L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 12 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, integrations-

loven og flere andre love

(Arbejdspligt for borgere som ikke opfylder

opholdskravet og beskæftigelseskravet i kon-

tanthjælpssystemet)

J.nr. 2024-4427

Indledning

Lovforslaget har i perioden 21. juni-12. august 2024 været i høring hos de organi-

sationer m.v., som fremgår af vedlagte høringsliste.

Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer m.v., som har bemærknin-

ger til lovforslaget: Ankestyrelsen, Akademikerne, Cabi, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Le-

derne, DRC Dansk Flygtningehjælp, De Danske Sprogcentre, Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation, Forhandlingsfællesskabet, Institut for Menneskerettigheder, Kom-

munernes Landsforening, Kommunale Velfærdschefer, Kirkens Korshær, Lederne,

Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, SOS Racisme.

Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer m.v., som ikke fremgår af

høringslisten: Mødrehjælpen, Københavns Kommune, Aalborg Kommune.

Følgende organisationer m.v. har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærk-

ninger: Datatilsynet, Rigsrevisionen, Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen.

De modtagne høringssvar vedlægges.

De følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne høringssvar

samt Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets kom-

mentarer hertil. For en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter

henvises til de vedlagte høringssvar.

Under hvert afsnit angives bemærkninger samt Beskæftigelsesministeriets og Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets kommentarer hertil. Bemærkningerne er sam-

let, når to eller flere organisationer har afgivet samme eller lignende bemærknin-

ger. Hvis høringssvarene har givet anledning til ændringer eller præciseringer i lov-

forslaget, er det nævnt under de respektive bemærkninger og kommentarer.

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Anvendte forkortelser:

I høringsnotatet er der anvendt følgende forkortelser for en række høringsparter:

DDS

DEG-L

DRC

RfSU

Akademikerne

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Socialrådgiverforening

DDS

–

De Danske Sprogcentre

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne

DRC Dansk Flygtningehjælp

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Kommunernes Landsforening

Kommunale Velfærdschefer

Rådet for Socialt Udsatte

1. Generelle bemærkninger

FH, DS, Cabi og Røde Kors ser overordnet positivt på tiltag, der fremmer, at bor-

gere får en beskæftigelsesindsats og kommer tættere på arbejdsmarkedet.

FH, DA, KL, DS, Kirkens Korshær, Københavns Kommune og Røde Kors aner-

kender grundlæggende værdien i, at den enkelte borger står til rådighed for arbejds-

markedet.

FH, DA og KL anerkender behovet for at styrke beskæftigelsesindsatsen for bor-

gere med ikke-vestlig baggrund, som generelt har en lavere beskæftigelsesgrad.

FH, DS, Kirkens Korshær og Mødrehjælpen mener dog, at lovforslaget ikke med-

virker til at bringe flere tættere på beskæftigelse og selvforsørgelse.

FH mener, at man forbigår en mulighed for reelt at investere i målgruppen med de

indsatser, der vil få flere tættere på arbejdsmarkedet, og FH finder, at lovforslaget

står i skarp kontrast til regeringens ambitionen om afbureaukratisering.

Københavns Kommune anerkender ambitionen om at styrke det beskæftigelsesret-

tede fokus i lovgivningen og dermed de indsatser, som borgerne tilbydes.

RfSU mener, at det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatser generelt har til formål at

hjælpe mennesker tættere på beskæftigelse frem for at straffe dem, som har svært

ved at komme i job. RfSU er derfor bekymret over indførelse af en arbejdspligt for

aktivitetsparate indvandrere på kontanthjælp.

KL mener ikke, at arbejdspligt med fokus på nytteindsatser, timetælleri og proces-

krav er den rigtige vej at gå. KL er bekymret for, om man søsætter en kæmpemæs-

sig og ressourcekrævende indsats, som i sidste ende ikke bringer flere i job.

KL vurderer, at arbejdspligten vil medføre betydeligt mere administration og bu-

reaukrati, samt en række krav og bindinger, som peger i modsat retning af frisæt-

telse. KL kvitterer dog for en udmøntning af den politiske aftale om arbejdspligt,

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

som på nogle punkter er mere fleksibel end forventet, bl.a. med mulighed for at

bruge andre beskæftigelsesrettede indsatser end nytteindsats.

DS mener helt grundlæggende, at lovforslaget om at indføre en arbejdspligt er en

meget dårlig idé, som står i stærk kontrast til regeringens ønske om en frisættelse af

beskæftigelsesindsatsen. DS bemærker dog, at det er positivt, at der på flere områ-

der sker en harmoniseringen mellem lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)

og integrationsloven.

Røde Kors er positivt indstillet over for, at der i lovforslaget lægges op til, at selv-

forsørgelses- og hjemrejseprogrammet fremover vil hedde Introduktionsprogram

for alle borgere under integrationsloven.

Aalborg Kommune bemærker, at der bliver forskellige regler for samme målgruppe

alt efter, om en person er omfattet af arbejdspligten eller ikke. Dette vil føre til en

yderligere kompleksitet i lovgivningen.

Kommentar:

Overordnet set anerkender en bred vifte af høringsparterne grundidéen i arbejds-

pligten om, at borgeren skal stå til rådighed og bidrage for sin ydelse. Der er en

række bemærkninger om konsekvenserne ved indførelsen af arbejdspligten, som

kommenteres nedenfor under høringssvarenes konkrete bemærkninger til lovforsla-

gets enkelte dele.

KL, KV, Københavns Kommune og Røde Kors bemærker, at arbejdspligten står i

kontrast til anbefalingerne om regelforenkling og frisættelse fra Ekspertgruppen for

fremtidens beskæftigelsesindsats.

DA anfører, at ekspertgruppen bl.a. har anbefalet at afvikle sanktioner for bl.a.

målgruppen for arbejdspligt. DA finder det vigtigt, at regeringen har fokus på at

bevare muligheden for at sanktionere, hvis personer ikke møder frem i arbejdspligt.

Røde Kors og SOS Racisme mener, at de udvidede sanktionsmuligheder i lov-

forslaget om arbejdspligt ikke flugter med ekspertgruppens anbefalinger om at fri-

tage de mest udsatte borgere fra sanktioner.

Kommentar:

Lovforslaget udmønter Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i

kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne, som blev indgået mel-

lem regeringen, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti i oktober 2023 (Af-

tale om en ny arbejdspligt). Arbejdspligten har en markant og principiel betydning

for regeringen, men regeringen anerkender også behovet for at forenkle den aktive

beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at der i lovarbejdet

har været fokus på at skabe så fleksibel en ordning som muligt.

