Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 12 Bilag 1
Offentligt
2914081_0001.png
Annette Schrum
[email protected]
Charlotte Schilder-Knudsen
[email protected]
Høringssvar for lovforslag om ny arbejdspligt
Den 4. juli 2024
Sagsnr. S-2024-706
Dok.nr. D-2024-26500
/
Hermed bemærkninger til forslag til lov om ny arbejdspligt, der skal
udmønte
Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kon-
tanthjælpssystemet, som ikke opfylder optjeningsreglerne,
som regerin-
gen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokra-
terne og Dansk Folkeparti indgik den 13. oktober 2023.
International arbejdskraft er til gavn for arbejdsmarkedet i Danmark, og
det er helt afgørende for Danmarks fortsatte konkurrenceevne, vækst
og velfærd, at den danske arbejdsstyrke udvides med internationale
kompetencer.
Erfaringer viser, at danskkundskaber bidrager til at få etableret og fast-
holdt den internationale arbejdskraft på arbejdsmarkedet og i det dan-
ske samfund generelt.
Akademikerne vil derfor kvittere for forslaget om, at arbejdspligten for
udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, inkluderer danskud-
dannelse, samt at personer, der er omfattet af lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, kan modtage tilbud om danskundervisning efter gæl-
dende regler
Med venlig hilsen
Morten M. Larsen
T +45 2060 3393
E
[email protected]
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 106, 1. sal
DK
–
1358
København K.
T
E
W
+45 3369 4040
[email protected]
www.ac.dk
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0002.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Den 24. juni 2023
Vedrørende J.nr. 2024-23
Høringssvar vedr.
udkast til lovforslag, der udmønter Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til
borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne
Indledningsvist takker Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -
Lederne (”DEG-L”) for muligheden for at
indgive høringssvar vedr. lovforslaget.
Eleverne der påbegynder erhvervsuddannelser efter bestemmelserne om uddannelsespålæg, har et
overnormalt frafald, hvilket medfører et unødvendigt ressourcespild for både eleven, det offentlige og
erhvervsskolen. Derudover har en anseelig andel af elever der påbegynder erhvervsuddannelser som led i
et uddannelsespålæg en ringe motivation for at følge undervisningen, hvilket forværrer læringsmiljøet for
de resterende elever. DEG-L bifalder derfor ændringen som beskrevet ovenfor.
DEG-L bifalder derfor lovforslagets §1 nr. 3, hvorved brugen af uddannelsespålæg for den i lovforslaget
omfattede persongruppe, indsnævres til udelukkende at handle om de i lovforslagets §1 nr. 26 beskrevne
indsatser.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne
Rasmus Kjær Slot
Rådgivningskonsulent
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0003.png
DRC Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10
DK 1300 København K
Danmark
T: +45 3373 5000
[email protected]
www.drc.ngo
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
9. august 2024
DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, danskuddannelsesloven og
ligningsloven (En ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholdskravet og
beskæftigelseskravet)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 21. juni 2024 sendt ovenstående lovforslag i
høring med en frist for eventuelle bemærkninger den 12. august 2024.
DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris på muligheden for at fremkomme med bemærkninger, men
skal beklage, at høringsfristen ligger hen over sommeren og er sendt i høring samtidig med
lovforslag om reform af kontanthjælpssystemet.
Indledende bemærkninger
Regeringen, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti er enige om at indføre en arbejdspligt i op
til 37 timer om ugen for alle borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder et opholdskrav på
mindst 9 års ophold i riget ud af de seneste 10 år og et beskæftigelseskrav på mindst 2�½ års
fuldtidsbeskæftigelse ud af de seneste 10 år med ikrafttrædelse den 1. januar 2025.
Det fremgår af lovforslaget, at aftalepartierne ønsker at målrette den nye arbejdspligt til
indvandrere og især kvinder med ikke-vestlig baggrund.
DRC Dansk Flygtningehjælp vil gerne indledningsvist fremhæve, at der i de seneste år har været en
meget positiv udvikling i beskæftigelsen blandt personer fra ikke-vestlige lande i Danmark. Ifølge
Dansk Erhverv har der faktisk aldrig været så mange indvandrere fra ikke-vestlige lande i arbejde.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik var 217.440 indvandrere fra ikke-vestlige lande i lønmodtagerjobs i
1. kvartal 2024, hvilket er en stigning på 15.761 personer i løbet af det seneste år.
Siden 1. kvartal 2014 er antallet af ikke-vestlige indvandrere i lønmodtagerjob steget med 110.587
personer, hvilket svarer til en stigning på 103 pct. Til sammenligning var stigningen for alle
lønmodtagere på 18 pct. i samme periode. De seneste 10 år er antallet af ikke-vestlige indvandrere
i lønmodtagerjob fordoblet og er ifølge Dansk Erhverv en vigtig drivkraft bag det store
beskæftigelsesopsving i Danmark.
Beskæftigelsesgabet mellem ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse er ifølge
AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - blevet indsnævret gennem mange år og har aldrig været
lavere. Forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse og ikke-
vestlige indvandrere var over 27 procentpoint i slutningen af 2015 og var indsnævret til ca. 15
procentpoint i slutningen af 2023. Beskæftigelsesfrekvensen for personer af dansk oprindelse var
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0004.png
75,5 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen for de ikke-vestlige indvandrere (ekskl. ukrainere) var
60,1 pct. i 4. kvartal i 2023.
DRC Dansk Flygtningehjælp mener helt overordnet, at vi som samfund skal have fokus på at
fastholde og videreføre den positive udvikling i beskæftigelsen for flygtninge og indvandrere med
de redskaber, som kommunerne allerede har til rådighed og styrke deres muligheder for at lave
mere individuelle og håndholdt indsatser, som virker.
Vi mener, at vi skal fokusere på motivation, opkvalificering, uddannelse og danskundervisning,
brancheorienterede indsatser samt målrettede og langsigtede beskæftigelsesindsatser med fokus
på individuelle behov for støtte og hjælp til også at håndtere sociale og helbredsmæssige
udfordringer. Fremfor at indføre en arbejdspligt med nytteindsats som et væsentligt element, når
vi ved, at nytteindsats ikke har dokumenterede beskæftigelseseffekter.
Kommunerne er således kommet langt i deres beskæftigelsesindsatser. og som KL peger på i deres
materiale
Inspiration til implementering af arbejdspligt,
så findes der allerede mange gode metoder,
erfaringer og virkningsfulde indsatser, som virker i mange kommuner.
Arbejdspligtens indhold
Af lovforslaget fremgår det, at der skal indføres en ny arbejdspligt i op til 37 timer om ugen, som
kan indeholde ordinære lønnede timer, nytteindsats, særligt tilrettelagt nytteindsats,
virksomhedspraktik, løntilskudsjob, vejledning og opkvalificering i begrænset omfang, transport
mellem aktiviteter, forberedelses- og jobsøgningstid uden for hjemmet i op til fire timer,
danskuddannelse og danskundervisning og indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.
Det fremgår, at kommunen altid skal foretage en individuel vurdering, så arbejdspligtens indhold og
omfang bliver afstemt med den enkeltes forudsætninger. Det primære formål med indsatsen i
arbejdspligten skal være, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse eller opnår
tilknytning til arbejdsmarkedet.
DRC Dansk Flygtningehjælp har en række bemærkninger til arbejdspligtens indhold og omfang.
Lønnede timer
Det fremgår af lovforslaget, at ordinære lønnede timer kan være en del af arbejdspligten. DRC Dansk
Flygtningehjælp vil gerne opfordre til, at kommunerne i deres indsats har et stort og vedholdende
fokus på at hjælpe målgruppen med at finde lønnede timer på arbejdsmarkedet fremfor at finde og
etablere nytteindsats eller særligt tilrettelagt nytteindsats uden jobeffekt. Det er dét, som giver
mening for den enkelte og samfundet. Mange i målgruppen har helbredsmæssige udfordringer,
traumer, sociale og komplekse problemer og vil være ude af stand til arbejde 37 timer ugen nu og
på sigt, men de kan have stor glæde af et mindre antal lønnede timer ugentligt.
Uddannelse
DRC Dansk Flygtningehjælp er kritisk overfor, at lovforslaget lægger op til flere forringelser på
uddannelsesområdet, herunder at der fremover ikke kan gives tilbud om studie- og
erhvervskompetencegivende uddannelser til personer, som er omfattet af arbejdspligten.
2/7
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0005.png
DRC Dansk Flygtningehjælp mener også, at det er uheldigt og kortsigtet, at personer omfattet af
arbejdspligten efter integrationsloven fremover ikke kan få tilbudt højskoleophold eller særligt
højskoleophold for jobparate mellem 18-30 år. Vi ved erfaringsmæssigt, at især for unge med
flygtningebaggrund kan netop højskoleophold styrke deres danskkundskaber, bidrage til at få
netværk og give en række personlige og faglige kompetencer, som bidrager positivt til integration i
samfundet. Vi vil opfordre til, at det ændres og muligheden for at lade et højskoleophold indgå i
arbejdspligten bibeholdes.
Det fremgår af lovforslaget, at personer kun kan få korte kurser med et klart og tydeligt
beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til påbegyndelse af et konkret job. Vi vil gerne opfordre til,
at der i lovbemærkningerne gives flere eksempler på denne type tilbud end truckcertifikat eller
hygiejnebevis, da det er meget snævre eksempler på ordinær beskæftigelse.
Det er positivt, at kommunen fortsat har mulighed for at give tilbud om regne- og ordblindekurser
efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og tilbud om
danskundervisning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Vi er dog kritisk overfor, at personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremover
ikke vil have ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser eller test, realkompetencevurdering
eller mulighed for grundforløb på erhvervsuddannelser.
Flere undersøgelser viser, at uddannelse er en vigtig forudsætning for at få og fastholde et job på
længere sigt ligesom uddannelse også har en positiv indflydelse i forhold til at undgå nedslidning og
sikre mobilitet på arbejdsmarkedet.
Rockwool Fondens Forskningsenheds har i en analyse vist, at flygtninge og familiesammenførte fra
ikke-vestlige lande, der uddanner sig i Danmark, opnår en højere beskæftigelse og bedre
lønindkomst på lang sigt end dem, der ikke uddanner sig i Danmark eller dem, der har en medbragt
uddannelse fra hjemlandet. De fleste flygtninge og familiesammenførte, der har påbegyndt en
uddannelse i Danmark, tjener efter 10-15 år 100.000-150.000 mere om året end dem, der ikke har
taget en uddannelse i Danmark. Forskellen er mest markant blandt kvinderne.
De seneste tal fra Det Nationale Integrationsbarometer viser, at der i perioden 2010-2023 er sket
en positiv udvikling i andelen 25-39-årige mænd og kvinder med ikke-vestlig baggrund, som har
gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Særligt er andelen af kvinder med ikke-
vestlig baggrund, som har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, steget markant.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at personer kan forlade arbejdspligten ved at afgå fra
kontanthjælpssystemet til for eksempel ordinær beskæftigelse, ordinær uddannelse med SU,
integrationsgrunduddannelsen (igu) eller voksenlærlingeforløb.
DRC Dansk Flygtningehjælp vil derfor gerne opfordre til, at der gøres en særlig indsats for at støtte,
forberede og motivere målgruppen til opkvalificering og uddannelse som en del af arbejdspligten,
så flere opnår en ordinær uddannelse, og at især unge med et uddannelsespotentiale bliver hjulpet
i den retning.
Danskuddannelse
DRC Dansk Flygtningehjælp er kritisk overfor en omlægning af Danskuddannelse 1 med sænkelse af
danskniveauet ved afskaffelse af modul 6 og den besparelse, der ligger i forslaget for at kunne
3/7
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0006.png
finansiere andre elementer i arbejdspligten. Vi mener, at det er en forkert prioritering og meget
kortsigtet, da gode danskkundskaber styrker den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet, og da
arbejdsgivere ofte efterspørger bedre danskkundskaber. Det vil også styrke deres muligheder for at
blive optaget på en ordinær uddannelse med SU eller et voksenlærlingeforløb. Ligesom gode
danskkundskaber forbedrer den enkeltes mulighed for at deltage i andre dele af samfundslivet,
herunder deltagelse i deres børns daginstitution og skole.
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – har i en kortlægning af integration
i kommunerne fra 2021
identificeret en række udfordringer i forhold til beskæftigelse for flygtninge
og indvandrere som f.eks. utilstrækkelige danskkundskaber, manglende kvalifikationer i forhold til
efterspørgslen på arbejdsmarkedet, manglende viden om det danske arbejdsmarked,
helbredsproblemer samt udfordringer med helbreds- og hverdagsmestring. Danskkundskaber har
positiv betydning for flygtninge og indvandreres muligheder for at opnå beskæftigelse på
arbejdsmarkedet – særligt på længere sigt.
Forskningsprojektet EARN (Economic Assimilation Research Network), som er et samarbejde
mellem VIVE, LG Insight og Københavns Universitet, har indsamlet viden om de mange
initiativer på integrationsområdet og har dokumenteret effekter af integrationsindsatsen i
Danmark.
Det viser bl.a.,
at gode danskkundskaber og formel danskundervisning har positive
effekter på beskæftigelse, jobmobilitet, anden uddannelse, lønindtægt og deres børns skolegang
etc.
DRC Dansk Flygtningehjælp er kritisk overfor, at der med den nye arbejdspligt ikke indføres en
forbedret mulighed for at tilbyde danskundervisning, da det vil kunne styrke ledige flygtninge og
indvandreres beskæftigelsesmuligheder og muligheder for at blive optaget på en ordinær
uddannelse mv.
Der er således evidens for, at gode og formelle danskkundskaber spiller en afgørende rolle i forhold
til flygtninge og indvandreres beskæftigelse på lang sigt, deres lønindtægt, mulighed for uddannelse
og deres børns skolegang mv. Vi vil derfor opfordre til, at man med lovforslaget forbedrer
kommunernes mulighed for at tilbyde danskundervisning gennem den statslige refusion for udgifter
til danskuddannelse til personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og styrker
kvaliteten på danskuddannelsesområdet.
Indsatser efter social- og sundhedslovgivningen
DRC Dansk Flygtningehjælp hilser det velkomment, at kommunerne i forbindelse med
tilrettelæggelsen af en arbejdspligt altid skal foretage en individuel vurdering, så arbejdspligtens
indhold og omfang er afstemt med den enkeltes forudsætninger, og at der skal tages hensyn til
relevante indsatser efter social- og sundhedsloven, og at disse indsatser kan medregnes i antallet af
timer i arbejdspligten.
Der er som bekendt mange i målgruppen, som har et dårligt fysisk og psykisk helbred, traumer,
sociale og komplekse problemer, der skal tages hånd om sideløbende med en beskæftigelsesrettet
indsats. DRC Dansk Flygtningehjælp mener derfor, at der skal være et særligt fokus på en grundig
afdækning af de sundhedsmæssige og sociale udfordringer, som står i vejen for beskæftigelse og
uddannelse, så målgruppen kan få den rette støtte og hjælp til udredning, behandling og
hverdagsmestring mv.
4/7
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0007.png
Af lovbemærkningerne fremgår det, at deltagelse i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen
også skal kunne medregnes til antallet af timer i arbejdspligten som f.eks. løbende ambulant
behandling på sygehus, psykologbehandling eller generel sundhedsfaglig vejledning.
Vi efterspørger flere eksempler på, hvilke konkrete indsatser og tiltag efter social- og
sundhedslovgivningen, som kan være en del af arbejdspligten. Det kunne f.eks. være
traumebehandling på rehabiliteringscentre, psykosociale forløb, misbrugsbehandling,
træningsforløb og familiebehandling.
I VIVE´s tidligere nævnte undersøgelse peger kommunerne også på, at en integreret social- og
beskæftigelsesrettet indsats med en socialfaglig tilgang og et ”socialt blik” på familiens eller
borgerens generelle trivsel skal være en integreret del af integrationsindsatsen.
Vi mener, at det kræver en velorganiseret, tværfaglig og målrettet indsats i kommunen, hvor viden
om helbred, behandling og skånebehov integreres systematisk i beskæftigelsesplanen, som
kommunen lægger i samarbejde med borgeren, hvis det reelt skal lykkes at få udsatte borgere i
ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
Individuelt tilrettelagt indsats
DRC Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at lovforslaget lægger op til individuelt tilrettelagte
forløb med hensyntagen til den enkeltes helbredsmæssige situation. Samt at der skal foretages en
samlet faglig vurdering af, hvilke indsatser den enkelte person skal deltage i, og hvor mange timer
den enkelte kan deltage, så indhold og omfang løbende bliver afstemt den enkeltes forudsætninger.
Det er ligeledes positivt, at personer kan fritages helt eller delvist for indsats, hvis jobcentret
vurderer, at indsatsen vil forværre personens helbred eller sygdom.
Men spørgsmålet er, om kommunerne i praksis vil have tid og ressourcer til at tilrettelægge
indsatser, som tager højde for den enkeltes udfordringer, behov og muligheder på arbejdsmarkedet.
Mange i målgruppen for arbejdspligten har udfordringer udover ledighed som f.eks. fysisk og psykisk
sygdom, traumer, social problemer mv., og vores erfaring er, at det ofte ikke prioriteres at lægge
individuelle planer for den enkelte borger, selvom både lovgivning og faglig viden peger i den retning
allerede i dag.
Vores egne beskæftigelsesindsatser samt vores store innovationsprojekter på
beskæftigelsesområdet (Business
Training | DRC Dansk Flygtningehjælp
og
SIB: Social
investeringsmodel for arbejdsmarkedsinklusion | DRC Dansk Flygtningehjælp)
viser netop, at hurtig
udplacering i reelle jobfunktioner på en virksomhed med sideløbende individuelt tilrettelagt støtte
i forhold til sociale- og helbredsudfordringer giver rigtigt gode beskæftigelsesresultater.
Nytteindsats & særligt tilrettelagt nytteindsats
Det fremgår af lovforslaget, at nytteindsats vil udgøre en betydelig aktivitet i arbejdspligten, og man
vil derfor afskaffe det såkaldte rimelighedskrav og varighedsbegrænsningen, så det bliver muligt at
etablere flere og længere forløb i nytteindsats på samme arbejdsplads og dermed en kontinuerlig
indsats uden pauser mellem aktiviteterne i arbejdspligten. Det foreslås også at udvide formålet med
nytteindsatsen, så nytteindsats også vil kunne gives med det formål, at personen bliver bekendt
med arbejdslogik og tilegner sig kendskab til kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked.
5/7
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0008.png
Der etableres samtidig et nyt særligt tilrettelagt nytteindsats, hvor borgeren skal arbejde og udføre
konkrete arbejdsopgaver til nytte for f.eks. lokalsamfundet.
DRC Dansk Flygtningehjælp vil gerne fremhæve, at der ikke findes evidens for, at nytteindsats
hjælper ledige i ordinær beskæftigelse, hvilket bl.a. KL har peget på i flere sammenhænge.
DRC Dansk Flygtningehjælp er derfor kritisk overfor det store fokus på nytteindsats og særligt
tilrettelagt nytteindsats frem for ordinære lønnede job, småjobs, faglig opkvalificering,
danskundervisning, uddannelse og virkningsfulde indsatser.
Hvis man vælger at fastholde nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats som en betydelig del
af arbejdspligten, så mener vi, at der som minimum skal fastsættes et maksimalt antal timer om
ugen og en begrænsning af, hvor lang tid man kan deltage i en nytteindsats eller en særligt
tilrettelagt nytteindsats.
Rådighed og sanktioner
Det fremgår af lovforslaget, at personer omfattet af arbejdspligten som udgangspunkt skal deltage
i 37 timers indsats om ugen og hvis de ikke bidrager i den forpligtede tid, så vil de blive sanktioneret.
Det vil bl.a. betyde, at hvis man uden rimelig grund udebliver f.eks. 2 timer, så bliver man
sanktioneret for en hel dag og man kan blive sanktioneret til 0 kr. i ydelse, hvis man har fravær i
f.eks. 14 dage.
Da en sådan sanktion og reduktion i den månedlige ydelse vil få store konsekvenser for personer og
familier, der i forvejen modtager en stærkt reduceret ydelse, vil DRC Dansk Flygtningehjælp gerne
opfordre til, at man i vejledningen til en 37 timers arbejdspligt indskærper, at kommunerne skal
være meget grundige, når de fastlægger den enkeltes ugentlige timetal for arbejdspligt, således
timetallet bliver realistisk i forhold til eventuelle sociale- og helbredsmæssige udfordringer mv.
Civilsamfund
Det fremgår af lovforslaget, at arbejdspligten kan bestå af nytteindsats, virksomhedspraktik,
danskundervisning, forberedelsestid, jobsøgning, transport mellem aktiviteter, småjobs mv., men
ikke nogen af alle de tilbud civilsamfundet stiller til rådighed.
I DRC Dansk Flygtningehjælp har vi utroligt mange gode eksempler på, hvordan frivillige hjælper
flygtninge og andre etniske minoriteter i forhold til beskæftigelse. Ikke kun med formelle
kundskaber som det danske sprog, viden om det danske samfund og viden om arbejdsmarkedet
mv., men også med motivation, håb og troen på, at de kan få en plads på arbejdsmarkedet i
Danmark, selvom deres kvalifikationer ikke umiddelbart kan omsættes en-til-en i en jobfunktion.
Dette positive fremtidsperspektiv kan være afgørende for den målgruppe, der har en længere vej
ind på det danske arbejdsmarked.
DRC Dansk Flygtningehjælp er derfor forundret over, at deltagelse i frivilligt baserede tilbud, som
f.eks. lektiehjælp, mentorordninger, jobvejledning mv. ikke kan indgå i den foreslåede arbejdspligt.
6/7
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0009.png
Ændring af navnet på programmet under integrationsloven
DRC Dansk Flygtningehjælp var meget kritisk overfor indførelsen af betegnelsen ”selvforsørgelses-
og hjemrejseprogram eller overgangsydelse” i 2019, da vi fandt den valgte ordlyd negativ ladet i
forhold til nyankomne flygtninge, som netop havde opnået asyl og beskyttelse i Danmark og skulle
påbegynde en integrationsproces. Vi finder det derfor meget positivt, at programmet ændrer navn
til ”introduktionsprogram”.
Afsluttende bemærkninger
DRC Dansk Flygtningehjælp mener, at vi som samfund skal arbejde på at fastholde og videreføre
den positive udvikling i beskæftigelsen for flygtninge og indvandrere, som vi ser i disse år.
Vi mener, at vi skal fokusere på opkvalificering, uddannelse, danskundervisning og målrettede og
langsigtede beskæftigelsesindsatser med fokus på individuelle behov for støtte og hjælp til at
håndtere sociale og helbredsmæssige udfordringer.
Vi står gerne til rådighed for en drøftelse af fremtidige indsatser og deler gerne vores mangeårige
erfaringer på området.
Med venlig hilsen,
Charlotte Slente
Generalsekretær
DRC Dansk Flygtningehjælp
7/7
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0010.png
Notat
Dato 12. august 2024
Høringssvar til udkast til lovforslag, der udmønter Aftale om en ny
arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke
opfylder optjeningsreglerne
Dansk Socialrådgiverforening (DS) har modtaget udkast til lovforslag, der udmønter
Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som
ikke opfylder optjeningsreglerne til høring.
DS bakker op om, at mennesker skal stå til rådighed for deres ydelse. Vi mener, det
er centralt for samfundet og for den enkelte, at man bidrager til fællesskabet og har
en beskæftigelsesindsats, der aktivt har det formål at bringe mennesker tættere på
beskæftigelse og selvforsørgelse.
DS mener, at det fremsendte lovforslag er kontraproduktivt i forhold til at bringe
flere tættere på beskæftigelse og selvforsørgelse. Vi vil på det kraftigste fraråde, at
lovforslaget gennemføres, hvis man ønsker en virkningsfuld og effektiv
beskæftigelsesindsats. I det seneste år man har set meget positive resultater af et
stærkt fokus på brugen af ordinære ansættelsestimer på rigtige arbejdspladser, og
forslaget om arbejdspligt går efter DS’ opfattelse i den stikmodsatte retning, idet
arbejdspligt med nytteindsats som hovedindhold har en stor risiko for at ende som
udsigtsløs aktivering i et parallelt pseudoarbejdsmarked. Det er således vores faglige
vurdering, at målgruppen for arbejdspligten ikke vil blive flyttet tættere på
arbejdsmarkedet af den påtænkte indsats.
Samtidigt vil vi udtrykke en meget stor undren over, at man foreslår at iværksætte en
arbejdspligt, der skal gennemføres med en uhørt grad af detailregulering og er meget
administrativ tung, når man samtidig har igangsat et arbejde med at gøre op med
proceskrav og detailstyring af beskæftigelsesindsatsen generelt set. Det fremstår
paradoksalt.
Arbejdspligten
Der indføres en regel om, at alle borgere, der er omfattet af § 6 stk. 2-5 i LAB-loven
og ikke lever op til opholds- og beskæftigelseskravet, skal være omfattet af en
arbejdspligt på 37 timer ugentligt. Der skal foretages en individuel vurdering af de
personer, der er omfattet af arbejdspligten. Det vil være muligt at nedsætte
–
og
løbende vurdere
–
antallet af timer grundet helbredsmæssige årsager.
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0011.png
Side 2 af 5
Antallet af timer, der vil kunne indgå i arbejdspligten, vil omfatte timer i tilbud om
nytteindsats, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og i begrænset omfang
vejledning og opkvalificering. Der kan tillige medregnes timer, hvor personen er ansat
ordinært som lønmodtager. Ulønnet og frivilligt arbejde i foreninger kan ikke
medregnes.
Deltagelse i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen kan medregnes til
antallet af timer i arbejdspligten. Timer, hvor personen deltager i samtaler i
jobcenteret, herunder ved deltagelse i cv- og jobsamtaler, timer i beskæftigelses- og
uddannelsesfremmende aktiviteter samt timer som vikar i jobrotationsforløb kan
medregnes i antallet af timer i arbejdspligten. Forberedelses- og jobsøgningstid i op
til 4 timer i alt om ugen ved fremmøde uden for hjemmet (dokumenterbare) og
transporttid mellem aktiviteter kan medregnes til antallet af timer i arbejdspligten.
For udlændinge, som bliver omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven vil
timer med danskuddannelse efter danskuddannelsesloven tillige kunne indgå i
arbejdspligten. Samtaler i forbindelse med indgåelse af og opfølgning på kontrakten
for udlændinge omfattet af integrationsloven kan indgå. Der vil fremadrettet være
ens bestemmelser i LAB og integrationsloven.
