L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
L 118 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2024-25

Fremsat den 9. januar 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Forslag

til

Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven

(Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.)

§1

I strålebeskyttelsesloven, lov nr. 23 af 15. januar 2018,

som ændret ved § 5 i lov nr. 1185 af 8. juni 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 3, nr. 2,

affattes således:

»2) Brug:

a) For radioaktive stoffer: Anvendelse, besiddelse, ef-

tersyn, eksport, forarbejdning, fremstilling, genan-

vendelse, genvinding, håndtering, import, indgreb,

kontrol, opbevaring, overdragelse, transport og ud-

ledning.

b) For strålingsgeneratorer: Anvendelse, eftersyn,

fremstilling, indgreb, installation og kontrol.«

§ 3

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Eksisterende bestrålingssituation: En bestrålingssituati-

on, der allerede eksisterer, når der skal tages beslutning

om kontrollen af den, og som ikke kræver eller ikke

længere kræver hasteforanstaltninger.«

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.

§ 3

indsættes efter nr. 6, der bliver nr. 7, som nyt

nummer:

»8) Nødbestrålingssituation: En situation med bestråling,

der skyldes en nødsituation.«

Nr. 7-10 bliver herefter nr. 9-12.

§ 3

indsættes efter nr. 10, der bliver nr. 12, som nyt

nummer:

»13) Ukontrolleret strålekilde: En radioaktiv strålekilde,

som hverken er underlagt eller undtaget fra myndig-

hedskontrol.«

Nr. 11 bliver herefter nr. 14.

Efter § 13 indsættes i

kapitel 5:

»§ 13 a.

Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om bestem-

melse og vurdering af stråledoser til enkeltpersoner i befolk-

ningen som følge af virksomheders brug af strålekilder og

stråleudsættelse.«

Efter § 15 indsættes:

»§ 15 a.

Sundhedsstyrelsen fører et register over strålekil-

der og anlæg.

Stk. 2.

Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om registre-

ring af virksomheder, der er underlagt krav om tilladelse til

og underretning om brug af strålekilder eller stråleudsættel-

se, samt disses strålekilder og anlæg.«

Efter § 17 indsættes:

»§ 17 a.

Sundhedsstyrelsen tilrettelægger indsatser, der

har som formål at etablere myndighedskontrol med ukon-

trollerede strålekilder, som hidrører fra tidligere brug.«

Efter kapitel 8 indsættes:

»Kapitel 8 a

Nødbestrålingssituationer og eksisterende

bestrålingssituationer

§ 23 a.

Sundhedsstyrelsen udarbejder med bidrag fra de

myndigheder, der har ansvar for opretholdelse og viderefø-

relse af samfundets funktioner i nødbestrålingssituationer,

en radiologisk beredskabsplan.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende

sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom,

90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom, EU-Tidende 2014, nr. L 13, side 1.

DI001344

Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-1819

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Stk. 2.

Sundhedsstyrelsen vurderer den radiologiske be-

redskabsplan efter stk. 1 i det omfang, udviklingen gør det

nødvendigt, dog mindst én gang hvert fjerde år.

Stk. 3.

Sundhedsstyrelsen fastlægger referenceniveauer og

dosisbindinger for enkeltpersoner i befolkningen i nødbe-

strålingssituationer.

Stk. 4.

Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om forhold

efter stk. 3.

§ 23 b.

Sundhedsstyrelsen vurderer med bidrag fra rele-

vante myndigheder, om eksisterende bestrålingssituationer

er af strålebeskyttelsesmæssig betydning.

Stk 2.

Sundhedsstyrelsen udarbejder i samarbejde med rele-

vante myndigheder strategier for håndtering af eksisterende

bestrålingssituationer, som efter stk. 1 er vurderet at være af

strålebeskyttelsesmæssig betydning.

Stk. 3.

Sundhedsstyrelsen fastlægger referenceniveauer og

dosisbindinger for enkeltpersoner i befolkningen i eksister-

ende bestrålingssituationer, som efter stk. 1 er vurderet at

være af strålebeskyttelsesmæssig betydning.

Stk. 4.

Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om forhold

efter stk. 3.«

§2

Loven træder i kraft den 1. april 2025.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-

ger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige

tidspunkter.

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.1.1.

2.1.1.2.

2.1.1.3.

2.1.2.

2.1.2.1.

2.1.2.2.

2.1.2.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.4.3.

10.

11.

12.

Indledning og baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

Nødbestrålingssituationer og eksisterende bestrålingssituationer

Radiologisk beredskabsplan for nødbestrålingssituationer

Gældende ret

Strålebeskyttelsesdirektivet

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer

Gældende ret

Strålebeskyttelsesdirektivet

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Bestemmelse og vurdering af befolkningsmæssig bestråling fra virksomheders brug af strålekilder og

stråleudsættelse

Gældende ret

Strålebeskyttelsesdirektivet

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Sundhedsstyrelsens register over strålekilder og anlæg

Gældende ret

Strålebeskyttelsesdirektivet

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Etablering af myndighedskontrol med ukontrollerede strålekilder

Gældende ret

Strålebeskyttelsesdirektivet

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Konsekvenser for opfyldelsen af FNs verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Rådets

direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæg-

gelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse

mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ionise-

rende stråling (herefter strålebeskyttelsesdirektivet).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har identificeret enkel-

te områder, hvor ændring af strålebeskyttelsesloven er nød-

vendig for at leve op til strålebeskyttelsesdirektivet, på

baggrund af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr.

2023/2122 af 18. oktober 2023. Flere af ændringerne er

allerede gældende i praksis på området i dag.

De to væsentligste ændringer, som der i medfør af direk-

tivet lægges op til, forpligter Sundhedsstyrelsen til i samar-

bejde med relevante myndigheder at udarbejde specifikke

planer og strategier for, hvordan forskellige bestrålingssitua-

tioner, som involverer radioaktive stoffer, håndteres.

Med lovforslaget lægges der således for det første op til

at forpligte Sundhedsstyrelsen til med bidrag fra relevante

myndigheder at udarbejde en beredskabsplan for radiologi-

ske nødbestrålingssituationer, så befolkningens udsættelse

for radioaktive stoffer minimeres.

Radiologiske hændelser har sjældent øjeblikkelige hel-

bredsmæssige konsekvenser som akut strålingssyndrom og

dødsfald. De er dog relevante at håndtere for at beskyt-

te mod langsigtede konsekvenser som udvikling af kræft

samt væsentlige erhvervs- og samfundskritiske følgevirknin-

ger. Det skyldes, at f.eks. eksport af potentielt eller konkret

forurenede produktionsfaciliteter, råstoffer eller varer kan

forventes mødt af testkrav om certificerede og dokumentere-

de kontrolmålinger fra udlandet.

En radiologisk beredskabsplan vil beskrive, hvordan f.eks.

brand, oversvømmelse, eksplosion, bortkomst eller transpor-

tuheld med kraftige radioaktive strålekilder i f.eks. i private

danske virksomheder eller hos offentlige myndigheder, her-

under sygehuse kan håndteres

Med lovforslaget lægges der for det andet op til, at

Sundhedsstyrelsen forpligtes til i samarbejde med relevante

myndigheder at udarbejde strategier for, hvordan eksister-

ende bestrålingssituationer kan håndteres, så befolkningens

udsættelse for radioaktive stoffer minimeres. En eksisteren-

de bestrålingssituation er en situation, som ikke kræver

hasteforanstaltninger f.eks. når eksponeringen kommer fra

naturlige strålekilder som radon i bygninger eller kosmisk

stråling, som flypersonel udsættes for. De relevante myndig-

heder vil variere afhængigt af den pågældende eksisterende

bestrålingssituation.

Både en radiologisk beredskabsplan og strategier for

håndtering af eksisterende bestrålingssituationer indebærer

koordination og samarbejde på tværs af myndigheder.

Lovforslaget indeholder herudover ændringer, som er nød-

vendige for at sikre implementering af strålebeskyttelsesdi-

rektivet i overensstemmelse med det, Kommissionen har

påpeget i åbningsskrivelsen. Ændringerne er i udstrakt grad

allerede afspejlet i gældende praksis.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Nødbestrålingssituationer og eksisterende bestrå-

lingssituationer

2.1.1. Radiologisk beredskabsplan for nødbestrålingssituati-

oner

2.1.1.1. Gældende ret

Det danske nationale beredskabsstyringssystem bygger

blandt andet på sektoransvarsprincippet og nærhedsprincip-

pet. Sektoransvarsprincippet betyder, at den myndighed, der

har ansvaret for en funktion i det daglige, også har ansvaret

ved ulykker og i krisesituationer, mens nærhedsprincippet

indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på bor-

gerne som muligt og dermed på det laveste organisatoriske

niveau, der kan løse opgaven hensigtsmæssigt.

Sektoransvarsprincippet er udtrykt i beredskabslovens §

24, stk. 1, hvorefter det påhviler de enkelte ministre inden

for hver deres område at planlægge for opretholdelse og

videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større

ulykker og katastrofer, herunder udarbejde beredskabspla-

ner. Det er således de samme myndigheder, der varetager

ansvar for et område i det daglige, som skal varetage ansva-

ret i beredskabs- og indsatssituationer.

I Danmark har Den Nationale Operative Stab (NOST)

og samfundets generelle indsatsberedskaber, der udgøres

af det kommunale redningsberedskab, det statslige rednings-

beredskab, sundhedsberedskabet og politiet, til opgave at

understøtte den tværgående myndighedsindsats i tilfælde

af ekstraordinære hændelser, således at konsekvenserne be-

grænses mest muligt. Herudover findes en række særlige

ekspertberedskaber på CBRNE-området, der dækker over

kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive

stoffer, hvor der på grund af særlige risici er behov for spe-

cialiserede funktioner til beskyttelse af befolkningen, miljø

m.v. Ekspertberedskaberne har specialiseret ekspertise, som

kan støtte og bidrage med rådgivnings-, analyse- og indsats-

kapacitet ved ekstraordinære hændelser.

