Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 117:

Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven, ligningsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love. (Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i boligjobordningen og udvidelse af servicefradraget samt justeringer som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne m.v.).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 19.12.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Da jeg sad og læste det her lovforslag, kom jeg til at tænke på min barndom hjemme i Esbjerg. Der havde jeg som 11-årig fået fingrene i en avisrute, og det glædede jeg mig helt enormt til. Det skulle foregå hver mandag i al slags vejr. Der skulle tjenes lidt lommepenge, så man havde råd til at købe det sidste nye spil til Segaen eller til Nintendoen, og så blev der indført et arbejdsmarkedsbidrag, som trådte i kraft i 1994. Når man dengang lige havde fået sådan en avisrute og havde regnet sammen, hvad man kunne få af ekstra lommepenge, og så skulle til at bidrage, gav det, om man så må sige, lidt salt i såret for den unge mand.

Derfor tror jeg, at det med det, vi laver med det her lovforslag, hvor unge under 18 år fritages for at betale arbejdsmarkedsbidrag for 2026, hvor man allerede kan se det på forskudsopgørelsen her i 2025, er med til at gøre det mere attraktivt for de unge mennesker at tage et fritidsjob. Og vi har brug for, at unge mennesker tager et fritidsjob: Det hjælper dem til at blive mere selvstændige, de får foden indenfor på arbejdsmarkedet, og de lærer om de værdier, det er at tjene sine egne penge. Vi kan også se, at færre unge i dag tager fritidsjob end tidligere, så jeg synes faktisk, at det er et rigtig fint tiltag, som er i det her lovforslag.

Noget andet, der er i det her lovforslag, som jeg også hilser velkommen, er, at det grønne håndværkerfradrag indføres, og at servicefradraget udvides. Jeg vil også lige slå ned på noget andet, som er, at Danmark formentlig er det land, der smider allermest væk. Det gælder, når hårde hvidevarer-maskinerne derhjemme går i stykker, at vi så i stedet for at ringe efter en mekaniker eller en autoriseret, der kan være behjælpelig, kører ud på den lokale genbrugsstation eller går ned i Elgiganten eller Bilka og køber nyt. Derfor er det, synes jeg, meget fornuftigt, at vi med det her lovforslag også skaber et incitament i 2026 og 2027 til, at man faktisk kan trække noget af det fra, hvis man ringer efter en autoriseret.

Det næste, jeg synes der er værd at fremhæve, er, at pensionisterne får en højere grøn check for 2024. Det er en god økonomisk støtte til dem, der har mindst.

Det fjerde, jeg gerne vil have lov til for alvor at fremhæve, er, at udgifter til attester og gebyrer bliver skattefrie i forhold til elever på forberedende grunduddannelser. Vi er nødt til at have et helt særligt fokus på de 43.000 unge, som desværre står uden job og uddannelse, og der har vi jo i andre regier herinde lagt et stort fokus på netop den forberedende grunduddannelse. Så det er enormt fornuftigt.

Derudover indeholder lovforslaget nogle mindre justeringer, bl.a. i forhold til motorlovgivningen. Vi ser ikke nogen grund til ikke at støtte det her lovforslag med de tiltag, som der er i lovforslaget, selv om der er mange forskellige tiltag, også tiltag fra forskellige aftaler. Som jeg kunne se mig frem til, er der tale om to forskellige finanslovsaftaler, og der er også en række andre aftaler, der er lavet herinde. Men med de ord ser vi enormt meget frem til udvalgsbehandlingen, og vi kan som socialdemokrater støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt med en kort bemærkning. Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Når vi snakker om det grønne jobfradrag, håndværkerfradraget, ved vi jo, at det er en skattelettelse, som er ekstremt skæv. Det er i meget høj grad familier med høje indkomster, der bruger det mest, men vi betaler jo alle sammen for det. Så i praksis bliver det jo butiksassistenten, som bor til leje i Brøndby Strand, som kommer til betale for, at villaejeren nord for København eller i andre velhaverkvarterer i landet kan få f.eks. nye termovinduer. Er det en fair måde at indrette et skattesystem på?

Ordføreren.

Altså, jeg synes, det er rigtig godt, at vi skaber incitamenter til, at man faktisk går ud og gør noget ekstraordinært i forhold til at kunne forbedre sin bolig. Jeg synes måske, at billedet, hr. Pelle Dragsted tegner, er lidt skævt, for det er jo ikke alene folk på Strandvejen, der benytter sig af de her tiltag. Det kunne jo f.eks. også være havnearbejderen i Esbjerg, som har en væsentlig større løn end f.eks. en skolelærer eller en pædagog, og som jeg ved i hvert fald har en stor tilknytning til f.eks. Enhedslisten.

Så jeg anser det her for faktisk at ramme forholdsvis bredt. Noget af det, der også ligger i boligjobordningen i 2025, er jo, at noget af det, man også kan trække fra, f.eks. er installation af en tyverialarm. Det ved vi er noget af det, som er ekstraordinært – er der plads til det i husholdningen? – men det er jo noget af det, der er med til at skabe noget tryghed i de enkelte familier, uanset om man så tjener meget eller tjener lidt.

Spørgeren.

Nu er det jo Socialdemokraternes egen tænketank, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har vist, at det her boligjobfradrag rammer ekstremt skævt. Bl.a. har den halvdel af danskerne, der bor til leje, jo ingen glæde af det, så det er endnu en gang, hvor lejerne ligesom er sådan andenrangsdanskere, som man ikke rigtig bekymrer sig om på de fine taburetter herinde. Synes ordføreren, at det her er god socialdemokratisk politik?

Ordføreren.