DS mener helt grundlæggende, at lovforslaget om at indføre en 37 timers arbejdspligt
er en meget dårlig ide, som står i stærk kontrast til regeringens ønske om en
frisættelse af beskæftigelsesindsatsen. Det administrative arbejde med at planlægge,
iværksætte og kontrollere opfyldelsen af arbejdspligten vil være utroligt omfattende.
Hvis man ønsker at indføre en arbejdspligt, mener DS, at det er vigtigt, at
tilrettelæggelse af arbejdspligten og muligheden for at nedsætte antallet af timer
sker efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte borger ud fra et mål om
at bringe den enkelte tættere på beskæftigelse. DS mener, at forberedende kurser,
f.eks. kurser, der forbereder til erhvervsuddannelse, og uddannelse bør kunne indgå i
arbejdspligten.
DS vil gerne bemærke, at det er positivt, at lovforslaget indebærer at der på flere
områder sker en harmoniseringen mellem LAB og integrationsloven, så flere
bestemmelser fremadrettet vil være enslydende, hvilket vil gøre arbejdet med
målgruppen mindre komplekst.
Nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats
Det fremgår af den politiske aftale, at nyttejob som udgangspunkt vil udgøre en
betydelig aktivitet i arbejdspligten. Der er med lovforslaget derfor en række
lempelser af de regler, der er gældende for nyttejob:
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0012.png
Side 3 af 5
Formålet med nytteindsatsen udvides til at ”blive
bekendt med arbejdslogik og får
indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked”.
Varighedsbegrænsningen ophæves, så der ikke længere være en tidsmæssig
begrænsning for, hvor længe en person kan deltage i tilbud om nytteindsats.
Dertil kommer at rimelighedskravet fjernes for tilbud om nytteindsats. Der vil ikke
længere blive stillet krav om, at der hos en arbejdsgiver skal være et rimeligt forhold
mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik, i
ansættelse med løntilskud, i nytteindsats, i ansættelse med løntilskud efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. og i virksomhedspraktik og
nytteindsats efter integrationsloven. Inddragelse af tillidsrepræsentanter i
forbindelse med etablering af nytteindsatser svækkes.
Med lovforslaget vil der også blive etableret en mulighed for særligt tilrettelagt
nytteindsats. Det vil være et kommunalt organiseret tilbud, som kommunen kan
oprette med det formål, at det skal ligne en ordinær arbejdsplads med konkrete
arbejdsopgaver, som personer i tilbuddet skal udføre til nytte for f.eks.
lokalsamfundet. Reglerne om inddragelse af tillidsrepræsentanten vil ikke skulle finde
anvendelse for særligt tilrettelagt nytteindsats.
DS er meget bekymret for de forslåede ændringer. Det er socialrådgivernes erfaring,
at massiv anvendelse af en nytteindsats, hvor mange (alle) personer er uden ordinær
ansættelse, har tendens til at blive nytteløse aktiveringstilbud, hvor de, der deltager
nytteindsatsen, i realiteten kommer længere væk fra fremfor at nærme sig et
arbejdsmarked og en ansættelse på ordinære vilkår.
DS’ medlemmer beskriver
hvordan lovforslaget har karakter af at blive slået tilbage til en tidligere og udskældt
aktiveringspligt, som borgerne hang fast i i årevis, og som blev afskaffet af gode
grunde.
Dertil kommer at det vil være en utrolig stor opgave for kommunerne at etablere og
administrere nytteindsats og særlig tilrettelagt nytteindsats. Ressourcer, der meget
hellere burde bruges på at arbejde konkret, individuelt og helhedsorienteret med at få
mennesker i udvikling mod beskæftigelse. Der er mange gode eksempler på, at det
giver mening for målgruppen og har effekt på beskæftigelsen.
Nytteindsatsen vil også være en stor ressourcemæssig byrde for de kommunale
arbejdspladser, hvor der etableres en nytteindsats. Der er grænser for, hvor mange
mennesker i nytteindsats de kommunale arbejdspladser kan rumme, før det bliver en
belastning, der trækker ressourcer fra et allerede presset velfærdsarbejdsmarked.
DS er tillige meget imod, at værnsreglerne fjernes for at muliggøre en omfattende
etablering af nytteindsats, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for et
velfungerende dansk arbejdsmarked, hvor nytteindsats fremadrettet vil kunne
fortrænge ordinære job.
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0013.png
Side 4 af 5
Vejledning og opkvalificering
Det ligger i forslaget, at indsatsen i arbejdspligten for personer omfattet af både lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven fremover alene i begrænset
omfang vil kunne bestå af tilbud om vejledning og opkvalificering. Mulighed for at
give tilbud om vejledning og opkvalificering vil blive begrænset af en række
betingelser i forhold til i dag, og vejledning og opkvalificering vil alene kunne tilbydes,
hvor der er tale om korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus,
der kan føre til, at personen vil kunne påbegynde et konkret job.
Det foreslås, at disse begrænsninger ikke skal gælde for tilbud, der gives med henblik
på at nedbringe antallet af sygemeldinger for personer med gentagne sygemeldinger.
Det kunne fx være tilbud i en sundhedsklinik om mestring af sygdom.
Det foreslås også, at der fortsat vil kunne gives tilbud om vejledning og
opkvalificering i form af danskundervisning til personer, som er omfattet af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvis jobcenteret vurderer, at personen har behov for
dette. Og det skal også fortsat være muligt at give tilbud om regne- og
ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, hvis det vurderes, at disse kurser vil kunne føre til,
at personen vil kunne påbegynde et konkret job.
DS mener, at det er meget problematisk, at vejledning og opkvalificering begrænses
så meget som det er tilfælde i forslaget om arbejdspligten. Socialrådgivere, der
arbejder med målgruppen for arbejdspligten, ved at disse mennesker ofte har
komplekse problemer. Det er vigtigt at kunne iværksætte den konkrete støtte, som
kan være den enkeltes vej tilbage til beskæftigelse og selvforsørgelse. En begrænsning
af støttemuligheder er derfor den forkerte vej at gå.
DS har modtaget en række eksempler på vejledning- og opkvalificeringsforløb, som
iværksættes i dag med god virkning, og som forventes ikke at være mulige
fremadrettet, hvis lovforslaget gennemføres: Fx tilrettelagt indsats til forberedelse af
forløb på AMU og SOSU. Fx forløb der kvalificerer borgerne til at kunne indgå i
virksomhedsvendte indsatser og ad den vej komme i ordinære timer. Fx interne tilbud,
hvor der foregår opkvalificering til job
– det kunne være ”brancherettet dansk
kombineret med jobsøgning” indenfor bestemte områder, hvor der er mangel på
arbejdskraft, hvor man kombinerer det med virksomhedspraktik.
DS frygter således, at lovforslaget vil betyde, at virkningsfulde kommunale tilbud, der
kan hjælpe borgere i arbejde vil blive afskaffet. DS vil følge udviklingen på området.
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0014.png
Side 5 af 5
Unge og arbejdspligten
Ud fra vores forståelse af lovforslaget vil konsekvensen være, at langt de fleste unge
uden et statsborgerskab fra Danmark, et EU- eller ESØ-land vil være omfattet af
arbejdspligten, idet de
–
uanset at de er opvokset i Danmark - ikke kan honorere
kravet 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse, hvis de har behov for kontanthjælp.
Dertil fremgår det meget eksplicit, at unge med et uddannelsespålæg, som er
omfattet af arbejdspligten, fremadrettet skal have en have en beskæftigelsesrettet
indsats fremfor en indsats, der har uddannelse som mål.
DS håber, at vi på dette punkt læser bestemmelserne forkert. Hvis læsningen er
korrekt, mener vi, at der er tale om en lovgivning, der er voldsom diskriminerende og
vil være kontraproduktiv for integration af unge borgere fra ikke europæiske lande.
Det er for os at se meget væsentligt, at de unge, der er i målgruppen for uddannelse
og dermed en mere langsigtet og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet skal have en
støttende indsats, der bringer dem i den retning - fremfor at indgå i en nytteindsats,
hvor motivation og energi for et liv på egne principper og med selvforsørgelse er i
risiko.
Fx bliver højskoleophold af vores medlemmer nævnt som en suveræn mulighed for at
blive integreret i et dansk unge- og uddannelsesliv. En indsats som har bragt mange
godt videre i uddannelse og som ikke vil være mulig, hvis lovforslaget gennemføres.
Det samme gælder de nuværende tilbud om brobygningsforløb på
uddannelsesinstitutioner/erhvervsskoler. Det er en indsats, som kommunerne bruger i
forhold til målgruppen og har gode erfaring med er virksomme i forhold til at få unge
i uddannelse. Arbejdsmarkedet har brug for unge tager erhvervsuddannelser.
Hvis lovforslaget om arbejdspligt skal gennemføres, er det DS’ stærke anbefaling, at
målgruppen for arbejdspligten alene vedrører personer over 30 år.
Med venlig hilsen
Signe Færch
Forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0015.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38, 2100 København Ø
Att: Tina Holgaard Madsen
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Sagsnr. 24-1626
Vores ref. ALO/bho
Deres ref
Den 26. juni 2024
Bemærkninger til høring vedr. lov om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven, danskuddannelsesloven og ligningsloven
(En ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholdskravet
og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet)
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovforslaget, der udmønter Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i
kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder optjeningsreglerne.
FH bakker op, om at ledige har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne
modtage sin ydelse. FH bakker samtidig op om at investere i målgruppen for arbejdspligten for
at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Det er både godt for den enkelte og for
samfundet, hvor der nogle steder er mangel på kvalificeret arbejdskraft.
FH finder dog, at man med det foreliggende lovforslag ikke kommer til at bringe målgruppen
tættere på beskæftigelse. På trods af meldinger om, at kommuner vil kunne benytte sig af den
brede pallette af indsatser til målgruppen, kan det konstateres, at man med lovforslaget
regner med øgede udgifter til nytteindsats. Samtidig lægges der med lovforslaget op til
besparelser på sprogundervisning samt vejledning og opkvalificering.
FH er meget imod lovforslagets store fokus på brugen af nytteindsats samt de indskrænkede
muligheder for opkvalificering, da dette kan føre til at op mod 22.000 personer ender i
nyttesløs aktivering. Samtidig er det helt uacceptabelt, at man med lovforslaget vil fjerne de
værnsregler, der i dag sikrer mod fortrængning af ordinært ansatte. Herudover vil
arbejdspligten som foreslået i lovforslaget være administrativ tung. Det er bekymrende i en
tid, hvor der i forvejen er lagt op til store besparelser på beskæftigelsesindsatsen i
kommunerne.
Alt i alt misser man med lovforslaget en mulighed for reelt at investere i målgruppen med de
rette indsatser, der vil få flere tættere på arbejdsmarkedet.
FH er derfor yderst kritisk overfor flere elementer i lovforslaget, hvilket udfoldes yderligere
nedenfor.
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0016.png
Nytteindsats
Det fremgår af den poliske aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i
kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder optjeningsreglerne, at nyttejob som udgangspunkt
vil udgøre en betydelig aktivitet i arbejdspligten.
Med lovforslaget er der på den baggrund lagt op til at udvide formålet og lempe en række
regler, der gælder i forhold til nytteindsats i dag – blandt andet rimelighedskravet og
varighedsbegrænsningen, som skal sikre mod fortrængning af ordinært ansatte. Herudover
indføres et nyt tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats, som vil være et kommunalt
organiseret projekt, som kommunen kan oprette med det formål, at det skal ligne en ordinær
arbejdsplads med konkrete arbejdsopgaver, som personer i tilbuddet skal udføre til nytte for
f.eks. lokalsamfundet. Ordningen vil således adskille sig fra den almindelige nytteindsats, hvor
arbejdsopgaverne er forankret på en konkret arbejdsplads, og hvor instruktionsbeføjelsen
ligger hos en konkret offentlig arbejdsgiver.
FH er yderst kritiske overfor det store fokus på nytteindsats i arbejdspligten af flere årsager.
Ingen effekt for målgruppen
Først og fremmest vil nytteindsats ikke have effekt for målgruppen. I dag gives tilbud om
nytteindsats med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse og er oprindeligt tiltænkt
unge tæt på arbejdsmarkedet, der skal arbejde for deres kontanthjælp. Med lovforslaget
udvides formålet med nytteindsats, så tilbuddet også kan gives med henblik på, at personen
får mulighed for at tilegne sig kendskab til kulturen og normerne på det danske
arbejdsmarked. Dette for at en større gruppe personer kan komme i nytteindsats.
En stor del af målgruppen for arbejdspligten er aktivitetsparate voksne, der ofte vil have
udfordringer ud over ledighed og som ikke har været i arbejde mange år. For denne gruppe vil
nytteindsats sjældent være det rette tilbud. De Økonomiske Råd har f.eks. af flere omgange
sået tvivl om effekten af nytteindsats til målgruppen
1
.
Hertil kommer, at det af den politiske aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i
kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder optjeningsreglerne, fremgår, at der med
arbejdspligten anslås et øget arbejdsudbud på 300 fuldtidspersoner om året ud af en
målgruppe på 22.000 personer.
Alt i alt er FH uforstående overfor det store fokus på nytteindsats i arbejdspligten og herunder,
at formålet med nytteindsats udvides, for at kommunerne kan sende aktivitetsparate voksne
borgere i nytteindsats. Nytteindsats er hverken et tiltænkt eller velegnet tilbud til målgruppen
for arbejdspligten, som ofte vil have behov for andre og mere støttende indsatser.
Fortrængning af ordinært ansatte
Med lovforslaget foreslås det at afskaffe det såkaldte
rimelighedskrav
og
varighedsbegrænsningen
på 13 uger ved tilbud om nytteindsats, så der kan oprettes flere og
længere forløb.
Rimelighedskravet sikrer i dag en rimelig balance mellem antallet af ordinært ansatte og
personer i nytteindsats.
1
De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, forår 2024 & De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår 2021
Side 2 af 6
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Ved at fjerne kravet er risikoen blandt andet, at der kommer til at være for mange personer i
nytteindsats på en arbejdsplads set i forhold til antallet af ordinært ansatte, til at personerne i
nytteindsats får det nødvendige faglige, sociale og sproglige udbytte.
På samme vis finder FH det yderst problematisk, at det i lovforslaget ligeledes foreslås, at
personer i nytteindsats ikke længere skal tælle med i opgørelsen af rimelighedskravet ift.
personer i virksomhedspraktik og løntilskud. Det vil betyde, at personer i virksomhedspraktik
eller løntilskud på offentlige arbejdspladser kan komme til at gå sammen med et stort antal
personer i nytteindsats. Derved risikerer man at udvande formålet med virksomhedspraktik og
løntilskud, hvor det er meningen, at den ledige skal ud på en rigtig arbejdsplads og indgå i
kollegiale sammenhænge med ordinært ansatte.
Hertil skal det nævnes, at man risikerer at lægge et yderligere pres på allerede pressede
offentlige arbejdspladser, som skal tage imod de mange personer i nytteindsats.
Endelig er rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen vigtige værn mod, at der sker
fortrængning af ordinær arbejdskraft. Det fremgår godt nok af både aftaletekst og
bemærkninger til lovforslaget, at kommunerne skal sikre, at nytteindsats ikke fortrænger
ordinær arbejdskraft. FH mener på ingen måde, at dette er tilstrækkeligt set i lyset af, at der
må forventes en stor forøgelse af brugen af nytteindsats, når op til 22.000 borgere skal
aktiveres i op til 37 timer om ugen, og at der i øvrigt er afsat en beskeden økonomi til
kommunerne til den meget ressourcekrævende opgave, det bliver at aktivere målgruppen.
FH har svært ved at se, at man skulle kunne etablere nytteindsats til en målgrupppe på
22.000 personer, uden at det fører til fortrængning af ordinært ansatte, når man samtidig
fjerner de værnsregler, der netop skal beskytte herimod. Allerede i dag er rigtig mange af de
opgaver, der løses i nytteindsatsen indenfor områder, hvor forbund under FH har
overenskomst. Samtidig er de eksempler på opgaver, der kan løses i nytteindsats – som
nævnes i den politiske aftale – alle jobs, der i dag er dækket af overenskomst.
FH skal således på det kraftigste opfordre til, at både rimelighedskravet og
varighedsbegrænsningen ved tilbud om nytteindsats bibeholdes.
Inddragelse af tillidsrepræsentanter
Det fremgår af lovforslaget, at arbejdsgiver fremadrettet skal orientere tillidsrepræsentanten
for den relevante faggruppe om etablering af nytteindsats og drøfte den praktiske
gennemførsel af tilbuddet.
Som konsekvens af at rimelighedskravet foreslås afskaffet, skal tillidsrepræsentanten således
ikke længere høres inden etablering af nytteindsats og godkende, at der er et rimeligt forhold
mellem ansatte med og uden tilskud.
FH finder, at dette er en yderligere svækkelse af værnet mod fortrængning af ordinær
arbejdskraft. Derfor havde FH gerne set, at tillidsrepræsentanter skal spille en større rolle ved
etableringen af nytteindsats.
Særligt tilrettelagt nytteindsats
Det foreslås med lovforslaget at indføre et tilbud om
særligt tilrettelagt nytteindsats
, som vil
være et kommunalt organiseret projekt, som kommunen kan oprette med det formål, at det
skal ligne en ordinær arbejdsplads med konkrete arbejdsopgaver, som personer i tilbuddet
Side 3 af 6
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0018.png
skal udføre til nytte for f.eks. lokalsamfundet. Ordningen vil således adskille sig fra den
almindelige nytteindsats, hvor arbejdsopgaverne er forankret på en konkret arbejdsplads, og
hvor instruktionsbeføjelsen ligger hos en konkret offentlig arbejdsgiver.
FH er nervøse for, at et sådan tilbud bliver uden reelt indhold og vil blive brugt som et
opbevaringstilbud for, at kommunerne kan opfylde kravet om 37 timers arbejdspligt til
målgruppen.
FH opfordrer til, at det nye tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats skrottes.
Vejledning og opkvalificering
Med lovforslaget sættes der begrænsninger på brugen af vejledning og opkvalificering.
Konkret er der lagt op til:
”..at tilbud om vejledning og opkvalificering alene vil kunne tilbydes
til personer omfattet af arbejdspligten i særlige tilfælde, hvor der er tale om korte kurser med
et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at personen vil kunne
påbegynde et konkret job.”
Altså begrænses jobcenterets mulighed for at give tilbud om vejledning og opkvalificering i
forhold til i dag.
FH finder det yderst problematisk, at mulighederne for vejledning og opkvalificering
begrænses. Manglende faglige kompetencer kan være en stor barriere for
arbejdsmarkedsdeltagelse for målgruppen. Opkvalificering er således noget af det, der virker
for målgruppen, hvis de skal tættere på arbejdsmarkedet.
Herudover vil målgruppen for arbejdspligten ofte have komplekse problemer, hvorfor det er
problematisk, at mulighederne for at iværksætte den rette støtte begrænses.
Alt i alt begrænser man kommunernes og deres medarbejderes mulighed for at vælge det
tilbud, som vil være det rigtige for den enkelte. Det er således generelt helt centralt, at valg af
indsats til den enkelte altid vurderes ud fra, hvad der bedst kan hjælpe den enkelte i arbejde.
FH skal derfor opfordre til, at forslaget om at begrænse jobcentrets muligheder for at give
tilbud om vejledning og opkvalificering udgår af lovforslaget.
Tværtimod bør målgruppen få udvidede muligheder for at modtage opkvalificerende tilbud
såsom jobrettet uddannelse, der er skræddersyet til borgere med integrationsbehov.
Dansk
FH finder det beklageligt, at man som led i aftalen om arbejdspligt finder besparelser på dansk
for at finansiere andre elementer. Konkret foreslås det at fjerne modul 6 på Danskuddannelse
1 og tilpasse den afsluttende prøve i Dansk 1, så den passer med det niveau, uddannelsen
afsluttes på efter modul 5.
For det første er det velkendt, at dårlige sprogkundskaber er en stor barriere for
arbejdsmarkedsdeltagelsen for målgruppen for arbejdspligten
2
. Det er efterhånden også
velkendt at bedre sprog er forbundet med en positiv beskæftigelseseffekt. De økonomiske
vismænd har blandt andet påpeget, at:
”Forbedret sprogundervisning ser derimod ud til at
have en positiv beskæftigelseseffekt, jf. Foged mfl. (2024). Det vurderes derfor ikke at være
2
https://www.vive.dk/media/pure/yxdneovg/5596718
Side 4 af 6
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0019.png
hensigtsmæssigt, at en del af finansieringen til den nye ordning om arbejdspligt findes ved en
omlægning af danskuddannelsen, så niveauet for undervisningen sænkes.
3
”
For det andet findes timingen mærkværdig, idet der i øjeblikket pågår et arbejde i en
tværministeriel arbejdsgruppe, der netop skal se på hvordan danskundervisningstilbuddene
bedst udformes og organiseres fremadrettet.
Endelig skal det bemærkes, at FH støtter, at begrænsningerne for tilbud om vejledning og
opkvalificering ikke skal gælde for tilbud om danskundervisning for personer, som er omfattet
af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bureaukrati
FH finder, at lovforslaget står i skarp kontrast til regeringens ambitionen om
afbureaukratisering. Med loven pålægges kommunerne mere bureaukrati og mindre frihed til
at tilrettelægge en individuel indsats med fokus på de redskaber, der bedst vil kunne få den
enkelte i job eller uddannelse.
Unge med uddannelsespålæg
FH finder det bekymrende, at unge med uddannelsespålæg med lovforslaget vil få den
indsats, der gives som led i arbejdspligten, indtil de påbegynder en uddannelse. Altså vil
indsatsen hovedsageligt være jobrettet frem for uddannelsesrettet.
Det vil betyde, at de unge i målgruppen for uddannelse, og dermed en mere langsigtet og
stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke længere vil kunne få den støtte og indsats, der i
mange tilfælde skal til, for at du kan påbegynde en uddannelse. I stedet er der udsigt til, at
gruppen sendes i nyttesløs aktivering.
Hav fokus på det der virker
FH opfordrer til, at man i stedet for lovforslagets store fokus på nytteindsats og begrænsning
af muligheder for vejledning og opkvalificering i stedet indretter arbejdspligten med fokus på
de indsatser, der virker for målgruppen. Altså f.eks:
•
•
•
•
Opkvalificering og herunder fagrettet sprogundervisning, der kan føre til uddannelse
og arbejde inden for de områder hvor der mangler arbejdskraft.
Danskundervisning
Lønnede timer, som Væksthusets Forskningscenter har vist, har stor effekt på
målgruppen og eventuelt i supplement med andre virksomhedsrettede aktiviteter.
Og så skal der selvfølgelig tages hånd om de eventuelt andre problemer af
sundhedsmæssig eller social karakter, der kan være hos personer i målgruppen
3
https://dors.dk/files/media/WEB%201078473%20Dansk%20%C3%98konomi.pdf
, side 20
Side 5 af 6
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0020.png
FH står naturligvis til rådighed for yderligere.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
Næstformand, FH
Side 6 af 6
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0021.png
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
Tlf. 3525 9200
[email protected]
CVR-nr.: 20 70 02 11
Til
[email protected]
,
[email protected]
,
[email protected]
12. august 2024
Høringssvar vedr. lovforslag om en ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholds-
kravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet
Røde Kors kvitterer for modtagelsen af høring vedrørende ovennævnte lovforslag. Lovforslaget udgør
en del af en større reform med tre delaftaler i forhold til kontanthjælpssystemet, herunder en politisk
aftale om arbejdspligt, som denne høring har fokus på.
Røde Kors deler overordnet aftalepartiernes intention om, at endnu flere flygtninge og indvandrere
opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. I dag er rekordmange ikke-vestlige indvandrere i job
1
, og det
er Røde Kors’ erfaring, at det er afgørende for egen trivsel, at man er selvforsørgende og gennem ar-
bejde bidrager til fællesskabet.
Røde Kors mener dog ikke, at en 37 timers arbejdspligt, hvoraf nyttejob udgør en betydelig del af be-
skæftigelsesindsatsen, er den rette vej at gå, hvis flere borgere, som ikke lever op til opholds- og be-
skæftigelseskravet, skal opnå mere varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Desuden vurderes kravet
om arbejdspligt ifølge Beskæftigelsesministeriets egne beregninger kun at øge arbejdsudbuddet med
300 fuldtidspersoner og skønnes at indebære merudgifter på 170 mio. årligt
2
. Derfor mener vi ikke,
at kravet om arbejdspligt er proportionalt i forhold til den reelle samfundsgevinst – ikke mindst hvis
man også medregner de negative konsekvenser, forslaget kan medføre.
I lovforslaget, som skønnes at omfatte 22.000 personer, vil hovedparten af målgruppen for arbejds-
pligten være flygtninge og indvandrere. Gruppen består af alt fra relativt nytilkomne til personer der
har boet mange år i Danmark
3
. På baggrund af markante forskelle i opholdsvarighed og forskellige
personlige forudsætninger for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, er det for Røde Kors afgø-
rende at fastholde en individuel tilrettelagt beskæftigelsesindsats, hvor individuelle behov mødes af
forskelligartede tilbud, som dokumenteret har effekt. Forskning og undersøgelser viser, at en hel-
hedsorienteret beskæftigelsesindsats skaber størst fremgang, når den ledige tilbydes indsatser, der
kombinerer en virksomhedsrettet indsats med en sundheds- eller opkvalificerende indsats, der priori-
terer dansktræning og/eller faglig og brancherettet opkvalificering
4
. Set i det lys er det positivt, at
lovforslaget fortsat muliggør forskellige tilbud som en del af arbejdspligten (fx småjobs, virksomheds-
praktik, danskundervisning m.m.). Men Røde Kors er bekymret for den betoning, der er af de beskæf-
tigelsesrettede tiltag, herunder nyttejobs, som betyder at andre tilbud nedtones. Fx forkortelse af
danskuddannelsen samt begrænsning af vejledning- og opkvalificeringstilbud, der også kan være vig-
tige tiltag i beskæftigelsesindsatsen.
Stiger 103 pct.: Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er kommet i job (danskerhverv.dk)
Aftale om en ny arbejdspligt (bm.dk)
3
37-timers arbejdsuge for nyankomne i Integrationsprogrammet (kl.dk)
4
￿HYPERLINK
"https://vaeksthusets-forskningscenter.dk/projekter/beskaeftigelses-indikator-projektet/"Beskæftigelses
Indikator
