L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
L 116 Bilag 1
Offentligt

Dato: d. 20. november 2024

Til: By-, land- og kirkeministeriet,

[email protected],

sagsnummer

2024-3263

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Telefon: 39 17 40 00

Mail: [email protected]

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til forslag til lov om ændring af lov

om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og

campering m.v.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) takker for muligheden for at afgive høringssvar. For-

eningen har valgt at bemærke på de dele af lovforslaget som omhandler opgavefrafald i forbin-

delse lokalplaner generelt, med Grønt Danmarkskort og med lokalplaner i kystnærhedszonen.

Stærkt problematisk forslag om bortfald af plantilsyn med lokalplaner

Jf. planlovens §29 stk. 3 kan en minister fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra

de særlige hensyn, som ministeren varetager. Denne mulighed foreslås nu ophævet (med und-

tagelse af transportministeren og forsvarsministeren).

Det vil naturligvis få betydning for de hensyn som varetages i lokalplanlægningen, både i for-

bindelse med vækst og erhvervsudvikling, i forbindelse med natur og miljø, i forbindelse med

kulturarv og landskab og øvrige nationale interesser.

Indenfor erhvervsområde kan det for eksempel betyde, at staten ikke længere kan påse, at

kommunerne i deres lokalplanlægning undgår at planlægger for miljøfølsom anvendelse i om-

råderne omkring produktions-, transport- og logistikvirksomheder af national interesse, hvis

planlægningen kan medføre en skærpelse af virksomhedernes miljøvilkår.

Inden for natur og miljø kan det for eksempel betyde, at staten ikke i samme omfang som hid-

til kan sikre, at lokalplaner ikke skader bilag IV-arter eller strider mod Natura2000 reglerne,

eller forringer levevilkår for dyr og planer. Eller at staten ikke længere i lokalplanlægningen

kan forebygge faren for forurening af grundvandet i for eksempel BNBO-områder eller områder

med særlige drikkevandsinteresser m.v.

Inden for landskaber og kulturarv kan det for eksempel betyde, at staten ikke længere på

samme måde kan sikre, at værdierne i bevaringsværdige landskaber og større sammenhæn-

gende landskaber bevares. Eller tilsvarende ikke på samme måde som hidtil kan sikre at vær-

dierne i de geologiske formationer og særlige geologiske værdier i de nationale geologiske in-

teresseområder og de nationale kystlandskaber bevares.

Muligheden for staten til at gøre indsigelse mod lokalplaner som strider mod nationale interes-

ser, er som nævnt en mulighed

–

ikke en pligt. Men denne mulighed spiller en væsentlig og

betydende rolle for indholdet af lokalplanlægningen. Dels har muligheden en præventiv effekt i

den kommunale lokalplanlægning som betyder, at reglerne og de nationale interesser tages

alvorligt i udarbejdelsen af planerne, for at undgå en statslig indsigelse med vetoret. Og dels

betyder det, at kommunerne i mange tilfælde indgår i faglige dialoger med staten i forbindelse

med udarbejdelsen af planerne. Det medfører en hensigtsmæssig tilpasning af planerne, så

statslige interesser i planlægningen sikres, og en statslig indsigelse helt undgås. Der foregår

således et betydeligt dialogarbejde mellem stat og kommuner, hvor statens rådgivende rolle er

af betydning for kvaliteten i den kommunale lokalplanlægning, og sikringen af de nationale in-

teresser.

Selvom indsigelsespligten for så vidt angår kommuneplaner og kommuneplantillæg oprethol-

des, er det i mange tilfælde først med lokalplanlægningen at planerne bliver så konkrete, at

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

det reelt kan vurderes, om og hvordan de udgør et problem for til eksempel beskyttede arter

og naturtyper, for vandmiljøet eller grundvandet m.v.

Ved at fjerne statens mulighed for at gøre indsigelse over for lokalplaner, vil den faglige råd-

givning i denne planfase forsvinde, og flere lokalplaner må forventes at blive udformet i strid

med såvel de nationale som internationale interesser.

Samtidigt kan den manglende hensyntagen til de nationale interesser kun i begrænset omfang

løftes gennem klagenævnene. Det skyldes, at klageadgangen over lokalplaner netop kun gæl-

der i henhold til retlige forhold, som primært drejer sig om procedurer og rammer. Klagead-

gangen omfatter som udgangspunkt ikke faglige skøn og vurderinger, som i stedet er lagt i det

statslige plantilsyn.

Hvis staten således fjerner det statslige plantilsyn i forbindelse med lokalplanlægningen, bør

det samtidigt føre til en justering af klagereglerne, så lokalplaner fremover kan påklages til

fuld prøvelse. Det vil betyde, at skøn og vurderinger i henhold til lovgivningen som ikke læn-

gere kan sikres gennem det statslige plantilsyn i stedet kan efterprøves i klagenævnet.

DN anbefaler, at forslaget om at ændre planlovens §29 stk. 3 ikke gennemføres. Alternativt, at

der samtidigt sker en justering af klageregler for lokalplaner, så disse kan påklages til fuld prø-

velse. Konkret betyder det, at såfremt lovforslaget gennemføres, bør planlovens §58 stk. 1 nr.

3 tilsvarende justeres.

Grønt Danmarkskort

Det foreslås med lovforslaget, at planlovens regler om Grønt Danmarkskort ikke længere skal

være en national interesse. Det betyder, at staten ikke længere skal påse, at kommunerne i

deres kommuneplanlægning lever op til planlovens krav om Grønt Danmarkskort.

På Planinfo.dk fremgår det, at Grønt Danmarkskort er et sammenhængende naturnetværk,

som udpeges af kommunerne i deres kommuneplaner, og som omfatter eksisterende og po-

tentielle naturområder og økologiske forbindelser. Under overskriften

National og international

interesse

fremgår det end videre, at Grønt Danmarkskort indgår som en forstærket indsats for

større og bedre sammenhængende naturområder, som skal understøtte en positiv udvikling i

biodiversitet og indfri intentionerne med Naturplan Danmark, samt bidrage

til at opfylde FN’s

og EU’s 2020 biodiversitetsmål om at standse tilbagegangen af biodiversiteten.

I beskrivelsen af de nationale interesser, indgår Grønt Danmarkskort som en del af interessen

vedrørende naturbeskyttelse. Rækkevidden af den nationale interesse vedrørende naturbe-

skyttelse er beskrevet i forslag til L121 (fremsat 25. januar 2017). Her fremgår det, at:

”Natur-

og miljøbeskyttelseshensyn er fortsat en national interesse. Der skal tages hensyn hertil i

den fysiske planlægning for at sikre, at arealanvendelsen er i balance med hensyn til natur og

miljø, herunder menneskers levevilkår og bevarelsen af dyre-

og plantelivet…..som f.eks. vedrører

bevarelsen af naturen med dens bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder (biodiversi-

tet), herunder områder udpeget i Grønt Danmarkskort. Indsigelse kan være nødvendigt for at vare-

tage beskyttelseshensyn, der skal sikres på tværs af kommunegrænser, eller som har betydning

for en hensigtsmæssig

udnyttelse af landets ressourcer på lang sigt.”

Plan- og landdistriktsstyrelsen har svaret DN, at styrelsen ikke er i besiddelse af en opgørelse

vedrørende statslige indsigelser mod forslag til kommuneplanlægning, der er relateret til Grønt

Danmarkskort og har det efterspurgte detaljeringsniveau. Det kan dermed ikke oplyses, hvor

stor en besparelse der reelt opnås ved ikke længere at udøve statsligt plantilsyn med kommu-

neplanerne for så vidt angår Grønt Danmarkskort. Det fremgår dog af oversigter til Folketin-

get, at der i perioden juni 2021 til og med 2023 er gjort 11 indsigelser fra staten mod kommu-

neplaner eller kommuneplantillæg vedrørende naturbeskyttelsesinteresser.

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Formålet med den netop vedtagne politiske aftale om Grøn Trepart er, at finde langsigtede løs-

ninger på landbrugssektorens klima- og naturudfordringer og på fremtidens forvaltning af

areal, natur og drikkevandsressourcer.

På baggrund af ovenstående peger DN på, at det er endog meget tydeligt, at netop placerin-

gen og udformningen af fremtidens natur i høj grad er en national interesse. Og at udviklingen

og placeringen af fremtidens naturarealer ikke blot er en kommunal opgave. Det er i høj grad

en opgave som tilsvarende har statens interesse, og som i lyset af treparten vil være afgø-

rende for staten at følge fremdriften i.

Den fysiske planlægning bør ses i tæt sammenhæng med omlægningen af arealerne, og udvik-

lingen af Grønt Danmarkskort må ses i tæt sammenhæng med virkeliggørelsen af den grønne

trepart. Når Grønt Danmarkskort samtidigt indgår som en del af indfrielsen af intentionerne

med Naturplan Danmark, og skal bidrage

til at opfylde FN’s og EU’s 2020 biodiversitetsmål,

der ingen tvivl om, at der er tale om en national interesse.

Der er forskel på foreløbige indsigelser, og endelige indsigelser. Staten har således måtte lave

en lang række foreløbige indsigelser imod kommuneplaner som ikke levede op til planlovens

krav for Grønt Danmarkskort. For hver af disse er der indgået aftale mellem stat og kommune

om hvilke justeringer og udbedringer som var nødvendige, for at indsigelsen kunne trækkes

tilbage. Dermed har plantilsynet haft afgørende betydning for indholdet af den kommunale

planlægning for så vidt angår Grønt Danmarkskort, også selv om der ikke foreligger endelige

indsigelser. Et lavt antal endelige statslige indsigelser er dermed ikke en indikator for væsent-

ligheden af det statslige plantilsyn.

DN peger derfor på, at Grønt Danmarkskort ér en national interesse, og dermed ikke kan eller

bør udgå af det statslige plantilsyn. Der er desuden tale om et meget uheldigt signal fra mini-

sterens side, som er ude af trit med den aktuelle politiske situation. Til med ses den reelle øko-

nomiske besparelse som ligger til grund for forslaget, at være uklar.

Derfor anbefaler DN, at forslaget ikke gennemføres.

Lokalplaner i kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen er en national interesse, og planlægning i kystområderne har sit eget kapi-

tel i planloven. Selvom der gennem de senere år er foreslået og gennemført en række ændrin-

ger af de planlægningsmæssige hensyn i zonen for at tilgodese mere kystnært byggeri, har

den nationalpolitiske holdning altid været, at det skulle ske i stor respekt for kystens natur- og

landskabsværdier.

I regeringens landdistriktsudspil fra august 2024 balanceres dette hensyn således:

”Regeringen ønsker derfor at styrke rammerne for kyst-

og naturturismen både i og uden for høj-

sæsonen. Erfaringen fra forsøgsordningen for kyst- og naturturisme viser, at det kan gøres med

stor respekt for de landskabelige værdier langs Danmarks kyster…. Danmark

er et smukt land,

hvor vi med rette kan være stolte af vores naturskønne landskaber og vores åbne kyststrækninger.

Naturen, kysten, de smukke landskaber og den tydelige forskel mellem by og land er en del af det,

der gør det særligt at bo i landdistrikterne. De værdier skal vi fortsat beskytte og passe på, både i

lovgivning og i praksis. Og ikke kun af hensyn til beboerne i landdistrikterne, men for alle danske-

res og

kommende generationers skyld.”

Derfor undre det, at nærværende lovforslag foreslår, at ophæve planlovens §29 stk. 2. om, at:

”Ministeren

for byer og landdistrikter skal fremsætte indsigelse mod forslag til lokalplaner for area-

ler i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne, hvis planforslaget er i strid med bestemmel-

serne i

§ 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 f

eller

§ 16, stk. 4.

Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af

underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf.

§ 1.”.

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Der er tale om en forpligtelse som alene gælder, når der er nationale planlægningsinteresser

på spil. Det vil sige lokalplaner som reelt vil udgøre et problem for netop den nationale balance

mellem ønsket om mere byggeri og anlæg på den ene side og hensynet til kystens natur og

landskaber på den anden. Forpligtelsen gælder dermed ikke, hvis der netop ikke er sådanne

helt særlige interesser på spil.

Lovforslaget må derfor anses for værende i strid med regeringens egne interesser, og i strid

med den grundlæggende respekt for kystens natur og landskaber som har været lagt til grund

for de seneste mange års justeringer af kystnærhedszonen.

Det anses ikke for rimeligt eller fagligt forsvarligt, at forringe hensynet til kysterne i lovgivnin-

gen på den ene side, og samtidigt hævde at opretholde balancen og hensynet til kysternes na-

tur og landskaber på den anden side

–

hvis staten ikke længere er forpligtet til at gøre indsi-

gelse i netop de lokale planer som rent faktisk udgør et problem for de nationale hensyn til ky-

stens natur og landskaber.

I forhold til besparelsens reelle omfang, har Plan- og landdistriktsstyrelsen oplyst, at der i peri-

oden juni 2021 til og med 2023 ikke er blevet fremsat statslige indsigelser mod lokalplanfor-

slag (uden tilhørende forslag til kommuneplanlægning), der er relateret til reglerne om plan-

lægning i kystnærhedszonen. Det kunne indikere, at netop risikoen for en statslig indsigelse

har den rette effekt på kommunernes lokalplanlægning. Desuden må den reelle besparelse ved

forslaget om at annullere indsigelsespligten være mindre. Endelig er den statslige signalværdi

om ikke længere at sikre de nationale hensyn langs kysterne i lokalplanlægningen særdeles

uheldig og i strid med regeringens egne udmeldinger og grundlaget for tidligere justeringer af

reglerne om kystnærhedszonen.

Derfor anbefaler DN, at forslaget ikke gennemføres.

Med venlig hilsen

Nina Larsen Saarnak

Teamleder og koordinator for tværgående projekter

31193238,

[email protected]

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

By,-Land- og Kirkeministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Den 19. november 2024

Dansk Erhvervs høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål

m.v. og campering m.v.

Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende forslag til lov om plan-

lægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.

Dansk Erhverv støtter op om, at kirkernes særlige vetoret fjernes. Det giver flere og bedre mulig-

heder for at udviklerne kan opstille vedvarende energi på land. Kirkernes særlige vetoret er en ri-

sikofaktor, som kan være med til, at vindmølleprojekter opgives tidligt i processen, fordi der kan

herske usikkerhed om, hvorvidt en given minister vil stille sig på kirkens side.

Vi påpeger dog de udfordringer, der ligger i Forsvarets indsigelsesmuligheder, og opfordrer til en

tidligere inddragelse af Forsvaret samt større gennemsigtighed omkring Forsvarets fremtidige be-

hov. Det vil gøre det lettere og mere overskueligt for VE-udviklere at planlægge kommende aktivi-

teter. Dansk Erhverv opfordrer desuden til en tidlig dialog mellem Forsvaret og energibranchen,

hvor essentielle data og sikkerhedskrav deles, så parterne får bedre muligheder for samarbejde.

Dansk Erhverv støtter op om, at de enkelte sektorministre får beføjelse til at fremsætte indsigelse

over for et forslag til en kommuneplan, eller ændring af en kommuneplan, frem for at indsigelser

skal koordineres med ministeren for byer og landdistrikter, forudsat at hver minister kun kan

fremsætte indsigelser relevante for eget ressort. Dansk Erhverv opfordrer i det hele taget til at

muligheden for nationale indsigelser anvendes med varsomhed og kun, når særlige kulturarvsin-

teresser kan blive tilsidesat væsentligt, da lokal selvbestemmelse bør veje tungt.

Dansk Erhverv står til rådighed ved eventuelle opfølgende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Christian Toftum

Politisk Konsulent

[email protected]

chto

Side 1/1

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt til [email protected]

19. November 2024

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om

udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.

