L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 115 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om arbejdsmiljø (En-

treprenørstop på byggepladser og forhøjelse

af eksisterende bøder)

11. november 2024

J.nr. 2024

–

56057

2024 - 4632

JF/TOF

AGP/INJ

Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden 27. september 2024 til 25. oktober 2024 væ-

ret sendt i høring i 40 organisationer, jf. høringslisten.

Der er modtaget høringssvar fra: Arbejdsmiljørådet, Sekretariatet for Arbejdsmiljø-

klagenævnet, Bygherreforeningen (BHF), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dan-

ske advokater, Danske Regioner, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Kom-

munernes Landsforening (KL) og Lederne.

Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger: Centralorganisationernes Fæl-

lesudvalg, Finanstilsynet og Finans Danmark.

Følgende har meddelt, at de ikke ønsker at udtale sig: Østre Landsret, Vestre

Landsret og Københavns Byret

Generelle bemærkninger

BHF

er overordnet positiv over for forslaget som led i en bredere indsats med at

forbedre arbejdsmiljøet og sikkerheden på byggepladser i Danmark, men er be-

kymret for de økonomiske og kontraktlige konsekvenser.

finder, at forslaget om entreprenørstop er meget vidtgående både med hensyn

til virkemidler og i forhold til den kreds af entreprenører, som forslaget rammer.

bemærker, at DA overordnet set ikke er tilhænger af bødeforhøjelser, og finder

det påfaldende, at bøderne skærpes over for virksomhederne, men ikke over for de

ansatte.

er overordnet set positiv over for lovforslagets ramme. FH bemærker, at det er

positivt, at der med entreprenørstop vil kunne placeres et ansvar for at standse alt

arbejdet på byggepladsen hos ét ansvarssubjekt. FH støtter forslaget om højere bø-

der.

kan overordnet tilslutte sig, at virksomheder, der ikke viser vilje til at overhol-

des arbejdsmiljøloven, skal følges tættere af Arbejdstilsynet, men bemærker dog, at

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

påbud om entreprenørstop kan være relativt indgribende. KL bakker i udgangs-

punktet op om bøder ved grove og alvorlige overtrædelser, og at bøderne kan stige

i forbindelse med grovhed og gentagelse.

Lederne

mener, at forslaget om entreprenørstop er meget vidtgående i forhold til

den kreds af virksomheder, som forslaget rammer.

Danske advokater

støtter som udgangspunkt lovforslaget om entreprenørstop,

men foreslår, at det modificeres, så et stop kan begrænses til en mindre del af byg-

gepladsen, idet det ellers som udgangspunkt vil være en voldsom økonomisk be-

lastning for bygherren.

Danske Regioner

støtter op om overholdelse af arbejdsmiljøloven, men påpeger,

at det er essentielt, at bøderne ved brud på arbejdsmiljøloven er proportionelle med

lovovertrædelsen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at

er positive overfor, at der med entre-

prenørstop vil kunne placeres et ansvar for at standse alt arbejdet hos ét ansvars-

subjekt, at

BHF

overordnet er positiv over for forslaget om entreprenørstop, og at

overordnet tilslutter sig, at virksomheder, der ikke viser vilje til at overholde

arbejdsmiljøloven, skal følges tættere af Arbejdstilsynet.

Beskæftigelsesministeriet noterer sig videre, at

Lederne

mener, at forslaget

om entreprenørstop er meget vidtgående, at

bemærker, at påbud om entrepre-

nørstop kan være relativt indgribende, samt at

BHF

er bekymrede for de økonomi-

ske og kontraktlige konsekvenser.

Til de overordnede bemærkninger om, at forslaget vedr. entreprenørstop er meget

vidtgående og relativt indgribende, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at der med

den politiske aftale var enighed om, at formålet med entreprenørstoppet er at give

Arbejdstilsynet en ekstra håndhævelsesmulighed. Muligheden skal anvendes i sær-

lige tilfælde for mere effektivt at kunne gribe ind over for virksomhederne på byg-

gepladser, hvor der sker gentagne overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen med

betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed. Påbuddet om at

standse alt arbejde skal også omfatte det arbejde, der udføres af underentreprenø-

rer, der ikke har fået påbud af Arbejdstilsynet om overtrædelse af arbejdsmiljølov-

givningen på byggepladsen. Det forventes, at risikoen for forsinkelse af bygge- og

anlægsprojekter som følge af et påbud om entreprenørstop med deraf følgende

økonomiske konsekvenser vil have en præventiv effekt i relation til arbejdsmiljøar-

bejdet.

De generelle bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget om ændring af arbejdsmiljøloven

1. Entreprenørstop på byggepladser

Økonomiske, juridiske og kontraktlige konsekvenser, herunder reglerne i

AB-systemet (almindelige betingelser)

bemærker, at forslaget vil skabe store økonomiske og administrative byrder for

både total-, hoved- og underentreprenører, og at det vil medføre væsentligt stigende

omkostninger ved byggeri i Danmark, idet der bliver skabt en uforudsigelig økono-

misk situation for entreprenørerne, herunder fordi de skal budgettere med uforud-

sete administrative byrder og økonomiske risici, som de ikke selv har kontrol over,

hvilket ifølge DA kan betyde, at en entreprenør går konkurs, og at branchen mister

arbejdspladser. DA peger på påvirkningen af entreprenørernes risikoafdækning i en

tilbudsfase, herunder særligt om forsinkelseserstatning eller dagbod, som kan be-

tyde, at entreprenørerne påtager sig en større risiko, og at dette kan medføre dårli-

gere konkurrence og højere priser for både forbrugere og det offentlige. Derudover

vil entreprenører stadig skulle afholde lønforpligtelser over for deres ansatte under

nedlukningen og betale leje for entreprenørmaskiner ifm. et entreprenørstop. DA

finder det derfor dybt kritisabelt, at lovforslaget ikke redegør for de konkrete øko-

nomiske konsekvenser, et entreprenørstop vil have.

mener, at der som mini-

mum bør kunne fremlægges beregninger, der viser, hvor mange sager, som de sid-

ste fem år ville være faldet ind under de foreslåede regler, hvis de havde været gæl-

dende. DA peger på, at forslaget vil medføre betydelige aftaleretlige udfordringer i

branchen, idet der allerede ved indgåelse af kontrakten mellem entreprenører og

underentreprenører vil skulle tages højde for en fuldstændig vilkårlig risiko, som

vil skabe usikkerhed og fordyre kontrakterne.

BHF

forstår intention og behovet for at kunne placere ansvaret hos ét subjekt, når

gentagne påbud fra Arbejdstilsynet ikke er efterlevet, men er bekymret for de øko-

nomiske og kontraktlige konsekvenser et entreprenørstop kan medføre både for ak-

tørerne på byggepladsen og for den kommende køber eller lejer af byggeriet. BHF

anfører, at der ikke er taget højde for disse forhold i AB-aftalesystemet, og at der er

stor risiko for, at en bygherre vil blive mødt med krav om fristforlængelse og er-

statning fra de andre entreprenører, hvis en af flere entreprenører på byggepladsen

får påbud om entreprenørstop, og det skaber forsinkelser for de øvrige. BHF finder,

at det må overvejes, om bygherre bør tillægges nogle kontraktlige rettigheder til at

iværksætte foranstaltninger på entreprenørens regning, hvis denne er i Arbejdstilsy-

nets søgelys og går mod et evt. entreprenørstop. BHF anfører, at man må forudse

en øget mængde af retssager eller voldgiftssager vedrørende afledte tab, og at dette

vil belaste kapacitet og prisdannelse i branchen. Endvidere vil nogle virksomheder

forsikre sig imod de omkostninger, som andre entreprenørers uhensigtsmæssige

ageren, der fører til et entreprenørstop medfører, hvilket vil afspejle sig i entrepre-

nørernes priser og dermed fordyre projekterne.