Strålebeskyttelsesloven finder i medfør af § 1 anvendelse

på brug af strålekilder og stråleudsættelse i enhver bestrå-

lingssituation, herunder en nødbestrålingssituation, undtaget

dog stk. 2-5, som vedrører radioaktive stoffer, der forekom-

mer naturligt i det menneskelige legeme og naturlig stråling.

Af strålebeskyttelseslovens § 14, stk. 1, fremgår, at Sund-

hedsstyrelsen omgående skal underrettes om ulykker, uheld

eller hændelser, der har resulteret i, og hændelser, der kunne

have resulteret i, utilsigtet bestråling fra alle typer strålekil-

der eller i væsentlig forurening med radioaktive stoffer, og

om strålebeskyttelsesmæssigt betydende fund, tyveri, bort-

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

komst, brand, oversvømmelse eller lignende. Endvidere skal

Sundhedsstyrelsen i medfør af stk. 2 underrettes om forhold

af systematisk karakter, der kan medføre utilsigtet bestråling

eller væsentlig forurening med radioaktive stoffer. Efter stk.

3 kan Sundhedsstyrelsen fastsætte nærmere regler om un-

derretning efter stk. 1 og 2.

Indberetning til Sundhedsstyrelsen skal ske til Sundheds-

styrelsens døgnvagt, jf. § 91, stk. 3, i bekendtgørelse nr.

669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyt-

telse, og pågældende vagtordning er etableret i medfør af

cirkulære nr. 15105 af 22. december 1975 om vagtordning

ved Statens Institut for Strålehygiejne.

Ved nødbestrålingssituationer gælder de referenceniveau-

er, som Sundhedsstyrelsen om nødvendigt fastsætter i den

konkrete situation, jf. § 32 i bekendtgørelse nr. 669 af 1.

juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Refe-

renceniveauer er et administrativt værktøj, der bruges til at

styre og regulere eksponeringen for ioniserende stråling i

forskellige situationer.

2.1.1.2. Strålebeskyttelsesdirektivet

Medlemsstaterne skal i medfør af strålebeskyttelsesdirek-

tivets artikel 98, stk. 1, sikre, at der etableres beredskabs-

planer for de forskellige typer af nødsituationer. Beredskabs-

planerne skal i medfør af stk. 2 omfatte de elementer, der

fremgår af afsnit B i bilag XI i direktivet, og i medfør af stk.

3 en bestemmelse om overgangen fra en nødbestrålingssi-

tuation til en eksisterende bestrålingssituation. Beredskabs-

planen skal testes, gennemgås og efter behov revideres med

regelmæssige mellemrum, jf. stk. 4.

Efter strålebeskyttelsesdirektivets artikel 69, stk. 4, litra a,

sammenholdt med afsnit B i bilag XI i direktivet, skal med-

lemsstaten som led i beredskabsplanen i tilfælde af en nødsi-

tuation tilrettelægge passende beskyttelsesforanstaltninger.

I henhold til artikel 70, stk. 1, skal personer i befolknin-

gen, der potentielt kan blive berørt af en nødsituation, have

adgang til information om, hvordan de skal forholde sig

og om relevante sundhedsmæssige foranstaltninger. Disse

oplysninger skal efter stk. 2 mindst omfatte de elementer,

der er nævnt i afdeling A i bilag XII.

I henhold til artikel 71, stk. 1, skal de personer, der faktisk

bliver berørt af en nødsituation, straks informeres om nød-

situationens detaljer, hvordan de skal forholde sig, og hvil-

ke sundhedsmæssige beskyttelsesforanstaltninger der gælder

for dem. Disse oplysningerne skal efter stk. 2 omfatte de

relevante punkter i afsnit B i bilag XI til direktivet.

2.1.1.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Danmark har ikke etableret en særskilt retlig forpligtelse

til, at der skal udarbejdes en radiologisk beredskabsplan

for radiologiske nødsituationer. Radiologiske nødsituationer

omfatter alle nødsituationer, der involverer radioaktive stof-

fer, herunder derfor også nukleare nødsituationer. Det vil

f.eks. kunne være på anlæg til sterilisation af hospitalsudstyr

og til produktion af radioaktive lægemidler, lagre for radio-

aktivt affald, nuklearmedicinske afdelinger, forskningslabo-

ratorier, atomkraftbrændselstransporter eller højradioaktive

strålekilder til kvalitetskontrol af infrastruktur f.eks. broer,

fjernvarme, olie, og gasledninger, boreplatforme mv. Det vil

også kunne være ved hændelser på reaktordrevne fartøjer

eller kernekraftværker tæt på dansk territorium (nukleare

hændelser).

I tilfælde af nukleare nødsituationer gælder en nuklear be-

redskabsplan og en radiologisk beredskabsplan sideløbende

og med koordinering iht. den fordeling af ansvarsområder,

der fremgår af beredskabsloven og sundhedsloven mv. Be-

redskabsstyrelsen vil som hidtil have ansvaret for udarbej-

delse og revision af den nationale nukleare beredskabsplan,

der jf. beredskabsloven angår koordination og samarbejde

mellem de myndigheder, der har ansvar for opretholdelse

og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af en

nuklear ulykke, og som især omhandler foranstaltninger og

koordinering i akutfasen. Den radiologiske beredskabsplan

angår især fastlæggelse og implementering af referenceni-

veauer, dosiskriterier og operationelle interventionsniveau-

er for iværksættelse af sundhedsmæssige beskyttelsesforan-

staltninger, som især er aktuelle efter akutfasen. Den ra-

diologiske beredskabsplan anviser endvidere kriterier for,

hvornår en nødbestrålingssituation ikke længere kræver strå-

lebeskyttelsesmæssige hasteforanstaltninger.

Det radiologiske beredskab er som beskrevet i pkt. 2.1.1.1

en del af det samlede beredskabsstyringssystem i Dan-

mark, som blandt andet består af de specialiserede beredska-

ber. Sundhedsstyrelsen har etableret en vagtordning, hvor

en vagthavende døgnet rundt står til rådighed for borgere,

virksomheder og myndigheder med henblik på at modtage

underretning, rådgive eller instruere om foranstaltninger til

begrænsning af konsekvenserne af radiologiske hændelser

og ulykker og bistå ved bestemmelser af dosis og forure-

ningsniveauer mv.

Sundhedsstyrelsen underrettes om ulykker, også selvom

der ikke umiddelbart skal foretages yderligere, da Sundheds-

styrelsen på den baggrund kan sikre tiltag, så lignende si-

tuationer kan forebygges bl.a. gennem supplerende krav til

brug af strålekilder i tilsvarende virksomheder, eller til kon-

struktion af strålekilder, anlæg og udstyr.

Med henblik på at implementere strålebeskyttelsesdirekti-

vets krav foreslås det, at der indsættes et nyt kapitel 8 a, som

indeholder en ny § 23 a, hvorefter Sundhedsstyrelsen med

bidrag fra de myndigheder, der har ansvar for opretholdelse

og videreførelse af samfundets funktioner i nødsituationer,

skal udarbejde en radiologisk beredskabsplan.

Den radiologiske beredskabsplan skal bl.a. indeholde en

oversigt over og vurdering af potentielle nødbestrålingssi-

tuationer. På den baggrund vil der overordnet blive beskre-

vet en række grundlæggende scenarier, som vil skulle hånd-

teres ud fra samme rammesættende strålebeskyttelsesmæs-

sige kriterier. På baggrund af de grundlæggende scenarier

kortlægges bl.a. hvilke funktioner, og dermed hvilke myn-

digheder med ansvar for videreførelse af samfundets funkti-

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

oner, der forventes at blive berørt af en nødbestrålingssitua-

tion.

Håndteringen af de identificerede nødbestrålingssituatio-

ner vil bl.a. tage udgangspunkt i etablerede referenceni-

veauer for befolkningsmæssig bestråling og erhvervsmæs-

sig nødbestråling, foruddefinerede generiske kriterier for

særlige beskyttelsesforanstaltninger, løbende overvågning

og strålebeskyttelse af indsats- og redningsmandskab samt

forudgående planer for oplysning og underretning af befolk-

ningen om de sundhedsmæssige beskyttelsesforanstaltnin-

ger. Beredskabsplanen skal udarbejdes og ved behov vedli-

geholdes med bidrag fra de relevante myndigheder ligesom,

at der vil blive rakt ud til andre lande for inspiration og

sparring.

Som konsekvens af, at der i strålebeskyttelsesloven ind-

sættes et nyt kapitel 8 a, der indeholder begreber, som er

defineret i strålebeskyttelsesdirektivet, foreslås det endvide-

re at indsætte nye definitioner af ”eksisterende bestrålingssi-

tuation” og ”nødbestrålingssituation” i strålebeskyttelseslo-

vens § 3.

2.1.2. Strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssi-

tuationer

2.1.2.1. Gældende ret

Strålebeskyttelsesloven finder i medfør af § 1 anvendelse

på brug af strålekilder og stråleudsættelse i enhver bestrå-

lingssituation, dog med de undtagelser, der fremgår af stk.

2-5. Med enhver bestrålingssituation forstås planlagte og

eksisterende bestrålingssituationer og nødbestrålingssituati-

oner i medfør af artikel 2, stk. 1, i strålebeskyttelsesdirekti-

vet, og § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019

om ioniserende stråling og strålebeskyttelse.

2.1.2.2. Strålebeskyttelsesdirektivet

Medlemsstaterne skal i medfør af strålebeskyttelsesdirek-

tivets artikel 100 sikre, at eksisterende bestrålingssituatio-

ner, som er relevante ud fra et strålebeskyttelsesmæssigt

hensyn, identificeres og evalueres, jf. stk. 1. Eksisterende

bestrålingssituationer er vejledende oplistet i direktivets bi-

lag XVII og kan således være områder, som er forurenede

med radioaktivt restmateriale fra eksempelvis en nødsitua-

tion, eller restprodukter fra tidligere aktiviteter, jf. bilagets

litra a. Eksisterende bestrålingssituationer kan også være na-

turlige strålekilder, herunder udsættelse for radon og thoron

eller indendørs bestråling fra byggematerialer, jf. bilagets

litra b. Eksisterende bestrålingssituationer kan endelig være

udsættelse for råvarer, bortset fra fødevarer, foderstoffer og

drikkevand, som indeholder radionuklider fra førstnævnte

forurenede områder eller naturligt forekommende radionuk-

lider, jf. bilagets litra c.

