Fra:
Sendt:
7. februar 2025 12:49
Til:
Cc:
Emne:
Emne: Klage over Lovforslag 115.
Kære Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og Folketingets Beskæftigelsesudvalg,
Jeg skriver for at udtrykke min meget stærke bekymring over Lovforslag 115 – Entreprenørstop på
byggepladser og forhøjelse af bødeniveau.
Lovforslaget lever jo ikke op til sit formål om at reducere arbejdsulykker og dødsulykker.
Tværtimod indeholder det væsentlige mangler, der kan føre til fortsatte farlige arbejdsforhold.
1. Fire ugers observationsperiode er uacceptabel.
Arbejdstilsynet skal ifølge lovforslaget observere en byggeplads i fire uger, før der kan gribes ind.
Dette er alt for lang tid og kan føre til alvorlige ulykker, før der handles.
2. For mange undtagelser og bureaukrati.
Entreprenørstop kan først iværksættes, når flere påbud er givet til flere aktører.
Dette forsinker handling unødigt og gør det nærmest umuligt at forhindre alvorlige arbejdsulykker i tide.
3. Bødeniveauet er for lavt til at have en reel effekt.
Et loft på 461.400 kr. for virksomheder med over 100 ansatte er alt for lavt til at afskrække overtrædelser.
Bøderne bør hæves markant, så det ikke blot bliver en ”driftsomkostning” at bryde arbejdsmiljøloven.
4. Manglende mulighed for at placere personligt ansvar.
Det er næsten umuligt at placere ansvar hos ledelsen i sager om dødsulykker.
Jeg opfordrer derfor på det kraftigste til en skærpelse af reglerne, så arbejdsgivere reelt kan stilles til ansvar.
5. Hvornår implementeres EU-direktiv 2024/2853 om produktansvar?.