Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 116:

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom som følge af opgavebortfald).

Af ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin).

(Fremsættelse 18.12.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. I dag skal vi behandle L 116 fra minister for byer og landdistrikter. I lovforslaget er der forskellige tiltag, som skal imødekomme den beslutning, der blev vedtaget i finansloven 2025. Her besluttede man, at der skulle fjernes 1.000 statslige arbejdspladser i forbindelse med et mål om at opnå opgavebortfald og mindre bureaukrati i det danske samfund. I dag er det sådan, at ministerens ansvar gennem Plan- og Landdistriktsstyrelsen er at koordinere i sådanne sager, og denne opgave vil nu med loven bortfalde. Fremadrettet vil det være det enkelte ministerium, der eventuelt kan fremsætte indsigelse over for en kommune, hvis et planforslag ikke er i tråd med national planlægning i kommunerne.

Derudover vil to konkrete tilsyn udgå. Det drejer sig om aflastningsområder uden for hovedstaden. Det drejer sig om detailhandelen der og det Grønne Danmarkskort, som handler om naturbeskyttelse. Ligeledes foreslås det, at ministeren ikke længere har pligt til at have indsigelser over for lokalplanerne i kystnærhedszonerne. Dog skal det påpeges, at det stadig er muligt for ministeren at fremsætte indsigelser mod lokalplansforslag, hvis det strider imod hensynet til det, ministeren varetager. Ændringerne vil betyde mindre bureaukrati fra statens side, men vil ingen betydning have for reglerne for kommunernes planlægning. Sidst, men ikke mindst, vil L 116 ændre sommerhusloven, så grundejerforeningerne fremadrettet kan opkøbe ubebyggede områder til fælles brug for medlemmerne uden at skulle søge om lov – altså, mindre bureaukrati og mindre statslig indblanding.

Alt i alt er L 116 et lovforslag, der skaber mindre bureaukrati, medvirker til færre statslige arbejdspladser, uden at det har de store konsekvenser for kommuner og borgerne. Hermed kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget, og vi ser frem til forhandlingerne. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne, værsgo.

Tak for talen. Jeg deler også den her ambition om, at der skal skæres i administrative stillinger i staten. Det er vi også meget optagede af i Danmarksdemokraterne. Der har dog været en hel del høringssvar i forbindelse med det her lovforslag, og en del af bekymringerne handler om de her aflastningscentre, der ligger rundtomkring i vores land. Hr. Kim Aas kender dem sikkert, altså, det er jo dem, der ligger uden for byerne med en Harald Nyborg og en Jysk, altså alle de her forskellige store steder, og det er der måske nu indikationer på kommer til at dræne bymidterne inde i de mindre provinsbyer. Det, som kommer til at ske med det her lovforslag, kan være, at der bliver bedre muligheder for at få sat de her aflastningscentre op.

Jeg ved, at Socialdemokratiet tidligere har været ret optagede af et forbud omkring de her aflastningscentre, og jeg tror, det var noget, hr. Kaare Dybvad var engageret i, dengang han var minister for området. Har Socialdemokratiet stadig den bekymring? Og hvis ja, hvordan kan det så være, at man er med på et lovforslag som det her?

Ordføreren.

Bekymret er måske ikke det rette ord, men vi er selvfølgelig opmærksomme på det. Jeg kommer jo selv fra et område, hvor der for nylig er blevet lavet nogle af de her aflastningsområder, og hvor der er blevet oprettet en Harald Nyborg og andre steder, og hvor man selvfølgelig også havde den bekymring for, hvad det kunne betyde for bymidterne. Her har det så indtil videre vist sig at være uproblematisk, men det er naturligvis noget, vi stadig væk skal være opmærksomme på.

Det her betyder jo ikke, at der ikke vil være mulighed for fra kommunens side at være bekymrede omkring det her, og det betyder heller ikke, at ministeriet ikke kan gå ind og se på det. Hvis der bliver nogle situationer, hvor der kan være nogle bekymringer, så vil ministeren stadig væk kunne gå ind i de sager. Det vil bare ikke være sådan, at der sådan er en automatisk bekymring for det. Så jeg er ikke så nervøs for det, som ordføreren måske kan være.

Ønsker fru Susie Jessen en anden kort bemærkning? Værsgo.

En af de ting, der også bliver talt om i forbindelse med det her, er jo det her med, at hvis man sådan på en eller anden måde tager den nationale interesse ud af ligningen, så kan det ende med, at kommunerne på en eller anden måde kommer til at ligge i konkurrence med hinanden, altså at man, hvis man ikke får lov til at lave det her aflastningsområde i den ene kommune, så bare går til den anden kommune, hvor man så får lov, og så lægger man det i øvrigt lige op ad kommunegrænsen, og så får de ingenting ud af det. Man kunne jo godt forestille sig, at nogle kommuner kommer til at stå i sådan en situation.

Vil Socialdemokratiet være interesserede i, at vi måske også på sigt kommer til at følge op på det her og få sikret os, at bymidterne ikke kommer til at lide skade af det her lovforslag? For det ligger mig faktisk rigtig meget på sinde, at der også er bymidter i fremtiden.

Hr. Kim Aas.

Den del omkring, at man håber på, at der også er bymidter ude i landdistrikterne, deler jeg fuldstændig med ordføreren. Og det er da også klart, at man ved enhver lovændring skal være opmærksom på det, hvis der sker nogle forandringer, som kan være til skade, og det vil vi fra Socialdemokratiets side selvfølgelig også være opmærksomme på. Men jeg er nu også meget sikker på, at kommunerne godt kan løse det her, og jeg er ikke så nervøs for den der interne konflikt, der kan blive imellem kommunerne. Tværtimod tror jeg, kommunerne er meget bevidste om, at de godt kan klare den her styring af det. Men jeg er som socialdemokrat også interesseret i, at vi har bymidter på landet, som eksisterer. Tak.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand, og jeg kan jo sige så meget, at jeg i hvert fald har set frem til at stå på talerstolen i dag og nu også med min nye kasket som landdistriktsordfører på. Jeg kan så betrygge jer med, at jeg nu har siddet i Udvalget for Landdistrikter og Øer i 13 år, og at jeg derfor selvfølgelig også har fulgt arbejdet tæt.

Det lovforslag, som vi står med her i dag, er et led i at frisætte den offentlige sektor. Vi vil fra regeringens side jo rigtig gerne fjerne administrativt unødvendige opgaver, og det er bl.a. også det, vi tager fat på med det her lovforslag. For det første bliver det nu muligt for alle sektorministerier at fremsætte indsigelser mod kommuneplanlægningen, hvis den ikke stemmer overens med de nationale interesser, og denne beføjelse udvides fra kun at ligge hos ministeren for byer og landdistrikter til, at de enkelte sektorministre selv kan gøre indsigelse inden for deres respektive områder, og det betyder, at vi fjerner et koordinerende led, og at vi i stedet kan skabe en mere fokuseret og specialiseret håndtering af indsigelserne.