BHF

anfører, at bygherre kan blive

ramt økonomisk i form af lejetab og store bøder fra lejer, hvis der opstår forsin-

kelse. Dette vil normalt være dækket ind af en tilsvarende dagbod mod entreprenø-

ren. BHF anfører, at det dertil nogle gange er aftalt, at forsinkelsesreglerne i AB-

systemet finder anvendelse i lejeforholdet.

BHF

anfører, at det er afgørende at få

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

præciseret, at når myndighederne stopper arbejdet på grund af dårligt arbejdsmiljø,

udgør det en ansvarspådragende forsinkelse fra entreprenøren.

BHF

finder, at der

før lovforslaget på forsvarlig vis kan gennemføres, bør foretages en analyse af de

økonomiske og juridiske konsekvenser, herunder aftaleforholdet mellem entrepre-

nør og underentreprenører i henhold til reglerne i AB samt proportionaliteten i at

påføre bygherren alvorlige omkostninger som følge af andre aktørers uhensigts-

mæssige adfærd.

anfører, at det er vanskeligt at gennemskue evt. utilsigtede negative påvirknin-

ger af forslaget i forhold til det komplekse samarbejde mellem de forskellige aktø-

rer omkring en byggeplads. Eksempelvis i forhold til økonomiske og kontraktlige

forhold.

Ansvarsområde for arbejdsgivere, bygherre, og entreprenøren, der har

indgået aftale med bygherren.

bemærker, at forslaget vil bryde med grundlæggende principper og ansvarsfor-

delingen i arbejdsmiljøloven, hvor det er arbejdsgiveren, der bærer ansvaret for ar-

bejdsmiljøet for egne ansatte, og at forslaget bryder med den veletablerede brede

politiske enighed i Danmark om, at det skal kunne betale sig for en virksomhed at

have styr på sit arbejdsmiljø, idet det giver incitament til at gøre en ekstra indsats

for et godt arbejdsmiljø.

forstår, at forslaget retter sig mod den pågældende entreprenørkæde, men me-

ner, at det er uklart beskrevet.

foreslår, at det præciseres, at entreprenørstoppet

kun skal gælde for de entreprenører, der kontraktuelt er direkte forbundet med hin-

anden.

BHF

finder, at før lovforslaget på forsvarlig vis kan gennemføres, bør der foretages

en klarlæggelse af entreprenørens fremtidige ansvar, der med lovforslaget vil blive

udvidet til i et vist omfang at omfatte andre arbejdsgiveres forpligtelser.

BHF

anfører, at det bør præciseres, at ordet underentreprenør også omfatter yderli-

gere led (under-underentreprenør mv.) samt underleverandører (og yderligere led).

BHF

anfører, at når Arbejdstilsynet påbyder entreprenøren at standse alt arbejde,

der er omfattet af entreprenørens aftale med bygherren, kan det f.eks. også omfatte

den projektering og produktion, der foregår andre steder end på byggepladsen.

BHF anfører, at det i så tilfælde bør præciseres, at påbuddet alene omfatter entre-

prenørens arbejde på byggepladsen.

Varsel af entreprenør og orientering af bygherre i forløbet frem til evt.

entreprenørstop

BHF

finder, at underretning af bygherren vil være afgørende. Det vil ikke være ac-

ceptabelt, at Arbejdstilsynet har skærpet tilsyn med en entreprenør og/eller dennes

underentreprenører i en periode på minimum 4 uger uden at inddrage bygherren,

hvis det kan ende med et entreprenørstop. Bygherren skal have mulighed for at

agere, inden et entreprenørstop iværksættes. BHF mener, at der er behov for, at det

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

klart fremgår, hvorvidt Arbejdstilsynet er forpligtet til at orientere bygherren i til-

fælde af standsning af arbejdet på byggepladsen. BHF anfører, at bygherren skal

have mulighed for at handle ift. udstedte varsler om standsningspåbud. BHF fore-

slår, at bygherren modtager underretning:

når Arbejdstilsynet meddeler entreprenøren, at Arbejdstilsynet vil intensi-

vere sit tilsyn med byggepladsen (lovens § 77 a, stk. 1, nr. 1).

når Arbejdstilsynet udsteder varsel om påbud (lovens § 77 a, stk. 2).

når Arbejdstilsynet udsteder selve påbuddet om entreprenørstop.

når det intensiverede tilsyn afsluttes.

hvis det intensiverede tilsyn forlænges ud over de fire uger.

Danske advokater

bemærker, at det bør fremgå af § 77 a, stk. 2, at bygherren ori-

enteres, når Arbejdstilsynet afgiver varsel til entreprenøren.

understreger vigtigheden af den foreslåede varsling af entreprenøren og orien-

tering af bygherre forud for, at Arbejdstilsynet indleder et intensiveret tilsyn på

hele byggepladsen. KL anfører, at varslingen er afgørende for, at entreprenøren gi-

ves mulighed for at rette op på arbejdsmiljøforholdene på byggepladsen og derved

undgå entreprenørstop. Tilsvarende er orienteringen også bygherres mulighed for at

gå i dialog med entreprenøren med henblik på at forebygge entreprenørstop og der-

med forsinkelse af byggeriet. KL anfører, at det derfor skal sikres, at varslingen og

orientering af hhv. entreprenør og bygherre sker via Arbejdstilsynets direkte kon-

takt til begge, så der er sikkerhed for, at varsling er modtaget. KL anfører, at tilsva-

rende vil direkte kontakt til entreprenør og bygherre være vigtig ved evt. afgivelse

af et entreprenørstop.

Intensivering af tilsynet og grundlaget for afgivelse af påbud om entre-

prenørstop

Lederne

mener, at der mangler klare kriterier for udvælgelse til det intensi-

verede tilsyn.

Lederne

anfører, at leder spiller en nøglerolle, når lovgivning skal implementeres

og blive til virkelighed på landets arbejdspladser, hvorfor det derfor klart bør

fremgå, hvornår en byggeplads underlægges intensiverede tilsyn og et eventuelt en-

treprenørstop.

Lederne

anfører, at det f.eks. bør stå klart for ledelsen, hvor mange påbud der skal

til i deres entreprenørkæde, og i hvilket tidsinterval disse påbud er afgivet for, at

det kan føre til et intensiverede tilsyn og i sidste ende et entreprenørstop.

bemærker, at et intensiveret tilsyn på 1-2 ugentlige tilsyn på en byggeplads vil

være en administrativ byrde for entreprenørerne at skulle facilitere. DA foreslår, at

kriterierne for udvælgelsen af tilsynet defineres klart, og at det intensiverede tilsyn

maksimalt varer 4 uger og ikke ca. 4 uger, som det fremgår af forslaget. DA finder

cirka-angivelserne kritisable, da virksomhederne derved ikke kan få viden om,

hvad der præcist kan forventes.

