L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
L 116 Bilag 1
Offentligt

Notat

Dato: 29. november 2024

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om ud-

lejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.

(Tilpas-

ning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning og visse undta-

gelser fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom som følge af opgave-

bortfald)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

1.1 Høringssvarene

2. Bemærkninger til lovforslaget

2.1 Generelt vedr. prioritering af opgaver i staten

2.2 Ændring af beføjelsen til at fremsætte indsigelse over for forslag til kom-

muneplanlægning, der ikke er i overensstemmelse med de nationale inte-

resser i kommuneplanlægningen

2.3 Aflastningsområder uden for hovedstadsområdet udgår som national inte-

resse i kommuneplanlægningen

2.4 Grønt Danmarkskort udgår som national interesse i kommuneplanlægnin-

gen

2.5 Begrænsning af det statslige tilsyn med lokalplanlægning

2.6 Undtagelse af grundejerforeninger fra kravet om tilladelse efter sommer-

huslovens § 8, stk. 1.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Sagsnr. 2024-10003

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

1. Høringen

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast

ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn

med kommunernes fysiske planlægning og visse undtagelser fra krav om tilladelse ved er-

hvervelse af fast ejendom som følge af opgavebortfald) har i perioden fra den 23. oktober

2024 til den 20. november 2024 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder

og organisationer m.v. Lovforslaget blev i samme periode offentliggjort på Høringsportalen.

I vedlagte bilag 1 følger en oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v

Side 2

1.1. Høringssvarene

I dette høringsnotat er de modtagne høringssvar gengivet i hovedtræk sammen med By-,

Land- og Kirkeministeriets bemærkninger til svarene. For en fuld gengivelse af høringssva-

rene henvises til de enkelte svar i vedlagte bilag 2.

2. Bemærkninger til lovforslaget

2.1. Generelt vedr. prioritering af opgaver i staten

KL, MERK og Dansk Industri Turisme, Kultur & Oplevelser (DITKO) finder det generelt positivt,

at staten har et kritisk blik på, om opgaver, som staten varetager, fortsat skal prioriteres. I

en tid med mangel på arbejdskraft er det særligt vigtigt, at der er fokus på at frigøre arbejds-

tid til kerneopgaven.

DITKO opfordrer til løbende at genbesøge og monitorere lovforslagets betydning for opret-

holdelsen af den rette balance mellem beskyttelse og benyttelse af kultur- og naturinteres-

ser, som er afgørende for turisme- og oplevelsesindustrien.

By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:

De ovennævnte bemærkninger fra høringsparter giver ikke anledning til ændringer af lov-

forslaget.

2.2. Ændring af beføjelsen til at fremsætte indsigelse over for forslag

til kommuneplanlægning, der ikke er i overensstemmelse med de

nationale interesser i kommuneplanlægningen

Dansk Erhverv støtter op om, at de enkelte sektorministre får beføjelse til at fremsætte ind-

sigelse over for et forslag til kommuneplanlægning, frem for at indsigelser skal koordineres

med ministeren for byer og landdistrikter, forudsat at hver minister kun kan fremsætte ind-

sigelser relevante for eget ressort. Ligeledes støtter DITKO generelt en decentralisering af

indsigelseskompetencen til de respektive sektorministre, da dette kan fremme en mere fo-

kuseret og relevant indsigelse i forhold til planforslag.

Feriehusudlejernes Brancheforening er ligeledes positiv over for lovforslaget, der vil give

kommunerne øget lokal selvbestemmelse. Det er foreningens opfattelse, at kommunernes

og de enkelte fagministeriers gennemgang af kommuneplanlægningen vil være tilstrækkelig.

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

KL anfører, at det er en udfordring, at det statslige plantilsyn har et alt for ensidigt fokus på

særinteresser fra de enkelte sektorministerier, hvilket betyder, at det er svært for kommu-

nerne at planlægge for nødvendige forandringer, hvor der skal skabes plads til mere skov,

biodiversitet, lavbundsarealer, VE-anlæg mv. KL opfordrer derfor til, at den statslig koordi-

nation i forhold til varetagelse af de nationale interesser i planlægningen styrkes og ikke

svækkes, som det er tilfældet med dette initiativ.

Landbrug & Fødevarer og Sønderborg Kommune bemærker, at der er risiko for uensartet

varetagelse af indsigelsesretten på tværs af sektorministerier, hvis indsigelsesbeføjelsen skal

varetages af de enkelte sektorministre. Historiske Huse, Sommerhusejernes Landsforening,

By og Land Danmark, Tårnby Kommune og Syddjurs Kommune mener ligeledes, at initiativet

vil svække den samlende tværgående varetagelse af nationale interesser.

Foreningen af Byplanlæggere bemærker, at initiativet vil skabe en uensartet håndtering af

statslige interesser på tværs af kommunerne og kan føre til, at områder med nationale inte-

resser bliver påvirket af snævre lokaløkonomiske hensyn frem for helhedsorienterede løs-

ninger.