Medlemsstaterne skal i medfør af artikel 101, stk. 1, udar-

bejde strategier, som skal sikre håndtering af eksisterende

bestrålingssituationer tilpasset den konkrete situation. Efter

stk. 2 skal hver strategi omhandle de fastsatte målsætnin-

ger og passende referenceniveauer under hensyntagen til

referenceniveauer fastlagt i bilag I. Der fremgår af artikel

73 mere specifikke krav til strategiens indhold i forhold til

forurenede områder.

Strålebeskyttelsesdirektivets artikel 102, stk. 2 og 3, be-

skriver procedurer og krav til beskyttelsesforanstaltninger,

når en strategi skal gennemføres. Udformning, omfang og

varighed af alle beskyttelsesforanstaltninger skal optimeres,

og fordeling af stråledoser, der opstår som følge af, at strate-

gien gennemføres, skal vurderes.

Efter artikel 102, stk. 4, skal medlemsstaterne sikre, at de

ansvarlige for implementering af en strategi regelmæssigt

vurderer foranstaltninger, formidler oplysninger til befolk-

ningen og udarbejder retningslinjer for håndtering af bestrå-

lingstilfælde mv.

Denne procedure sikrer, at offentligheden og miljøet be-

skyttes mod radioaktiv stråling på en måde, der er grundigt

planlagt, løbende vurderet og optimeret.

2.1.2.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i det nye kapitel 8 a indgår et nyt

§ 23 b, hvorefter Sundhedsstyrelsen i samarbejde med rele-

vante myndigheder foretager vurderinger af, om en given

eksisterende bestrålingssituation er relevant i forhold til strå-

lebeskyttelse. For de identificerede eksisterende bestrålings-

situationer udformer Sundhedsstyrelsen i samarbejde med

relevante myndigheder strategier for håndtering heraf.

Sundhedsstyrelsen og øvrige myndigheder har allerede i

praksis etableret rammer for håndtering af flere eksisterende

bestrålingssituationer, som ved tilpasning eller formalisering

vil kunne opfylde de formelle krav til en beskyttelsesstrategi

i medfør af direktivet.

Det drejer sig f.eks. om kabinepersonels udsættelse for

kosmisk stråling, hvor der i dag er udarbejdet en samar-

bejdsaftale mellem Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse og

Trafikstyrelsen, Luftfart. Samarbejdsaftalen fastlægger ram-

mer og målsætninger for samarbejdet under hensyntagen til,

at menneskelige indgreb ikke kan ændre på den kosmiske

stråling, men i stedet må regulere adfærden og derigennem

søge at begrænse konsekvenserne til et rimeligt niveau un-

der hensyntagen til økonomiske og samfundsmæssige for-

hold f.eks. ved at se på samlede antal timer, som personalet

er i luften.

Der er også fsva. radioaktivitet i byggematerialer, som

også er at betragte som en relevant eksisterende bestrålings-

situation, igangsat et arbejde på europæisk plan for at udvide

indholdet af de standardiserede deklarationer på byggema-

terialer, så en EU-mærkning fremadrettet vil kunne give

forvisning om at anvendelse af et givet byggemateriale i

tillæg til øvrige hensyn også lever op til de fælles europæ-

iske målsætninger for strålebeskyttelse der fremgår af direk-

tivet. Dette vil således også i en tilpasset form kunne udgøre

en del af en konkret strategi.

Strategierne vil blive tilpasset de enkelte områder og

vil således eksempelvis kunne blive udformeret som samar-

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

bejdsaftaler mellem myndigheder, organisationer eller virk-

somheder eller som handleplaner. Det konkrete ansvar for

implementering af handleplaner m.v. vil kunne fremgå af de

enkelte strategier.

Strategierne vil i overensstemmelse med direktivet blandt

andet skulle beskrive de overordnede målsætninger og kort-

og langsigtede mål for den eksisterende bestrålingssituati-

on med henblik på, at befolkningens stråleudsættelse mini-

meres under hensyntagen til øvrige samfundsmæssige for-

hold. Strategierne vil også afhængigt af den konkrete situ-

ation skulle beskrive beskyttelsesforanstaltninger, adgangs-

kontrol og dosismåleprogrammer m.v. og hvordan eventu-

elle foranstaltninger vil kunne blive ophævet. Hvis der er

tale om områder forurenet med radioaktivt materiale f.eks.

efter en nødbestrålingssituation vil strategien også skulle

fastlægge forhold som evakuering, genhusning, måle- og

renseprogrammer m.v.

2.2. Bestemmelse og vurdering af befolkningsmæssig be-

stråling fra virksomheders brug af strålekilder og stråle-

udsættelse

2.2.1. Gældende ret

En virksomhed kan først bruge strålekilder eller stråleud-

sættelse, der kræver tilladelse i henhold til strålebeskyttel-

sesloven, når virksomheden har udarbejdet og fået godkendt

en sikkerhedsvurdering, der er tilpasset art, omfang og kom-

pleksitet af virksomhedens brug af strålekilder eller stråle-

udsættelse, jf. § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 669 af 1.

juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Efter

stk. 2 skal sikkerhedsvurderingen løbende opdateres, så den

til enhver tid afspejler virksomhedens aktuelle brug af strå-

lekilder eller stråleudsættelse.

Virksomheder, herunder offentlige sygehuse, der som led i

deres drift udleder radioaktive stoffer til omgivelserne, skal

således udarbejde en fremadrettet vurdering af de stråledo-

ser, som enkeltpersoner i befolkningen forventes at blive

udsat for, inden Sundhedsstyrelsen kan tillade driften.

En virksomhed skal efter § 18, stk. 1, i bekendtgørelse

nr. 670/2019 føre en fortegnelse over de seneste 5 års fak-

tiske udledning, opbevaring og overdragelse af radioaktivt

affald. Virksomhederne skal således kunne dokumentere de-

res faktiske udledninger.

2.2.2. Strålebeskyttelsesdirektivet

Medlemsstaterne skal i medfør af strålebeskyttelsesdirek-

tivets artikel 66, stk. 2, sikre, at det identificeres, hvilke

virksomheder, der skal vurdere de stråledoser, som enkelt-

personer i befolkningen udsættes for som følge af en virk-

somheds faktiske drift og udledning af radioaktive stoffer,

der følger af virksomhedens drift, og virksomheder for hvil-

ke en screeningsvurdering af virksomhedens drift anses for

tilstrækkelig.

2.2.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning.

Dansk lovgivning kræver på den ene side, at virksomhe-

der, der som led i deres drift udleder radioaktive stoffer til

miljøet, skal dokumentere de seneste 5 års faktiske udled-

ning. Dette følger af § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 670

af 1. juli 2019 om brug af radioaktive stoffer. Virksomhe-

der skal samtidig kunne dokumentere, at påvirkningen fra

udledningen ikke kan forventes at overstige dosisbindingen

for stråleudsættelse af enkeltpersoner i befolkningen fastsat

i § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om

ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Ved enkeltpersoner

i befolkningen forstås personer, der kan udsættes for befolk-

ningsmæssige bestråling og som i den konkrete forbindelse

hverken kan opfattes som erhvervsmæssigt stråleudsatte ar-

bejdstagere eller som medicinsk stråleudsatte patienter. På

den anden side indeholder lovgivningen ikke et krav om,

at den virksomhed, der har en sådan drift, eller at Sundheds-

styrelsen som den kompetente myndighed, skal vurdere de

doser, som enkeltpersoner i befolkningen udsættes for som

følge af disse udledninger, således som det foreskrives i

direktivets artikel 66.

Virksomheder med tilladelse til udledning af radioaktive

stoffer til miljøet meddeler i praksis Sundhedsstyrelsen om

den samlede størrelse på de faktiske udledninger, som virk-

somhedens drift giver anledning til. Den foreslåede ændring

vil medføre, at virksomhederne i tillæg hertil skal meddele

Sundhedsstyrelsen hvilken konkret dosis, der kan forventes,

som følge af de faktiske udledninger. Denne opgørelse vil

umiddelbart kunne udledes af den dokumentation, som virk-

somheden i forvejen foretager.

Med henblik på korrekt implementering af strålebeskyttel-

sesdirektivets § 66 foreslås det, at der indsættes en ny §

13 a i strålebeskyttelsesloven, hvorefter Sundhedsstyrelsen

bemyndiges til at fastsætte regler om bestemmelse og vurde-

ring af stråledoser til enkeltpersoner i befolkningen.

Med det foreslåede § 13 a vil Sundhedsstyrelsen skulle

fastsætte regler om, at der udpeges de typer af brug af ioni-

serende stråling og stråleudsættelse, for hvilke stråledoser til

enkeltpersoner i befolkningen specifikt skal vurderes, og for

hvilke en overordnet screening vil være tilstrækkelig. Med

ændringen vil virksomheder, der som led i driften udleder

radioaktive stoffer i miljøet i et omfang, der er underlagt

krav om tilladelse og gennemførelse af sikkerhedsvurdering,

skulle foretage specifikke vurderinger af stråledoser til en-

keltpersoner i befolkningen.

Der er tale om et mindre antal virksomheder, forventeligt

mellem fem og ti. Disse virksomheder gennemfører som

nævnt allerede i praksis alle de væsentligste dele af dette

arbejde. Det forventes således at have begrænset betydning

for virksomheder og Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen vil herudover skulle fastsætte regler

om, hvordan og hvor ofte de doser, som enkeltpersoner

i befolkningen udsættes for som følge af virksomhedens

faktiske drift, vil skulle vurderes. Det er hensigten, at dosi-

svurderingen foretages samtidig med den årlige rapportering

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

vedrørende faktiske udledninger, som virksomhederne alle-

rede foretager.