Projektet - Væksthusets Forskningscenter (vaeksthusets-forskningscenter.dk)
1
2
Altid til stede
rødekors.dk
1
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0022.png
Røde Kors ønsker at påpege civilsamfundets rolle som en vigtig aktør i integrationsindsatsen og her-
under i beskæftigelsesindsatsen.
I 2023 samarbejdede Røde Kors med 73 af landets kommuner, og 12.045 flygtninge og migranter fik
hjælp og støtte i en frivillig indsats. Det er vores erfaring, at flygtninge og indvandrere får værdifulde
kompetencer, herunder sprogindlæring gennem frivillige indsatser som i fx
Venner Viser Vej
og
Sprogland.
Frivillige har tiden og roen til at træne hverdagsdansk og kan skabe givende uformelle
rammer, hvor der også læres om dansk kultur og normer. Vi mener derfor, at det er væsentligt fort-
sat at understøtte det gode systematiske samarbejde, der allerede eksisterer på tværs af kommuner
og civilsamfund om den brede integrationsindsats. Med en arbejdspligt, der for en del borgere må for-
ventes at udgøre 37 timer og bestå af fx mange timer i nyttejob, danskundervisning, jobsøgning og
forberedelse til danskundervisning i jobcenterregi samt transport ml. tilbud m.m., kan vi være be-
kymret for om der vil være tilstrækkelige tidsmæssige ressourcer til at tage del i og få gavn af civil-
samfundets tilbud på samme niveau som i dag.
Generelt mener vi, at brobygning mellem det offentlige og civilsamfundet er helt centralt for fremti-
dens beskæftigelsesindsats. Mange ledige vil kunne opleve bedre trivsel, mindre ensomhed
5
og vil få
vedligeholdt eller opbygget deres sociale kompetencer gennem deltagelse i eller som frivillige i aktivi-
teter og fællesskaber. Der er derfor store og uforløste potentialer i, at civilsamfundet og de mange
frivillige i endnu højere grad end i dag understøtter beskæftigelse og uddannelse for borgere på kan-
ten af arbejdsmarkedet, herunder sikrer en god integration.
Specifikke bemærkninger til lovforslaget
Arbejdspligtens hovedelementer herunder nytteindsats
Det fremgår af lovforslaget, at nyttejob vil udgøre en betydelig del af aktiviteten i arbejdspligten.
Røde Kors mener ikke, at det er den rette vej at gå i forhold til arbejdspligten, da der ikke er god evi-
dens for, at nyttejob øger beskæftigelsen
6
.
Et af elementerne i lovforslaget er en særlig tilrettelagt nytteindsats, der er et kommunalt organiseret
tilbud, som kommunen kan oprette med det formål, at borgeren skal arbejde for sin ydelse, og det
skal ligne en ordinær arbejdsplads. Røde Kors mener, at aktiveringstiltag bør foregå på virksomheder
med sigte på ordinær ansættelse. Ved at skabe nyttejobs i særskilt kommunalt regi får målgruppen
ikke samme indblik i, hvad det vil sige at være ansat i en virksomhed som fx virksomhedspraktik og
løntilskud giver adgang til. Desuden vil den enkelte få forringede muligheder for at træne dansk i job-
sammenhæng, hvilket kan begrænse adgangen til ordinær beskæftigelse. Den særligt tilrettelagte
nytteindsats vil også blive en stor opgave for kommunerne, som skal skabe særskilte nyttejobs, hvil-
ket tager tid fra indsatsen overfor borgerne.
I lovforslaget lægges der også op til at fjerne rimelighedskravet, så der ikke længere skal være et ri-
meligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af ansatte i virksomhedspraktik. Li-
geledes vil der ikke længere være en tidsmæssig begrænsning for, hvor længe en person kan deltage
i tilbud om nytteindsats. Med ophævelsen af rimelighedskravet og den tidsmæssige begrænsning på
nyttejob, mener Røde Kors, at vi risikerer at skabe en aktiveringsfabrik i stedet for en individuel til-
rettelagt indsats, hvor der er et fokus på match mellem borger og meningsfulde aktiveringstilbud,
som hele tiden har et sigte mod ordinær beskæftigelse.
Småjobs
Røde Kors ser positivt på, at småjobs tæller med som en del af arbejdspligten, og at der i lovforslag
vedr. reform af kontanthjælpssystemet lægges op til at indføre lempeligere indkomstfradrag for kon-
tanthjælpsmodtagere, der er i småjobs, så der er et incitament til at tage et småjob. Fra forskning
ved vi, at 22,7% af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der opnår løntimer gennem
småjobs, sideløbende med at de modtager kontanthjælp, kommer i job to år efter første løntime.
Hvorimod dette kun gælder 5,8% af den samlede gruppe af aktivitetsparate kontanthjælpsmodta-
gere. Dertil er det bemærkelsesværdigt, at aktivitetsparate flygtninge/indvandrere profiterer endnu
For indsigt i, hvilke beskæftigelsesrettede tiltag, der kan hjælpe til at forebygge og nedbringe ensomhed, kan læses mere i Natio-
nal handlingsplan mod ensomhed udarbejdet af Røde Kors, ÆldreSagen og 115 andre organisationer.
Sammen mod ensomhed
handlingsplan-WEB_0.pdf (rodekors.dk)
6
Dansk Økonomi, forår 2024 (dors.dk)
5
rødekors.dk
2
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0023.png
højere af at have småjobs end gennemsnittet
7
. Røde Kors så derfor gerne, at redskaber ift. denne
indsats blev opprioriteret i endnu højere grad i lovforslaget, da løntimer øger tilknytningen til arbejds-
markedet og har en positiv indvirkning på borgerens motivation for at komme i job.
Jobsøgning og forberedelsestid
I lovforslaget lægges der op til, at jobsøgning samt forberedelse til danskundervisning kun kan tælle
med i arbejdspligten op til fire timer ugentligt såfremt forberedelsen/jobsøgningen foregår på jobcen-
teret og/eller et sted, som jobcentret har anvist til. Røde Kors mener, at det er vigtigt, at hovedfokus
i forbindelse med jobsøgning og forberedelse til danskundervisning er at udvise tillid til, at borgerne
kan forvalte disse timer, så fx forberedelse af danskundervisning både kan finde sted hjemme, på
kommunen eller fx i et sprogtræningstilbud i civilsamfundet, alt efter hvad den enkelte har behov for.
Dette i stedet for at forskubbe fokus til kontrol og registrering af, om forberedelsen foregår et speci-
fikt sted (fx jobcenteret).
Sanktioner i forhold til rådighedsforpligtelsen
Det foreslås, at personer, der er omfattet af arbejdspligten som led i rådighedsforpligtelsen, skal del-
tage i danskundervisning og forberedelse til sprogtræning op til fire timer om ugen og at udeblivelser
uden rimelig grund vil blive sanktioneret. Røde Kors finder ikke disse nye sanktionsregler rimelige:
Forberedelsestid til danskundervisning og sprogtræning kan være gavnligt mange andre steder end i
jobcenterregi og vi synes derfor, at fortolkningen af, hvad det vil sige at stå til rådighed, bliver for
snæver. Derudover mener vi ikke, at målgruppen for lovforslaget skal mødes med ekstra sanktioner,
som ikke gælder andre modtagere i ydelsessystemet. Røde Kors mener, at kommunernes ressourcer
er brugt dårligt, når der lægges op til ugentlig administration og kontrol af rådighedsforpligtigelsen
for hver enkelt borgers forberedelses- og jobsøgningstid, fremfor indsatser, der styrker relationen
mellem sagsbehandler og borger.
Transportudgifter og transporttid
Røde Kors ser positivt på, at der i takt med forventningen til en samlet øget transporttid til og mellem
aktiveringstilbuddene indgår et forslag om, at personer omfattet af arbejdspligt efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats får samme mulighed for at få dækket rimelige og dokumenterede udgifter til
transport. Vi mener dog, at transporttid til og fra bopæl også burde tælle med i 37 timers aktiverings-
pligten. Flygtninge under integrationsloven har som udgangspunkt ikke indflydelse på, hvor langt de
bliver indkvarteret fra fx kommunen. Det kan betyde, at nogle kan have bopæl langt fra byer, og dér
hvor jobcenter og mange aktiveringstilbud er beliggende. På den måde risikerer nogle at skulle bruge
et mærkbart antal timer udover de 37 timer på transport i forbindelse med arbejdspligten, hvilket vil
være tid, som går fra fritids- og familieliv.
Danskuddannelse og danskundervisning
Røde Kors finder det positivt, at danskuddannelsestilbuddet vil indgå som en del af arbejdspligten for
udlændinge efter integrationsloven. Ligeledes finder Røde Kors det væsentligt, at tilbud om danskun-
dervisning fortsat tilbydes personer, som er omfattet af lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Med en
stor ny målgruppe, der har været i Danmark længere tid, men som stadig kan have begrænset
danskkundskaber, er det vigtigt, at finansieringen til at prioritere denne indsats følger med. Vi ved, at
en af de største barrierer i forhold til at komme i job og opnå fastholdelse på arbejdsmarkedet netop
er begrænsede danskkundskaber
8
. Set i det lys mener vi, at det er ærgerligt, at
danskuddannelse 1
ifølge lovforslaget skal omlægges og effektiviseres, så niveauet sænkes, og
modul 6
bliver afskaffet,
da tiltagene skal bidrage til finansiering af arbejdspligten. Fra undersøgelser af den opprioritering,
som blev lavet af tidlig virksomhedspraktik indført i 2015, ved vi også, at det kan fortrænge danskud-
dannelse, fordi virksomhedspraktik og nyttejobs ikke nødvendigvis fører bedre danskkundskaber med
sig. Derfor kan aktiveringsindsatser, der prioriterer et sprogligt fokus, være mere effektiv i forhold til
at sikre beskæftigelse på lang sigt
9
.
Begrænset vejlednings- og opkvalificeringstilbud
Det foreslås, at indsatsen i arbejdspligten for personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesind-
Analyse | Lønner det sig at få løntimer på vejen mod job? - Væksthusets Forskningscenter (vaeksthusets-forskningscenter.dk)
2021, VIVE: Kortlægning af integration i kommunerne Kommunernes indsatser for at bringe ikkevestlige indvandrere i beskæfti-
gelse
9
4639057 (vive.dk)
7
8
rødekors.dk
3
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0024.png
sats og integrationsloven fremover alene i begrænset omfang vil kunne bestå af tilbud om vejledning
og opkvalificering. Derudover vil det være en betingelse, at vejledning og opkvalificering kun skal be-
stå af korte kurser fx et par dage til to uger med et klar og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus.
Røde Kors finder det vigtigt at fastholde den brede vifte af tilbud som ’vejledning og opkvalificering’
indeholder. Vores erfaring er, at det er kombinationen af fagligt opkvalificerende, sociale, helbreds-
mæssige og jobrettede indsatser, der giver de bedste resultater i forhold til at komme i beskæfti-
gelse. Samtidig ved vi, at de tilbud, der er under vejledning og beskæftigelse, kan styrke ens selvvur-
derede helbred og tro på at komme i job, hvilket har en væsentlig sammenhæng med det at komme i
job
10
. I en tid hvor Danmark i høj grad mangler faglært arbejdskraft, virker det perspektivløst at
fjerne en række af de uddannelsestilbud, som indgår i en beskæftigelsesrettet indsats. Det gælder
vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse for alle bor-
gere under arbejdspligten samt retten til læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser, retten til realkom-
petencevurdering og mulighed for grundforløb på erhvervsuddannelser for de borgere, som er omfat-
tet lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Med begrænsningen af tilbuddene risikerer man at overse de
kompetencer, som flygtninge og indvandrere allerede besidder og fravælge en faglig opkvalificering,
som samfundet kan have stor gavn af. Desuden ved vi, at uddannelse er den mest afgørende faktor i
forhold til at fastholde beskæftigelse
11
.
I lyset af overstående, mener Røde Kors også, det er vigtigt, at de unge, som har uddannelsespålæg,
bibeholder en uddannelsesrettet indsats, som hidtil, inden opstart på uddannelse, i stedet for en job-
rettet indsats som led i arbejdspligten. Røde Kors’ erfaring er, at et væsentligt antal unge med flugt-
baggrund kan have behov for forberedende forløb for at blive uddannelsesparate. Det gælder i sær-
deleshed unge flygtninge under integrationsloven, som er relativt nyankomne. De skal først opnå til-
strækkelige danskfærdigheder, før det er muligt at påbegynde uddannelse. De vil også have brug for
kompetenceløft, fordi skolegangen ofte har været sporadisk på grund af krig og efterfølgende flugt.
Derfor kan det være afgørende for at finde varigt fodfæste på arbejdsmarkedet, at unge får mulighed
for dels at prøve forskellige uddannelser af gennem brobygningsforløb, dels at få vejledning af en ud-
dannelsesmentor samt opkvalificering i fx matematik og dansk.
Der lægges i lovforslaget op til, at vejlednings- og opkvalificeringstilbuddene begrænses yderligere
gennem indsættelsen af en bestemmelse i integrationsloven om, at højskoleophold ikke skal kunne
tilbydes til udlændinge omfattet af arbejdspligten. Røde Kors ser dette som en begrænsning i en be-
skæftigelsesrettet indsats, da vi ved, at en del kommuner har benyttet sig af tilbuddet til særligt rela-
tivt nyankomne flygtninge, der har haft stor gavn af et højskoleophold. Erfaringerne er, at et højsko-
leophold øger udlændingens sociale netværk, giver viden om dansk kultur herunder arbejdskultur
samt skaber gode rammer for at træne hverdagsdansk. På den baggrund styrkes den enkeltes forud-
sætninger for at få foden indenfor på det danske arbejdsmarked.
Røde Kors støtter, at begrænsningerne i vejlednings- og opkvalificeringstilbuddene ikke gælder for
personer med gentagne sygemeldinger. Vi ved, at personer med fysiske og psykiske helbredsproble-
mer har brug for andre tiltag end et ensidigt beskæftigelsesrettet tiltag.
Fleksibilitet og fritagelse i forbindelse med arbejdspligten
Det fremgår af lovforslaget, at jobcenteret skal tilrettelægge indsatsen i arbejdspligten under hensyn
til den enkeltes helbredsmæssige situation. I vurderingen af den valgte indsats skal der tages hensyn
til, at personen skal deltage i den mest beskæftigelsesrettede indsats, og personen skal deltage flest
mulige timer i arbejdspligten. Røde Kors finder det positivt, at der skal tages hensyn til den enkeltes
helbredsmæssige situation. Vi er dog bekymrede for, at det meget ensidige beskæftigelsesrettede fo-
kus med et mål om antal timer i arbejdspligt ikke er det rette redskab til at komme nærmere ordinær
beskæftigelse. Desuden mener vi, at det bør derfor præciseres, at hvis der er mistanke om, at flygt-
ninge har helbredsmæssige sociale eller psykiske problemer af en karakter, der kan hindre ordinær
beskæftigelse, skal der hurtigst muligt, og gerne inden arbejdspligten træder i karakter og eventuelle
sygemeldinger opstår, foretages en grundig individuel vurdering. Denne vurdering skal tage højde for
behovet for supplerende indsatser af mere social- og sundhedsmæssig karakter.
10
11
Measuring-employability-trajectories-among-social-welfare-recipients_KORA.pdf (vaeksthusets-forskningscenter.dk)
Microsoft Word - Deloitte - Analyse af flygtninges fastholdelse i beskæftigelse - 18092019.docx (integrationsbarometer.dk)
rødekors.dk
4
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0025.png
Da målgruppen i lovforslaget er bred og for en stor del af gruppen har det tilfælles, at de har mange
udfordringer og er langt fra arbejdsmarkedet, finder Røde Kors det positivt, at personer som omfattes
af arbejdspligten fortsat kan fritages helt eller delvist efter f.eks. lov om aktiv socialpolitik som følge
af helbredsmæssige forhold.
Ændring af navn på integrationsprogrammet
Røde Kors er positivt indstillet over for, at der i lovforslaget lægges op til, at selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet fremover vil hedde Introduktionsprogram for alle borgere under integrationslo-
ven. Det er en klar forenkling og signalerer en sammenhæng til hovedparten af tilbuddene under in-
tegrationsloven, som på forskelligvis har fokus på at integrationsprocessen.
Sammenhæng mellem regeringens ekspertudvalg for fremtidens beskæftigelsesindsats og lovforsla-
get om arbejdspligt
Regeringens ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats fremlagde i slutningen af juni en
række hovedanbefalinger, som kommer med forslag til modeller for en reform af beskæftigelsesind-
satsen med fokus på større frihed, forenkling og værdighed. Røde Kors efterlyser, at der i lovforslaget
om arbejdspligt er en større sammenhæng med anbefalingerne fra regeringens eget nedsatte eks-
pertudvalg til fremtidens beskæftigelsesindsats og mener, at lovforslaget om arbejdspligt på flere må-
der lægger op til mere bureaukrati og mindre tillid til borgeren. Lovforslaget om 37 timers arbejds-
pligt for 22.000 borgere harmonerer ikke med ekspertudvalget hovedanbefaling om en mere indivi-
duel tilrettelagt beskæftigelsesindsats med større frihed til sagsbehandlernes faglighed. Samtidig
flugter de udvidede sanktionsmuligheder i lovforslaget om arbejdspligt ikke med ekspertudvalgets an-
befaling om at fritage de mest udsatte borgere fra sanktioner. Røde Kors mener ikke, at sanktioner
fungerer godt som motivation og særligt ikke for sårbare og udsatte mennesker, som ofte står i en
for dem selv uønsket og svær situation. Samtidig ved vi fra forskning, at sagsbehandlerens tro på
borgeren er afgørende for borgerens jobchancer
12
.
Røde Kors står som altid til rådighed, såfremt der er spørgsmål eller ønske om videre dialog om ele-
menter af ovenstående.
Med venlig hilsen
Anders Ladekarl
Generalsekretær
12
Hovedpointer_BIP_Sagsbehandlerens-betydning.pdf (vaeksthusets-forskningscenter.dk)
rødekors.dk
5
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0026.png
Høringssvar om aftale om udkast til lovforslag, der
udmønter Aftale om en ny arbejdspligt med klare
krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke
opfylder optjeningsreglerne
4. juli 2024
MKJ/ENRA
Dok ID: 425655
Dansk Arbejdsgiverforening har den 21. juni 2024 modtaget høring over
lovforslag, der udmønter
Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til bor-
gere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne.
DA bakker samlet set op om arbejdspligten og de foreslåede lovændrin-
ger, idet der her sættes fokus på en gruppe i samfundet, som har en mar-
kant lavere beskæftigelse end befolkningen som helhed.
Den samlede beskæftigelse i Danmark kan løftes med over 50.000 perso-
ner, hvis indvandrere med ikke-vestlig baggrund arbejdede i lige så høj
grad som personer med dansk baggrund. Desuden er det veldokumente-
ret, at beskæftigelse og kollegialt fællesskab på arbejdspladsen er stærke
redskaber i forhold til at integrere indvandrere i det danske samfund.
DA har derudover følgende bemærkninger til høringen:
Særligt vedr. sanktioner
Det fremgår af høringsbrevet og afsnit 2.3.2 i lovforslagets bemærkninger,
at arbejdspligten (og herunder deltagelse i forberedelsestid til danskun-
dervisning og jobsøgning i op til 4 timer i alt om ugen) sanktioneres efter
gældende regler i lov aktiv socialpolitik.
Fundamentet for arbejdspligten har politisk været, at deltagerne i arbejds-
pligt ikke skal have ydelse for de timer, hvor deltagerne ikke møder frem.
Dette væsentlige element synes med lovforslaget at være forladt, hvilket
er en væsentlig svækkelse af hele arbejdspligten. DA finder, at regeringen
burde have holdt fast i princippet om, at man ikke skal have ydelse, hvis
man ikke deltager.
Regeringens ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats har des-
uden i juni 2024 har offentliggjort anbefalinger vedr. de fremtidige
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
[email protected]
da.dk
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0027.png
rammer for beskæftigelsessystemet. Heri indgår bl.a. en anbefaling om at
afvikle sanktioner for bl.a. målgruppen for arbejdspligt.
DA finder det på den baggrund vigtigt, at regeringen i forbindelse med
stillingtagen til ekspertgruppens anbefalinger har fokus på at bevare mu-
ligheden for at sanktionere, hvis personer ikke møder frem i arbejdspligt.
DA bemærker her, at arbejdspligten i lovforslaget strukturelt skønnes at
have en varig positiv beskæftigelseseffekt på omkring 300 fuldtidsperso-
ner. Effekten må antages at være afhængig af, at pligten har de nødven-
dige adfærdsmæssige konsekvenser, og ved utilstrækkelige sanktioner er
det således ikke givet, at der er en positiv beskæftigelseseffekt.
Der skal sikres et minimum af dansksproglige kompetencer
DA bemærker, at der med den politiske aftale og med lovforslaget lægges
på til at niveauet for Danskuddannelse 1 sænkes, herunder afskaffelsen af
modul 6 på Danskuddannelse 1. DA finder dette bekymrende, da et mini-
mum af sproglige danskkundskaber er afgørende for at kunne fungere i
et samarbejde på en virksomhed og i forhold til evt. senere deltagelse i
relevant opkvalificering.
Opkvalificering og adgang til realkompetencevurdering for udlændinge
DA bakker op om
tilgangen til, at opkvalificering skal have et klart og
tydeligt beskæftigelsesrettet fokus og bestå af korte kurser. I den for-
bindelse mener DA, at man bør sætte fokus på brugen af AMU-pakker,
som giver merit ind i en erhvervsuddannelse. DA
bemærker ligeledes,
at
personer, der bliver omfattet af arbejdspligten, ikke har mulighed
for realkompetencevurdering (RKV). DA mener, at det i nogle tilfælde
kan være gavnligt at give mulighed for at deltage i én realkompeten-
cevurdering, som kan bidrage til at sætte retning for indsatsen ift. virk-
somhedspraktik, kurser mv.
Side 2/2
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Maria Cecilie Kjeldsen
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0028.png
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0029.png
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0030.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
2100 København
Danmark
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325659
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/01484-2
12. AUGUST 2024
HØRING OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM
HENHOLDSVIS REFORM AF
KONTANTHJÆLPSSYSTEMET OG INDFØRING AF NY
ARBEJDSPLIGT
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har ved e-mail af
21. juni 2024 anmodet om Instituttet for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til to lovudkast om henholdsvis reform af
kontanthjælpssystemet og indførelse af ny arbejdspligt. Instituttet har
valgt at give bemærkninger til de to lovudkast sammen. Lovudkastene
har følgende ordlyd og refereres til både individuelt og samlet set i
nærværende høringssvar:
1) Høring over udkast til ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte,
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
m.fl. (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-
timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn,
afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.)
2) Høring over udkast til ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven, danskuddannelsesloven og ligningsloven (En
ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholdskravet og
beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet)
De to lovudkast skal læses i sammenhæng med lov nr. 633 af 11. juni
2024 om skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp, som
blev vedtaget den 30. maj 2024. Med loven blev betingelserne for at
opnå ret til kontanthjælp skærpet således, at beskæftigelseskravet
(fuldtidsbeskæftigelse i 2,5 år indenfor de seneste 10 år) nu omfatter
alle indrejst i Danmark efter 2. april 1968. Før var det alene personer
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0031.png
indrejst før 2008, som skulle opfylde beskæftigelseskravet. Instituttet
henviser til høringssvar af 26. februar 2024.
1
1. SAMMENFATNING
Med to forskellige lovudkast, foreslår Beskæftigelsesministeriet og
Udlændinge- og Integrationsministeriet, at 1) reformere det gældende
kontanthjælpssystem, og 2) at indføre ny arbejdspligt personer, der
ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene.
Reform af kontanthjælpssystemet
Instituttet bemærker, at grundlovens § 75, stk. 2 fastslår, at alle
personer i Danmark, der ikke kan forsørge sig selv eller deres familie,
skal sikres et eksistensminimum. Der er behov for mere viden om, hvad
der karakteriserer den gruppe, som påvirkes af lovændringen, og
hvordan gruppen påvirkes forskelligt (fx deres livs- og indkomstforhold
ift. familietype), før det kan vurderes om familien lever under
eksistensminimum.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Beskæftigelsesministeriet i lovudkastet foretager en beregning
af samtlige familietypers forsørgelsesgrundlag på baggrund af
de nye satser.
Beskæftigelsesministeriet i lovudkastet vurderer, om der er
risiko for, at personer og/eller familier med lovændringen vil
leve under grundlovens eksistensminimum.
•
Ny arbejdspligt
Instituttet bemærker, at forslaget om ny arbejdspligt særligt vil ramme
personer med etnisk minoritetsbaggrund. Forslaget udgør derfor
indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, og der er
risiko for, at arbejdspligten udgør diskrimination.
Det skyldes blandt andet, at der er tale om et væsentligt indgreb, som
vil medføre, at en stor gruppe personer (estimeret målgruppe på
22.000) fremover vil komme på den laveste ydelse, samtidig med, at
disse personer pålægges arbejdspligt for at modtage deres ydelse.
Ministeriet har ikke redegjort overbevisende for, hvorfor det er
nødvendigt at indføre arbejdspligt overfor denne specifikke målgruppe,
men ikke overfor øvrige kontanthjælpsmodtagere.
Institut for Menneskerettigheder, høringssvar af 26. februar 2024,
tilgængelig via:
Høringssvar til lovforslag om skærperede betingelser for
at opnå ret til kontanthjælp (menneskeret.dk)
1
2/12
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0032.png
Instituttet finder det således ikke tilstrækkelig godtgjort, at
forskelsbehandlingen hviler på overbevisende eller meget tungtvejende
grunde.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Beskæftigelsesministeriet vurderer, om arbejdspligten udgør
indirekte diskrimination, herunder særligt i forhold til
proportionalitetsafvejningen.
2. KORT OM REFORM AF KONTANTHJÆLPSYSTEMET (1)
Beskæftigelsesministeriet foreslår med udkastet at reformere det
gældende kontanthjælpssystem. Formålet med reformen er at
simplificere systemet, at få flere i arbejde og færre børn i
lavindkomstgruppen. Udkastet udmønter politisk aftale indgået i
oktober 2023.
Med udkastet foreslår ministeriet en række ændringer, som
eksempelvis afskaffelse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen,
indførelse af nyt børnetillæg (samme niveau uanset sats
2
), fokus på
tilpassede ydelser samt nye satser og navne for ydelserne indenfor
kontanthjælpssystemet. Ministeriet foreslår således at indføre følgende
nye satser (alle 2024-niveauer):
➢
➢
➢
➢
Mindstesats: 6.553 kr.
Grundsats:
6.955 kr.
Forhøjet sats:
12.064 kr.
Sats for hjemmeboende: 2.823 kr.
De nye satser erstatter gældende satser. Selvforsørgelses-, hjemrejse-
og overgangsydelsen (SHO-ydelsen) og uddannelseshjælp vil med
forslaget blive erstattet af ’kontanthjælp’. Gruppen, der tidligere har
modtaget SHO-ydelse, vil fremover modtage ’mindstesats’, idet denne
sats vil blive ydet til personer, der ikke opfylder opholds- og
beskæftigelseskravene. Den nye forslåede ’grundsats’ og ’forhøjet sats’