Derudover er jeg også glad for, at et grønt danmarkskort og aflastningsområderne uden for hovedstaden ikke længere kan puttes i den såkaldte kasse, der hedder nationale interesser, når vi taler om kommunal planlægning. Det giver nemlig også kommunerne en øget fleksibilitet og en øget frihed til at bestemme over, hvordan de vil være med til at bruge og også udvikle områderne, uden at det skal følge af nationale retningslinjer.

Desuden fjerner vi pligten til, at ministeren for byer og landdistrikter pr. automatik skal fremsætte indsigelser mod lokalplanlægningen for arealer i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne. Dette kan nu lige såvel give kommunerne større frihed til også at udvikle kystnære områder uden at skulle medregne statslige indsigelser.

Sidst, men ikke mindst, giver vi nu også grundejerforeningerne en mulighed for, at de ikke længere skal søge om miljøministerens tilladelse, når de gerne vil skabe et nyt område i deres nærhed, altså til at erhverve ubebyggede fællesarealer, og det gør det også lettere at erhverve og administrere fællesarealerne til gavn for foreningernes medlemmer.

Alt i alt holder vi i Venstre af, at man fjerner unødvendigt bureaukrati, og derfor støtter vi selvfølgelig lovforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for talen, og også velkommen til fru Anni Matthiesen som landdistriktsordfører. Vi kender jo hinanden godt fra udvalget, og det er godt med nogle garvede folk i udvalget, som ved, hvad der har været fremme tidligere, og hvad man har prøvet. Det er jeg i hvert fald glad for.

Det, jeg lige vil spørge om, er, at der er nogle bekymringer i høringssvarene omkring det her med, at man fjerner ansvaret fra By-, Land- og Kirkeministeriet og sådan spreder det ud på de forskellige ministerier. Man er bange for, at det kommer til at skabe sådan en eller anden uensartethed i varetagelsen af den her indsigelsesret, altså afhængigt af, om det f.eks. er Miljø- og Ligestillingsministeriet, der skal sidde at godkende noget, eller om det er Erhvervsministeriet.

Kan det her komme til at ende med, at det egentlig skaber mere bureaukrati, hvilket jeg også kan se i nogle af høringssvarene at der er en bekymring for? Det er i hvert fald noget, vi holder øje med. Der kan være noget forvirring ud fra de forskellige organisationer og virksomheder, i forhold til hvor det her ansvar er placeret henne.

Ordføreren.

Jeg vil jo sige, at jeg ikke deler den bekymring, som fru Susie Jessen har her. Nu skal jeg passe på, hvordan jeg får det udtrykt, men jeg har utrolig stor tillid til ogsål de ministre, der sidder på de forskellige ressortområder, og at de faktisk på den her måde måske ved endnu mere om de enkelte opgaver. Så jeg har ikke den bekymring, som fru Susie Jessen har.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anni Matthiesen. Nej, der kom lige på falderebet et ønske om en kort bemærkning. Fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren og jeg deler et skæbnefællesskab, for det er også min første dag med den her kasket på.

Jeg kan forstå, at fru Anni Matthiesen ikke deler bekymringen hos Landdistrikternes Fællesråd over, hvad det her vil betyde for bymidterne, og det forstår jeg da godt, for ellers tror jeg da heller ikke, at Venstre havde været med til at fremsætte det her lovforslag som en del af regeringen. Men sæt nu, de får ret. Hvis nu det viser sig, at det her faktisk har større konsekvenser for nedlukning af bymidterne, end vi allerede ser i dag, hvor jeg mener, at vi står i en alvorlig situation, kunne man så ikke blive enige om, at Folketinget ser på det her igen om 1 år eller 2 år eller 3 år og så gør noget, hvis nu det her viser sig at være skidt? For ordføreren deler, tror jeg da, en overbevisning med os andre om, at vi står et lidt alvorligt sted på det her punkt.

Ordføreren.

Jeg går ud fra, at Enhedslistens ordfører spørger ind til det med aflastningsområderne, og der kan jeg sige, at reglerne for aflastningsområderne jo ikke ændres med det her lovforslag. Så derfor bekymrer det os ikke.

Fru Mai Villadsen, værsgo.

Nu er det jo sådan, at den automatik, der foregår lige nu, hvor man skal høres omkring det her, bortfalder, og derfor siger Landdistrikternes Fællesråd, at de simpelt hen er bange for, at det her fører til yderligere død i bymidterne, og at der i højere grad kommer til at være butikslukninger. Der kan jeg så forstå, at ordføreren ikke deler den bekymring. Men sæt nu, det viser sig, at det ikke er regeringen, der får ret, men Landdistrikternes Fællesråd – kunne det så ikke være, at man skulle træde sammen og gøre noget? Kunne det ikke tænkes, at man på en eller anden måde burde indføre en betænkningsperiode, en solnedgangsklausul eller bare en evaluering om 1 år eller 2 år eller 3 år, hvor man så ser på, hvordan det her egentlig er blevet forvaltet, og om det har haft den konsekvens, som vi peger på? Kunne man ikke være med på det?

Ordføreren.

Altså, jeg må sige, at ethvert parti i Folketinget jo altid har ret til at spørge ind til forskellige ting, også når vi når længere frem i tiden. Så det kan man jo gøre brug af, også som medlem af Enhedslisten. Jeg vil sige, at jeg synes, at vi tværtimod faktisk har gjort rigtig mange gode tiltag her de seneste år i forhold til at fastholde liv i bymidterne. Jeg kan sige så meget, at i min egen by, Grindsted, har vi netop fået understøttelse i form af midler fra staten i forhold til at sikre, at der fortsat er liv i Grindsted bymidte. Så jeg synes faktisk, at man har gjort rigtig mange ting, og derfor kan man i det her tilfælde sige, at der fjerner vi jo blot noget unødvendigt bureaukrati, og vi ændrer ikke på reglerne omkring det. Derfor har jeg egentlig ro i maven omkring det.

Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Egentlig spurgte ordføreren fra Enhedslisten jo ikke, om vi gør nok for bymidterne, men om Venstre ville være med til, at man evaluerede den her ændring, når der var gået et par år, og det hørte jeg egentlig ikke et svar på. Skal det tolkes som et nej?

Ordføreren.

Det skal tolkes på den måde, at jeg faktisk ikke synes, som jeg også sagde, at det er nødvendigt at skrive en solnedgangsklausul ind i lovforslaget her; det synes jeg ikke er nødvendigt. Men jeg anerkender da gerne – og det er jo også noget af det, vi en gang imellem drøfter i Udvalget for Landdistrikter og Øer – at man tager et emne op og følger det, eller at der for den sags skyld er nogen, der kommer i foretræde, og at det så udløser noget på den lange bane. Men her og nu synes jeg ikke der er grund til det.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Anni Matthiesen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. For Danmarksdemokraterne er det vigtigt, at vi får ryddet op i mængden af administrative stillinger i staten, og derfor hilser vi også regeringens ambitioner om at fjerne 1.000 stillinger i staten velkommen. Lovforslaget, som vi behandler i dag, lægger op til at fjerne seks administrative stillinger i By-, Land- og Kirkeministeriet. Det vil man bl.a. gøre ved at gå ind og fjerne nogle ansvarsområder fra By-, Land- og Kirkeministeriet og lægge dem ud til andre ministerier.