Det følger af lov om retssikkerhed ved forvaltningens an-

vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikker-

hedsloven) § 10, at hvis der er konkret mistanke om, at

en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovov-

ertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i

lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til

myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre

det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,

kan have betydning for bedømmelsen af den formodede

lovovertrædelse.

Bestemmelsen vil kunne være relevant, hvis Sundhedssty-

relsen som tilsynsmyndighed har en konkret mistanke om, at

en enkelt person eller en juridisk person har begået en straf-

bar lovovertrædelse, og hvis man samtidig er på et stadie

i sagen, hvor Sundhedsstyrelsen overvejer at politianmelde

overtrædelsen.

Bestemmelsen vil ikke finde anvendelse, hvis der alene

er tale om at undersøge, om der eksempelvis skal gives

påbud. Bestemmelsen vil heller ikke finde anvendelse, hvis

Sundhedsstyrelsen i første omgang vil forsøge at klare

en overtrædelse med de administrative håndhævelsesmidler

såsom påbud, forbud m.v. Langt det meste af Sundhedssty-

relsens tilsynsarbejde vil derfor kunne fortsætte som hidtil,

uden at retssikkerhedslovens § 10 vil få nogen betydning.

En virksomhed vil ikke kunne påberåbe sig retssikker-

hedslovens § 10 i en situation, hvor den selv ved, at den har

overtrådt reglerne, og derfor ikke ønsker at indsende oplys-

ningerne, men hvor Sundhedsstyrelsen ikke har oplysninger,

der giver grundlag for en konkret mistanke. Dette gælder

også, selvom Sundhedsstyrelsen i et tidligere påbud eller

forbud har meddelt, at Sundhedsstyrelsen vil politianmelde -

eller overveje at politianmelde - forholdet, hvis påbud eller

forbud ikke efterkommes.

2.3. Sundhedsstyrelsens register over strålekilder og an-

læg

2.3.1. Gældende ret

Sundhedsstyrelsen kan i medfør af § 15 i strålebeskyttel-

sesloven fastsætte regler om tilladelse til og underretning

om brug af strålekilder eller stråleudsættelse og efter § 17

fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelse, tilladelse

eller underretning.

Efter § 51 i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om

ioniserende stråling og strålebeskyttelse skal strålekilder og

anlæg være registreret i Sundhedsstyrelsens register for strå-

lekilder og anlæg.

Efter § 15 i bekendtgørelse nr. 670 af 1. juli 2019 om

radioaktive stoffer skal følgende registreres i Sundhedssty-

relsens register for strålekilder og anlæg: 1) lukkede radio-

aktive kilder, hvis aktivitet pr. strålekilde er større end 100

gange værdien i bilag 3, og 2) anlæg, der benyttes til brug

af radioaktivt materiale, der er omfattet af krav om tilladel-

se. Hvis en registreret lukket radioaktiv kilde ikke længere

er i virksomhedens besiddelse, eller et registreret anlæg ikke

længere benyttes, skal det indberettes til Sundhedsstyrelsen.

Efter § 8 i bekendtgørelse nr. 671 af 1. juli 2019 om brug

af strålingsgeneratorer skal følgende registreres i Sundheds-

styrelsens register for strålekilder og anlæg: 1) strålingsge-

neratorer, hvis anvendelse er underlagt krav om tilladelse

eller underretning, og 2) alle anlæg til brug af strålingsge-

neratorer, hvor brugen er underlagt krav om tilladelse eller

underretning.

2.3.2. Strålebeskyttelsesdirektivet

Medlemsstaterne skal i medfør af strålebeskyttelsesdirek-

tivets artikel 90 sikre, at virksomheder, der bruger eller er

i besiddelse af højaktive lukkede kilder, er registeret. Dis-

se registreringer skal omfatte oplysninger om det pågælden-

de radionuklid, aktiviteten på fremstillingstidspunktet eller,

hvis denne aktivitet ikke er kendt, aktiviteten ved første

markedsføring eller det tidspunkt, hvor virksomheden er-

hvervede strålekilden, samt strålekildens type. Registrerin-

gerne skal være ajourført og bl.a. tage hensyn til overdragel-

ser af strålekilderne og andre faktorer.

2.3.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Sundhedsstyrelsen fører i dag et register for strålekilder

og anlæg, hvor registreringspligten påhviler virksomheder-

ne. Heri registreres samtlige virksomheder i Danmark, hvor

godkendte radioaktive stoffer anvendes, til hvilket formål og

i hvilke mængder. Sundhedsstyrelsen behandler og registre-

rer virksomhedernes indsendte oplysninger, herunder oplys-

ninger om det pågældende radionuklid, aktiviteten på det

tidspunkt, hvor virksomheden erhvervede strålekilden, samt

strålekildens type.

Direktivets bestemmelse er dermed gennemført i praksis,

men der er ikke fastsat en direkte forpligtelse i strålebeskyt-

telsesloven til Sundhedsstyrelsen om at varetage et register

for strålekilder og anlæg.

For at sikre en korrekt implementering af direktivets ar-

tikel 90 foreslås det, at der indsættes en ny § 15 a om,

at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om registrering

af virksomheder, der er underlagt krav om tilladelse til og

underretning om brug af strålekilder eller stråleudsættelse,

samt disses strålekilder og anlæg, og at Sundhedsstyrelsen

fører et register over strålekilder og anlæg.

Forslaget vil indebære, at Sundhedsstyrelsen i bekendtgø-

relse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, i bekendt-

gørelse om brug af radioaktive stoffer og i bekendtgørelse

om brug af strålingsgeneratorer skal fastsætte regler om,

hvilke strålekilder og anlæg, der skal registreres, og hvilke

oplysninger virksomhederne skal indsende i forbindelse med

registreringen.

2.4. Etablering af myndighedskontrol med ukontrollere-

de strålekilder

2.4.1. Gældende ret

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det fremgår af strålebeskyttelseslovens § 7, stk. 1, at

virksomheders brug af strålekilder og stråleudsættelse skal

ske under anvendelse af foranstaltninger til beskyttelse mod

ioniserende stråling, herunder forebyggelse af ulykker, uheld

og hændelser samt afbødning af konsekvenser heraf. Det

fremgår ligeledes, at virksomhederne skal afsætte tilstræk-

kelige ressourcer til, at strålebeskyttelsesforanstaltningerne

tilrettelægges, foregår og løbende vurderes, så strålebeskyt-

telsen er effektiv og passende og enhver fejl eller mangel

bliver identificeret og afhjulpet samt, at gentagelse bliver

forebygget.

Efter strålebeskyttelseslovens § 18, stk. 1, fører Sundheds-

styrelsen tilsyn med brug af strålekilder og stråleudsættel-

se. Sundhedsstyrelsen gennemfører sit tilsyn efter en løben-

de vurdering af sandsynligheden for og konsekvensen af

stråleudsættelse (risikobaseret). Efter stk. 2 kan Sundheds-

styrelsen hos den, der er forpligtet efter § 2, til enhver tid og

uden retskendelse mod behørig legitimation forlange adgang

til strålekilder, anlæg, udstyr, registre, protokoller, sikrings-

og beredskabsplaner, kvalitetssikringssystemer, tilhørende

dokumentation, herunder dokumentation i form af medicin-

ske behandlingsdata og resultater af undersøgelser m.v., og

på stedet foretage fotografiske eller andre dokumenterende

tiltag.

Har Sundhedsstyrelsen imidlertid med rimelig grund mis-

tanke om, at en enkelt person eller en juridisk person har

begået en strafbar lovovertrædelse, kan der i medfør af rets-

sikkerhedslovens § 9, stk. 1, alene ske kontrolundersøgelse

efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.

2.4.2. Strålebeskyttelsesdirektivet

Medlemsstaterne skal i medfør af strålebeskyttelsesdirek-

tivets artikel 94, stk. 2, i nødvendigt omfang sørge for at

tilrettelægge indsatser, som har til formål at etablere eller

reetablere myndighedskontrollen med ukontrollerede stråle-

kilder. Indsatserne kan omfatte medlemsstaternes medfinan-

siering af identifikation, lokalisering, håndtering, kontrol og

bortskaffelse af strålekilderne og kan også omfatte undersø-

gelse af tidligere registreringer fra myndigheder og virksom-

heder, såsom forskningsinstitutter, materialeprøvningsinsti-

tutter eller hospitaler.

2.4.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Sundhedsstyrelsen vurderer i dag løbende behovet for

at organisere indsatser for at identificere og bringe ukon-

trollerede strålekilder tilbage i systemet for myndighedskon-

trol (dvs. registrering af strålekilden og ansvarlig virksom-

hed hos Sundhedsstyrelsen samt tilsyn med virksomhedens

efterlevelse af strålebeskyttelseslovgivningens bestemmel-

ser). Ukontrollerede strålekilder er strålekilder, som Sund-

hedsstyrelsen ikke er bekendt med, eller hvor en ansvarlig

virksomhed ikke er identificeret. Det er Sundhedsstyrelsen

opfattelse, at antallet af ukontrollerede strålekilder i Dan-

mark er begrænset.

Ukontrollerede strålekilder vil f.eks. være proceskontrol-

udstyr, fyldehøjdemålere eller densitets- og fugtighedsmå-

lere, som kan bortkomme f.eks. i forbindelse med tyveri,

konkurs af en virksomhed, eller ældre strålekilder, der stam-

mer fra en tid, hvor kontrol og registrering kan have været

fejlbehæftet eller ufuldstændig.

Dertil kommer, at der med import af metalskrot, råvare-

metal eller metalprodukter utilsigtet kan indføres intakte el-

ler omsmeltede strålekilder til Danmark. Fund af ukontrolle-

rede strålekilder kan f.eks. ske på genvindingsvirksomheder,

ved import fra frihavne til toldarealer mv. Ukontrollerede

strålekilder kan også optræde på offentligt tilgængelige ste-

der, kommunale genbrugspladser, konkursramte virksomhe-

der m.v.