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

mener videre, at det skal fremgå mere præcist, hvad der kan udløse et varsel og

et entreprenørstop. DA foreslår, at det skal fremgå, hvor mange påbud med betyde-

lig fare, der helt præcist skal afgives i en præcist angivet tidsperiode i entreprenør-

kæden for at udløse et varsel og et påbud om entreprenørstop.

vurderer, at den foreslåede vej til et entreprenørstop både er unødigt kompleks

og lang, og at den fremlagte model er så restriktiv, at Arbejdstilsynet kun i yderst

sjældne tilfælde vil kunne give et påbud om entreprenørstop. FH anbefaler på den

baggrund, at der lempes på modellen, så der stilles færre krav, før Arbejdstilsynet

kan påbyde entreprenørstop. FH finder, at det er for restriktivt, at, AT først kan

give påbud om entreprenørstop, hvis der efter varslet afgives yderligere ca. 2-5 på-

bud om overtrædelser med betydelig fare for de ansatte eller andres sikkerhed eller

sundhed i forbindelse med ca. 1-2 tilsynsbesøg inden for ca. 1 uge.

foreslår, at ordningen gøres mindre restriktiv f.eks. ved at ændre grænsen mel-

lem mindre og større byggepladser fra 50 ansatte (beskæftigede) til 100 ansatte. FH

anfører, at hoved- og totalentrepriser ikke nødvendigvis behøver at betyde, at der er

mange ansatte på byggepladsen.

anfører, at det ikke bør være et krav, at der er givet § 77 stk. 1-påbud til alle

virksomheder i kæden, og at det bør præciseres, at § 77 stk. 1-påbuddene alene skal

vedrøre to virksomheder.

anfører, at et entreprenørstop kan invitere en bygherre til at erstatte den entre-

prenør, der har modtaget påbud om entreprenørstop med en ny entreprenør, for der-

med at videreføre byggeriet uden stop. FH foreslår, at det i bemærkningerne anfø-

res, at bygherren ikke under et entreprenørstop må erstatte den entreprenør, der har

modtaget et entreprenørstop.

BHF

bakker op om, at hovedentreprenør/totalentreprenør indføres som et nyt an-

svarssubjekt i forhold til underentreprenørernes forpligtelser, men undrer sig over,

at der som minimum skal være to underentreprenør, inden et intensiveret tilsyn kan

bringes i anvendelse.

BHF

forslår, at § 77 a, stk. 1, nr. 2,

ændres til: ”entreprenøren selv eller mindst én

af underentreprenørerne på byggepladsen, … andres sikkerhed eller sundhed, jf.

77, stk. 1, og”.

Genåbning af byggepladsen efter et påbud om entreprenørstop

bemærker, at der mangler præcis angivelse af, hvornår byggepladsen efter et

entreprenørstop åbnes igen, jf. forslagets § 77 a, stk. 6. DA foreslår, at ”snarest mu-

ligt”

uddybes, samt at det præciseres, at byggepladsen åbnes lige efter gennemgan-

gen.

bemærker, at Arbejdstilsynet ikke bør forpligtes til at gennemgå byggepladsen

efter senest en dag, men skal have mindst 1-2 dage for at kunne planlægge og gen-

nemføre gennemgangen.

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved påbud om entreprenørstop foretager en

gennemgang af byggepladsen umiddelbart efter efterkommelse af påbuddet og se-

nest dagen efter modtagelse af tilbagemelding, så arbejdet kan genoptages hurtigst

muligt. Dette for at begrænse de økonomiske konsekvenser af et entreprenørstop

for alle involverede parter.

Bemærkninger ift. at entreprenørstoppet kan ramme virksomheder, som

ikke har overtrådt reglerne

bemærker, at forslaget tilsidesætter grundlæggende retssikkerhedsmæssige

principper, idet entreprenørstoppet rammer entreprenører, der ikke har overtrådt ar-

bejdsmiljølovgivningen, og at der ikke er proportionalitet i forhold til de store øko-

nomiske konsekvenser, som entreprenøren vil opleve i form af tab af indtægt som

følge af forsinkelser samt de løbende udgifter, som ikke stopper ved et entreprenør-

stop.

Lederne

er bekymret for virksomhedernes retssikkerhed, hvis virksomheder bliver

ramt af et entreprenørstop uden at have indflydelse på de forhold, der har ligget til

grund for entreprenørstoppet, idet reglerne om entreprenørstop vil kunne ramme

virksomheder, som har ordnede forhold for deres medarbejdere.

Klageadgang og evaluering

bemærker, at det er urimeligt, at en klage ikke kan have opsættende virkning,

og DA foreslår, at det præciseres, hvad processen er, hvis flere af de underliggende

påbud påklages.

foreslår videre, at forslaget indeholder en revisionsbestemmelse, som sikrer, at

erfaringerne med entreprenørstoppet evalueres med arbejdsmarkedets parter og for-

ligskredsen et år efter, at reglerne er trådt i kraft.

foreslår, at der i lovforslaget indføres et krav om en evalueringsordning af en-

treprenørstoppet, så der efter en periode på f.eks. 2-3 år, hvor entreprenørstoppet

har været implementeret, tages stilling til, hvorvidt reglernes anvendes og har den

tilsigtede effekt.

Ikrafttræden af reglerne

bemærker, at det i forhold til kontrakterne mellem entreprenører og underentre-

prenører vil tage tid at indføre i branchen og være forbundet med en væsentlig

usikkerhed, der vil fordyre kontrakterne. DA anfører, at på store projekter indgås

kontrakterne flere år i forvejen, og det er ikke muligt for branchen at omstille sig

og indarbejde de rette forhold i kontrakterne med under 1 års varsel fra vedtagelsen

af reglerne. DA foreslår derfor af hensyn til igangværende entrepriser, at disse som

minimum først træder i kraft 2 år efter, at de er vedtaget.

er bekymret over, at forslaget om entreprenørstop først skal træde i kraft 1. ja-

nuar 2026 og foreslår, at ikrafttrædelsen fremrykkes til f.eks. 30. juni 2025.

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Øvrige bemærkninger til entreprenørstop

finder, at den formelle del af arbejdsmiljøarbejdet bør inddrages i lovforslaget

således, at det systematiske arbejdsmiljøarbejde, hvor langt størstedelen af årsa-

gerne til arbejdsulykker i Danmark i dag findes, omfattes af loven og på den måde

bliver et aktivt forebyggende værktøj frem for, som lovforslaget fremgår i sin nu-

værende form, alene at blive et præventivt værktøj.

anfører, at det ikke har været muligt at behandle KL’s høringssvar politisk in-

den for høringsfristen, og at KL derfor tager forbehold for politisk behandling af

høringssvaret.

foreslår, at det præciseres, at entreprenører har ret til at fjerne deres materiel fra

byggepladsen, uanset at der er et entreprenørstop.

BHF

anfører, at entreprenørens arbejde ofte vil omfatte byggepladsdrift, og at det

bør være tilladt at fortsætte byggepladsdrift på et minimumsniveau til trods for på-

buddet, og at man ellers risikerer situationer, der medfører fare for skader som

f.eks. frostsprængninger eller glatføre.

BHF

anfører, at det fremstår uklart i lovforslaget, om der er taget hensyn til fagen-

treprise eller storentrepriseformen, hvor et påbud om, at fag- eller storentreprenø-

ren skal standse eget og underentreprenørernes arbejde, vil påvirke andre fag- eller

storentreprenører og deres underentreprenører på byggepladsen i en grad, så der re-

elt vil være tale om en standsning af hele byggepladsen.