Det er i hvert fald politik, som jeg kan stå på mål for, og når man så ser den samlede palet i forhold til den sådan generelle skattepolitik, f.eks. det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, er det jo noget af det, der går ind og hjælper nogle af dem, der har mindst i forvejen, ligesom det, når vi permanent hæver ældrechecken med det største løft i 10 år, rammer de pensionister, der har mindst i forvejen. Så jeg synes, der er elementer, hvormed vi prøver at lave en afbalanceret politik. Men hr. Pelle Dragsted har jo ret i, at hvis man går ind og piller enkeltelementer ud i nogle lovforslag, er der en del af befolkningen, der typisk imødekommes mere, modsat den anden del af befolkningen, men jeg synes, jeg kan se mig selv i balancerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Vi behandler et forslag i Folketinget i dag, som er lidt af et sammensurium af mange forskellige ting. Det kan gøre det lidt svært at lave en særlig struktureret tale over emnet, men jeg skal da alligevel prøve at komme ind på nogle af de hovedemner, idet jeg da i øvrigt kan henvise til den foregående talers gennemgang også, så vi behøver jo ikke at dublere hinanden sådan på rene fakta.

Men for det første bliver det nu sådan, at fra 2026 skal unge under 18 år ikke betale arbejdsmarkedsbidrag, og det er en ganske glimrende idé. Forholdet har, så vidt jeg er orienteret, været det, at den andel af dem under 18 år, der har haft egen indkomst, er faldet, og det synes jeg er synd, for som min kollega var inde på, er det i enhver henseende en god ting, at man også finder ud af, hvordan pengene kommer. Så det opfyldes altså med det her forslag.

Den anden del af forslaget går på håndværkerfradraget, som nu genindføres til grøn istandsættelse, til klima, til energi osv. Heller ikke det kan vi have noget imod. Vi har jo i det hele taget med de her håndværkerfradrag fået reduceret den sorte økonomi noget, og alene det er da et glimrende mål, kan man sige. Herudover hjælper det jo altså også på energiforbruget. Servicefradraget udvides, og som min kollega var inde på, bliver der nu mulighed for at anvende servicefradraget til mange forskellige ting: tyverialarm, belægningsarbejde, anlæg af ny græsplæne osv. osv. Så også det burde være noget, som er søgt og vil blive brugt. Endelig er der mulighed for at få fradrag for reparationer af hårde hvidevarer. Jeg ved ikke, hvor meget det vil blive brugt, men nu er muligheden der da i hvert tilfælde.

Jeg vil godt fremhæve en sidste ting her, nemlig de problemer, der har været omkring forberedende grunduddannelser med FGU-betalingen. Der er 43.000 unge mennesker, der deltager i disse uddannelser, og forholdet har været det, at man har friholdt eleverne ved at lade skolerne betale forskellige afgifter. Og når der er nogen, der betaler noget for en, er det som udgangspunkt skattepligtigt for en selv, ganske som hvis man fik sin løn. Og det er uheldigt i den her sammenhæng. Det var ikke det, der var meningen, og derfor ændrer forslaget altså på det og sørger for, at de pågældende elever går fri med skindet på næsen og for nu at sige det rent ud ikke bliver beskattet af det her.

Generelt set synes jeg, det er et glimrende forslag, som Venstre kan stemme for.

Tak til ordføreren. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for talen. Det bliver igen noget vedrørende håndværkerfradraget, som jeg vil spørge til. Jeg vil ikke spørge til den sociale balance den her gang, for den går Venstre jo generelt ikke helt så meget op i. Så mit spørgsmål går mere på det økonomisk ansvarlige i den her aftale. Vi ved, at vi står i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft – noget, som ordførerens parti ofte selv har været ude med krabasken i forhold til, hvor man kræver flere såkaldte reformer og en senere pensionsalder, og hvad der nu skal til. Men det her forslag øger jo efterspørgslen på arbejdskraft. Det er jo også derfor, du ikke kan opdrive en økonom i det her land, som synes, det er en god idé at genindføre håndværkerfradraget. Så hvorfor er det, at Venstre pludselig vil agere så økonomisk uansvarligt?

Ordføreren.

Jeg kan måske lige starte med at korrigere det, der er blevet sagt, bl.a. det om Venstre i relation til det socialt ansvarlige i det her. I forbindelse med spørgsmålet til den tidligere ordfører var man bl.a. inde på at sammenligne det med lejere. Jeg er nødt til at sige, at lejere altså også kan anvende de her regler. Det er ikke sikkert, at det sker i samme omfang – det gør det ikke – men det er altså ikke sådan, at vi skrotter de folk, der bor til leje, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for den her type fradrag.

Og så til det centrale i spørgsmålet: Er der ikke så høj beskæftigelse i Danmark, at det her burde være overflødigt? Dertil er der at sige, at hr. Pelle Dragsted jo har ret i det, han siger omkring beskæftigelsens omfang, men samtidig må jeg sige, at der også er andre hensyn, der drives af det her. Jeg nævnte før de energimæssige synspunkter og de energimæssige formål. Endelig er det også en ordning, der, som jeg ligeledes nævnte før, reducerer muligheden for sort arbejde.

Spørgeren.

Det er også omdiskuteret, hvor meget det virker i forhold til sort arbejde. Og det er også omdiskuteret, hvor stor en dødvægt der er, altså om de her grønne initiativer og nye vinduer, og hvad det nu var, ville være blevet gennemført alligevel. Økonomer vurderer, at der er et betydeligt dødvægtstab, og det er jo så penge lige ud ad vinduet. Så hvad er ordførerens holdning til, at både De Økonomiske Råd og andre ledende økonomer advarer mod at genindføre det her fradrag?

Ordføreren.

Der er jo ikke andet at sige til det end det, jeg sagde før, nemlig at hr. Pelle Dragsted jo ville have ret, hvis det var det eneste hensyn, der var at tage, altså hensynet til beskæftigelsen her i landet og spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne havde arbejde. Det har jo faktisk – engang – været baggrunden for, at man gennemførte det. Men som jeg lige har nævnt, er der altså også andre hensyn, som i det her tilfælde har vejet tungere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Det lovforslag, som vi har her, kan man jo godt sige indeholder lidt forskelligartede fiskearter fra havet – der er i hvert fald både lidt torsk og lidt sild – men det skal jo ikke ændre på, at regeringen naturligvis skal have ros i dagens anledning. Nu har det også lige været nytår, men selv en blind høne kan jo også finde korn en gang imellem, og nu er det faktisk lykkedes for regeringen at komme med en skattelettelse, som så kan glæde unge under 18 år, som bliver fritaget for arbejdsmarkedsbidrag, hvis de har et fritidsjob osv., og det giver faktisk rigtig god ramasjang, og det er også en aftale, som Danmarksdemokraterne er en del af, og som vi indgik i september måned sidste år.