Forhandlingsfællesskabet finder høringsfristen kritisabel henset til, at sommerferie-

perioden indgår. DRC finder også høringsfristen hen over sommeren beklagelig.

Kommentar:

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet og Udlændige- og Integrationsministeriet skal bemærke,

at høringen lå delvist hen over sommerferien, fordi lovforslaget skal fremsættes i

Folketingets åbningsuge. For at give organisationerne bedre vilkår for at behandle

de nye lovforslag på kontanthjælpsområdet, har der været afsat 7 uger til den eks-

terne høring i stedet for de sædvanlige 4 uger.

3. Bemærkninger til lovforslaget

3.1. En ny arbejdspligt

KL, DRC og Røde Kors ser positivt på, at kommunerne ved tilrettelæggelsen af

indsatsen skal tage hensyn til borgeres forudsætninger.

KL undrer sig over, at der udelukkende er fokus på borgeres helbredsmæssige

(både fysiske og psykiske) situation. KL påpeger, at et konstant pres for at øge

timeantallet kan medvirke til, at borgeren sygemelder sig, hvilket kan medføre, at

indsatser og den opnåede progression risikerer at blive tabt på gulvet.

KV bemærker, at kravet om kontinuerlig aktivitet i op til 37 timer pr. uge lægger

op til et uhensigtsmæssigt fokus på, at borgeren er i aktivitet frem for et jobrettet

fokus mod arbejdsmarkedet. KV håber, at de nærmere regler, der fastsættes om ar-

bejdspligten, vil bidrage med en afklaring af bl.a. kontinuerlig aktivering.

DS mener, at det er vigtigt, at tilrettelæggelsen af arbejdspligten og muligheden for

at nedsætte antallet af timer sker efter en konkret og individuel vurdering af den en-

kelte borger ud fra et mål om at bringe den enkelte tætteret på beskæftigelse.

DRC mener, at der skal være et særligt fokus at afdække de sundhedsmæssige og

sociale udfordringer. DRC stiller spørgsmål til, om kommunerne i praksis vil have

tid og ressourcer til en individuel tilrettelæggelse af indsatsen.

Cabi er bekymret for, at kravet om 37 timers aktivering og ingen varighedsbe-

grænsning ved nytteindsats betyder, at kommunerne vælger nytteindsats frem for

f.eks. virksomhedspraktik, som kun har en varighed på 4 eller 13 uger.

RfSU og Røde Kors mener, at det er vigtigt, at personer med udfordringer ud over

ledighed sikres en helhedsorienteret indsats, herunder med indsatser af mere social-

og sundhedsmæssig karakter, hvis personen har behov for det.

Røde Kors er bekymret for, at indsatsen i arbejdspligten ikke er det rette redskab til

at komme nærmere ordinær beskæftigelse, og om personer i arbejdspligt vil kunne

tage del i og få gavn af civilsamfundets tilbud på samme niveau som i dag.

Kirkens Korshær bemærker, at der er mennesker i målgruppen, som af forskellige

sociale eller sundhedsmæssige grunde ikke er i stand til at varetage et job, eller

hvor et nyttejob ikke vil være den bedste løsning for den enkelte, og at disse men-

nesker risikerer at opleve forværrede levevilkår ved et krav om arbejdspligt.

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DRC, RfSU og Røde Kors finder det positivt, at personer kan fritages helt eller del-

vist fra indsats, hvis jobcenteret vurderer, at indsatsen vil forværre personens hel-

bred eller sygdom.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om en ny arbejdspligt, at alle personer i arbejdspligten skal

bidrage op til 37 timer om ugen i eksempelvis nyttejob, virksomhedspraktik eller

småjobs. Kommunen skal altid foretage en individuel vurdering, så arbejdspligtens

indhold og omfang bliver afstemt med den enkeltes forudsætninger.

Det fremgår derfor af lovforslaget, at personer i arbejdspligt som udgangspunkt vil

skulle deltage kontinuerligt i en beskæftigelsesrettet indsats i 37 timer om ugen.

Indsatsen kan bestå af virksomhedsrettede tilbud og i begrænset omfang tilbud om

vejledning og opkvalificering. I indsatsen medregnes desuden timer i f.eks. ordi-

nært arbejde og indsatser efter social- og sundhedslovgivningen. Lovforslaget ta-

ger dermed højde for, at personer i arbejdspligten kan deltage i indsatser efter so-

cial- og sundhedslovgivningen, hvis de har behov for det.

Ved kontinuerlig indsats forstås, at personen hver uge vil skulle deltage i indsats,

medmindre personen er fritaget for indsats, f.eks. fordi jobcenteret har vurderet, at

indsatsen vil forværre personens helbred eller sygdom. Reglerne for, hvornår en

person kan fritages for indsats, er ikke ændret.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at jobcenteret kan nedsætte antallet af timer

efter en konkret vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til den

indsats, som personen skal deltage i. Personens helbredsmæssige situation vil om-

fatte både fysiske og psykiske helbredsforhold. Lovforslaget tager dermed højde

for, at der kan være personer, som er omfattet af arbejdspligten, som ikke vil kunne

deltage i en indsats i 37 timer om ugen.

Med forslaget ændres der ikke på, hvornår kommunen skal indhente yderlige oplys-

ninger, f.eks. helbredsmæssige oplysninger, til brug for behandlingen af en sag.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3.2. Arbejdspligtens indhold

3.2.1. Indsatser og andre aktiviteter m.v.

3.2.1.1. Tilbud om vejledning og opkvalificering

Korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus

DA bakker op om, at opkvalificering skal have et klart og tydeligt beskæftigelses-

rettet fokus og bestå af korte kurser. DA mener, at man bør sætte fokus på brugen

af AMU-pakker, som giver merit ind i en erhvervsuddannelse.

FH, DS, KL, DRC og Aalborg Kommune er kritiske over for, at mulighederne for

vejledning og opkvalificering begrænses. Aalborg Kommune henviser til, at det

f.eks. ikke vil være muligt at give cv- og jobsøgningskurser. FH opfordrer til, at

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

forslaget om at begrænse jobcenteret mulighed for at give tilbud om vejledning og

opkvalificering udgår af lovforslaget.

KL finder det kritisabelt, at kommunerne ikke længere kan iværksætte undervis-

ningsforløb til flygtninge, der har brug for en generel introduktion til det danske ar-

bejdsmarked. KL, DS og Cabi mener, at der fortsat bør kunne gives forforløb til er-

hvervsuddannelser, f.eks. til SOSU-området.