Varde Kommune ønsker klarhed om, hvem der skal forhandles med som erstatning for mini-

steren for byer og landdistrikter. Hvis ikke der er afklaring omkring processen, vil det medføre

et betydeligt ekstra resurseforbrug i den enkelte kommune, da kommunen fremover skal i

dialog med de enkelte sektorministerier og kan risikere, at indsigelser er i strid med hinan-

den. Landbrug & Fødevarer mener i samme retning, at initiativet vil kunne føre til uklarhed

om, hvem der har indsigelsesbeføjelsen, og at opgaven derfor kan ”falde mellem to stole”.

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at det gøres klart, hvilken minister der har indsigelses-

retten, og at de enkelte sektorministerier er sikret ressourcer til at varetage indsigelsesret-

ten. Ringkøbing-Skjern Kommune bemærker, at når Plan- og Landdistriktsstyrelsens koordi-

nerende rolle indskrænkes, er det yderst vigtigt med opdaterede oplysninger om de statslige

myndigheder, der varetager de forskellige nationale interesser.

KL mener, at der reelt ikke vil være tale om opgavebortfald, når Plan- og Landdistriktsstyrel-

sen fremadrettet vil undlade af koordinere statens dialog med kommunerne, idet initiativet

vil medføre flere opgaver i kommunerne og i øvrige ministerier. Initiativet vil betyde, at kom-

munerne fremover skal kommunikere direkte med de enkelte ministerier. Desuden bliver

kommunen ansvarlig for at koordinere og løse udfordringer i forbindelse med evt. modsat-

rettede nationale interesser. Tilsvarende har Bornholms Regionskommune, Tårnby Kom-

mune og Sønderborg Kommune en bekymring for, at initiativet vil resultere i øget arbejds-

mængde hos kommunerne, der så selv skal koordinere med flere ministerier, herunder i for-

hold til modstridende nationale interesser.

Energinet vurderer ligeledes, at den foreslåede ændring vil medføre et øget ressourcefor-

brug hos kommunerne og sektormyndighederne i forbindelse med en indsigelse, ligesom det

vil tage tid at få fastlagt en ny proces i kommunerne og de enkelte ministerier. Hvis den fo-

reslåede ændring gennemføres, er det således essentielt, at der sikres de nødvendige res-

sourcer til at drive en indsigelsesproces hos den enkelte sektormyndighed. Af hensyn til en

glidende implementering af en ny indsigelsesproces, vil det være hensigtsmæssigt, hvis den

nye indsigelsesproces først træder i kraft efter den forestående kommuneplansrevision og

derved tidligst i 2. kvartal 2026, og at der indsættes en overgangsbestemmelse i lovforslaget,

så sager, der er påbegyndt i Plan- og Landdistriktsstyrelsen, ikke midtvejs i sagsprocessen

skal overgå til sektormyndighederne.

Side 3

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Danske Havne fremhæver vigtigheden af, at sektorministrene skal fremsætte indsigelser

med vetovirkning, når der opdages konflikt i forhold til de nationale interesser, medmindre

disse kan dokumenteres at være af helt underordnet karakter i forhold til havnenes udvikling.

By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at der I regeringens oplæg til politisk prioriteret opga-

vebortfald indgår en række opgavetyper på de forskellige ministerområder, herunder By-,

Land- og Kirkeministeriets område, at udøvelsen af det statslige tilsyn med de nationale inte-

resser i kommunernes fysiske planlægning efter planloven er en forholdsvis ressourcekræ-

vende opgave for bl.a. By-, Land- og Kirkeministeriet (Plan- og Landdistriktsstyrelsen), og at

der efter By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering kan gennemføres en ressourcebesparende

tilpasning af denne tilsynsopgave.

Af udkastet fremgår tillige, at den foreslåede ændring vedrørende beføjelsen til at fremsætte

indsigelse over for forslag til kommuneplanlægning, der ikke er i overensstemmelse med de

nationale interesser i kommuneplanlægningen, vil have positive økonomiske konsekvenser

for Plan- og Landdistriktsstyrelsen, hvis koordinerende rolle vil ophøre, at denne ændring vil

kunne have begrænsede negative økonomiske konsekvenser for de øvrige sektorministerier,

idet de enkelte statslige myndigheder fremover vil have ansvaret for udøvelse af indsigelses-

beføjelsen og håndtering af processkridtene i forbindelse hermed, og at ændringen ikke eller

kun i meget ringe grad vurderes at have negative økonomiske konsekvenser for kommunerne

som følge af, at Plan- og Landdistriktsstyrelsens koordinerende rolle vil ophøre.

Desuden fremgår det af udkastet, at indsigelsesbeføjelsen som i dag vil blive varetaget på

baggrund af den senest offentliggjorte oversigt over nationale interesser i kommuneplanlæg-

ningen og den heri indeholdte tematiske inddeling af de nationale interesser med tilhørende

angivelse af de statslige myndigheder, der har ansvaret for de forskellige temaer, og at over-

sigten vil blive opdateret på baggrund af de ændringer, der er indeholdt i lovforslaget.

Det fremgår også af udkastet, at dette ikke indeholder overgangsbestemmelser, og at bl.a.

den foreslåede ændring vedrørende beføjelsen til at fremsætte indsigelse over for forslag til

kommuneplanlægning, der ikke er i overensstemmelse med de nationale interesser i kommu-

neplanlægningen, også vil finde anvendelse i fortsat verserende sager om allerede offentlig-

gjorte planforslag.