Så har man i samme lovforslag også lagt en del ind i forhold til det uheldige princip, der har været i forhold til beskatningen af kost og logi som skattepligtig indkomst hos modtagere, som er tilknyttet de her ordninger i forhold til fgu-uddannelser. Der er faktisk rigtig mange af de 43.000 unge mennesker, som er uden uddannelse osv., som har glæde af fgu'en, og det betyder selvfølgelig også, at det ikke var en del af aftalen eller det i hvert fald ikke var hensigten med den, at der skulle være den her form for beskatning af kost og logi. Derfor er det også godt, at man får det pillet ud, og det er jo også noget, der i al beskedenhed økonomisk set ikke fylder ret meget. Den forrige del, som jeg var inde på, giver jo en lettelse på omkring 170 mio. kr., mens den her giver en betydelig mindre dækning.

Så er der noget, der er lidt større, og det er de 400 mio. kr., som kommer ind i forhold til det her grønne håndværkerfradrag og en udvidelse af det eksisterende servicefradrag, som jo også er en del af det, og der er det lidt komplekst. For når det drejer sig om de to første elementer, jeg har været inde på, er Danmarksdemokraterne en del af forligskredsen, men det er vi jo dybest set ikke, når det drejer sig om finanslovsaftalen for 2025. Vi var det så, da det drejede sig om aftalen for 2024, som jo også omhandlede en del af det her i forhold til cirkulær økonomi og genbrug i forbindelse med at fremme reparationer af ødelagte hvidevarer osv., og det giver sådan set god nok mening. Skatteministeren er jo relativt ny, men omvendt har andre ministre før den nuværende skatteminister jo tidligere måttet lægge ryg til en del kritik for, at man blander forskellige lovforslag og forskellige politiske aftaler sammen, og det skal heller ikke være her, vi undlader at gøre opmærksom på det. Men omvendt er det måske også, fordi regeringen har haft en idé om, at der er så mange forligspartier i det, at det næsten er for meget tid at bruge i forhold til at lave dem individuelle.

Der er dog spørgsmålet i forhold det fjerde element, som jo er den grønne check for pensionister, som bliver forhøjet fra indkomståret 2024, og der er de her 125 mio. kr., som er blevet sat af til det. Det er ikke en aftale, som Danmarksdemokraterne har været med i, men vi har jo ikke noget imod den del af det, og det tror jeg egentlig også at skatteministeren er vel vidende om. Så selv om vi ikke er aftalepart i forbindelse med andet end tre ud af fire af de større delelementer, kan vi alligevel støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Vi byder velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg er her i dag som suppleant for Sigurd Agersnap, som ikke kunne være her. Men vi behandler i dag et lovforslag, som indeholder fire forskellige ændringer på skatteområdet, og som lidt er en rodebutik, som andre også været inde på. Vi er i SF positive over for lovforslaget og dets forskellige elementer.

For det første synes vi, at det er fornuftigt, at unge fritages fra arbejdsmarkedsbidraget. Det skaber en større tilskyndelse for flere unge til at få et fritidsjob, og det er ofte godt for den enkeltes udvikling. Samtidig handler det også om retfærdighed. Mindreårige får ikke støtte fra staten, når de er arbejdsløse, og har allerede en lavere løn. Derfor synes vi, det giver jo god mening at fritage dem fra am-bidraget. Forslaget er en del af aftalen om flere unge i fritidsjob, som SF også er en del af.

For det andet er vi rigtig glade for at udmønte en del af finansloven, som SF også er en del af. Det er ikke SF, som har arbejdet for, at håndværkerfradraget og servicefradraget blev en del af finansloven. Vi mener grundlæggende, at pengene kunne have været brugt bedre, men vi er glade for, at ordningerne har fået et grønt islæt, i og med at de giver fradrag for grøn istandsættelse hjemme, ligesom for energibesparende forbedringer, energiforsyning, klimasikring osv. Tilsvarende støtter vi, at servicefradraget udvides til også at omfatte vedligehold af hvidevarer.

For det tredje støtter vi, at skattereglerne i forhold til fgu bliver mere rimelige. Der har været en uklarhed i loven om, at fgu-elever kunne blive skattepligtige af udgifter afholdt af fgu-institutionen eller af kostophold. Det får vi nu ryddet op i.

For det fjerde støtter SF forhøjelsen af den grønne check til pensionister for at sikre, at de kan dække basale behov. Med de ord kan jeg meddele, at SF bakker op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Først og fremmest tak for en rigtig fin tale. Jeg bemærker sådan helt stilfærdigt, at SF jo også denne gang bakker op om skattelettelser, selv om SF kører store kampagner med, at de hellere vil have velfærd frem for skattelettelser. Så jeg skal bare høre: Anerkender ordføreren, at SF endnu en gang er positive over for og stemmer for skattelettelser?

Ordføreren.

Jeg synes, der er stor forskel på de skattelettelser, regeringen er kommet med. Der er jo både skattelettelser til milliardærer, de folk, der tjener allerflest penge i vores samfund, virksomhedsarvinger osv. Dem er vi ikke fan af. Det mener vi er totalt socialt skævt. Men det her med at fritage unge fra arbejdsmarkedsbidraget kan vi egentlig godt se det fornuftige i, i og med at mindreårige jo ikke får støtte fra staten, når de er arbejdsløse, og allerede har en lavere løn. Derfor er det en helt anden situation, end når vi diskuterer, om vi f.eks. skal have en lavere sats for virksomhedsarvinger, og om vi skal give skattelettelser til direktørerne i Nordsjælland. Det synes vi er noget helt andet end at fjerne am-bidraget for unge under 18 år.

Spørgeren.