Indledning

Dansk Industri Turisme, Kultur & Oplevelser (DITKO) har gennemgået det fremsendte udkast til lovforslag,

som foreslår ændringer i lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål

m.v. og campering m.v. DITKO takker for muligheden for at deltage i høringen og fremsender hermed kom-

mentarer og synspunkter.

Overordnede betragtninger

DITKO anerkender og bakker op om regeringens ønske om at reducere de statslige årsværk og dermed prio-

ritere finansieringen af borgernær velfærd i kommuner og regioner. I en tid med mangel på arbejdskraft er

det særligt vigtigt, at der er stort fokus på at frigøre arbejdstid til kerneopgaven. DITKO imødeser således til

fulde behovet for at effektivisere den statslige administration, men vil samtidig fremhæve visse overvejelser

og potentialer ved de foreslåede ændringer i nærværende lovforslag, især i relation til turisme- og oplevel-

sesindustrien.

DITKO støtter generelt en decentralisering af indsigelseskompetencen til de respektive sektorministre, da

dette kan fremme en mere fokuseret og relevant indsigelse i forhold til lokale planforslag. Det bemærkes

dog, at en ophævelse af statslige indsigelser med vetovirkning fra stiftsøvrigheder og nationalparkfonde fort-

sat skal kunne sikre en sund balance mellem beskyttelse og benyttelse af kultur- og naturarv, som er essen-

tielt for udvikling af turisme- og oplevelsesindustrien. DITKO bakker op om, at forsvarsministeren og trans-

portministeren fortsat skal kunne fremsætte indsigelser med vetovirkning og opfordrer til, at der fremadret-

tet sikres mekanismer, som i fraværet af stiftsøvrighedernes og nationalparkfondenes veto opretholder

ovennævnte balance mellem beskyttelse og benyttelse til gavn for turisme- og kulturlivet. En naturlig konse-

kvens af lovforslaget kan f.eks. være, at kommunerne pålægges et endnu større ansvar for at gennemføre

høringer og lave brede konsekvensvurderinger.

Lovforslaget medfører, at Grønt Danmarkskort ikke længere vil indgå som en national interesse i kommune-

planlægningen. Det skal hertil bemærkes, at en afskrivning af Grønt Danmarkskort som national interesse

stiller nye krav til balancen mellem på den ene side at udvikle anlæg til gavn for turistområder og på den

anden side at beskytte attraktive naturområder, som begge er vigtige parametre for tiltrækning af turister.

Det kan således ikke udelukkes, at det med fraværet af Grønt Danmarkskort som national interesse bliver

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

sværere at vurdere de nationale konsekvenser af tværkommunale planlægningsindsatser med betydning for

de pågældende områders attraktionsværdi. I sidste ende kan dette få indflydelse på muligheden for at kunne

give adgang til større naturarealer, som i sig selv har tiltrækningskraft for inden- og udenlandske turister.

Kommentarer til specifikke ændringer i lovforslaget

Undtagelse fra kravet om tilladelse efter sommerhuslovens § 8

DITKO støtter forslaget om at undtage grundejerforeningers erhvervelse af ubebyggede fællesarealer fra til-

ladelseskravet. Dette vil forenkle processerne og reducere administrative byrder for grundejerforeninger.

DITKO ser positivt på, at denne ændring er en kodifikation af gældende praksis og vurderer, at det vil kunne

bidrage til en smidigere og mere effektiv administration. DITKO anbefaler endvidere, at det bør undersøges,

om forslaget kan udvides til også at omfatte flere aktører som eksempelvis sammenslutninger og private

institutioner, som med forslaget stilles uændret ift. tilladelseskravet. Dette kan eksempelvis komme frivillige

foreninger med hyppige anvendelse af ubebyggede fællesarealer til gode.

Afsluttende bemærkninger

DITKO støtter samlet set de overordnede mål med lovforslaget, men opfordrer samtidig til løbende at gen-

besøge og monitorere lovforslagets betydning for opretholdelsen af den rette balance mellem beskyttelse

og benyttelse af kultur- og natur, som er afgørende for turisme- og oplevelsesindustrien. DITKO står til rådig-

hed for yderligere dialog og bidrag til at sikre, at lovforslaget balancerer effektivisering med bevarelse af

vigtige nationale interesser.

Med venlig hilsen,

Frederik Andresen

Konsulent

Dansk Industri

–

Turisme, Kultur & Oplevelser

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Høringssvar over forslag til lov om ændring

af lov om planlægning og lov om udlejning

af fast ejendom til ferie - og fritidsformål

m.v. og campering m.v.

Danske Havne takker for muligheden for at give bemærkninger til udkast til

bekendtgørelse over forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om

udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.

19. november 2024

Generelle bemærkninger

Danske erhvervshavne varetager væsentlige samfundsmæssige opgaver af lokal,

regional og national betydning. Havnene spiller en vigtig rolle som regionale og

nationale transportknudepunkter for import og eksport, forsyningssikkerhed,

energiforsyning, færgefart, militær aktivitet og ikke mindst den grønne omstilling.

Dertil kommer en lang række traditionelle havneerhverv inden for transport, logistik

og produktion, som skaber vækst og arbejdspladser i og omkring de danske

erhvervshavne.

Med den nuværende geopolitiske situation og i takt med samfundets grønne omstilling

og havnenes bidrag til udbygningen af havvind og grønne teknologier er der brug for

et større fokus på den grundlæggende og principielle beskyttelse af nationale interesser

i og omkring de danske erhvervshavne. Der er behov for en ensartet og

langtidsholdbar beskyttelse, som giver det tilstrækkelige udgangspunkt for de mange

og omkostningstunge investeringer i og på havneområderne i de kommende år.

Hvis erhvervshavnene i stigende grad skal bidrage til udviklingen af grøn industri,

energiomstilling og en bæredygtig produktion samtidig med at havnene skal

understøtte væksten i de traditionelle havneerhverv, er det afgørende at værne om

havnenes arealer og sikre havnenes nationale interesser.

Konkrete bemærkninger til lovforslaget

S22, afsnit 1-3

§ 29, stk. 2 og 3 ophæves og i stedet indsættes: Forsvarsministeren og

transportministeren kan fremsætte indsigelse mod lokalplanforslag ud fra særlige

hensyn, som hver af disse ministre varetager.

Når lovforslaget til lov om ændring af planloven og sommerhusloven således

indeholder et forslag om, at beføjelsen til at fremsætte indsigelse over for forslag til

kommuneplanlægning, der ikke er i overensstemmelse med de nationale interesser, vil

overgå fra Ministeren for By- og Landdistrikter til sektorministrene, herunder

Transportministeren og Forsvarsministeren, så vil Danske Havne fremhæve

vigtigheden af, at sektorministrene skal fremsætte indsigelser med vetovirkning, når

Danske Havne

Bredgade 23, 2. tv.

1260 København K

www.danskehavne.dk

1/2

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

der opdages konflikt ifht. de nationale interesser, medmindre disse kan dokumenteres

at være af helt underordnet karakter i forhold til havnenes udvikling.

Med aftalen Danmark i bedre balance

–

Bedre rammer for kommuner, borgere og

virksomheder i hele landet mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og

Det Konservative Folkeparti blev der i 2017 vedtaget en række ændringer af

planloven.

Som opfølgning på evaluering af planloven indgik regeringen (Socialdemokratiet),

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, den 15. juni 2022 en

politisk aftale, hvori beskyttelsen af de nationale interesser omkring erhvervshavnene

fremgår:

”Beskyttelse

af erhvervshavne: For bedre at beskytte erhvervshavne defineres

nationale interesser omkring erhvervshavne i den kommende oversigt over nationale

interesser i kommuneplanlægningen. De nationale interesser i erhvervshavne varetages

af Transportministeriet med henblik på at sikre tilstrækkelig havnekapacitet og

placeringsmuligheder for virksomheder med særlige behov for havnebeliggenhed,

forsyningssikkerhed og søtransport”.

Med venlig hilsen

Danske Havne

Bredgade 23, 2. tv.

1260 København K

www.danskehavne.dk

2/2

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26, DK-2300 København S

T +45 39 62 16 16 | [email protected]

CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast

ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn

med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse

af fast ejendom)

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

København, den 19. november 2024

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om

planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og

fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige

tilsyn med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra

krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom)

De Samvirkende Købmænd (DSK) takker for muligheden for at afgive bemærkninger til

ovennævnte lovforslag om tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske

planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom.

1. Antal aflastningsområder og omfang af det udlagte salgsareal

Med ændringer af planlovens detailhandelsbestemmelser i 2017 fik kommunerne nye

muligheder for at etablere og udvide såkaldte

”aflastningsområder” uden for bymidterne.

Vurderingen dengang var, at det var relevant for et mindre antal steder, hvor bymidten skulle

aflastes

–

men aflastningsområderne skulle ikke konkurrere med bymidterne.

Virkeligheden har imidlertid vist sig at være en ganske anden, og siden 2017 er der blevet udlagt

ganske store arealer som aflastningsområder. Der mangler dog oplysninger om, præcist hvor

mange aflastningsområder der er udlagt på nuværende tidspunkt.

Da Indenrigs- og Boligministeriet i 2021 udgav en redegørelse for udviklingen i kommunernes

detailhandelsplanlægning

, kunne man konstatere, at der allerede på dette tidspunkt og altså

på ganske få år var udlagt 630.000 m

til aflastningsområder, siden muligheden blev indført.

DSK er bekendt med, at der siden redegørelsen i 2021 er udlagt stadig flere områder som

aflastningsområder.

DSK opfordrer derfor til at der skabes klarhed om antal af udlagte aflastningsområder samt

om det udlagte salgsareal i m

, inden man fremsætter nærværende lovforslag.

Indenrigs- og Boligministeriet (2021): Redegørelse for udviklingen i kommunernes

Detailhandelsplanlægning, s. 9.

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26, DK-2300 København S

T +45 39 62 16 16 | [email protected]

CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast

ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn

med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse

af fast ejendom)

2. Nationale interesser ifm. aflastningsområder skal (stadig) varetages

–

også udenfor

hovedstadsområdet

Den kommunale planlægning har væsentlig betydning for beskæftigelse og den økonomiske

udvikling i landet og for de enkelte områder.

Derfor er det i de gældende regler en national interesse at sikre, at kommuneplanen ved udlæg

af aflastningsområder indeholder en fyldestgørende redegørelse for, at der er et tilstrækkeligt

kundegrundlag for etablering af et aflastningsområde med flere butikker. Det vil sige, at Plan-

og Landdistriktsstyrelsen kan tage en sag op, hvis der i kommunens planlægning ikke er

redegjort tilstrækkeligt for etablering af et aflastningsområde, jf. alm. bemærkninger til lov nr.

668 af 8. juni 2017.

Det er et centralt punkt, at staten har denne indsigelsesret overfor udlægning af

aflastningsområder udenfor hovedstadsområdet.

For selvom Plan- og Landdistriktsstyrelsen primært har haft fokus på, om formalia er overholdt,

(og desværre ikke så meget på en kvalitativ vurdering af de udførte analyser, der skal ligge til

grund for beslutningen om etablering eller udvidelse af et aflastningsområde), har det haft en

effekt. Truslen om indsigelse har gjort, at formalia blev overholdt

–

nogle gange efter dialog

med styrelsen. En indsigelse har nemlig den retsvirkning, at kommunalbestyrelsen ikke kan

vedtage et planforslag endeligt.

Statens indsigelsesmuligheder er allerede løbende over årene blevet indskrænket væsentligt

på detailhandelsbestemmelsernes område.

Afskaffes statens indsigelsesret, som foreslået, er der en stor og overhængende risiko for, at

kommunerne udlægger endnu flere aflastningsområder, og at der ikke tages regionale hensyn

ved udlægningen heraf, men at det alene bliver kommunernes kamp ”alle mod alle”,

så

investorer kan spille kommunerne ud mod hinanden. Får man ikke tilladelse i den ene kommune

kan man blot gå til den anden

–

og i sidste ende drænes bymidterne for liv.

DSK mener, at administrationen af reglerne for udlægning af nye aflastningsområder og

udvidelse af aflastningsområder bør strammes

–

ikke lempes. Dette er da også i

overensstemmelse med et udspil fra den tidligere socialdemokratiske regering, der foreslog et

5-årigt stop for udlægning af nye aflastningsområder. Men i stedet for at stramme reglerne, gør

man med lovforslaget det stik modsatte og endda helt uden begrundelse.

Hvad baggrunden er for, at aflastningsområder udenfor hovedstadsområdet udgår af de

nationale interesser i kommuneplanlægningen, oplyses nemlig ikke. Det oplyses heller ikke

hvorfor det samme ikke skal gælde for hovedstadsområdet. Her skal nationale interesser i

forbindelse med bl.a. aflastningsområder stadig varetages i form af Fingerplaner og

landsplandirektiver - også fremadrettet.

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26, DK-2300 København S

T +45 39 62 16 16 | [email protected]

CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast

ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn

med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse

af fast ejendom)

DSK mener på denne baggrund, at statens indsigelsesret ifm. aflastningsområder udenfor

hovedstadsområdet bør bevares og afskaffelsen udgå af lovforslaget.

Derudover bør definitionen

af hvilke plansager, der har ”national interesse”,

udvides, så det

også gælder på andre områder vedrørende større detailhandelsarealer.

DSK mener, at kommunernes mulighed for at udlægge nye aflastningsområder og udvidelse

af eksisterende aflastningsområder bør fjernes, så man undgår, at der udlægges alt for store

dagligvarebutikker uden for bymidterne.

Alternativt bør der, som foreslået af den tidligere socialdemokratiske regering, indføres et

flerårigt stop for udlægning af nye og udvidelse af eksisterende aflastningsområder. Hvis

dette ikke kan gennemføres, bør der som minimum (gen)indføres et regionalt opsyn, der ud

fra en samlet vurdering ser på, om der er behov for nye butikskvadratmeter i et

aflastningsområde og i givet fald hvor mange.

Med venlig hilsen

ANNETTE NORUP THOMSEN

Erhvervsjuridisk chef

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Høringssvar over forslag til "lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af

fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.”

Foreningen af Byplanlæggere har læst

Plan- og Landdistriktsstyrelsen forslag til lov om ændring af

lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering

m.v.

Som forening dedikeret til at sikre en bæredygtig og helhedsorienteret byplanlægning vil vi

fremhæve følgende væsentlige bekymringer:

1. Svækkelse af kyst- og naturbeskyttelsen:

Den foreslåede lovændring indebærer en væsentlig reduktion af den statslige beskyttelse

af kystnærhedszonen på lokalplanniveau. Fjernelsen af kravet om statslig indsigelse i

sager, hvor lokalplanforslag strider mod statslige interesser, vil efterlade kystområderne

uden den tidligere garanterede nationale beskyttelse.

Kysterne og det åbne land er ikke kun en kommunal ressource, men også af stor national

og international betydning, hvad angår biodiversitet, landskabelige værdier og turisme. Ved

at overlade ansvaret alene til kommunalpolitikerne risikerer vi en fragmenteret og

utilstrækkelig beskyttelse, der tilgodeser lokale økonomiske interesser og kan skade de

fælles værdier på lang sigt.

Derfor bør armslængde princippet fastholdes, så det kan sikres, at kystområderne ikke

planlægges ud fra snævre lokale økonomiske interesser.

2. Naturbeskyttelse og Grønt Danmarkskort

Naturbeskyttelse, herunder Grønt Danmarkskort, vil ifølge lovforslaget ikke længere være

en national interesse i kommuneplanlægningen. Denne ændring rejser alvorlige

bekymringer om, hvordan staten fremover vil sikre en sammenhængende indsats for

biodiversitet og beskyttelse af naturområder på tværs af kommunegrænser.