Indsatser for at etablere myndighedskontrol af strålekilder

kan f.eks. omfatte, at der ved tilsyn med virksomheder, hvor

der erfaringsmæssigt kan være større sandsynlighed for at

finde strålekilder, der ikke længere anvendes, iværksættes

grundigere kontrol med virksomhedernes egne fortegnelser,

kontroller mv. Det kan være relevant i virksomheder med

udbredt anvendelse af strålekilder fordelt på mange afdelin-

ger og fysiske lokaliteter, og kunne eksempelvis omfatte ho-

spitaler, universiteter, forskningscentre, militære anlæg m.v.

For at sikre en korrekt implementering af direktivet fore-

slås det at indsætte en ny § 17 a om, at Sundhedsstyrelsen

forpligtes til i nødvendigt omfang at sørge for at tilrettelæg-

ge indsatser for at etablere eller genetablere myndigheds-

kontrol med ukontrollerede strålekilder.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FNs verdensmål

Lovforslaget vurderes at bidrage til opfyldelse af verdens-

mål 3 om sundhed og trivsel. Således fremgår det af delmål

3.4, at tidlig dødelighed som følge af bl.a. kræft, inden 2030

skal reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og

behandling, og mental sundhed og trivsel skal fremmes.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre udgifter for Indenrigs-

og Sundhedsministeriet. Udgifterne holdes inden for egen

ramme.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regio-

ner og kommuner og har ikke implementeringskonsekvenser

for det offentlige.

Lovforslaget er i relevant omfang udformet i overensstem-

melse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-

ning.

Lovforslaget efterlever princip 1 om enkle og klare regler,

da regler og begreber er formuleret på en entydig og konsi-

stent måde. Lovforslaget definerer nye begreber, og lovtek-

sten kan omsættes til en række konkrete arbejdsopgaver.

Det vurderes også, at lovforslaget er i overensstemmelse

med princip 2 om digital kommunikation, idet den etablerer

lovhjemmel til den obligatoriske digitale kommunikation

mellem borgere og virksomheder og det offentlige. Det vur-

deres, at lovforslaget muliggør en fremtidig teknologisk ud-

vikling, dvs. det er teknologineutralt.

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lovforslaget efterlever ydermere princip 3 om mulighed

for automatisk sagsbehandling.

Ved administration af lovforslaget benyttes eksisterende

data fra Sundhedsstyrelsens register for strålekilder og an-

læg, hvorfor lovforslaget vurderes at være i overensstem-

melse med princip 4 om sammenhæng på tværs ved genbrug

af begreber og data.

Det vurderes endvidere, at princip 5 om tryg og sikker

datahåndtering, princip 6 om anvendelse af offentlig infra-

struktur, og princip 7 om at forebygge snyd og fejl er ligele-

des efterlevet.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Det vurderes, at lovforslaget medfører administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at

være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærme-

re.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-

kvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører

visse dele af strålebeskyttelsesdirektivet, som angivet i Eu-

ropa-Kommissionens åbningsskrivelse 2023/2122 om den

danske implementering af strålebeskyttelsesdirektivet.

Implementeringen er ikke i strid med de fem principper

for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Den na-

tionale regulering går således ikke videre end minimumskra-

vene i EU-reguleringen. Danske virksomheder stilles ikke

dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor imple-

menteringen ikke er mere byrdefuld end den forventede im-

plementering i sammenlignelige EU-lande. Fleksibilitet og

11. Sammenfattende skema

undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen er udnyttet. I det

omfang det er muligt og hensigtsmæssigt er EU-regulering

implementeret gennem alternativer til regulering. Byrdefuld

EU-regulering træder i kraft senest muligt og under hensyn-

tagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. septem-

ber 2024 til den 31. oktober 2024 (31 dage) været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Ansatte Tandlægers Organisation, Ar-

bejdstilsynet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Dekommissionering, DI Byggeri,

DiaLab, Dansk Diagnostika- og Laboratorieforening, Dansk

Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Isotop

Forening, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Offshore,

Dansk Radiologisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Me-

dicin, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for

Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Danske Selskaber for

Klinisk Onkologi, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundheds-

sektoren, Dansk Selskab for Medicinsk Fysik, Dansk Sel-

skab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Tand-, Mund-

og Kæbekirurgi, Dansk Svejse- og NDT- forening, Dansk

Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bioanaly-

tikere, Danske Dental Laboratorier, Danske Patienter, Dan-

ske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Dan-

ske Dyrlægeforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation,

FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, For-

eningen af Speciallæger, Foreningen af Specialtandlæger

i Ortodonti, Friluftsrådet FTF, Færøernes Selvstyre, Gen-

vindingsIndustrien, Green Power Denmark, Greenpeace,

HK, Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg

Universitet, Kiropraktorernes Videnscenter, KL, Kræftens

Bekæmpelse, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af

Kliniske Tandteknikere, Lægeforeningen, Lægevidenskabe-

lige Selskaber, NOAH Friends of the Earth Denmark, Pa-

tientforeningen, Praktiserende Lægers Organisation, Prakti-

serende Tandlægers Organisation, Radiograf Rådet, Rigsom-

budsmanden på Færøerne (til orientering), Rådet for Grøn

Omstilling, Sundhed Danmark, Sundhedskartellet, Tandlæ-

geforeningen, WWF Danmark og Yngre Læger.

Positive konsekvenser/mindre udgif- Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

anfør »Ingen«)

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,

Ingen.

Lovforslaget skønnes at medføre

kommuner og regioner

udgifter for Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet , som holdes in-

den for egen ramme.

Implementeringskonsekvenser for stat, Ingen.

Lovforslaget skønnes at medføre

kommuner og regioner

udgifter for Indenrigs- og Sund-

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Ingen.

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Ingen.

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen.

hedsministeriet, som holdes inden

for egen ramme.

Det er vurderingen, at lovforsla-

get medfører administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet. Dis-

se konsekvenser vurderes at være

under 4 mio. kr., hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere.

Det er vurderingen, at lovforsla-

get medfører administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet. Dis-

se konsekvenser vurderes at være

under 4 mio. kr., hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere.

Ingen.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører visse dele

af strålebeskyttelsesdirektivet. Lovforslaget har desuden blandt andet

som formål at imødekomme Europa-Kommissionens åbningsskrivelse

2023/2122 om den danske implementering af strålebeskyttelsesdirekti-

vet.

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering (der i relevant omfang også

gælder ved implementering af ikke er-

hvervsrettet EU-regulering).

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmerlser

Til § 1

Til nr. 1

Gældende ret indeholder definitioner af begreber på be-

kendtgørelsesniveau. Beskrivelserne bygger på strålebeskyt-

telsesdirektivets definitioner og, hvor det er hensigtsmæs-

sigt, på det Internationale Atomenergiagenturs (IAEA) eller

den Internationale Strålebeskyttelseskommissions (ICRP)

definitioner, der har bredere international anvendelse.

Begrebet ”brug” er defineret i strålebeskyttelseslovens §

3, nr. 2, som a) fremstilling, forarbejdning, besiddelse, im-

port, eksport, overdragelse, håndtering, anvendelse, kontrol,

eftersyn, opbevaring, bortskaffelse, genvinding, genanven-

delse, udledning og transport af radioaktive stoffer, og b)

fremstilling af strålingsgeneratorer, hvor der i den pågælden-

de proces skabes ioniserende stråling, og ændring af strå-

lingsgeneratorer, som kan have indvirkning på strålebeskyt-

telsesmæssige forhold, og installation, anvendelse, kontrol

og eftersyn af strålingsgeneratorer.

Brug defineres for både radioaktive stoffer og strålings-

generatorer som alle situationer, hvor stråling anvendes,

samt situationer, hvor der fremkommer stråling, uden at

der samtidig tilsigtes udnyttelse af stråling. Som følge af

forskellen angående muligheden for at afbryde stråling, de-

fineres brug forskelligt for strålingsgeneratorer og for radio-

aktive stoffer.

Særligt i forhold til radioaktive stoffer bemærkes det, at

begrebet ’brug’ bl.a. omfatter besiddelse, import, eksport,

overdragelse og transport, dvs. situationer, hvor der ikke

er tale om udnyttelse af strålingen, men hvor information

om og gennemførelse af strålebeskyttelsesforanstaltninger er

relevant, da strålingen fra radioaktive stoffer ikke kan afbry-

des. I sådanne situationer vil den, der er i fysisk besiddelse

af radioaktive stoffer være pålagt en forpligtelse til at gen-

nemføre nødvendige strålebeskyttelsesforanstaltninger. Der

vil endvidere kunne pålægges ejeren, der uden at være i fy-

sisk besiddelse af materialet, men alene er den formueretlige

ejer af dette, en forpligtelse til at være med til at sikre, at

materialet ikke overlades til nogen, som efter dansk ret eller

efter direktivets bestemmelser ikke vil være berettiget dertil.

Det foreslås at nyaffatte

§ 3, nr. 2,

i strålebeskyttelseslo-

ven, hvorefter brug for radioaktive stoffer vil være define-

ret som anvendelse, besiddelse, eftersyn, eksport, forarbejd-

ning, fremstilling, genanvendelse, genvinding, håndtering,

import, indgreb, kontrol, opbevaring, overdragelse, transport

og udledning, og brug for strålingsgeneratorer vil være defi-

neret som anvendelse, eftersyn, fremstilling, indgreb, instal-

lation og kontrol.

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Den foreslåede definition af brug er en præcisering af hid-

til gældende retstilstand således, at det svarer til den måde,

begrebet anvendes på i praksis. Det er ikke hensigten med

lovforslaget at udvide eller indskrænke lovens anvendelses-

område.

Den foreslåede ændring vil i forhold til radioaktive stoffer

medføre, at ”bortskaffelse” ikke længere vil være omfattet

af definitionen, og ”indgreb” vil blive tilføjet. I forhold til

strålingsgeneratorer vil ”indgreb” erstatte ”ændring”.

