L 117 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2024-25
L 117 Bilag 2
Offentligt

20. december 2024

J.nr. 2024 - 1279

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven, ligningsloven, lov om re-

gistrering af køretøjer og forskellige andre love (Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbi-

drag, genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i BoligJobordningen og udvidelse af

servicefradraget, samt justeringer som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne

m.v.).

Rasmus Stoklund

/ Rikke Kure Wendel

L 117 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation

Andelsboligforeningernes Fælles-

forening (ABF) stiller sig positivt

over for en genindførelse af hånd-

værkerfradraget i BoligJobordnin-

gen, herunder understøttelsen af

grøn istandsættelse. ABF konstate-

rer dog med beklagelse, at Bolig-

Jobordningen fastholdes i sin nu-

værende form, hvor andelshavere i

private andelsboligforeninger fort-

sat stilles ringere end parcelhus-

ejere og ejere af fritidsboliger.

ABF bemærker, at i dag kan an-

delshavere kun få fradrag for ar-

bejde, der relaterer sig til den del af

boligen, som de har individuel rå-

deret over ifølge andelsboligfor-

eningens vedtægter. Det betyder,

at fradraget kun kan bruges til op-

gaver, som hører under andelsha-

verens vedligeholdelsesforpligtelse.

Derimod er det ikke muligt at få

fradrag for arbejder, der falder un-

der andelsboligforeningens ansvar

for vedligeholdelse.

ABF bemærker i forlængelse heraf,

at det typisk er fastsat i forenin-

gens vedtægter, at det er forenin-

gen, der varetager al ydre vedlige-

holdelse, og at dette betales af for-

eningen. Derfor udelukker ordnin-

gen reelt andelsboligforeninger fra

at bruge fradraget til ydre vedlige-

holdelses- og renoveringsopgaver

på ejendommen.

ABF mener, at denne forskelsbe-

handling er både urimelig og uhen-

sigtsmæssig, og betyder, at ejen-

domme ejet af private andelsbolig-

foreninger ikke får den grønne

Lovforslaget udmønter

Aftale om

Finanslov for 2025

mellem regerin-

gen (Socialdemokratiet, Venstre og

Moderaterne), Socialistisk Folke-

parti og Radikale Venstre, hvor af-

talepartierne er enige om at gen-

indføre fradrag for grøn istandsæt-

telse i BoligJobordningen og ud-

vide servicefradraget. Aftalen inde-

holder ikke en ændring af de al-

mindelige betingelser for at an-

vende ordningen.

De almindelige betingelser for ord-

ningen er lige for ejere i ejerfor-

eninger, lejere og andelshavere.

Det gælder også betingelserne om,

at beboeren skal have individuel

råderet i forhold til at vedligeholde

eller forbedre den del af ejendom-

men, arbejdet er udført på, og at

beboeren selv afholder udgiften

hertil.

Det kan hertil bemærkes, at ABF’s

opfordring, hvis den blev imøde-

kommet, ville medføre en funda-

mental ændring af BoligJobordnin-

gens udformning.

Side 2 af 14

L 117 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

opgradering i form af energireno-

vering og klimatilpasning, som

ordningen ellers vil bidrage til at

sikre.

ABF opfordrer til, at der findes en

løsning for BoligJobordningen, der

sikrer, at andelsboligforeninger

ikke længere stilles ringere end an-

dre boligejere. ABF mener, at en

sådan løsning specifikt bør om-

fatte grøn istandsættelse og energi-

renoveringer foretaget af andels-

boligforeninger, så disse ejen-

domme kan få adgang til de

samme økonomiske incitamenter

som parcelhusejere.

ABF bemærker, at de ikke var på

høringslister for udkastet til lov-

forslaget, og anmoder derfor om

at blive tilføjet høringslisten vedrø-

rende fremtidige høringer for Bo-

ligJobordningen.

Det beklages, at lovforslaget ikke

blev sendt i høring direkte til ABF.

Børne- og Kulturcheffor-

eningen

Børne- og Kulturchefforeningen

er positiv i forhold til forslaget om

at nedsætte taksten for arbejdsmar-

kedsbidrag til 0 pct. af indkomsten

for unge, da det vil understøtte un-

ges valg af fritidsjob, der ifølge

forskning fra bl.a. Rockwoolfon-

den har betydning for senere ud-

dannelsesmæssigt og arbejdsmæs-

sigt forløb for de unge.