Ved at fratage Miljøministeriet muligheden for at gøre indsigelser mod lokalplanforslag

undermineres en helhedsorienteret planlægning, som tager højde for nationale og

internationale forpligtelser, såsom EU's naturbeskyttelsesdirektiver.Det er derfor afgørende

at fastholde armslængdeprincippet for at sikre, at naturinteresser fortsat beskyttes og

prioriteres, uanset lokale økonomiske eller politiske interesser.

3. Tilsynsrolle og kommunal autonomi

Lovforslaget sidestiller ressortministeriernes bemærkninger i høringsfaserne med øvrige

parter uden at kræve, at kommunerne følger dem. Dette vil skabe en uensartet håndtering

af statslige interesser på tværs af kommunerne og kan føre til, at områder med nationale

interesser bliver påvirket af snævre lokaløkonomiske hensyn frem for helhedsorienterede

løsninger.

Armslængdeprincippet bør fastholdes som et centralt værn mod denne risiko. Staten skal

sikre en balanceret planlægning, hvor lokale interesser ikke får uforholdsmæssig vægt.

Kommunerne står ofte med begrænsede ressourcer og kompetencer til at varetage

komplekse planlægningsopgaver uden støtte fra staten. Ved at decentralisere tilsynsrollen

og kræve, at kommunerne forhandler med hvert sektorministerium individuelt, risikerer vi at

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

fjerne det nødvendige nationale overblik og koordinering. Dette underminerer effektiviteten

og vil yderligere belaste arbejdsmiljøet i kommunernes planlægningsafdelinger.

4. Konsekvenser for vandkantsdanmark og det åbne land

De samlede ændringer skaber betydelige ændringer i forudsætningerne for planlægning i

vandkantsdanmark og det åbne land. Ophævelsen af statslig beskyttelse i

kystnærhedszonen og fjernelsen af Grønt Danmarkskort som national interesse efterlader

vigtige naturområder uden en koordineret statslig indsats og uden et armslængde princip,

der ellers kunne sikre naturinteresserne.

Vi er særligt bekymrede over:

●

At ansvaret for kystbeskyttelse og naturbevaring overlades alene til kommunerne, hvormed

armslængde princippet vil blive reduceret.

At systemet nu kun tillader klager over procedurer, mens planindhold, der bryder

intentionerne med planloven, risikerer at blive realiseret uden effektivt tilsyn. Dette kan føre

til en stigning i byggerier, der kompromitterer kystnære og naturbeskyttede områder.

Vi vurderer, at de foreslåede ændringer vil medføre alvorlige konsekvenser for dansk planlægning,

særligt i forhold til:

Beskyttelse af natur, kyst og det åbne land:

Reduceret statslig rolle risikerer at svække

beskyttelsen af landskabelige og naturmæssige værdier, som er af både national og international

betydning.

Koordineret indsats på tværs af kommunegrænser:

Fjernelsen af nationale interesser i

naturbeskyttelse underminerer muligheden for en sammenhængende planlægning.

For at sikre, at den foreslåede lovændring understøtter en langsigtet, bæredygtig udvikling,

anbefaler vi:

1. At kyst- og naturbeskyttelse fortsat anerkendes som nationale interesser, som kræver

statslig indsigelsebeføjelse.

2. At Ressortministerier som Miljøministeriet bevarer muligheden for at gøre indsigelser mod

lokalplaner med væsentlige natur- og miljømæssige konsekvenser.

3. At staten bevarer en koordinerende rolle for bemærkninger fra sektorministerier, så

kommunerne ikke skal forhandle individuelt med alle ministerier.

4. At regeringen sikrer, at ændringer i tilsynsrollen ikke medfører yderligere administrative

byrder eller forringelse af arbejdsmiljøet i kommunernes planlægningsafdelinger.

Vi opfordrer til, at disse ændringer genovervejes for at undgå utilsigtede konsekvenser, der kan

underminere kvaliteten og helhedstænkningen i dansk planlægning.

Med venlig hilsen,

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

[email protected]

7. november 2024

PFC/APKL/BR

Sagsnummer 2024-3263

Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om planlæg-

ning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsfor-

mål m.v. og campering m.v.

Feriehusudlejernes Brancheforening har med interesse læst det frem-

sendte forslag til lovændring.

Feriehusudlejernes Brancheforening er positiv over for lovforslaget, der

vil give kommunerne øget lokal selvbestemmelse. Det er vores opfat-

telse, at kommunernes og de enkelte fagministeriers gennemgang af

kommuneplanlægningen vil være tilstrækkelig.

Feriehusudlejernes Brancheforening er dog tilfreds med, at staten over-

ordnet set fortsat vil se på sager med solcelleparker og vindmøller. Disse

skal placeres, så de ikke skæmmer landskabet under hensyntagen til

områdernes mulighed for at tiltrække gæster fra ind- og udland.

Med venlig hilsen

Poul Fejer Christiansen

Vicedirektør

tlf. 96 30 22 44

Vandkunsten 3, 3.

[email protected]

1467 København K

www.fbnet.dk

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Historiske Huse

By-, Land- og Kirkeministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Att: Morten G. Christensen

Plan og Landdistriktsstyrelsen

[email protected]

Borgergade 111

1300 København K

Tlf. 45 57 12 22

[email protected]

www.historiskehuse.dk

Den 20. november 2024

Vedr.: Sagsnummer 2024-3263 Høring over forslag til lov om ændring af lov om

planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og

campering m.v.

Historiske Huse takker By-, Land- og Kirkeministeriet for anmodning om høringssvar om

lovforslag til ændring af Planloven og Sommerhusloven.

Historiske Huse samler Bygnings Frednings Foreningen BYFO, og Bevaringsværdige

Bygninger med det formål at sætte fokus på den danske bygningskultur og skabe juridiske

og økonomiske vilkår for de private ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger, så de

kan leve op til det ansvar, de har som ejere af en væsentlig del af Danmarks kulturarv. Med

udgangspunkt i denne opgave afgiver Historiske Huse følgende høringssvar:

Generelle bemærkninger

Historiske Huse anerkender regeringens ambition om at reducere den statslige

administration som bevæggrund for ændringsforslagene til henholdsvis Planloven og

Sommerhusloven. Vi er imidlertid bekymrede for de konsekvenser, som

ændringsforslagene kan medføre, som I vores optik særligt drejer sig om:

•

Byggeri i kystnærzonen, der uden koordinering og landskabsanalyse risikerer at

blive placeret tilfældigt og forstyrrende i vores unikke kystmiljø.

Liberaliseringen omkring aflastningscentre, der risikerer at blive nådestødet til de i

forvejen udfordrede bymidter. Det er en myte tilbage fra

1970’erne, at der er brug for

at aflaste bycentrene. Tværtimod er der et udtalt behov for at bevare livet i

bycentrene, herunder livet i og omkring de bevaringsværdige by- og

bygningsmiljøer.

•

Det er i vores optik meget alvorligt, at ændringsforslagene fjerner en statslig instans, der

som koordinator af landsplansmæssige interesser kan inddrages, hvis kommunernes

planlægning går så meget på kompromis, at det risikerer at underminere vores

stedsspecifikke kvaliteter.

Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem

Bygnings Frednings Foreningen BYFO (cvr 88628411) og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger (cvr 25010078)

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Planloven

By-, Land- og Kirkeministeriets ændringsforslag af Planloven vækker stor bekymring hos

Historiske Huse, da vi anser bortfaldet af Plan- og Landdistriktsstyrelsens koordinatorrolle

som en klar nedprioritering af regeringens mulighed for at varetage sammenfattende,

landsplanmæssige hensyn i Danmark.

Regeringens oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen jf. seneste

Nationaleinteresser_06072023.pdf,

er fundamental for regeringens varetagelse af

sammenfattende, nationale landsplanmæssige interesser i Danmark. De

landsplanmæssige interesser realiseres i kommuneplanerne, og det statslige tilsyn med

kommuneplanlægningen er en afgørende forudsætning for, at de nationale interesser

trænger igennem i kommuneplanlægningen.

Historiske Huse har primært fokus på beskyttelsen af den byggede kulturarv, som beskrives

Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning

afsnit 3

Kulturarv og landskab.

Herefter fører Slots- og Kulturstyrelsen tilsyn med, at kommunerne sikrer den bymæssige

eller landskabelige helhed ved planlægning for bebyggelse og anlæg i sammenhæng med

kulturarv af national og international betydning, værdifulde kulturmiljøer og

kulturhistoriske bevaringsværdier herunder fredede og bevaringsværdige bygninger,

beskyttede fortidsminder, kulturarvsarealer og sten- og jorddiger.

Med forslaget lægges der op til, at Slots- og kulturstyrelsen ansvar for tilsynet fastholdes og

suppleres med en pligt til fremover at gøre indsigelse overfor kommuneplanforslag, der

ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser disse hensyn. Men fremover vil disse indsigelser komme

til at stå alene, fordi bortfaldet Plan- og Landdistriktsstyrelsens koordinerende opgave

medfører, at de statslige interesser i forhold til det enkelte kommuneplanforslag ikke

længere fremstår samlet. Det vil i vores optik svække de sammenfattende

landsplanpolitiske interesser, og det kan risikere at gå ud over de kulturhistoriske

bevaringsværdier. Bortfaldet af fagministeriernes vetoret i forhold til lokalplansforslag er en

yderligere forringelse.

Det foruroliger os, at nationalparkfondene ikke må fremsætte indsigelser mod

kommuneplanlægningen (der omfatter fx alle dele af planhierarkiet, herunder lokalplaner),

men kun mod ”kommuneplanen”, som oftest er et overordnet dokument. I vores optik

forhindres nationalparkerne i at tage stilling til og protestere imod en udvikling, som er

uhensigtsmæssig i forhold til naturmæssige og kulturhistoriske bevaringsinteresser.

Sommerhusloven

Historiske Huse har ingen kommentarer

Historiske Huse stiller sig til rådighed for uddybning af ovenstående høringssvar.

Med venlig hilsen

Birthe Iuel

Direktør

2/2

Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem

Bygnings Frednings Foreningen BYFO (cvr 88628411) og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger (cvr 25010078)

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

HK HANDEL

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Frederiksholms Kanal 21.

1220 København K.

København d. 20. november 2024

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom

til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes

fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom)

HK HANDEL takker for muligheden for at afgive bemærkninger til det ovennævnte lovforslag om tilpasning

af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning samt undtagelse fra krav om tilladelse ved

erhvervelse af fast ejendom.

Den kommunale planlægning har væsentlig betydning for uddannelse og jobskabelse i detailbranchen

Etableringen af aflastningsområder trækker handel væk fra de små butikker i bymidten og

specialvarebutikkerne, som i høj grad står for uddannelsen og jobskabelsen for faglærte i detailhandlen. Store

butikker og hypermarkeder tager færre elever og ansætter primært unge studerende, som i lavere grad ender

med en uddannelse som faglært butiksansat.

I 2016 stod de små butikker for 71,3 % af alle elevaftaler på detailområdet, og det er også i de små

dagligvarebutikker, at der er flest job til faglærte. En analyse fra SMVdanmark, udarbejdet i 2023, viser, at

mindre virksomheder uddanner to tredjedele af alle faglærte. De mindre virksomheder har flere elever pr. ansat.

Undersøgelsen viser, at virksomheder med 5-9 ansatte i gennemsnit har 4,5 elever pr. 100 ansatte, hvilket er

mere end dobbelt så mange som virksomheder med over 250 ansatte, der har 2,1 elever pr. 100 ansatte i

gennemsnit.

Derfor er det i national interesse at sikre, at kommuneplanen ved udlæg af aflastningsområder indeholder en

fyldestgørende redegørelse for, at der er et tilstrækkeligt kundegrundlag for etableringen af et

aflastningsområde med flere butikker, så aflastningsområderne ikke kvæler butikslivet i bymidten. Det vil sige,

at Plan- og Landdistriktsstyrelsen fortsat skal kunne tage en sag op, hvis der i kommunernes planlægning ikke

er redegjort tilstrækkeligt for en etablering af et aflastningsområde.

Afskaffes statens indsigelsesret, som foreslået, er der en stor risiko for, at kommunerne udlægger endnu flere

aflastningsområder, og at der ikke tages regionale hensyn ved udlægningen. Dette kan både skade

detailhandlen i bymidten og detailhandlen i nabokommunerne. Derfor er det væsentligt, at kommunerne fortsat

skal redegøre for, hvordan det planlagte aflastningsområde, set i forhold til kommunens størrelse, forventes at

påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner. Fjernes dette krav, er vi bekymrede for, at

en række af de gode uddannelsespladser og faglærte job i de små butikker forsvinder.

På denne baggrund mener HK HANDEL, at statens indsigelsesret ifm. aflastningsområder udenfor

hovedstadsområdet bør bevares, og at afskaffelsen bør udgå af lovforslaget.

Med venlig hilsen.

Mette Høgh.

Formand.

HK HANDEL, Weidekampsgade 8, 2300 København S. - Mail: [email protected]

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Dato

Side

20. november 2024

1 af 2

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

Landbrug & Fødevarers høringssvar til forslag til ændring af planloven og sommerhusloven,

sagsnummer 2024-3263

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 23. oktober 2024 udsendt forslag til ændring af planloven og

sommerhusloven med høringsfrist den 20. november 2024. Lovforslaget udmønter de dele af det

politisk prioriterede opgavebortfald på By-, Land- og Kirkeministeriets område, der forudsætter

ændring af planloven eller sommerhusloven.

Bemærkninger til lovforslaget

Landbrug & Fødevarer kan overordnet ikke støtte den del af forslaget, hvor ministeren for byer og

landdistrikter mister beføjelsen til at gøre indsigelse over forslag i kommuneplanlægningen, der ikke

er i overensstemmelse med de nationale interesser. Generelt bakker Landbrug & Fødevarer op om

tiltag, der forenkler og minimerer bureaukrati og administration, men med denne lovændring er det

svært at se, hvori forenklingen og besparelsen består.

Landbrug & Fødevarer skal derfor opfordre til, at denne del af lovforslaget vedrørende beføjelsen til

at føre indsigelse over forslag i kommuneplanen udgår.

Hvis indsigelsesbeføjelsen i stedet skal varetages af de enkelte sektorministre, som lovforslaget

lægger op til, er der stor risiko for uensartethed i varetagelsen af indsigelsesretten på tværs af

sektorministerier. Samtidigt bliver det mere uklart, hvor ansvaret ligger med fare for, at opgaven kan

”falde imellem to stole”. Yderligere vækker det undren, at denne lovændring ses som en besparelse,

når opgaverne reelt ikke spares væk, men blot sendes videre i centraladministrationen til de enkelte

sektorministre.

Uklart hvem der fremover har indsigelsesbeføjelsen samt risiko for uensartethed i forvaltningen

Det har hidtil været således, at beføjelsen til at gøre indsigelse overfor forslag til

kommuneplanlægning, der strider mod de nationale interesser, har ligget hos ministeren for byer og

landdistrikter. Dermed har der været klarhed over, hvem der havde ansvaret for at gøre indsigelser.

Landbrug & Fødevarer finder, at denne klarhed ophører med nærværende lovændring, hvilket er

kritisk for det danske fødevareerhverv. Den nationale interesse ”Vækst og erhvervsudvikling” er

central for, at landdistrikterne og fødevareerhvervet kan trives og udvikle sig. Det er af stor betydning

for erhvervet som helhed, at der holdes øje med kommuneplaner, der strider mod denne nationale

interesse således, at det undgås, at unødvendige konflikter opstår - både i byzonen og i det åbne

land. Ofte kan mindre justeringer i rette tid forhindre store konflikter i fremtiden og sikre en fortsat

erhvervsudvikling. Når ministeren for byer og landdistrikter sender indsigelsesbeføjelsen videre til

sektorministrene, vil der opstå spørgsmål om, hvem den relevante sektorminister er (Miljøministeren,

Erhvervsministeren, eller i nogle tilfælde begge?) og der vil være risiko for, at opgaven ikke er

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Side 2 af 2

tilstrækkeligt prioriteret i det relevante ministerie – også set i lyset af, at der ikke er afsat ressourcer

til det.