Begrebet ”bortskaffelse” vurderes at være for bredt i for-

hold til håndteringen af affald. Bortskaffelse omfatter ud-

ledning, injicering og deponering. ”Deponering” involverer

handlinger, eksempelvis opbevaring og håndtering, som al-

lerede er tilstrækkeligt dækket med definitionen ”brug”. Til-

svarende gør sig gældende for ”injicering”, som i tillæg også

kan foregå med henblik på andre formål end bortskaffelse,

i hvilke tilfælde opbevaring, håndtering og anvendelse, vil

være dækkende. Det foreslås derfor at fjerne ”bortskaffelse”

fra definitionen af brug.

For radioaktive stoffer beskriver begrebet ”indgreb” de

handlinger, der gennemføres, når udstyr til strålebeskyttelse,

eksempelvis beholdere til afskærmning for stråling, vedlige-

holdes eller repareres. For strålingsgeneratorer er ”indgreb”

mere sigende for den handling, der rent faktisk ønskes regu-

leret end den hidtidige begreb ”ændring”. Hvis man f.eks.

skifter farven på en strålingsgenerator, vil der være tale om

en ændring og ikke et indgreb. Det er således først, når man

foretager handlinger (indgreb), hvor strålingsgeneratorens

evne til at frembringe stråling kan påvirkes, at det vil kunne

have en strålebeskyttelsesmæssig betydning.

Til nr. 2

Strålebeskyttelseslovens § 1, stk. 1, om, at loven finder

anvendelse på brug af strålekilder og stråleudsættelse i en-

hver bestrålingssituation, omfatter alle situationer, der inde-

bærer en risiko for udsættelse for ioniserende stråling, som

der ikke kan ses bort fra med hensyn til strålebeskyttelse,

eller med hensyn til miljøet med henblik på at beskytte

menneskers sundhed på lang sigt i medfør af strålebeskyttel-

sesdirektivets artikel 2, stk. 1.

Dette omfatter enhver planlagt eller eksisterende bestrå-

lingssituation eller nødbestrålingssituation, jf. artikel 2, stk.

1, i strålebeskyttelsesdirektivet, og § 1, stk. 1, i bekendtgø-

relse nr. 669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling og

strålebeskyttelse.

Strålebeskyttelseslovens § 3 definerer, hvordan en ræk-

ke begreber, som anvendes i lovens bestemmelser, skal for-

stås. Begrebet ”eksisterende bestrålingssituationer” fremgår

ikke af strålebeskyttelsesloven. Definitioner af bestrålingssi-

tuationer fremgår af de tilhørende bekendtgørelser, hvor det

er mere hensigtsmæssigt i forhold til at målrette indholdet

af bestemmelserne til specifikt afgrænsede situationer og

persongrupper. En eksisterende bestrålingssituation er såle-

des defineret i § 10, nr. 17, i bekendtgørelse nr. 669 af 1.

juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse som

en bestrålingssituation, der allerede eksisterer, når der skal

tages beslutning om kontrollen af den, og som ikke kræver

eller ikke længere kræver hasteforanstaltninger.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 3, nr. 3,

i strålebeskyttel-

sesloven med en ny definition, hvorefter en eksisterende

bestrålingssituation vil være defineret som ”en bestrålingssi-

tuation, der allerede eksisterer, når der skal tages beslutning

om kontrollen af den, og som ikke kræver eller ikke længere

kræver hasteforanstaltninger”. Definitionen vil være ensly-

dende med strålebeskyttelsesdirektivets artikel 4, nr. 35, og

den definition, der allerede findes i bekendtgørelse nr. 669

af 1. juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse,

§ 10, nr. 17.

Baggrunden for denne ændring er, at der med dette lov-

forslags § 1, nr. 8, indsættes en ny § 23 b i strålebeskyt-

telsesloven, der indeholder bestemmelser om eksisterende

bestrålingssituationer.

Det foreslåede vil medføre, at det i strålebeskyttelsesloven

vil være defineret, hvad der vil skulle forstås ved en eksi-

sterende bestrålingssituation. Eksempelvis vil der være tale

om en eksisterende bestrålingssituation, når flybesætninger

er udsat for kosmisk stråling. På samme måde vil ekspo-

nering for radon i boliger samt naturligt forekommende

radioaktive stoffer for det meste skulle kategoriseres som

eksisterende bestrålingssituationer.

Der vil også kunne være tale om en eksisterende bestrå-

lingssituation efter overgangen fra en nødbestrålingssituati-

on, hvor aktiviteterne i samfundet tilpasses den aktuelle be-

strålingssituation, og hvor formålet er at bringe samfundet

tilbage til en ny normal situation.

Til nr. 3

Strålebeskyttelseslovens § 1, stk. 1, om, at loven finder

anvendelse på brug af strålekilder og stråleudsættelse i en-

hver bestrålingssituation, omfatter alle situationer, der inde-

bærer en risiko for udsættelse for ioniserende stråling, som

der ikke kan ses bort fra med hensyn til strålebeskyttelse,

eller med hensyn til miljøet med henblik på at beskytte

menneskers sundhed på lang sigt i medfør af strålebeskyttel-

sesdirektivets artikel 2, stk. 1.

Dette omfatter enhver planlagt eller eksisterende bestrå-

lingssituation eller nødbestrålingssituation, jf. artikel 2, stk.

1, i strålebeskyttelsesdirektivet, og § 1, stk. 1, i bekendtgø-

relse nr. 669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling og

strålebeskyttelse.

Strålebeskyttelseslovens § 3 definerer, hvordan en ræk-

ke begreber, som anvendes i lovens bestemmelser, skal

forstås. Begrebet nødbestrålingssituationer fremgår ikke af

strålebeskyttelsesloven. Definitioner af bestrålingssituatio-

ner fremgår af de tilhørende bekendtgørelser, hvor det er

mere hensigtsmæssigt i forhold til at målrette indholdet af

bestemmelserne til specifikt afgrænsede situationer og per-

songrupper. En nødbestrålingssituation er således defineret

i § 10, nr. 36, i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om

ioniserende stråling og strålebeskyttelse som ”en situation

med bestråling, der skyldes en nødsituation”.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 3, nr. 8,

i strålebeskyttel-

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

sesloven med en ny definition, hvorefter en nødbestrålings-

situation vil være defineret som ”en situation med bestrå-

ling, der skyldes en nødsituation”. Definitionen vil være

enslydende med strålebeskyttelsesdirektivets artikel 4, nr.

27, og den definition, der allerede findes i bekendtgørelse nr.

669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyt-

telse, § 10, nr. 36.

Baggrunden for denne ændring er, at der med dette lovfor-

slags § 1, nr. 8, indsættes en ny § 23 a i strålebeskyttelseslo-

ven, der indeholder bestemmelser om nødbestrålingssituati-

oner.

Det foreslåede vil medføre, at det i strålebeskyttelsesloven

vil været defineret, hvad der skal forstås ved en nødbestrå-

lingssituation. Med en nødbestrålingssituation (radiologisk,

herunder nuklear) forstås en situation, hvor enkeltpersoner

i befolkningen, arbejdstagere og redningsmandskab er eller

kan være udsat for stråling over det normale i situationer,

hvor farligt radioaktivt materiale er i risiko for at blive

spredt eller allerede er blevet spredt i miljøet. Det kan også

være situationer hvor afskærmningen af en radioaktiv kilde

er i risiko for at forringes eller allerede er forringet, eller

hvor en forseglet radioaktiv kilde enten er eller er i risiko for

at være ude af kontrol.

Til nr. 4

Strålebeskyttelseslovens § 3 definerer, hvordan en ræk-

ke begreber, som anvendes i lovens bestemmelser, skal for-

stås. Begrebet ”ukontrolleret strålekilde” er ikke defineret i

strålebeskyttelsesloven.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 3, nr. 13,

i strålebe-

skyttelsesloven med en ny definition, hvorefter en ukontrol-

leret strålekilde vil være defineret som ”en radioaktiv kilde,

som hverken er underlagt eller undtaget fra myndighedskon-

trol”.

Baggrunden herfor er, at der med dette lovforslag indsæt-

tes en ny § 17 a i strålebeskyttelsesloven, der indeholder

bestemmelser om at etablere myndighedskontrol med ukon-

trollerede strålekilder, som måtte hidrøre fra tidligere brug.

Forslaget vil medføre en specifik afgrænsning af begrebet

ukontrollerede strålekilder i forbindelse med, at Sundheds-

styrelsen forpligtes til i nødvendigt omfang at sørge for

at tilrettelægge indsatser for at etablere myndighedskontrol

med ukontrollerede strålekilder.

Ukontrollerede strålekilder vil ofte være proceskontrolud-

styr, fyldehøjdemålere eller densitets- og fugtighedsmålere,

der indeholder moderate mængder radioaktivt materiale for-

seglet i metalbeholdere, som anvendes medicinsk og indu-

strielt, herunder i forbindelse med byggeaktiviteter. Disse

strålekilder kan blive efterladt, mistet, stjålet eller utilsigtet

bortskaffet i miljøet eller på affaldsanlæg, der ikke modtager

radioaktivt affald eller genanvendt som skrotmetal.

Den foreslåede definition er i overensstemmelse med strå-

lebeskyttelsesdirektivets artikel 4, nr. 60.

Til nr. 5

Virksomheder, der som led i deres drift udleder radioakti-

ve stoffer til atmosfæren eller spildevand, skal i dag foretage

en fremadrettet vurdering af de doser, som enkeltpersoner

i befolkningen potentielt udsættes for, inden Sundhedsstyrel-

sen tillader driften, jf. § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyt-

telse. Efter stk. 2 stilles virksomhederne endvidere krav om

at dokumentere disse udledninger.