Børne- og Kulturchefforeningen

bakker også op om, at der bliver

skattefrihed for FGU-elever i for-

hold til udgifter til attester, gebyrer

mm., som FGU-institutionerne

Side 3 af 14

L 117 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

afholder i forbindelse med dele af

uddannelsen.

Dansk Bilbrancheråd

Ingen bemærkninger.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv støtter initiativer,

der fremmer unges deltagelse på

arbejdsmarkedet og som skaber in-

citamenter til at anvende lokale

serviceydelser. Dansk Erhverv an-

befaler desuden, at der foretages

en løbende evaluering af de fore-

slåede skatteændringer for at sikre,

at de tilsigtede effekter opnås, og

at utilsigtede konsekvenser for er-

hvervslivet undgås.

Det er ikke en del af Aftale om

flere unge i fritidsjob, at der skal

foretages en analyse af effekten af

forslaget.

Dansk Erhverv støtter intentionen

om at fremme unges deltagelse på

arbejdsmarkedet og anerkender, at

fritagelsen for arbejdsmarkedsbi-

drag kan gøre fritidsjobs mere at-

traktive for unge under 18 år.

Dansk Erhverv synes, at der er

meget positivt, at man endnu en

gang har valgt at udvide servicefra-

draget, da dette er en ordning som

hjælper børnefamilier og ældre.

Ordningen har en positiv virkning

på gør-det-selv-arbejde, og folk får

derfor mere tid til at udføre deres

normale arbejde. Hvilket er en po-

sitiv arbejdsudbudseffekt

–

endelig

så ved Dansk Erhverv også, at ser-

vicefradragsjobbene typisk tilfalder

personer på kanten af arbejdsmar-

kedet, som dermed får en lettere

vej ind.

Side 4 af 14

L 117 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv havde dog gerne

set, at ordningen var blevet udvi-

det yderligere således at den også

omfattede flytteydelser. I den

svenske pendant er flytteydelser

omfattet og det er en stor succes.

De elementer, som foreslås medta-

get i BoligJobobordningen, følger

Aftale om Finanslov for 2025

mel-

lem regeringen (Socialdemokratiet,

Venstre og Moderaterne), Sociali-

stisk Folkeparti og Radikale Ven-

stre. En udvidelse af ordningen til

at omfatte flytteydelser vil kræve

yderligere finansiering.

Dansk Erhverv er skeptisk over

for de positive effekter ved Bolig-

Jobordningen, da der her typisk

bliver givet tilskud til arbejde, der

alligevel bliver udført af professio-

nelle, og den frigør derfor ikke tid

for familierne i samme omfang.

Den valgte grønne løsning er i den

forbindelse særlig problematisk, da

man med en snæver afgrænsning

af ordningen risikerer, at man giver

tilskud til arbejdsopgaver, der bli-

ver lavet alligevel og at den grønne

effekt af tiltagene derfor er margi-

nal. Dansk Erhverv anfører, at når

ordningen er snæver, så vil der

være færre håndværkere, der kan

udføre opgaverne, og derfor vil en

meget stor del af tilskuddet til ord-

ningen medføre højere priser og

lønninger på lige netop denne type

af opgaver. Dansk Erhverv opfor-

drer til, at man årligt evaluerer ord-

ningen og ser på, om der bliver

udført mere, eller om tilskuddet

alene sætter sig i højere priser.

Hvis det sidste er tilfældet helt el-

ler delvist, så bør ordningen sløjfes

igen.

Der er opmærksomhed på de kri-

tikpunkter, som Dansk Erhverv

rejser, men da fradraget målrettes

grønne forbedringer, er det ikke

alene et spørgsmål om arbejdsud-

bud mv.

Side 5 af 14

L 117 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI bemærker, at den særdeles

korte høringsperiode gør det stort

set umuligt at indsamle de for-

nødne informationer om alle

aspekter af lovudkastet. DI vil der-

for tillade sig at vende tilbage efter

høringsperiodens udløb, såfremt

DI har opfølgende bemærkninger.

Den korte høringsfrist beklages.