På trods af at vi i Danmarksdemokraterne deler intentionen med det her lovforslag, er vi også bekymrede. For lovforslaget har givet anledning til rigtig mange kritiske høringssvar med gode pointer, som vi i Danmarksdemokraterne vil forsøge at få fulgt op på i den udvalgsbehandling, som vi har. For det er jo ikke i bund og grund fremmende for noget, hvis kommuner og erhvervsdrivende ender med en uklarhed over, hvem der skal sidde med processen omkring lokalplanlægning f.eks. Der lægges nemlig op til, at ansvaret bliver flyttet fra ministeren for byer og landdistrikter til de enkelte ressortministre, og det er jeg bange for kan skabe uklarhed i processen.

Jeg mener også, at det her er grundlag for, at vi kan finde ud af, om det her i sidste ende kan skabe mere og ikke mindre bureaukrati. For hvis den her indsigelsesproces bliver mere mudret, end den er i forvejen, når der nu ikke kun er én indgang til By-, Land- og Kirkeministeriet, men flere indgange i de forskellige ressortministerier, så er jeg simpelt hen bange for, at det kommer til at skabe mere bureaukrati derude.

Vi er også bekymrede for det her med, hvordan det vil påvirke de lokale bymidter. De her aflastningsområder kommer til at udgå fra de nationale interesser i kommuneplanlægningen, og det er jo en reel problemstilling derude, hvor de her byggemarkeder og elektronikbutikker og sengetøjsforretninger og alt muligt bliver til de her små pupper af aktivitet, som er uden for bymidten, og så kommer det jo til at dræne de traditionelle bymidter. Jeg ser det selv i min egen kommune, Vordingborg, hvor der er det her store aflastningscenter, der ligger uden for bymidten, og det kan godt skabe nogle udfordringer for mange forskellige byer. Og det her lovforslag skal i hvert fald ikke gøre det værre, så det vil vi følge op på i udvalgsbehandlingen.

Men ellers vil vi stille en hel masse spørgsmål. Der er fra Danmarksdemokraternes side endnu ikke klarhed over, om vi stemmer ja eller nej til det her. For vi har som sagt også den her fælles ambition om at få ryddet op, hvad angår de her administrative stillinger i staten. Det vil vi rigtig gerne. Men samtidig har vi jo også en landdistriktspolitik i vores parti, som er en total mærkesag for os, så vi vil ikke have, at det her skal skabe mere skævhed. Så jeg ser rigtig meget frem til udvalgsbehandlingen og til at få svar på en hel masse spørgsmål, som vi vil stille i den her forbindelse. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt til en kort bemærkning. Fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Jeg synes, at det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi også på en eller anden måde sikrer, at dem, der lytter med derude, bliver beroliget. Jeg vil så bare rigtig gerne have, hvis fru Susie Jessen på en eller anden måde kunne bekræfte fra talerstolen, at vi jo ikke ændrer på reglerne for aflastningscentrene med det her lovforslag. Vi fjerner noget unødvendig bureaukrati.

Ordføreren.

Sådan som jeg læser det, kommer man jo til at fjerne den her nationale proces, der også foregår med de her aflastningscentre. Så man kommer til at fjerne et led, som måske kan sige nej, hvis der er et eller andet med nationale interesser, der taler imod. Det er sådan, jeg læser det.

Det, jeg er bange for, er f.eks., at der er kommuner, der kan komme til at komme i konkurrence med hinanden, og dermed, at hvis man ikke lægger det her, så lægger man det bare dér. Der er så mange høringssvar, der netop slår ned på det her med aflastningscentrene, og det synes jeg egentlig at vi skal tage ret alvorligt. Jeg synes, at vi skal prøve på i udvalgsbehandlingen at få fulgt op på, hvad det er, det her kommer til at betyde for bymidterne. Det kan sagtens være, at det ikke betyder noget, men jeg vil bare gerne have en sikkerhed for, at det ikke gør. Derfor kommer vi til at stille rigtig mange spørgsmål i den her udvalgsbehandling.

Fru Anni Matthiesen.

Men det er jo klart, og det anerkender jeg også, at vi er mange, der holder skåltaler og siger, at nu skal vi have fjernet alt det unødvendige bureaukrati, der findes osv.; og det er typisk, at når man så skal til at tage fat, er der nogle, der begynder at ryste på hånden, for så kan man altid begynde at se det fra forskellige sider. Men jeg håber da, at Danmarksdemokraterne er et parti, som også tør tage et ansvar, når det gælder om at fjerne unødvendig bureaukrati, og det er jo det, der er tilfældet her.

Ordføreren.

Derfor lytter vi også rigtig meget til, at man jo i de her høringssvar faktisk også har en bekymring om, at det her kommer til at skabe mere bureaukrati og ikke mindre. Det er rigtigt, at der er seks administrative stillinger i ministeriet, der bliver fjernet fra det her. Det er jo ikke mange, for at sige det, som det er – det er jo ikke særlig mange. Når det så samtidig måske kan komme til at skabe en situation, hvor der bliver skabt mere bureaukrati, så synes jeg i hvert fald, at vi lige skal spærre øjnene op herinde og tage det lidt alvorligt og måske følge det til dørs i udvalgsbehandlingen.

Fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Værsgo.

Først vil jeg gerne sige tak for talen. Jeg kommer til at tale lidt mere om det her lidt senere. Nu er jeg jo en af de privilegerede, kan man sige, som er selvstændig i en bykerne, også netop lige nøjagtig i den kommune, som fru Susie Jessen taler om her. Samtidig er jeg også tidligere kommunalpolitiker. Jeg vil da sige, at jeg er stødt på rigtig, rigtig mange ting og projekter og udvikling specielt også i bykernerne, som det, vi fjerner nu, har ødelagt. Så jeg kan jo ikke få armene ned. Og derfor er det, jeg egentlig gerne vil sige nu, at jeg vil prøve at berolige fru Susie Jessen lidt, for jeg tænker, at hvis fru Susie Jessen taler med de erhvervsdrivende også i Vordingborg, vil hun ikke høre – jeg har i hvert fald aldrig hørt om nogen – de er bekymrede over, at der er det der lille aflastningsområde med JYSK og de forskellige derude foran Vordingborg. Så det var mere for at berolige ordføreren, jeg gerne lige ville tage ordet.

Ordføreren.