Men kunne vi så ikke snart få et klart svar fra SF på, hvilke skattelettelser man vil rulle tilbage? For jeg synes, at det bliver sådan lidt frem og tilbage og feel good-agtigt. SF står den ene dag og bejler til at komme i regering, og den anden dag kritiserer de stort set alt det, regeringen har lavet. Det er jo rigtigt nok, at der er blevet brugt 700 mio. kr. samlet set til at hæve topskattegrænsen. Omvendt har vi jo fået indført en millionærskat, altså en millionærskat, som SF og S ikke selv kunne komme i mål med. Men kunne ordføreren ikke redegøre for, hvilke skattelettelser SF gør krav på skal rulles tilbage, hvis SF skal i regering?

Ordføreren.

Nu er det jo svært at svare på, når jeg ikke er skatteordfører og nok heller ikke kommer til at være en del af det forhandlerteam, der forhåbentlig næste gang skal forhandle om en eventuel regeringsdeltagelse. En af de ting, ordføreren nævner, er det der med, at SF den ene dag står ét sted og den anden dag et andet. Jeg synes egentlig, at SF har været meget konsekvente og siger, at når vi snakker skattelettelser til de allerrigeste i samfundet, vil vi i SF hellere noget andet. Der vil vi hellere have velfærd. Vi vil hellere have, at hvis du som ung går ned med angst eller depression, så skal du ikke vente 6 måneder på at komme gratis til psykolog, hvilket man skal lige nu. Vi synes hellere, at man skal bruge pengene der. Men jeg vil lade Sigurd Agersnap tage den anden snak. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak og byder velkommen til næste ordfører i rækken, hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Det allerbedste ved dette lovforslag er, at god LA-politik om at fjerne AM-bidraget for unge nu indføres. Det at få muligheden for at bidrage på arbejdsmarkedet er noget af det mest værdifulde, vi kan give til vores unge. Selvfølgelig skal vi som samfund tilskynde det.

Der er også andre elementer i lovforslaget. Håndværker- og servicefradrag er en del af finansloven, som vi ikke med i. Grundlæggende er de her fradrag en stor indrømmelse af, at vores skattetryk er alt for højt. Det er så højt, at skattekilen er et problem, når private efter at være blevet brandbeskattet af deres egen indkomst ønsker at bruge deres resterende penge på ydelser til privaten, for så er priserne på disse ydelser så høje – for at udbyderne selv kan få smør på brødet, efter deres egen skat skal betales – at det bliver uoverskuelig dyrt for langt de fleste. Så må man herinde opfinde et fradrag, så man ikke helt ødelægger samarbejdet private imellem. Det er symptombehandling, og kuren er meget lavere skat, altså en fjernelse af den meget stejle skattekile, vi har i Danmark.

Så er det ikke vores kop te med en grøn ekstracheck, men det har vi accepteret, imod at vi finder en permanent bedre udmøntningen af disse 125 mio. kr. årligt fremover. Samlet set stemmer Liberal Alliance for.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak og byder velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det, og tak for en fin debat. Jeg tænker heller ikke, at jeg vil gennemgå alle elementer, men der er i hvert fald tre elementer i lovforslaget, som jeg synes er ret spændende. Det er først og fremmest det første element omkring de unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i boligjobordningen, udvidelse af servicefradraget og så til sidst en forhøjelse af grøn check for pensionister for indkomståret 2024.

Jeg synes, det er vigtigt, at unge fra tidlig hånd skal lære at gå på arbejde og få en vis arbejdsglæde med sig selv, men også i forhold til det voksne liv. Det tror jeg faktisk er en god katalysator for i fremtiden også at kunne gå glad på arbejde. Vi foreslår at fritage unge for arbejdsmarkedsbidrag til og med, det år de fylder 17.Det skal jo ikke ses, som at de unge ikke skal bidrage, men det her er en investering for de unges fremtid. Det her er også med til at give dem flere penge mellem hænderne; det øger deres incitament til at tage deltidsarbejde, opbygge tillid og erhvervserfaring. Samtidig sender vi også et klart signal om, at det skal kunne betale sig at tage ansvar og bidrage til samfundet, også i en ung alder.

Ud over det genindfører vi også fradraget for grøn istandsættelse i boligjobordningen, som gør det lettere og mere attraktivt for boligejere at investere i energiforbedringer. Ud over det udvider vi også servicefradraget, så endnu flere ydelser omfattes. Det her er også med til at styrke beskæftigelsen. Nu hørte vi lige før, at vi jo mangler håndværkere derude, så det er klart; det er noget af det, vi sådan set også kan være opmærksomme på.

Endelig vil fremhæve den forhøjelse, der er i forhold til grøn check for pensionister. I en tid med stigende leveomkostninger er det sådan set også afgørende for, at vi kan støtte de mest sårbare grupper i vores samfund. En højere grøn check er konkret og har direkte bidraget til at lindre presset på pensionisternes økonomi og sikret en mere retfærdig fordeling af byrderne. Alt i alt er vi meget tilfredse med L 117. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak, og den næste ordfører i rækken er hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Dette lovforslag må siges at være noget af et bunkebryllup, men mest af alt er der jo gode ting i det. Det er ingen hemmelighed, at vi fra Konservatives side ønsker at sænke skatten på arbejde, og derfor er det godt, at man med dette lovforslag fjerner AM-bidraget for unge under 18 år. At have et arbejde som ung giver karakter og forstand på penges værdi og giver det unge menneske vished om, at man kan udfylde en rolle i en enhed, og at man gennem sin rolle styrker helheden, om det så er i ens lokale supermarked eller på et cykelværksted, at man udfylder den rolle.

Vi finder det fornuftigt, at man viderefører og udvider servicefradraget – vi synes jo selv, det var en stor konservativ sejr, da vi for lidt over et år siden fik udvidet det, også i forbindelse med finansloven for 2024 – og så er vi også tilfredse med, at paletten for, hvad fradraget kan bruges til, forbliver bred. Vi var jo af mange gode grunde ikke med i finanslovsaftalen, men dette isolerede element finder vi godt.