Det har imidlertid ikke været mu-

ligt med en længere høringsperi-

ode, da processen for udarbejdelse

af lovforslaget har skullet tilpasses

processen for behandling i Folke-

tinget, der tager udgangspunkt i, at

lovforslaget senest skal være vedta-

get den 30. januar 2025.

Ikrafttrædelsen skyldes bl.a. forhø-

jelsen af den grønne check for

pensionister, der skal kunne imple-

menteres på årsopgørelsen for

2024, som frigives i marts 2025.

Det bemærkes, at lovforslagets

dele vedrørende unges fritagelse

for arbejdsmarkedsbidrag, skatte-

fritagelse for visse udgifter afholdt

af FGU-institutioner m.v. og juste-

ringer som følge af nedlæggelse af

motorekspeditionerne har været i

ekstern høring i perioden 29. okto-

ber 2024 til 12. november 2024.

DI kvitterer for lovforslaget om at

nedsætte arbejdsmarkedsbidraget

til 0 pct. for unge under 18 år, hvil-

ket vil styrke unges økonomiske

tilskyndelse til at tage et fritidsjob.

DI kvitterer for forslaget, som vil

ligestille FGU-elever med andre

elever under BUVM.

DI kvitterer for forslaget om at

genindføre fradrag for grøn istand-

sættelse af boliger samt for forsla-

get om at udvide

Side 6 af 14

L 117 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anvendelsesmulighederne for ser-

vicefradraget, herunder med repa-

ration af hårde hvidevarer.

Ift. genindførelsen af fradrag for

grøn istandsættelse, opfordrer DI

til, at Folketinget samtidig beslut-

ter at nedlægge de eksisterende til-

skudspuljer (f.eks. Energirenove-

ringspuljen), der giver borgere mu-

lighed for at ansøge om tilskud til

energirenovering af boligen

–

eller

i det mindste afskærer personer

omfattet af den kommende grønne

BoligJobordning fra at søge disse.

Besparelsen herved bør i stedet an-

vendes til at øge det maksimale

fradragsberettigede beløb fra de

foreslåede 8.600 kr.

DI bemærker i forlængelse heraf,

at tilskudspuljer er særdeles bu-

reaukratiske og tunge at admini-

strere

–

særligt for privatpersoner.

De giver samtidig anledning til be-

tydelig ”stop & go”-effekter

på

markedet for energirenoveringer.

Nedlæggelse af eksisterende til-

skudspuljer ligger ikke inden for

lovforslagets rammer.

Det fremgår af reglerne for Bolig-

Jobordningen, at der ikke kan ta-

ges fradrag for arbejde, hvortil der

er ydet tilskud efter andre offent-

lige støtteordninger. Af de speci-

elle bemærkninger i lovforslaget

fremgår det, at dette også omfatter

tilskud efter fx energirenoverings-

puljen, skrotningspuljen, fjernvar-

mepuljen mv.

DI kvitterer for forslaget om at

udvide det eksisterende servicefra-

drag til fremover at omfatte en

række nyt ydelser.

Derudover kvitterer DI for den

forsøgsmæssige udvidelse af ser-

vicefradraget til at omfatte repara-

tion af hårde hvidevarer. DI op-

fordrer samtidig til, at effekten

heraf analyseres i god tid inden

forsøgsperiodens udløb, således at

Det er ikke en del af Aftale om fi-

nanslov for 2025, at der skal fore-

tages en analyse af effekten af for-

slaget, men Skatteministeriet ser

løbende på anvendelsen af service-

fradraget.

Side 7 af 14

L 117 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Folketinget på et oplyst grundlag

kan tage stilling til en forlæn-

gelse/permanentgørelse af denne

udvidelse.

DI har forholdt DI Bilbranchen

den del af lovforslaget, der vedrø-

rer justeringer som følge af ned-

læggelse af motorekspeditionerne,

og har på den baggrund umiddel-

bart ingen bemærkninger.

DI opfordrer Folketinget til at af-

vikle grøn check helt og anvende

provenuet herfra til at fjerne og

sænke forbrugsafgifter, der ”ven-

der den tunge ende nedad” –

kaffeafgiften eller elafgiften.