1. 1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Økonomiske, juridiske og kontraktlige konsekvenser, herunder reglerne i

AB-systemet

Til DA’s bemærkninger om store økonomiske

og administrative m.v. byrder be-

mærker Beskæftigelsesministeriet, at det vurderes, at påbud om entreprenørstop i

praksis vil blive afgivet på byggepladser i få og særlige tilfælde, hvor der er sket

gentagende og alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Forud for et evt. på-

bud om entreprenørstop vil der i perioden under Arbejdstilsynets intensiverede til-

syn, herunder både før og efter Arbejdstilsynets varsel om evt. entreprenørstop,

være mulighed for, at de enkelte entreprenører, i samarbejde med bygherren, retter

varigt op på, og forebygger alvorlige arbejdsmiljøproblemer på byggepladsen. Det

er en del af det præventive formål med reglerne om entreprenørstop, at det kan

have økonomiske omkostninger for entreprenører og bygherre på byggepladsen

ikke at prioritere arbejdsmiljøindsatsen. Arbejdstilsynet vil efter et påbud om en-

treprenørstop prioritere tilsyn med henblik på genåbning af byggepladser højt,

herunder, at byggepladsen ikke lukkes ned længere end, hvad der er nødvendigt for

at tilgodese formålet.

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Til DA’s bemærkning om, at det er dybt kritisabelt, at lovforslaget ikke redegør for

de konkrete økonomiske konsekvenser,

og BHF’s bemærkning om at der før

lov-

forslaget gennemføres, bør foretages en analyse af de økonomiske konsekvenser,

bemærker Beskæftigelsesministeriet, at vurderingen af de økonomiske og admini-

strative konsekvenser er vanskelige at kvalificere. Det skyldes for det første mang-

lende data om bygge- og anlægsprojekter i Danmark opdelt efter, hvor mange en-

treprenører, der er involveret i forskellige typer bygge- og anlægsprojekter, samt

hvor mange beskæftigede de enkelte projekter involverer. For det andet vil den ak-

tuelle økonomiske situation for de enkelte virksomheder på byggepladsen variere

betydeligt ved et påbud om entreprenørstop. I forhold til ønsket om beregninger,

der viser, hvor mange sager, som de sidste fem år ville være faldet ind under de fo-

reslåede regler, hvis de havde været gældende, bemærker Beskæftigelsesministe-

riet, at entreprenørstoppet er koblet til det intensiverede tilsyn, som trådte i kraft i

slutningen af oktober 2024. Der er endnu ikke erfaringer med byggepladsernes ad-

færd som følge af den kontrol, dialog og vejledning som initiativet indeholder. Til-

gængelig data vil derfor ikke kunne give et billede af, hvor mange byggepladser

der de seneste fem år ville have levet op til kriterierne for et entreprenørstop.

Til DA’s bemærkninger om,

at forslaget vil medføre betydelige aftaleretlige udfor-

dringer i branchen,

og BHF’s bemærkninger om,

at der før lovforslaget gennemfø-

res bør foretages en analyse af juridiske konsekvenser, herunder aftaleforholdet

mellem entreprenør og underentreprenører i henhold til reglerne i AB systemet,

samt proportionaliteten i at påføre bygherren alvorlige omkostninger, som følge af

andre aktørers uhensigtsmæssige adfærd, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at

de kontrakter/aftaler, som er indgået mellem entreprenører indbyrdes, og mellem

entreprenører og bygherre på byggepladsen, i henhold til AB-systemet, vil gælde

som hidtil ved siden af reglerne i arbejdsmiljøloven. Beskæftigelsesministeriet no-

terer sig, at reglerne om entreprenørstop vil kunne få indvirkning på indholdet af

de aftaler, der fremover indgås af aktørerne på byggepladsen. Samtidig bemærkes

det, at når bygherren i dag efter AB-systemet kan standse arbejde og samarbejde

med virksomheder på byggepladsen, vil indførelse af regler om entreprenørstop

kunne bidrage til, at påbud om entreprenørstop forebygges, ved at bygherren alle-

rede gennem aftalesystemet forinden har truffet forholdsregler, der kan medvirke

til at forebygge alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelig påvirkning på byg-

gepladsen.

Til BHF’s bemærkninger om, at der bør tillægges bygherren kontraktretlige ret-

tigheder i forhold til at iværksætte foranstaltninger på entreprenørens regning,

hvis denne går mod et evt. entreprenørstop, og at det er afgørende at få præciseret,

at når myndighederne stopper arbejdet pga. dårligt arbejdsmiljø, udgør det en an-

svarspådragende forsinkelse fra entreprenøren, samt til

KL’s

bemærkning om, at

det er vanskeligt at gennemskue evt. utilsigtede negative påvirkninger i forhold til

økonomiske og kontraktretlige forhold for forskellige aktører på en byggeplads, be-

mærker Beskæftigelsesministeriet, at de kontraktretlige forhold mellem aktørerne

på byggepladsen, som hidtil, vil følge de almindelig aftaleretlige regler og AB-afta-

lesystemet. Samtidig vil de krav og pligter efter arbejdsmiljøloven, der gælder i for-

hold til de forskellige aktører på byggepladsen, fortsat gælde ved siden af de afta-

ler, der indgås blandt aktørerne på byggepladsen.

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Ansvarsområde for arbejdsgivere, bygherre, og entreprenøren, der har

indgået aftale med bygherren.

Til DA’s bemærkninger om,

at forslaget vil bryde med grundlæggende principper

og ansvarsfordelingen i arbejdsmiljøloven, hvor det er arbejdsgiveren, der bærer

ansvaret for arbejdsmiljøet for egne ansatte, og giver incitament til at gøre en eks-

tra indsats for et godt arbejdsmiljø,

og til BHF’s bemærkning om,

at der før lov-

forslaget på forsvarlig vis kan gennemføres bør foretages en klarlæggelse af entre-

prenørens fremtidige ansvar, der med lovforslaget vil blive udvidet til i et vist om-

fang at omfatte andre arbejdsgiveres forpligtelser, bemærker Beskæftigelsesmini-

steriet, at indførelsen af den foreslåede § 77 a ikke vil medføre ændringer i ar-

bejdsgiverens ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen. Ved påbud om entreprenør-

stop skal entreprenøren sørge for at standse underentreprenørernes arbejde på

byggepladsen, men arbejdsgiverne vil fortsat være ansvarlige for arbejdsmiljøet

overfor egne ansatte. De entreprenører, herunder arbejdsgivere og selvstændige

uden ansatte, der modtager strakspåbud pga. overtrædelser af arbejdsmiljølovgiv-

ningen med betydelige fare, vil fortsat være ansvarlige for at følge op på de enkelte

påbud, som de modtager fra Arbejdstilsynet. De krav og pligter efter arbejdsmiljø-

loven, der gælder for bygherre, rådgivere og projekterende, vil også være uæn-

drede med indførelsen af reglerne om entreprenørstop.