De ovennævnte bemærkninger fra høringsparter giver ikke anledning til ændringer af lov-

forslaget.

Side 4

2.3. Aflastningsområder uden for hovedstadsområdet udgår som nati-

onal interesse i kommuneplanlægningen

KL finder det positivt, at der med forslaget lægges op til, at aflastningsområder uden for ho-

vedstadsområdet udgår af de nationale interesser i kommuneplanlægningen.

Landdistrikternes Fællesråd stiller sig undrende over for, at kommunernes mulighed for ud-

lægning af aflastningsområder forbedres, da det er rådets indtryk, at regeringen ønsker at

bevare handelslivet i bymidterne. Lovforslaget er endnu et skridt i den forkerte retning, der

vil medvirke til at tømme bymidterne for butiksliv. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer

derfor til, at initiativet udgår. Lignende betragtninger har De Samvirkende Købmænd, MERK,

Historiske Huse, Sønderborg Kommune, By og Land Danmark og HK Handel.

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Side 5

Arkitektskolen Aarhus og MERK fraråder også initiativet. Aflastningscentrene er betænkelige

i byskala, hvor de udfordrer bymidterne med en funktionsspredning, og i regional skala, hvor

de kan igangsætte en tværkommunal konkurrence om handelsomsætning i overlappende

handelsoplande. Hvis én kommune etablerer et aflastningscenter, kan der være pres på den

næste for at gøre det samme

–

også selvom man så går på kompromis med midtbyhandelen.

Da aflastningscentrene har denne regional indvirkning, bør tilsynet være over-kommunalt.

MERK efterlyser supplerende en helhedsorienteret, national tilgang til aflastningsområder,

hvorved det sikres, at nye aflastningscentre kun tillades, hvis disse rent faktisk understøtter

sammenhængskraften, balancerer lokale og regionale hensyn og bidrager til en bæredygtig

udvikling af hele landets handelsstruktur

–

ikke blot en enkelte kommune.

Landdistrikternes Fællesråd og De Samvirkende Købmænd mener, at der skal indføres et stop

for etablering nye aflastningsområder.

De Samvirkende Købmænd opfordrer til, at der skabes klarhed om antal og omfang af udlagte

aflastningsområder, inden man fremsætter nærværende lovforslag. Afskaffes statens indsi-

gelsesret, som foreslået, er der en stor og overhængende risiko for, at kommunerne udlæg-

ger endnu flere aflastningsområder, og at der ikke tages regionale hensyn ved udlægningen

heraf, men at det alene bliver kommunernes kamp ”alle mod alle”, så

investorer kan spille

kommunerne ud mod hinanden. Arkitektskolen Aarhus anbefaler i samme retning, at det

generelt undersøges, hvilke konsekvenser aflastningscentrene har både tvær-kommunalt og

i forhold til bymidterne.

MERK mener ikke, at der i lovforslaget er taget der højde for de økonomiske konsekvenser,

som aflastningscentre kan have for bymidter, når flere etableres sådan som lovforslaget kan

bevirke. Aflastningscentre kan ifølge MERK have en signifikant negativ påvirkning på kom-

muners økonomi, da handlen ikke blot forøges ved etableringen af nye områder.

De Samvirkende Købmænd mener, at indsigelsesmuligheden har haft en effekt på kommu-

nerne i forhold til at overholde formalia og udarbejde en fyldestgørende redegørelse for, at

der er et tilstrækkeligt kundegrundlag for etablering af et aflastningsområde med flere bu-

tikker.

Varde Kommune forstår initiativet således, at det fremover alene er kommunernes ansvar,

at gældende lovgivning overholdes. Det vil sige, at dobbeltinstans funktionen forsvinder, og

at der hermed vil påhvile kommunerne et styrket ansvar.

Ringkøbing-Skjern Kommune finder det uhensigtsmæssigt, at de nationale interesser til kom-

muneplanlægningen ændres samtidig med, at de 98 kommuner gennemfører kommune-

planrevisioner.

By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at der I regeringens oplæg til politisk prioriteret opga-

vebortfald indgår en række opgavetyper på de forskellige ministerområder, herunder By-,

Land- og Kirkeministeriets område, at udøvelsen af det statslige tilsyn med de nationale inte-

resser i kommunernes fysiske planlægning efter planloven er en forholdsvis ressourcekræ-

vende opgave for bl.a. By-, Land- og Kirkeministeriet (Plan- og Landdistriktsstyrelsen), og at

der efter By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering kan gennemføres en ressourcebesparende

tilpasning af denne tilsynsopgave.

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Af udkastet fremgår også, at den foreslåede ændring vedrørende aflastningsområder uden

for hovedstadsområdet, der vil udgå af de nationale interesser i kommuneplanlægningen, vil

have positive økonomiske konsekvenser for staten og kommunerne, idet der forventeligt vil

være færre planforslag med relevans for det berørte tilsynsområde, der i dag varetages af

By-, Land- og Kirkeministeriet.

Udkastet indeholder ikke forslag om materielle ændringer af planlovens regler om kommu-

nernes planlægning for aflastningsområder.