Vi finder det også godt, at man med forslaget gør udgifter til attester, gebyrer og lignende, som fgu-institutioner skal dækkefor eleverne som et led ikombinationsforløb, skattefrie. På samme vis foreslås det jo så også, at udgifterne, som institutionerne skal dække i forbindelse med deres kostafdelinger, er skattefrie for eleverne, og det synes vi jo egentlig også er en god idé. Vi bakker også op om det her med at hæve den grønne check med 125 kr., om end vi jo håber at kunne finde en endnu bedre måde at bruge pengene på fremadrettet for at afhjælpe forholdene for de danske folkepensionister. Tak – vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Den konservative ordfører skal da også lige have lov til at forholde sig til skyggesiderne ved det her håndværkerfradrag. Det er jo altid dejligt med en skattelettelse; det kan vi alle sammen godt lide, men det er en meget uklog måde at tilrettelægge den her skattepolitik på, for vi ved jo, at håndværkerfradraget vil øge efterspørgslen efter arbejdskraft, særlig f.eks. inden for byggeriet, hvor der er stor mangel på arbejdskraft i forvejen. Hvad betyder det? Jamen det betyder, at priserne på håndværksydelser kan komme til at stige yderligere. Er det en klog disposition at puste til efterspørgslen efter arbejdskraft, særlig i byggeriet, i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft, og ender det ikke bare med at blive dyrere for os alle sammen?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det her med fradrag kontra andre lettelser er en interessant diskussion, og jeg vil sige, at jeg helt klart er mere for at sænke skatten generelt, end jeg er for at give fradrag. Men jeg synes også, at fradraget har sin berettigelse, fordi vi har en høj momssats i Danmark. Vi har store problemer med sort arbejde, vennetjenester og den slags ting, så der er også andre ting end det rent økonomiske.

Jeg er fuldstændig med på, at der er nogle kritikpunkter – det ser vi også i høringssvarene – om, at de ydelser, man bruger fradraget til, er ydelser, man ville have købt alligevel og den slags ting. Men jeg synes immer væk, at det er et ganske fint fradrag, og jeg synes også, at det tilskynder til, at man løbende forbedrer sin egen bolig og sørger for at holde den isoleret eller forbedrer den klimamæssigt eller på andre måder, sådan at man også gør hverdagen lidt nemmere. Men det er klart, at det mest optimale jo ville være at sænke indkomstskatten.

Spørgeren.

I hvert fald må man konstatere, at der ikke rigtig er nogen økonomer, der synes, at det her er en god idé.

Så er der den anden side, som handler om den sociale skævhed. Det her er et fradrag, vi alle sammen betaler for – det er jo en skattelettelse – men det er i meget høj grad den mest velhavende del af befolkningen, der bruger det. Så det er jo en indkomstoverførsel fra f.eks. den lavtlønnede butiksarbejder, som bor til leje og ikke gør brug af hverken service- eller håndværkerfradraget, til måske en vellønnet konsulent eller advokat, der bor i villa. Er det en fair måde at rykke rundt på samfundets ressourcer på?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, det er fuldstændig fair at have det her servicefradrag. Det er klart, at vi har jo sådan et normativt ønske, kan man sige, om, at flest mulige skal eje deres egen bolig, fordi det er det, der gør, at den er mest velholdt, og at folk passer bedst på den. Så hvis vi kan få flere fra at være lejere til at være ejere, ville det være rigtig, rigtig fint, men vi synes, det her fradrag er en god idé, og hvis Enhedslisten har idéer til, hvordan vi sammen kan lette skatten for de mindst vellønnede danskere, vil vi gerne være med til at snakke om det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. Som andre har været inde på, er det her jo lidt et bunkeforslag med en række forskellige elementer, der ikke har mere tilfælles end at ligge på skatteministerens ressort. Det bygger også på en række aftaler, hvor Enhedslisten er med i nogle af dem, mens vi ikke er med i andre. Derfor skal jeg også meddele, at vi gerne vil have forslaget opdelt, for der er dele af det, vi kan støtte, og dele af det, vi ikke kan støtte.

Vi støtter fritagelsen for arbejdsmarkedsbidrag for unge. Det synes vi er en fin lille skattelettelse til unge mennesker, der i forvejen har en lavere løn. Vi støtter også selvfølgelig forhøjelsen af grøn check for pensionisterne. Selv om der ikke er tale om store summer, er det jo et lille skridt i den rigtige retning, hver gang de fattigste folkepensionister får lidt mere at gøre godt med. Den del, der handler om fgu'erne, er vi også helt med på, så de ting vil vi gerne have skilt ud.

Til gengæld er der så nogle andre dele af forslaget, som vi ikke kan støtte. Det vil ikke overraske nogen af tilhørerne efter at have hørt debatten her, at vi ikke er kæmpe store fans i Enhedslisten af at genindføre håndværkerfradraget og udvide servicefradraget. Det er jo altid rart med en skattelettelse. Det kan vi alle sammen godt lide, og det er dejligt, at man kan få andre til at betale en del af regningen for at få gjort rent eller en del af håndværkerregningen, når man har fået skiftet sine vinduer. Det kan jeg sagtens se ud fra en individuel vinkel – også fra min egen. Men det er bare ikke en særlig klog måde at føre skattepolitik på, og det er af flere årsager.

For det første er det i en situation med stor mangel på arbejdskraft, særlig i byggeriet, hul i hovedet at puste til efterspørgslen, og det er det, man gør med det her forslag. Det er også derfor, at man ikke kan opdrive en økonom i det her land, som synes det er en god idé at indføre. Og det er lidt pudsigt, synes jeg, at det jo kommer fra partier, som normalt snakker meget om mangel på arbejdskraft og endda er parate til at skære i både dagpenge og øge pensionsalderen og alt muligt andet, fordi man mener, der mangler arbejdskraft. Men samtidig står man altså og vedtager noget, der trækker i stik modsat retning, altså øger efterspørgslen efter arbejdskraft på områder, hvor der er mangel. Så det er den ene årsag. Man indførte jo håndværkerfradraget engang, fordi man havde brug for at øge efterspørgslen, fordi der var høj arbejdsløshed, og så har man ligesom bare ladet det bide sig fast. Det er altså ikke økonomisk særlig velovervejet eller klogt.