Forslaget om afvikling af den

grønne check og anvendelse af

provenuet herved til at sænke for-

brugsafgifter som kaffeafgift og el-

afgift ligger uden for lovforslagets

ramme.

Foreningen Danske Re-

visorer

Foreningen Danske Revisorer

(FDR) bakker op om at fritage

unge for arbejdsmarkedsbidrag til

og med det indkomstår, hvor per-

sonen fylder 17 år.

FDR foreslår, at lovforslaget skal

have virkning fra 1. januar 2025,

da effekten af forslaget dermed vil

have virkning 1 år tidligere. Dette

selv om det administrativt for-

mentlig først vil kunne være gen-

nemført i løbet af indkomståret

med virkning fra 1. januar 2025.

Forslaget om unges fritagelse for

arbejdsmarkedsbidrag kræver sy-

stemtilretninger, og det vil tidligst

være muligt at have indarbejdet

ændringerne i forskuds- og årsop-

gørelsessystemet til den 1. januar

2026, hvorfor forslaget først har

virkning fra denne dato.

FDR går ind for enkel lovgivning,

og bemærker, at fradrag for repa-

ration af hårde hvidevarer foreslås

tidsbegrænset til 31. december

2027, hvilket medfører stor risiko

Det fremgår af Aftale om finans-

lov for 2025, at der er afsat 15

mio. kr. årligt i perioden 2025-

2027 til udvidelse af servicefradra-

get med reparation af hårde

Side 8 af 14

L 117 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for indberetning af fejl fra skatte-

yderens side. Der er tale om unø-

dig kompleksitet af dette fradrag,

som om alle omstændigheder kun

vil have en begrænset effekt på

skatteprovenuet. FDR mener der-

for, at fradraget derfor ikke bør

være tidsbegrænset, men følge fra-

dragsreglen for øvrige grønne fra-

drag.

hvidevarer. Der er tale om ud-

møntningen af en pulje, der stam-

mer fra Aftale om finanslov for

2024.

Udover at det er politisk besluttet,

at fradrag for reparation af hårde

hvidevarer kun skal være gældende

i en tidsbegrænset periode, vil en

forlængelse eller permanentgørelse

af fradraget kræve finansiering.

FSR

–

danske revisorer

Ingen bemærkninger.

Ledernes hovedorganisa-

tion

Ledernes hovedorganisation finder

det positivt at nedsætte satsen for

arbejdsmarkedsbidrag til 0 pct. for

unge under 18 år for at øge incita-

mentet for den unge til at tage et

fritidsjob. For ifølge en analyse fra

DEA har færre unge mellem 13-15

år et fritidsjob end i 2008. Samtidig

viser en analyse fra Danmarks Sta-

tistik, at udviklingen i andelen af

unge mellem 13-17 år, der har et

fritidsjob, er nogenlunde på

samme niveau som i 2011.

Ledernes hovedorganisation fin-

der, at det er godt for unge at stifte

bekendtskab med arbejdsmarkedet

tidligt og blive en del af arbejdsfæl-

lesskabet. Gennem fritidsjob ople-

ver de unge at få ansvar, som giver

dem selvtillid of succesoplevelser,

og det kan give dem inspiration til

mulige uddannelses- og karriere-

veje. Fritidsjob kan desuden være

med til at øge unges faglighed og

trivsel, og der er større sandsynlig-

hed for at starte på en ungdoms-

uddannelse.

Side 9 af 14

L 117 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ledernes hovedorganisation anfø-

rer, at fritidsjob særligt kan gavne

de 43.000 unge, som står uden job

og uddannelse. Det har Lederne

erfaret gennem Lederalliancen, der

med en håndholdt indsats, hjælper

unge tættere på arbejdsmarkedet.

Lederalliancen er en civilsam-

fundsindsats udviklet af Lederne,

Dansk Industri og Videnshuset

Cabi med støtte fra Tuborgfondet

og supplerer jobcentrenes eksiste-

rende indsatser.