De ovennævnte bemærkninger fra høringsparter giver ikke anledning til ændringer af lov-

forslaget.

Side 6

2.4. Grønt Danmarkskort udgår som national interesse i kommune-

planlægningen

KL finder det positivt, at der med forslaget lægges op til, at Grønt Danmarkskort udgår af de

nationale interesser i kommuneplanlægningen.

Foreningen af Byplanlæggere bemærker, at ændringen rejser alvorlige bekymringer om,

hvordan staten fremover vil sikre en sammenhængende indsats for biodiversitet og beskyt-

telse af naturområder på tværs af kommunegrænser. By og Land Danmark er ligeledes kritisk

over for initiativet.

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, at initiativet ikke gennemføres og peger på, at

formålet med den netop vedtagne politiske aftale om Grøn Trepart er at finde langsigtede

løsninger på landbrugssektorens klima- og naturudfordringer og på fremtidens forvaltning af

areal, natur og drikkevandsressourcer, og at netop placeringen og udformningen af fremti-

dens natur derfor bl.a. i lyset heraf i høj grad er en national interesse. Tilsvarende undres

Bornholms Regionskommune, Tårnby Kommune og Arkitektskolen Aarhus over initiativet i

lyset af aftalen om Grøn Trepart, hvor Grønt Danmarkskort netop kunne spille ind i planlæg-

ningen af udtagning af landbrugsjord samt skovrejsning mm.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker endvidere, at plantilsynet som følge af forelø-

bige indsigelser har haft afgørende betydning for indholdet af den kommunale planlægning

for så vidt angår Grønt Danmarkskort, også selv om der ikke foreligger endelige indsigelser.

Et lavt antal endelige statslige indsigelser er dermed ikke en indikator for væsentligheden af

det statslige plantilsyn.

Varde Kommune forstår initiativet således, at det fremover alene er kommunernes ansvar,

at gældende lovgivning overholdes. Det vil sige, at dobbeltinstans funktionen forsvinder, og

at der hermed vil påhvile kommunerne et styrket ansvar. Ligeledes bemærker Syddjurs Kom-

mune, at de nationale målsætninger om bl.a. udviklingen af natur alene er pålagt kommu-

nerne.

DITKO bemærker, at en afskrivning af Grønt Danmarkskort som national interesse stiller nye

krav til balancen mellem på den ene side at udvikle anlæg til gavn for turistområder og på

den anden side at beskytte attraktive naturområder, som begge er vigtige parametre for til-

trækning af turister. Det kan ikke udelukkes, at det med fraværet af Grønt Danmarkskort som

national interesse bliver sværere at vurdere de nationale konsekvenser af tværkommunale

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

planlægningsindsatser med betydning for de pågældende områders attraktionsværdi. I sid-

ste ende kan dette få indflydelse på muligheden for at kunne give adgang til større naturare-

aler, som i sig selv har tiltrækningskraft for inden- og udenlandske turister.

By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at der I regeringens oplæg til politisk prioriteret opga-

vebortfald indgår en række opgavetyper på de forskellige ministerområder, herunder By-,

Land- og Kirkeministeriets område, at udøvelsen af det statslige tilsyn med de nationale inte-

resser i kommunernes fysiske planlægning efter planloven er en forholdsvis ressourcekræ-

vende opgave for bl.a. By-, Land- og Kirkeministeriet (Plan- og Landdistriktsstyrelsen), og at

der efter By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering kan gennemføres en ressourcebesparende

tilpasning af denne tilsynsopgave.

Af udkastet fremgår også, at den foreslåede ændring vedrørende Grønt Danmarkskort, der

vil udgå af de nationale interesser i kommuneplanlægningen, vil have positive økonomiske

konsekvenser for staten og kommunerne, idet der forventeligt vil være færre planforslag med

relevans for det berørte tilsynsområde, der i dag varetages af Ministeriet for Grøn Trepart.

Udkastet indeholder ikke forslag om materielle ændringer af planlovens regler om kommu-

nernes planlægning for Grønt Danmarkskort.

De ovennævnte bemærkninger fra høringsparter giver ikke anledning til ændringer af lov-

forslaget.

Side 7

2.5. Begrænsning af det statslige tilsyn med lokalplanlægning

KL finder det positivt, at opgavebortfaldet i staten omfatter det statslige tilsyn med de nati-

onale interesser i planlægningen, for så vidt angår lokalplanplanlægningen. Det er KL´s vur-

dering, at kommunerne har den nødvendige viden til at varetage de forskellige planhensyn.

Samtidig er det en kommunal interesse at sikre de lokale værdier, eksempelvis de kulturhi-

storiske værdier. KL finder det dog beklageligt, at bortfaldet ikke omfatter indsigelser fra for-

svarsministeren og transportministeren, da det hovedsageligt er fra disse to ministerier, der

gøres indsigelse mod lokalplaner.