Så er det her fradrag også notorisk socialt skævt. Der er lavet en del opgørelser gennem årene, der viser, at det ret entydigt er mennesker i den høje ende af indkomstskalaen, der bruger det her fradrag. Det gælder både servicefradraget, men særlig også håndværkerfradraget. Det siger lidt sig selv. Man skal jo have råd til at købe sig til rengøring for at kunne få et fradrag for rengøring. Det er også typisk folk, der ejer deres eget hus, som gør brug af håndværkerfradraget, og det er jo altså cirka halvdelen af befolkningen, der bor til leje. Jeg ved godt, det ikke er noget, folk herinde i denne her noble Ting er optaget af normalt, altså lejerne, men de er altså også en del af befolkningen.

Så det, man reelt gør med det her forslag, hvis man skal skære det sådan lidt enkelt ud, er jo, at mennesker med lave indkomster, der bor til leje, betaler for, at folk, der bor i en stor kasse ligesom mig selv – jeg bor i et kollektiv – kan få betalt dele af deres rengøringshjælp. Det er ikke særlig fair, og derfor synes vi ikke om det her fradrag.

Så kan man sige: Er det ikke bedre, at det er et grønt fradrag, og at det kan motivere nogen til at få foretaget nogle grønne investeringer? Jo, det er bedre, end hvis det var generelt, og jeg synes også, det er et lille lys i mørket og ros til særlig Alternativet for at have løftet det ind i finanslovforhandlingerne, at der kommer et fradrag på reparation af hårde hvidevarer. Det vil i hvert fald motivere mig selv til at få repareret vaskemaskinen i stedet for at skrive til Elgiganten og få en ny.

Men vi ved også, at der er en enorm dødvægt; mange af de her ydelser ville man have købt alligevel, og derfor er det en meget, meget dyr måde at få grøn omstilling på. Hvis de samme penge, som det her koster, havde været anvendt til f.eks. at få rullet fjernvarmen hurtigere ud, støtte til at få afviklet gasfyr eller andre af den type investeringer, så havde klimaværdien og den grønne værdi af dem været langt, langt større. Så vi kan ikke støtte den del af forslaget, og vi vil også arbejde for at komme af med det fradrag igen, når vi får lejlighed til det. Med de ord er jeg færdig med min tilkendegivelse.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Jeg anerkender, at der er forskellige synspunkter, men jeg synes jo også, at hr. Pelle Dragsted skal udfordres lidt, for uanset om man er rig eller gammel eller bor på Sjælland, i Jylland eller for den sags skyld på Fyn eller øerne, kan der jo f.eks. komme utætheder i kloakkerne. Vi ser, hvordan rotter er et stort problem, og noget af det, som det her jo også støtter, er jo f.eks. udskiftning af kloakrør, fornyelse og etablering af dræn, udskiftning og etablering af opsamlingstanke, nedsivningsanlæg og andre ting.

Altså, anerkender hr. Pelle Dragsted ikke også, at nogle af de her tingvil kunne gavne i et hjem i de familier, der ikke har så meget, altså at det kan være en hjælpende hånd, når man skal ud og lave helt nødvendige renoveringer i forhold til sit hjem, der måske har været udskudt i mange år, fordi man ikke har råd? Her kan man så gå ind og få et fradrag.

Ordføreren.

Som sagt synes jeg, at det er dejligt. Jeg benytter mig da også selv af de fradrag eller har i hvert fald gjort det. Så det er da dejligt, når de er der. Det er bare ikke en særlig social måde at anvende vores fælles midler på. For som ordføreren er inde på, hvis man ikke har særlig mange penge, har man slet ikke råd til at få foretaget de her ydelser, og tallene taler deres fuldstændig tydelige sprog. Det er mennesker med høje indkomster, det er mennesker i rige dele af landet og i rigere kvarterer, og det er mennesker med længere uddannelser, som gør brug af de her fradrag, imens dem, der ikke gør brug af dem, er mennesker med lave indkomster, typisk folk, der bor til leje.

Det er bare sådan en generel trend herinde. Der er en tendens til at føre en politik, der ofte er meget fokuseret på dem, der bor i ejerbolig, mens man nærmest sådan glemmer den anden halvdel af befolkningen, der bor til leje. Der tager jeg mig bare den frihed fra Enhedslistens side gerne også at ville repræsentere den halvdel af danskerne, der bor til leje.

Spørgeren.

Jo, og det er jo helt fair, at der er forskellige nuancer og forskellige synspunkter. Det anerkender jeg fuldt ud. Men der er jo også nogle, der har brugt nogle af deres mange penge, hvis man skal bruge Enhedslistens termer, på f.eks. at få sat solceller op på deres tage og installere husstandsvindmøller i deres baghaver. Der er der jo også reparationer, der gør sig gældende, og det er jo også noget af den grønne omstilling, som jeg også hører i andre sammenhænge at Enhedslisten plæderer og taler for. Det er jo også nogle af de elementer, som man kan gå ind og trække fra her.

Anerkender ordføreren ikke, at det faktisk er til gavn for os alle sammen, at der bliver gjort mere, også for den enkelte, uanset om man har mange eller få penge, i forhold til klimaet?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er langt bedre, at der er tale om et grønt håndværkerfradrag. Jeg tror faktisk, at dengang det blev ændret til det grønne, var Enhedslisten måske endda med. Det var så under lidt andre konjunkturer.

Så det ville være bedre end et generelt håndværkerfradrag. Når vi snakker servicefradraget, har det jo på den anden side ikke nogen grøn vinkel. Så vidt jeg husker, er det det, man har udvidet til det største beløb, men ordføreren kan ikke nå at svare på, hvordan det er fornuftigt. Men det må vi tage ved en anden lejlighed.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak. Velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo på mange måder et lidt specielt lovforslag, vi behandler her, fordi det kombinerer så mange forskellige aftaler. Og nogle af dem er vi med i, noget af det er vi ikke med i, og noget af det er vi trådt ud af. Så det er jo lidt en blandet landhandel.