Til DA’s

bemærkning om, at forslaget retter sig mod den pågældende entreprenør-

kæde, men at det bør præciseres, at entreprenørstoppet kun skal gælde for de en-

treprenører, der kontraktuelt er direkte forbundet med hinanden, bemærker Be-

skæftigelsesministeriet, at pligten til at sørge for at standse arbejdet på byggeplad-

sen ved et påbud om entreprenørstop ligger hos entreprenøren, der har indgået af-

tale med bygherren om udførelse af arbejde på en byggeplads. Det vil i praksis ofte

være en hoved- eller totalentreprenør, men kan også være en fagentreprenør. Det

er præciseret i lovforslaget, at det er alt arbejde, der skal tjene til at opfylde den

aftale, som total-, hoved- eller fagentreprenøren har indgået med bygherren om

udførelse af arbejde på byggepladsen, som skal standes, uanset om arbejdet udfø-

res af entreprenøren selv eller af underentreprenørers underentreprenører. Det er

en del af det præventive formål med reglerne om entreprenørstop, at det kan have

økonomiske omkostninger for entreprenører og bygherre på byggepladsen, ikke at

prioritere arbejdsmiljøindsatsen.

Varsel af entreprenør og orientering af bygherre i forløbet frem til evt.

entreprenørstop

Til BHF’s bemærkninger om,

at underretning af bygherren vil være afgørende, og

at det klart bør fremgå, hvorvidt Arbejdstilsynet er forpligtet til at orientere byg-

herren i tilfælde af standsning af arbejdet på byggepladsen, Danske advokaters be-

mærkning om, at det bør fremgå af § 77 a, stk. 2, at bygherren orienteres, når Ar-

bejdstilsynet afgiver varsel til entreprenøren, og KL’s understregning af, at byg-

herre orienteres forud for, at Arbejdstilsynet indleder et intensiveret tilsyn samt om

varsling af entreprenøren om risikoen for entreprenørstop,

og endelig BHF’s for-

slag om, at bygherren modtager underretning, når entreprenøren får meddelelse

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

om, at Arbejdstilsynet vil intensivere sit tilsyn med byggepladsen, når Arbejdstilsy-

net udsteder varsel om påbud (lovens § 77 a, stk. 2), og når Arbejdstilsynet udste-

der selve påbuddet om entreprenørstop, samt orienteres når det intensiverede til-

syn afsluttes, og hvis det intensiverede tilsyn forlænges ud over de fire uger, be-

mærker Beskæftigelsesministeriet, at det klart fremgår af lovbemærkningerne, at

Arbejdstilsynet vil orientere bygherre om intensivering af tilsynet på byggepladsen,

at bygherren orienteres om varslingen af entreprenøren, at bygherren orienteres

om afgivelse af påbud om entreprenørstop til entreprenøren samt at bygherren ori-

enteres, når byggepladsen ikke længere er underlagt intensiveret tilsyn. Beskæfti-

gelsesministeriet vil indføje i lovbemærkningerne, at bygherren bliver orienteret af

Arbejdstilsynet, hvis Arbejdstilsynet afslutter intensiveringen af tilsynet.

Intensivering af tilsynet og grundlaget for at afgive påbud om entrepre-

nørstop

Til DA’s

og Ledernes bemærkning om klare kriterier for udvælgelse til det intensi-

verede tilsyn,

og DA’s forslag om,

at det intensiverede tilsyn maksimalt skal vare 4

uger og ikke ca. 4 uger som det fremgår af forslaget, bemærker Beskæftigelsesmi-

nisteriet, at Arbejdstilsynets vurdering af, hvornår og hvordan tilsynet med en byg-

geplads intensiveres, vil ske administrativt. Arbejdstilsynet vil bl.a. via hjemmesi-

den orientere om kriterierne for udvælgelse af byggepladser til intensiveret tilsyn.

Til DA’s bemærkning om,

at det intensiverede tilsyn maksimalt skal være 4 uger,

bemærker Beskæftigelsesministeriet, at der i lovbemærkningerne til § 77a, stk. 1,

nr. 1, er præciseret, at hvis Arbejdstilsynet ikke har fundet grundlag for at afgive

varsel om risikoen for påbud om entreprenørstop ca. 4 uger efter intensivering af

tilsynet med arbejdet på byggepladsen, afslutter Arbejdstilsynet sin intensivering af

tilsynet. Arbejdstilsynet underretter entreprenøren, når byggepladsen ikke længere

er under intensiveret tilsyn, og orienterer også bygherre herom.

Til DA’s bemærkninger om,

at det skal fremgå mere præcist, hvad der kan udløse

et varsel og et entreprenørstop, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at afgørende

for et entreprenørstop er, at Arbejdstilsynet ud fra overtrædelsernes karakter og

antal vurderer, at der er risiko for, at de underliggende påbud til entreprenøren og

underentreprenørerne ikke er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige forebyg-

gelse af alvorlige ulykker og sundhedsskadelig påvirkning. Dette bidrager til at

sikre, at entreprenørstoppet ikke går videre end det, der var formålet med påbuddet

om entreprenørstop. I lovbemærkningerne er det beskrevet, hvor mange strakspå-

bud med betydelig fare, der forudsættes at være afgivet, herunder ca. 5-15 påbud

for at et varsel om entreprenørstop kan blive aktuelt, og ca. 2-5 påbud efter et var-

sel og frem til et evt. entreprenørstop kan blive aktuelt. Samtidig er der taget højde

for forskelle i antallet af beskæftigede på byggepladsen og byggepladsens organi-

sering. Endvidere er der også i lovbemærkningerne angivet en periode på ca. 4

uger med intensiveret tilsyn forud for et evt. varsel om entreprenørstop. Samlet set

vil angivelserne om antal påbud sammen med angivelsen for perioden for det in-

tensiveret tilsyn sammen med Arbejdstilsynets hyppigere tilstedeværelse på bygge-

pladsen og de afgivne påbud efter § 77, stk. 1, give entreprenøren, der har indgået

aftale med bygherren om udførelse af arbejde på byggepladsen, en klar fornem-

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

melse af, at arbejdsmiljøforholdene på byggepladsen er udfordret, og at arbejds-

miljøindsatsen på byggepladsen skal prioriteres, hvis risikoen for et varsel og i sid-

ste ende et påbud entreprenørstop skal undgås.

Til FH’s

bemærkning om,

at den foreslåede vej til et entreprenørstop både er unø-

digt kompleks og lang, hvorfor FH anbefaler, at der lempes på modellen, bemær-

ker Beskæftigelsesministeriet, at en lempelse af modellen for entreprenørstoppet er

udenfor den politiske aftale fra maj 2024. Samtidig bemærkes det, at intensiveret

tilsyn og varsel om risiko for påbud om entreprenørstop skal virke præventivt, så

langt de fleste byggepladser selv finder ud af at opprioritere arbejdsmiljøarbejdet,

uden at der bliver grundlag for et påbud om entreprenørstop. Det er derfor ikke et

mål i sig selv at opnå et bestemt antal påbud om entreprenørstop, men at få flere

byggepladser til tidligere at prioritere arbejdsmiljøforholdene. Et påbud om entre-

prenørstop kan være indgribende, og derfor er det også forudsat ved lovforslaget,

at det anvendes i få og særlige tilfælde, herunder i de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet

vurderer, at påbuddene til entreprenøren og underentreprenørerne, jf. § 77, stk. 1,

ikke er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejds-

ulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen.

Til FH’s

forslag om,

at ordningen gøres mindre restriktiv ved f.eks. at ændre græn-

sen mellem mindre og større byggepladser, og at hoved- og totalentrepriser ikke

nødvendigvis behøver at betyde, at der er mange ansatte på byggepladsen, bemær-

ker Beskæftigelsesministeriet, at ministeriet finder, at der er fundet et passende ni-

veau, hvor der både er taget hensyn til, at reglerne skal være effektive, have den

ønskede præventive effekt og være til at administrere for Arbejdstilsynet.