Landbrug & Fødevarer vil i den forbindelse derfor opfordre til, at der klart svares på følgende

spørgsmål:

Hvor mange ressourcer bruges der i dag i ministeriet for byer og landdistrikter til at varetage

opgaven med at sikre de nationale interesser overfor kommuneplanforslag?

Hvordan afgøres det, hvilken minister der har indsigelsesretten? Er det fx miljøministeren

fordi det er Miljøministeriet, der har udstedt miljøgodkendelse til den/de berørte

virksomheder, der er påvirket af det konkrete forslag til kommuneplan? Eller er det

erhvervsministeren, da det er den nationale interesse ”Vækst og erhvervsudvikling”, der

varetages?

Hvordan vil man sikre, at indsigelsesbeføjelsen varetages på ensartet vis på tværs af

sektorministrene?

Er det i forbindelse med lovændringen afklaret, om der i de relevante ministerier er sikret

ressourcer til at varetage indsigelsesbeføjelsen på de relevante områder?

Landbrug og Fødevarer står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Julie Rose Bang

Miljøpolitisk konsulent

M 23 45 07 11

E [email protected]

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

2024-3263

Landdistrikternes Fællesråd

Pakhusvej 3, 1.

DK-8382 Hinnerup

Tlf.: 61 313 636

Email: [email protected]

www.landdistrikterne.dk

CVR: 20257180

Dato: 20/11/2024

Svar på høring om forslag til lov om ændring af lov om planlægning mfl.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 23. oktober 2024 sendt et udkast om lov-

forslag om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til

ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. i høring.

Lovforslaget indeholder bl.a. en tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes

planlægning af aflastningsområder. Her vil nationale interesser ifm. aflastningsområ-

der ikke længere sikre, at kommuneplanen ved udlæg af aflastningsområder inde-

holder en fyldestgørende redegørelse for, at der er tilstrækkeligt kundegrundlag for

etablering af et aflastningsområde.

Det betyder, at statens indsigelsesret over for kommunerne fjernes, så ministeren for

byer og landdistrikter ikke længere kan tage en sag op, hvis der i kommunens plan-

lægning ikke er redegjort for kundegrundlaget til et potentielt nyt aflastningsområde.

Landdistrikternes Fællesråd stiller sig undrende over for, at kommunernes mulighed

for udlægning af aflastningsområder forbedres, da vores indtryk er, at regeringen øn-

sker at bevare handelslivet i bymidterne. Vi anser lovforslaget for et endnu et skridt i

den forkerte retning, der vil medvirke til at tømme bymidterne for butiksliv.

Derfor opfordrer Landdistrikternes Fællesråd for det første til, at nationale interesser

ifm. aflastningsområder fortsat skal varetages, for det andet, at der indføres et stop

for etablering nye aflastningsområder og endelig, at det efterstræbes, at dagligvare-

butikker placeres i bymidterne.

Enhed: Sekretariatet

Sagsbehandler: PHA

Bevar handelslivet og dagligvarebutikker i bymidterne

I 2017 muliggjorde en ændring af planloven, at der kunne etableres og udvides af-

lastningsområder udenfor bymidterne. Vores egen rapport viser, at antallet af kæde-

butikker beliggende i aflastningsområder er steget med ca. 50 pct. fra 2017 til 2023.

Det tyder på, at aflastningsområderne er med til at dræne bymidterne for liv og efter-

lader tomme butikslokaler i bymidterne.

Vi har forståelse for, at det giver mening for visse typer butikker at etablere sig uden-

for byen, f.eks. når der er tale om butikker med særligt pladskrævende varer. Men

når kædebutikker og dagligvarebutikker placeres udenfor bymidterne, risikerer man

at trække liv ud af bymidterne og afvikle det handelsøkosystem, som holder det sam-

lede butiksliv oppe på den lange bane.

Åbne butikker: Levende landsbyer og bymidter

Side

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd et stop for etablering af nye aflastnings-

centre, ligesom den tidligere regering foreslog i 2021. Ligeledes mener vi, at udvidel-

ser af eksisterende aflastningsområder bør begrænses.

Det kan med fordel undersøges, om aflastningscentre uden dagligvarebutikker fortsat

skal kunne etableres og udvides, da netop dagligvarebutikkernes placering er vigtig

handelslivet i bymidterne. Derfor anbefaler Landdistrikternes Fællesråd også, at etab-

lering af dagligvarebutikker i forbindelse med omfartsveje og rundkørsler i kanten af

byen begrænses.

Landdistrikternes Fællesråd står til rådighed for yderligere dialog og sparring.

Med venlig hilsen

Landdistrikternes Fællesråd

Rasmus Katholm

Sekretariatschef

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

By-, Land- og Kirkeministeriet

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Att. Morten G. Christensen

København, november 2024

Høringssvar fra Landsforeningen By og Land Danmark vedr. forslag til lov om

ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og

fritidsformål m.v. og campering m.v.

Sags.nr. 2024-3263.

By og Land Danmark står uforstående overfor, at By-, Land- og Kirkeministeriet har

valgt i en sådan grad at nedprioritere den sammenhængende fysiske planlægning

på landsplan, som det fremgår at det foreliggende lovforslag. I særdeleshed er vi

bekymrede for bortfaldet af fagministeriernes vetoret i forhold til lokalplanforslag.

Lokalplaner er et af de områder, der går på tværs af fagligheder og hvor en

faglighed kan overse interesser, som er essentielle for andre. Derfor er det vigtigt, at

også fagministerierne har vetoret i fremtiden, så vigtige interesser ikke forbigås.

Grønt Danmarkskort og Aflastningsområder

Hertil stiller By og Land Danmark sig kritiske overfor, at Grønt Danmarkskort og

Aflastningsområder udgår af de nationale interesser. Dette vil betyde, at Staten

ikke længere vil føre tilsyn med om kommunerne overholder loven i forhold til f.eks.

ny bebyggelse og ændret anvendelse inden for udpegningerne i Grønt

Danmarkskort. Dertil vil er der også en stor risiko for, at vores historiske bymidter vil

lide under dette, hvis der ikke længere føres tilsyn med, at det er bevist at et

aflastningscenter er nødvendigt i en given by. Vores historiske bymidter er i

forvejen presset og det er derfor nødvendigt, at der også fremover vil være et

overblik over et aflastningsområdes afledte effekt på en historisk bymidte. Det

manglende tilsyn ses også at være i direkte modstrid med Statens interesser i

’levende bymidter’, som der fra både statens og kommunernes side investeres

væsentlige midler i. Det kan medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet,

hvis bymidterne yderligere udfordres, og en højere andel af butikslejemål ikke kan

udlejes i konkurrencen med boksbutikker uden for bymidterne. Det vil ydermere

også kunne medføre unødvendigt byggeri af boksbutikker, hvilket har

uhensigtsmæssige klimamæssige konsekvenser. By og Land Danmark mener

derfor, at lovforslagets afsnit 4 og 5 er mangelfulde i deres vurdering af

lovforslagets konsekvenser.

Indsigelsespligt på lokalplaner i kystnærhedszoner

By og Land Danmark mener, at Statens indsigelsespligt på lokalplaner i

kystnærhedszoner skal bibeholdes (§ 29 stk. 2). Planloven, og resortministeren, skal

fortsat værne om Danmarks naturskønne landskaber, kulturmiljøer og åbne kyster.

Der gives ikke anden begrundelse end administrativ besparelse, som dog virker

uholdbar, da der henvises til at styrelsen/ministerier kan påklage sager til

Planklagenævnet, hvis lokalplanerne ikke overholder planlovens bestemmelser.

Denne øvelse vil alt andet lige være mere vanskelig, og kan i yderste tilfælde

medføre behov for fysisk lovliggørelse af forhold, der er etableret på baggrund af en

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

lokalplan, som ophæves af nævnet. Lovforslaget har derfor potentielt økonomisk

betydning for erhvervslivet. Igen mener By og Land Danmark at lovforslagets afsnit

4 er mangelfuldt.

Muligheden

for at påklage lokalplaner i kystnærhedszonen

indeholder heller ikke nær den samme beskyttelse af kystlandskaberne, som

ministerens nuværende

pligt

til at gøre indsigelse.

Planloven medvirker til, at byggeri og anlæg placeres de rigtige steder, og med

respekt for vores fælles værdier og historie. Planloven beskytter også landbrugets

og andre erhvervsinteresser og sikrer dem mulighed for udvikling ved bl.a. at

hindre eller reducere risikoen for miljøkonflikter. Ulig hvad der luftes i den

offentlige debat, så sikrer planloven mulighed for bæredygtig udvikling til glæde

for almenvellet og erhvervslivet. By og Land Danmark stiller sig derfor undrende

overfor denne udvanding af planloven, som kan sikre en bæredygtig udvikling i

Danmark.

Kulturarven i kommuneplanlægningen

Regeringens fireårige oversigter over nationale interesser i

kommuneplanlægningen er helt centrale for regeringens varetagelse af

sammenfattende, nationale landsplanmæssige interesser i Danmark. I

kommuneplanerne realiseres disse landsplanmæssige interesser og det statslige

tilsyn med kommuneplanlægningen er en afgørende forudsætning for, at de

nationale interesser i kommuneplanlægningen slår igennem. Landsforeningens

fokus i forhold til de nationale interesser i kommuneplanen er selvfølgelig især

rettet mod afs. 3 ”Kulturarv og landskab”.

Under pkt. 3.3.1. anføres, at Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med følgende:

”Kommunerne skal ved planlægning for bebyggelse og anlæg i sammenhæng

med kulturarv af national og international betydning, værdifulde kulturmiljøer og

kulturhistoriske bevaringsværdier herunder fredede og bevaringsværdige

bygninger, beskyttede fortidsminder, kulturarvsarealer og sten- og jorddiger, sikre

den bymæssige eller landskabelige helhed.”

Landsforeningen er opmærksom på, at Slots- og kulturstyrelsen fortsat er ansvarlig

for dette tilsyn, og at styrelsen fremover er forpligtet til at gøre indsigelser overfor

kommuneplanforslag, der ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser disse hensyn, eller

direkte strider imod dem. Men det er dog sjældent, at man i kommuneplanerne

kan finde de detaljer, der kan gøre forskellen i en given sag. Det vil sjældent være

f.eks. bebyggelseprocenten i en kommuneplanramme, der afgør om et kulturmiljø

beskyttes i tilstrækkelig grad. Slots- og Kulturstyrelsen bør derfor fortsat have

indsigelsesret på lokalplaner, der kompromitterer væsentlige kulturarvsinteresser.

Bortfaldet af Plan- og Landdistriktsstyrelsens koordinerende opgave, så alle

statslige interesser i forhold til det enkelte kommuneplanforslag ikke længere

fremstår samlet, men atomiseret, vil betyde en svækkelse af de landsplanpolitiske

interesser i en sammenhængende planlægning - også i forhold til kulturhistoriske

bevaringsværdier.

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

At der vil bortfalde op til 6 årsværk i Plan- og Landdistriktsstyrelsen i forbindelse

med ophør af den koordinerende opgave ses ikke at opveje den væsentlige

forringelse af planlægning på landsplan, som besparelsen kan resultere i.

Landsforeningen ser i det foreliggende forslag til ændring af planloven en helt klar

nedprioritering af regeringens mulighed for at varetage sammenfattende,

landsplanmæssige hensyn i Danmark, på et tidspunkt hvor der i særdeleshed er

brug for sammenhængende og bæredygtig planlægning.

Landsforeningen skal derfor opfordre til, at det foreliggende forslag om ændring af

Planloven trækkes tilbage.

Med venlig hilsen

Iben Bækkelund Jagd

formand

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Att.: Morten G. Christensen, [email protected]

J.nr.: 2024-3263

19. november 2024

Høringssvar vedrørende udkast til ændring af planloven og sommerhusloven

Generelle kommentarer

MERK har stor forståelse for de komplekse udfordringer som moderne detailhandel operer i. Særligt i

de danske middelalderbyer og historiske bymidter er de fysiske rammer ofte ikke er gearet til at

håndtere de krav, som detailhandel har behov for. Inde i disse byer er der ofte begrænsede

adgangsforhold og parkering ligesom der er trafikale- og logistikudfordringer for de erhvervsdrivende.

Samtidigt er der stadigt udvidende krav for butikkernes størrelse. Vi ser ligeledes, at dagligvarehandlen

flytter ud af byerne, ligesom finanscentre, lægehuse og offentlige tilbud flytter med. Samtidig står

detailhandlen i en tid præget af ændrede forbrugsmønstre og en stigende konkurrence fra e-handel og

globale salgsplatforme.

Det er med bymidternes alvorlige udfordringer som kontekst, at MERK udtrykker bekymring over

forslagene til, at ministeren for byer og landdistrikter ikke længere vil varetage indsigelsesbeføjelsen

samt at aflastningsområder uden for hovedstadsområdet vil udgå af de nationale interesser i

kommuneplanlægningen. Ud fra vores forståelse risikerer disse forslag at lettere tilladelserne til flere

aflastningscentre uden tilstrækkelige og kritiske beslutningslag, hvilket yderligere vil svække

bymidternes eksistensgrundlag.

MERK mener, at disse forslag risikerer at forværre detailhandlens eksisterende udfordringer og skabe

uoprettelig skade på bymidterne som sociale og økonomiske knudepunkter. Der er i stedet for brug en

nationale og helhedsorienteret indsats, som skal skabe og fastholde levende og attraktive byer. Vi

opfordrer derfor til, at nedenstående bekymringer tages alvorligt i den videre behandling af forslaget.

Vigtigheden af ministeren for byer og landdistrikter som tovholder

Beslutninger om aflastningsområders placering og udformning har ofte konsekvenser, der rækker langt

ud over den enkelte kommunes grænser. Denne påvirkning er f.eks. nabokommuners detailhandel og

bymidternes vitalitet, hvor særligt bymidternes fremtid som samlingssteder er på spil. En

decentralisering af beslutningskompetencen strider efter vores mening også direkte imod erklærede

politiske ambitioner og reelle forhold om at sikre attraktive og levende byer uden for landets storbyer.

Vi er derfor bekymret for, at denne ændring ikke alene accelerer problemerne, men også skaber nye.

Bestemmelsen aflastningsområder

af national interesse

Vi er sympatiske overfor forslagets ambition ved at nedskære arbejdsomfanget ved, at

aflastningsområder udgår af den nationale interesse i kommuneplanlægningen. Dette ændrer dog ikke

på, at aflastningsområder i særdeleshed er af national interesse.

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

MERK mener, at planlægningen af aflastningsområder kræver en helhedsorienteret og national tilgang

for at sikre sammenhængskraft, balancerede lokale og regionale hensyn. Det kræves også en

vurdering af konsekvenserne for det omkringliggende erhvervsliv, turisme og kultur – både lokalt,

regionalt og nationalt. MERK er derfor af den holdning, at dette forhold i forslaget ikke alene bør

fjernes, men at der bør formuleres en helhedsorienteret, national tilgang til aflastningsområder.

På denne måde kan der sikres, at hvis nye aflastningscentre tillades, at disse rent faktisk understøtter

sammenhængskraften, balancerer lokale og regionale hensyn og bidrager til en bæredygtig udvikling af

hele landets handelsstruktur – ikke blot en enkelte kommune.

Decentralisering af beslutningskompetencen kan ydermere skabe en ulige konkurrencesituation

mellem kommunerne, hvor kortsigtede økonomiske interesser prioriteres frem for langsigtede

strategiske og bæredygtige hensyn.