vil blive ydet til personer, der opfylder opholds- og
beskæftigelseskravene eller ikke skal opfylde disse krav
(lovbemærkningerne, afsnit 3.1.2).
Det fremgår af lovudkastets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.,
at 2024-niveuaet er 2.687 kroner, som
vil blive ydet, uanset hvilken sats
forældrene vil modtage og deres antal børn, og uanset om barnet bor hos
den enkelte forælder.
2
3/12
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Ministeriet skønner, at forslaget har den effekt (positiv
beskæftigelseseffekt), at 400 fuldtidspersoner kommer i arbejde i 2025,
mens 750 skønnes at komme i arbejde i 2026 (lovudkastets almindelige
bemærkninger, afsnit 2).
3. KORT OM INDFØRELSE AF NY ARBEJDSPLIGT (2)
Beskæftigelsesministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet
foreslår med lovudkastet at indføre en ny arbejdspligt i
kontanthjælpssystemet. Forslaget er målrettet personer,
som ikke
opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år
(opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 �½ år ud af de seneste
10 år (beskæftigelseskravet).
Personer, der ikke opfylder henholdsvis
opholdskravet og beskæftigelseskravet, skal med udkastet aktiveres i
op til 37 timers arbejdspligt for at modtage ydelser.
Ministerierne foreslår, at arbejdspligten involverer nyttejobs,
virksomhedspraktik og andre småjobs. Det fremgår af udkastet, at
indsatsen i arbejdspligten også kan være forberedelse til
danskundervisning, jobsøgning samt lønnet ordinært arbejde
(lovbemærkningerne afsnit 2.1.2.).
Arbejdspligten kan maksimalt være 37 timer ugentligt, og den enkelte
kommune skal således vurdere konkret og individuelt, hvor mange
timer borgeren kan arbejde, og hvilket slags arbejde denne skal udføre
ud fra eksempelvis helbredsmæssige betragtninger.
Formålet med udkastet er at få flere personer i beskæftigelse med
særligt fokus på personer med etnisk minoritetsbaggrund og ”kvinder
med ikke-vestlig baggrund, der ikke er en del af det danske
arbejdsmarked” (lovbemærkningerne, afsnit 1.)
Med udkastet foreslår ministerierne samtidig at afskaffe
varighedsbegrænsningen og rimelighedskravet tilknyttet den
eksisterende nytteindsats indenfor beskæftigelsessystemet. Det vil
betyde, at der ikke længere bliver stillet krav om, at der på en
arbejdsplads skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte
uden tilskud og antallet af personer i f.eks. virksomhedspraktik og
nytteindsats. Samtidig vil der ikke længere være en grænse for, hvor
længe en person kan være i nyttejob (lovbemærkningerne, afsnit
2.2.2.2.).
4/12
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0034.png
Derudover foreslår ministerierne med udkastet at indføre en særlig
tilrettelagt nytteindsats, som skal være et kommunalt organiseret
tilbud.
Beskæftigelsesministeriet estimerer, at arbejdspligten samlet set vil
omfatte 22.000 personer i 2026 (lovbemærkningerne, afsnit 3).
Ministeriet estimerer desuden, at arbejdspligten vil medføre en positiv
beskæftigelseseffekt på omkring 100 fuldtidspersoner i 2025, 300
fuldtidspersoner i 2026 og frem samt 300 fuldtidspersoner varigt
(lovbemærkningerne, afsnit 3).
4. INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
4.1. INGEN MENNESKERETLIG VURDERING
Instituttet bemærker indledningsvist, at der ikke er foretaget nogen
menneskeretlig vurdering af de to lovudkast om henholdsvis reform af
kontanthjælpssystemet og arbejdspligten.
Det er instituttets vurdering, at lovforslagene rejser væsentlige
spørgsmål i forhold til såvel grundlovens § 75, stk. 2 samt EMRK, artikel
1, i Tillægsprotokol 1., jf. artikel 14 og artikel 4, jf. nedenfor i afsnit 4.2,
4.3 og 4.4. Instituttet bemærker, at det fremgår af Justitsministeriets
egen vejledning om lovkvalitet, at der bør være overvejelser og
opmærksomhed i forhold til grundloven og Danmarks menneskeretlige
forpligtelser.
3
Ministerierne bør derfor i udkast til lovforslagene foretage en
menneskeretlig vurdering af de foreslåede ændringer, herunder navnlig
i forhold til grundlovens eksistensminimum og i forhold til spørgsmålet
om indirekte diskrimination på grund af etnicitet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og
Integrationsministeriet foretager en menneskeretlig vurdering
af de to lovudkast om henholdsvis reform af
kontanthjælpssystemet og ny arbejdspligt.
4.2. KONTANTHJÆLPSSYSTEMET OG SPØRGSMÅLET OM
EKSISTENSMINIMUM (MINIMUMSBUDGETTER) (1)
3
Justitsministeriet,
Vejledning om lovkvalitet
s. 20.
5/12
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0035.png
Ministeriet foreslår med lovudkastet at reformere og simplificere det
gældende kontanthjælpssystem og blandt andet indføre nye satser.
Instituttet bemærker indledningsvist, at forslaget om den nye
kontanthjælpsreform skal læses i sammenhæng med lov nr. 633 af 11.
juni 2024 om skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp,
som blev vedtaget den 30. maj 2024. Lovændringen har den
konsekvens, at 10.000 flere personer (fuldtidspersoner) vil modtage
ydelser efter gældende SHO-sats og mindstesats efter de foreslåede
nye satser. Disse 10.000 personer vil således opleve en væsentlig
nedgang i deres ydelser, fordi de i stedet for kontanthjælp vil modtage
SHO-ydelse, som instituttet påpeger i
høringssvar fra februar 2024.
4
Hertil kommer, at gruppen af personer på den gældende SHO-ydelse
fremover vil modtage mindstesats efter det nye kontanthjælpssystem.
Efter grundlovens § 75, stk. 2, er den, der ikke selv kan ernære sig eller
sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, berettiget til hjælp
af det offentlige. Bestemmelsen fastslår, at alle personer i Danmark, der
ikke kan forsørge sig selv eller deres familie, skal sikres et
eksistensminimum.
Der findes p.t. ingen officiel fattigdomsgrænse i Danmark, men en
række eksperter og institutioner har givet bud på forskellige opgørelser
af økonomisk fattigdom, herunder hvilket forbrugsniveau der som
minimum skal til for at leve i Danmark. Danmarks Statistik opererer
med en relativ fattigdomsgrænse og Rockwoolfonden har udarbejdet
minimumsbudgetter for at kunne vurdere, hvilke forbrugsudgifter der
som minimum er forbundet med at kunne leve et beskedent men sundt
liv i Danmark.
Ifølge instituttet er der, som bemærket i vores høringssvar fra februar
2024, behov for mere viden om, hvad der karakteriserer den gruppe,
som påvirkes af lovændringen, og hvordan gruppen påvirkes forskelligt
(fx deres livs- og indkomstforhold ift. familietype). Det forudsætter, at
man har viden om det samlede indkomstniveau for fx en børnefamilie,
før det kan vurderes om familien lever under eksistensminimum, som
er beskyttet af grundlovens § 75, stk. 2. Ifølge instituttet bør denne
vurdering ske på baggrund af Rockwoolfondens minimumsbudget samt
Danmarks Statistiks relative fattigdomsgrænse.
Det er derfor instituttets vurdering, at ministeriet bør beregne i
absolutte og relative tal og med afsæt i satserne i aftale om et nyt
Institut for Menneskerettigheder, høringssvar af den 24. februar 2026,
tilgængelig via:
Høringssvar til lovforslag om skærperede betingelser for
at opnå ret til kontanthjælp (menneskeret.dk)
4
6/12
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0036.png
kontanthjælpssystem, hvordan forskellige familietypers indkomstniveau
påvirkes af lovændringen, når det sammenholdes med
Rockwoolfondens minimumsbudget samt Danmarks Statistiks relative
fattigdomsgrænse. Med forskellige familietyper menes enlige uden
børn, enlige med hhv. 1 barn, 2 børn, 3 børn og 4 børn, parfamilier
uden børn, parfamilier med hhv. 1 barn, 2 børn, 3 børn og 4 børn.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Beskæftigelsesministeriet i lovudkastet foretager en beregning
af samtlige familietypers forsørgelsesgrundlag på baggrund af
de nye satser.
Beskæftigelsesministeriet i lovudkastet vurderer, om der er
risiko for, at personer og/eller familier med lovændringen vil
leve under grundlovens eksistensminimum.
•
4.3. ARBEJDSPLIGT FOR ETNISKE MINORITETER OG RISIKO FOR
INDIREKTE DISKRIMINATION (2)
Målrettet personer med etnisk minoritetsbaggrund, der
modtager laveste sats
Instituttet bemærker, at forslaget om ny arbejdspligt særligt vil ramme
personer med etnisk minoritetsbaggrund, idet arbejdspligten skal
gælde for personer, der ikke opfylder opholdskravet og
beskæftigelseskravet.
Tal fra marts 2024 viser, at næsten 95 % af det samlede antal borgere
på SHO-ydelse (fremover ’mindstesats’) er indvandrere og
efterkommere fra ikke-vestlige lande.
5
Samtidig er det eksplicit
formålet med arbejdspligten at ramme ”mange indvandrere, især
kvinder med ikke-vestlig baggrund, der ikke er en del af det danske
arbejdsmarked” (lovbemærkningerne afsnit 1.).
Risiko for indirekte diskrimination
Instituttet bemærker, at fordi arbejdspligten er målrettet personer med
etnisk minoritetsbaggrund, som udgør 95 % af personer på mindstesats,
vil det stille denne gruppe ringere end personer med etnisk dansk
baggrund, som ikke skal opfylde arbejdspligten. Der er derfor tale om
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
Antal personer og
fuldtidspersoner (jobindsats.dk)
5
7/12
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0037.png
forskelsbehandling, som kan udgøre indirekte diskrimination på
baggrund af etnisk oprindelse, jf. umiddelbart nedenfor.
Forbuddet mod diskrimination står centralt i menneskeretten og følger
af en lang række menneskerettighedskonventioner, såsom ØSKR-
konventionen, Racediskriminationskonventionen,
Flygtningekonventionen og særligt Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 14, jf. konventionens artikel 1, i
Tillægsprotokol 1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
indeholder i Tillægsprotokol 1, artikel 1 en beskyttelse af
ejendomsretten.
Efter EMD-praksis omfatter bestemmelsen om ejendomsretten også
krav på sociale ydelser, der er baseret på national lovgivning, uanset om
ordningen er finansieret via økonomiske bidrag fra de berettigede eller
gennem den generelle betaling af skatter.
6
Artikel 1 i Tillægsprotokol 1 giver ikke ret til sociale ydelser som sådan,
men yder beskyttelse mod disproportionale indgreb i en allerede
opnået (eller optjent) ret til en social ydelse eller en berettiget
forventning herom, herunder mod diskrimination i forhold til den
sociale ydelse. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har
fastslået, at forskelsbehandling på grund af nationalitet eller etnicitet
kræver overbevisende eller meget tungtvejende grunde.
7
Forskelsbehandling kan komme til udtryk enten direkte eller indirekte.
Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvis en umiddelbart neutral
regel, betingelse eller praksis rammer f.eks. ikke etniske danskere
hårdere end etniske danskere. Indirekte forskelsbehandling udgør
diskrimination, medmindre forskelsbehandlingen er objektiv og rimeligt
begrundet, hvilket vil sige, at den opfylder et sagligt formål, og at midlet
står i et rimeligt forhold til formålet (proportionalitetsafvejningen).
Staten har en vid skønsmargin i forhold til at retfærdiggøre
forskelsbehandling inden for generelle strategiske tiltag af økonomisk
og social karakter.
I Stec m.fl. mod Storbritannien blev det slået fast, at sociale ydelser,
uanset om de er betinget af forudgående indbetaling af bidrag eller ej,
er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 1 i 1. tillægsprotokol til
EMRK.
7
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Biao mod Danmark,
dom af 24. maj 2016, sagsnummer 38590/10, pkt. 114, tilgængelig her:
https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-163115.
6
8/12
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det afgørende er ikke klagers individuelle forhold og behov, men
derimod om ordningen eller lovgivningen som sådan er
diskriminerende.
Forslaget om arbejdspligt vil efter instituttets vurdering udgøre
indirekte forskelsbehandling, da forslaget vil stille personer med etnisk
minoritetsbaggrund ringere end etniske danskere. Spørgsmålet er
herefter om den indirekte forskelsbehandling kan retfærdiggøres,
herunder om forslaget er sagligt og proportionalt. Hvis ikke er der tale
om diskrimination.
Er forslaget sagligt og proportionalt?
Den forslåede arbejdspligt bliver blandt andet begrundet med, at
borgere med ikke-vestlig baggrund, der har været længe i Danmark
uden at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet, bliver aktiveret og
kommer i arbejde. Det er dermed et økonomisk hensyn og et hensyn til
integrationen og sammenhængskraften, der angives som grund for
forslaget om at indføre arbejdspligt. Dette er hensyn, som for en
umiddelbar betragtning må betegnes som saglige.
Beskæftigelsesministeriet estimerer, at arbejdspligten samlet set vil
omfatte 22.000 personer i 2026 (lovbemærkningerne, afsnit 3.).
Samtidig har ministeriet estimeret, at arbejdspligten vil bidrage med
100 fuldtidspersoner i 2023 og herefter 300 fuldtidsansatte på det
danske arbejdsmarked årligt (lovbemærkningerne, afsnit 3).
I vurderingen af, om indgrebet er nødvendigt og dermed proportionalt,
skal det indgå, at staten har en vid skønsmargin i forhold til at
retfærdiggøre forskelsbehandling inden for generelle strategiske tiltag
af økonomisk og social karakter. Der er ikke retspraksis fra EMD, der
tager stilling til en ordning som arbejdspligt.
Trods statens vide skønsmargin, er det instituttets vurdering, at der er
risiko for, at ordningen om at indføre arbejdspligt er uproportional.
Det skyldes for det første, at der er tale om et væsentligt indgreb, som
vil medføre, at en stor gruppe personer fremover vil komme på den
laveste ydelse, samtidig med, at disse personer pålægges arbejdspligt
for at modtage deres ydelse. Dette uden at ministeriet har redegjort
overbevisende for, hvorfor det er nødvendigt at indføre arbejdspligt
overfor denne specifikke målgruppe, men ikke overfor øvrige
kontanthjælpsmodtagere. Instituttet bemærker i den forbindelse, at
selv om personer med etnisk minoritetsbaggrund generelt har lavere
beskæftigelsesgrad, må det ikke føre til, at den enkelte person
9/12
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0039.png
behandles ringere på grund af dennes tilhørsforhold til en særlig
beskyttet gruppe, som etniske minoriteter udgør.
For det andet, er det instituttets vurdering, at midlet ikke umiddelbart
står i et rimeligt forhold til målet, idet den forventede
beskæftigelseseffekt er så lille, da maksimum 300 personer ud af
22.000 personer estimeres at komme i beskæftigelse. Instituttet
bemærker hertil, at det altoverskyggende formål med arbejdspligten
må antages at være, at der kommer flere personer i beskæftigelse.
For det tredje bemærker instituttet, at der med lovudkastet lægges op
til at fjerne rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen indenfor
gældende nytteindsats. En indsats, der i dag bruges i
beskæftigelsesindsatsen overfor udvalgte målgrupper, som eksempelvis
jobparate kontanthjælpsmodtagere, der kan få tilbud om nytteindsats.
8
Dette betyder (lovudkastets afsnit 2.2.2.2.), at der ikke længere bliver
stillet krav om, at der på en arbejdsplads skal være et rimeligt forhold
mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i f.eks.
virksomhedspraktik og nytteindsats. Samtidig vil der ikke længere være
en grænse for, hvor længe en person kan være i nyttejob. Det betyder,
at en person i princippet kan være i nyttejob i årevis, i modsætning til i
dag, hvor den øvre grænse for nytteindsatsen er 13 uger.
Endelig tyder forskning på, at andre midler vil være mere effektive for
at sikre beskæftigelse. Fx viser en analyse fra Væksthusets
Forskningscenter (2024), at ordinære løntimer er et vigtigt redskab i
beskæftigelsesindsatsen og at borgere, der får løn for deres arbejde,
forbedrer deres efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning. Der er
således et stærkt grundlag for at antage, at ordinære løntimer
resulterer i en markant forbedret arbejdsmarkedstilknytning,
konkluderer analysen.
9
Analysen fra Væksthusets Forskningscenter peger også på, at
sprogundervisning kan være et vigtigt parameter i en effektiv
beskæftigelsesindsats. Instituttet bemærker hertil, at der med
lovudkastet er lagt op til at reducere gældende danskuddannelse ved at
fjerne et modul (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1).
Årsagen hertil er blandt andet besparelser. Et forslag, som ’De
Økonomiske Råd’ kritiserer i deres rapport om dansk økonomi (forår
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
Nytteindsats (star.dk).
9
Væksthusets Forskningscenter, ’Lønner det sig at få løntimer på vejen
mod job’, 1. udgave, 1. oplag 2024, tilgængelig via:
Loenner-det-sig-at-
faa-loentimer-paa-vejen-mod-job.pdf (vaeksthusets-
forskningscenter.dk).
8
10/12
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0040.png
2024) for at være kontraproduktivt i forhold til
beskæftigelseseffekten.
10
På baggrund af ovenstående, vurderer instituttet, at det ikke er
tilstrækkelig godtgjort, at forskelsbehandlingen hviler på overbevisende
eller meget tungtvejende grunde. Således er der efter instituttets
vurdering risiko for, at forslaget om at indføre ny arbejdspligt for
personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet, er
uproportionalt.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Beskæftigelsesministeriet vurderer, om arbejdspligten udgør
indirekte diskrimination, herunder særligt i forhold til
proportionalitetsafvejningen.
4.3.1. Spørgsmål om tvangsarbejde/pligtarbejde
Afslutningsvist bemærker instituttet, at forslaget om at indføre
arbejdspligt kan rejse spørgsmål om forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 4 om det absolutte
forbud mod slaveri, herunder forbud mod tvangsarbejde og
pligtarbejde efter artikel 4, stk. 2.
11
Tvangsarbejde og pligtarbejde skal fortolkes i lyset af ILO-
konventionerne nr. 29 og 105, som beskriver, at forbuddet mod tvangs-
og pligtarbejde indbefatter ”enhver form for arbejde eller tjeneste, som
kræves af en person under trussel om en eller anden form for straf, og
som den pågældende ikke frivilligt har påtaget sig”.
12
EMRK artikel 4, stk. 3, angiver imidlertid udtrykkeligt en række
aktiviteter, som falder udenfor anvendelsesområdet
13
, og som derfor
ikke kan kategoriseres som tvangsarbejde og pligtarbejde, idet de er
udtryk for et normalt og solidarisk samfundsbidrag. En af de oplistede
aktiviteter er
”arbejde eller tjeneste, der udgør en del af normalt
borgerlige forpligtelser”,
hvilket må antages at kunne dække forslaget
De Økonomiske Råd, Formandskabet, ’Dansk økonomi, foråret 2024’,
tilgængelig via:
Dansk Økonomi, forår 2024 (dors.dk).
11
Se eksempelvis artikel af Jesper Lindholm og John Klausen,
U.2016B.311, ’Social- og menneskeretlige perspektiver om
nytteindsats’, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, afsnit 5.
12
Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - for
praktikere, 6. udgave, s. 404.
13
Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - for
praktikere, 6. udgave, s. 405.
10
11/12
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0041.png
om arbejdspligt. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det er en
forudsætning for at undtage aktiviteterne, at de anvendte kriterier ikke
er diskriminerende.
14
Da arbejdspligten i det væsentlige rammer personer med etnisk
minoritetsbaggrund, jf. ovenfor i afsnit 4.3, er det som tidligere nævnt
instituttets vurdering, at arbejdspligten kan udgøre indirekte
diskrimination.
På den baggrund vurderer instituttet, at der tillige kan være tale om
indirekte diskrimination i strid med EMRK artikel 4, stk. 3, jf. artikel
14.
15
Dette vil dog afhænge af, hvordan og hvem arbejdspligten
pålægges i praksis.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Beskæftigelsesministeriet foretager en evaluering af
arbejdspligten efter to år med henblik på at vurdere, om
arbejdspligten i praksis udgør indirekte diskrimination.
Med venlig hilsen
Tine Birkelund Thomsen
JURIDISK PROJEKTCHEF
Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - for
praktikere, 6. udgave, s. 408.
15
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Zarb Adami mod
Malta, som af den 20. juni 2006, præmis 45, tilgængelig via:
https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-75935.
14
12/12
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0042.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
[email protected], [email protected], [email protected]
København, 9. august 2024
Høringssvar vedrørende:
Udkast til lovforslag, der udmønter ’Aftale om en ny arbejdspligt med
klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder
optjeningsreglerne’
Mange af de mennesker, vi i Kirkens Korshær hjælper hver dag i vores sociale arbejde landet over,
er i berøring med kontanthjælpssystemet. Vi ser deres udfordringer og forsøger at hjælpe dem med
at opnå en bedre tilværelse.
Det vil dette lovforslag efter vores vurdering ikke bidrage til at sikre. Tværtimod risikerer det at
forværre livet for en del af dem. Derfor kan vi ikke bakke op om det.
I Kirkens Korshær anerkender vi, at samfundet er bygget op om princippet om, at man skal arbejde,
hvis man kan. Ligeledes anerkender vi, at beskæftigelse/aktiviteter kan have stor betydning for den
enkelte.
Dette er allerede en del af beskæftigelsessystemet, som har redskaberne til at hjælpe folk i
ordinært job eller praktik, afhængigt af hvad der giver bedst individuel mening.
Derfor er det svært for os at se, hvad en parallelordning i form af en arbejdspligt skal gøre godt for
– særligt når ordningen vil tvinge alle i nyttejob uden at tage hensyn til, om det er den bedste
løsning for den enkelte borger.
Derudover ser vi flere principielle problemer med forslaget.
Principielle udfordringer
Først og fremmest mener vi i Kirkens Korshær, at mennesker som udgangspunkt bør have en reel
løn, hvis de udfører et reelt stykke arbejde. Der kan være undtagelser i form af praktik, hvor
hovedformålet er at lære, men hvis der er tale om decideret arbejde, bør det aflønnes som sådan.
Derudover mener vi, det er et skred, at lovforslaget lægger op til, at i hvert fald nogle borgere i
Danmark skal arbejde for at gøre sig fortjent til at få hjælp til det basale.
Som borger i Danmark har man ret til forsørgelse, hvis ikke man kan forsørge sig selv. I
kontanthjælpssystemet stilles der dog krav om, at man skal være aktivt jobsøgende. At kræve af
nogle mennesker, at de – oven i det – skal arbejde for at få udbetalt deres ydelse, er en udvanding
af retten til forsørgelse.
Generelt mener vi, at man bør være yderst forsigtig med at trække mennesker i deres ydelser. Ofte
er der tale om mennesker, som allerede har en lav indkomst, og som lider basale afsavn. At skære
i deres ydelser – eller helt fratage dem – risikerer at forværre deres situation markant.
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0043.png
Vi vil også henlede opmærksomheden på, at der er mennesker i målgruppen for den foreslåede
indsats, som af forskellige sociale eller sundhedsmæssige grunde ikke er i stand til at varetage et
job, eller hvor et nyttejob ikke vil være den bedste løsning for dem. Disse mennesker risikerer at
opleve forværrede levevilkår ved et krav om arbejdspligt.
Det er mennesker, der har mere brug for at mærke samfundets hånd end pisk.
Endelig mener vi, det er problematisk, at forslaget lægger op til, at det kun er én bestemt gruppe
mennesker, som arbejdspligten skal gælde for. Det risikerer at marginalisere og udgrænse én
bestemt gruppe medborgere unødigt. En gruppe, der er rigeligt andetgjort i forvejen.
Afslutningsvis vil vi gentage vores anmodning fra andre høringssvar om at komme på fremtidige
høringslister om lovforslag, der vedrører socialt udsattes levevilkår.
Kirkens Korshær står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning.
Med venlig hilsen
Jeanette Bauer
Chef for Kirkens Korshær
Nikolaj Plads
1067 København K
Tlf. 33121600
[email protected]
www.kirkenskorshaer.dk
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0044.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Sendt pr. mail til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
KL's bemærkninger til lovforslag om ny arbejdspligt
KL har modtaget lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven,
danskuddannelsesloven og ligningsloven (En ny arbejdspligt til borgere
som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i
kontanthjælpssystemet) med frist for afgivelse af bemærkninger den 12.
august 2024.
Lovforslaget udmønter den politiske aftale fra oktober 2023 om, at
borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder opholds- og
beskæftigelseskravet, som udgangspunkt skal være i arbejdspligt i op til
37 timer om ugen. Indsatsen i arbejdspligten kan bestå af eksisterende
beskæftigelsesrettede tilbud som nytteindsats, virksomhedspraktik,
løntilskud m.v. Nytteindsats vil udgøre en betydelig aktivitet i
arbejdspligten. Der indføres desuden et nyt tilbud kaldet særligt
tilrettelagt nytteindsats. Derudover kan danskundervisning,
forberedelsestid til danskundervisning, jobsøgning og transport mellem
aktiviteter også tælle med i opgørelsen af arbejdspligten. Tilbud om
vejledning og opkvalificering kan også tælle med, men begrænses i
forhold til i dag, og det vil være et krav, at tilbuddet har et klart og tydeligt
beskæftigelsesrettet fokus. Ordinære timer tæller også med i
arbejdspligten.
Generelle bemærkninger
KL anerkender behovet for at styrke beskæftigelsesindsatsen for borgere
med ikke-vestlig baggrund, som generelt har en lavere
beskæftigelsesgrad. Det er dog vigtigt at bide mærke i, at der de seneste
år har været en særdeles positiv jobudvikling, og at antallet af ikke-
vestlige indvandrere i job er højere end nogensinde før. Det er der
mange årsager til, bl.a. gunstige konjunkturer på arbejdsmarkedet og
kommunernes beskæftigelsesindsats med fokus på jobrettede og
individuelle indsatser.
KL vil gerne kvittere for en udmøntning af den politiske aftale om
arbejdspligt, som på nogle punkter er mere fleksibel end forventet. Det er
positivt, at der er mulighed for at benytte andre beskæftigelsesrettede
indsatser end nytteindsats, ligesom det er positivt, at kommunerne skal
foretage individuelle vurderinger af borgers forudsætninger samt
fastsætte det ugentlige antal timer i arbejdspligten individuelt.
Dato: 12. august 2024
Sags ID: SAG-2023-01880
Dok. ID: 3472886
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 8
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0045.png
Når det er sagt, mener KL ikke, at det at indføre en arbejdspligt for en
bestemt målgruppe af ledige med fokus på nytteindsatser, timetælleri og
proceskrav er den rigtige vej at gå. Det er der flere grunde til.
For det første
er arbejdspligten i modstrid med regeringens egne visioner
om at frisætte, nytænke og afbureaukratisere beskæftigelsesindsatsen. I
kommissoriet for den af regeringen nedsatte Ekspertgruppe for
fremtidens beskæftigelsesindsats, står der bl.a., at ”målet