DRC og Røde Kors er kritiske over for, at der fremover ikke kan gives tilbud om

studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser til personer, som omfattes af

arbejdspligt, og at bl.a. retten til læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser fjernes.

DS, DRC og Røde Kors påpeger, at højskoleophold, der ofte giver gode mulighe-

der for bl.a. danskkundskaber og integration, fremover ikke vil være mulige.

Københavns Kommune bemærker, at for borgere med begrænsede basale færdighe-

der indebærer kravet om ”konkrete jobmuligheder” en risiko for, at borgerne bliver

fastholdt i systemet. Københavns Kommune mener, at det uklart, hvornår et tilbud

om regne- og ordblindekurser kan anvendes.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om en ny arbejdspligt, at intentionen med arbejdspligten er,

at der skal stilles klare krav om, at man skal bidrage for sin ydelse, ligesom man

gør på det danske arbejdsmarked. Det fremgår også af aftalen, at der grundlæg-

gende skal stilles større krav end tidligere til en målgruppe, som ofte har fået en

meget begrænset beskæftigelsesindsats. Derfor skal personer, der omfattes af ar-

bejdspligten, deltage i indsats i op til 37 timer om ugen, og der skal være fokus på

den virksomhedsrettede indsats.

Det fremgår videre af aftalen, at for personer, der omfattes af arbejdspligten, be-

grænses brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering i forhold til i dag. Afta-

lepartierne er enige om, at der fortsat skal være mulighed for at bevilge korte kur-

ser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at personen

kan påbegynde et konkret job.

Med de aftalte begrænsninger vil der ikke være mulighed for at give tilbud om

f.eks. forforløb til erhvervsuddannelser, herunder SOSU, samt højskoleophold eller

kurser, der giver gennerelle kompetencer, f.eks. cv- og jobsøgningskurser. Der vil

dog fortsat være mulighed for at give tilbud om læse- og skrivekurser.

Ligeledes vil der fortsat kunne gives regne- og ordblindekurser efter lov om forbe-

redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvis det vurde-

res, at disse kurser vil kunne føre til, at personen vil kunne påbegynde et konkret

job. Det fremgår af lovforslaget, at dette f.eks. kan være tilfældet, når der er en

række opslåede job, som personen vil kunne søge eller kunne påbegynde, hvis per-

sonen får et regne- eller ordblindekursus. Kurset vil dermed skulle være nødven-

digt for, at personen kan varetage det/de konkrete job.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Danskuddannelsen og danskundervisning

DA, FH, KL, De Danske Sprogcentre og Røde Kors finder afskaffelsen af modul 6

på Danskuddannelse 1 bekymrende, beklageligt, uhensigtsmæssigt og ærgerligt.

DRC er endvidere kritisk over for en omlægning af Danskuddannelse 1.

DA bemærker, at et minimum af sproglige danskkundskaber er afgørende for bl.a.

at kunne fungere i et samarbejde på en virksomhed. FH bemærker, at dårlige sprog-

kundskaber er en stor barriere for arbejdsmarkedsdeltagelsen for målgruppen, og at

bedre sprog er forbundet med en positiv beskæftigelseseffekt. KL og Institut for

Menneskerettigheder henviser til, at De Økonomiske Råd har påpeget dette i rede-

gørelsen Dansk økonomi Forår 2024 i relation til arbejdspligten. Institut for Men-

neskerettigheder og SOS-Racisme henviser til Væksthusets forskning og Rockwool

Fondens analyse, hvilket burde foranledige mere danskuddannelse og ikke mindre.

De Danske Sprogcentre kan ikke umiddelbart genkende, at der skulle være særlige

vanskeligheder med niveauet på Danskuddannelse 1 og bemærker, at man vil fi-

nansiere et tiltag, der skulle forbedre integrationen, ved at fjerne det, der dokumen-

teret styrker integrationen mest, nemlig det danske sprog.

DRC vurderer, at det er en forkert prioritering og meget kortsigtet delvist at finan-

siere arbejdspligten ved en omlægning af Danskuddannelse 1, da gode danskkund-

skaber styrker den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet, og da arbejdsgivere

ofte efterspørger bedre danskkundskaber.

AC og Røde Kors finder det positivt, at danskuddannelse vil indgå som en del af

arbejdspligten for udlændinge efter integrationsloven. FH, KL, AC og Røde Kors

finder det derudover positivt, at muligheden for at tilbyde danskundervisning til

borgere omfattet af LAB ikke begrænses.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om en ny arbejdspligt, at nytilkomne udlændinge i arbejds-

pligten ligesom i dag vil have pligt til at følge danskuddannelse, som der er adgang

til de første fem år af opholdet af Danmark.

Det fremgår endvidere af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at Danskuddan-

nelse 1 skal omlægges i forbindelse med indførelse af en ny arbejdspligt. Formålet

med omlægningen er dels at opnå en besparelse, der kan bidrage til at finansiere

andre elementer i arbejdspligten, dels at effektivisere Danskuddannelse 1, så kur-

sistgruppen får bedre mulighed for at gennemføre danskuddannelsen, idet for

mange kursister på Danskuddannelse 1 har svært ved at opnå det sproglige niveau,

der testes på ved den afsluttende prøve.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at en omlægning af

Danskuddannelse 1 således også vil understøtte, at Danskuddannelse 1 bliver mere

målrettet de kursister, der går på danskuddannelsen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Indsatsen for unge med uddannelsespålæg

FH finder det bekymrende, at unge med uddannelsespålæg med lovforslaget vil få

den indsats, der gives som led i arbejdspligten, indtil de påbegynder en uddannelse,

og at indsatsen dermed hovedsageligt vil være jobrettet frem for uddannelsesrettet.

KL, Københavns Kommune og Røde Kors mener, at det bør være muligt at bibe-

holde muligheden for at arbejde uddannelsesrettet for unge omfattet af arbejdspligt.

Røde Kors bemærker, at deres erfaring er, at et væsentligt antal unge med flugtbag-

grund kan have behov for forberedende forløb for at blive uddannelsesparate.

DS anbefaler stærkt, at arbejdspligten alene vedrører personer over 30 år, da det er

væsentligt for DS, at de unge, der er i målgruppen for uddannelse, skal have en

støttende indsats, der bringer dem i den retning.

DRC opfordrer til, at der gøres en særlig indsats for at støtte, forberede og motivere

målgruppen til opkvalificering og uddannelse som en del af arbejdspligten.