Den forberedende grunduddan-

nelse (FGU) har til opgave at løfte

de 43.000 unge, der står uden job

og uddannelse. Det er derfor afgø-

rende, at de økonomiske rammer

er bæredygtige og således sikrer

uddannelsens kvalitet. FGU skal

have tid til kerneopgaven, som er

at styrke de unges faglige, sociale

og personlige kompetencer. Le-

derne bakker derfor op om at

styrke kvaliteten og rammerne for

FGU’en, så FGU kan fokusere på

at hjælpe de unge og forberede

dem på enten at uddanne sig vi-

dere eller komme u på en arbejds-

plads.

Mobility Denmark

Mobility Denmark bemærker, at

der på Motorstyrelsens område er

et langt større potentiale for opga-

vebortfald, hvis man afskaffer bi-

lens værdi som beskatningspara-

meter til fordel for beskatning ef-

ter f.eks. objektive

Regeringen har besluttet at redu-

cere med 1.000 årsværk på tværs af

staten. Dette skal Skatteministeriet

også bidrage til. Det betyder bl.a.,

at Motorstyrelsens motorekspediti-

oner skal lukke, hvilket bidrager

med 14 årsværk. Lukningen af mo-

torekspeditionerne er besluttet,

fordi en meget stor del af

Side 10 af 14

L 117 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beskatningsparametre. Her vil

kunne spares flere hundrede års-

værk.

borgerbetjeningen på motorområ-

det i dag allerede varetages ved

brug af bestilling online eller gen-

nem nummerpladeoperatører

–

ved bilforhandlere og synsvirk-

somheder.

Mobility Denmark bemærker des-

uden, at de måske kan virke kriti-

sabelt, at opgavebortfaldet i stedet

rammer den borgernære service,

der ydes via motorekspeditionerne.

Dette gælder uanset, at det er fuldt

forståeligt og fornuftigt, at mulig-

heden for kontant betaling af ydel-

serne jf. lovens § 12, stk. 2, ved

personlig henvendelse bortfalder

til fordel for elektronisk forudbeta-

ling.

Mobility Denmark understreger, at

de fuldt ud kan bakke op om, at

elektronisk forudbetaling af disse

ydelser bør være udgangspunktet.

På den anden side kan det ikke

udelukkes, at nogle borgere vil op-

leve fjernelsen af muligheden for

personlig henvendelse og kontant

betaling som en forringelse af den

offentlige service på området.

Motorcykel Importør

Foreningen

Ingen bemærkninger.

SRF Skattefaglig For-

ening

Ingen bemærkninger.

Side 11 af 14

L 117 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Visma Dataløn &

ProLøn A/S

Visma Dataløn & ProLøn A/S be-

mærker, at det af høringsbrev, re-

sumé og bemærkninger til lov-

forslagets § 1 fremgår, at satsen for

arbejdsmarkedsbidrag nedsættes til

0 pct. til og med det indkomstår,

hvori den pågældende fylder 17 år.

Det bemærkes, at ”indkomstår”

ikke fremgår af den foreslåede æn-

dring af arbejdsmarkedsbidragslo-

vens § 1, stk. 2. Visma Dataløn &

ProLøn A/S anbefaler i den for-

bindelse, at man også i lovteksten

anvender ”indkomstår” som skæ-

ringstidspunkt. Dette begrundes

med at der herved vil undgås usik-

kerhed om, hvorvidt en lønperi-

ode, der strækker sig hen over det

relevante årsskifte, skal deles op i

to.

Det er præciseret i bestemmelsen,

at til og med det indkomstår, hvor

personen fylder 17 år, udgør bidra-

get 0 pct. af grundlaget.

Visma Dataløn & ProLøn A/S be-

mærker, at da man fastholder den

31. december som skæringspunkt,

er der fortsat usikkerhed om,

hvorvidt lønperioder, der strækker

sig hen over det pågældende års-

skifte, skal deles op i en periode til

og med den 31. december (med en

bidragssats på 0 pct.), og en peri-

ode fra og med 1. januar (med en

bidragssats med 8 pct.).

Lønindkomst for personer under

18 år vil fortsat være arbejdsmar-

kedsbidragspligtig, men med en

sats på 0 pct. til og med den 31.

december i det indkomstår, hvor

personen fylder 17 år. Periodise-

ringen af indkomsten vil følge

principperne i kildeskattebekendt-

gørelsens § 20, hvorefter arbejds-

markedsbidragspligtig indkomst,

for hvilken der skal foretages inde-

holdelse, samt A-indkomst, der

kommer til udbetaling efter udlø-

bet af den pågældende indtjenings-

periode, henføres til indkomstbe-

skatning i det indkomstår, hvori

udbetalingen finder sted.