med fremtidens
beskæftigelsesindsats skal være større frihed for både borgere og
kommuner, hvor den enkelte borger mødes af værdighed og
ordentlighed, og hvor der er fokus på indsatser, der hjælper og tilskynder
den enkelte tættere på job.”
KL mener ikke, at arbejdspligten er med til at
skabe større frihed og mere værdighed for borgere og kommuner.
For det andet
er arbejdspligten ikke i harmoni med anbefalingerne fra
Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats’ af 24. juni 2024,
der understreger ambitionen om og behovet for den største frisættelse og
afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen nogensinde. Det er KL’s
vurdering, at arbejdspligten vil medføre betydeligt mere administration og
bureaukrati, samt en række krav og bindinger, som peger i modsat
retning af frisættelse.
For det tredje
er der ikke evidens for, at nytteindsatser har jobeffekt for
borgere langt fra arbejdsmarkedet. KL har en række forbehold overfor
nytteindsatser som redskab, både pga. jobeffekten for borgerne,
administrationen i kommunerne og respekten for spillereglerne på
arbejdsmarkedet. Der er udsigt til en enorm opgave for kommunerne, når
der lægges op til at etablere så mange nye nyttejob og særlige
tilrettelagte nytteindsatser, der ikke må fortrænge ordinær arbejdskraft,
ikke må udgøre ulovlig statsstøtte og ikke må være
konkurrenceforvridende.
KL finder det positivt, at det bliver muligt for kommunerne at benytte
andre beskæftigelsesrettede indsatser end nytteindsats og særligt
tilrettelagt nytteindsats. Det er dog KL’s forståelse, at den afsatte
økonomi til arbejdspligten er bundet op på den særligt tilrettelagte
nytteindsats specifikt. Dette giver et stærkt incitament til, at kommunerne
ser sig nødsaget til at iværksætte særligt tilrettelagt nytteindsats.
KL mener, at det bør fremgå mere tydeligt af lovforslaget, herunder de
beskrevne eksempler, at kommunerne kan benytte den fulde vifte af
beskæftigelsesrettede tilbud.
KL mener desuden, at det er problematisk, at der ikke er afsat
tilstrækkelig økonomi til at øge brugen af hele viften af
beskæftigelsesrettede tilbud samt danskundervisning. Især mener KL, at
det er en stor udfordring, at der lægges op til en markant begrænsning i
brugen af vejledning og opkvalificering og forforløb, da mange borgere i
målgruppen er langt fra arbejdsmarkedet. Desuden ved vi fra flere
forskningsprojekter og gennemprøvede forsøg, bl.a. ”Flere skal med”, at
det, der virker, er virksomhedsrettede indsatser på rigtige arbejdspladser
understøttet af faglig og sproglig opkvalificering samt helbredsmæssige
indsatser.
Dato: 12. august 2024
Sags ID: SAG-2023-01880
Dok. ID: 3472886
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 8
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0046.png
Dato: 12. august 2024
KL er bekymret for, at man med arbejdspligten søsætter en
kæmpemæssig og ressourcekrævende indsats, som i sidste ende ikke
bringer flere i job. KL noterer sig, at regeringens egne beregninger, viser
en yderst begrænset effekt på arbejdsudbuddet på 300 fuldtidspersoner
pr. år fra 2026 og frem.
Specifikke bemærkninger
Nye registreringer: fire timers jobsøgning/forberedelse og særligt
tilrettelagt nytteindsats
Med arbejdspligten indføres to nye aktiviteter/tilbud, som direkte
medfører nye registreringer i kommunerne. Den ene aktivitet er de fire
timers jobsøgning og forberedelse til danskundervisning udenfor
hjemmet, som kan tælle med i opgørelsen af borgers timer i
arbejdspligten. Det andet nye tilbud er særligt tilrettelagt nytteindsats,
som er et kommunalt organiseret tilbud, som skal ligne en ordinær
arbejdsplads med konkrete arbejdsopgaver.
Begge dele kan udelukkende gives til målgruppen for arbejdspligt og er
et udtryk for knopskydninger og særregler, som man i den øvrige
beskæftigelsesindsats har en vision om at afskaffe.
Begge dele medfører mere administration og nyt bureaukrati i
kommunerne og vil kræve, at kommunerne afsætter betydelige
ressourcer, både i form af medarbejdere, faciliteter og opdyrkning af nye
opgaver, der skal løses. Det faktum, at de fire timers forberedelse og
jobsøgning skal foregå udenfor hjemmet i faciliteter, hvor kommunerne
skal kunne registrere borgers tidsforbrug, er samtidig et udtryk for
mistillid til denne gruppe af ledige. Det undrer KL, at de fire timers
jobsøgning og forberedelse er udmøntet på denne vis, da det ikke
fremgår af den politiske aftaletekst. At forberedelsestid tæller med, finder
KL positivt, men den manglende fleksibilitet og det øgede
ressourceforbrug til faciliteter og kontrol, forekommer unødigt rigidt.
I praksis vil øvrige aktiviteter, der tæller med i en borgers arbejdspligt,
også medføre øget administration og bureaukrati. Det drejer sig bl.a. om
skøn over timer til transport mellem tilbud, flere samtaler, opfølgninger,
partshøringer og sanktioner, optælling af timer, der bruges til
jobsamtaler, beskæftigelsesrettede tilbud, nytteindsatser, særligt
tilrettelagt nytteindsats, danskundervisning, indsatser efter social- og
sundhedslovgivningen samt lønnede timer. Alt sammen er brikker til det
puslespil, som skal lægges kontinuerligt for hver enkelt borger, og som
forventes at være ganske foranderligt fra uge til uge. Samtidig vil
borgerne opleve mange skift i indsatser, hvilket erfaringsmæssigt ikke
opleves meningsgivende og gavnligt for beskæftigelsen.
For at leve op til arbejdspligten, kræver det, at kommunerne kontinuerligt
har åbne tilbud på hylderne. Det er ressourcetungt, og i praksis vil det
vanskeliggøre de individuelle match, som erfaringsmæssigt har bedst
jobeffekt.
KL rejser en bekymring for, at kommunerne ser sig nødsaget til i høj grad
at benytte særligt tilrettelagte nytteindsatser, dels pga. økonomien, dels
Sags ID: SAG-2023-01880
Dok. ID: 3472886
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 8
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0047.png
fordi det i praksis er vanskeligt at tilrettelægge individuelle forløb i
samarbejde med virksomhederne, når borgerne skal være i kontinuerlig
aktivitet i et væsentlig øget omfang. KL ser en risiko for ”aktivering for
aktiveringens skyld” og en genopfindelse af tidligere tiders
”aktiveringsfabrikker”, som allerede af Carsten Koch-udvalget i 2015 blev
kritiseret for ikke at have effekt. KL mener, at sådanne forløb risikerer at
fastholde målgruppen i ledighed.
Nytteindsatser på kommunale arbejdspladser
Som led i anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
blev det besluttet, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke
skal tælle med som ret- og pligttilbud eller til opfyldelse af fokusmålet for
indsatsen som led i skærpet tilsyn, med henblik på, at kommunerne skal
benytte virksomhedsrettet aktivering på både private og offentlige
virksomheder. Med aftalen om arbejdspligt pålægges alene det offentlige
område igen at stille et yderligere antal træningsbaner til rådighed.
Træningsbaner, der vel at mærke forventeligt vil kræve, at der afsættes
medarbejderressourcer hos det i forvejen pressede kommunale
personale til igangsættelse og opfølgning.
KL ønsker at værne om attraktive kommunale arbejdspladser med høj
kvalitet i opgaveløsningen og forudser, at et yderligere pres på de
kommunale institutioner, kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for
både arbejdsmiljøet og løsningen af kerneopgaverne. KL opfordrer derfor
til, at stat og regioner pålægges at stille arbejdsopgaver, ressourcer og
pladser til rådighed for den kommunale nytteindsats, så belastningen
spredes ud over flere offentlige områder. Til oplysning var der i følge
Jobindsats.dk i maj 2024 1.363 tilbud om nytteindsats på kommunale
arbejdspladser mod fire i staten og ingen i regionerne.
Begrænsning på tilbud om vejledning og opkvalificering
Som nævnt under de generelle bemærkninger, mener KL, at det er
problematisk, at muligheden for at bevillige vejledning og opkvalificering
begrænses til kun at være korte kurser med et klart beskæftigelsesrettet
fokus, der kan føre til, at personen vil kunne påbegynde et konkret job. Af
denne begrænsning følger også, at forforløb, bl.a. til specifikke brancher,
der sammensættes af flere på hinanden følgende kurser, ikke længere vil
være mulige at bevilge. Det udfordrer mulighederne for at lave
helhedsorienterede og sammenhængende indsatser. Konkret mener KL,
at det er et problem, at man ikke længere vil kunne lave forforløb til
SOSU-området, som i høj grad mangler arbejdskraft. Desuden har
kommunerne en forpligtelse til at gøre borgerne i stand til at begå sig
digitalt på fx Jobnet, hvor de skal joblogge, udfylde CV m.v. Når
kommunerne ikke længere kan lave undervisning i IT-kundskaber, er det
svært at opfylde den forpligtelse i lovgivningen.
KL mener principielt, at kommunerne skal have frihed til at foretage en
faglig vurdering og i dialog med borger give det tilbud, som bedst hjælper
og tilskynder borgeren til at overgå til beskæftigelse. KL vurderer, at
mange borgere i målgruppen for arbejdspligt har brug for vejledning og
opkvalificering, da de er langt fra arbejdsmarkedet, har mangelfulde
danskkundskaber, mangelfulde it-kundskaber og mangler kvalifikationer,
der står mål med arbejdsmarkedets behov. Mange vil have brug for
Dato: 12. august 2024
Sags ID: SAG-2023-01880
Dok. ID: 3472886
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 8
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0048.png
opkvalificering, før de har forudsætninger for at deltage i
virksomhedspraktik eller nytteindsats.
Helt nyankomne flygtninge, herunder FN-kvoteflygtninge, er også
omfattet af arbejdspligten og har brug for en generel introduktion til det
danske arbejdsmarked. KL finder det kritisabelt, at kommunerne ikke
længere kan iværksætte sådanne undervisningsforløb. Alt andet lige, kan
man ikke forvente at helt nye flygtninge kan indgå direkte i
beskæftigelsesrettede tilbud uden understøttende og introducerende
indsatser.
Afskaffelse af modul 6 på Danskuddannelse 1 og finansiering af
danskundervisning
KL noterer sig, at man med lovforslaget ønsker at forkorte
Danskuddannelse 1 ved at afskaffe modul 6. Besparelsen ved
afskaffelsen af modul 6 skal bruges som delvis finansiering af
arbejdspligten.
KL mener, at det er dårlig timing at omlægge Danskuddannelse 1 på
nuværende tidspunkt, da regeringen i starten af 2024 nedsatte en
tværministeriel arbejdsgruppe om danskundervisning på tværs af
danskuddannelsesområdet og VEU-området, som skal afrapportere
medio 2025. Arbejdsgruppens opgave er bl.a. at komme med bud på en
ny organisering og finansiering af danskuddannelserne. Denne
omlægning vil potentielt medføre flere omlægninger af Danskuddannelse
1 på ganske få år, hvilket er yderst uhensigtsmæssigt ud fra et
kommunalt perspektiv, da det bl.a. må formodes at medføre en større
administrativ opgave.
Samtidig mener KL, at det er uhensigtsmæssigt at skære på
danskundervisningen, da vi bl.a. fra Rockwoolfondens Forskningsenheds
analyse ved, at mere danskundervisning har en positiv indvirkning på den
langvarige beskæftigelseseffekt. De Økonomiske Råd har ligeledes
påpeget dette i seneste forårsredegørelse
Dansk økonomi Forår 2024
i
relation til arbejdspligten. Det er vigtigt at bibeholde den gode balance
mellem danskundervisning/danskuddannelse og beskæftigelsesrettede
indsatser, vi har i dag.
KL ser positivt på, at man ikke ønsker at begrænse muligheden for at
tilbyde danskundervisning som tilbud om vejledning og opkvalificering til
borgere omfattet af LAB-loven. KL er dog bekymret for den manglende
finansiering, da det må formodes, at en større andel af de
kontanthjælpsmodtagere, som omfattes af arbejdspligten, har mistet
retten til danskuddannelse og muligvis vil have behov for dansksproglig
opkvalificering. Dette vil medføre øgede udgifter til danskundervisning
som tilbud om vejledning og opkvalificering, hvilket man ikke umiddelbart
har taget højde for i de økonomiske beregninger af lovforslaget.
Uddannelsesindsats for unge
Det fremgår af lovforslaget, at personer, der er omfattet af arbejdspligt,
og som har et uddannelsespålæg, skal have den indsats, arbejdspligten
kan bestå af. Dvs. beskæftigelsesrettede indsatser og ikke
uddannelsesrettede indsatser. Det forekommer modsætningsfyldt, at man
Dato: 12. august 2024
Sags ID: SAG-2023-01880
Dok. ID: 3472886
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 8
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0049.png
på den ene side giver et uddannelsespålæg og på den anden side
afskærer mulighederne for uddannelsesrettede indsatser.
For unge i alderen 15-25 år, som ikke har en ungdomsuddannelse, ikke
er i gang med en ungdomsuddannelse eller ikke er i job, er der krav om,
at den unge skal have en sammenhængende indsats på tværs af
uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet i den kommunale
ungeindsats (KUI). Ved at indføre arbejdspligt for unge, er KL bekymret
for, at uddannelsesindsatsen og samarbejdet i KUI bliver nedprioriteret,
da fokus bliver at leve op til kravet om arbejdspligt, ikke at arbejde med
de unges udfordringer og forankre den unge i uddannelse eller job.
Særligt har mange unge på overgangsydelse generelle udfordringer pga.
traumer, negative hændelser i opvækst og skolegang samt manglende
danskkundskaber. Denne gruppe unge profiterer af det tværfaglige
arbejde i KUI.
KL mener, at det bør være muligt at bibeholde muligheden for at arbejde
uddannelsesrettet for unge omfattet af arbejdspligt. Når det ikke længere
er muligt at arbejde uddannelsesrettet for de unge, der er omfattet af
arbejdspligt, som har et uddannelsespålæg, svarer det i praksis til at
afskaffe uddannelsespålægget for målgruppen.
Individuel vurdering af arbejdspligtens indhold og omfang
Det foreslås i lovudkastet, at kommunerne skal foretage en individuel
vurdering af borgers forudsætninger, så indhold og omfang af
arbejdspligten afstemmes til den enkelte borger. Den politiske intention
er, at borgerne deltager i så mange timer som muligt.
KL ser positivt på, at kommunerne ved tilrettelæggelsen af indsatsen skal
tage hensyn til borgers forudsætninger, men undrer sig over, at der
udelukkende er fokus på borgers helbredsmæssige (både fysiske og
psykiske) situation. Der kan være andre forhold, der vanskeliggør
deltagelse i et højt timeantal, fx sociale forhold, udsathed m.v. Nogle
borgere har så komplekse problemstillinger, at det er en succes at
deltage ganske få timer. Et konstant pres for at øge timeantallet kan
medvirke til, at borgeren sygemelder sig, hvilket kan medføre, at
indsatser og den opnåede progression risikerer at blive tabt på gulvet. KL
er optaget af, at kommunerne kan bevare fokus på borgerens
forudsætninger og formåen, fremfor borgerens begrænsninger.
KL forudsætter, at den individuelle vurdering af borgers forudsætninger
foretages af kommunerne uden krav til lægelig dokumentation. KL
opfordrer desuden til, at registrering af indhold og omfang af en borgers
arbejdspligt foretages så administrativt enkelt som muligt.
Transportgodtgørelse
KL ser positivt på, at transportgodtgørelse til borgere i arbejdspligt
omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan gives på samme
vis, som til borgere omfattet af Lov om integration af udlændinge i
Danmark. KL opfordrer til, at godtgørelse af transportudgifter sker så
smidigt som muligt, og at man ikke, i den bekendtgørelse der forventes
udstedt, kræver dokumentation i form af kvitteringer for køb af fx buskort.
Det vil være mest hensigtsmæssigt at kunne give transportgodtgørelse
Dato: 12. august 2024
Sags ID: SAG-2023-01880
Dok. ID: 3472886
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 8
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0050.png
ud fra forventet fremmøde (forudbetalt) fremfor ud fra faktisk deltagelse
(bagudbetalt). KL opfordrer samtidig til, at godtgørelses- og
befordringsreglerne generelt forenkles på tværs af målgrupper, og ikke
kun borgere omfattet af arbejdspligten.
Positivt med navneændring i integrationsloven
KL ser positivt på den foreslåede ændring af navnet på programmet efter
integrationsloven fra selvforsørgelses- og hjemrejseprogram til
introduktionsprogram. Det har siden indførslen af navnet
selvforsørgelses- og hjemrejseprogram i 2019 været vanskeligt for
kommunerne at kommunikere den dobbelttydighed, der ligger i navnet.
Monitorering og evaluering
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Udlændinge- og
Integrationsministeriet vil monitorere og offentliggøre data vedrørende
arbejdspligten. KL opfordrer til, at man måler på kommunernes resultater
og ikke processer, herunder brug af specifikke tilbudstyper. Monitorering
af arbejdspligten bør i øvrigt spille ind i det generelle tilsynsparadigme på
beskæftigelsesområdet og de forventede, fremtidige ændringer.
KL henstiller til, at der bliver ensartede monitorerings- og
opgørelsesmetoder på tværs af STAR og UIM.
KL forventer at blive inddraget i den konkrete udformning af
monitoreringen, herunder hvilke målepunkter, der skal iagttages, samt
designet af den evaluering, der skal foretages medio 2027.
Økonomiske konsekvenser
Arbejdspligten kommer til at bestå af nytteindsats, den nye særlige
tilrettelagte nytteindsats samt virksomhedspraktik, småjobs m.v. I
Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats´ kortlægning af
tids- og ressourceforbruget i jobcentrene, er tidsforbruget for
udplaceringer i virksomheder opgjort. Kortlægningen belyser, at der er en
administrativ meropgave forbundet med oprettelsen af disse tilbud.
Omvendt vil der være mindreudgifter som følge af færre vejlednings- og
opkvalificeringstilbud. Kommunerne bør kompenseres for nettoeffekten af
de administrative ændringer. Det fremgår ikke af lovforslagets
nuværende form. Udgifter til ændringer i kommunernes it-systemer
fremgår heller ikke af lovforslaget.
KL bemærker, at arbejdspligten - ligesom andre dele af den aktive
beskæftigelsesindsats - må forventes at være konjunkturfølsom, således,
at aktiviteten for den særlige tilrettelagte nytteindsats varierer afhængigt
af konjunkturerne. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats
har foreslået at samle udgifter til beskæftigelsesindsatsen under
servicerammen (HK6) fremfor overførselsrammen (HK5). KL bemærker,
at en sådan ændring vil gøre det svært for kommunerne at styre
økonomien relateret til den særligt tilrettelagte nytteindsats, hvilket kan
have den konsekvens, at kommunerne skal prioritere mellem at give
tilbud i forbindelse med arbejdspligten og levere andre velfærdsydelser
på fx skole- dagtilbuds- og ældreområdet. Den særlig tilrettelagte
nytteindsats bør derfor fastholdes under overførselsrammen (HK5).
Dato: 12. august 2024
Sags ID: SAG-2023-01880
Dok. ID: 3472886
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 8
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0051.png
KL tager generelt forbehold for de økonomiske konsekvenser af
lovforslaget, som ikke har været i økonomisk høring. Indførslen af nye
tilbud og aktiviteter er forbundet med en vis usikkerhed i relation til form
og særligt økonomien, som ligger bag. Flyttes udgiften fra
overførselsrammen til servicerammen inden arbejdspligten er fuldt
implementeret, vil det lægge pres på kommunernes serviceramme, hvis
de faktiske udgifter overstiger de skønnede. Ved at fastholde dem under
overførselsrammen, sikres det, at kommunerne løbende tilpasses i
forbindelse med de årlige økonomiaftaler.
Forbehold for politisk behandling af høringssvaret
Det har inden for den fastsatte høringsfrist ikke været muligt at behandle
KL’s høringssvar politisk. KL tager derfor forbehold for den efterfølgende
politiske behandling af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Nicolas Johansen
Sara Glahder Lindberg
Dato: 12. august 2024
Sags ID: SAG-2023-01880
Dok. ID: 3472886
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 8 af 8
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0052.png
Til
Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Sendt til:
[email protected], [email protected],
og
[email protected]
d. 10. juli 2024
Høring over udkast til lovforslag, der udmønter Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i
kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne
Kommunale Velfærdschefer takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående og fremsender
hermed høringssvar på foreningens vegne.
Lovforslaget betyder, at personer i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 ud
af de seneste 10 år (opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2�½ år ud af de seneste 10 år
(beskæftigelseskravet), omfattes af en arbejdspligt i op til 37 timer om ugen.
KV skal indledningsvist bemærke, at arbejdspligten desværre ikke ses at fremme dagsordenen om forenkling
af beskæftigelsesindsatsen, som ellers er en del af baggrunden for et nyt kontanthjælpssystem og også
indgår i ekspertgruppens anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.
Lovforslaget pålægger derimod kommunerne øget sagsbehandling og administration.
Dels bliver det, på grund af målgruppens størrelse og arbejdspligtens omfang, en omfangsrig opgave at
finde meningsfulde virksomhedsrettede tilbud, herunder etablering af nytteindsatspladser samt evt.
oprettelse af særligt tilrettelagt nytteindsats, til de personer, der bliver omfattet af arbejdspligten.
Dels ligger der et omfattende arbejde i at sikre løbende opfølgning på, hvor mange timer den enkelte kan
bidrage med i arbejdspligten, samt at borgernes aktiviteter i arbejdspligten kontinuerligt følger det fastsatte
timetal. Hertil kommer administration af befordringsgodtgørelse for transport mellem aktiviteter.
Samtidig lægger kravet om kontinuerlig aktivitet i op til 37 timer pr. uge et uhensigtsmæssigt fokus på, at
borgeren er i aktivitet, frem for et jobrettet fokus på at få borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Altså
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0053.png
styring efter proceskrav frem for resultater via individuelle indsatser tilrettelagt ud fra den enkeltes
udfordringer og ressourcer.
Det fremgår af lovforslaget, at indsatsen i arbejdspligten kan bestå af blandt andet ordinære løntimer,
virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats, et nyt tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats,
danskundervisning, forberedelse og jobsøgning uden for hjemmet m.v. Nytteindsats vil dog udgøre en
betydelig aktivitet i arbejdspligten.
KV mener, at beskæftigelsesindsatsen bør baseres på de redskaber, som har bedst beskæftigelseseffekt for
de enkelte målgrupper. Der ses ikke evidens for, at nytteindsats har positiv effekt på beskæftigelsen, hvorfor
andre indsatser bør prioriteres.
Det er desuden udfordrende at finde egnede nytteindsatsopgaver, og det er KV’s vurdering, at flere af de
eksempler på opgaver, som nævnes i aftalen om arbejdspligt, i dag løses af ordinært ansatte og dermed ikke
kan indgå i nytteindsatsen.
Hertil kommer, at det kan have en negativ effekt på virksomhedernes incitament til at ansætte borgere fra
praktik eller nytteindsats, når rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen for nytteindsats afskaffes, og
det bliver muligt at etablere flere og længere nytteindsatsforløb på samme arbejdsplads.
De nærmere regler om tilrettelæggelse af arbejdspligten fastsættes af de relevante ministre. KV håber, at
det vil bidrage med begrebsafklaring af blandt andet ”kontinuerlig aktivering” samt afklaring af, hvordan
den kommunale ungeindsats (KUI) tænkes ind ift. de unge.
Mvh
Jakob Bigum Lundberg
Formand, Kommunale Velfærdschefer
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0054.png
Kontor for Politik og Driftsudvikling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
HØRINGSSVAR
Københavns Kommunes høringssvar til udkast til lov-
forslag, der udmønter aftale om ny arbejdspligt
Københavns Kommune takker for muligheden for at komme med be-
mærkninger til udkast til lovforslag, der udmønter aftale om ny arbejds-
pligt.
Det har generelt været interessant at se, hvordan
Aftale om en ny ar-
bejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke
opfylder optjeningsreglerne
af 13. oktober 2023, er blevet udmøntet
–
særligt i lyset af opdraget til Ekspertgruppen og dennes arbejde med en
række anbefalinger om at sætte beskæftigelsesindsatsen fri.
Københavns Kommune bemærker i den henseende, at konceptet og ud-
møntningen af arbejdspligten synes regel- og procestung, og dermed
står i kontrast til Ekspertgruppens anbefalinger om regelforenkling og
frisættelse.
Selvom lovforslaget i overvejende grad er skruet sammen som det må
forventes på baggrund af aftalegrundlaget, er der også områder, hvor
udmøntningen medfører en større administrativ byrde
–
både i forhold
til implementering samt den løbende opfølgning og drift.
02-08-2024
Sagsnummer I F2
2024 - 14110
Dokumentnummer i F2
5865862
Sagsnummer i eDoc
2024-0241353
Økonomien skal følge med
Københavns Kommune anerkender intentionerne om, at borgere, der
kan, skal bidrage til samfundet og være en del af de fællesskaber, som
arbejdsmarkedet kan tilbyde. Med aftalen må kommunerne imidlertid se
ind i en virkelighed, hvor borgerne ikke kun tilbydes den mest virksomme
indsats på grund af timekravet.
Det er derfor helt afgørende for implementeringen, at der følger tilstræk-
kelig finansiering med. Det fremstår uklart, om der i tilstrækkelig stor
grad er taget højde for de ressourcer, det eksempelvis vil kræve at admi-
nistrere, dokumentere og følge op i forhold til borgere, som ikke kan ar-
bejde 37 timer om ugen. Hertil kommer ressourcerne forbundet med at
etablere og drifte en udvidet portefølje af nyttejobs, samt at administrere
den forslåede model for jobsøgnings- og forberedelsestid. Utilstrække-
lig finansiering kan i yderste konsekvens medføre, at kommunerne skal
prioritere opfølgning på proceskrav over virksomme indsatser til bor-
gerne.
Kontor for Politik og Driftsudvikling
Bernstorffsgade 17
1577 København V
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Kontor for Politik og Driftsudvikling
2/3
Snævert tilsynsfokus
Med lovforslaget er der lagt op til et snævert tilsynsfokus, hvor kommu-
nerne bl.a. skal benchmarkes i forhold til omfanget af fritagelser og sank-
tioner. Det overordnede formål med at benchmarke kommunerne i for-
hold til fritagelser og sanktioner fremstår uklart. Det skal ses i lyset af, at
en benchmark ikke siger noget om, hvordan kommunerne fagligt arbej-
der med fritagelser og sanktioner, herunder om og hvordan det påvirker
kommunens resultater.
Vi indstiller derfor til, at der i tråd med Ekspertgruppens anbefalinger,
alene måles
–
og evt. benchmarkes
–
på resultaterne, herunder om der
generelt er en øget aktiveringsgrad, en øget brug af ordinære timer, af-
gang samt arbejdsmarkedsstatus efter en given periode.
Snæver definition af ”klart beskæftigelsesfokus”
Københavns Kommune anerkender ambitionen om at styrke det beskæf-
tigelsesrettede fokus i lovgivningen og dermed også i de indsatser, som