DEG-L bifalder, at brugen af uddannelsespålæg for persongruppen indsnævres til

udelukkende at handle om de indsatser, som kan indgå i arbejdspligten.

KL er bekymret for, at den kommunale ungeindsats bliver nedprioriteret, fordi der

er fokus på at leve op til kravet om arbejdspligt. KV opfordrer til, at der sker en af-

klaring af, hvordan den kommunale ungeindsats tænkes ind ift. de unge.

Kommentar:

Aftalepartierne bag Aftale om en ny arbejdspligt er enige om, at personer, der bli-

ver omfattet af arbejdspligt, og som har et uddannelsespålæg, skal have den ind-

sats, som arbejdspligten kan bestå af. Det vil sige, at indsatsen hovedsageligt vil

være jobrettet frem for uddannelsesrettet.

Det fremgår af lovforslaget, at jobcenteret fortsat vil kunne give tilbud om virksom-

hedspraktik med det formål at afklare uddannelsesmål og bringe personen tættere

på sit uddannelsesmål. For personer, der er omfattet af introduktionsprogrammet,

vil danskuddannelse skulle indgå i arbejdspligten som led i programmet efter inte-

grationsloven. For personer, der ikke er omfattet af introduktionsprogrammet, vil

der fortsat være mulighed for at give tilbud om danskundervisning.

Lovforslaget ændrer ikke på kommunernes forpligtelser efter lov om kommunal un-

geindsats for unge under 25 år, herunder den opsøgende og opfølgende indsats til

unge under 25 år, som hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ung-

domsuddannelse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.2.1.2. Øvrige indsatser og aktiviteter, der kan medregnes til arbejds-

pligten

FH opfordrer til, at man indretter arbejdspligten med fokus på de indsatser, der vir-

ker for målgruppen, herunder lønnede timer. Lederne og Røde Kors finder det posi-

tivt, at indsatsen i arbejdspligten også omfatter småjobs og andre beskæftigelsesret-

tede tilbud, så den ikke kun kommer til at bestå af nytteindsats.

KL og Aalborg Kommune finder det positivt, at forberedelse kan tælle med i ar-

bejdspligten, men at den manglende fleksibilitet og det øgede ressourceforbrug til

faciliteter og kontrol forekommer unødigt rigidt.

KL, Aalborg Kommune, SOS Racisme og Røde Kors er kritiske over for, at forbe-

redelsen skal foregå uden for hjemmet og skal kunne registreres, da dette medfører

mere administration og nyt bureaukrati i kommunerne.

Røde Kors anfører, at transporttid til og fra bopæl bør tælle med i arbejdspligten,

fordi flygtninge under integrationsloven som udgangspunkt ikke har indflydelse på,

hvor langt de bliver indkvarteret fra f.eks. kommunen.

DRC og RfSU finder det positivt, at indsatser efter social- og sundhedsloven kan

medregnes i arbejdspligten. DRC efterspørger flere eksempler herpå. DRC bemær-

ker videre, at deltagelse i frivilligt baserede tilbud, som f.eks. lektiehjælp og men-

torordninger ikke kan indgå i den foreslåede arbejdspligt.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslaget, at det primære formål med indsatsen i arbejdspligten

vil være, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse eller opnår tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet. Derfor sikrer lovforslaget også, at ordinære løntimer kan

medregnes i indsatsen i arbejdspligten.

Aftalepartierne bag Aftale om en ny arbejdspligt er også enige om, at jobsøgning

og forberedelse til danskundervisning kan medregnes i arbejdspligten i op til 4 ti-

mer om ugen, hvis timerne ligger uden for hjemmet og er dokumenterede. F.eks.

ved at forberedelse og jobsøgning foregår i jobcenteret eller andre steder, som job-

centeret har anvist, og hvor det er muligt at registrere personens fremmøde. Det

fremgår derfor af lovforslaget, at der vil blive fastsat nærmere regler herom.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at timer, hvor personen deltager i indsatser

efter social- og sundhedslovgivningen, skal kunne medregnes i arbejdspligten. Lov-

forslaget lægger derfor op til, at indsatser efter social- eller sundhedslovgivningen,

f.eks. traumebehandling, familiebehandling m.v., derfor også vil kunne medregnes.

Det afgørende er, at indsatserne er givet efter social- eller sundhedslovgivningen.

Lovforslaget tager dermed højde for, at der kan tilrettelægges en indsats for perso-

ner omfattet af arbejdspligt, som kombinerer beskæftigelsesrettede indsatser med

indsatser efter social og sundhedslovgivningen.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at det alene er samtaler, beskæftigelses-

fremmende aktiviteter og timer som jobrotationsvikar efter beskæftigelseslovgiv-

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ningen samt transport mellem tilbud og aktiviteter, der kan medregnes i arbejds-

pligten ud over ordinære løntimer, jobsøgning og forberedelse til danskundervis-

ning samt indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.

Forslaget om, at transport mellem bopæl og tilbud i arbejdspligten skal kunne

medregnes i arbejdspligt ligger uden for aftalen. Lovforslaget ændrer ikke på de

gældende regler om rådighed, herunder hvor lang transporttid til og fra tilbud,

personer i kontanthjælpssystemet skal acceptere.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3.2.1.3.

Hjælp til transportudgifter

KL og Røde Kors ser positivt på, at hjælp til transportudgifter til borgere i arbejds-

pligt omfattet af LAB kan gives på samme vis, som til borgere omfattet af integra-

tionsloven.

KL opfordrer til, at godtgørelse af transportudgifter sker så smidigt som muligt og

mener, at det vil være mest hensigtsmæssigt at kunne give transportgodtgørelse ud

fra forventet fremmøde (forudbetalt) frem for ud fra faktisk deltagelse (bagudbe-

talt). KL opfordrer til, at godtgørelses- og befordringsreglerne generelt forenkles på

tværs af målgrupper og ikke kun for borgere omfattet af arbejdspligten.

KV bemærker, at kommunerne bliver pålagt øget administration, bl.a. som følge af

muligheden for befordringsgodtgørelse for transport mellem aktiviteter.

Aalborg Kommune anbefaler, at refusionsreglerne på transportudgifter bliver ens.

Kommentar:

Aftalepartierne bag Aftale om en ny arbejdspligt er enige om, at der skal indføres

samme hjælp til transportudgifter til personer, der bliver omfattet af arbejdspligt

efter LAB, som der i dag gælder for personer, der er omfattet et program efter inte-

grationsloven. Personer omfattet af arbejdspligten efter LAB vil således kunne få

dækket dokumenterede og rimelige transportudgifter uanset afstand både til og fra

tilbud samt mellem tilbud.