En virksomhed skal efter § 18, stk. 1, i bekendtgørelse

nr. 670 af 1. juli 2019 føre en fortegnelse over de seneste

5 års udledning, opbevaring og overdragelse af radioaktivt

affald, der indeholder følgende oplysninger: 1) opbevaring

af radionuklider med halveringstid længere end 24 timer:

radionuklid, kemisk og fysisk form, dato, estimeret aktivitet

og, hvor relevant, aktivitetskoncentration ved hensættelse

som radioaktivt affald samt opbevaringssted og relevant

kontaktperson, 2) udledning og overdragelse: dato, estimeret

aktivitet og, hvor relevant, aktivitetskoncentration ved ud-

ledning henholdsvis overdragelse, eventuel udledningsmeto-

de samt ved overdragelse navn på den virksomhed, hvortil

overdragelsen er sket. For udledning fra patienter og dyr i

forbindelse med indgift af radionuklider kan dokumentatio-

nen efter stk. 2 baseres på modelberegninger, der inkluderer

et statistisk skøn over udledninger baseret på antal patienter

henholdsvis dyr.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 13 a

i strålebeskyt-

telsesloven om, at Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om

bestemmelse og vurdering af stråledoser til enkeltpersoner

i befolkningen som følge af virksomheders brug af strålekil-

der og stråleudsættelse.

Med lovforslaget bemyndiges Sundhedsstyrelsen til at

fastsætte nærmere regler om vurdering af de strålingsdoser,

som enkeltpersoner i befolkningen potentielt udsættes for,

som følge af virksomheders faktiske drift og de dokumente-

rede radioaktive udledninger i forbindelse hermed.

Forslaget vil medføre, at Sundhedsstyrelsen vil skulle fast-

sætte regler om en regelmæssig – typisk årlig – vurdering

af de doser, som enkeltpersoner i befolkningen udsættes for

som følge af virksomhedens faktiske drift og de radioaktive

udslip, der følger af en given type af brug. Disse vurderinger

kan foretages enten i form af en screeningsvurdering for

en given type af brug med lavere risiko eller på baggrund

af realistiske vurderinger for en type af brug med højere

risiko. Forslaget medfører ikke væsentlige ændringer i den

nuværende praksis.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Sundhedssty-

relsen skal fastsætte regler om, at der udpeges de typer af

brug af radioaktive stoffer og ioniserende stråling, for hvilke

stråledoser til enkeltpersoner i befolkningen specifikt vil

skulle vurderes af virksomheden, og for hvilke en overord-

net screening vil være tilstrækkelig. Sundhedsstyrelsen vil

herudover skulle fastsætte regler om, hvordan og hvor ofte

virksomhedens vurdering af de doser, som enkeltpersoner

i befolkningen udsættes for som følge af virksomhedens

faktiske drift, skal foregå.

Det følger af lov om retssikkerhed ved forvaltningens an-

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikker-

hedsloven) § 10, at hvis der er konkret mistanke om, at

en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovov-

ertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i

lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til

myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre

det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,

kan have betydning for bedømmelsen af den formodede

lovovertrædelse.

Bestemmelsen vil kunne være relevant, hvis Sundhedssty-

relsen som tilsynsmyndighed har en konkret mistanke om, at

en enkelt person eller en juridisk person har begået en straf-

bar lovovertrædelse, og hvis man samtidig er på et stadie

i sagen, hvor Sundhedsstyrelsen overvejer at politianmelde

overtrædelsen.

Bestemmelsen vil ikke finde anvendelse, hvis der alene

er tale om at undersøge, om der eksempelvis skal gives

påbud. Bestemmelsen vil heller ikke finde anvendelse, hvis

Sundhedsstyrelsen i første omgang vil forsøge at klare

en overtrædelse med de administrative håndhævelsesmidler

såsom påbud, forbud m.v. Langt det meste af Sundhedssty-

relsens tilsynsarbejde vil derfor kunne fortsætte som hidtil,

uden at retssikkerhedslovens § 10 vil få nogen betydning.

En virksomhed vil ikke kunne påberåbe sig retssikker-

hedslovens § 10 i en situation, hvor den selv ved, at den har

overtrådt reglerne, og derfor ikke ønsker at indsende oplys-

ningerne, men hvor Sundhedsstyrelsen ikke har oplysninger,

der giver grundlag for en konkret mistanke. Dette gælder

også, selvom Sundhedsstyrelsen i et tidligere påbud eller

forbud har meddelt, at Sundhedsstyrelsen vil politianmelde -

eller overveje at politianmelde - forholdet, hvis påbud eller

forbud ikke efterkommes.

Til nr. 6

Strålekilder og anlæg skal være registreret i Sundhedssty-

relsens register for strålekilder og anlæg i medfør af § 51,

stk. 1, i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om ionise-

rende stråling og strålebeskyttelse. Registreringspligten for

strålekilder og anlæg påhviler den, der bruger strålekilden

og tilhørende anlæg, jf. stk. 2, jf. dog stk. 3, hvorefter

den, der er ansvarlig for et anlæg uden selv at bruge strå-

lekilder i anlægget, er selvstændig registreringspligtig for

anlægget. Uanset stk. 2 skal en strålekilde eller anlæg kun

registreres én gang, jf. stk. 4.

Er brug af en registreringspligtig strålekilde underlagt

krav om tilladelse, må brug af strålekilden og, hvor relevant,

benyttelse af anlægget til brug af sådanne strålekilder, først

påbegyndes, efter Sundhedsstyrelsen har bekræftet registre-

ring af strålekilden og, hvor relevant, anlægget, jf. stk. 5, 1.

pkt.

Er brug af en registreringspligtig strålekilde underlagt

krav om underretning, kan brug af strålekilden og, hvor

relevant, benyttelse af anlægget til brug af sådanne strålekil-

der, påbegyndes, efter at Sundhedsstyrelsen har bekræftet at

have modtaget ansøgningen om registrering af strålekilden

og, hvor relevant, anlægget, jf. stk. 5, 2. pkt.

Enhver ændring, der vedrører oplysninger, der indgår i

Sundhedsstyrelsens register for strålekilder og anlæg, her-

under ændringer af registrerede strålekilder og anlæg, skal

indberettes til Sundhedsstyrelsen, jf. stk. 6. Registreringer

og indberetninger skal ske efter de procedurer og omfatte de

oplysninger, som anvises af Sundhedsstyrelsen, jf. stk. 8.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 15 a

i strålebeskyt-

telsesloven, og det foreslås i

stk. 1,

at Sundhedsstyrelsen vil

kunne fastsætte regler om registrering af virksomheder, der

er underlagt krav om tilladelse til og underretning om brug

af strålekilder eller stråleudsættelse, samt disses strålekilder

og anlæg.

Forslaget vil medføre, at Sundhedsstyrelsen vil kunne

fastsætte regler om registrering af virksomheder, strålekilder

og anlæg og således konsoliderer en af de grundlæggende

forudsætninger for etablering og håndhævelse af myndig-

hedskontrol.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre gældende

praksis på området for registrering af virksomheder. Med

lovændringen sikres en eksplicit hjemmel hertil med henblik

på korrekt implementering af strålebeskyttelsesdirektivet.

Det forventes, at der i bekendtgørelse om ioniserende strå-

ling og strålebeskyttelse vil blive fastsat regler om hvilke

oplysninger der skal indberettes i Sundhedsstyrelsens regis-

ter for strålekilder og anlæg.

Det foreslås endvidere at indsætte

§ 15 a, stk. 2,

om, at

Sundhedsstyrelsen vil skulle føre et register over strålekilder

og anlæg.

Den foreslåede ændring fremgår allerede af § 51 i be-

kendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling

og strålebeskyttelse, hvorefter strålekilder og anlæg skal væ-

re registreret i Sundhedsstyrelsens register for strålekilder

og anlæg. Der er derfor med det foreslåede ikke tiltænkt

en ændring af gældende ret, men en lovfæstning af Sund-

hedsstyrelsens eksisterende praksis i overensstemmelse med

strålebeskyttelsesdirektivet.

Til nr. 7

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 17 a

i strålebeskyt-

telsesloven, og det foreslås i

stk. 1,

at Sundhedsstyrelsen

skal tilrettelægge indsatser, der har som formål at etable-

re myndighedskontrol med ukontrollerede strålekilder, som

måtte hidrøre fra tidligere brug. Det vil sige kilder, som

Sundhedsstyrelsen ikke er bekendt med, eller hvor en an-

svarlig virksomhed ikke er identificeret.

Bestemmelsen vil medføre, at Sundhedsstyrelsen som hid-

til vurderer behovet for at organisere systematiske indsatser

til at inddrage ukontrollerede strålekilder. Under tilsyn på

anlæg, hvor der er større sandsynlighed for at finde radioak-

tive strålekilder, der ikke længere anvendes, kan mere grun-

dige undersøgelser gennemføres. Det gælder eksempelvis

hospitaler, universiteter, forskningscentre, militære anlæg

mv.

Inddragelse af ukontrollerede strålekilder vil referere til

eksisterende processer med at identificere, lokalisere og

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

håndtere strålekilder, som ikke er registret i Sundhedssty-

relsens register, og for hvilke der ikke er specificeret en

ansvarlig virksomhed. Sundhedsstyrelsen skal fastslå, hvil-

ke strålekilder der er ukontrollerede og finde den præcise

placering af de ukontrollerede strålekilder samt tage de nød-

vendige skridt for at sikre, at strålekilderne ikke udgør en

umiddelbar fare. Strålekilderne skal flyttes til en sikker pla-

cering og håndteres på en måde, der enten deaktiverer dem,

eller gør dem sikre for genanvendelse.

Til nr. 8

Det foreslås, at der indsættes et nyt

kapitel 8 a

med

overskriften ’Nødbestrålingssituationer og eksisterende be-

strålingssituationer’. Kapitlet indeholder nye §§ 23 a og 23

(Til § 23 a)

Det foreslås i

§ 23 a, stk. 1,

at Sundhedsstyrelsen med

bidrag fra de myndigheder, der har ansvar for opretholdelse

og videreførelse af samfundets funktioner i nødbestrålingssi-

tuationer, skal udarbejde en radiologisk beredskabsplan.