borgerne kan tilbydes. For borgere med begrænsede basale færdighe-
der, som er længere væk fra arbejdsmarkedet,
indebærer kravet om ”kon-
krete jobmuligheder” en risiko for, at borgerne
bliver fastholdt i systemet.
Det er eksempelvis uklart, hvornår et tilbud om opkvalificering af basale
it-kompetencer eller tilbud om regne- og ordblindekurser kan anvendes,
hvis det skal føre til konkrete jobmuligheder.
Formål med tid til jobsøgning og forberedelse
I lovforslaget lægges der op til, at jobsøgning og forberedelse kan indgå
i arbejdspligten med op til 4 timer om ugen, hvis det foregår uden for
hjemmet. Udeblivelse herfra skal sanktioneres, hvilket kræver fremmø-
deregistrering. Københavns Kommune anerkender intentionen om, at
borgerne skal ud af deres hjem, men den foreslåede konstruktion fore-
kommer meget ressourcekrævende.
Københavns Kommune indstiller derfor til, at det genovervejes, om sank-
tionering ved udeblivelse er det rette middel til at sikre borgernes ud-
bytte af de 4 timers forberedelses- og jobsøgningstid. Kommunerne bør
i stedet få mulighed for, at eventuel fremmøderegistrering og sanktione-
ring først skal effektueres, hvis borgeren møder uforberedt op til dansk-
undervisning eller ikke søger jobs som aftalt.
Større omlægning af programmet efter integrationsloven
Med den snævre definition af ”klart beskæftigelsesfokus” lægges der
også op til en større omlægning af programmet til integrationsborgerne,
som vi kender det i dag. Der er tale om borgere med integrationsbehov
og med begrænsede forudsætninger for at forstå og begå sig i det dan-
ske samfund og på arbejdsmarkedet. Med forslaget vil de fremadrettet
ikke kunne få en basal introduktion hertil, fordi det ikke længere vil være
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Kontor for Politik og Driftsudvikling
3/3
muligt at tilbyde opkvalificering i forhold til basale færdigheder og nød-
vendige digitale kompetencer.
Brugen af særligt tilrettelagt nytteindsats
Københavns Kommune anerkender, at der er behov for at imødekomme
fagbevægelsens bekymringer vedrørende fortrængning af ordinære
jobs med forventningen om øget brug af nytteindsats. Brugen af nytte-
indsats ændrer sig dog ikke ved at afgrænse målgruppen for særligt til-
rettelagt nytteindsats til alene at være borgere omfattet af arbejdsplig-
ten. Samtidigt øges den administrative byrde og ressourcetrækket i kom-
munen, fordi der skal være en unaturlig adskillelse mellem de forskellige
tilbud.
Københavns Kommune indstiller til, at særligt tilrettelagt nytteindsats
ikke afgrænses til borgere i målgruppen for arbejdspligten. Kommu-
nerne har i forvejen svært ved at finde nytteopgaver, som ikke opleves
fortrængende af fagbevægelsen. Det bør derfor være op til kommu-
nerne, hvordan nytteindsatsen skrues sammen, så det med afsæt i lokale
forhold øger muligheden for, at nytteindsats på tværs af målgrupper kan
være et element i en jobtræningsbane og i videst muligt omfang, er in-
den for områder med jobmuligheder. Det er Københavns Kommunes
opfattelse, at afgrænsningen af målgruppen for særligt tilrettelagt nytte-
indsats øger kompleksiteten i et i forvejen komplekst system.
Unge med uddannelsespålæg
Det fremgår af lovforslaget, at det ikke vil være muligt at give en uddan-
nelsesrettet indsats til unge, som gives et uddannelsespålæg efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30 stk. 3 eller efter integrationslo-
vens § 16 a. Københavns Kommune anbefaler, at det fortsat bliver muligt
at tilbyde en understøttende indsats til unge, der har et uddannelsespå-
læg, idet en uddannelsesforberedende indsats for denne gruppe af unge
er central for deres varige tilknytning til arbejdsmarkedet.
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0057.png
1/2
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0058.png
2/2
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0059.png
#BREVFLET#
Til
STAR
Job- og Uddannelsesafdelingen, Aalborg
Kommune
2024-031056 / 2024-031056-20
Job og Velfærd
Fra
Sagsnr./Dok.nr.
Job- og Uddannelsessekretariatet
Sønderbro 12
9000 Aalborg
12-08-2024
Høringssvar fra Aalborg Kommune - udkast til lovforslag, der udmønter Aftale om en ny
arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder optje-
ningsregler
Aalborg Kommune ønsker hermed at give høringssvar til udkast til lovforslag, der udmønter Af-
tale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder
optjeningsregler.
Forberedelses- og jobsøgningstid uden for hjemmet i op til 4 timer om ugen
Det fremgår af lovbemærkningerne
”…at med hjemmel i bemyndigelserne vil der bl.a. blive fast-
sat regler om, at forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning uden for hjemmet kan
medregnes i op til 4 timer i alt om ugen. Timer, der medregnes, vil skulle være dokumenterbare.
Timerne kan f.eks. være dokumenterbare ved, at aktiviteterne foregår i jobcenteret eller andre
steder, som jobcenteret har anvist, og hvor det er muligt at registrere personens fremmøde. Der-
imod vil f.eks. timer på en almindelig café, ikke kunne medregnes” (s. 39 nederst).
Det undrer Aalborg Kommune, at der lægges op til en ordning i denne bureaukratiske form, som
vil resultere i efter vores vurdering unødig offentlig administration samtidig med at det ikke giver
mening for borgerne.
Det giver naturligvis god mening, at borger indenfor den 37 timers arbejdspligt kan bruge tid på
forberedelse af undervisning og jobsøgning. Og at fastsætte det til 4 timer ugentligt er vel også
rimeligt, hvis der altså skal fastsættes en maksimal tidsperiode herpå.
Men den videre udmøntning er helt uforståelig i disse tider, hvor såvel det politiske niveau som
den statslige administration har sat fokus på reduktion af det offentlige bureaukrati. Hvorfor skal
den 4 timers jobsøgning og forberedelse ske udenfor hjemmet på et fysisk sted, som jobcentret
har anvist og hvor jobcentret kan føre tilsyn med fremmøde?
Der står ikke noget i den politiske aftaletekst om, at forberedelse og jobsøgning skal ske uden for
hjemmet på et fysisk sted, som jobcentret kan overvåge. Det giver ingen mening, at der stilles
krav om fysisk fremmøde og registrering, når det ikke er en del af den politiske aftale. Ifølge den
politiske aftale kan såvel forberedelse som jobsøgning tælle med i arbejdspligten, men der står
ikke noget om hvordan. Det er Aalborg Kommunes vurdering, at der med udkastet til lovforslag
lægges op til en udmøntning af den politiske aftale, som er meget rigid og uden øje for hvad det
betyder rent bureaukratisk/administrativt.
Normalt foregår forberedelse til undervisning jo hjemme i borgerens hjem. Sådan gælder det for
langt de fleste borgere, som går i skole eller deltager i undervisning.
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0060.png
Det samme gør sig gældende for jobsøgning, hvor meget tid går ved computeren med at kigge
jobannoncer på nettet, udarbejde cv, skrive og registrere ansøgninger mv. Det vil være fuldstæn-
digt uforståeligt for borger, at der stilles krav om at disse aktiviteter lige pludseligt skal ske uden-
for hjemmet på ét fysisk sted overvåget af kommunen. Hvordan skal jobcentermedarbejderen
kunne forklare det?
Den nemme løsning og mindst bureaukratiske løsning vil her være, at kommunerne kunne med-
tage tid til jobsøgning og forberedelse op til 4 timer ugentligt ved at journalisere det på borgerens
journal i lighed med andre aftaler omkring f.eks. transporttid og indsatser efter social- og sund-
hedslovgivningen.
Vejledning – og opkvalificeringstilbud i begrænset omfang
Aalborg Kommune finder det yderst bekymrende, at lovforslaget om arbejdspligt lægger op til et
regelsæt, som begrænser brugen af vejledning- og opkvalificeringstilbud overfor de borgere, der
bliver omfattet af den nye arbejdspligt jf. lovforslag LAB §105b / ITL § 23a.
Det betyder, at kommunerne ikke har mulighed for at gøre brug af beskæftigelsesrettede indsat-
ser, som en del af arbejdspligten, selvom de medvirker til at skabe gode resultater ift. at borgerne
opnår lønnede timer eller kommer i uddannelse. F.eks. vil det ikke være muligt at anvende cv- og
jobsøgningskurser.
Indsatsen overfor unge ledige med et uddannelsespålæg, der bliver omfattet af arbejdspligten, vil
i stor udstrækning ligeledes blive påvirket, da jobcentret ikke længere vil kunne iværksætte bro-
bygningsforløb overfor disse unge. Det er yderst beklageligt, idet erfaringerne viser, at brobyg-
ningsforløb på uddannelsesinstitutioner / erhvervsskoler netop kvalificerer den unge til at vælge
en realistisk uddannelse, da både uddannelsens krav og forventninger bliver tydelige i et sådant
forløb. Det er erhvervsuddannelser, som arbejdsmarkedet har brug for!
Denne begrænsning i brugen af vejledning- og opkvalificeringstilbud står i skarp modstrid med
jobcentrets pligt til at tilrettelægge en individuel beskæftigelsesrettet indsats / uddannelsesrettet
indsats overfor den enkelte borger på baggrund af borgerens situation, ressourcer og kompeten-
cer.
Begrænsningen vil særligt berøre de målgrupper, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, da
vejledning- og opkvalificeringstilbud evt. i kombination med praktik kan være den indsats, der skal
til, for at borger på sigt opnår lønnede timer.
Registrering af indsatser
Aalborg har en stor bekymring for det store administrative merarbejde som følger af lovforslaget
om arbejdspligt ift. registrering af de mange indsatser og aktiviteter, som bliver en del af den indi-
viduelle tilrettelagt arbejdspligt. De mange registreringer – samt den løbende opfølgning herpå –
vil tage tid fra jobcentrets kerneopgave om at få ledige i job/uddannelse.
I dag registrerer kommunerne alene tilbud, som borger er henvist til. Med indførelsen af arbejds-
pligt vil det være nødvendigt også at registrere timer ift. jobsamtaler, transport mellem aktiviteter,
forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning. Dertil kommer sundheds- og sociale tilbud
samt ordinære løntimer, som i øvrigt for mange i målgruppen er svingene fra uge til uge.
De økonomiske konsekvenser er undervurderet
Det er Aalborg Kommunes vurdering, at de økonomiske konsekvenser for kommunerne er mar-
kant undervurderet. Det gælder såvel de administrative konsekvenser som de aktiveringsmæs-
sige konsekvenser.
2/4
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0061.png
Det fremgår af lovudkastet, at det forventes, at udgiften til administration i kommunerne bliver på
62 mio. kr. fuldt indfaset. Det giver i runde tal 2,3 mio. kr. i Aalborg Kommune svarende til ca. 4
ekstra medarbejdere. Vi forventer at have omkring 800 borgere omfattet af reglerne omkring ar-
bejdspligt. I dag er omkring 30% i en eller anden form for aktivitet. Mange af disse er ikke i dag i
fuldtidsaktivering, så de fleste vil skulle have supplerede tilbud. Derudover har vi omkring 400
passive borgere, som skal i gang med 37 timers indsats. Hertil kommer opgaverne med sanktio-
nering og alle registreringer. Det vil ikke kunne lade sig gøre med en kompensation på kun ca. 4
medarbejdere.
Tilsvarende ift. aktiveringsdelen, hvor udgiften er opgjort til ca. 150 mio. kr. på landsplan og der-
med ca. 6 mio. kr. i Aalborg. Med 400 passive borgere, som skal fuldtidsaktiveres, så giver det en
årspladsudgift på 15.000 kr. Hvis man tager udgangspunkt i denne årspladsudgift og f.eks. opret-
ter et særligt tilrettelagt nyttetilbud – det kan være rengøring af offentlige områder – og hvis man
antager at udgiften kan holdes nede på 600.000 kr. årligt (meget lavt sat) til løn af medarbejder
og følgeudgifter (arbejdstøj, redskaber og diverse materialer), så siger regnestykket at udgiften
på 600.000 kr. divideret med 15.000 kr. giver 40 pladser. Hver medarbejder i vores kommunale
særlige tilrettelagte nytteindsatsafdeling skal altså løbende holde styr på 40 projektdeltagere. Det
er naturligvis helt urealistisk.
Kommunerne kan dække faktiske transportudgifter til personer omfattet af arbejdspligten
Det fremgår af lovforslaget om arbejdspligt, at kommunen efter LAB § 176a kan dække de fakti-
ske transportudgifter til personer, der bliver omfattet af den nye arbejdspligt. Det fremgår af lov-
bemærkningerne, at lovgiver ønsker ens regler på tværs af Integrationsloven og lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats for personer, omfattet af arbejdspligten.
Der ses imidlertid ikke beskrevet et ændringsforslag til LAB § 197, hvor statsrefusion på 50% er
beskrevet. Det er således ikke tilsvarende som i Integrationsloven, hvor der er 50% statsrefusion
på udgiften til faktiske transportudgifter efter Integrationslovens § 23f.
Aalborg Kommune vil derfor anbefale, at refusionsreglerne på transportudgifter til personer om-
fattet af arbejdspligten bliver ens. Dvs. at LAB § 176a kommer til at fremgå af LAB § 197.
Med den økonomiske kompensation, som på nuværende tidspunkt indgår i udkastet til lovforslag,
vil kommunerne ikke kunne løfte opgaverne.
Indsatser i Arbejdspligten
Aalborg har fokus på, at borgere – uanset målgruppe – skal modtage beskæftigerettede indsatser
med henblik på at opnå ordinære løntimer, da ordinære løntimer er den mest direkte vej til at
opnå helt- eller delvis selvforsørgelse. Ordinære løntimer vil således være målet for jobcentrets
indsats overfor alle borgere. Derfor anerkender vi også, at ordinære løntimer tæller med som en
indsats i arbejdspligten.
Kompleks lovgivning med mange særregler
Lovforslaget lægger generelt op til, at der bliver særlige regler for de personer, der bliver omfattet
af den nye arbejdspligt og som er i en målgruppe i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der bli-
ver således forskellige regler (rettigheder og pligter) for samme målgruppe alt efter, om en person
er omfattet af arbejdspligten eller ikke.
Eksempelvis lægges der op til, at personer omfattet af arbejdspligten:
•
•
•
•
ikke har ret til en læse- skrive- og regnetest (LAB § 93, stk. 1)
ikke har ret til en realkompetencevurdering (RKV) (LAB § 93, stk. 2)
ikke har ret til uddannelsesløft (LAB § 97, stk. 1)
Ikke har ret til befordringsgodtgørelse (LAB § 175)
3/4
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0062.png
•
•
•
•
•
Ikke har mulighed for merudgiftsgodtgørelse (LAB § 176, stk. 1-3)
ikke er omfattet af ret og pligt til at påbegynde tilbud senest efter 6 mdr. (målgruppe 6.2
og 6.3) (LAB § 102)
ikke er omfattet af ret og pligt til at påbegynde tilbud hurtigst muligt og senest efter én
mdr. (målgruppe 6.4 og 6.5) (LAB § 105)
Hurtigst muligt og senest efter 1 måned skal påbegynde indsatsen i arbejdspligten (LAB §
105a, stk. 3)
Kun i begrænset omfang kan få tilbud og vejledning- og opkvalificering (LAB § 105b)
Således vil f.eks. en kontanthjælpsmodtager have ret til en læse- skrive- og regnetest og en RKV,
når personen ikke er omfattet af arbejdspligten, mens en kontanthjælpsmodtager, som er omfat-
tet af arbejdspligten, ikke vil have denne rettighed. Jobcentret skal ligeledes navigere med to re-
gelsæt indenfor samme målgruppe ift. f.eks. start i tilbud/indsats, dækning af transportudgifter
ifm. indsats mv.
I lovforslaget er det beskrevet, at ukrainere omfattet af integrationsloven ikke er omfattet af ar-
bejdspligten. Det betyder, at der ligeledes er forskellige regelsæt for de samme målgrupper i inte-
grationsloven.
De forskellige regler vil føre til en yderligere kompleksitet i lovgivningen og dermed modvirke den
forenkling af beskæftigelsesområdet, som der er fokus på – både på nationalt og lokalt niveau.
Kommunernes pligt til at vejlede borger om rettigheder og pligter vil blive differentieret indenfor
samme målgruppe. Medarbejderne i jobcentret kommer således til at navigere i en yderligere
kompleks lovgivning, hvor reglerne ikke blot er afhængige af personens målgruppe, men også af,
om personen er omfattet af arbejdspligten eller ikke.
4/4
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0063.png
8. august 2024
Bemærkninger til lovforslag, der udmønter
”aftale om en ny ar-
bejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet,
som ikke opfylder optjeningsreglerne”
Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til lov-
forslaget, der udmønter
Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontant-
hjælpssystemet, som ikke opfylder optjeningsreglerne.
Generelle kommentarer
Mødrehjælpen bakker op om partiernes ambition om at sikre, at borgere i kontanthjælps-
systemet får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Men Mødrehjælpen mener ikke, at nær-
værende lovforslag løser de grundlæggende problematikker i forhold til beskæftigelse for
mennesker i sårbare situationer, og er derfor stærkt bekymrede for, hvorvidt nærvæ-
rende lovforslag vil bringe borgerne tættere på arbejdsmarked. Det Økonomiske Råd pe-
ger også i sin rapport ”Dansk Økonomi forår 2024” på, at det er uklart, hvorvidt
arbejds-
pligten vil bringe kontanthjælpsmodtagerne tættere på beskæftigelse
1
.
Mødrehjælpen har indgående kendskab til børnefamilier i sårbare positioner, hvoraf
mange forældre er på overførselsindkomster, både gennem vores rådgivning og vores
partnerskaber med Aarhus og Københavns Kommune. Og vi ved, at manglende beskæfti-
gelse ofte hænger sammen med andre komplekse problemstillinger, ex alvorlig sygdom,
social kontrol, skolevægring hos børn eller lignende.
I Mødrehjælpens seneste Familiepanelsundersøgelse, blandt mere end 2.000 familier,
som har fået hjælp af Mødrehjælpen, er det tydeligt, at alvorlig sygdom ex fylder meget i
sårbare børnefamilier. Tre ud af fire forældre svarer i undersøgelsen, at de er udfordrede
i forhold til at varetage et job på grund af deres helbred
2
. Mødrehjælpen mener derfor, at
familier i kontanthjælpssystemet skal hjælpes helhedsorienteret for at skabe de foran-
dringer i familien, der skal til, for at få en forælder i beskæftigelse, og vi anbefaler derfor,
at arbejdspligten tager højde for behovet herfor.
Mødrehjælpen anbefaler også, at styrke beskæftigelsesindsatser og jobåbninger til foræl-
dre i kontanthjælpssystemet, som er familievenlige. Det kan ex være indsatser og
1
2
https://dors.dk/files/media/WEB%201078473%20Dansk%20%C3%98konomi.pdf
https://moedrehjaelpen.dk/wp-content/uploads/2024/07/MoedrehjaelpenTema_Ulighed-i-sundhed.pdf
Side 1 af 2
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0064.png
jobåbninger, hvor det er muligt at lave aftaler om familievenlige arbejdstider og -forhold.
Det kan også bidrage til at øge sandsynligheden for succesfulde beskæftigelsesforløb, at
man tilgodeser balancer i familiens samlede situation. Det anbefaler vi også at den nye
arbejdspligt og nærværende lovforslag tager højde for.
Spørgsmål til høringssvaret kan stilles til politisk konsulent Sofie Enstrøm på
sle@moedre-
hjælpen.dk
De bedste hilsener
Ninna Thomsen
Direktør
Side 2 af 2
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0065.png
Rådet for Socialt Udsatte
Dato: 12. august 2024
HØRINGSSVAR VEDR. EN NY ARBEJDSPLIGT TIL BORGERE, SOM IKKE OPFYLDER
OPHOLDSKRAVET OG BESKÆFTIGELSESKRAVET I KONTANTHJÆLPSSYSTEMET
Rådet takker for høringen og tilslutter sig delvist lovforslaget med følgende kommentarer
Det er vigtigt for rådet, at beskæftigelsesindsatser generelt har til formål at hjælpe
mennesker tættere på beskæftigelse fremfor på at straffe dem, som har svært ved at
komme i job. Rådet er derfor også bekymret over indførelse af en 37-timers arbejdspligt for
aktivitetsparate indvandrere på kontanthjælp, som har udfordringer ud over ledighed.
Rådet understreger vigtigheden af at være forsigtig, når man overvejer at reducere eller
fjerne ydelser fra mennesker, der allerede lever med en lav indkomst og har begrænsede
ressourcer. For mange i denne gruppe kan yderligere nedskæringer forværre deres
allerede sårbare situation.
Derudover finder rådet det problematisk, at arbejdspligten kun rettes mod én bestemt
gruppe mennesker, hvilket kan føre til unødig marginalisering og udstødelse af en gruppe,
der i forvejen står udenfor mange fællesskaber.
Rådet mener derfor, at det er vigtigt, at kontanthjælpsmodtagere med udfordringer ud over
ledighed sikres en helhedsorienteret indsats, og at der for de mest socialt udsatte, parallelt
med en beskæftigelsesindsats, arbejdes med de udfordringer, der står i vejen for arbejde.
Deltagelse i virksomhedspraktik og nyttejob i op mod 37 timer kan for socialt udsatte
aktivitetsparate indvandrere være svært at deltage i på grund af komplekse sociale og
psykiske udfordringer. Det er derfor vigtigt, at der for denne gruppe også sikres et
helhedsorienteret fokus og ikke kun fokuseres på de klassiske beskæftigelsesindsatser.
Blandt gruppen, der omfattes af den foreslåede arbejdspligt, er personer, som på grund af
sociale eller sundhedsmæssige udfordringer ikke er i stand til at arbejde, eller for hvem et
nyttejob ikke vil være en passende løsning. For disse personer kan kravet om arbejdspligt
føre til en forværring af deres levevilkår. Rådet ser derfor også meget positivt på
muligheden for helt at fritage personer fra at stå til rådighed for arbejdspligten i tilfælde,
hvor jobcentret har vurderet, at indsatsen vil forværre personens helbred eller sygdom. Det
er vigtigt, at dette tydeliggøres i både lovgivning og implementering heraf, så det sikres, at
mennesker ikke tvinges i nyttejob eller anden aktivering, som kan forværre deres situation.
Ligeledes er det meget positivt, at der i lovforslaget sikres muligheder for, at indsatser efter
social- eller sundhedslovgivningen også kan medregnes. For eksempel kan den tid, hvor
personen er i løbende ambulant behandling på sygehuset eller er i psykologbehandling,
medregnes til antallet af timer, når jobcentret tilrettelægger indsatsen i arbejdspligten.
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0066.png
Rådet anbefaler, at der i evalueringen ses særskilt på effekten af arbejdspligten for de mest
udsatte, herunder hvorvidt muligheder for fritagelse og indsatser under social- og
sundhedslovgivningen benyttes i kommunerne.
Rådet anmoder også om, at det sikres i implementeringen af arbejdspligten, at de
forventede beskæftigelseseffekter står til mål med omkostningerne i kommunerne,
forbundet med implementering og administration af arbejdspligten.
Med venlig hilsen
Kira West
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
2
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0067.png
1
SOS Racisme, Danmark
Nørre Allé 7
2200 København N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
København d. 11. august 2024
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ([email protected]),
Att. Annette Schrum ([email protected]),
og Charlotte Schilder-Knudsen ([email protected])
Høringssvar fra SOS Racisme på: Udkast til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, danskuddannelsesloven
og ligningsloven. (En ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholdskravet og
beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet). STARs j. nr. 2024-236
SOS Racisme Danmark takker for at have fået tilsendt lovforslaget med høringsfrist 12. august
2024.
SOS Racisme håber inderligt, - selv om forslaget er resultatet af en politisk aftale af 13. oktober
2023 mellem partierne A, V, M, Æ og O - at folketingsmedlemmerne besinder sig og forkaster
forslaget af de grunde, vi har beskrevet i høringssvaret.
Vi ser lovforslaget som endnu et stykke diskriminerende såkaldt ”værdipolitik”, som går ud på at
fratage rettigheder og værdighed fra udlændinge og etniske minoriteter i Danmark inkl. flygtninge,
samt fra danskere der har været i udlandet i over et år af de seneste 10 år, og som ikke i de sidste
ti år har haft mindst 2,5 års fuldtidsarbejde, og som modtager SHO-ydelse el. kontanthjælp.
Efter en sammenfatning beskrives punkterne nedenunder mere detaljeret
A. Diskrimination
B. Bureaukratisering og øget kontrol og sanktioner
C. Danskuddannelse og andre uddannelsesmuligheder mindskes
D. Fattiggørelse, børnefattigdom
E. Ingen kvindefrigørelse gennem arbejdspligt
F. Ingen nytteværdi i forslaget. Det er dyrt og skader dem, det berører
G. Alternativer, der kan lette adgangen til arbejdsmarkedet, evt. forudgået af afklaring om
pension.
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0068.png
2
Sammenfatning
Diskrimination
–
ikke kvindefrigørelse; tvangsarbejde skal elimineres, staten skal bidrage hertil.
Tiltaget med 37 timers arbejdspligt har været anført som et middel til kvindefrigørelse for kvinder
fra ikke-vestlige lande, som har en noget lavere beskæftigelse end danske kvinder. Formodningen
om den øgede ligestilling ved tiltaget hviler på fordomme om, at en lavere beskæftigelse af
kvinder med rødder i udlandet end af danskfødte kvinder, skyldes mandens undertrykkelse af
kvinder og mandens direkte forbud mod at kvinden kommer på arbejdsmarkedet. Det er nok
rigtigt i få tilfælde, men er efter vores kendskab ikke udbredt.
Da mange danske kvinder i 1960’erne og 1970’erne kom på arbejdsmarkedet og fik egen løn, fik
kvinderne mere selvstændighed og det er ste som en del af grundlaget for kvindefrigørelsen i
Danmark i 1970’erne. Der er derimod ingen kvindefrigørelse at se i det,
som lovforslaget beskriver,
bl.a. fordi kvinderne ikke får løn, og ikke kan bestemme om de vil pålægges pligtarbejde eller ej.
For SOS Racisme at se, er forslaget diskriminerende efter nationalitet: det undtager dog personer
fra EU/ EØS, som ikke tolererer diskrimination af deres statsborgere, samt de ukrainske fordrevne,
som reelt er krigsflygtninge, men er på en særlov, der søges forlænget til marts 2026.
Formålsløst, ulønnet pligtarbejde
i ”nyttejobs” –
uden tidsmæssig afgrænsning må betragtes som
noget negativt, og det bliver endnu mere negativt og nedværdigende, når det ledsages af alvorlige
økonomiske sanktioner ved udeblivelser uden gyldig grund.
Lovforslaget er formentlig i strid med
ILO’s konvention:
Bekendtgørelse af konvention om afskaffelse af tvangsarbejde, BKI nr. 65 af
07/11/1958
1
, som Danmark er medlem af, og som trådte i kraft i 1959.
Stigmatisering og formålsløshed
Skal man sammenligne lovforslaget om arbejdspligt og nyttearbejde med noget i Danmark, må det
være en genindførelse af den arbejdspligt, som beboerne i fattiggårdene havde for ca. 100 år
siden. Ofte hårdt arbejde, som førte til mere udstødning og stigmatisering.
Og der er andre europæiske eksempler at sammenligne med:
Indtil murens fald var der arbejdspligt i flere østeuropæiske lande, men meget arbejde var ikke
særlig nyttigt eller effektivt.
Eller episoden fra filmen:
Schindler’s liste, hvor jøder fra ghettoen blev kommanderet ud for at
skovle en central plads fri for sne under kraftigt snevejr, der straks dækkede det ryddede stykke.
Ikke for
at det skulle gøre nogen nytte, men for at ”folk” skulle kunne se ned på jøderne, der var
tvunget til at arbejde hårdt - for ca. 80 år siden!
Er noget tilsvarende tilfældet med det aktuelle lovforslag
– er det for at ”danskerne” skal se ”de
fremmede” samle skidt på stranden uden løn?
Kan lovforslaget ikke ses som et udtryk for en dansk