Det fremgår af lovforslaget, at der forventes fastsat nærmere regler bl.a. om, at

hjælpen vil kunne forudbetales. Der vil skulle gælde samme dokumentationskrav,

som for transportudgifter til personer, der er omfattet af integrationsloven.

En generel ensretning og forenkling af reglerne om transportgodtgørelse på tværs

af målgrupper ligger uden for aftalen.

Lovforslaget er siden den offentlige høring blevet justeret, så refusionsreglerne bli-

ver ens ift. hjælp til transportudgifter til personer, der bliver omfattet af arbejds-

pligt.

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.2.2. Nytteindsats

3.2.2.1. Ophævelse af rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen

FH og DS er meget kritiske overfor, og Cabi finder det problematisk at fjerne de

værnsregler for nytteindsats, der i dag sikrer mod fortrængning af ordinært ansatte.

DS mener, at det kan have alvorlige konsekvenser for et velfungerende dansk ar-

bejdsmarked, hvor nytteindsats fremadrettet vil kunne fortrænge ordinære job.

FH opfordrer på det kraftigste til, at både rimelighedskravet og varighedsbegræns-

ningen ved tilbud om nytteindsats bibeholdes. Forhandlingsfællesskabet foreslår li-

geledes, at man bibeholder værnsreglerne.

FH mener endvidere, at det vil være yderst problematisk, hvis personer i nytteind-

sats ikke længere skal tælle med i opgørelsen af rimelighedskravet ift. personer i

virksomhedspraktik og løntilskud.

DRC mener, at der som minimum bør fastsættes et maksimalt antal timer om ugen

og en begrænsning af, hvor lang tid man kan deltage i en nytteindsats eller en sær-

ligt tilrettelagt nytteindsats.

Røde Kors og Cabi bemærker, at der med ophævelsen af rimelighedskravet og den

tidsmæssige begrænsning på nyttejob er en risiko for at skabe en aktiveringsfabrik.

DS påpeger, at massiv anvendelse af nytteindsats kan ende i nytteløse aktiverings-

tilbud, hvor de ledige kommer længere væk fra frem for nærmere arbejdsmarkedet.

KV bemærker, at det kan have en negativ effekt på virksomhedernes incitament til

at ansætte borgere fra praktik eller nytteindsats, når rimelighedskravet og varig-

hedsbegrænsningen for nytteindsats afskaffes, og det bliver muligt at etablere flere

og længere nytteindsatsforløb på samme arbejdsplads.

FH og Forhandlingsfællesskabet er kritiske over for afskaffelsen af det eksisterende

krav om drøftelse og godkendelse af etablering af nytteindsats med tillidsrepræsen-

tanten forud for etablering af nytteindsats. FH bemærker, at det er en yderligere

svækkelse af værnet mod fortrængning af arbejdskraft og havde gerne set, at tillids-

repræsentanter skal spille en større rolle ved etablering af nytteindsats.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om en ny arbejdspligt, at for at skabe et så fleksibelt system

som muligt er aftalepartierne enige om at afskaffe rimelighedskravet samt varig-

hedsbegrænsningen for nyttejobs. Ved at afskaffe kravene bliver det muligt at etab-

lere flere og længere forløb i nytteindsats på samme arbejdsplads. Det giver den

enkelte kommune en større frihed til at tilrettelægge forløbet i forhold til den en-

kelte borgers forudsætninger og situation.

Beskæftigelsesministeriet og Udlændige- og Integrationsministeriet bemærker end-

videre, at det er kommunernes opgave at sikre, at der ikke sker konkurrenceforvrid-

ning eller fortrængning af ordinært ansatte ved etablering af nytteindsats. Dette

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

kan kommunen f.eks. gøre ved at sørge for, at der etableres nyttejobs i mange for-

skellige offentlige virksomheder, så der ikke kommer for mange personer i nytte-

indsats i den samme offentlige virksomhed.

Kommunen kan også være opmærksom på at finde offentlige virksomheder, der

ikke udøver erhvervsvirksomhed på markedsvilkår (økonomisk aktivitet), dvs. ope-

rerer på et marked, hvor der afsættes varer og tjenester, og hvor virksomheden

dermed er i konkurrence med andre virksomheder.

Hvis en borger er eller har været i nytteindsats hos en offentlig arbejdsgiver, som

udøver erhvervsvirksomhed på markedsvilkår, indgår personens forsørgelsesydelse

i opgørelsen af støtte, der ydes efter de minimis-reglerne. De minimis-reglerne

medfører, at der er et loft over det beløb, jobcenteret kan bevillige i støtte til den

enkelte offentlige virksomhed over en periode på tre regnskabsår.

Opgaver, der kan løses som led i nytteindsats, skal ligge ud over det normerede ni-

veau for opgaveløsningen hos den offentlige arbejdsgiver, hvilket bl.a. er med til at

sikre, at der ikke sker fortrængning af ordinært ansatte. Derudover skal deltagelse

i nytteindsats ligge inden for virksomhedens normale arbejdstid og må ikke have et

omfang, der overstiger normal, fuld arbejdstid pr. uge. Selvom der ikke længere er

varighedsbegrænsning på nytteindsats, kan kommunen sørge for løbende variation

i arbejdsfunktionen, således at den ledige kommer til at varetage opgaver inden for

forskellige områder hos den offentlige arbejdsgiver. Endvidere skal arbejdsgiveren

orientere tillidsrepræsentanten i forbindelse med etablering af nytteindsats med

henblik på at drøfte den praktiske gennemførelse af tilbuddet. Er der ikke en tillids-

repræsentant, inddrages en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

FH, KL, DRC, Røde Kors og KV bemærker, at der ikke er evidens for, at nytteind-

satser har jobeffekt.

FH fremhæver, at tilbud om nytteindsats i dag gives med det formål, at personen

skal arbejde for sin ydelse, og at det oprindeligt er tiltænkt unge tæt på arbejdsmar-

kedet, der skal arbejde for deres kontanthjælp. FH bemærker endvidere, at en stor

del af målgruppen for arbejdspligten er aktivitetsparate voksne, der ofte vil have

udfordringer ud over ledighed og som ikke har været i arbejde mange år. FH påpe-

ger, at De Økonomiske Råd f.eks. ad flere omgange har sået tvivl om effekten af

nytteindsats til denne målgruppe.