Hvis vi starter med finanslovsinitiativerne, hvor vi jo ikke er med i aftalen for finansloven for i år, så synes vi, det er rigtig godt, at man lægger op til at fritage unge under 18 år for at betale arbejdsmarkedsbidraget. Så det element kan vi sagtens bakke op om. Der er jo også hele den del, der handler om det udvidede servicefradrag og det grønne håndværkerfradrag. En del af det har vi egentlig selv bygget ind i vores 2030-plan, så det siger sig selv, at det kan vi selvfølgelig også godt bakke op om.

Så er der den lidt specielle ting, som handler om boligbeskatning. For Dansk Folkeparti var jo oprindelig med i den aftale, der er om boligbeskatning. Den er vi så trådt ud af. Og nu sad jeg ikke i Folketinget i det år, hvor man lavede ændringen, som forslaget her vedrører, men jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen eller fortæller en forkert historie ved at sige, at Dansk Folkeparti i hvert fald har spillet en ret stor rolle i, at de penge, der så ligger nu og fordeles med forslaget, skulle gå til folkepensionisterne. Derfor kan vi jo bakke op om de initiativer, der er her.

Vi stemmer for lovforslaget, også selv om dele af det kommer fra et forlig, vi engang har været med i, og som vi er trådt ud af. Men vi synes, pengene i den her sammenhæng bruges ret fornuftigt. Så det er et ja til lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak. Det her lovforslag har jeg virkelig glædet mig til. Det er jo rigtigt nok, som flere ordførere har sagt, at det er et bunkebryllup, der består af mange dele, men den del, som jeg især er rigtig glad for, er den, der handler om et reparationsfradrag. For det, vi gør, er jo, at vi udvider servicefradraget til også at omfatte reparationer af hårde hvidevarer i hjemmet eller i fritidsboligen.

Når jeg er så begejstret for det, er det, fordi det er noget, som jeg selv og Radikale Venstre virkelig har slået på tromme for i en del år, for vi skal være langt bedre til at reparere og ikke bare købe nyt og smide væk, når ting går i stykker. Det er jo sådan, at Danmark er et de lande, der forbruger allermest på verdensplan, og det er simpelt hen, fordi vi, når noget går i stykker, smider det ud og styrter ud og køber nyt. Sådan skal det ikke være, hvis vi også gerne vil være et grønt foregangsland. Der skal vi være langt bedre til ikke bare at genbruge og genanvende, men også til at reparere de ting, der går i stykker.

I Radikale Venstre kunne vi sådan set godt tænke os, at man også fik udvidet servicefradraget og reparationsfradraget til at omfatte reparationer af elektronik og tekstiler, men lad os da endelig bare starte med de hårde hvidevarer. Det er jo sådan, at den her del af servicefradraget kun er gældende til den 31. december 2027, så hermed skal der også lyde en opfordring til alle om at få brugt det og få bevist, at det er vejen frem, og at vi simpelt hen også skal kunne forlænge det i finanslove herefter.

Der også andre rigtig gode elementer, så helt generelt støtter vi op om lovforslaget her. Den del, der handler om fritidsjob og at fritage unge mennesker fra arbejdsmarkedsbidraget, er også en god motivationsfaktor for unge mennesker til at komme ind på arbejdsmarkedet. Man lærer enormt meget af at tage et fritidsjob. Man lærer noget ved at være en del af fællesskabet på den arbejdsplads, men man opnår jo også læring om, hvordan man begår sig på arbejdsmarkedet, når man bliver voksen og træder ind på det, jeg skulle til at kalde det rigtige arbejdsmarked, men som i hvert fald er det arbejdsmarked, der også omfatter arbejdsmarkedsbidraget.

Så vil jeg komme hr. Pelle Dragsted i forkøbet og bare lige sætte et par ord på udvidelsen af boligjobordningen, som jo er en del af den finanslov, som Radikale Venstre var med i. Jeg er sådan set enig i hr. Pelle Dragsteds betragtninger om, at det ikke økonomisk set er den bedste måde at gå til tingene på, heller ikke set i lyset af den arbejdskraftmangel, som vi har. Det, som vi i Radikale Venstre glæder os ved, er jo, at det har fået det her grønne islæt, og en af de ting, som vi selv bragte med til bordet, er, at den grønne istandsættelse også omfatter afmontering af eksisterende brændeovne og pejseindsatser. Det er jo sådan, at brændeovne er den største kilde til luftforurening overhovedet, og det vurderes, at omkring 4.000 mennesker hvert år dør af luftforurening. Så det er en lille grøn del af boligjobordningen, som vi selv har forhandlet ind, men generelt har det også et grønt islæt, og det lever vi så med.

Men alt i alt er jeg som skatteordfører begejstret, og vi støtter lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Mange tak for ordet. Det forslag, vi behandler her i dag, består af en række forskellige lovændringer på skatteområdet. Alternativet er med i de fleste aftaler, der udmøntes med lovforslaget, og derfor stemmer vi også for lovforslaget. Jeg vil ikke gå ned i hver enkelt ændring her. Jeg synes, at flere af de andre ordførere har gennemgået lovforslaget i dybden. I stedet for vil jeg bare fremhæve to ting.

Det første, jeg gerne vil fremhæve, er lovændringen, der udvider servicefradraget til også at gælde reparation af hårde hvidevarer. Det er nemlig en af Alternativets prioriteter fra finansloven 2024, som nu snart ser dagens lys. Med det nye fradrag til reparationer bliver det endelig en smule billigere at reparere sin vaskemaskine eller sit køleskab i stedet for at købe et nyt. Situationen i dag er, at det i mange tilfælde desværre bedre kan betale sig at køre ned til storskrald og smide sin opvaskemaskine ud frem for at få den repareret. Midt i en klimakrise skal vi forbruge mindre, og vi skal passe bedre på det, vi allerede har. Derfor er det utrolig vigtigt og godt, at vi nu gør det lidt billigere at reparere. I Alternativet glæder vi os til at følge implementeringen af reparationsfradraget, og vores ambition er, at det skal videreudvikles, ligesom fru Samira Nawa sagde. Det skal gælde flere produkter, elektronik og tøj, og vi håber også, at fradraget kan blive større og højere. Vores skatte- og afgiftssystem skal i langt højere grad end i dag understøtte det bæredygtige samfund.