Dansk Erhverv støtter op om, at kirkernes særlige vetoret fjernes. Det giver flere og bedre

muligheder for, at udviklerne kan opstille vedvarende energi på land. Kirkernes særlige ve-

toret er en risikofaktor, som kan være med til, at vindmølleprojekter opgives tidligt i proces-

sen, fordi der kan herske usikkerhed om, hvorvidt en given minister vil stille sig på kirkens

side. Dansk Erhverv påpeger samtidig de udfordringer, der ligger i Forsvarets indsigelsesmu-

ligheder, og opfordrer til en tidligere inddragelse af Forsvaret samt større gennemsigtighed

omkring Forsvarets fremtidige behov.

Modsat bemærker Foreningen af Byplanlæggere, at fjernelsen af kravet om statslig indsi-

gelse i sager, hvor lokalplanforslag strider mod statslige interesser, vil underminere en hel-

hedsorienteret planlægning, som tager højde for nationale og internationale forpligtelser,

såsom EU's naturbeskyttelsesdirektiver. Betragtninger i samme retning har Sommerhusejer-

nes Landsforening. By og Land Danmark er ligeledes kritiske over for initiativet.

Initiativet vil ifølge Foreningen af Byplanlæggere efterlade kystområderne uden den tidligere

garanterede nationale beskyttelse. Ved at overlade ansvaret alene til kommunalpolitikerne

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

risikerer man en fragmenteret og utilstrækkelig beskyttelse, der tilgodeser lokale økonomi-

ske interesser og kan skade de fælles værdier på lang sigt. Historiske Huse mener ligeledes,

at initiativet kan føre til byggeri i kystnærhedszonen, der uden koordinering og landskabs-

analyse risikerer at blive placeret tilfældigt og forstyrrende i det unikke kystmiljø. Tårnby

Kommune vurderer, at initiativet kan medføre mindre nationalt opsyn og sikring af nationale

interesser for arealer i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne

Arkitektskolen Aarhus bemærker, at det landskabsarkitekt-fagligt bedst giver mening, at sta-

tens tilsyn med kystnærhedszonen ligger på både kommune- og lokalplanniveau. På kommu-

neplanniveau kan man sige, om et udviklingsområde er hensigtsmæssigt i de helt store ska-

latrin, men hvis et påtænkt lokalplanlagt projekt er skæmmende eller virker dominerende i

den konkrete udformning, fanges det ikke fremover. Det er ikke givet, at der findes den nød-

vendige landskabsarkitektoniske faglighed i kommunerne, eller at kommunalpolitikerne vil

følge en landskabsarkitektonisk anbefaling i de tilfælde, hvor landskabskompetencerne er til

stede. Hvis staten ikke fører tilsyn med lokalplaner, vil der heller ikke blive gjort indsigelse,

hvis en lokalplan ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at indsigelsesforpligtelsen i planlovens § 29,

stk. 2, alene vil blive aktuel for lokalplaner, som reelt vil udgøre et problem for netop den

nationale balance mellem ønsket om mere byggeri og anlæg på den ene side og hensynet til

kystens natur og landskaber på den anden. Forpligtelsen gælder dermed ikke, hvis der ikke

er sådanne helt særlige interesser på spil. Lovforslaget må derfor ifølge Danmarks Naturfred-

ningsforening anses for værende i strid med regeringens egne interesser, og i strid med den

grundlæggende respekt for kystens natur og landskaber som har været lagt til grund for de

seneste mange års justeringer af kystnærhedszonen.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at muligheden for at gøre indsigelse mod lo-

kalplaner, som strider mod nationale interesser, spiller en væsentlig og betydende rolle for

indholdet af lokalplanlægningen. Dels har muligheden en præventiv effekt i den kommunale

lokalplanlægning som betyder, at reglerne og de nationale interesser tages alvorligt i udar-

bejdelsen af planerne, for at undgå en statslig indsigelse med vetoret. Og dels betyder det,

at kommunerne i mange tilfælde indgår i faglige dialoger med staten i forbindelse med ud-

arbejdelsen af planerne. Det medfører en hensigtsmæssig tilpasning af planerne, så statslige

interesser i planlægningen sikres, og en statslig indsigelse helt undgås. Der foregår således

et betydeligt dialogarbejde mellem stat og kommuner, hvor statens rådgivende rolle er af

betydning for kvaliteten i den kommunale lokalplanlægning, og sikringen af de nationale in-

teresser.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker endvidere, at selvom indsigelsespligten for så

vidt angår kommuneplaner og kommuneplantillæg opretholdes, er det i mange tilfælde først

med lokalplanlægningen, at planerne bliver så konkrete, at det reelt kan vurderes, om og

hvordan de udgør et problem for eksempelvis beskyttede arter og naturtyper, for vandmil-

jøet eller grundvandet m.v.

Tilsvarende bemærker Stiftsøvrigheden for Aalborg Stift på vegne af alle stiftsøvrigheder, at

der hidtil ikke har været tilstrækkelige oplysninger i kommuneplaner og kommuneplantillæg

til at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt kommunalbestyrelsens overordnede planer

vil påvirke kirkerne som national interesse. Det vil derfor være meget vanskeligt at varetage

tilsynet med den kommunale planlægning tilfredsstillende alene i forhold til kommuneplaner

og kommuneplantillæg. Stiftsøvrighederne kan derfor ikke tilslutte sig den foreslåede æn-

dring af planlovens § 29, stk. 3, og det anbefales, at stiftsøvrighedens selvstændige indsigel-

sesret i forhold til lokalplaner opretholdes.