KL bemærker, at de ønsker at værne om attraktive kommunale arbejdspladser og

forudser, at et yderligere pres på de kommunale institutioner kan have uhensigts-

mæssige konsekvenser. KL opfordrer derfor til, at stat og regioner pålægges at

stille arbejdsopgaver, ressourcer og pladser til rådighed for den kommunale nytte-

indsats, så belastningen spredes ud over flere offentlige områder.

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at forskning tyder på, at andre midler

vil være mere effektive for at sikre beskæftigelse.

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

KV bemærker, at det er en omfangsrig opgave at finde meningsfulde virksomheds-

rettede tilbud, herunder nytteindsatspladser og særligt tilrettelagt nytteindsats. Det

KV’s

vurdering, at flere af de eksempler på opgaver, som nævnes i aftalen, i dag

løses af ordinært ansatte og dermed ikke kan indgå i nytteindsatsen. KV mener, at

beskæftigelsesindsatsen bør baseres på de redskaber, som har bedst beskæftigelses-

effekt for de enkelte målgrupper.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet og Udlændige- og Integrationsministeriet bemærker, at

arbejdspligten kan bestå af virksomhedsrettede beskæftigelsesindsatser. Det kan

f.eks. være nytteindsats, virksomhedspraktik, ordinære timer eller løntilskud. Der-

udover er der en række andre tilbud, indsatser m.v., der kan indgå i arbejdspligten.

Det er f.eks. vejledning og opkvalificering med et skærpet beskæftigelsesfokus,

danskundervisning og danskuddannelse, ordinære løntimer, transporttid mellem

aktiviteterne, forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning i op til 4 timer

om ugen og indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.

Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker

også, at det skønnes, at forslaget strukturelt vil have en positiv beskæftigelseseffekt

på omkring 100 fuldtidspersoner i 2025, 300 fuldtidspersoner i 2026 og frem.

Det fremgår af Aftale om en ny arbejdspligt, at arbejdspligten skal stille klare krav

om, at borgerne skal bidrage for deres ydelse, ligesom man gør på det danske ar-

bejdsmarked. Det skal sikre, at endnu flere børn oplever, at begge deres forældre

står op om morgenen og går på arbejde. Der skal grundlæggende stilles større

krav for at modtage ydelse end tidligere.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3.2.2.2. Særligt tilrettelagt nytteindsats

FH mener, at særligt tilrettelagt nytteindsats risikerer at blive et tilbud uden reelt

indhold. FH opfordrer til, at det nye tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats skrot-

tes.

Københavns Kommune foreslår, at særligt tilrettelagt nytteindsats ikke afgrænses

til borgere i målgruppen for arbejdspligt, da afgrænsningen øger kompleksiteten i

et i forvejen komplekst system. Samtidigt mener Københavns Kommune, at den

administrative byrde og ressourcetrækket øges i kommunen, fordi der skal være en

unaturlig adskillelse mellem de forskellige tilbud.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om en ny arbejdspligt, at aftalen bl.a. er motiveret af, at mål-

gruppen for arbejdspligten er overrepræsenteret i ledighedsstatistikkerne. I ar-

bejdspligten vil der blive stillet klare krav om, at man skal bidrage for sin ydelse,

ligesom man gør på det danske arbejdsmarked.

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Derfor lægges der med lovforslaget op til at øge indsatsen og indføre en ny tilbuds-

type i form af særligt tilrettelagt nytteindsats for denne målgruppe. Særligt tilrette-

lagt nytteindsats vil være et kommunalt organiseret tilbud, som kommunen kan op-

rette med det formål, at det skal ligne en ordinær arbejdsplads med konkrete ar-

bejdsopgaver, som personer i tilbuddet skal udføre til nytte for eksempelvis lokal-

samfundet.

Ankestyrelsen seneste rapport fra december 2023 om kommuner og borgernes erfa-

ring med nytteindsats viser, at nytteindsats typisk er organiseret som en samlet en-

hed i hold eller projekter på en fysisk lokation, fordi det bl.a. er med til at støtte

borgerne i at møde op hver dag.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3.3. Rådighed og sanktioner i forbindelse med arbejdspligten

DA anfører, at fundamentet for arbejdspligten politisk har været, at deltagerne i ar-

bejdspligten ikke skal have ydelser for de timer, hvor de ikke møder frem. Dette

væsentlige element synes forladt, hvilket er en væsentlig svækkelse af hele arbejds-

pligten. DA finder, at regeringen burde have holdt fast i dette princip.

Københavns Kommune indstiller til, at det genovervejes, om sanktionering ved

udeblivelse er det rette middel til at sikre borgernes udbytte af de 4 timers forbere-

delses- og jobsøgningstid. Kommunerne bør i stedet få mulighed for, at eventuel

fremmøderegistrering og sanktionering først skal effektueres, hvis borgeren møder

uforberedt op til danskundervisning eller ikke søger jobs som aftalt.

Røde Kors finder ikke, at de nye sanktionsregler vedrørende forberedelsestid er ri-

melige. Røde Kors bemærker videre, at de ikke mener, at målgruppen skal mødes

med ekstra sanktioner, som ikke gælder andre modtagere i ydelsessystemet.

SOS Racisme mener, at sanktioner og indtægtstab formodes at gå ud over børns in-

tegration, uddannelse og trivsel. De betydelige sanktioner, der er varslet, vil også

berøre familiens værdighed, velfærd og sundhed.

Kommentarer:

Det fremgår af Aftale om en ny arbejdspligt, at hvis den enkelte borger ikke bidra-

ger i den tid, man er forpligtet til, vil man blive sanktioneret i hjælpen efter gæl-

dende regler. Det indebærer, at borgere i arbejdspligten vil få fradrag i hjælpen

med en sanktionssats pr. dag, hvor den pågældende udebliver helt eller delvist

uden rimelig grund.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at hvis borgeren udebliver fra forberedel-

sestid til danskundervisning eller jobsøgning, der kan medregnes i arbejdspligten,

skal borgeren kunne sanktioneret på samme måde, som man sanktionerer udebli-

velse fra tilbud efter gældende regler.

I lovforslaget foreslås det derfor at indføre en ny rådighedsforpligtelse, således at

personer, hvor kommunen har vurderet, at de skal deltage i forberedelsestid til

danskundervisning og jobsøgning, vil kunne blive sanktioneret, hvis de udebliver

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

fra dette. Derimod ændres der ikke på de gældende sanktionsregler i kontant-

hjælpssystemet for at undgå at skabe mere bureaukrati, som det for eksempel ville

kræve, hvis borgernes deltagelse i arbejdspligten skulle registreres på timebasis.