herskerattitude
hos aftalepartierne over for folk med udenlandske rødder, og danskere, der har
boet i udlandet, og som ikke er selvforsørgende?
Og også en herskerattitude over for kommunernes jobcentermedarbejdere, som skal udføre det
negative og meningsløse arbejde med at finde og administrere nytteløse
”nyttejobs”
til borgerne,
1
https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1958/65
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
3
kontrollere dem på alle måder, og sanktionere dem med høje sanktioner
–
der kan spise hele
kontanthjælpen/SHO-ydelsen op.
Bedres muligheden for lønarbejde?
Ifølge beregninger øger forslaget reelt ikke arbejdskraftudbuddet, da regeringen stort set ikke
antager, at de berørte borgere kommer i jobs efter et nyttejob.
Det svækker derimod autonomi, værdighed, og måske endda ønske og vilje til at komme i arbejde
hos dem, der kommer i ”nyttejob”, og som vil opfatte det som slaveri.
Det fører ikke til integration på arbejdsmarkedet, giver ikke bedre chancer eller personlig
tilfredshed eller belønning i form af løn eller kompetencer. Da ordningen stort set alene rammer
udlændinge og etniske minoriteter på SHO-ydelse, får de, der har behov for at praktisere og øve
det danske sprog på arbejdspladsen heller ikke særlig gode muligheder for det. For nyttejobs
udfyldes stort set af personer med andre modersmål end dansk.
Den generelle politik for ledige og sygedagpengemodtagere inden for arbejdsmarkedsområdet går
ud på opkvalificering modsat den foreslåede ordning. I øvrigt får kommunerne så meget at gøre
med at kontrollere borgerne, at der ikke bliver tid til at få borgerne i ordinære, lønnede jobs, og
vejledningen henimod dette vil blive formindsket! Det er at forspilde mulighederne for at få
personerne i rigtige jobs under en højkonjunktur!
Socialdemokratiet, som oprindelig kom med forslaget, har begrundet det med ”Ret og pligt”, at
det er ”Integrationspolitik”, ”Ligestillingspolitik”, ”Kvindefrigørelsespolitik”, eller det skal øge
andelen af beskæftigede -
altså en ”Arbejdsudbudspolitik”
-
og med ”Værdipolitik”. Og at børn skal
se deres forældre stå op om morgenen for at gå på arbejde og være stolte af det! Men lovforslaget
modarbejder snarere de nævnte områder.
Fattiggørelse
Hvis man ikke kommer i et reelt job med lønindtægt, vil fattiggørelsen af flygtninge og
immigranter med et pålæg om op til 37 timers arbejdspligt besværliggøre integrationen på
arbejdsmarkedet.
SOS Racisme mener, at der er andre måder at få udlændinge og danskere, der har boet over et år i
udlandet, i arbejde på. Uden at det behøver at gå lige så meget ud over dem og deres børn, og
uden at det skader og drives af negative tiltag over for dem. Vi har skrevet om det i afsnit G:
Alternativer.
Uddybning af punkterne
A. Diskrimination
Der er tale om diskrimination, som er ulovligt efter loven om forbud mod racediskrimination, og
Racediskriminationskonventionen:
1. Forslaget er især målrettet imod personer med udenlandsk baggrund. Forslaget er desuden
målrettet ”ikke-vestlige” indvandrede i tekst og i omtale og debat fra politikere og ministre.
2. Man vil undtage ukrainere på særloven fra lovforslaget, jf. s. 145-146. Det er reelt den
største gruppe af flygtninge lige nu, selv om de kaldes for ”fordrevne”. Det taler ind i en
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
4
3.
4.
5.
6.
reel negativ diskrimination af personer af alle andre udenlandske nationaliteter, som ikke
vil kunne undgå tvungen arbejdspligt og andre horrible tiltag, hvis de får
kontanthjælp/SHO-ydelse.
Unge, der gerne vil læse videre, skal have et uddannelsespålæg, men risikerer at blive
pålagt 37 timers arbejdspligt i stedet for at få den samme hjælp til at komme i uddannelse,
som deres tidligere klassekammerater vil få, hvis de søger kontanthjælp. Dvs. en indsats,
der er mindre uddannelsesrettet end deres jævnaldrende. Det kan være unge, der er
kommet til Danmark kort efter fødslen og har gået i skole med danske børn, de unge vil
med rette føle sig diskrimineret, hvilket man må forvente vil føre til en uvilje overfor det
danske offentlige system.
Flygtninge skal ifølge Flygtningekonventionen behandles på lige fod med Danmarks egne
borgere, men det bliver de ikke efter dette lovforslag. Dette har også været UNHCR’s
holdning i relation til tidligere lovforslag, som satte flygtninge i ringere situationer end
”danskere”,
- fx om starthjælp og SHO-ydelse frem for kontanthjælp. Også selv om
politikerne havde fundet på at behandle en lille gruppe danskere lige så ringe som
flygtningene, ved at opgøre kriterier for normal kontanthjælp efter, om man havde opholdt
sig udenfor Danmark i mere end 1 år ud af et bestemt antal år - ligesom i dette lovforslag.
Mange flygtninge lider af traumer fra krig og forfølgelse, som i sig selv kan skabe problemer
med indlæring af dansk. Desuden kan angst, mareridt og depression, som ofte følger med
PTSD, svække arbejdsmuligheder og danskindlæring. En del har behov for først at få
behandling for PTSD, og nogle har behov for fred og ro. På den måde kan pligtarbejdet
også udgøre diskrimination med handicap som diskriminationsgrund.
Generelt skal lande som Danmark, der er medlem af ILO’s Konvention om afskaffelse af
tvangsarbejde, bekæmpe tvangsarbejde, særligt gælder det som her, hvor det bruges som
middel til forskelsbehandling efter nationalitet jf. 1.e., og muligvis også kan skønnes at
overtræde 1. b.: for at mobilisere arbejdskraft til økonomisk udvikling, og 1.c.: middel til
opretholdelse af arbejdsdisciplin.
Mod 1.b.
taler, at næsten ingen skønnes at komme i job
af det, og det er dyrt for samfundet;
mens for 1. c.
taler den retorik, der benyttes af
politikerne i debatten om forslaget, fx at begge forældre bør gå på arbejde hver dag.
”Artikel
1.
Ethvert medlem af Den internationale Arbejdsorganisation, som ratificerer nærværende
konvention, forpligter sig til at undertrykke og til ikke at gøre brug af nogen form for
tvungent eller pligtmæssigt arbejde
(a) som middel til politisk tvang eller opdragelse eller som straf for at have eller give udtryk
for politiske synspunkter eller synspunkter, der ideologisk strider mod den bestående
politiske, sociale eller økonomiske ordning;
(b) som metode til at mobilisere og anvende arbejdskraft med henblik på økonomisk
udvikling;
(c) som middel til opretholdelse af arbejdsdisciplin;
(d) som straf for at have deltaget i strejker;
(e) som middel til forskelsbehandling på grund af race, social stilling, nationalitet eller
religion”.
7. Regeringen har selv forsømt at modarbejde diskrimination. Bl.a. har den ikke leveret en
“Handlingsplan mod racisme”, som også skulle også omfatte arbejdsmarkedsområdet,
og
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
5
som senest blev lovet færdig i første halvdel af 2024. Vi forventer at regering gør noget ved
den diskrimination, der reelt finder sted hver dag i forbindelse med ansættelser på
arbejdsmarkedet, i den politisk aftalte Handlingsplan mod racisme.
8. Samtidig mister flere, som er i arbejde, fortsat deres arbejdstilladelse eller
opholdstilladelse grundet en urimelig stram udlændingelovgivning, som regeringen selv har
kaldt skør og har lovet at ændre. Men den har stort set intet gjort for at ændre den i en
mindre skør retning, - den og fremsætter fortsat diskriminerende lovforslag
–
som dette.
B. Bureaukratisering, øget kontrol og sanktioner
Lovforslaget rammer de allerfattigste i Danmark på SHO-ydelse. Ydelsen er i sig selv stort set ikke
nok til at leve for. Reelt vil staten indskrænke den personlige frihed alvorligt for de borgere, der
kommer ind under lovforslaget, - i stedet for at bruge positiv motivation og få borgerne som
medspillere!
Lovforslaget er ude af trit med den
afbureaukratisering
på området for arbejdsløse og folk på
sygedagpenge, og andre, som ikke får SHO-ydelser. Dér afskaffes en række obligatoriske samtaler
og kontroller, samt tiltag, der ikke er til nogen nytte, såsom ressourceforløb i årevis.
Med lovforslaget skal kontrollen af folk derimod intensiveres og udbredes til områder som
jobsøgning og forberedelse til danskuddannelse, som skal foregå uden for hjemmet for at kunne
registreres.
Fra lovforslaget:
”Forslaget betyder, at kommunerne fremover pålægges at skulle
registrere den nye aktivitet jobsøgning og forberedelsestid uden for hjemmet, som kan indgå i
opgørelsen af arbejdspligten”.
Ligesom fremmøder på sprogskoler kontrolleres.
Hvorfor kan man ikke vise borgeren den tillid, at han/hun vil forsøge at lære dansk og få job
–
hvis
borgeren er jobparat, og så bare afsætte fire timer til det?
Når folk sættes under arbejdspligt i et unyttigt ”nyttejob” –
og når samfundet vil bestemme over,
hvad de skal bruge 37 timer af en arbejdsuge på
–
er det et alvorligt indgreb i borgernes frihed.
Det fører til tab af værdighed, selvbestemmelse, og folk vil opleve en stor meningsløshed. Der er
ikke nogen bagkant for hvor længe “nyttejobbet” kan vare.
Større, langvarige adfærdsændringer
–
som at komme i arbejde, når man ikke har arbejdet en lang
periode, samt indlæring af nye færdigheder-
begynder med ”A for Anerkendelse”; ikke med ”S for
Straf”. Anerkendelse indeholder respekt for medmennesker, som selvstændigt tænkende og
følende mennesker, der har egne meninger, vilje, ønsker, drømme, behov, ressourcer og sociale
relationer
–
ligesom andre mennesker har det!
Sagsbehandlerne i kommunerne kommer til at bruge deres tid på nyttejobskabelse og kontrol -
fremfor at høre, hvad de berørte selv mener, og drøfte/afprøve muligheder for jobs fx i få timer ad
gangen i starten og siden øge timetallet - på en rigtig arbejdsplads.
Et ønske om ændring bør inddrage og vokse i personen selv, og respektere vedkommendes
autonomi. Han/hun må fremlægge egne ønsker, overvejelser og bekymringer. Personen skal
styrkes, og ikke svækkes eller behandles nedværdigende med sanktioner, befalinger, og nytteløst
pligtarbejde. Det er uhensigtsmæssigt og nedværdigende at tilrettelægge hverdagen med
begrænsende detaljer af hensyn til registrering og kontrol! Lovforslaget er utrolig stift.
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0072.png
6
Lovforslaget går direkte imod de vigtigste af Ekspertgruppens anbefalinger til fremtidens
beskæftigelsesindsats
2
, fra
juni 2024.
Ekspertgruppen anbefaler:
-
En mere værdig beskæftigelsesindsats, med mere vægt på den enkeltes selvbestemmelse
gennem større frihed til at vælge den vej, der passer individet bedst.
- Afbureaukratisering med tillid fremfor kontrol, og færre rutinemøder.
- At sanktioner ikke skal anvendes mod de personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet,
som de aktivitetsparate. Gruppen skønnes at omfatte cirka 60% af dem, som lovforslaget
omfatter.
C. Danskuddannelse og mulighed for anden uddannelse formindskes
Danskuddannelsen skal i forslaget forkortes med et modul på danskuddannelse 1; pengene herfra
skal bruges til øget kontrol og etablering af nyttejobs. Selv hvis personer med udenlandsk
baggrund ender på pension, vil det være af værdi for dem at have lært mest muligt dansk. Men
lovforslaget forringer danskuddannelserne for voksne, stort set udfase højskoleophold, og
mindske den jobfaglige vejledning og indsats,
samt længere kompetencegivende forløb, som på
sigt kunne have fået flere i beskæftigelse.
Ifølge Væksthusets forskning, resumeret af Charlotte Liebak Hansen,
3
har forskningen har vist at
”danskundervisning er vigtig for at øge de langvarige beskæftigelseseffekter. Det viser forskning
fra Rockwoolfondens Forskningsenhed og University College London”.
Det burde snarere
foranledige mere
–
og ikke mindre - danskuddannelse!
Nye tal fra
Integrationsbarometret
4
for voksne såkaldt ”ikke-vestlige” indvandrere viser, at
danskkompetencerne for indvandrede er gået tilbage på alle de tre målepunkter siden 2012:
3.1:
Andelen, der kom til Danmark som 0-12-årige med karakteren 2 eller derover ved 9.klasses
eksamen er faldet fra 89% i 2012 til 71% i 2023.
3.2:
Andelen af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, der slet ikke eller i mindre grad oplever
problemer med deres danskkundskaber, er tilsvarende faldet fra 57% i 2012 til 50% i 2024.
3.3:
Andelen af kursister omfattet af integrationslovens program, der består en prøve i dansk
inden 5 år fra påbegyndelse af danskuddannelse, er faldet lidt, fra 67% til 65% i 2023.
D. Fattiggørelse
Lovforslaget vil medføre fattiggørelse. Ifølge det tidligere fremsendte udkast til lovforslaget om
Skærpede krav til kontanthjælp for personer, der er kommet til Danmark efter 1968
5
,
skulle den
omfattede gruppe bestå af cirka 22.000 personer. Ifølge økonomiministerens foreløbige svar på et
spørgsmål i Folketinget, kan der først offentliggøres et mere nøjagtigt beregnet antal borgere
efter
høringsfristen for lovforslaget -måske i september 2024.
2
https://xn--fremtidensbeskftigelsesindsats-0uc.dk/
3
https://www.a4medier.dk/beskaeftigelse/artikel/debatvaeksthusetarbejdspligt
4
https://integrationsbarometer.dk/barometer/sammenlign/?v=daab4df175a4&include_country%3Aboolean=on&indi
cators%3Alist=3N1&indicators%3Alist=3N2&indicators%3Alist=3N3
5
Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (skærpede betingelser for at opnå ret til
kontanthjælp)
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0073.png
7
Måske vil det vise sig, at en stor del af de omtalte aktivitetsparate borgere reelt vil få pension. Det
kan være en fordel for dem, så de slipper for tvangsarbejde og en stor usikkerhed
–
og som
pensionister kan de få nogle fordele i form af nedsatte takster.
Når de borgere, der kommer i 37 timers arbejdspligt både er fattige (på SHO-ydelsen) og ikke får
meget fritid, har de også ringere vilkår for at spare penge - ved fx at finde de billigste varer
–
og
ved at gå eller cykle i stedet for at bruge offentlig transport. De har også dårligere tid til at tage sig
af deres børn og evt. andre familiemedlemmer, og til at opsøge gratis aktiviteter med dem.
Sanktioner og indtægtstab formodes at gå ud over børns integration og uddannelse og trivsel.
Reelt vil der være mange eneforsørgere, der hellere ville bruge deres tid på at hjælpe deres egne
børn med skolearbejde og på at give børn og evt. ældre familiemedlemmer omsorg, end på at
samle skidt op på strandene uden at få løn for det. De betydelige sanktioner, der er varslet, vil
også berøre familiens værdighed, velfærd og sundhed - og skabe mistillid og anspændthed mellem
borgeren og sagsbehandleren.
Selv om sanktionerne skal stå i forhold til deres ydelser, kan de være ødelæggende ved blot en
dags fravær, hos folk, der måske kun har råd til to måltider om dagen, og ikke har råd til nyt tøj og
sko og medicin, oplever lukning for el og gas, og som det måske kun lige akkurat kan betale
huslejen og ikke har chancer for at få en god og billig bolig.
Hjemløshed
Ca. halvdelen af de 22.000 borgere, man vil pålægge arbejdspligt, forventes sat ned i ydelser fra
kontanthjælp til SHO-ydelse fra sommeren 2025. Det kan føre til udsættelse af boligen og
hjemløshed, som Boligselskabernes Landsforening har advaret om, er dyrt og ødelæggende for
familierne
–
og for kommunerne. For hjemløse er vejen til at få et arbejde særligt svær.
Hjemløshed medfører ofte en kaskade af negative sociale begivenheder: nedsat selvværd,
familieopløsning, sygdom og misbrug.
Øget børnefattigdom
Børn i fattige familier på SHO-ydelse kan blive endnu fattigere, hvilket medvirker til øget isolation.
Forslag fra en Ekspertgruppe til Odense Kommune om, hvad kommunen og andre kan gøre for at
imødegå Børnefattigdom
6
, kan bedre forenes med de af SOS Racisme og andre foreslåede
Alternativer til lovforslaget, end med selve lovforslaget:
”6. At udvikle en mere familievenlig beskæftigelsesindsats, når der er børn i billedet.
Dette skal bidrage til at skabe forudsætningerne for succesfulde beskæftigelsesforløb, der tilgodeser
balancer i familiens samlede situation, herunder med blik for børns eventuelle særlige behov. Dette kan
have positiv indflydelse i forhold til fastholdelse af beskæftigelse. Det kan for eksempel være et hensyn til,
at en enlig forælder måske ikke kan arbejde uden for dagtilbuddets åbningstider eller have lang
transporttid.
6
https://presscloud.com/file/88/883364454782756/Onepager_-_Bekpelse_af_brnefattigdom_-
_anbefalinger_til_Odense_Kommune_fra_ekspertgruppe_og_borgerpanel.pdf
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
8
7. … Det er en fordel for familiens trivsel og overskud, at sagsbehandlingen skaber hurtigere afklaring på
forældrenes situation eller afgørelser, der har betydning for familiens økonomi.
13. At styrke beskæftigelsesindsatser og skabe jobåbninger, hvor det er muligt at lave aftaler om
familievenlige arbejdstider og arbejdsforhold, så forældrene får positive erfaringer med arbejdsliv og -
fællesskab, samt at der skabes gode betingelser for fastholdelse i job.
14. At sikre så mange lønnede arbejdstimer som muligt tidligt i beskæftigelsesindsatsen til de forældre, hvis
børn lever i fattigdom. Lønnet arbejde vil bidrage til værdien og oplevelsen af at være en del af et
arbejdsfællesskab samt bidrage til børnenes forståelse af det at have et job og et arbejdsliv.
27. At bidrage til, at unge får og fastholder fritidsjob.
28. At sikre mentorordninger og øge støtten for unge, der har brug for en ekstra hånd i ryggen til at finde
praktik- og læreplads, fritidsjob, studiejob, ungarbejde eller regulært job. Herunder med fokus på støtte,
når de unge er i job og praktik.
E. Ingen kvindefrigørelse for minoritetskvinder
I det nu vedtagne lovforslag om skærpede krav for kontanthjælp er ca. 55% af de berørte med
udenlandsk baggrund kvinder og 45% mænd. Forslaget er forsøgt markedsført af
udlændingeministeren og ligestillingsministeren som en frisættelse af kvinder, idet indtræden på
arbejdsmarkedet kan give kvinden mere selvstændighed og selvtillid. Og hvis kvinden selv tjener
en løn, har hun et større økonomisk råderum - hvis det da ikke bliver fradraget i SHO-ydelsen.
Konceptet hviler først og fremmest på politikernes fordomme om at kvinderne ikke ønsker eller
ikke må arbejde uden for hjemmet.
De fleste i Danmark vil formentlig have stor uvilje mod 37 timers arbejdspligt i Danmark og kalde
tvungent pligtarbejde for slaveri, især hvis det hverken er eller fører til lønarbejde. For reelt
mindsker det friheden at skulle samle skidt op på en strand 37 timer om ugen, hvis det ikke giver
løn eller kompetencer eller et reelt job. Samtidig hindres flere i at tage en uddannelse eller på
anden måde øge kompetencerne for et lønarbejde.
F. Forslaget er dyrt for stat, kommuner og borgerne og hjælper ikke på manglen på arbejdskraft
Manglende uddannelse af unge er dyrt for samfundet
–
og for de unge selv.
Ifølge lovforslaget vil den foreslåede indsats koste især kommunerne dyrt, ligesom arbejdet med
udlændinge i kommunerne i høj grad skal omstilles til at finde særlige jobs uden for almindelige
virksomheder: ”særlig tilrettelagt nytteindsats” –
dvs. nyttejobs, som med garanti ikke fører til
ansættelse i et rigtigt job, fordi ddr ikke er rigtige stillinger i nyttejobs.
Dette sker på et tidspunkt, hvor Danmark har stort behov for arbejdskraft i rigtige, lønnede jobs!
Hvorfor kan kommunerne ikke forsøge i stedet for at skabe ordinære deltidsjobs hos
arbejdsgivere, der mangler folk, med løn fra kommunen i en introduktions- eller prøveperiode
(praktik, isbryderordning) og med mentorstøtte, eller give løn for et antal arbejdstimer på deltid?
Men hvor arbejdstagerne stadig får fulde ydelser, indtil de er selvforsørgende? Det kan ofte lade
sig gøre at skabe deltidsjobs til studerende
–
både i offentlige og i private virksomheder, og dette
burde vel også være muligt for arbejdstagere med udenlandske rødder? Denne model har givet
særlig gode resultater på længere sigt ifølge forskning fra Væksthuset
–
i modsætning til nyttejobs.
Af de ukrainske fordrevne er nu 57% kommet i lønarbejde
–
ikke nødvendigvis fuldtidsjob - efter
godt 2 år i Danmark. De er blevet taget godt imod, er ikke blevet skældt ud af politikere og medier,
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0075.png
9
og de fik arbejdstilladelse, så snart de havde søgt opholdstilladelse efter særloven. Samtidig har
nogle kommuner og private virksomheder gjort en særlig indsats for at give ukrainere arbejde
hurtigt, fx ved at give dem job i hjemmeplejen, hvor de gik ud sammen med en dansk ansat.
Mange ukrainere er flygtet, inden de er nået at blive voldsomt traumatiseret af krigen, mens andre
har mistet en eller flere af deres kære, - eller har nære pårørende, de er bekymrede for i Ukraine.
Andre med udenlandske rødder er mere traumatiserede end ukrainerne, og kommer fra lande, der
har været plaget af krig i årtier. Cirka 60% af udlændinge på kontanthjælp er aktivitetsparate og
ikke jobparate
7
. For mange medborgere vil usikkerheden om økonomien medføre en øget psykisk
og fysisk belastning, som kan være med til at nedbryde deres sundhed
–
mere end den allerede er.
Desuden vil nogle sprogskoler og særlige vejledningsindsatser måske blive lukket ned. Og
jobcentrenes medarbejdere skal spilde deres tid på meningsløse opgaver, frem for at få nogle i
lønnet arbejde og få andre afklaret til pension, flexjob, rehabilitering eller beskæftigelse.
Og de ansatte i jobcentrene vil opleve mistillid fra dem, der udsættes for tvang og sanktioner.
Forslaget er derfor dyrt for alle tre parter: folk selv, kommunerne og staten
G. Alternativer
Der findes gennemprøvede alternativer. Overfor sygedagpengemodtagere fx hurtig med gradvis
genoptagelse af arbejdet sammen med evt. genoptræning, når den syge er klar.
På kontanthjælpsområdet har ”Væksthuset” fundet, at det er gået de borgere bedst, der har haft
lønnet arbejde
–
helt ned til få timer pr. uge med løn
–
og samtidig har bevaret deres
kontanthjælp. Andre muligheder er ”isbryderordninger” indledt med en gratis
praktikperiode og
mentornetværk, og atter andre kunne være en blanding af kurser, netværk og praktik på rigtige
arbejdspladser efterfulgt af ansættelser på deltid, som kunne trappes op.
Ifølge forskningschef,
Væksthusets Forskningscenter
Charlotte Liebak Hansen
8
, er der ikke
evidens for, at ulønnede nyttejobs fører til øget beskæftigelse. Det gør derimod ordinær lønnet
beskæftigelse
– “selv i få timer om ugen
9
til ordinær løn, samtidig med at personerne ikke får
frataget deres offentlige ydelse”. En undersøgelse fra Væksthuset viste, at 2 år efter at
aktivitetsparate
flygtninge eller indvandrere første gang fik blot få ordinære løntimer oveni deres
kontante ydelse, forsørgede 56% sig selv helt eller delvist, de resterende 44% fik offentlige ydelser.
Derimod
–
blandt
alle aktivitetsparate
var det 12%, der ikke have nogen timer med lønnet arbejde,
efter 2 år. Det kan tolkes som: blot få løntimer i en virksomhed til ordinær løn kan give de
aktivitetsparate flygtninge/indvandrere: kontakter, arbejdserfaring og formentlig også interesse,
selvtillid og tro på, at de kan klare at arbejde
–
og vilje til at gennemføre det. Over for dette: Hvis
7
https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/mange-indvandrere-kan-faa-dispensation-fra-regeringens-
arbejdspligt?ref=newsletter&refid=altinget-dk-arbejdsmarked-587&utm_medium=e-
mail&SNSubscribed=true&utm_content=Altinget%20DK%20-
%20Arbejdsmarked&utm_source=nyhedsbrev&utm_campaign=Altinget%20DK%20-%20Arbejdsmarked
8
https://www.a4medier.dk/beskaeftigelse/artikel/debatvaeksthusetarbejdspligt
9
https://vaeksthusets-forskningscenter.dk/wp-content/uploads/2024/03/Loenner-det-sig-at-faa-loentimer-paa-
vejen-mod-job.pdf
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0076.png
10
300 ud af cirka 22.000 kommer i arbejde varigt fremefter på grund af det aktuelle og dyre
lovforslag, svarer det til 1,4%.
Lone Loklindt,
rådmand og viceborgmester i
Frederiksberg Kommune
skriver om forslaget om 37
timers tvungen arbejdspligt
10
, at det er usmageligt og ubrugeligt. Og fremhæver en
beskæftigelsesindsats målrettet etniske minoritetskvinder i Frederiksberg, hvor 57% af
minoritetskvinder er i job. Hun mener ikke ledigheden skyldes uvilje mod at arbejde, men at den
oftest er et resultat af andre faktorer såsom sprogbarrierer, manglende kompetencer eller
familieforhold. Et 20 ugers forløb i Frederiksberg har givet kvinderne et netværk med andre
kvinder, som gør dem stærke og giver dem mere selvtillid. ”En del af den indsats går også ud
på, at
vi arbejder ud fra arbejdsgivernes efterspørgsel på arbejdskraft”. Og hun mener, at regeringen bør
bruge den erfaring, man har ude i kommunerne fremfor tvungne nyttejobs.
SOS Racisme i et
tidligere høringssvar om ”Skærpede krav for kontanthjælp af 25. februar 2024”
11
i
afsnittet, side 2:
Brug gulerødder i stedet for pisk,
anbefalet det offentlige at:
- Vise anerkendelse af brugeren og give vedkommende medbestemmelse, undersøge behov og
forventninger samt barrierer for at komme i arbejde, og forsøge at afhjælpe barriererne. .
- Give kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde, ret til at tjene et større kontant beløb,
før det fradrages i kontanthjælpen.
- Udvise en positiv indstilling til uddannelse til unge under 30 år på kontanthjælp, hvis de
ønsker dette.
Støtte unge psykisk syge, der vil i arbejde eller i uddannelse.
- Få folk ind i deltidsjob i rigtige jobs med løn til start og med nødvendig støtte, evt. med
mentorstøtte, som kan være organiseret i netværk.
- Styrke dansksproglige kompetencer
–
især udtale og forståelse af det talte sprog.
- At jobcentrene stopper med at drøfte tilbagesendelse med repatrieringsbistand, medmindre
det efterspørges. Mange opfatter det nedværdigende og skræmmende. Nogle med PTSD
undgår derfor jobcentersamtalerne.
Konklusion:
SOS Racisme mener, man skal droppe lovforslaget om tvangsarbejde og arbejdspligt, og i stedet
bruge nogle af de ovennævnte initiativer, til at få folk i rigtigt lønarbejde
–
evt. med gradvis
optrapning af arbejdstiden, - ikke nødvendigvis til 37 timer om ugen. og bibeholdt fuld SHO-
ydelse/kontanthjælp den første tid, hvis man har været uden arbejde i lang tid.
Denne indsats vil kunne gavne alle parter uden at bryde ILO-konventionen om tvangsarbejde.
Med venlig hilsen,
For SOS Racisme,
Anne Nielsen, talsperson
10
https://www.altinget.dk/artikel/rv-mette-frederiksens-symbolpolitik-spaender-ben-for-en-anstaendig-
beskaeftigelsespolitik
11
https://sosracisme.dk/wp-
content/uploads/2024/03/Hoeringssvar_SOSRacisme_skaerpedekravforkontanthjaelp_2816618.pdf
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0077.png
Teit Elley Molter
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
1 - ERST Høring <[email protected]>
12. august 2024 09:40
Annette Schrum; Charlotte Schilder-Knudsen; Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, danskudd. og
ligningsloven (ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder opholdsk(ERST Sagsnr:
2024 - 8...
Kære modtager i 
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
 