Side 8

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Side 9

DITKO bemærker, at en ophævelse af statslige indsigelser med vetovirkning fra stiftsøvrighe-

der og nationalparkfonde fortsat skal kunne sikre en sund balance mellem beskyttelse og

benyttelse af kultur- og naturarv, som er essentielt for udvikling af turisme- og oplevelsesin-

dustrien. DITKO bakker op om, at forsvarsministeren og transportministeren fortsat skal

kunne fremsætte indsigelser med vetovirkning og opfordrer til, at der fremadrettet sikres

mekanismer, som i fraværet af stiftsøvrighedernes og nationalparkfondenes veto oprethol-

der ovennævnte balance mellem beskyttelse og benyttelse til gavn for turisme- og kulturli-

vet.

By og Land Danmark bemærker ligeledes, at det er sjældent, at man i kommuneplanerne kan

finde de detaljer, der kan gøre forskellen i en given sag, hvorfor Slots- og Kulturstyrelsen

ifølge foreningen bør bevare indsigelsesretten over for lokalplaner, der kompromitterer væ-

sentlige kulturarvsinteresser.

Energinet bemærker, at Energinet arbejder for at sikre et effektivt og sammenhængende

infrastruktursystem og skabe solidt fundament for en effektiv omstilling af el- og gassyste-

met, hvilket bl.a. indebærer, at arealkonflikter med Energinets eksisterende anlæg og kom-

mende anlæg identificeres og dernæst håndteres med planlægningsmyndigheden. For at

Energinet kan opfylde sit formål og sikre et effektivt og sammenhængende infrastruktur-sy-

stem for eksisterende og fremtidige gas- og eltransmissionsanlæg, er det af væsentlig betyd-

ning, at Energistyrelsen har en indsigelsesmulighed på lokalplanniveau, så en eventuel are-

alkonflikt med et gas- og eltransmissionsanlæg med sikkerhed kan blokeres, hvis en konflikt

ikke kan løses gennem dialog. Energinet opfordrer derfor kraftigt til, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fortsat, og på lige fod med transportministeren og forsvarsministeren,

kan fremsætte indsigelser mod et lokalplanforslag.

Alle stiftsøvrigheder bemærker, at det er den klare opfattelse og erfaring, at adgangen til at

nedlægge veto mod lokalplanforslag skærper kommunernes interesse for at indgå i en me-

ningsfuld dialog. Ligeledes mener Syddjurs Kommune, at man med initiativet vil afmatte di-

alogen om statslige interesser, hvilket potentielt kan føre til flere klagesager og forsinkelser

af realiseringen af kommunalt vedtagen planlægning.

Varde Kommune forstår initiativet således, at det fremover alene er kommunernes ansvar,

at gældende lovgivning overholdes. Det vil sige, at dobbeltinstans funktionen forsvinder, og

at der hermed vil påhvile kommunerne et styrket ansvar.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at den manglende hensyntagen til de natio-

nale interesser, som initiativet kan medføre, kun i begrænset omfang løftes gennem klage-

nævnene. Det skyldes, at klageadgangen over lokalplaner netop kun gælder i henhold til ret-

lige forhold, som primært drejer sig om procedurer og rammer. Klageadgangen omfatter som

udgangspunkt ikke faglige skøn og vurderinger, som i stedet er lagt i det statslige plantilsyn.

Hvis staten således fjerner det statslige plantilsyn i forbindelse med lokalplanlægningen, bør

det ifølge Danmarks Naturfredningsforening samtidigt føre til en justering af klagereglerne,

så lokalplaner fremover kan påklages til fuld prøvelse. I samme retning bemærker By og Land

Danmark, at muligheden for at påklage lokalplaner i kystnærhedszonen ikke indeholder nær

den samme beskyttelse af kystlandskaberne, som ministerens nuværende pligt til at gøre

indsigelse.

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at der I regeringens oplæg til politisk prioriteret opga-

vebortfald indgår en række opgavetyper på de forskellige ministerområder, herunder By-,

Land- og Kirkeministeriets område, at udøvelsen af det statslige tilsyn med de nationale inte-

resser i kommunernes fysiske planlægning efter planloven er en forholdsvis ressourcekræ-

vende opgave for bl.a. By-, Land- og Kirkeministeriet (Plan- og Landdistriktsstyrelsen), og at

der efter By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering kan gennemføres en ressourcebesparende

tilpasning af denne tilsynsopgave.

Af udkastet fremgår også, at de foreslåede ændringer vedrørende begrænsning af det stats-

lige tilsyn med kommunernes lokalplanlægning vil have positive økonomiske konsekvenser

for staten, bortset fra Forsvarsministeriets og Transportministeriets områder, og at disse æn-

dringer endvidere vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for kommunerne, idet

der må forventes færre statslige indsigelser (med vetovirkning) mod lokalplanlægningen.