Så vil jeg også gerne fremhæve det grønne håndværkerfradrag. Alternativet var med til at indføre det i sin tid, men vi er ikke med i finansloven for 2025, som genindfører det. I finanslovsforhandlingerne bad vi om, at håndværkerfradraget skal evalueres med henblik på at undersøge, om fradraget har en klimaeffekt, og i så fald hvilken klimaeffekt fradraget har, for det er nemlig ikke noget, vi rigtig ved noget om. Det er desværre ikke med i den endelige finanslovsaftale, at ordningen skal evalueres, men jeg håber, at aftalepartierne selv vil tage initiativ til det, særlig nu, hvor fradraget rent faktisk har et grønt sigte. Vi har brug for at vide mere om, hvordan vores fradragssystem kan bruges i bæredygtig skattepolitik. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Det betyder, at vi er kommet igennem ordførerrækken, og at det nu er skatteministeren, der får ordet. Værsgo.

Tak, formand. Tak for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget, som følger op på en række aftaler. Det gælder bl.a. aftalen om flere unge i fritidsjob, som regeringen og et bredt flertal indgik i september 2024. Det gælder aftalen om finansloven for 2025, som blev indgået i november 2024. Derudover indeholder lovforslaget også forskellige andre mindre præciseringer og fejlrettelser på området for personskatter og ejendomsvurderinger.

For det første vil vi med lovforslaget fritage unge for arbejdsmarkedsbidrag. Det er, som flere ordførere har været inde på, en god værdi, at man oplever at indgå i et arbejdsfællesskab som ungt menneske. Det giver et tilhørsforhold, og det viser, at man har en rolle at spille, og det danner og udvikler en og giver en selvtillid og mod på at blive en del af arbejdsmarkedet, når man bliver voksen. Men desværre har andelen af unge, der har et fritidsjob, været faldende siden midten af 1980'erne, og det er derfor, at regeringen sammen med et bredt flertal har indgået en aftale om at undtage unge fra det her arbejdsmarkedsbidrag.

For det andet vil vi med det her lovforslag styrke unges økonomiske incitament til at tage en fgu. Der er for mange unge, nemlig 43.000 mellem 15 og 24 år, som hverken er i gang med en uddannelse eller et arbejde og står og mangler noget at stå op til om morgenen. Mange af disse unge har fået en svær start på livet. Der kan være forskellige ting på spil, f.eks. sociale problemer, mobning, diagnoser, skoletræthed og andre benspænd. Formålet med den forberedende grunduddannelse, altså fgu, er derfor at give de her unge en ny tro på deres egne evner.

Den 1. august sidste år trådte et nyt lovforslag i kraft, der udmønter en aftale om en styrket forberedende grunduddannelse, altså fgu, som en hovedvej for de her 43.000 unge. Men med lovforslaget blev det pålagt fgu-institutionerne at dække elevernes udgifter til gebyrer, attester og lignende og til deres egenbetaling af kost og ophold som led i kommunikationsforløb. Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Der gælder dog forskellige undtagelser. Undtagelserne er uklare i forhold til nogle af de udgifter, som institutionerne skal dække for denne gruppe af unge, og i nogle af disse tilfælde vil udgifterne ikke være omfattet. Det har ikke været hensigten, at en elev, der tager en fgu, skal beskattes af de udgifter, som institutionerne afholder, og derfor vil vi med lovforslaget skattefritage de pågældende udgifter.

For det tredje vil vi med lovforslaget gøre hverdagen lidt nemmere for mange familier og give dem mere tid. Det sker ved at udmønte dele af finanslovsaftalen for 2025, så der igen kommer et fradrag for grøn istandsættelse, og samtidig udvider vi det eksisterende servicefradrag. Samtidig er regeringen og aftalepartierne enige om, at puljen til fremme og reparation af cirkulær økonomi, der blev afsat i aftalen om finansloven for 2024, som blev indgået den 27. november 2023 mellem regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige, udmøntes ved at udvide det eksisterende servicefradrag til også at gælde reparation af hårde hvidevarer i hjemmet fra og med 2025 til og med 2027.

Jeg siger det blot, selv om det måske virker lidt pudsigt, at jeg nu oplister noget, der ligger lidt tilbage i tiden, for nu har både Radikales og Alternativets ordfører har været inde på, at det jo er en aftale, som vi indgik dengang, og den bliver nu realiseret, og det sker altså hermed, sådan at incitamentet til at få repareret ens køleskab, opvaskemaskine eller tørretumbler eller noget andet i hårde hvidevarer-afdelingen øges, så der forhåbentlig bliver smidt mindre ud.

For det fjerde foretages der med lovforslaget nogle justeringer, som følge af at vi nedlægger motorekspeditionerne. Med finanslovsaftalen for 2025 er regeringen og aftalepartierne, altså SF og Radikale Venstre, enige om at gennemføre politisk prioriteret opgavebortfald i staten, der svarer til godt 1.000 årsværk i 2025. På Skatteministeriets område er det bl.a. besluttet, at motorekspeditionerne nedlægges fra den 1. juli 2025, og det medfører, at enkelte regler i motorlovgivningen bliver overflødige eller bør justeres. Disse ændringer foreslås gennemført med dette lovforslag.

Endelig vil jeg nævne det femte og sidste initiativ i lovforslaget: Med lovforslaget udmøntes den aftalte ramme på 125 mio. kr. for 2024, der følger af aftalen om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen. Den afsatte ramme er målrettet forbedring af vilkårene for pensionister, der bor i ejerbolig eller lejebolig. Pensionister får hermed en øget grøn check i indkomståret 2024, som altså øges til 1.000 kr.

Afslutningsvis vil jeg sådan set bare sige tak for ordet og for den debat og de refleksioner, der har været undervejs, og så glæder jeg mig selvfølgelig over, at der er bred opbakning til lovforslaget.

Tak til skatteministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.