Tak. Ja, jeg har min ven fra Vordingborg hernede i dag, og det er rigtig godt. Fru Charlotte Bagge Hansen har jo en butik i Stege, som er en by, som jeg opfatter som meget, meget fuld af liv. Men hvis man kommer til Vordingborg, er der altså ikke nogen tvivl om, at Algade er noget andet, end Algade var i gamle dage, dengang jeg var teenager Algade. Der er sket rigtig, rigtig meget. Jeg tror i hvert fald ikke, det gør det bedre, at man tager ud til det her store aflastningcenter, der ligger uden for Vordingborg. Det tror jeg simpelt hen ikke på.

Men som sagt deler vi også den her ambition om at få fjernet administrative stillinger i staten. Det vil vi gerne være med til. Men vi siger bare, at vi har brug for nogle gode svar på mange af de her spørgsmål, der også bliver stillet i høringssvarene, før vi endeligt kan sige, at vi stemmer ja til det her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg tager denne her sag i salen for fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Når man er en del af en finanslov, er der er tidsler og kompromiser, så der vil være noget, man er mindre glad for, som f.eks. dette forslag, som jo er en del af regeringens ønske om opgavebortfald. Det virker i høringssvarene, som om der er meget få venner af regeringens forslag her. Der er ikke tale om ret mange ændringer af den nugældende retstilstand, men mest om, at der ikke længere er en statslig myndighed, som koordinerer indsigelser i forhold til nationale interesser. Det skal de enkelte ministerier stå for i fremtiden. Her er der ret mange der frygter at processen bliver uensartet, så det må vi jo holde øje med.

Et sted sker der dog reelle ændringer. Grønt danmarkskort, som handler om biodiversitet og natur, samt området for aflastningspladser udgår som national interesse. Flere peger på, at det er en dårlig idé, fordi kommunerne så selv skal stå for området fremover. Det kan jeg da godt afsløre ikke er blomster, som er groet i SF's have.

Jeg vil desuden gerne kritisere processen omkring det her. På Justitsministeriets område blev vi meget tidligt inviteret over til ministeriet til en gennemgang af opgavebortfaldet, og der lå notitser om alle initiativer. Her kendte vi klart indholdet. Så meget demokrati er der tilsyneladende ikke på landdistriktsministerens område. Her kendte vi kun initiativerne i overskriftsform, og det viser sig, at der ingen notitser lå om initiativerne i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Jeg har spurgt i ministeriet – det vil sige, Karina Lorentzen Dehnhardt har spurgt i ministeriet – og de henviser til en PowerPoint fra den 19. december, hvilket jo er efter finanslovsforhandlingerne. Det betyder, at jeg intet sted har kunnet se, at grønt danmarkskort og aflastningsområdet blev en del af det her lovforslag. Der står, at der afskaffes tilsyn, men ikke at der afskaffes nationale interesser, så der mener jeg regeringen går for vidt, og vi kommer til at stille ændringsforslag om det. Det kalder jeg at snyde på vægten og uigennemsigtigt, og jeg håber, ministeren tager den dårlige proces til efterretning. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Mange tak til formanden. Lovforslaget har til formål at fremme bedre ressourceudnyttelse og begrænse administrationen på By-, Land- og Kirkeministeriets område. Det foreslås, at beføjelsen til at fremsætte indsigelser mod kommuneplanlægningen overgår fra By-, Land- og Kirkeministeriet til de enkelte sektorministre. Aflastningsområder uden for hovedstadsområdet og Grønt Danmarkskort foreslås fjernet fra nationale interesser i kommuneplanlægningen. Samtidig vil pligten til at fremsætte indsigelser mod lokalplaner i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne blive ophævet. Derudover justeres det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning, og grundejerforeninger undtages fra krav om tilladelse ved erhvervelse af ubebyggede fællesarealer.

Det her er en del af aftalen om opgavebortfald, og man vurderer, at man kan spare seks årsværk ved udmøntning af forslaget. Den aftale støtter vi i Liberal Alliance op om. Jeg har i arbejdet med det her lovforslag været lidt optaget af, at man kommer til at flytte opgaverne fra By-, Land- og Kirkeministeriet over i andre ministerier eller ud i kommunerne. Jeg synes faktisk, det er blevet beskrevet meget godt i materialet efterfølgende fra ministeriet, og jeg er egentlig tryg ved, at det er reelle besparelser, vi laver, ved at støtte det her lovforslag, og derfor støtter Liberal Alliance op om det.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det, hr. formand. Der er ingen tvivl om, at der er tale om besparelser her. Som processen er i dag, er det jo sådan, at de enkelte ressortministre retter henvendelse til By-, Land- og Kirkeministeriet, som så tager det videre på vegne af dem. Så de ministerier, der her er tale om, og som fortsat kan have indsigelser, har lavet det her stykke arbejde hele tiden. Så der er tale om reelle besparelser.

Som selvstændig og som tidligere kommunalpolitiker må jeg bare sige, at jeg simpelt ikke kan få armene ned, for hold da op, hvor er der mange positive projekter, der er røget i skraldespanden på grund af det her, og der er folk, der har givet op på rejsen, fordi staten har været inde over i så høj grad i forhold til at skulle godkende det.

Så Moderaterne støtter forslaget, og det gør vi jo, fordi vi giver kommunerne mere ansvar, og er der nogen, der kerer sig om, hvad der sker derude, hvor livet leves til daglig, så er det dem, der ser, hvordan udviklingen er i deres område. Så jeg er ikke nervøs for, at kommunalpolitikere kommer til at lave store, fede aflastningsområder og så ødelægger deres bymidte, for alle kommunalpolitikere ved, hvor vigtigt det er at have en levende bymidte for at få folk til at komme dertil, både i forhold til bosætning og ikke mindst også i forhold til turisme.

Så alt i alt er det dejligt med mindre bureaukrati. Det er et godt lovforslag. Moderaterne støtter op.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Formålet med det her lovforslag er at effektivisere vores planlægning og decentralisere indsigelser om planloven, og vi går ind for at lette det administrative. Retten til at gøre indsigelse går til sektorministerierne, og det skulle gerne reducere bureaukratiet og styrke fagligheden. Og undtagelsen fra tilladelseskravet i sommerhusloven for grundejerforeninger bør mindske unødvendigt administrativt arbejde.

Med det sagt kommer det nok alligevel lidt bag på mig, at der har været så mange bekymringer i høringssvarene. Enkelte er imødekommet, og andre er ikke. Men vi skal tage bekymringerne alvorligt. Flere har påpeget risikoen for uensartet behandling og manglende koordinering mellem ministerierne. Derfor skal vi sikre, at der er klare retningslinjer og god kommunikation på tværs. Derudover frygter nogle, at fjernelsen af Grønt Danmarkskort som national interesse kan svække naturbeskyttelsen. Det er derfor vigtigt, at vi overvåger, følger op og justerer, hvis det viser sig, at bekymringerne var velbegrundede.