På baggrund af høringssvarene fra bl.a. Foreningen af Byplanlæggere, Energinet, Danmarks

Naturfredningsforening, stiftsøvrighederne og DITKO er de foreslåede ændringer af planlo-

vens § 29, stk. 3, og § 29 c udgået af lovforslaget. Dermed vil adgangen for henholdsvis den

enkelte minister og stiftsøvrigheden (§ 29, stk. 3) samt nationalparkfondene (§ 29 c) til at

fremsætte indsigelse med vetovirkning mod lokalplanforslag blive videreført tillige med fri-

heden til at vurdere, hvordan udøvelsen af tilsynet med kommunernes lokalplanlægning til-

rettelægges mest hensigtsmæssigt.

De ovennævnte bemærkninger fra høringsparter giver ikke i øvrigt anledning til ændringer af

lovforslaget.

Side 10

2.6. Undtagelse af grundejerforeninger fra kravet om tilladelse efter

sommerhuslovens § 8, stk. 1.

DITKO støtter forslaget om at undtage grundejerforeningers erhvervelse af ubebyggede fæl-

lesarealer fra tilladelseskravet. Dette vil forenkle processerne og reducere administrative

byrder for grundejerforeninger. DITKO ser positivt på, at denne ændring er en kodifikation

af gældende praksis og vurderer, at det vil kunne bidrage til en smidigere og mere effektiv

administration. DITKO anbefaler endvidere, at det bør undersøges, om forslaget kan udvides

til også at omfatte flere aktører som eksempelvis sammenslutninger og private institutioner,

som med forslaget stilles uændret ift. tilladelseskravet. Dette kan eksempelvis komme frivil-

lige foreninger med hyppige anvendelse af ubebyggede fællesarealer til gode.

By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:

De ovennævnte bemærkninger fra høringsparten giver ikke anledning til ændringer af lov-

forslaget.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder det fremsatte

lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:

Lovforslaget er blevet ændret, således at de foreslåede ændringer af planlovens § 29, stk. 3,

og § 29 c er udgået af lovforslaget.

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.

Side 11

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Bilag 1 - Oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget høringssvar, og

om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte myndigheder, or-

ganisationer m.v., men på egen foranledning har sendt bemærkninger til udkastet til lov-

forslag. Sådanne interessenter er i oversigten markeret med *.

Høringspart

Hørings-

svar mod-

taget

Bemærk-

ninger

Ingen be-

mærknin-

ger

Ønsker

ikke at af-

give hø-

ringssvar

Side 12

Foreninger og organisationer

–

Fagligt Fælles Forbund

92-gruppen

abf Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation

Akademikerne

Akademirådet

Arkitektforeningen

Asfaltindustrien

Biogas Danmark

–

Danmarks almene Boliger

Byggeskadefonden

Byggesocietetet

Bygherreforeningen

Bygningskultur Ringsted

Bæredygtigt Landbrug

Camping Outdoor Danmark

CO-industri (Centralorganisatio-

nen af industriansatte i Danmark)

COOP

COWI

Cyklistforbundet

Danmarks Fiskeriforening PO

Danmarks Frie AutoCampere

Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Naturfredningsfor-

ening

Dansk Affaldsforening

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Dansk Blindesamfund

Dansk Byplanlaboratorium

Dansk Camping Union

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Entomologisk Forening

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk Fåreavl

Dansk Industri

Dansk Journalistforbund

Dansk Ungdoms Fællesråd - DUF

Danmarks Jægerforbund

Dansk Kyst- og Naturturisme

Dansk Metal

Dansk Miljøteknologi

Dansk Ornitologisk Forening

Dansk Sejlunion

Dansk Solcelleforening

Dansk Standard

Dansk Træinformation

Danske Advokater

Danske Arkitektvirksomheder

Danske Destinationer

Danske Handicaporganisationer

Danske Havne

Danske Juletræer - træer & grønt

Danske Kloakmestre

Danske Landskabsarkitekter

Danske Maritime

Danske Shipping- og Havnevirk-

somheder

Danske Tegl

Danske Udlejere

DANVA - Dansk Vand- og Spilde-

vandsforening

De Samvirkende Købmænd

Det Centrale Handicapråd

Det Danske Spejderkorps

Det finansielle ankenævn

DGI

DHI

DK-CAMP

Side 13

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Dommerforeningen

Drivkraft Danmark

DTL Danske Vognmænd

Ejendom Danmark

Elretur

Erhvervsflyvningens Sammen-

slutning

Erhvervslejernes Landsorganisa-

tion

FAB

–

Foreningen af byplanlæg-

gere

F-Camping

Feriehusudlejernes Branchefor-

ening

Finans Danmark

Forbrugerrådet Tænk

Forbundet Arkitekter og Desig-

nere (FAOD)

Foreningen af Lystbådehavne i

Danmark

Foreningen af miljø-, plan- og na-

turmedarbejdere i det offentlige

(EnviNa)

