Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Nick Zimmermann (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 4632
18. februar 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
4 (L 115), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Beskæftigel-
sesudvalget.
Spørgsmål nr. 4:
”Vil
ministeren redegøre for, om Arbejdstilsynets mulighed for at udstede et entre-
prenørpåbud bortfalder, hvis Arbejdstilsynet ikke orienterer alle entreprenører,
hvad angår:
- indførelse af intensiveret tilsyn (vedrører §77 a, stk. 1 nr. 1)
- varsling om risiko for påbud om entreprenørstop (vedrører § 77 a, stk. 1, nr. 3, og
eventuelt nr. 4)
- orientering af bygherren om varslingen af entreprenør om risiko for påbud om en-
treprenørstop (vedrører § 77 a, stk. 1, nr. 3, og eventuelt nr. 4)?
”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet,
der oplyser følgende:
”Det fremgår af lovforslagets § 77 a, stk. 1, nr. 1, at Arbejdstilsynet skriftligt skal
meddele entreprenøren, når Arbejdstilsynet intensiverer sit tilsyn med byggeplad-
sen, og det fremgår af lovforslagets § 77 a, stk. 1, nr. 4, at Arbejdstilsynet skriftligt
skal varsle entreprenøren om risikoen for et påbud om entreprenørstop.
Hvis Arbejdstilsynet ikke efterlever disse betingelser i reglerne, vil Arbejdstilsynet
ikke kunne give påbud om entreprenørstop.
Det fremgår af lovbemærkningerne til § 77 a, stk. 1, nr. 1 og 4, at Arbejdstilsynet
samtidig vil orientere bygherren om, at tilsynet vil intensivere sit tilsyn med virk-
somhederne på byggepladsen og samtidig orientere bygherren om varslet til entre-
prenøren.
Det påhviler entreprenøren at orientere underentreprenørerne om Arbejdstilsynets
varsel og om Arbejdstilsynets påbud om entreprenørstop.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.