Kan vi blive enige om det, støtter vi naturligvis lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Og jeg byder nu velkommen til fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. Først og fremmest er det altid fornuftigt, at en regering ser på, hvordan man kan mindske bureaukratiet. Det initiativ hilser vi fra Enhedslistens side for så vidt velkommen. Jeg vil dog efter at have læst høringssvarene være en smule bekymret for, om dette forslag i virkeligheden kan være med til at øge bureaukratiet, sådan som det også blevet sagt i debatten fra talerstolen her af fru Susie Jessen.

Når det er sagt, er der – hensigten til trods – en del kommentarer i høringssvarene, der gør os urolige. Jeg undrer mig faktisk over, hvorfor Grønt Danmarkskort udgår som national interesse i kommuneplanlægningen, set i lyset af den grønne trepart, der netop er indgået, hvor hele hensigten jo er at lave en overordnet planlægning af vores arealer og ressourcer for at sikre en central klimaløsning og desuden også beskyttelse af drikkevand og natur. Derfor kan det bekymre, hvad konsekvenserne kan blive af netop det initiativ.

Derudover bekymrer det også os i Enhedslisten, at der ikke længere kommer til at være national indsigelse over for lokalplaner, som risikerer f.eks. at stride mod Natura 2000-initiativer. Så derfor tager vi særlig høringssvarene fra Danmarks Naturfredningsforening meget alvorligt.

En anden del af debatten, som allerede har været her i dag, handler om den bekymring for handelslivet i bymidten. Jeg er glad for den ro i maven, der tilsyneladende er i regeringen. Det ville betrygge os yderligere, hvis der kom en evaluering ind, for vi står i en situation, hvor mange bymidter allerede lider trods gode hensigter og initiativer herfra. Og derfor kan det, som man læser i høringssvarene fra bl.a. Landdistrikternes Fællesråd, bekymre yderligere, nemlig at man ved at fjerne indsigelsen over for aflastningscentrene måske vil se en yderligere død i bymidterne. Det ville bekymre os meget.

På baggrund af netop de bekymringer for både det grønne, men også for bymidterne og livet i landsbyerne og de mindre byer, regner vi i Enhedslisten ikke med at stemme for dette forslag. Men vi vil følge op i udvalgsbehandlingen og kan allerede høre, at der bliver stillet interessante både forslag og spørgsmål, som vi gerne vil være en del af. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mai Villadsen fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. I dag står vi med lovforslag L 116, som på flere punkter bringer os tættere på en mere effektiv og lokal beslutningsproces i Danmark. Vi synes, at forslaget adresserer nogle af de problemer, som vi i Dansk Folkeparti før har peget på, nemlig unødigt bureaukrati og en centralisering, der er ofte overser lokale behov og ønsker. Derfor står vi som parti klar til at bakke op om det her forslag.

For det første glæder vi os over forslaget om at flytte visse beføjelser fra staten til kommunerne, især når det gælder indsigelser i forbindelse med kystnærhedszonen og kommuneplanlægningen. Vi i Dansk Folkeparti tror på, at kommunerne ofte bedst ved, hvad der er rigtigt for deres lokalområde, og når vi giver kommunerne mere frihed til at udvikle egne områder, styrker vi også det lokale demokrati. Vi viser tillid til, at beslutninger kan træffes lokalt og tæt på borgerne.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at forslaget ikke betyder, at vi svigter vores ansvar for at beskytte naturen, tværtimod. Vi tror på, at kommunerne har en naturlig interesse i at sikre en balanceret udvikling, der tager hensyn til både økonomi, natur og lokalsamfund.

For det andet ser vi forslaget om at fritage grundejerforeninger for unødige tilladelser som et klart skridt i den rigtige retning. Det er sund fornuft, at vi gør det lettere for grundejerforeninger at erhverve fællesarealer uden at skulle igennem en lang og besværlig tilladelsesproces. De her fællesarealer er ofte til stor gavn for lokalsamfundene, og vi bør som politikere støtte op om fællesskaber, der styrker det lokale Danmark.

Så har der jo i debatten været rejst en bekymring for bymidterne, og jeg synes sådan set, at debatten er enormt vigtig, men jeg køber ikke kritikken, i hvert fald ikke i forhold til det her lovforslag. Lad mig komme med et eksempel fra min egen tilværelse. Jeg bor lidt uden for en større provinsby, en gammel købstad, Haderslev, og jeg må jo med sorg se på, hvordan det bliver svært at drive forretning inde i bymidten, men det skyldes ikke lovforslag som det her.

Det skyldes grænsehandel; det skyldes nethandel; det skyldes kriminalitet, som politiet ofte er for lang tid om at få efterforsket og grebet ind over for – noget af det endda organiseret; det skyldes måske begrænsninger i, hvordan gamle bygninger er indrettet til at drive erhverv i; det skyldes kvadratmeterpriserne i bymidterne, kontra hvis man kunne lave noget nyt lidt uden for bymidterne; det skyldes selvfølgelig også de aflastningscentre, som allerede i dag findes, og som ikke har noget med det her lovforslag at gøre – i vores eget tilfælde er der tale om Kolding Storcenter, og det er ikke nogen ny opfindelse, det ligger der faktisk allerede den dag i dag; og så skyldes det i høj grad bureaukrati på alle niveauer, som gør det svært at udvikle et attraktivt erhvervsmiljø i nogle af vores provinsbyer og i nogle af de større købstæder, og det er noget, vi bør tage livtag med.

Derfor tror jeg ikke på, at man med vedtagelsen af det her lovforslag kommer til at svække den erhvervsudvikling i bymidterne, som jeg er enig i er fuldstændig afgørende for, at man kan holde liv i gågader og den slags i fremtiden. Jeg tror, det er nogle andre ting, vi skal kigge på. Jeg tror, vi skal kigge på skatte- og afgiftspolitikken, særlig i forhold til at begrænse den skadelige grænsehandel. Det handler også om, om vi vil købe tingene på nettet, eller om vi vil gå ned og give vores lokale butik en chance for enten at støtte noget selv eller bestille det hjem, hvis de ikke har det på lager. Altså, vi stemmer jo i høj grad med fødderne i det her spørgsmål. Går man ned i den lokale gågade, går man på nettet, eller kører man over i storcentret? Det er jo i meget høj grad vores eget private valg.

Så vil jeg sluttelig sige: Ja, der spares, som jeg kan forstå på det her forslag, så 6 statslige administratorer. Siden fru Mette Frederiksen blev statsminister, har vi fået 12.000 flere, så der er et stykke vej endnu, før vi er i mål eller i hvert fald bare er på det niveau, vi var på, før fru Mette Frederiksen blev statsminister i det her land. Men det skal ikke hindre os i at synes, at det her er et fint forslag, som vi selvfølgelig støtter.

Tak for ordet, formand.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Konklusionen er, at vi støtter op om forslaget. Vi er en del af finansloven, så derfor er vi også bundet af det her forslag. Det er lidt forskelligt, hvordan ministerierne har grebet det an med de her opgavebesparelser. Jeg synes, vi havde en længere drøftelse på kirkeområdet, men det var måske bare, fordi det lå lige en postgang tidligere; det ved jeg ikke.

