Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-506
Den 4. februar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 114, Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyt-
telse (Akkrediteringsordning til kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensi-
lagesaft m.v.) stillet til ministeren for grøn trepart den 9. januar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 6 til L 114
”Vil
ministeren dele en oversigt over, hvor mange gylletanke i Danmark der aktuelt ikke er overdækket?
Hvis der findes tilstrækkelig data, bør oversigten indeholde information om manglende overdækning
ift. gylletankenes maksimal kapacitet.”
Svar
Jeg har indhentet bidrag fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der oplyser følgende:
”Det
følger af § 21, stk. 1, i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning
(husdyrgødningsbekendtgørelsen), at alle beholdere til flydende husdyrgødning skal være forsynet med
fast eller tæt overdækning. Det følger endvidere af § 21, stk. 1, i husdyrgødningsbekendtgørelsen, at der
alternativt kan anvendes teknologi på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs Teknologiliste,
der er godkendt som en erstatning for fast eller tæt overdækning.
Tæt overdækning omfatter eksempelvis naturligt flydelag, og fast overdækning omfatter eksempelvis
teltoverdækning. Der findes ikke en oversigt over fordelingen af typen af overdækning, der anvendes på
beholdere til flydende husdyrgødning i Danmark.
Kommunerne fører tilsyn med, at landbrugere overholder reglerne i husdyrreguleringen, herunder hus-
dyrgødningsbekendtgørelsen, samt vilkårene i meddelte godkendelser og tilladelser.”
Jeppe Bruus
/
Rasmus Lunden Bertelsen
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
•
www.mgtp.dk