 
Hermed Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. nedenstående høring.
 
 
 
Fasttracksvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv 
socialpolitik, integrationsloven, danskuddannelsesloven og ligningsloven (ny arbejdspligt til borgere som ikke 
opfylder opholdskravet)  
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.   
OBR vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet og derfor ikke skal forelægges OBR, jf. Vejledning om 
erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.      
OBR har på den baggrund ingen bemærkninger til forslaget.   
   
Såfremt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke er enig i denne vurdering, bedes I vende tilbage med 
henblik på, at OBR dels vurderer de administrative konsekvenser af forslaget og dels afgiver bemærkninger til 
vurderingen af Innovations‐ og Iværksættertjekket.      
   
   
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:    
  
Sofie Amalie Anderskov Riis   
Student  
Tlf. direkte: 35 29 12 28  
E‐post: [email protected]   
 
 
Med venlig hilsen
Annette Pia Andersen
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291653
E-mail: [email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag
for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
 
1
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0078.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
12. august 2024
Ankestyrelsens svar til høring om ny arbejdspligt – jeres j.nr.
2024-229.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved mail af 21. juni bedt
Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om udkast til lovforslag
om en ny arbejdspligt.
Det bemærkes, at der er tale om et omfangsrigt lovforslag, og at
hørringsperioden har ligget hen over sommerferien og har været relativ
kort.
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen har kun økonomiske bemærkninger.
Økonomiske bemærkninger
Ankestyrelsen estimerer, at lovændringen, som den foreligger, vil føre til
ca. 545 yderligere sager årligt, svarende til en merudgift i Ankestyrelsen
på 2,4 mio. kr. årligt fremadrettet.
Det skyldes en forventet tilgang på ca. 200 sager årligt, som vedrører
borgere i aktivering efter beskæftigelsesindsatsloven som følge af den
nye arbejdspligt, ud fra en forventning om at 1 pct. af de 22.000, der er
i målgruppen for loven, ventes at klage over aktiveringen på årsbasis.
Det forventes bl.a. at ville generere klagesager, som handler om
dispensation fra arbejdspligten, udmøntning af arbejdspligten, vejledning
og opkvalificering samt transportudgifter som følge af arbejdspligten.
Det forventes herudover, at Ankestyrelsen, som følge af indførelsen af
arbejdspligt, vil modtage yderligere ca. 170 klagesager årligt om
sanktioner som følge af overtrædelse af arbejdspligten. Da omfanget af
J.nr. 24-63782
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
borgers forpligtelser på ugentlig basis øges med indførelsen af
arbejdspligten, vil dette i sagens natur medføre en tilsvarende forøgelse
af risikoen for tilsidesættelse af pligten. Dette vil føre til flere afgørelser
om sanktioner.
Slutteligt ventes omkring 175 yderligere sager årligt som følge af
ændringen i integrationsloven. Den foreslåede § 21 d i integrationsloven
medfører, at der vil blive stillet større krav for, at man kan modtage sin
ydelse. Det forventes bl.a. at ville generere klagesager, som handler om
bortfald eller nedsættelse af ydelsen, dispensation fra arbejdspligten,
udmøntning af arbejdspligten, vejledning og opkvalificering samt
transportudgifter som følge af arbejdspligten.
Ankestyrelsen gør opmærksom på, at hvis det ønskes, at Ankestyrelsen
skal bidrage med opfølgninger eller evalueringer af lovændringen i
forhold til 1. instansen, vil det kræve yderligere ressourcer.
Venlig hilsen
Jacob Hess
2
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0080.png
 
 
Høringssvar: Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i 
kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder optjeningsreglerne 
Lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik,  
integrationsloven, danskuddannelsesloven og ligningsloven. 
 
Afsender: 
Cabi, Aaboulevarden 70, 8000 Aarhus C  
Kontaktperson: 
Annette Juul Jensen, [email protected]  
Generelle bemærkninger: 
Cabi ser overordnet positivt på tiltag, der fremmer at alle målgrupper får et aktivt jobrettet tilbud 
og kommer tættere på det ordinære arbejdsmarked. 
Derfor er det også positivt, at den nye arbejdspligt indeholder tilbud og virksomhedsrettede til‐
bud i form af lønnede timer, løntilskud og virksomhedspraktik, da vi fra forskningen ved, at en 
aktiv jobrettet indsats ude på virksomhederne bringer borgerne i job. 
I Cabi er vi bekymrede for det store fokus på nytteindsatsen og den nye særligt tilrettelagte nyt‐
teindsats samt den meget begrænsede mulighed for at lave vejledning og opkvalificering. 
I en tid med stor mangel på arbejdskraft bør beskæftigelsesindsatsen understøtte, at de ledige 
bliver opkvalificeret til mangelområder eller kommer ud på rigtige arbejdspladser og løser kon‐
krete arbejdsopgaver. 
Cabi mener derfor, at den ny arbejdspligt også skal indeholde mulighed for erhvervskompetence‐
givende uddannelse eller fx forforløb for SOSU‐uddannelsen, hvor der er stor mangel på arbejds‐
kraft. 
Derudover mener vi i Cabi, at det er problematisk at fjerne rimelighedskravet ved nytteindsatsen 
og den særligt tilrettelagte nytteindsats. Formålet med nytteindsatsen er at give indblik i ar‐
bejdslogik og kultur og normer på en arbejdsplads. Netop sikringen af, at indsatsen foregår på en 
arbejdsplads med ordinært ansatte og et rimeligt forhold mellem ledige og ordinært ansatte er 
med til at understøtte en rigtig arbejdspladskultur og normer. Alt andet vil være ”som om” ar‐
bejdspladser og minder om de tidligere kommunale aktiveringsværksteder, som blev nedlagt til 
fordel for virksomhedsrettede forløb på rigtige arbejdspladser, da det skaber bedre effekt. 
Cabi er ligeledes bekymret for, at varighedsbegrænsningen fjernes ved nytteindsats. Bekymrin‐
gen ligger i, at der ikke er fokus på borgerens progression og fokus på udvikling af borgerens ar‐
bejdsevne henimod det ordinære arbejdsmarked.  
Det er ligeledes vores bekymring, at kravet om 37 timers aktivering og ingen varighedsbegræns‐
ning ved nytteindsats betyder, at kommunerne vælger nytteindsats fremfor fx virksomhedsprak‐
tik, som kun har en varighed på 4 eller 13 uger og dermed kræver mere af den enkelte medarbej‐
der i forhold til løbende at finde nye praktikpladser. 
1 
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0081.png
Udlændinge‐ og Integrationsministeriet  
Departementet  
Slotsholmsgade 10 
1216 København K 
 
 
 
 
 
 
                         Kolding 10. juli 2024 
Høringssvar vedr. lovforslag, der udmønter ”Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav 
til borgere i kontanthjælpsystemet, som ikke opfylder optjeningsreglerne” – Lov om Aktiv 
Beskæftigelsesindsats 
 
Tak for fremsendelsen af lovforslaget. Vi er i De Danske Sprogcentre (DDS) glade for, at danskuddannelse og 
danskundervisning er tænkt ind i den 37 timers arbejdspligt. Vi har følgende bemærkninger til lovforslaget: 
Finansiering
Det er en bekymring, at man vælger at bruge afskaffelsen af Danskuddannelse 1 modul 6 til at finansiere 37 
timers arbejdspligt – lovforslag 2.5.1. Argumentet er, at det skal være lettere at gennemføre uddannelsen og 
er således i tråd med tankerne i reformkommissionens ”hverdagsdansk” for de fagligt svageste kursister. At 
der skulle være særlige vanskeligheder med niveauet på Danskuddannelse 1, som derfor skal sænkes kan vi 
ikke imiddelbart genkende fra området. Vores beståelsesprocent og gennemløb på Danskuddannelse 1 er 
umiddelbart ikke et problem.  
Vi er derfor bekymrede over, at man vil finansiere et tiltag, der skulle fordre bedre integration ved at fjerne 
det, der dokumenteret styrker integrationen mest, nemlig det danske sprog, for den svageste kursistgruppe.  
Det ligner umiddelbart en svækkelse af integrationsindsatsen, hvis man ikke tænker dansk som andet sprog 
meget aktivt ind i 37 timers arbejdspligt.  
De danske Sprogcentre foreslår derfor, at man tænker en ekstern finansiering af danskuddannelse for de 
kursister, der har fortabt deres danskuddannelsesret ind. På den måde vil der fortsat være et kommunalt 
incitament for at understøtte den gode integration gennem dansk som andetsprog. 
 
Bureaukrati
Lovforslaget  er  omfattende  og  beskriver  meget  detaljeret  kørselsudgifter,  sanktionering,  tidsregistrering 
mm. Der er fra DDS’ side en reel bekymring for, at det kan blive et meget bureaukratisk tiltag. Vi vil derfor 
foreslå, at man imødekommer dette ved at indskrive danskuddannelse direkte i forslaget med 6‐15 timer, 
som en form for buffer. På den måde undgår man unødig registrering, og kommunerne får mulighed for at 
lave lokale smidige løsninger med de lokale sprogcentre. 
DDS – De Danske Sprogcentre 
Formand: Sofus Teislev                         
[email protected]    
www.dedanskesprogcentre.dk 
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Kvalitet
Et  opmærksomhedspunkt  er  også,  at  mange  af  de  borgere,  der  bliver  berørt  af  arbejdspligten  ikke  har 
danskuddannelsesret.  Det  giver  sprogcentrene  mulighed  for  at  lave  nogle  undervisningsforløb,  der  er 
tilpasset  den  enkelte  arbejdsplads  og  derfor  i  højere  grad  kan  give  mulighed  for  reel  tilknytning  til 
arbejdsmarkedet  efterfølgende.  Vi  opfordrer  derfor  til,  at  der  indgås  aftaler  mellem  kommune, 
arbejdsmarked og sprogcentre om at lave den optimale løsning. Det kunne f.eks. være forløb med fokus på 
mere mundtlighed eller det gråzonesprog, der ofte ligger mellem borgerens basale dansk og virksomhedens 
fagsprog. 
 
Bedste hilsner  
Sofus Teislev 
6071 1998 
2
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0083.png
Teit Elley Molter
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Finanstilsynet - Ministerbetjening <[email protected]>
24. juni 2024 09:03
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Charlotte Schilder-Knudsen; Annette
Schrum
[email protected]
VS: Høringsbrev vedr. udkast til lovforslag om en ny arbejdspligt, vores j. nr.
2024-236
Høringsbrev vedr udkast til lovforslag om ny arbejdspligt.pdf; Høringsliste vedr
udkast til lovforslag om ny arbejdspligt.pdf; Udkast til Lovforslag om ny
arbejdspligt.pdf
Kære Annette Schrum 
 
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring. 
 
Mvh Bente 
 
 
Med venlig hilsen
Bente Irene Johansen
afdelingsleder,
Ledelsessekretariatet/
Kontoret for IT-sikkerhed, cyberrisici og DCIS
__________________________________________________
Strandgade 29, 1401 København K
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 33 55 84 27
mailto:[email protected]
www.finanstilsynet.dk
_________________________________________________
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside
https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes
du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget
denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.
 
 
 
Fra: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>  
Sendt: 21. juni 2024 14:52 
Til: Advoksamfundet <[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; [email protected]; ATP 
<[email protected]>; [email protected]; UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; 
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (høring) 
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; 
[email protected]; Danske Erhvervsakademier <[email protected]>; [email protected]; 
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Datatilsynet <[email protected]>; 
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; 
Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Finanstilsynets officielle postkasse (FT) 
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; 
[email protected]; [email protected]; fifu@f‐f.dk; Frivilligrådet <[email protected]>; 
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; 
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; 
1
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0084.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Rådet for 
Socialt Udsatte <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected] 
Emne: Høringsbrev vedr. udkast til lovforslag om en ny arbejdspligt, vores j. nr. 2024‐236 
 
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste 
  
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, 
integrationsloven, danskuddannelsesloven og ligningsloven (En ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder 
opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet) til bemærkninger. 
  
Lovforslaget udmønter Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke 
opfylder optjeningsreglerne, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne 
og Dansk Folkeparti har indgået den 13. oktober 2023. 
  
Der henvises i øvrigt til vedlagte høringsbrev, udkast til lovforslag og høringsliste. 
  
Styrelsen skal venligst bede om evt. bemærkninger til udkastet til lovforslaget senest mandag den 12. august 2024. 
  
Bemærkningerne bedes sendt pr. e‐mail til Annette Schrum ([email protected]), Charlotte Schilder‐Knudsen ([email protected]) 
og [email protected]. 
  
  
Venlig hilsen 
  
 
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø 
T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk 
Danish Agency for Labour Market and Recruitment 
Vermundsgade 38 | 2100 Copenhagen 
T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk 
Følg os på LinkedIn 
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger 
  
  
2
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0085.png
Teit Elley Molter
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Datatilsynet
25. juni 2024 14:50
Birgitte Buchwald Jørgensen; Annette Schrum; Charlotte Schilder-Knudsen; Birgitte
Stengaard Staffeldt
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vedr. høring over udkast til lovforslag om en ny arbejdspligt samt lovforslag om et
nyt kontanthjælpssystem
Brev til samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre Datatilsynet.pdf
Datatilsynet har modtaget Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings høring over lovforslag om hhv. en ny 
arbejdspligt samt et nyt kontanthjælpssystem. 
 
Fremsendelsesmailen eller høringsbrevet ses ikke at omtale databeskyttelsesretlige forhold.   
 
Høringen ses endvidere at være fremsendt til en række forskellige modtagere, og høringen ses således ikke at være 
stilet direkte og udelukkende til Datatilsynet.  
 
Datatilsynet har derfor ikke læst det fremsendte høringsmateriale.  
 
Det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af 
lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelsen af 
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det er således alene i de tilfælde, hvor der er forhold, 
der kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, at 
Datatilsynet skal høres.  
 
Datatilsynet modtager imidlertid løbende et meget stort antal høringer over lovforslag, bekendtgørelser m.v., som 
ikke har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.   
 
Datatilsynet har tidligere udsendt breve om denne problemstilling til samtlige ministerier, uden at dette ses at have 
haft den fornødne effekt. Det seneste brev fra juni 2021 vedlægges til orientering.   
 
Erfaringsmæssigt er op mod 66 pct. af høringerne således irrelevante for Datatilsynet, hvilket skal ses i forhold til, at 
tilsynet bruger mange ressourcer på at læse og forholde sig til disse høringer.   
 
Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering derfor ønsker, at Datatilsynet skal forholde sig til den 
fremsendte høring, bedes styrelsen i en ny henvendelse til Datatilsynet angive, hvilke dele af forslaget m.v. der er 
relevante for Datatilsynet at forholde sig til.  
 
Hvis Datatilsynet ikke hører fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i rimelig tid inden høringsfristens 
udløb, kan styrelsen ikke forvente at modtage et høringssvar fra tilsynet. 
 
Med venlig hilsen
Mads Nordstrøm Kjær
 
Specialkonsulent, cand.jur.
 
 
Carl Jacobsens Vej 35 
2500 Valby 
1
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
T 33 19 32 00 
[email protected] 
www.datatilsynet.dk 
 
2
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0087.png
Teit Elley Molter
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
[email protected]
26. juni 2024 08:08
Annette Schrum; Charlotte Schilder-Knudsen; Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
SV: Høringsbrev vedr. udkast til lovforslag om en ny arbejdspligt, vores j. nr.
2024-236
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 21. juni 2024 sendt udkast til lovforslag om en ny arbejdspligt i
høring.
 
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
 
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
 
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
 
Med venlig hilsen
  
Mette E. Matthiasen
 
Specialkonsulent
 
 
 
 
 
 
  
  
 
  
  
Landgreven 4
 
DK-1301 København K
 
Tlf.
 
+45 33 92 84 00
 
Dir.
 
+45 33 92 85 73
 
[email protected]
 
 
www.rigsrevisionen.dk
 
 
 
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger
her
 
 
 
  
 
 
Fra: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>  
Sendt: 21. juni 2024 14:52 
Til: Advoksamfundet <[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; [email protected]; ATP 
<[email protected]>; [email protected]; UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; 
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (høring) 
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; 
[email protected]; Danske Erhvervsakademier <[email protected]>; [email protected]; 
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Datatilsynet <[email protected]>; 
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; 
Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; 
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; fifu@f‐
f.dk; Frivilligrådet <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; 
1
 L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2914081_0088.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; 
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Rigsrevisionen 
<[email protected]>; [email protected]; Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>; 
[email protected]; [email protected]; [email protected] 
Emne: Høringsbrev vedr. udkast til lovforslag om en ny arbejdspligt, vores j. nr. 2024‐236 
  
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste 
  
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, 
integrationsloven, danskuddannelsesloven og ligningsloven (En ny arbejdspligt til borgere som ikke opfylder 
opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet) til bemærkninger. 
  
Lovforslaget udmønter Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke 
opfylder optjeningsreglerne, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne 
og Dansk Folkeparti har indgået den 13. oktober 2023. 
  
Der henvises i øvrigt til vedlagte høringsbrev, udkast til lovforslag og høringsliste. 
  
Styrelsen skal venligst bede om evt. bemærkninger til udkastet til lovforslaget senest mandag den 12. august 2024. 
  
Bemærkningerne bedes sendt pr. e‐mail til Annette Schrum ([email protected]), Charlotte Schilder‐Knudsen ([email protected]) 
og [email protected]. 
  
  
Venlig hilsen 
 
 
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø
T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk
 
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | 2100 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk
 
Følg os på LinkedIn
 
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
 
  
  
2