En radiologisk beredskabsplan skal bestå af tre hovedele-

menter, som etablerer en samlet national ramme om koordi-

nering, forberedelse og udformning af konkrete planer for at

håndtere radiologiske nødsituationer.

For det første skal potentielle nødbestrålingssituationer

(radiologiske ulykker, uheld og hændelser) identificeres og

vurderes. Det forventes, at dette arbejde vil resultere i indde-

ling i 8-9 grundlæggende scenarier samt en kortlægning af

eventuelle kort- og langsigtede følgevirkninger.

For det andet skal der udarbejdes strategier for håndtering

af de identificerede nødbestrålingssituationer. Dette arbejde

vil bl.a. indebære referenceniveauer for, hvornår de forskel-

lige scenarier nødvendiggør specifikke modforholdsregler

for borgere og samfund. Referenceniveauerne vil afhænge

af scenariet og kan variere over tid, ligesom de vil være

forskellige for befolkningen, indsatspersonale og arbejdsta-

gere i kritiske samfundsfunktioner. Strategier for særligt

forurenede evakuerede områder kan omfatte koncepter for

f.eks. evakuering og kriterier for tilbageflytning af evakuere-

de befolkningsgrupper m.v. Strategierne kræver samarbejde

og koordination på tværs af myndigheder og skal løbende

vedligeholdes.

For det tredje skal der udarbejdes kommunikationsstrate-

gier og informationsmateriale om scenarierne til oplysning

af befolkningen.

Beredskabsplanen vil skulle vedligeholdes, så den løbende

er opdateret. Derfor foreslås med

§ 23 a, stk. 2,

at den

radiologiske beredskabsplan, jf. stk. 1, skal vurderes i det

omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én

gang hvert fjerde år.

Det foreslås i

§ 23 a, stk. 3,

at Sundhedsstyrelsen skal fast-

lægge referenceniveauer og dosisbindinger for enkeltperso-

ner i befolkningen i nødbestrålingssituationer.

Fastsættelse af referenceniveauer vil lægge sig op ad strå-

lebeskyttelsesdirektivets bilag I.

Det foreslås i

§ 23 a, stk. 4,

at Sundhedsstyrelsen bemyn-

diges til at kunne fastsætte regler om forhold efter stk. 3.

Sundhedsstyrelsen vil således kunne fastsætte regler om

referenceniveauer og dosisbindinger for enkeltpersoner i be-

folkningen i nødbestrålingssituationer. De referenceniveau-

er der fastlægges i den radiologiske beredskabsplan bruges

f.eks. til at fastsætte, hvilke konkrete målbare aktivitetskon-

centrationer eller strålingsniveauer der udløser en bestemt

foranstaltning.

(Til § 23 b)

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 23 b, stk. 1,

hvorefter

Sundhedsstyrelsen med bidrag fra relevante myndigheder

skal vurdere eksisterende bestrålingssituationer.

Forslaget vil betyde, at eksisterende bestrålingssituationer

vil blive vurderet ud fra strålebeskyttelsesmæssige hensyn

med henblik på, hvor det er relevant, at udarbejde strategier

f.eks. i form af samarbejdsaftaler mellem relevante myndig-

heder eller handleplaner for at mindske stråleudsættelsen af

enkeltpersoner i befolkningen.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 23 b, stk. 2,

hvor

Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante myndigheder

skal udarbejde strategier for håndtering af eksisterende be-

strålingssituationer.

Strategierne vil kunne indeholde de overordnede målsæt-

ninger, kort- og langsigtede mål, referenceniveauer samt

overvejelser om omfanget af nødvendige beskyttelsesforan-

staltninger ud fra den konkrete eksisterende bestrålingssitua-

tion. Strategierne vil blive udarbejdet med udgangspunkt i

de typer af eksisterende bestrålingssituationer, der fremgår

af strålebeskyttelsesdirektivets bilag XVII Sundhedsstyrel-

sen vil række ud til andre lande for inspiration og sparring.

Det foreslås i

§ 23 b, stk. 3,

at Sundhedsstyrelsen skal fast-

lægge referenceniveauer og dosisbindinger for enkeltperso-

ner i befolkningen i eksisterende bestrålingssituationer.

Forslaget vil betyde, at Sundhedsstyrelsen skal fastlægge

konkrete niveauer for den effektive dosis, ækvivalente dosis

eller den aktivitetskoncentration, over hvilket det med en

eksisterende bestrålingssituation anses for uhensigtsmæssigt

at tillade, at der sker en bestråling, selv om det ikke er en

grænse, der ikke må overskrides. Dette vil gælde for enkelt-

personer i befolkningen.

Referenceniveauer i forbindelse med befolkningsmæssig

bestråling vil skulle fastlægges i overensstemmelse med

strålebeskyttelsesdirektivets førnævnte bilag I.

Det foreslås i

§ 23 b, stk. 4,

at Sundhedsstyrelsen kan

fastsætte regler om forhold efter stk. 3.

Forslaget vil betyde, at Sundhedsstyrelsen i bekendtgørel-

se om ioniserende stråling og strålebeskyttelse vil kunne

fastlægge referenceniveauer og dosisbindinger for enkelt-

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

personer i befolkningen, herunder implementere strålebe-

skyttelsesdirektivets bilag I.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2025.

Til § 3

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, men

kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold

tilsiger. Lovens bestemmelser vil kunne sættes i kraft på

forskellige tidspunkter.

Det bemærkes, at Grønland har overtaget lovgivnings-

kompetencen på strålebeskyttelsesområdet, og loven gælder

derfor ikke for Grønland.

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 1

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniseren-

de stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyt-

telsesloven), som ændret ved § 5 i lov nr. 1185

af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

I denne lov forstås ved:

1) ---

2) Brug:

a) Fremstilling, forarbejdning, besiddelse, im-

port, eksport, overdragelse, håndtering, anven-

delse, kontrol, eftersyn, opbevaring, bortskaf-

felse, genvinding, genanvendelse, udledning

og transport af radioaktive stoffer.

b) Fremstilling af strålingsgeneratorer, hvor

der i den pågældende proces skabes ioniseren-

de stråling, og ændring af strålingsgeneratorer,

som kan have indvirkning på strålebeskyttel-

sesmæssige forhold, og installation, anvendel-

se, kontrol og eftersyn af strålingsgeneratorer.

3) – 11) ---

§ 3, nr. 2,

affattes således:

»2) Brug:

For radioaktive stoffer: Anvendelse, besiddel-

se, eftersyn, eksport, forarbejdning, fremstil-

ling, genanvendelse, genvinding, håndtering,

import, indgreb, kontrol, opbevaring, overdra-

gelse, transport og udledning.

For strålingsgeneratorer: Anvendelse, eftersyn,

fremstilling, indgreb, installation og kontrol.

§ 3

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Eksisterende bestrålingssituation: En be-

strålingssituation, der allerede eksisterer, når

der skal tages beslutning om kontrollen af den,

og som ikke kræver eller ikke længere kræver

hasteforanstaltninger.«

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.

§ 3

indsættes efter nr. 6, der bliver nr. 7,

som nyt nummer:

»8) Nødbestrålingssituation: En situation med

bestråling, der skyldes en nødsituation.«

Nr. 7-10 bliver herefter nr. 9-12.

§ 3

indsættes efter nr. 10, der bliver nr. 12,

som

nyt nummer:

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

»13) Ukontrolleret strålekilde: En radioaktiv

strålekilde, som hverken er underlagt eller

undtaget fra myndighedskontrol.«

Nr. 11 bliver herefter nr. 14.

Efter § 13 indsættes kapitel 5:

»§

13 a.

Sundhedsstyrelsen fastsætter regler

om bestemmelse og vurdering af stråledoser

til enkeltpersoner i befolkningen som følge af

virksomheders brug af strålekilder og stråleud-

sættelse.«

Efter § 15 indsættes:

»§ 15 a.

Sundhedsstyrelsen kan fastsætte reg-

ler om registrering af virksomheder, der er un-

derlagt krav om tilladelse til og underretning

om brug af strålekilder eller stråleudsættelse,

samt disses strålekilder og anlæg.

Stk. 2.

Sundhedsstyrelsen fører et register over

strålekilder og anlæg.«

Efter § 17 indsættes:

»§ 17 a.

Sundhedsstyrelsen tilrettelægger ind-

satser, der har som formål at etablere myndig-

hedskontrol med ukontrollerede strålekilder,

som hidrører fra tidligere brug.«

Efter kapitel 8 indsættes:

»Kapitel 8 a

Nødbestrålingssituationer og eksisterende be

strålingssituationer

§ 23 a.

Sundhedsstyrelsen udarbejder med bi-

drag fra de myndigheder, der har ansvar for

opretholdelse og videreførelse af samfundets

funktioner i nødbestrålingssituationer en radio-

logisk beredskabsplan.

Stk. 2.

Sundhedsstyrelsen vurderer den radio-

logiske beredskabsplan efter stk. 1 i det om-

fang, udviklingen gør det nødvendigt, dog

mindst én gang hvert fjerde år.

Stk. 3.

Sundhedsstyrelsenfastlægger reference-

niveauer og dosisbindinger for enkeltpersoner

i befolkningen i nødbestrålingssituationer.

Stk. 4.

Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler

om forhold efter stk. 3.

§ 23 b.

Sundhedsstyrelsen vurderer med bi-

drag fra relevante myndigheder om eksisteren-

de bestrålingssituationer er af strålebeskyttel-

sesmæssig betydning.

L 118 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Stk. 2

Sundhedsstyrelsen udarbejder i samar-

bejde med relevante myndigheder strategier

for håndtering af eksisterende bestrålingssitua-

tioner, som efter stk. 1 er vurderet at have af

strålebeskyttelsesmæssig betydning.

Stk. 3.

Sundhedsstyrelsen fastlægger referen-

ceniveauer og dosisbindinger for enkeltperso-

ner i befolkningen i eksisterende bestrålingssi-

tuationer, som efter stk. 1 er vurderet at have

af strålebeskyttelsesmæssig betydning.

Stk. 4.

Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler

om forhold efter stk. 3.«