Der ikke nogen tvivl om, at ved nogle af de her opgaveændringer kommer udformningen og udmøntningen måske lidt mere bag på os, men omvendt har vi jo sagt ja til præmissen om, at man skulle fjerne 1.000 statslige medarbejdere, og jeg er helt sikker på, at hvis vi synes, at en af de her medarbejdere skulle blive, ville det være rigtig svært for os at finde ud af, hvad det så er for en opgave, vi synes vi skal fjerne. Her har vi ret vid udstrækning tillid til, at ministrene og regeringen har foretaget en god vurdering, i forhold til hvor det giver bedst mening at spare.

Men jeg synes, det er en meget lærerig øvelse for os alle sammen med de her lovforslag, vi nu behandler for mange områder, for vi har det alle sammen med at tale rigtig dårligt om det der statslige bureaukrati, og jeg synes også, der er rigtig god grund til at gå det igennem, men når man så ser på de enkelte forslag, er det jo ikke sådan, at bureaukratiet falder ned fra en eller anden ond bureaukratisk satan. Det kommer jo alt sammen herfra, og det kommer sjældent for at chikanere folk eller for at ødelægge noget for nogen. Det kommer som regel, fordi man gerne har villet løfte en særlig dagsorden.

Jeg kan jo også høre på debatten i dag og læse ud fra høringssvarene, at det, der gør ondt med de her besparelser, er, at nogle af de her ordninger har man fundet på, fordi man gerne ville skærpe blikket for landdistrikterne. Altså, når man vælger, at det ikke bare er hver minister med hver sin sektorsilo, der sidder og skal komme med indsigelser, men at man laver et landdistriktsministerium, som på en eller anden måde har en koordinerende funktion, så er det jo for at styrke det blik. Sådan har man jo også nogle gange oprettet et familieministerium, eller skiftende dagsordener har man på en eller anden måde prøvet at rykke frem i konkurrence med alle mulige andre dagsordener og blik ved at lave et ministerium eller en ny styrelse eller måske bare ved at ændre navnet på en styrkelse eller ved at pålægge nogen, at man skal lave handlingsplaner, eller ved at indbygge noget i nogle uddannelser osv.

Vi kender det jo alle sammen. Når man skal vise handlekraft på et område, sætter man sig ned i ministeriet og brainstormer: Hvad er de normale instrumenter? Jamen det er noget med nogle tilladelser, noget mere kontrol eller noget med en handlingsplan eller noget med nogle uddannelser. Vi kender det alle sammen. Vi, der har læst statskundskab, er jo ligefrem uddannet til at tænke sådan. Og det er jo ikke for at genere nogen. Normalt er det jo for at hjælpe politikerne med at løfte en særlig dagsorden. Men omvendt må vi også bare konstatere, at når vi gør det igen og igen og på mange områder samtidig og hele tiden prøver at trække noget frem og der er et andet ministerium, som så må gøre noget ekstra for at trække deres perspektiv frem, så sander det hele til i bureaukrati, og det kommer til at virke modsat. Det er jo det, der er paradokset, altså at vi i dag i virkeligheden skærer ned på landdistriktsblikket med den overordnede dagsorden at skabe mindre statsligt bureaukrati og mere decentralisering, mere tillid, et større lokalt råderum. Det er fuldt af paradokser.

Jeg vil egentlig rose regeringen for at have taget den opgave på sig. Måske skulle vi overveje at gøre det hvert tiende år, måske hvert femte år. Jeg kender faktisk ikke et parti i Folketinget, der ikke på et eller andet tidspunkt er gået til valg på et givet tema eller har rejst en tillidsdagsorden i Folketinget, men som, når det så bliver konkret, får det rigtig svært. Og jeg tror egentlig, at det her er en god måde at gøre det på. Jeg tror, det er den eneste mulige måde at gøre det på, altså at sætte et tal på og sige, at så må vi leve op til det tal og finde ud af, hvor de opgaver er, vi bedst kan undvære. Men det er en smertelig øvelse, for hver eneste opgave har der også været debat om i Folketingssalen, og hver eneste opgave har også været en del af en dagsorden, der handlede om at styrke et eller andet, som et bredt flertal i Folketinget mente havde værdi.

Så jeg synes, det har været en lærerig proces. Og ja, jeg kunne sådan set godt ønske mig, at vi gjorde det her løbende, for så bliver der måske også rum til, at nye politikere kan foreslå nogle nye initiativer, nye handlingsplaner, nye ting, nye blik på det. Men det er fuldt af paradokser.

Med de ord er der opbakning til lovforslaget, men vi har også lyttet til debatten, og det gør indtryk, og der er helt klart noget, vi skal være opmærksomme på.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Jeg vil bare lige venligst minde om, at vi ikke bruger den ondes navn her fra talerstolen. Det sluttede så ordførerrækken, og derfor byder nu velkommen til ministeren for byer og landdistrikter.

Tak for det, formand. Og tak for modtagelsen af lovforslaget og den debat, der har været her i dag. Jeg håber, at jeg også med den tale, jeg vil holde nu, kan give nogle svar og forhåbentlig også berolige i forhold til nogle af bekymringer, som der er blevet givet udtryk for her fra talerstolen.

Vi ved alle sammen godt, at det er blevet besluttet som led i det statslige arbejdsprogram, at alle ministerier skal bidrage med et politisk prioriteret opgavebortfald, og det er et udtryk for et ønske om at begrænse den statslige administration, begrænse mængden af bureaukrati. Vi ønsker færre administrative statslige medarbejdere, fordi borgernes penge kan bruges på en bedre måde.

Der har alle ministerier, også de ministerier, der ikke substantielt fylder meget i centraladministrationen, eksempelvis det ministerium, jeg har ansvaret for, også en opgave med at byde ind. Det kan godt derfor virke, som om de seks årsværk, som er det samlede opgavebortfald – med det her lovforslag er det 3½ – ikke er meget i det store billede, men hvis man undtager små ministerier fra at bidrage, så tillader man jo bare, at bureaukratiet vokser dér.

Derfor udmønter det her lovforslag en del af de initiativer om opgavebortfald, der er inden for By-, Land- og Kirkeministeriets område, og gør det i øvrigt på en måde, hvor vi laver mere decentralisering, hvor vi vil have mere lokal selvbestemmelse, hvor vi giver mere lokal frihed og dermed mindre centralisme og styring af hele landet her fra København.

Lovforslaget indeholder en tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes planlægning efter planloven. Det er ændringer, der vil betyde, at statslige opgaver falder bort. Det er positivt, og jeg mener også, at det er forsvarligt, for kommunerne kan godt finde ud af at overholde lovgivningen.