Foreningen af Rådgivende Ingeni-

ører

Friluftsrådet

FSR - Danske Revisorer

Fritidshusejernes Landsorganisa-

tion

Gammel Estrup - Danmarks Her-

regårdsmuseum

Gavnø Slot

Grakom

–

Kommunikationsindu-

strien

Green Power Denmark

Grundejernes Investeringsfond

Handelsflådens Arbejdsmiljø- og

Velfærdsråd

Hedeselskabet

Historiske Huse

HK Handel

HOFOR

HORESTA

Side 14

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Klimabevægelsen

Kolonihaveforbundet

Komiteen Bæredygtig Kystkultur

Kommunalteknisk Chefforening

Landbrug & Fødevarer

Landdistrikternes Fællesråd

Landinspektørforeningen

Landsforeningen for Bygnings- og

Landskabskultur

Landsforeningen Landsbyerne i

Danmark

Landsforeningen Praktisk Øko-

logi

Lederne Søfart

Maskinmestrenes Forening

Mejeriforeningen

MERK

Metroselskabet og Hovedstadens

Letbane

Moesgaard Museum

Movia

NOAH Friends of the Earth Den-

mark

Nuuday A/S

RealDania

Rådet for Større Bade- og Vand-

sikkerhed

Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Sammenslutningen af Danske

Småøer

SMVdanmark

Sommerhusejernes Landsfor-

ening

Sund & Bælt

TDC Net A/S

TEKNIQ Arbejdsgiverne

Tele Industrien

Vikingeskibsmuseet

Økologisk Landsforening

Ørsted

Side 15

Regioner, kommuner, kommunale organisationer og fællesskaber

Danske Regioner

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Kommunernes Landsforening

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Albertslund Kommune

Allerød Kommune

Assens Kommune

Ballerup Kommune

Billund Kommune

Bornholms Kommune

Brøndby Kommune

Brønderslev Kommune

Dragør Kommune

Egedal Kommune

Esbjerg Kommune

Fanø Kommune

Favrskov Kommune

Faxe Kommune

Fredensborg Kommune

Fredericia Kommune

Frederiksberg Kommune

Frederikshavn Kommune

Frederikssund Kommune

Furesø Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Gentofte Kommune

Gladsaxe Kommune

Glostrup Kommune

Greve Kommune

Gribskov Kommune

Guldborgsund Kommune

Haderslev Kommune

Halsnæs Kommune

Hedensted Kommune

Helsingør Kommune

Herlev Kommune

Herning Kommune

Hillerød Kommune

Hjørring Kommune

Holbæk Kommune

Side 16

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Holstebro Kommune

Horsens Kommune

Hvidovre Kommune

Høje-Taastrup Kommune

Hørsholm Kommune

Ikast-Brande Kommune

Ishøj Kommune

Jammerbugt Kommune

Kalundborg Kommune

Kerteminde Kommune

Kolding Kommune

Københavns Kommune

Køge Kommune

Langeland Kommune

Lejre Kommune

Lemvig Kommune

Lolland Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune

Læsø Kommune

Mariagerfjord Kommune

Middelfart Kommune

Morsø Kommune

Norddjurs Kommune

Nordfyns Kommune

Nyborg Kommune

Næstved Kommune

Odder Kommune

Odense Kommune

Odsherred Kommune

Randers Kommune

Rebild Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringsted Kommune

Roskilde Kommune

Rudersdal Kommune

Rødovre Kommune

Samsø Kommune

Silkeborg Kommune

Skanderborg Kommune

Skive Kommune

Slagelse Kommune

Solrød Kommune

Side 17

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Sorø Kommune

Stevns Kommune

Struer Kommune

Svendborg Kommune

Syddjurs Kommune

Sønderborg Kommune

Thisted Kommune

Tønder Kommune

Tårnby Kommune

Vallensbæk Kommune

Varde Kommune

Vejen Kommune

Vejle Kommune

Vesthimmerlands Kommune

Viborg Kommune

Vordingborg Kommune

Ærø Kommune

Aabenraa Kommune

Aalborg Kommune

Århus Kommune

Stiftsøvrighederne

Københavns Stift

Helsingør Stift

Roskilde Stift

Lolland-Falsters Stift

Fyens Stift

Aalborg Stift

Viborg Stift

Aarhus Stift

Ribe Stift

Haderslev Stift

Nationalparker

Nationalpark Kongernes Nord-

sjælland

Nationalpark Mols Bjerge

Nationalpark Skjoldungernes

Land

Nationalpark Thy

Side 18

L 116 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Nationalpark Vadehavet

Selvstændige statslige virksomheder

DSB

Energinet Eltransmission A/S

Energinet Gastransmission A/S

Energinet Myndighedsenheden

Uddannelses/forskningsinstitutioner

Aalborg Universitet

Aalborg Universitet - Institut for

Kemi og Biovidenskab

Aalborg Universitet - Institut for

Planlægning

Aalborg Universitet - Build Insti-

tut for byggeri, By og Miljø

Aarhus Universitet

–

Institut for

Miljøvidenskab

Aarhus Universitet - Professor

emerita Ellen Margrethe Basse

Arkitektskolen i Århus

Danmarks Tekniske Universitet

Københavns Universitet - Institut

for Geovidenskab og Naturfor-

valtning

Københavns Universitet - Institut

for Fødevare- og Ressourceøko-

nomi

Københavns Universitet - Profes-

sor Helle Tegner Anker

Syddansk Universitet

GEUS - De Nationale Geologiske

Undersøgelser for Danmark og

Grønland

Side 19