Til lovforslag nr.
L 114
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [12. marts 2025]
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Akkrediteringsordning til kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft m.v.)
[af ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus)]
1. Indstillinger
<>
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslisten bakker op om lovforslaget, da det indebærer
en forbedring af kontrollen med beholdere til opbevaring af
flydende husdyrgødning og ensilagesaft.
Under udvalgsbehandlingen kom det frem, at myndighe-
derne i dag ikke har et samlet overblik over omfanget af
gylleudslip, til trods for at gylleudslip har alvorlige konse-
kvenser for vandmiljøet i danske søer, vandløb og kystom-
råder. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
oplyser, at »en kollapset beholder indeholdende 4.000 m
3
flydende husdyrgødning kan medføre en punktudledning på
mellem 12-24 tons kvælstof.« Styrelsen oplyser samtidig, at
den ikke er i besiddelse af data om den samlede kvælstofud-
ledning fra beholdere (L 114 – svar på spørgsmål 4).
Miljøtilstanden i alle danske søer og kystområder, og
i hovedparten af danske vandløb er dårlig, og medierne
beretter årligt om udslip fra beholdere, der medfører alvor-
lige skader på miljøet. Enhedslisten opfordrer derfor rege-
ringen til at sikre et samlet overblik over gylleudslippene
og forbedre beskyttelse af vores vandmiljø ved at oprette
et centralt indberetningssystem med obligatorisk indberet-
ningspligt for kommunerne.
Under udvalgsbehandlingen kom det også frem, at der
er gode muligheder for at øge beskyttelsen af vandmiljøet
ved at skærpe kravene til opbevaring af gylle. Enhedslisten
opfordrer derfor regeringen til at arbejde videre med tiltag,
som kan mindske risikoen for udslip. Det kunne f.eks. om-
fatte krav om at øge opbevaringskapaciteten med minimum
én måned, krav om obligatorisk teltoverdækning af behol-
dere samt krav om et skærpet kommunalt miljøtilsyn med
landbrugernes overholdelse af gødningsreglerne, herunder
kravet om tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Enhedslisten
opfordrer endvidere til, at frekvensen af beholderkontrollen
øges, da der i dag kun er krav om beholderkontrol hvert 10.
år og hvert 5. år for beholdere, som er beliggende inden for
100 m fra åbne vandløb eller søer over 100 m
2
.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. december 2024 og var
til 1. behandling den 7. januar 2025. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareud-
valget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <2> møder.
DokumentId
Journalnummer