Til FH’s bemærkning om,

at det er for restriktivt, at Arbejdstilsynet først kan give

påbud om entreprenørstop, hvis der efter varslet afgives yderligere ca. 2-5 påbud

om overtrædelser med betydelig fare for de ansatte eller andres sikkerhed eller

sundhed i forbindelse med ca. 1-2 tilsynsbesøg inden for ca. 1 uge, bemærker Be-

skæftigelsesministeriet, at antallet af påbud på den ene side skal sikre, at der efter

et varsel skal relativt lidt til for at udløse et entreprenørstop, og på den anden side

er taget højde for, at et enkelt påbud efter varslet ikke altid automatisk vil udløse et

påbud om entreprenørstop. Det vil hertil bero på, om Arbejdstilsynet vurderer, at

der er nærliggende risiko for, at påbud efter § 77, stk. 1, ikke er tilstrækkelige til at

sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskade-

lige påvirkninger på byggepladsen.

Til FH’s

bemærkning om,

at det ikke bør være et krav, at der er givet § 77 stk. 1-

påbud til alle virksomheder i kæden, og at det bør præciseres, at § 77 stk. 1-påbud-

dene alene skal vedrøre to virksomheder, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at

det er en betingelse for, at Arbejdstilsynet kan give varsel og påbud om entrepre-

nørstop, at Arbejdstilsynet har afgivet § 77, stk. 1-påbud til to eller flere virksom-

heder på byggepladsen, men at det ikke er et krav efter lovforslaget, at der er givet

påbud til alle virksomheder i entreprenørkæderne.

Til FH’s forslag om,

at det i bemærkningerne anføres, at bygherren ikke under et

entreprenørstop må erstatte den entreprenør, der har modtaget et entreprenørstop,

bemærker Beskæftigelsesministeriet, at Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

de muligheder, som en bygherre vil have i forhold til at kunne indgå aftaler med

andre entreprenører om udførelsen af arbejde på byggepladsen. Det er ikke hen-

sigten ved fastsættelse af lovforslaget, at der skal fastsættes krav og pligter i for-

hold til bygherren.

Til BHF’s

bemærkning om,

at man undrer sig over, at der som minimum skal være

to underentreprenør, inden et intensiveret tilsyn kan bringes i anvendelse, bemær-

ker Beskæftigelsesministeriet, at det fremgår af § 77 a, stk. 1, nr. 2, at mindst to

virksomheder på byggepladsen skal have fået påbud, jf. § 77, stk. 1, i løbet af Ar-

bejdstilsynets intensiverede tilsyn for at tilsynet kan afgive varsel om og påbud om

entreprenørstop. De mindst to virksomheder kan enten være to underentreprenører

eller entreprenøren selv og en underentreprenør.

Genåbning af byggepladsen efter et påbud om entreprenørstop

Til FH’s bemærkning

om, at Arbejdstilsynet ikke bør forpligtes til at gennemgå

byggepladsen efter senest en dag, men at tilsynet bør gives mindst 1-2 hverdage,

bemærker Beskæftigelsesministeriet, at påbud om entreprenørstop kan være beko-

steligt for aktørerne på byggepladsen, og at Arbejdstilsynet derfor efter påbud om

entreprenørstop skal bidrage til genåbning af byggepladsen uden ugrundet ophold.

Til DA’s

bemærkning om,

at der mangler præcis angivelse af, hvornår byggeplad-

sen efter et entreprenørstop åbnes igen, jf. forslagets § 77 a, stk. 6, hvor DA fore-

slår, at ”snarest muligt” uddybes, samt at det præciseres, at byggepladsen åbnes

lige efter gennemgangen, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at det i lovbemærk-

ningerne er præciseret, at Arbejdstilsynet giver meddelelse om, at arbejdet kan

genoptages, når Arbejdstilsynet har konstateret, at forholdene på byggepladsen er

bragt i orden. Det vil som altovervejende hovedregel ske samme dag, hvor der er

foretaget gennemgang af byggepladsen.

Entreprenørstoppet kan omfatte virksomheder, som ikke har overtrådt

reglerne

Til DA’s

og Ledernes bemærkninger om, at forslaget tilsidesætter grundlæggende

retssikkerhedsmæssige principper, idet entreprenørstoppet rammer entreprenører,

der ikke har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, og at der ikke er proportionalitet i

forhold til de store økonomiske konsekvenser, som entreprenøren vil opleve, be-

mærker Beskæftigelsesministeriet, at påbud om entreprenørstop kan være relativt

indgribende, men at påbud om entreprenørstop vurderes at være proportionalt,

fordi det forudsætter adskillige tidligere påbud om brud på arbejdsmiljølovgivnin-

gen, hvor der er betydelig fare for ansattes sikkerhed og sundhed. Blandt aftalepar-

tierne er der bred enighed om at give Arbejdstilsynet mulighed for i enkelte og sær-

lige tilfælde at gribe ind med et entreprenørstop på byggepladser, når virksomhe-

derne, trods tilsynets gentagne besøg og påbud, bliver ved med at overtræde ar-

bejdsmiljøreglerne med fare for de ansattes sikkerhed eller sundhed. I de få og

særlige tilfælde kan det være nødvendigt, at én virksomhed oppe i entreprisekæden

bliver pålagt at påtage sig et ansvar for at sikre arbejdsmiljøet på hele eller større

dele af byggepladsen, og dermed få ansvar for, at alt arbejde stopper, med henblik

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

på at prioritere arbejdsmiljøindsatsen højt på hele pladsen eller større dele af byg-

gepladsen. Beskæftigelsesministeriet bemærker videre, at det er korrekt, at der kan

være virksomheder, som vil kunne opleve økonomiske konsekvenser pga. entrepre-

nørstoppet, selvom de ikke har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen. Da entreprenø-

ren, der har indgået aftale med bygherren om udførelse af arbejde på byggeplad-

sen forud for et påbud om entreprenørstop, vil blive varslet, jf. forslagets § 77 a,

stk. 2, og Arbejdstilsynet før dette varsel vil have gennemført et intensiveret tilsyn

på byggepladsen, vil entreprenøren og underentreprenørerne have haft mulighed

for i tide at rette op på arbejdsmiljøforholdene, hvorved et påbud om entreprenør-

stop ikke bliver aktuelt. Beskæftigelsesministeriet forventer derfor, at Arbejdstilsy-

nets meddelelse om intensivering af tilsynet og varsel om risikoen for påbud om en-

treprenørstop i sig selv vil have en præventiv effekt.

Klageadgang og evaluering

Til DA’s bemærkninger om,

at det er urimeligt, at en klage ikke kan have opsæt-

tende virkning,

og DA’s forslag om,

at det præciseres, hvad processen er, hvis flere

underliggende påbud påklages, skal Beskæftigelsesministeriet bemærke, at formå-

let med entreprenørstoppet er at standse alt arbejde, entreprenøren har indgået af-

tale om med bygherren, indtil de konstaterede arbejdsmiljøproblemer er løst, og

indtil entreprenøren har oplyst, hvordan denne og underentreprenørerne vil sam-

arbejde om at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og

sundhedsskadelige påvirkninger. Dette formål vil ikke kunne opnås, hvis en klage

over et påbud om entreprenørstop skal tillægges opsættende virkning. Beskæftigel-

sesministeriet skal hertil henvise til, at arbejdsmiljølovens gældende regler om kla-

geadgang vil være gældende ved påbud om entreprenørstop, og at de almindelige

forvaltningsretlige regler og principper for, hvem der har adgang til at klage over

påbud, vil være gældende. Herudover vil der

–

på samme måde som ved lovens øv-

rige områder

–

være mulighed for at klage over Arbejdstilsynets myndighedsudø-

velse.