Det betyder, at der af indkomst

optjent til og med den 31. decem-

ber i det indkomstår, hvor

Side 12 af 14

L 117 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

personen fylder 17 år, men som

først udbetales efter årsskiftet, vil

skulle indeholdes arbejdsmarkeds-

bidrag med satsen på 8 pct. Det er

planen at præcisere dette ved en

ændring af kildeskattebekendtgø-

relsens § 20.

Visma Dataløn & ProLøn A/S

forstår argumenterne for betalin-

gen af arbejdsmarkedsbidrag for

hele indkomståret, men bemærker,

at det giver en stor forskelsbe-

handling af personer, der er født i

januar i forhold til personer, der er

født i december.

Visma Dataløn & ProLøn A/S be-

mærker i forlængelse heraf, at i re-

lation til ATP-bidrag, indtræder

pligtig ifm., at personen fylder 16

år, uanset hvornår i året dette sker.

Ved at anvende en tilsvarende mo-

del, vil man få dels en model, der

er kendt ”i markedet”, og dels

model, der undgår forskelsbehand-

ling.

Det følger af Aftale om flere unge

i fritidsjob, at unge fritages for ar-

bejdsmarkedsbidrag til og med den

31. december i det indkomstår,

personen fylder 17 år.

Derudover medfører modellen

også mindre administration for ar-

bejdsgiverne, idet de blot skal se

på det samlede indkomstår, i ste-

det for at tælle dage ved opgørel-

sen af lønnen.

Modellen skaber således mere

klare og enkle regler.

Visma Dataløn & ProLøn A/S be-

mærker, at virksomheden forstår,

at for de personer, hvor arbejds-

markedsbidragssatsen nedsættes til

0 pct., skal der fortsat dannes et ar-

bejdsmarkedsbidragsgrundlag, og

at disse personers ”normale” ind-

komst skal indberettes til felt 13 i

eIndkomst. Visma Dataløn & Pro-

Løn A/S bemærker, at man nor-

malt kan afstemme dette arbejds-

markedsbidragsgrundlag med det

beregnede arbejdsmarkedsbidrag

både på person- og virksomhed-

Tilretningen af Skatteforvaltnin-

gens systemer vil blive igangsat

straks efter lovforslagets vedta-

gelse i Folketinget. Skatteforvalt-

ningen vil vejlede de relevante par-

ter i forbindelse med tilretningen

af systemerne med henblik på at

tilvejebringe de bedst mulige løs-

ninger.

Side 13 af 14

L 117 - 2024-25 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

/arbejdsgiverniveau. Med de nye

regler bemærker Visma Dataløn &

ProLøn A/S, at denne afstemning

ikke vil kunne ske, da der for visse

unge beregnes et arbejdsmarkeds-

bidragsgrundlag, men ikke et ar-

bejdsmarkedsbidrag, hvorfor det

synes nødvendigt, at der i løn- og

skatteberegningen opgøres et (eks-

tra) arbejdsmarkedsbidragsgrund-

lag, som der ikke er beregnet ar-

bejdsmarkedsbidrag af.

Hvis regelændringen medfører æn-

dringer af de oplysninger og speci-

fikationer, der skal indberettes til

eIndkomst, vil Visma Dataløn &

ProLøn A/S gerne kende disse i

god tid, inden reglerne træder i

kraft.

Lovforslagets del om unges frita-

gelse for arbejdsmarkedsbidrag

vurderes at indeholde begrænsede

administrative konsekvenser for

erhvervslivet, idet indberetnings-

pligtige fra og med 2026 ikke læn-

gere skal angive arbejdsmarkedsbi-

drag for de omfattede personer

ved indberetningen af den arbejds-

markedsbidragspligtige indkomst.

Det bemærkes, at lovforslaget for-

ventes at være endeligt behandlet i

Folketinget inden udgangen af ja-

nuar 2025. Lovforslaget træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, og lovforslagets del

om unges fritagelse for arbejds-

markedsbidrag har virkning fra

den 1. januar 2026.

Side 14 af 14