Til lovforslag nr.
L 116
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 29. januar 2025
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast
ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.
(Tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse
af fast ejendom som følge af opgavebortfald)
[af ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin)]
1. Ændringsforslag
Ministeren for byer og landdistrikter har stillet 2 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
ALT) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me for de stillede ændringsforslag.
Borgernes Parti, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget er med-
lemmer af et parti, der har en stor interesse i at sikre, at der
er mindre bureaukrati i den offentlige sektor. Derfor hilser
vi dette lovforslag velkommen, som har til formål at bidrage
til at få ryddet op i mængden af administrative stillinger i
staten. I forbindelse med førstebehandlingen af lovforslaget
har Danmarksdemokraterne udtrykt bekymring over to ting.
For det første: Hvordan vil lovforslaget påvirke lokale
bymidter, når aflastningsområder kommer til at udgå fra
nationale interesser i kommuneplanlægningen?
For det andet: Vil det skabe mere og ikke mindre bureau-
krati, at det ikke længere bliver Ministeriet for Byer og
Landdistrikter, der sidder med eneansvaret for lokalplanlæg-
ning, men at denne opgave fordeles på tværs af ministerier?
Danmarksdemokraterne stiller sig dog tilfredse med mi-
nisterens skriftlige besvarelser, hvor ministeren tilkendegi-
ver, at der vil være mere fleksibilitet i opgaveløsningen for
de enkelte ministerier.
Danmarksdemokraterne stiller sig desuden tilfredse med,
at ministeren i sin besvarelse af de skriftlige spørgsmål, som
er stillet i forbindelse med lovbehandlingen, vil sikre, at
kommunernes brug af planlovens mulighed for at planlægge
for aflastningsområder vil blive en del af detailhandelsrede-
gørelsen, så lovforslagets effekt kan blive evalueret.
På denne baggrund støtter Danmarksdemokraterne lov-
forslaget.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
ministeren for byer og landdistrikter,
tiltrådt af
udvalget:
Til titlen
1)
I
undertitlen
indsættes efter »opgavebortfald«: »på By-,
Land- og Kirkeministeriets område«.
[Lovteknisk rettelse]
Til § 2
2)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 8, stk. 2,
ændres »fælles-
arealer til brug« til: »arealer til anvendelse som fællesarea-
ler«.
[Lovteknisk rettelse]
AX030947