13. oktober 2023 indgået en aftale om en ny arbejds-
pligt.
Det følger af aftalen, at der skal indføres en arbejdspligt for alle borgere i kontant-
hjælpssystemet, som ikke opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 ud af de
seneste 10 år (opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2�½ år ud af de se-
neste 10 år (beskæftigelseskravet).
Som udgangspunkt skal alle personer i arbejdspligten bidrage i 37 timer om ugen.
Kommunen skal dog altid foretage en individuel vurdering, så arbejdspligtens ind-
hold og omfang bliver afstemt med den enkeltes forudsætninger og helbredsmæs-
sige situation.
Indsatsen i arbejdspligten kan bestå af forskellige beskæftigelsesrettede indsatser,
f.eks. nytteindsats, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud samt i be-
grænset omfang vejledning og opkvalificering. Derudover kan lønnede timer samt
en række aktiviteter m.v. medregnes i arbejdspligten.
Formål
Lovforslaget har til formål at udmønte aftalen om, at borgere i kontanthjælpssyste-
met, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, som udgangspunkt skal
bidrage for deres ydelse i 37 timer om ugen.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for lovforslaget er personer, der modtager kontanthjælp,
uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, som
enten får en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslo-
ven, og som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i lov om aktiv social-
politik.
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Fra 1. januar 2025 omfattes personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse, og fra 1. juli 2025 omfattes kontanthjælps- og uddan-
nelseshjælpsmodtagere, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, jf.
lov nr. 633 af 11. juni 2024.
Den forventede kønsfordeling i målgruppen for arbejdspligten er, at kvinder vil ud-
gøre ca. 56 pct., og andelen af mænd i målgruppen vil udgøre ca. 44 pct. (Baseret
på 2019-tal).
Til sammenligning er kønsfordelingen for den samlede population af personer i
kontanthjælpssystemet således, at kvinder udgør ca. 49 pct., og mænd udgør ca. 51
pct. (Baseret på 2019-tal).
De sekundære målgrupper
Der er ingen sekundære målgrupper for lovforslaget.
Samlet vurdering
Det vurderes, at kvinder og mænd vil blive berørt af lovforslaget på samme måde,
ligesom lovforslaget ikke vurderes at medføre indirekte forskelsbehandling. Det
vurderes således, at lovforslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser.
Fordelingen mellem mænd og kvinder i målgruppen for arbejdspligten afspejler de
kønsforskelle i gruppen, der i dag modtager kontanthjælp.
Da lovforslaget i sig selv ikke indeholder regler, som stiller det ene køn ringere el-
ler bedre end det andet køn, skønnes det, at det ikke vil være nødvendigt at gen-
nemføre en egentlig vurdering af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lov-
forslaget.
2