For at sige noget om, hvad vi konkret foreslår: For det første foreslås det, at By-, Land- og Kirkeministeriets ansvar for at koordinere statslige indsigelser mod forslag til kommuneplanlægning bortfalder. I dag er det sådan, at ressortministerierne med deres faglige indvending henvender sig til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der så fungerer som ekspeditionskontor og sender deres henvendelse videre til kommunerne. Det mener vi er en ekstra opgave, et ekstra bureaukratisk lag. Den faglige sagsbehandling af indsigelserne foregår i forvejen ude i ressortministerierne. Den efterfølgende dialog på et fagligt niveau foregår også mellem det enkelte faglige ressortministerium og kommunen, når det bliver teknisk og svært, for de kompetencer er der selvfølgelig ikke i Plan- og Landdistriktsstyrelsen til at varetage den her faglige dialog, når det bliver svært og teknisk.

Derfor kan jeg umiddelbart godt forstå den bekymring, der blev givet udtryk for, i forhold til om det vil skabe en mere uklar proces eller en mere mudret proces, men jeg mener faktisk det modsatte, fordi Plan- og Landdistriktsstyrelsen i dag ikke varetager den faglige indsigelse, men blot er et ekspeditionskontor. Så bekymringen om, at det medfører mere bureaukrati, mener jeg ikke er rigtig, og jeg mener heller ikke, at det skaber hverken uklarhed eller en mudret proces, faktisk tværtimod. Vi fjerner nu et ekspeditionsled, så det er det ministerium, der har den faglige indsigelse, der tager direkte dialog til den kommune, som ministeriet mener er ved at køre ud over det faglige røde lys. Det mener jeg er fornuftigt. Det er en god måde at spare bureaukrati på, og jeg mener ikke, at det hverken skaber en uklarhed eller en mudret proces.

For det andet foreslås det, at to konkrete emner under de nationale interesser i kommuneplanlægningen udgår af tilsynet. Det drejer sig i første omgang om aflastningsområder uden for hovedstadsområdet. Det er et emne, der hører til kommunernes planlægning for detailhandel. I forhold til de bekymringer, der er blevet rejst her i Folketingssalen og også i høringssvarene, har jeg bare et par enkelte kommentarer.

For det første er det vigtigt at slå fast, at reglerne for, hvornår man må lave et aflastningsområde, ikke bliver ændret. Det er ikke sådan, at der kommer nye materielle regler for, at man kan plastre landet til med aflastningsområder. Der vil det være de gældende regler, som også gælder. Det er det statslige tilsyn, som bliver fjernet med det her. Det betyder også samtidig, at når kommunerne laver en kommuneplan, skal de redegøre for alle forhold i forhold til at udlægge et aflastningsområde. Så der er ikke bare fuldstændigt frit spil, hvor man bare kan skrive en enkelt sætning i en kommuneplan om, at man nu plastrer det hele til med aflastningsområder; man skal stadig væk redegøre for alle forhold vedrørende aflastningsområdet, altså alle relevante forhånd.

Så blev der rejst en bekymring her, som jeg godt kan forstå, i forhold til om der så vil opstå en konkurrence kommunerne imellem, fordi man så lægger aflastningsområder tæt op ad kommunegrænsen, for så går det ud over ens egen bymidte, men det kan gå ud over nabokommunens bymidte. Til det er der bare at sige, at man har indsigelsesret som nabokommune, også over for en kommuneplan. Så hvis nu, for at tage udgangspunkt i en konkret kommune, der er blevet diskuteret her i dag, Næstved Kommune vil forsøge at ødelægge Vordingborg Kommunes bykerne ved at lægge et aflastningsområde helt op ad kommunegrænsen til Vordingborg, så vil Vordingborg Kommune stadig væk have indsigelsesret og vil kunne gøre indsigelse over for Næstved Kommunes kommuneplan. Jeg kan godt forstå, at den bekymring var der, men jeg mener også, at når man har den ret til at gøre indsigelse over for kommuneplanen, så er det ikke en bekymring, som materialiserer sig ude i virkeligheden.

Derudover tager vi jo en perlerække af andre initiativer for netop at støtte vores bykerner. Altså, for det første med et meget, meget stort millionbeløb – langt over 100 millioner til støtte af udvikling – og også med forsøget i forhold til frie bykerner, som jo rundtomkring skal frisætte bykerner fra lovgivning. Mit håb med det forsøg er jo, at forsøgsbyerne bliver så stor en succes, at vi kan rulle de lovgivningsorganismer ud på andre byer og på den måde støtte med byplanlægning. Så jeg håber med disse ord, at jeg i hvert fald har mildnet nogle af de bekymringer, der måtte være i forhold til aflastningsområder.

Den anden ting, der udgår af de nationale interesser, er Grønt Danmarkskort, som er et emne, der hører til kommunernes planlægning for naturbeskyttelse. Også her er det vigtigt at understrege, at naturbeskyttelsesreglerne ikke bliver lempet. Det er ikke sådan, at man nu har frihed til at gøre vold på vores alle sammens natur – det har man ikke.

Derudover foreslås det, at ministeren for byer og landdistrikter – det er så lige nu mig – ikke længere skal have pligt til at fremsætte indsigelse mod lokalplansforslag for arealer i kystnærhedszonen. I dag gælder der en pligt, hvis planforslaget er i strid med planlovens regler om planlægning i kystområderne. Jeg vil stadig væk ligesom andre fagministre kunne fremsætte en indsigelse, hvis ministeren mener, at det er nødvendigt ud fra de særlige hensyn, som den enkelte minister varetager. Det er bl.a. de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Så på det her område kan man lidt forsimplet sige, at lovforslaget vil ændre reglen om indsigelser mod lokalplanforslag i kystnærhedszonen fra skal til kan.

Jeg mener igen, at det er et skridt i retning af et mere decentralt Danmark, et Danmark i bedre balance, hvor det i højere grad er dem, der bor og er valgt lokalt, der bestemmer, hvordan deres lokalområde skal udvikle sig, i stedet for at der sidder en minister på Christiansborg og siger nej, nej, nej til en masse gode projekter, der kunne skabe liv, udvikling, turisme ude lokalt.

Det er vigtigt for mig at understrege, at ændringerne kun vedrører det statslige tilsyn med kommunernes planlægning. Der er altså ikke med forslaget lagt op til materielle ændringer af planlovens regler om kommunernes planlægning, men man vil give friere rammer for at tilrettelægge tilsynet med lokalplanlægningen inden for kystnærhedszonen.

Endelig indeholder lovforslaget en ændring af sommerhusloven, så grundejerforeninger fremover vil kunne købe ubebyggede arealer til brug for foreningens medlemmer uden først at skulle ansøge om en tilladelse. Vi har kigget på området. Det at skulle ansøge om en tilladelse giver en masse lokalt bureaukrati; det giver så også bureaukrati i centraladministrationen. Stort set alle eller næsten alle har fået ja, og så vi synes, at det er en ansøgningsproces, som der ikke er nogen grund til at have, fordi den giver bureaukrati lokalt. Det giver bureaukrati i centraladministrationen, så man bruger en masse unødvendig tid, og man bruger skatteborgernes penge. Så det er en ændring, der vil fjerne en statslig opgave, samtidig med at grundejerforeningerne vil opleve mindre bureaukrati.