Bredere perspektiver for bymidterne og kommunernes økonomiske grundlag

Hvad angår de økonomiske konsekvenser af den foreslåede ændring af planlovens § 29, stk. 1

bemærker vi, at udkastet efter vores mening fejlagtigt vurderer de økonomiske konsekvenser for staten

og kommunerne som værende entydige positive. Vi mener ikke, at der er taget der højde for de

økonomiske konsekvenser, som aflastningscentre kan have for bymidter, når flere etableres sådan

som lovforslaget kan bevirke. Aflastningscentre kan nemlig have en signifikant negative påvirkning på

kommuners økonomi, da handlen ikke blot forøges ved etablingen af nye områder. I stedet mener

MERK, at der mistes dele af det økonomiske grundlag, da aflastningsområder eroderer og ikke

genskaber de værdiskabende aktiviteter, som levende bymidter er grundlag for. Bymidternes historiske

handelsliv er nemlig afgørende for turisme, kultur og sociale aktiviteter, der er signifikant økonomiske

aspekter. På længere sigt svækker dette kommunernes skattegrundlag, da levende bymidter er

afgørende for tilflytning og fastholdelse af borgere.

Dette høringssvar er udarbejdet af brancheforeningen MERK i koordination med Skobranchen.dk og

netværket Danske Handelsbyer. MERK repræsenterer mere end 700 virksomheder inden for

livsstilsbranchen, mens Skobranchen.dk arbejder for danske skobutikker og brands. Danske

Handelsbyer er et netværk af 64 handelsbyer, der arbejder for at fremtidssikre levende, bymidter.

Sammen ønsker vi at fremhæve vores bekymringer for de foreslåede ændringer i lovgivningen, særligt i

relation til aflastningscentre.

MERK står naturligvis til rådighed for yderligere spørgsmål eller uddybning af vores kommentarer.

Med venlig hilsen

Nikolai Klausen

Direktør, MERK

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Høringssvar til høring af udkast til lovforslag om ændring af

planloven og sommerhusloven

KL takker for det fremsendte

udkast til lovforslag om ændring af lov om

planlægning (planloven) og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og

fritidsformål mv. og campering mv. (sommerhusloven).

KL kan konstatere, at forslaget udspringer af et politisk prioriteret ønske

om, at sparre 1.000 årsværk i den statslige administration og de efterføl-

gende forslag til statsligt bortfald af opgaver. KL konstaterer samtidig, at

reduktionen af de statslige årsværk skal bidrage til at finansiere den bor-

gernære velfærd i kommunerne og regioner og anvendes til et løft af de

lokale velfærdsindsatser.

Generelle bemærkninger

KL finder det generelt positivt, at staten har et kritisk blik på , om opgaver,

som staten varetager, fortsat skal prioriteres. KL mener samtidig, at op-

gavebortfaldet skal ses i en større sammenhæng med den øvrige forvalt-

ning, både på statsligt og kommunalt niveau. Derfor bør et frafald af en

opgave hos en myndighed ikke blot betyde, at opgaven flyttes til andre

myndigheder. Dette synes umiddelbart at være tilfældet, når Plan- og

Landdistriktsstyrelsen fremadrettet vil undlade af koordinere statens dia-

log med kommunerne. Det er efter KL’s opfattelse ikke et reelt opgave-

bortfald, men i værste fald en opgaveudvidelse.

Specifikke bemærkninger

Indsigelser mod lokalplaner

KL finder det positivt, at opgavebortfaldet i staten omfatter det statslige

tilsyn med de nationale interesser i planlægningen, for så vidt angår lo-

kalplanplanlægningen. Det er KL´s vurdering, at kommunerne har den

nødvendige viden til, at varetage de forskellige planhensyn. Samtidig er

det en kommunal interesse, at sikre de lokale værdier, eksempelvis de

kulturhistoriske værdier. Det findes derfor positivt at kommunerne i højere

grad kan undgå administrative drøftelser med staten omkring kommuner-

nes planlægning.

Samtidig kan KL konstatere, at bortfaldet ikke omfatter indsigelser fra for-

svarsministerens og transportministerens områder. Dette finder KL bekla-

geligt, da By-, Land- og Kirkeministeriets opgørelse over indsigelser mod

Dato: 20. november 2024

Sags ID: SAG-2024-04331

Dok. ID: 3511263

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

lokalplaner

viser at indsigelser hovedsageligt er netop fra disse to mini-

sterier. KL anerkender samtidig, at der i forbindelse med indsigelser og så

er et forberedende arbejde i de enkelte styrelser og ministerier, som ikke

nødvendigvis fører til en indsigelser, og at dette arbejde selvfølgelig vil

være sparet.

Grønt Danmarks kort og aflastningsområder

KL finder det positivt, at der med forslaget lægges op til, at aflastnings-

områder uden for hovedstadsområdet og Grønt Danmarks kort udgår af

de nationale interesser i kommuneplanlægningen.

KL bemærker i den forbindelse, at det generelt er vanskeligt at finde de

konkrete hjemler til, hvilke konkrete plantemaer og planopmærksomheder

der omfattes af tilsynet med de nationale interesser. Således konstateres

det også, at ophøret af Grønt Danmarks kort og aflastningsområder uden

for hovedstadsområdet som en del af de nationale interesser

ikke

giver

anledning til en egentlig ændring af lovens paragraffer. Herved synes den

egentlige definition af, hvad der omfattes af de nationale interesser at

blive foretaget på et mere administrativt niveau.

Koordinering af indsigelser mod kommuneplaner

Med forslaget fjernes Plan- og Landdistriktsstyrelsens opgave med, at

koordinere statslige indsigelser mod kommuneplanerne. Dette vurderer

KL vil få en væsentlig negativ betydning for kommunerne i form af øgede

administrative opgaver.

Flere kommuner har samstemmende og gentagne gange påpeget det

særdeles uhensigtsmæssige i, at de nationale interesser ikke varetages

samlet af Ministeren for Byer og landdistrikter på vegne af alle mini-

stre. KL opfordrer således til, at den statslig koordination i forhold til vare-

tagelse af de nationale interesser i planlægningen styrkes og ikke svæk-

kes.

Den fysiske planlægning har en vigtig rolle i forhold til at løse de store

udfordringer, der følger af klimaforandringerne samt natur - og biodiversi-

tetskrisen. Disse udfordringer medfører et stadig større pres på arealan-

vendelsen, og planlægningen bør derfor i højere grad understøtte hel-

hedsorienterede løsninger. Kommunerne oplever allerede i dag, at det er

en udfordring, at det statslige plantilsyn har et alt for ensidig fokus på

særinteresser fra de enkelte sektorministerier, hvilket betyder, at det er

svært for kommunerne at planlægge for nødvendige forandringer , hvor

der skal skabes plads til mere skov, biodiversitet, lavbundsarealer, VE -

anlæg mv. Det er således KL’s vurdering, at der snarere er behov for

bedre koordinering af statslige prioriteter.

KL stiller desuden spørgsmål ved, om det reelt vil medføre en besparelse

i staten, da det vil betyde, at hvert sektorministerium selvstændigt skal

komme med indsigelser. Besparelsen i By-, Land- og Kirkeministeriet kan

således føre til merarbejde andre steder.

Dato: 20. november 2024

Sags ID: SAG-2024-04331

Dok. ID: 3511263

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

By-, Land- og Kirkeministeriet, Oversigt over anvendelse af planlovens § 29 i

2021/2022- Opdateret maj 2024.

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Bortfald af Plan- og Landdistriktsstyrelsens koordinerende rolle vil med-

føre brug af ekstra tid og ressourcer i kommunerne, da kommunerne skal

kommunikerer direkte med de enkelte ministerier. Desuden bliver kom-

munen ansvarlig for at koordinere og løse udfordringer i forbindelse med

evt. modsatrettede nationale interesser. Dette forekommer helt urimeligt

og særdeles uhensigtsmæssigt. Desuden er der også risiko for, at pro-

cessen trækker ud fordi, det ikke er tydeligt, hvem der fra national

side har ansvaret - især ved indsigelser, der berører flere styrelser eller

ligger i grænsefladen mellem flere. F.eks. i forhold til kysterne, hvor både

Kystdirektoratet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har interesser; i for-

hold til kystnærhedszonen, hvor Styrelsen for grøn arealomlægning og

vandmiljø har ansvaret for den landskabelige vurdering, mens Plan - og

Landdistriktsstyrelsen har ansvaret for byudvikling afhængig af kystland-

skabets landskabelige værdi eller i forhold til husdyrbrug, hvor både plan-

lov og husdyrbrugslov spiller ind.

KL vil derfor opfordre til, at forslag ændres til et styrket ansvar for koordi-

nation af statens tilsyn med de nationale interesser i planlæ gningen frem-

for en fjernelse af opgaven i Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Økonomisk høring

Som bemærket ovenfor vurderer KL, at forslaget vil medfører flere opga-

ver i kommunerne (og andre styrelser) som vil have en væsentligt økono-

misk betydning som ikke kan opvejes af de mindre besparelser kommu-

nerne måtte oplever ved en delvis fjernelse af statens mulighed for indsi-

gelser mod lokalplaner, Grønt Danmarks kort og aflastningsområder

uden for hovedstaden.

Høringssvaret fremsendes med forbehold for politisk behandling i KL.

Dato: 20. november 2024

Sags ID: SAG-2024-04331

Dok. ID: 3511263

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Lars Hedegaard Nielsen

Specialkonsulent

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Økonomiforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Høring af forslag til ændring af planloven og

sommerhusloven

Københavns Kommunes Økonomiforvaltning og Teknik- og Mil-

jøforvaltning har modtaget høring af forslag til lov om

ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast

ejendom til ferie- og fritidsformål mv. og campering mv.

udsendt den 23. oktober 2024 af Plan- og Landdistriktssty-

relsen.

Forvaltningerne har gennemgået høringsmaterialet og har

ingen bemærkninger til materialet.

Venlig hilsen

Mads Monrad

Kontorchef

28-10-2024

Sagsnummer I F2

2024 - 21607

Dokumentnummer i F2

164909

Sagsnummer eDoc

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Returadresse:

Land By og Kultur, Plan

Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing

Sagsbehandler

Marie Bjørnholdt Andresen

Direkte telefon

99 74 10 63

E-post

[email protected]

Dato

31. oktober 2024

Sagsnummer

24-023299

Svar på høring om ændringer af Planloven og Sommerhusloven

Ringkøbing-Skjern Kommune (RKSK) har modtaget høring om forslag til ændring af Planloven (PL)

samt Lov om udlejning af fastejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og camping m.v.

(Sommerhusloven) (SL).

RKSK har læst lovforslaget med stor interesse og glæder sig over de nye muligheder for smidigere

planlægning.

Administrationen har dog følgende nedenstående bemærkninger.

1. Ændring vedr. aflastningscentre i hovedstadsområdet eller Grønt Danmarkskort

I høringsbrevets andet afsnit under baggrund står følgende:

”Samtidig foreslås det, at aflastningsområder uden for hovedstadsområdet og Grønt Danmarkskort vil

udgå af de nationale interesser i kommuneplanlægningen.”

Af det fremsendte lovforslag fremgår der ikke nogle ændringer i Planloven af ”tilsynsforpligtigelsen”

for staten, hvad angår aflastningsområde udenfor hovedstadsområdet og Grønt Danmarkskort. RKSK

stiller sig derfor undrende overfor, hvad der menes i høringsbrevet.

Endelig er det RKSK´s holdning at ændringer i de nationale interesser til kommuneplanlægningen

samtidig med at de 98 kommuner gennemfører kommuneplanrevisioner er yderst uhensigtsmæssig.

RKSK vil derfor opfordre til, at såfremt der er mangler i lovforslaget, at det så afventer gennemførelsen

af kommuneplanrevisionerne i kommunerne og at et sådant planforslag sendes i høring igen, da det jo

netop ikke er beskrevet i det fremsendte lovforslag.

2. Afskaffelse af mulighed for styrelser mod at gøre indsigelse mod lokalplaner -

undtagen Transportministiet og Forsvarsministeriet

Af høringsbrevet fremgår det alene, at PLST ikke længere skal koordinere svar fra staten til

kommuneplanændringer. Der fremgår ikke at styrelsers generelle indsigelsesmulighed mod

lokalplaner afskaffes som det fremgår af lovforslaget, idet § 29, stk. 2 afskaffes.

3. Ønske om oversigt over styrelsers interessevaretagelse samt koordinering med

Plandata

Når PLST´s koordinerende rolle indskrænkes, er det yderst vigtigt, at Plandata´s høringsportal med de

statslige myndigheder opdateres og at der sikres oversigt over, hvilke styrelser, der varetager hvilke

interesser.

Åbnings- og telefontider

Mandag 10.00-17.00

Tirsdag-fredag 10.00-13.30

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Side 2 af 2

Med de mange skiftende styrelser og omorganiseringer, er det vanskeligt for kommunerne at følge

med i hvilke ministerier, der varetager hvilke beføjelser.

Dertil kommer, at der mangler oprydning i de styrelser som automatisk får planforslag i høring via

Plandata. Disse har kommunerne ikke selv mulighed for at ændre, hvilket også giver mening, da det jo

er fælles for alle de 98 kommuner.

Venlig hilsen

Marie Bjørnholdt Andresen

Planlægger

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Sagsnr.: 24/30309

Kontaktperson:

Mette Willaing Zeuthen

Plan og Udvikling

Administrativt høringssvar

Høring over forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning

af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.

Dette høringssvar vedrører udelukkende forhold vedrørende lov om planlægning.

Administrationen i Syddjurs vil gerne forholde sig til ønsket om at forenkle den statslige

administration gennem nedskæring med 1.000 årsværk ved at bemærke, at en tilpasning

af statens tilsyn har indflydelse på kommunernes muligheder for at lave en

helhedsorienteret planlægning, idet kommunen får ansvaret for at have kontakten med de

enkelte styrelser. Dermed sker der ikke en helhedsorienteret planlægning fra statens

side:

1: Administration efter planloven bliver udfordret

Ifølge planlovens formål skal vi forene de samfundsmæssige interesser i planlægningen.

I det forhold har det nuværende plantilsyn en væsentlig rolle i at forene de nationale

interesser og indgå i dialog med kommunerne, når vi har planer i forslag. Ved at lægge

ansvaret ud på de enkelte styrelser udgår den samlende part, og ansvaret for at forene

de samfundsmæssige interesser virker til kun at pålægge kommunerne og ikke Staten.

Samtidig øges mængden af administration hos de enkelte styrelser og kommunerne.

2: Dialog om varetagelse af nationale målsætninger bliver begrænsede

Staten er pålagt en række egne og EU-vedtagne målsætninger om blandt andet

udviklingen af natur. Ved at Grønt Danmarkskort udgår af de nationale interesser virker

det til, at de nationale målsætninger alene er pålagt kommunerne. Med udgangspunkt i

Punkt. 1 virker muligheden for samarbejde om at opnå de statslige mål stærkt

begrænsede.

3: Svækket planproces der kan føre til flere opsættende klager i planklagenævnet

I en almindelig lokalplanplanproces indgår kommunerne i dialog med de statslige

interessenter for at afklare eventuelle uoverensstemmelser og tvister, inden planen bliver

vedtaget. Ved at fratage indsigelsesretten kan dialogen blive afmattet og risikerer at

medføre flere opsættende klager i planklagenævnet. Potentielt kan det påføre

planklagenævnet flere arbejdsopgaver og forsinke realiseringen af den kommunalt

vedtagne planlægning.

Hovednummer

Tlf.: 87 53 50 00

[email protected]

www.syddjurs.dk

Postadresse

Lundbergsvej 2

8400 Ebeltoft

Side

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Med venlig hilsen

Plan og Udvikling, Syddjurs Kommune

Side 2 af 2

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sagsnr. 2024-3263

Høringssvar fra Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune har modtaget høringen angående ændringer i

planloven og sommerhusloven med formål om at reducere 1.000 årsværk i

den statslige administration. Sønderborg Kommune har følgende

høringsbemærkninger.