De rimelige grunde til, at en person ikke skal have en sanktion, vil fortsat være

gældende. Det gælder også for de værnsregler, som skal anvendes i forhold til per-

soner, der er aktivitetsparate. Det betyder, at kommunen konkret skal vurdere, om

en sanktion vil fremme en aktivitetsparat borgers rådighed. Hvis kommunen vurde-

rer, at sanktionen ikke fremmer rådigheden, skal personen ikke have en sanktion.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til at ændringer i lovforslaget.

3.5. Monitorering og opfølgning på arbejdspligten

3.5.1. Tilrettelæggelse og registrering af indsatser

KL opfordrer til, at registrering af indhold og omfang af en borgers arbejdspligt fo-

retages så administrativt enkelt som muligt.

DS mener, at det administrative arbejde med at planlægge, iværksætte og kontrol-

lere opfyldelsen af arbejdspligten vil være utroligt omfattende.

Københavns Kommune mener, at lovforslaget i overvejende grad er skruet sam-

men, som det må forventes på baggrund af aftalegrundlaget, men at der også er om-

råder, hvor udmøntningen medfører en større administrativ byrde

–

både i forhold

til implementering samt den løbende opfølgning og drift.

Aalborg Kommune er bekymret for det store administrative merarbejde, som følger

af lovforslaget om arbejdspligt ift. registreringer. Aalborg Kommune oplyser, at

der i dag alene registreres tilbud, som borgere er henvist til. Aalborg Kommune

mener, at det vil være nødvendigt også at registrere timer ift. jobsamtaler, transport

mellem aktiviteter, forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning, sund-

heds- og sociale tilbud samt ordinære løntimer.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet og Udlændige- og Integrationsministeriet bemærker, at

det er op til kommunerne at planlægge indsatsen i arbejdspligten hensigtsmæssigt

herunder at undgå, at borgerne oplever uhensigtsmæssigt mange skift. For at øge

kommunernes fleksibilitet vil der ikke være varighedsbegrænsning for nyttejobs og

særligt tilrettelagt nytteindsats.

Kommunerne skal i forbindelse med arbejdspligten registrere de tilbud, de allerede

benytter og registrerer i dag samt tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats. Her-

udover skal kommunerne registrere den nye aktivitet forberedelsestid til danskun-

dervisning og jobsøgning uden for hjemmet.

Da målgruppens aktivitetsniveau forventes øget, forventes kommunen som følge

heraf samlet set at skulle planlægge flere indsatser til flere borgere end i dag.

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af lovforslaget, at data om deltagelse i indsatser efter social- og sund-

hedslovgivning og data om transporttid ikke registreres i jobcentrene. Lovforslaget

lægger ikke op til, at data herom skal registreres. Det samlede aktivitetsniveau i

arbejdspligten forventes noteret i borgerens journal, herunder evt. vurderinger af

transporttid mellem aktiviteter.

Det må forventes, at skiftende tidspunkter for borgerens øvrige aktiviteter, f.eks.

behandling i sundhedssystemet og evt. transporttid mellem aktiviteter, også indgår

i tilrettelæggelsen af borgerens indsats i dag.

3.5.2.Monitorering, tilsyn og evaluering

KL opfordrer til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ved monitorering

af arbejdspligten og i offentliggjort data måler på kommunernes resultater og ikke

processer, herunder brug af specifikke tilbudstyper. KL henstiller til, at der bliver

ensartede monitorerings- og opgørelsesmetoder på tværs af styrelsen og Udlæn-

dige- og Integrationsministeriet.

Københavns Kommune mener, at der er lagt op til et snævert tilsynsfokus, hvor

kommunerne vil blive

”benchmarket”

i forhold til omfanget af fritagelser og sank-

tioner, og at formålet med at benchmarke kommunerne i forhold til fritagelser og

sanktioner fremstår uklart.

Københavns Kommune indstiller derfor til, at der alene måles

–

og evt. benchmar-

kes

–

på resultaterne, herunder om der generelt er en øget aktiveringsgrad, en øget

brug af ordinære timer, afgang samt arbejdsmarkedsstatus efter en given periode.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet og Udlændige- og Integrationsministeriet noterer sig be-

mærkningerne og bemærker hertil, at opfølgningen på kommunernes indsats i ar-

bejdspligten som udgangspunkt vil være målrettet dialog og læring. Det bemærkes

videre, at der endnu ikke foreligger en endelig opfølgnings- og monitoreringsmo-

del. Der er i forbindelse med tilrettelæggelse af modellen løbende dialog med bl.a.

KL.

Det fremgår af lovforslaget, at der eksempelvis kan monitoreres og følges op på,

om personer omfattet af arbejdspligten kontinuerligt har løntimer og/eller er i til-

bud efter LAB eller integrationsloven. Det samlede antal timer i arbejdspligten vil

ikke blive opgjort i målingen, da f.eks. timer i social- og sundhedstilbud ikke regi-

streres i jobcenteret. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at der også kan moni-

toreres på fritagelser og sanktioner.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Udlændige- og Integrationsmini-

steriet vil løbende monitorere og udstille data om arbejdspligten på Jobindsats.dk,

og følge op over for kommunerne efter behov.

KL henstiller til, at der bliver ensartede monitorerings- og opgørelsesmetoder på

tværs af STAR og UIM. KL forventer at blive inddraget i den konkrete udformning

af monitoreringen, herunder hvilke målepunkter, der skal iagttages, samt designet

af den evaluering, der skal foretages medio 2027.

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Lederne anbefaler, at der i evalueringen ses på omfang, indhold og formål med

særligt tilrettelagt nytteindsats. RfSU anbefaler, at der ses på effekten af arbejds-

pligten for de mest udsatte, og Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der

indgår en vurdering af, om arbejdspligten i praksis udgør indirekte diskrimination.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at det er intentionen, at tilrettelæggelsen af

opfølgning, monitorering mv. på arbejdspligten vil ske i samarbejde med Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet og med inddragelse af KL og blive beskrevet i of-

fentliggjorte administrationsmodeller.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forventer i samarbejde med Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet at indgå i dialog med KL og andre relevante inte-

ressenter omkring den nærmere tilrettelæggelse af evalueringen, som planlægges

gennemført i 2027.