Til DA’s og FH’s forslag

om, at loven skal indeholde en revisionsbestemmelse,

som sikrer, at erfaringerne med entreprenørstoppet evalueres med arbejdsmarke-

dets parter og evt. forligskredsen, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at det frem-

går af aftalen om en styrket indsats mod social dumping fra maj 2024, at aftalepar-

tierne er enige om at følge op på de aftalte initiativer senest i 2026. Forslagets reg-

ler om entreprenørstop træder først i kraft 1. januar 2026. Det betyder, at Arbejds-

tilsynet først i løbet 2026 vil få erfaringer med reglerne om påbud om entreprenør-

stop.

Ikrafttræden af reglerne

Til DA’s bemærkninger om,

at det i forhold til kontrakterne mellem entreprenører

og underentreprenører vil tage tid at indføre i branchen, og at kontrakterne på

store projekter indgås flere år i forvejen, hvorfor DA af hensyn til igangværende

entrepriser foreslår, at disse som minimum først træder i kraft 2 år efter, at de er

vedtaget, og til

FH’s

anbefaling om ikrafttrædelsen fremrykkes fra 1. januar 2026

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

til f.eks. til 30. juni 2025, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at Beskæftigelsesmi-

nisteriet finder en ikrafttrædelse af reglerne efter ca. 1 år fra vedtagelsen af lov-

forslaget, vil være passende.

Øvrige bemærkninger til entreprenørstop

Til FH’s bemærkninger om, at den formelle del af arbejdsmiljøarbejdet bør ind-

drages i lovforslaget, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at der i de gældende ar-

bejdsmiljøregler stilles formelle krav og pligter efter arbejdsmiljøloven over for

både arbejdsgivere og bygherrer, og at disse regler allerede stiller krav, som kan

bidrage til mere systematisk og forbyggende at sikre arbejdsmiljøforholdene.

Til DA’s

forslag om,

at det præciseres, at entreprenører har ret til at fjerne deres

materiel fra byggepladsen, uanset at der er et entreprenørstop, bemærker Beskæfti-

gelsesministeriet, at Arbejdstilsynet, jf. forslagets § 77a, stk. 8, kan meddele tilla-

delse til, at enkelte dele af entreprenørens eller underentreprenørens arbejde på

byggepladsen kan fortsætte eller genoptages, selvom entreprenøren er påbudt at

standse alt arbejdet på byggepladsen. I lovbemærkningerne er det nu præciseret, at

det også kan handle om arbejde, der er nødvendigt til sikring af, at bygninger, ud-

styr og materialer ikke forgår eller beskadiges f.eks. som følge af vejrliget.

Til BHF’s

bemærkning om,

at entreprenørens arbejde ofte vil omfatte byggeplads-

drift, og at det bør være tilladt at fortsætte byggepladsdrift på et minimumsniveau

til trods for påbuddet, og at man ellers risikerer situationer, der medfører fare for

skader f.eks. frostsprængninger eller glatføre, bemærker Beskæftigelsesministeriet,

at Arbejdstilsynet kan meddele tilladelse til, at arbejde kan fortsættes eller genop-

tages, selvom entreprenøren er påbudt at standse alt arbejdet på byggepladsen.

Det kan også gøre sig gældende, hvis det er nødvendigt at udføre snerydning, glat-

førebekæmpelse, så arbejdet med at udbedre sikkerhedsforanstaltningerne på byg-

gepladsen kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det samme

kan gøre sig gældende, hvis maskinanlæg mv. kræver sikring mod frostsprængning.

Til BHF’s bemærkning om, at det fremstår uklart i lovforslaget, om der er taget

hensyn til fagentreprise eller storentrepriseformen, hvor et påbud om, at fag- eller

storentreprenøren skal standse eget og underentreprenørernes arbejde, vil påvirke

andre fag- eller storentreprenører og deres underentreprenører på byggepladsen i

en grad, så der reelt vil være tale om en standsning af hele byggepladsen, bemær-

ker Beskæftigelsesministeriet, at de entreprenører, der ikke er omfattet af entrepre-

nørstop, kan fortsætte deres arbejde på byggepladsen, forudsat at det kan ske sik-

kerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det må forventes, at entreprenør-

stop i nogle tilfælde også kan have betydning for entreprenører og deres underen-

treprenører, der ikke er omfattet af entreprenørstop, hvor det f.eks. kan gøre det

nødvendigt at ændre på rækkefølgen i arbejdet og ændre på de arbejdsopgaver,

der udføres i perioden med entreprenørstop.

Til BHF’s

bemærkning om,

at det bør præciseres, at påbuddet alene omfatter en-

treprenørens arbejde på byggepladsen, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at

dette fremgår af ordlyden af § 77 a, stk. 1, idet det fremgår af bestemmelsen, at et

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

påbud om entreprenørstop angår alt arbejde på byggepladsen. Projekteringsar-

bejde uden for byggepladsen er ikke omfattet af et påbud om entreprenørstop fra

Arbejdstilsynet.

2. Forhøjelse af eksisterende bøder

Generelt om forslagets bødeforhøjelser

bemærker, at den generelle skærpelse af bøder til alle virksomheder virker

uproportional i forhold til formålet i aftalen om social dumping fra maj 2024. DA

er overordnet set ikke tilhænger af bødeforhøjelser, og bemærker, at det er påfal-

dende, at bøderne skærpes for virksomheder, men ikke for ansatte. DA mener, at

regeringen bør uddybe, hvorfor den vil skærpe bøderne for én gruppe og ikke for

de øvrige grupper, der kan få en bøde ifølge arbejdsmiljøloven.

støtter forslaget om generelt at skærpe bøderne for alvorlige materielle over-

trædelser af arbejdsmiljølovgivningen, og lægger vægt på, at der ikke er tilsigtet en

ændring af det gældende bødeniveau over for ansatte.

anfører, at overholdelse af arbejdsmiljøloven skal tages alvorligt, og der skal

være en konsekvens for dem, der ikke gør det, hvorfor KL i udgangspunktet bakker

op om, at der til grove og alvorlige overtrædelser er knyttet bøder, og at disse også

kan stige i forbindelse med overtrædelsens grovhed og ved gentagelser.

Evaluering af bøder fra arbejdsmiljøaftalen fra 2019

spørger, hvorfor det nye forslag om bødeforhøjelser kommer inden evaluerin-

gen af de tidligere bødeforhøjelser fra 2019-aftalen. DA bemærker, at man risikerer

at indføre nye forhøjelser uden at vide, om de seneste bødeforhøjelser har haft den

ønskede effekt, og at dette kan medføre unødvendige økonomiske byrder for virk-

somhederne og skabe ineffektive løsninger, hvis tidligere skærpelser allerede har

haft en tilstrækkelig præventiv virkning. DA foreslår, at bødeforhøjelserne først

gennemføres, når evalueringen foreligger.