Der bør være en generel opmærksomhed på, at besparelserne i den statslige

administration risikerer at resultere i øget arbejdsmængde hos kommunerne.

Lovforslaget lægger op til, at ministeren for byer og landdistrikter ikke længere

skal varetage de nationale interesser i kommuneplanlægningen på vegne af

samtlige statslige myndigheder. Indsigelsesbeføjelsen vil i stedet skulle

varetages af de enkelte sektorministre. Sønderborg Kommune har en

bekymring for, at dette vil resultere i øget arbejdsmængde hos kommunerne,

der så selv skal koordinere med flere ministerier. Der er ligeledes en risiko for,

at der vil mangle sammenhæng i prioriteringer på tværs af

beskyttelseshensyn. Med et stadig stigende pres på Danmarks

arealressourcer er det i stigende grad vigtigt, at der sikres sammenhæng på

tværs, når der skal ske afvejning af beskyttelse og benyttelse.

I lovforslaget lægges desuden op til, at aflastningsområder uden for

hovedstadsområdet samt Grønt Danmarkskort skal udgå af de nationale

interesser i kommuneplanlægningen. Sønderborg Kommune har især en

bekymring i forhold til ændringen for aflastningsområderne, idet vores

oplevelse er, at kommunerne er under et stærkt pres fra investorer i

aflastningsområderne. Udvidelser af aflastningsområder kan have en

væsentlig negativ betydning for livet i bymidterne, og vi mener derfor, at

aflastningsområderne hører til blandt de nationale interesser. Visheden om at

ministeriet kigger kommunernes planlægning igennem på dette punkt, har

givet kommunerne et stærkt forhandlingskort overfor investorerne. Vi frygter at

presset fra investorerne vil resultere i at flere sager påklages, og dermed at

arbejdsbyrden bliver skubbet til klagenævnet. Desuden vil det give større

risiko for ressourcespild hos kommune og investor, hvis sager i højere grad

først endeligt afklares i klagenævn.

Plan og Myndighed

Sønderborg Kommune

Rådhustorvet 10

6400 Sønderborg

T: 88 72 64 00

E: [email protected]

W: sonderborgkommune.dk

15-11-2024

24/25618

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Side 2

Sønderborg Kommune er opmærksomme på at redegørelseskravene for

udvidelse af aflastningsområder fortsat er gældende. Sønderborg Kommune

har jævnligt brugt styrelsen som sparringspartner i sager om

aflastningsområder, fordi redegørelseskravet er komplekst. Vi gør

opmærksom på, at dette behov fortsat vil være gældende.

Venlig hilsen

Marie Grove Ingildsen

Kommuneplanlægger

Telefon 27905169

[email protected]

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

BY, MILJØ OG KLIMA

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

19. november 2024

Vores ref.: 01.02.05-G01-

24-587438

Direkte nr.: +4532471532

Medarbejder: lmh.tf

Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om planloven

Tårnby Kommune har modtaget høring over forslag til lov om planloven og har følgende

bemærkninger.

Indsigelse på vegne af samtlige myndigheder, planlovens § 29, stk. 1 og 2

Tårnby Kommune ser en udfordring i at opgavebortfaldet for By-, Land- og Kirkeministeriet, der angår

beføjelsen til at fremsætte indsigelse over for forslag til kommuneplanlægning, der ikke er i

overensstemmelse med de nationale interesser i kommuneplanlægningen, ikke længere vil blive

varetaget af ministeren for byer og landdistrikter på vegne af samtlige statslige myndigheder, idet

indsigelsesbeføjelsen i stedet vil skulle varetages af de enkelte sektorministre.

Ved at opgaven ikke længere samles under ét ministerium vurderer Tårnby Kommune, at det dels vil

mindske muligheden for at se helhedsorienteret på den nationale udvikling, dels vil medføre at de

enkelte kommuner i større omfang skal afsætte ressourcer til at kvalitetssikre sammenhæng mellem

planlægningen i såvel den enkelte kommune som mellem kommunerne. At den koordinerende rolle

hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen frafalder vurderes at have både en negativ økonomisk konsekvens

for de enkelte kommuner og for den nationale planlægning og de nationale interesser.

Med forslaget ophæves § 29, stk. 2 og dermed By-, Land- og Kirkeministeriets pligt til at sikre, at

forslag til lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen udenfor udviklingsområderne er i

overensstemmelse med bestemmelserne i lovens § 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 f eller § 16, stk. 4. samtidig

indsættes det at ”Forsvarsministeren og transportministeren kan fremsætte indsigelse mod et

lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som hver af disse ministre varetager”. Tårnby Kommune

vurderer, at denne ophævelse kan medføre mindre nationalt opsyn og sikring af nationale interesser

for arealer i kystnærhedszonen udenfor udviklingsområderne og at ’kan fremsætte’ kan skabe mindre

opsyn.

Grønt Danmarkskort

By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at forslaget om at Grønt Danmarkskort skal udgå af de

nationale interesser i kommuneplanlægningen vil få positive økonomiske konsekvenser for

kommunerne. Tårnby Kommune ser dog en udfordring ved at Grønt Danmarkskort ikke længere skal

indgå i kommuneplanlægningen som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj til brug i

prioritering af kommende naturindsatser. Samtidig vurderes det, at det ikke taler ind i det grønne

trepartsforlig med en massiv omlægning af det danske areal.

BYPLAN OG BYG

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

[email protected]

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

BY, MILJØ OG KLIMA

Venlig hilsen

Line Haslev

Planmedarbejder

Betina Grimm

Centerchef

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan og GIS

Bytoften 2, 6800 Varde

Høringssvar fra Varde Kommune angående ”Lov om ændring af lov

om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie og

fritidsformål mv. og campering mv.”

Punkt 1:

Der gennemføres en sproglig ændring af §29, stk. 1, pkt.1. fra ”Ministeren

for byer og landdistrikter” til ”en minister.” Ændringen betyder, at den

koordinerende rolle som ministeren for By- og Landdistrikter ved Plan- og

Landdistriktsstyrelsen på nuværende tidspunkt har, ophæves. Ændringen

gælder i forhold til kommuneplanrevision og kommuneplantillæg.

Fremover vil de enkelte sektorministre være ansvarlige for selv at

fremsende indsigelser mod forslag til kommuneplan til den pågældende

kommune.

Grundet denne ændring er det vigtigt for kommunerne at vide, hvem der

skal forhandles med som erstatning for ministeren for By- og

Landdistrikter, når der skal gennemføres det, der tidligere hed ”5-ugers

mødet” i forbindelse med høringen af forslag til kommuneplanen.

Alternativt opfordres der til udarbejdelse af en overskuelig procedure for

håndtering af dette.

Hvis ikke der er afklaring omkring dette, vil det medføre et betydeligt

ekstra resurseforbrug ved den enkelte kommune, da kommunen fremover

skal i dialog med de enkelte sektorministerier og kan risikere, at indsigelser

er i strid med hinanden.

Da §28, stk. 1 ikke ændres i forhold til sidste sætning ”Forslaget kan

herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de

nødvendige ændringer,” opfatter Varde Kommune lovændringens ordlyd

således, at det i sådanne tilfælde vil være kommunernes ansvar at skabe

enighed mellem forskellige sektorministerier.

Hvad gør kommunerne, hvis der ikke kan findes grundlag for forhandling

mellem to ministerier? Der bør være klarhed omkring, hvem der i så fald

skal agere mægler mellem de respektive ministerier.

Punkt 2:

Varde Kommune læser forslaget til ændring af lov om planlægning således,

at det ved lokalplanforslag fremover kun er Forsvarsministeren og

Transportministeren, der kan fremsende indsigelser ud fra de særlige

hensyn (med veto-virkning), som hver af disse ministre varetager.

Det betyder, at der fremover, uanset hvor en kommune har et

lokalplanforslag i høring, kun er muligt at modtage indsigelser med

vetovirkning fra hhv. forsvaret og transportministeriet.

De øvrige ministerier kan fortsat fremsende bemærkninger, men disse har

ikke længere vetovirkning.

79946458

20. november 2024

Henrik Rasmussen

Direkte tlf.: 79946458

Postadresse:

Varde Kommune

Bytoften 2, 6800 Varde

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Det forstås derudover som om, at alt med kystnærhedszonen, ift.

lokalplanlægning, udgår.

I og med at øvrige lovgivning ikke ændres, vil det, efter vedtagelse af

loven, alene være kommunernes ansvar, at den til enhver tid gældende

lovgivning overholdes på disse områder. Det vil sige, at dobbeltinstans

funktionen forsvinder, og at der vil påhvile kommunerne et styrket ansvar.

Punkt 3:

Såfremt Grønt Danmarkskort og Aflastningsområder udgår af de nationale

interesser og såfremt øvrig lovgivning ikke ændres, forstår Varde Kommune

det således, at det fremover alene er kommunernes ansvar, at gældende

lovgivning overholdes. Det vil sige, at dobbeltinstans funktionen forsvinder,

og at der hermed vil påhvile kommunerne et styrket ansvar.

Samlet for punkt 2 og 3:

For punkt 2 og 3 gælder generelt, at der kan forventes et ekstra

resurseforbrug ved den enkelte kommune, da den enkelte kommune

fremover i udpræget grad vil ansvarlig for håndhævning af gældende

lovgivning.

Med venlig hilsen

Henrik Rasmussen

Planlægger

[email protected]

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

AALBORG STIFT

Stiftsøvrigheden

Sag nr. 2024 - 35478 / Akt. nr. 3219941

MJOH

Dato: 20. november 2024

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

(sendt via e-mail til:

[email protected])

Høringssvar på forslag om lov om ændring af lov om planlægning

Ved brev af 23. oktober 2024 har Plan- og Landdistriktsstyrelsen fremsendt høring om udkast til lov om

ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål mv. og

campering mv.

I forbindelse med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2025 har regeringen

tilkendegivet, at den i 2025 vil reducere med 1.000 årsværk i den statslige administration. Reduktionen

muliggøres ved et politisk prioriteret opgavebortfald. Med lovforslaget foreslås bortfald af opgaver inden

for planlovens område.

Nærværende høringssvar fremsættes på vegne af alle stiftsøvrigheder i Danmark og vedrører alene den del

af forslaget, som berører stiftsøvrighedens område og kompetencer.

Stiftsøvrighederne i Danmark er, i forhold til planloven, decentrale statslige myndigheder under By-, Land

og Kirkeministeriet. I forhold til plansager er det stiftsøvrighedernes opgave at føre tilsyn med kirker og

kirkegårde og sikre beskyttelsen af kirkeområdernes nærmeste omgivelser mod skæmmende bebyggelser

og lignende.

I planloven § 29, stk. 3, har stiftsøvrighederne en selvstændig indsigelsesret i forhold til lokalplaner. Denne

selvstændige indsigelsesret er en konsekvens af de væsentlige kulturhistoriske interesser, der er knyttet til

at bevare kirkerne som markante kendingsmærker i landskabet. Hovedparten af de 2350 kirker er

middelalderkirker.

Folkekirkens kirker har siden middelalderen været placeret synligt og som markante bygningsværker i

landskabet. Denne synlighed er til stadighed vigtig for Danmarks historie, for fortællingen om

kristendommens indførelse i Danmark, og om Danmark som et kristent land. Kirkernes fortsatte frie

placering i landskabet er således af essentiel og uvurderlig betydning for kirkerne som kulturhistoriske

markører i Danmark.

I 1994 blev monumentområdet i Jelling optaget på Unescos verdensarvsliste. Det blev begrundet med, at

monumenterne i Jelling for mere end 1000 år siden blev skab for at vise eftertiden, at her samledes landet

til et rige, at her optræder navnet Danmark for første gang og her blev kristendommen den officielle

religion i Danmark. Her præsenteredes den kongeslægt, hvis efterkommere har siddet på den danske trone

lige siden. Her står symbolet på grundlæggelsen af den danske nation, og her markeredes ændringen fra et

nordisk hedensk samfund til en europæisk kristen civilisation.

En bevarelse af monumentområdet har i begrundelsen stor kulturhistorisk betydning, og det samme har en

bevarelse af alle folkekirkens kirker som markante kendingsmærker i landskabet. Sidstnævnte har endda en

Thulebakken 1

9000 Aalborg - Tlf.: 98 18 80 88

www.aalborg.stift.dk

–

E-post: [email protected]

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

daglig og praktisk kulturhistorisk betydning for danskerne, da kirkernes nuværende frie placering i

landskabet er med til at minde befolkning om, danskernes kristne baggrund og kristendommens betydning i

det danske samfund.

Stiftsøvrighedernes bemærkninger til de enkelte forslag til ændring af planloven er som følger:

Ad lovforslagets § 1 nr. 3 - ændring af § 28, stk. 2 i planloven:

Ændringen i denne bestemmelse er en konsekvens af lovforslagets ændring af planlovens § 29, stk. 3.

Set som en isoleret bestemmelse har stiftsøvrighederne ingen bemærkninger til denne bestemmelse. Vi har

dog bemærkninger til ophævelsen af § 29, stk. 3.

Ad lovforslagets § 1, nr. 4 - ændring af § 29, stk. 1 i planloven:

Lovforslaget giver mulighed for at ændre i den nuværende lovgivning, så det fremover ikke vil være

ministeren for byer og landdistrikter (by-, land- og kirkeministeren), der på vegne af samtlige statslige

myndigheder skal fremsætte indsigelser mod en kommuneplan eller til et kommuneplantillæg. I stedet skal

opgaven varetages af de enkelte sektorministre.

Dette ændringsforslag giver anledning til enkelte bemærkninger.

Indsigelsesbeføjelsen efter § 29, stk. 1, vil som i dag blive varetaget på baggrund af den seneste

offentliggjorte oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen og den tematiske inddeling af

de nationale interesser med tilhørende angivelse af de statslige myndigheder, der har ansvar for de

forskellige temaer, jf. 2a i lov om planlægning. Af den gældende oversigt fremgår det, at kulturarv og

landskab er en national interesse. Som markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet er kirkerne

indiskutabelt en national interesse. Sektormyndighed på kirkerne og kirkernes omgivelser er By-, Land- og

Kirkeministeriet og stiftsøvrighederne.

Det fremgår af oversigten over nationale interesser, at det statslige tilsyn med kommuneplaner og

kommuneplantillæg skal sikre, at planlægningen er i overensstemmelse med de nationale interesser,

herunder om planforslaget indeholder tilstrækkelige oplysninger til at foretage denne vurdering.

Det samlede lovforslag lægger op til, at der fremadrettet alene kan fremsættes indsigelser mod

kommuneplaner og kommuneplantillæg fra statslige myndigheder dog med undtagelse for

forsvarsministeren og transportministeren.

På baggrund af folkekirkens særlige stilling i samfundet og stiftsøvrighedernes særlige opgave i forhold til at

beskyttelse kirken som kulturarv og kulturhistorisk monument, finder stiftsøvrighederne afgrænsningen til

forsvarsministeren og transportministeren uforståelig.

Stiftsøvrighederne understreger, at det vil være endog meget vanskeligt at varetage tilsynet med den

kommunale planlægning tilfredsstillende alene i forhold til kommuneplaner og kommuneplantillæg. Det

anbefales derfor, at den selvstændige indsigelsesret, i forhold til lokalplaner opretholdes, på samme måde

som Forsvarsministeriet og Transportministeriet.

Det fremgår af planloven, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanen fastlægger de overordnede mål,

retningslinjer og rammer for kommunens udvikling. Efterfølgende regulerer lokalplaner den konkrete og

mere præcise anvendelse af typisk mindre områder. Ligeledes er lokalplaner den eneste plantype, der er

direkte bindende for grundejere.