3.6. Økonomi

KL peger på, at forslaget medfører mere administration i kommunerne i forbindelse

med en række opgaver vedr. arbejdspligten, samt at kommunernes udgifter til æn-

dringer af it-systemer ikke fremgår af lovforslaget.

KL bemærker endvidere, at den særlige tilrettelagte nytteindsats bør fastholdes un-

der overførselsrammen (hovedkonto 5) og ikke servicerammen (hovedkonto 6),

idet udgifterne er konjunkturfølsomme.

Aalborg kommune peger ligeledes på øgede administrative konsekvenser af forsla-

get og forventer højere udgifter til særlig tilrettelagt nytteindsats end det, der frem-

går af forslaget.

Ankestyrelsen bemærker, at der med indførelsen af arbejdspligten for mindstesats-

modtagere må forventes en stigning i antallet af klager, som skønnes til ca. 545

yderligere sager årligt, svarende til en merudgift i Ankestyrelsen på 2,4 mio. kr. år-

ligt vedr. behandling af klagesager som følge af lovforslaget.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet og Udlændige- og Integrationsministeriet bemærker, at

de økonomiske konsekvenser for kommunernes administrative byrder, it-udgifter

mv. vil indgå i en forhandling efter DUT-principperne.

Beskæftigelsesministeriet vil i samarbejde med KL arbejde videre på kategoriserin-

gen af udgifterne under den særlige tilrettelagte nytteindsats.

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet og Udlændige- og Integrationsministeriet bemærker ift.

Ankestyrelsen, at der pågår dialog med Social- og Boligministeriet og Ankestyrel-

sen om det forventede antal klager. Desuden lægges der op til at følge udviklingen

i antallet af klager.

4. Øvrige emner

Bemærkninger om forskelsbehandling

Institut for Menneskerettigheder bemærker bl.a., at forslaget om en ny arbejdspligt

særligt vil ramme personer med etnisk minoritetsbaggrund, idet arbejdspligten skal

gælde for personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet. Insti-

tut for Menneskerettigheder vurderer, at forslaget derfor udgør indirekte forskels-

behandling på grund af etnisk oprindelse, og der dermed er risiko for, at arbejds-

pligten udgør diskrimination.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet vurderer,

om arbejdspligten udgør indirekte diskrimination, herunder særligt i forhold til pro-

portionalitetsafvejningen.

SOS Racisme mener, at forslaget er diskriminerende på baggrund af nationalitet.

SOS Racisme bemærker endvidere, at forslaget især er målrettet personer med

udenlandsk baggrund. SOS Racisme bemærker videre, at forslaget desuden er mål-

rettet ”ikke-vestlige” indvandrede i tekst og i omtale samt i den politiske debat.

SOS Racisme bemærker desuden, at man vil undtage ukrainere på særloven fra

lovforslaget, hvilket taler ind i en reel negativ diskrimination af personer af alle an-

dre udenlandske nationaliteter, som ikke vil kunne undgå tvungen arbejdspligt og

andre horrible tiltag, hvis de får kontanthjælp/SHO-ydelse.

SOS Racisme bemærker, at flygtninge ifølge Flygtningekonventionen skal behand-

les på lige fod med Danmarks egne borgere og vurderer, at de ikke bliver det i

medfør af lovforslaget.

SOS Racisme bemærker afslutningsvist, at mange flygtninge lider af traumer fra

krig og forfølgelse. SOS Racisme bemærker, at arbejdspligten derfor også kan ud-

gøre diskrimination med handicap som diskriminationsgrund.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker

indledningsvist, at forslaget vil gælde alle borgere uanset nationalitet, såfremt de

ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet. Det bemærkes dog i tilknytning

hertil, at ukrainerne ikke er omfattet af lovforslaget som fremsat grundet deres

særlige opholdsgrundlag.

Det fremgår af Aftale om en ny arbejdspligt, at "Selvom flere flygtninge og indvan-

drere har udnyttet det økonomiske opsving til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet,

så er realiteten stadigvæk, at målgruppen er markant overrepræsenteret i ledig-

hedsstatistikken. Hver tredje kontanthjælpsmodtager har ikke-vestlig baggrund og

halvdelen af de kvinder, der har været på kontanthjælp i mere end 10 år, har ikke-

vestlig baggrund."

L 12 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget baserer sig således på statistiske opgørelser, der dokumenterer, at

den omfattede målgruppe er markant overrepræsenteret i ledighedsstatistikken.

Det er Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets vur-

dering, at forslaget om at iværksætte en målrettet indsats for denne gruppe af bor-

gere med henblik på at understøtte, at de i højere grad kommer i beskæftigelse, så-

ledes er objektivt begrundet i et sagligt formål.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at "i Danmark skal alle, der

kan, arbejde og forsørge sig selv. Det er både rimeligt for samfundet og værdigt

for den enkelte."

Det fremgår videre af aftaleteksten, at der med forslaget vil "blive stillet klare krav

om, at man skal bidrage for sin ydelse, ligesom man gør på det danske arbejdsmar-

ked. Det skal sikre, at flere børn oplever, at begge deres forældre står op om mor-

genen og går på arbejde. Arbejdspligten skal også være med til at bryde med den

negative sociale kontrol, som alt for mange kvinder med ikke-vestlig baggrund bli-

ver udsat for. De skal i stedet aktiveres i meningsfulde fællesskaber og lære at stå

på egne ben."

Det er Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets vur-

dering, at midlerne til at nå målet om at få flere i den omfattede målgruppe til at

stå op hver dag og få en hverdag, der minder om et almindeligt arbejdsliv, og at nå

målet om at sikre, at flere bidrager for deres ydelse, er hensigtsmæssige og nød-

vendige for at sikre, at de omfattede personer rent faktisk kommer afsted hver dag

og også for at understøtte, at målgruppen kommer ind i nye fællesskaber, der kan

understøtte en mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i

tilknytning hertil, at det fremgår af lovforslaget, at kommunen ligesom ved tilrette-

læggelsen af den eksisterende beskæftigelsesindsats over for en ledig borger, altid

skal foretage en individuel vurdering af den enkeltes forudsætninger og behov, så-

ledes at arbejdspligtens indhold og omfang bliver afstemt med disse.

Der ændres endvidere ikke i de gældende muligheder for hel eller delvis fritagelse

som følge af helbredsmæssige forhold. Ligeledes vil personer, som bliver omfattet

af en mindre intensiv indsats, f.eks. fordi de skal påbegynde job på fuld tid inden

for 6 uger, ligesom i dag kunne blive fritaget for indsats.

Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets vurdering, at forslaget både er sagligt og proportionalt.