Små og mellemstore virksomheder og store juridiske enheder med

mange p-numre.

bemærker, at små og mellemstore virksomheder rammes uforholdsmæssigt

hårdt af bødeforhøjelserne

–

også selvom der er en vis differentiering af bøden pga.

virksomhedsstørrelse. Bødeforhøjelserne kan true virksomhederne overlevelse, og

dermed bevirke, at virksomheder må lukke fremfor at forbedre arbejdsmiljøet, hvil-

ket strider mod det overordnede mål om at sikre et bedre arbejdsmiljø.

bemærker, at forslaget viderefører nogle uhensigtsmæssigheder i måden, bøde-

størrelserne beregnes ift. store juridiske enheder med mange p-enheder, som KL

ikke finder rimelig, idet en kommune behandles som én virksomhed ved beregning

af bødestørrelse, hvorfor bøderne altid forhøjes med 100 pct. KL bemærker videre,

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

at forhøjelsen pga. gentagelse også rammer kommunernes juridiske enhed for over-

trædelser, der retter sig mod forskellige p-enheder, f.eks. en skole eller en af kom-

munens kulturinstitutioner, tæller med som gentagelse, hvis der efterfølgende sker

en overtrædelse i afdelingen for Vej og park, hvilket KL anfører ikke er rimeligt.

KL mener, at beregning af bødestørrelse fremadrettet, både i forhold til antal an-

satte og gentagelse, bør knytte sig til den enkelte arbejdsplads (p-enhed) i stedet for

til kommunen samlet set (den juridiske enhed).

Danske regioner

finder, at det er uklart, hvordan gentagelse af lovovertrædelse

skal forstås. Danske regioner anfører videre, at regionerne er meget store juridiske

enheder med mange mindre (p-enheder), hvorfor gentagelse kan ramme regionerne

uforholdsmæssigt, når overtrædelserne angår forskellige underenheder under

samme juridiske enhed. Danske regioner foreslår derfor, at beregningen af bøde-

størrelsen fremadrettet bør knytte sig til den enkelte arbejdsplads (p-enhed), og

ikke regionen samlet set.

Generelt om hele bødestrukturen

bemærker, at de foreslåede forhøjelser fastholder et uigennemskueligt bødesy-

stem for virksomhederne, som mindsker den præventive effekt. De mange forskel-

lige elementer, der indgår i sammensætningen af bøden for overtrædelse af arbejds-

miljøloven gør det uklart for virksomhederne, hvilke specifikke overtrædelser der

udløser hvilke sanktioner. DA foreslår, at der foretages en grundig effektevaluering

af bødestrukturen i arbejdsmiljøloven, der kan danne grundlag for et mere gennem-

skueligt og proportionalt bødesystem.

2. 1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Generelt om forslagets bødeforhøjelser

Til DA’s bemærkninger om, at den generelle skærpelse af bøder til alle virksomhe-

der virker uproportional i forhold til formålet i aftalen om social dumping fra maj

2024, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at det fremgår af den politiske aftale, at

der er ønske om en generel forhøjelse af bødeniveauet for virksomheder, der begår

alvorlige arbejdsmiljøovertrædelser. Med forslaget forhøjes grundbøden for mate-

rielle overtrædelser efter arbejdsmiljøloven, dvs. overtrædelser, der indebærer en

direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Derudover forhøjes bøden yderligere

ved gentagelse, dvs. hvor der tidligere er straffet en eller flere gange for grov over-

trædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Forhøjelserne vil derfor få betydning for al-

vorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen uanset inden for hvilken bran-

che overtrædelsen bliver begået.

Til DA’s bemærkning om, at det er påfaldende, at bøderne skærpes for virksomhe-

der, men ikke for ansatte, og stiller spørgsmål om, hvorfor bøderne skærpes for én

gruppe og ikke for de øvrige grupper, der kan få en bøde ifølge arbejdsmiljøloven,

bemærker Beskæftigelsesministeriet, at det ligger udenfor den politiske aftale at

skærpe bøderne for ansatte. Herudover har arbejdsgivere det primære ansvar for,

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

at arbejdet foregår forsvarligt i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, når deres

ansatte konkret udfører arbejde. Arbejdsgivere har derfor hovedansvaret for, at ar-

bejdsmiljøloven efterleves, hvorfor bødeansvaret for alvorlige overtrædelser af lo-

ven også primært angår arbejdsgivere.

Evaluering af bøder fra arbejdsmiljøaftalen fra 2019

Til DA’s spørgsmål om, hvorfor det aktuelle forslag om bødeforhøjelser kommer

inden evalueringen af de tidligere bødeforhøjelser fra 2019-aftalen, bemærker Be-

skæftigelsesministeriet, at der med aftalen fra 2024 politisk var enighed om en ge-

nerel forhøjelse af bødeniveauet for virksomheder, der begår alvorlige arbejdsmil-

jøovertrædelser. Denne aftale udelukker ikke, at der senere kan være anledning til

at overveje andre og nye initiativer i forhold til bøder for overtrædelse af arbejds-

miljøloven.

Små og mellemstore virksomheder og store juridiske enheder med

mange p-numre

Til DA’s bemærkninger om, at små og mellemstore virksomheder rammes ufor-

holdsmæssigt hårdt af bødeforhøjelserne, som kan true virksomhedernes overle-

velse, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at der ved bødens fastsættelse allerede i

dag tages højde for virksomhedernes størrelse, idet bøden forhøjes med 100 pct.

for virksomheder med 100 eller flere ansatte, mens bøden til virksomheder med 0-9

ansatte ikke forhøjes yderligere, og bøden til virksomheder med 10-34 ansatte for-

højes med 50 pct., og bøden til virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes med 75

pct. Herved er der allerede efter gældende regler taget hensyn til, at bødefastsæt-

telsen for overtrædelser, som små eller mellemstore virksomheder er ansvarlige

for, ikke forhøjes på samme måde som for store virksomheder.

Til KL’s bemærkninger om, at forslaget viderefører nogle uhensigtsmæssigheder

måden bødestørrelserne beregnes ift. store juridiske enheder med mange p-enhe-

der, og Danske regioners bemærkninger om, at regionerne er meget store juridiske

enheder med mange mindre underenheder (p-enheder), hvorfor gentagelse kan

ramme regionerne uforholdsmæssigt, når overtrædelserne angår forskellige under-

enheder under samme juridiske enhed, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at

overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne retter sig mod det cvr-nummer, der er knyttet

til den juridisk ansvarlige enhed. Det gælder uanset, hvor mange eller få underen-

heder (p-numre), der er knyttet til den juridisk ansvarlige enhed, og uanset om den

juridiske ansvarlige enhed udgør en offentlig eller privat virksomhed.

Til Danske regioners bemærkninger om, at de finder det er uklart, hvordan genta-

gelse af lovovertrædelse skal forstås, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at der i

lovbemærkningerne er indsat eksempler på beregningen af bødestørrelsen ved gen-

tagelse, så det er tydeligere, hvilken betydning gentagelse får for bødeberegningen.

L 115 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Generelt til hele bødestrukturen

Til DA’s bemærkninger om, at de foreslåede forhøjelser fastholder et uigennem-

skueligt bødesystem for virksomhederne, og DA’s forslag om, at der foretages en

grundig effektevaluering af bødestrukturen i arbejdsmiljøloven, der kan danne

grundlag for et mere gennemskueligt og proportionalt bødesystem, bemærker Be-

skæftigelsesministeriet, at det i den politiske aftale fra maj 2024 fremgår, at aftale-

partierne er enige om at følge op på de aftalte initiativer senest i 2026.