Stiftsøvrigheden har noteret sig, at der hidtil ikke har været tilstrækkelige oplysninger i kommuneplaner og

kommuneplantillæg til at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt kommunalbestyrelsens overordnede

planer vil påvirke kirkerne som national interesse. Derfor er det nødvendigt at have fagligt fokus på

indholdet i lokalplanerne for de enkelte områder, der er udlagt i kommuneplanen. Det er først i

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

lokalplanen, at stiftsøvrigheden kan konstatere, om der vil ske en negativ påvirke kirkerne og de kirkenære

omgivelser.

Hvis lovændringen gennemføres, er kommunerne fremover nødt til at øge detaljeringsgraden i

kommuneplanen og i kommuneplantillæg så der er tilstrækkelige oplysninger til at foretage et korrekt tilsyn

med den kommunale planlægning. Allerede når en kommuneplan sendes i høring, vil det være nødvendigt

at offentliggøre og fastlægge flere detailoplysninger, allerede når en kommuneplan sendes i høring.

Hvis kommunerne ikke gør det, forventer stiftsøvrighederne, at der bliver behov for at anmode by-, land-

og kirkeministeren om at fremsætte indsigelser mod flere kommuneplaner og kommuneplantillæg, end der

er i dag, også for at sikre den vigtige dialog med kommunerne om den kommunale planlægning.

Det er stiftsøvrighedernes klare opfattelse og erfaring, at adgangen til at nedlægge veto mod lokalplanen,

skærper kommunernes interesse for at indgå i en meningsfuld dialog. Der er muligt at by udvikle i

områderne omkring kirkerne uden, at det går ud over oplevelsen af kirken som markant kendingsmærke i

landskabet, men i praksis sikres foreningen af hensyn bedst ved at bevare stiftsøvrighedernes adgang til at

nedlægge veto.

Stiftsøvrighederne har ingen bemærkninger til, at kompetencen til at fremsætte indsigelser mod en

kommuneplan eller et kommuneplantillæg ændres fra by-, land- og kirkeministeren til de enkelte

sektorministre.

Ligeledes er der ingen bemærkninger til den sproglige justering af bestemmelsen i § 29, stk. 1, 1. pkt., eller

til afskaffelsen af den koordinerende rolle hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen med hensyn til bemærkninger

fra andre statslige sektormyndigheder i de enkelte plansager.

Ad lovforslagets § 1, nr. 5 - ændring i § 29, stk. 2 og 3 i planloven:

Stiftsøvrigheden har ingen bemærkninger til ophævelsen af § 29, stk. 2. Samlet set kan stiftsøvrighederne

dog ikke tilslutte sig forslaget om at afskaffe § 29, stk. 3, da det vil medføre en væsentlig forringelse for

stiftsøvrighederne til at udføre opgaven med at sikre kirkerne og de kirkenære omgivelser mod

skæmmende bebyggelse og lignende, og dermed sikre kirkerne som en vigtig del af den danske kulturarv.

Lovforslaget lægger op til, at bestemmelserne i planlovens § 29, stk. 2 og 3

–

om indsigelser (med

vetovirkning) fra de enkelte sektorministre og stiftsøvrigheden mod lokalplanforslag

–

ophæves, men at der

dog opretholdes en uændret indsigelsesret for forsvarsministeren og transportministeren.

Der ændres umiddelbart ikke på, at lokalplaner fortsat skal fremsættes i offentlig høring, og de berørte

statslige myndigheder, herunder stiftsøvrigheden, fortsat kan gå i dialog med kommunerne om den

påtænkte planlægning og fremsætte indsigelser, dog ikke længere med vetovirkning.

Der er uoverensstemmelse mellem det udtrykkelig anførte herom i sidste afsnit på side 10, og det anførte

om bortfald af tilsynsopgaven i andet sidste afsnit til nr. 5 under bemærkningerne til lovforslagets enkelte

bestemmelser.

Det er som beskrevet essentielt, at stiftsøvrigheden fortsat har den almindelige adgang til at gøre indsigelse

mod forslag til lokalplaner i de tilfælde, hvor stiftsøvrigheden skønner, at lokalplansforslag ikke tager

tilstrækkeligt hensyn til de kulturhistoriske interesser, der knytter sig til oplevelsen af kirkerne som

markante bygninger i landskabet.

Stiftsøvrighedens skøn er et såkaldt fagskøn og beror på indhentede faglige vurderinger af statens og

folkekirkens konsulenter, herunder Nationalmuseet, De Kongelige Bygningsinspektører og

kirkegårdskonsulenterne (som alle har en landskabsarkitektonisk baggrund). Det er stiftsøvrighedens

vurdering, at landets kommuner ikke i almindelighed er i besiddelse af tilstrækkelig kulturhistorisk

fagkompetence til at kunne vurdere de kulturhistoriske interesser, der er knyttet til de enkelte kirker. Her

har kommunerne brug for stiftsøvrighederne og de vurderinger som stiftsøvrighedens konsulenter kan

bidrage med.

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Af bemærkninger til udkastet fremgår det, at forslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser

for kommunerne, da der må forventes færre statslige indsigelser (med vetovirkning) mod

lokalplanlægningen, men antallet af indsigelser fra stiftsøvrighederne har allerede været stødt faldende

siden ændring af planloven i 2017.

Den seneste offentliggjorte statistik over indsigelser for perioden 1. januar 2023 til og med 31. december

2023 viser, at der er fremsat indsigelser mod 11 af de i alt 742 offentliggjorte lokalplaner. Det svarer til ca.

1,5 %. Stiftsøvrighederne har fremsat 3 af de i alt 11 indsigelser. Forsvarsministeriet har fremsat 2 og

Transportministeriet har fremsat 6.

Stiftsøvrighederne har noteret sig, at Forsvarsministeriet og Transportministeriet opretholder deres

selvstændige indsigelsesret ud fra varetagelsen af deres særlige hensyn. Med henvisning til de nationale

kulturhistoriske interesser, der er knyttet til bevarelse af oplevelsen af kirkerne som markante

kendingsmærker i landskabet og stiftsøvrighedernes særlige opgave i forhold til beskyttelsen af kirken som

kulturarv og kulturhistorisk monument, opfordrer vi på den baggrund til, at vi i lighed med

forsvarsministeren og transportministeren, opretholder vores selvstændige indsigelsesret med

vetovirkning. Dette kombineret med en adgang til fortsat behandling efter reglen i planlovens § 28, stk. 2,

hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunen og stiftsøvrigheden.

Stiftsøvrighederne har vedvarende arbejdet for at skabe god og konstruktiv dialog med kommunerne forud

for offentliggørelsen af lokalplanforslag for på den måde at løse eventuelle udfordringer og misforståelser

og dermed undgå at skulle gøre indsigelse mod en lokalplan. Det er stiftsøvrighedernes vurdering, at

kommunerne også har en positiv opfattelse af dialogerne.

Det er til gengæld tvivlsomt, om kommunerne vil have samme incitament til dialog, hvis stiftsøvrighedens

indsigelsesret i forhold til lokalplaner ophæves.

Endelig skal det bemærkes, at forslaget om at bevare indsigelsesretten med vetovirkning ikke vil få

betydning for regeringens ambition om at reducere med 1.000 årsværk i den statslige administration.

Stiftsøvrighederne sekretariatsbetjenes af stiftsadministrationerne, der finansieres af folkekirkens

fællesfond og dermed af folkekirken selv via landskirkeskatten. Det har derfor ingen økonomisk betydning

for staten at ophæve eller bevare stiftsøvrighedens indsigelsesret.

På vegne af alle stiftsøvrigheder i Danmark.

Med venlig hilsen

Thomas Reinholdt Rasmussen

Biskop over Aalborg Stift

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

1/4

Energinet

Tonne Kjærsvej 65

DK-7000 Fredericia

NOTAT

+45 70 10 22 44

[email protected]

CVR-nr. 28 98 06 71

Dato:

4. november 2024

ENERGINETS HØRINGSVAR TIL ÆNDRING AF LOV OM

PLANLÆGNING

Energinet takker Plan- og Landdistriktsstyrelsen for muligheden for at afgive bemærkninger til

forslag til lov om ændring af lov om planlægning.

Energinet har bemærkninger til § 1, punkt 4 og 5 i udkastet til lovforslaget om ændring af plan-

loven, hvorefter der foretages følgende ændringer til § 29, stk. 1, 1. pkt. og § 29, stk. 2 og 3:

”4.

I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »Ministeren for byer og landdistrikter« til: »En minister«, og

»vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og land-

skabsbevarelse« ændres til: »vækst, erhvervsudvikling, naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse, kli-

mabeskyttelse, bevarelse af kulturarv og landskaber«.

5. § 29, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 2. Forsvarsministeren og transportmi-

nisteren kan fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som hver af

disse ministre varetager.«”

Energinets bemærkninger til lovforslagets § 1, punkt 4

Forfatter:

CXP/CXP

Efter § 29, stk. 1 i den nugældende lovbekendtgørelse nr. 572 af 29/05/2024 om planlægning

skal ministeren for byer og landdistrikter fremsætte indsigelse over for et forslag til kommune-

plan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med de nationale inte-

resser.

Hensynet til nationale og regionale anlæg, herunder eksisterende og fremtidige gas- og eltrans-

missionsanlæg, udgør en national interesse efter afsnit 4.5 i ”Oversigt

over nationale interesser

i kommuneplanlægning 2023”,

jf. planlovens § 2a. Hensynet er af central betydning for den

hidtidige og kommende tilstedeværelse af Energinets transmissionsanlæg, ligesom hensynet

spiller en væsentlig rolle i at sikre forsyningssikkerheden i det nationale gas- og elnet. Energinet

har på den baggrund en væsentlig interesse i administrationen af indsigelsesmulighederne i

forbindelse med kommunernes fremsættelse af planforslag.

Dok. 24/14943-1

Offentlig/Public

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

2/4

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, punkt 4, vil ovenstående beføjelse overgå til

de enkelte sektormyndigheder, hvilket vil betyde, at kommunerne vil skulle gennemføre indivi-

duelle og decentraliserede forløb for hver enkelt indsigelse med hvert enkelt sektormyndighed

i stedet for en centraliseret og koordineret proces ved Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som hid-

til har varetaget den koordinerende rolle for alle indsigelsesanmodninger mod planforslag på

kommunalplansniveau.

Energinet vurderer, at den foreslåede ændring vil medføre et øget ressourceforbrug ved kom-

munerne og sektormyndighederne i forbindelse med en indsigelse, ligesom det vil tage tid at få

fastlagt en ny proces ved kommunerne og ved de enkelte ministerier. Hvis den foreslåede æn-

dring gennemføres, er det således essentielt, at der sikres de nødvendige ressourcer til at drive

en indsigelsesproces ved den enkelte sektormyndighed.

Herudover gør Energinet opmærksom på, at lovændringen står til at træde i kraft d. 1. marts

2025, hvilket er midt i den forstående kommuneplanrevision for de fleste af kommunerne. De

enkelte sektormyndigheder vil således skulle have sikret ressourcer og fastlagt processen for

behandlingen af eventuelle indsigelser forinden. Af hensyn til en glidende implementering af

en ny indsigelsesproces, vil det være hensigtsmæssigt, hvis den nye indsigelsesproces først

træder i kraft

efter

den forestående kommuneplansrevision og derved tidligst i 2. kvartal 2026.

Uagtet ovenstående bør der indsættes en overgangsbestemmelse i lovforslaget, så sager der er

påbegyndt ved Plan- og Landdistriktsstyrelsen ikke midtvejs i sagsprocessen skal overgå til sek-

tormyndighederne. En overgangsbestemmelse skal også regulere alle de vedtagne kommune-

planrammer, der endnu ikke er fuldt udnyttede med vedtagne lokalplaner.

Energinets bemærkninger til lovforslagets § 1, punkt 5

Efter § 29, stk. 3 i den nugældende lov om planlægning kan en minister fremsætte indsigelse

mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som ministeren varetager.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, punkt 5 vil Energistyrelsens mulighed for at

fremsætte indsigelser på lokalplansniveau bortfalde. Konkret vil ændringen betyde, at Energi-

styrelsen, på vegne af Energinet, ikke fremadrettet vil have mulighed for at nedlægge veto mod

et lokalplanforslag, der ikke varetager hensynet til eksisterende eller fremtidige gas- og eltrans-

missionsanlæg.

På baggrund af massive udbygninger af vedvarende energi i Danmark undergår energisystemet

i øjeblikket en hastig og markant udbygning for at sikre en fortsat robusthed samt en høj og

grøn forsyningssikkerhed. På baggrund af den markante udbygning vil vedvarende energi og

den tilhørende infrastruktur optage mere og mere areal i de enkelte kommuner. Energinet ar-

bejder for at sikre et effektivt og sammenhængende infrastruktursystem og skabe solidt funda-

ment for en effektiv omstilling af el- og gassystemet, hvilket bl.a. indebærer, at arealkonflikter

med Energinets eksisterende anlæg og kommende anlæg identificeres og dernæst håndteres

med planlægningsmyndigheden.

For at Energinet kan opfylde sit formål og sikre et effektivt og sammenhængende infrastruktur-

system for eksisterende og fremtidige gas- og eltransmissionsanlæg, er det af væsentlig betyd-

ning, at Energinet, eller Energistyrelsen har en indsigelsesmulighed på lokalplanniveau, så en

eventuel arealkonflikt med et gas- og eltransmissionsanlæg med sikkerhed kan blokeres, hvis

en konflikt ikke kan løses gennem dialog.

Dok.24/14943-1

Offentlig/Public

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

3/4

Energinet skal således kraftigt opfodre til, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen af hensyn til den

fortsatte sikring af forsyningssikkerheden og af hensyn til Energinets anlæg som kritisk infra-

struktur, tager den foreslåede bestemmelse i lovændringens § 29, stk. 2 op til revurdering, så

klima-, energi- og forsyningsministeren fortsat, og på lige fod med transportministeren og for-

svarsministeren, kan fremsætte indsigelser mod et lokalplanforslag, der ikke er i overensstem-

melse med den nationale interesse efter

afsnit 4.5 i ”Oversigt

over nationale interesser i kom-

muneplanlægning”

fra

2023.

2.1

Energinets praksis

Energinet foretager i dag en systematisk screening af alle planforslag, som overlapper - eller

ligger tæt på vores gas- og eltransmissionsanlæg for at kortlægge eventuelle arealkonflikter og

sikre person-, anlægs- og forsyningssikkerheden.

I langt de fleste tilfælde vil en arealkonflikt først kunne ses, når der foreligger et lokalplanfor-

slag. Det er i lokalplanforslaget at den mere præcise planlægning af området fremgår, herun-

der vejadgange, byggefelter, beplantning og høje genstande, som typisk kan konflikte med et

gas- eller elanlæg. Bestemmelserne i en kommuneplanramme vil ofte være for overordnede og

generelt formulerede til, at det kan ses, om der kommer en reel konflikt med gas- eller elanlæg

i området. Ved bortfald af indsigelsesmuligheden på lokalplanniveau, vil Energinet fremadret-

tet være nødsaget til at indføre en mere restriktiv og indgribende praksis på kommuneplanni-

veau, hvis det skal sikres, at hensynet til gas- og elanlæg varetages tilstrækkeligt. Hvis en ny

kommuneplanramme overlapper observationszonen for et gasanlæg eller interesseområdet

omkring et elanlæg eller blokerer for fremtidige udbygningsplaner, vil Energinet ikke længere

kunne vente til lokalplansstadiet for at se, om der er taget tilstrækkeligt hensyn til anlægget. I

stedet vil det skulle sikres, at hensynet varetages på kommunalplansniveau, fx ved at få et ram-

meområde indskrænket, så det ikke overlapper et gas- eller elanlæg eller ved at udtage en spe-

cifik anvendelse, der kan være i konflikt med Energinets anlæg.