Alt i alt synes jeg, at det er et fornuftigt forslag. De bekymringer, der har været i høringssvarene og her i Folketingssalen, håber jeg at have adresseret med indlægget her, fordi jeg faktisk mener, at det her er et forslag, der vil skære ned på statsligt bureaukrati og genindføre noget respekt for skatteborgernes penge og samtidig skabe et mere decentralt Danmark med mindre central styring her fra Christiansborg.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til ministeren for talen og faktisk også nogle rigtig gode svar. Det er rigtig dejligt at få det. Det er lidt sjovt, at ministeren nævnte kommunegrænsen mellem Vordingborg og Næstved. Det er lige præcis der, jeg bor i en lille landsby mellem Vordingborg og Næstved. Der ligger en Rema nu, og jeg ved ikke, om de kunne udvide der med en Jysk eller et eller andet.

Der har været lidt snak omkring, at man kunne få en eller anden form for evaluering i forhold til den her del med aflastningscentrene og den nationale del. Og der vil jeg egentlig spørge ministeren, om man vil kunne evaluere på det her på et eller andet tidspunkt. Jeg er personligt også tilhænger af, at kommunerne skal have så meget selvbestemmelse som overhovedet muligt, men samtidig synes jeg også, at der er mange af de her aflastningscentre, der skyder op rundt omkring, hvor der er en reel bekymring for, at det kan gå ud over bymidterne. Så måske ville det være fint, at vi på et eller andet tidspunkt kan tager en evalueringsrunde eller tage det op på den ene eller den anden måde for at sikre os, at det i hvert fald ikke går i den forkerte retning.

Ministeren.

Det vil jeg meget gerne se på, og jeg har også en konkret løsning. Bare lige en enkelt principiel bemærkning, for når vi taler om at bekæmpe statsligt bureaukrati, tror jeg nogle gange, at vi som politikere nogle gange lidt glemmer, at hvis vi indskriver håndfaste evalueringer og rapporter og analyser i alt, så er der jo nogle mennesker, der skal lave de rapporter og analyser, hvilket så medfører yderligere statslige årsværk. Men det er faktisk sådan, at vi i forvejen i By-, Land- og Kirkeministeriet hvert fjerde år udgiver en analyse og redegørelse i forhold til detailhandel. Og mit forslag for at komme de partier i møde, der har ønsket denne her evalueringsmekanisme, ville være, at når vi gør det næste gang, bliver det her også et element af den analyse og redegørelse, som i forvejen bliver lavet. Og så kan vi derefter tage en drøftelse af, hvordan de regler, som jeg ikke har en bekymring for her, så er blevet udlevet i virkeligheden. Det ville være mit forslag, så vi ikke laver en ny evaluering med nye statslige årsværk og nye skattekroner, der bliver brugt på det, men gør det i det arbejde, der i forvejen skulle laves i forhold til detailhandel, og der kan vi så tage den her bekymring med ind og kigge på det, når vi laver den, første gang det er relevant, efter at loven er trådt i kraft.

Fru Susie Jessen.

Tak for det. Vi er jo heller ikke interesserede i at skabe mere bureaukrati, men det, vi bare ser rigtig meget af på landdistriktsområdet, er, at når den her bureaukratimølle kører herinde på Christiansborg og i embedsværket, bliver landdistriktsområdet faktisk glemt. Det er jo, som om der ikke er et filter, i forhold til hvordan det kommer til at påvirke landdistrikterne. Det er ikke i baghovedet, når man laver politik her på Christiansborg, og det er derfor, jeg mener, det er vigtigt, at vi får evalueret på de her ting, hvis der er en reel risiko for, at det kommer til at påvirke landdistriktspolitikken på den ene eller den anden måde. Så det er jo mere en kommentar til det. Jeg synes, at når det netop gælder landdistriktspolitikken, er det bare vigtigt, at vi på en eller anden måde får evalueret på det og sikret, at det ikke går i den gale retning. Det er der nok, der gør i forvejen.

Ministeren.

Jeg er helt enig i, at landdistriktspolitikken er meget, meget vigtig. Vi har en politisk opgave i at skabe et samfund, der hænger bedre sammen end i dag, og som har en bedre geografisk balance end i dag. På mange stræk mener jeg faktisk, at det her lovforslag vil gøre det med mere lokal frihed, mere lokalt albuerum og bedre mulighed for at tage lokale ønsker i betragtning, f.eks. i forhold til at skabe udvikling i kystnærhedszonen, som altså går 3 km. ind i landet og som f.eks. hæmmer udviklingsmulighederne i Vordingborg Kommune for at tage udgangspunkt i det meget konkrete. Det mener jeg vi gør det med det her lovforslag. Og ved at tage det ind i den detailhandelsanalyse, der laves, vil jeg mene, at vi lever op til det ønske, der har været om at have en evaluering, uden at vi laver en særskilt ny proces, for så vil man tage den i den. For når man i forvejen evaluerer detailhandlen, ville det være det oplagte sted at lave det, vil jeg mene; det her er jo et detailhandelsspørgsmål.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ministeren for at imødekomme efterspørgslen på en evaluering af det her. Jeg synes som ordfører, at det er svært at vurdere, hvorvidt det her kommer til at ændre noget i forhold til detailhandlen eller ej. Derfor synes jeg, det kunne være en rigtig god måde at gøre det på, når der i forvejen kommer en evaluering. Det skal jo også samtænkes med alt muligt andet og de mange initiativer, regeringen i øvrigt har taget i forhold til spørgsmålet om detailhandlen i de mindre byer, så tak for det. Det er også bare en tilkendegivelse af, at det er rigtig dejligt som ordfører at opleve, at det, der sker hernede i Folketingssalen, ikke altid bare er sådan et skuespil, hvor vi på forhånd ved, hvad der foregår og bliver sagt, men at der bliver lyttet, tænkt med og eksekveret. Så jeg vil egentlig bare sige en stor tak herfra i forhold til det.

Ministeren.

Det takker jeg mange gange for. Jeg opfatter bestemt ikke det hernede som et skuespil. Jeg opfatter det faktisk også som et sted, hvor reelle bekymringer kan komme op. Det er også derfor, jeg skrev alle de bekymringer ned, der var. Jeg tror, jeg fik adresseret dem alle sammen i mit svar, og hvis det så går, som det gør, så er der også mulighed for at stille udvalgsspørgsmål, så man også får det på skrift. Selv om det selvfølgelig også tæller, at jeg har sagt det her, så kan man jo få det på skrift, og så kunne det jo faktisk lugte af, at det er lige før, at vi kunne opnår fuld enighed om det her forslag med de mulige landingsbaner, jeg har forsøgt at skitsere her.

Tak for det.

Der er ikke er flere korte bemærkninger. Vi siger til ministeren for by- og landdistrikter. Der er ikke er flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.