Det er således Energinets vurdering, at bortfaldet af planlovens § 29, stk. 3 vil føre til

flere

ind-

sigelsesanmodninger efter § 29, stk. 1. Dette vil skabe merarbejde til både kommunerne, Ener-

gistyrelsen og Energinet. Ændringen vil ligeledes medføre en uhensigtsmæssig og indgribende

praksis, som kan begrænse kommunernes arealplanlægning i et unødvendigt omfang.

Den forslåede ændring af planlovens § 29, vil herudover underminere cirkulære nr. 183 af

26/11/1984 om lokalplanforslag og zonelovsansøgninger vedrørende arealer indenfor 200 me-

ters afstand på hver side af transmissionsledningerne for olie og naturgas.

Efter cirkulæret skal kommunerne underrette Energistyrelsen

om lokalplanforslag, der åbner

mulighed for ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger og arealer inden for 200 me-

ter fra transmissionsledningerne for olie og naturgas. Ved etablering af gastransmissionslednin-

ger tilpasses ledningens konstruktion efter omgivelserne og befolkningstætheden i et område

inden for 200 m. I det omfang der ændres eller placeret bebyggelse inden for arealet på 200

m, kan det blive nødvendigt at ændre i konstruktionen af ledningen af sikkerhedsmæssige hen-

syn i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser, som f.eks. udskiftning af eksisterende rør

til kraftigere rør. En ændring af en ledning vil indebære væsentlige økonomiske omkostninger,

hvorfor cirkulæret fremhæver Energistyrelsens mulighed for at fremsætte indsigelser mod lo-

kalplanforslag inden for arealet på 200 m i henhold til den daværende kommuneplanlovs § 26.

I praksis underretter kommunerne Energinet.

Dok.24/14943-1

Offentlig/Public

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

4/4

Bortfalder Energistyrelsens mulighed for at fremsætte indsigelse, jf. planlovens § 29, stk. 3, så

bortfalder Energinets mulighed for at forhindre ny eller ændret bebyggelse i nærhed af

gastransmissionsledninger, hvilket kan og på sigt vil medføre væsentlige økonomiske omkost-

ninger for Energinet og dermed gasforbrugerne.

Det skal herudover bemærkes, at et brinttransmissionssystem vil blive reguleret efter de

samme sikkerhedshensyn som transmissionsledninger for gas, hvorfor der vil skulle udstedes et

cirkulære, som udpeger et areal på hver side af transmissionsledningen for brint. Den foreslå-

ede lovændring vil således også få konsekvenser for eventuelt forestående brinttransmissions-

system.

2.2

Energinets forbyggende tiltag mod indsigelser

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 440 af 03/05/2024 om planlægning for lokalplanpligtige sol-

celleanlæg i det åbne land, at den kommune planlægning for solcelleanlæg bør tage hensyn til,

at solcelleanlægget ikke hindrer udbygning af eksisterende el og gastransmissionsanlæg, her-

under højspændingsstationer.

Energinet har på baggrund af bekendtgørelsen fået udstillet en opmærksomhedszone på 500

meter omkring Energinets stationer i landzone på

PlanData.dk,

under sin egen midlertidige

fane ”Højspændingsstationer (Energinet)”, indtil det kommer under fanen ”Nationale interes-

ser” ved næste forventelige revidering af oversigten i 2025.

Opmærksomhedszonen er indført på baggrund af følgende betragtninger:

•

Indføring af store mængder havmøllestrøm til eltransmissionsnettet på land forud-

sætter massive udbygninger af Energinets stationer.

Placering af energianlæg tæt på højspændingsstationer (solcelleparker, vindmøller,

datacentre, Power-to-X-anlæg etc.). Stationerne skal udbygges for at tilslutte disse

nye anlæg til elnettet.

Behov for at udbygge transmissionsnettet for at flytte de ændrede mængder strøm-

produktion og -forbrug.

Arealsammentækning - vi kæmper om den samme plads.

•

Med opmærksomhedszonen ønsker Energinet at blive inddraget i en tidlig dialog med kommu-

nerne, når de igangsætter planlægning for særligt energiprojekter inden for opmærksomheds-

zonen og derigennem forebygge uheldige situationer vedr. arealkonflikter, hvor statslig indsi-

gelse mod kommunale planer for projekter er nødsaget, hvis der ikke levnes nødvendig plads til

den overordnede elinfrastruktur efter planlovens § 29, stk. 3. Samtidig skabes der forhåbentlig

et samarbejde om energiplanlægning som helhed, der både rummer det enkelte energiprojekt

og understøtter, at fremtidige projekter i den grønne omstilling kan realiseres.

En ophævelse af indsigelsesmuligheden, vil medføre at effekten af opmærksomhedszonen for

Energinets stationer vil blive væsentlig udvandet, da Energinet ikke gennem opmærksomheds-

zonen eller bekendtgørelse nr. 440 af 03/05/2024 opnår en indsigelsesret overfor lokalplan-

pligtige solcelleanlæg. En vigtig del af opmærksomhedszonen som effektivt dialogværktøj med

henblik på tidlig, samordnet planlægning er netop, at der er risiko for en indsigelse senere i

processen. På den baggrund er der er alt andet lige stærkere incitament til tidlig dialog og sam-

ordnet planlægning, når der er mulighed for at gøre indsigelse med vetovirkning.

Dok.24/14943-1

Offentlig/Public

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og

Landdistriktsstyrelsen

[email protected]

sagsnr. 2024-3263.

Dato: 19/11 - 2024

Side 1 af 4

J.nr. 054/1-12

HØRINGSSVAR

STATENS ROLLE I PLANSYSTEMET

Høringssvar

Hermed Arkitektskolen Aarhus’ høringssvar til dele af den foreslåe-

de ændring af planloven som sendt i høring d. 23/10 - 2024. Nærvæ-

rende høringssvar forholder sig til lempelser af statens tilsyn med

lokalplaner i kystnærhedszoner hhv. kommuners detailhandelsplan-

lægning og Grønt Danmarkskort.

Statens tilsyn med lokalplaner i kystnærhedszoner

Under nuværende lovgivning, skal ministeren (styrelsen) gøre ind-

sigelse med lokalplaner, hvis de vurderes i strid med de særlige na-

tionale interesser i kystnærhedszonen, jf. §29, stk. 2.

§29, stk. 2 blev formuleret i forbindelse med kommunalreformen.

Baggrunden var, at den daværende regering valgte at se bort fra

strukturkommisionens

anbefalinger om et regionalt planlægnings-

niveau. Kommunerne fik den primære planlægningsrolle men til-

gengæld fik ministeren nu ikke blot en ret, men også en pligt til at

gøre indsigelser mod planforslag der ikke var i overensstemmelse

med overordnede interesser. Særligt med kystnærhedszonen, skulle

ministeren også gøre indsigelse mod lokalplaner. Antageligvis fordi

man ikke kan vurdere en landskabelig konsekvens uden at se på

hvordan de bebyggelsesregulerende bestemmelser og bestemmel-

ser for ubebyggede arealer er udformet konkret. Når nu det regio-

nale planlægningsled bortfaldt, kunne man dog i det mindste føre

tilsyn med vore kystområder. Det var altså en del af de politisk-ad-

ministrative afvejninger, at der blev givet lidt til det over-kommunale

planlægningsniveau, nu hvor den kommunale planlægning blev så

dominerende.

Hér særligt Milljøministeriets sektorkapitel i bind III – kapitel 38

Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Dato: 19/11 - 2024

Side 2 af 4

J.nr. 054/1-12

Landskabsarkitekt-fagligt giver det bedst mening, at statens tilsyn

med kystnærhedszonen ligger både på kommune- og lokalplanni-

veau. På kommuneplanniveau kan man sige om et udviklingsområ-

de er hensigtsmæssigt i de helt store skalatrin, men hvis projektet

som der lokalplanlægges for er skæmmende eller virker domine-

rende i den konkrete udformning, fanges det jo ikke fremover, og

de landskabelige konsekvenser kan sagtens være i den store ska-

la - særligt i vige, bugter, sund, bælter og fjorde, hvor der er kig

på tværs af kysten. Man kan selvfølgelig sætte sin lid til at der ved

kommunerne findes den nødvendige faglighed til at sikre dette, men

for det første er det bestemt ikke givet, at der findes den nødvendi-

ge landskabsarkitektoniske faglighed ved de berørte kommuner, og

for det andet er det heller ikke givet, at de politikere der vedtager

lokalplanen vil følge en landskabsarkitektonisk anbefaling

hvis

land-

skabskompetencerne er til stede i det administrative led.

Et væsentligt formelt problem synes også at være, at hvis ikke staten

må føre tilsyn med lokalplaner, hvem skal så gøre indsigelse hvis

den ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, altså over-

holdelse af rammestyringsprincippet? Fuld prøvelse ved Planklage-

nævnet vil med sikkerhed være væsentligt dyrere at gennemføre,

end et tilsyn fra styrelsen. En prøvelse ved domstolene vil heller ikke

just være effektivt. Endelig er det væsentligt at nævne, at den blotte

tilstedeværelse af et statsligt tilsyn tillige har den bivirkning, at den

kan luge de værste arkitektoniske vildskud væk på forhånd. Summa

summarum - den særstilling som beskyttelsen af kystnærhedszo-

nen har, vil blive udvandet som følge af den foreslåede ændring.

I kommunalreformen blev den statslige planlægning

netop

styrket

nogle få, men udvalgte steder fordi den danske kystlandskber bør

nyde en særlig beskyttelse i et plansystem med kommunen som pri-

mær planlægger. Det bør også gælde fremover.

Statens tilsyn med den kommunale detailhandelsplanlægning

I forbindelse med nærværende forslag til ændring af planloven, er

foreslået en kreativ omformulering af §29, stk. 1, 1. pkt. På overfla-

den, er det de samme emner der er ’nationale interesser’ og den

substatielle ændring kan udelukkende forstås, hvis man læser nær-

værende lovbemærkninger.

Det nye er, at aflastningsområder uden for hovedstadsområder, nu

ikke længere er en del af de nationale interesser, og dermed heller

ikke noget ministeren kan eller bør føre tilsyn med. Dette vil jeg på

det kraftigste anbefale imod. Den tidligere ændring af planloven i

2017 indeholdt en liberalisering af detailhandelsbestemmelserne

særligt

genintroduktionen af aflastningscentrene er dybt betæn-

kelige dels i byskala, hvor bymidterne bliver udfordret af en funk-

tionsspredning, og dels i den regionale skala, hvor et aflastnings-

Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

center i en by kan igangsætte en tvær-kommunal konkurrence om

handelsomsætning i overlappende handelsoplande - særligt for de

varekategorier der ligger ud over dagligvarerne. Hvis én kommune

etablerer et aflastningscenter, kan der være pres på den næste for

at gøre det samme - også selvom man så går på kompromis med

midtbyhandelen.

Detailhandelsplanlægning er i sin grundsubstans både lokal og

regional. Hvis vi som samfund har et ønske om mere levende og

økonomisk bæredygtige bymidter, ville det være mere relevant at

tilpasse lovgivningen til dette. Hvis funktionstømning af bymidterne

anses som et problem, må løsningen være at ændre den lovgivning

der for nuværende muliggør decentraliseing af detailhandelen. Af-

lastningscentre har regional indvirkning - derfor bør

tilsynet

være

over-kommunalt.

Det nævnes i kommentarerne, at konsekvenserne af et foreslået

aflastningscenter stadig skal dokumenteres, hvilket selvfølgelig er

korrekt. Sagen er dog, at der stadig ikke er grænser hvor hvad der er

rimelig

konsekvens. Hvis man kan gennemføre planlægning for

et aflastningscenter i Brande, som allerede er sket, vil man i sagens

natur kunne gøre det rigtig mange steder. I stedet for at lempe på

dette område, burde man i stedet

undersøge

hvad konsekvenserne

af aflastningscentrene er både tvær-kommunalt og i forhold til by-

midterne. Hvis omkostningerne for bymidterne viser sig for store

kan man så overveje justeringer i detailhandelsbestemmelserne. At

lukke øjnene for kommunernes planlægning for aflastningscentre

virker som et fejlskøn, og konsekverne af etablering af aflastnings-

centre er i mange tilfælde irreversible.

Dato: 19/11 - 2024

Side 3 af 4

J.nr. 054/1-12

Statens tilsyn med den Grønt Danmarkskort

Af lovforslaget fremgår, at Grønt Danmarkskort

heller

ikke længe-

re skal være en del af det statslige tilsyn. Grønt Danmarkskort blev

etableret netop for at potentiel natur og økologiske forbindelser

skulle udpeges med en

sammenhæng

på tværs af kommuner. I sin

grundsubstans altså en erkendelse af at det er nogle naturinteres-

ser der går på tværs af kommunerne. At det tvær-kommunale tilsyn

nu bortfalder virker i den grad ironisk. Selv den tvær-kommunale

’alignment’ mellem kommuneplanretningslinjerne og kortbilagene

i den grad lader vente på sig, er det ikke et argument om at droppe

arbejdet. Tvært imod. Når kommunerne ikke har et incitament til at

koordinere natur-retningslinjer, må staten tage arbejdet på sig og

gøre indsigelse. Arbejdet med udpegning af potentiel natur på tværs

af kommuner burde i stedet opprioriteres

især

i lyset af den netop

vedtagne aftale i forlængelse af ’grøn trepart’. Hvis ikke Grønt Dan-

markskort erstattes af anden tvær-regional planlægning virker det

helt ude af trit med de vældige opgaver vi står over for i dansk land-

skabsplanlægning.

Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Afsluttende kommentarer

Hele præmissen for stukturreformens planlovsreform i midt 90’erne

var, at en aktiv statslig planlægningsindsats var særdelig vigtigt.

Særligt i lyset af at reformen stik imod strukturkommisionens an-

befalinger nedlagde det regionale planniveau. Staten skulle føre

dialogen og tilsynet gennem decentrale miljøcentre for at sikre

tvær-kommunale, regionale- og nationale interesser. Selvom effek-

ten af nærværende lovforslag selvfølgelig ikke er så stor som struk-

turreformen, nedlæggelsen af miljøcentrene eller 2017-reformen, er

det endnu et skridt mod en kommunal planlægningsautonomi og en

afvikling af tilsynet med kommunerne.

Dato: 19/11 - 2024

Side 4 af 4

J.nr. 054/1-12

Det statslige tilsyn med den kommunale planlægning er ad åre skå-

ret ned og lovforslaget er blot endnu et skridt i denne retning. Det er

dog stadig uhensigtsmæssigt, idet der i realiteten er brug for

mere

tvær-kommunal planlægning - særligt i lyset af stadig større mobi-

litet og et stadigt stigende pres på arealressourcen. Den regiona-

le planlægning har det primære problem, at den ikke længere har

nogle institutionelle fortalere. Det betyder dog ikke at den regionale

planlægning har mistet sin relevans. Tværtimod – den er mere rele-

vant end nogensinde.

Selvom det kan virke prætentiøst, vil jeg vil afslutningsvist citere

Strukturkommisionens (2004) bind III, s. 292, hvor vi sidste gang kan

ane Miljøministeriets officielle understregning af, hvor vigtig den re-

gionale planlægning er:

Befolkningens daglige mobilitet er stærkt voksende. Antallet af men-

nesker, der har arbejde uden for den kommune, de bor i, er forøget

med 20 pct. på blot syv år. Også daglige indkøb foregår i stigende

omfang på tværs af kommunegrænser, blandt andet som følge af

de etablerede storcentre. Hermed bliver den fysiske planlægning

af erhvervs- og boligarealer, centerområder, trafikarealer mv. i den

ene kommune i betydeligt omfang påvirket af, hvad der foregår på

området i andre kommuner. En fælles fysisk planlægning for kom-

muner med betydelig daglig interaktion vil derfor blive yderligere

aktualiseret i de kommende år.

de bedste hilsner

Martin Odgaard, arkitekt, ph.d.

Lektor i by- og landskabsplanlægning

Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk