Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 114:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Akkrediteringsordning til kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft m.v.).

Af ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 12.12.2024).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Ida Auken fra Socialdemokratiet.

Mange tak, formand. I Danmark har vi mange husdyr. Derfor har vi også rigtig mange gylletanke til at opbevare gyllen i. Hvis disse gylletanke ikke er ordentligt sikret, kan de forårsage store problemer. Laver man en lille, hurtige søgning, finder man desværre let eksempler på uheld med gylletanke.

I marts sidste år sprang en gylletank læk ved Salling og truede den nærliggende Spøttrup Sø. Beredskabet måtte sættes ind for at forhindre, at gyllen løb ned i bækken og siden i søen. Brandvæsenet pumpede løs for at forhindre, at gyllen nåede helt ned til søen.

I februar sidste år løb en gyllebeholder over i Hødalen, Mølgård, i Aars, hvor Nordjyllands Beredskab måtte ud. Der ligger en å blot 500 m fra gården. Formentlig var der tale om en utæt hovedhane på gyllebeholderen.

I april var den gal tæt på Skive Fjord, hvor brandfolk fra Skive måtte suge gyllen op, inden den løb ud i fjorden.

»Lige nu pumper vi ti kubikmeter gylle op i timen. Vi pumper det op fra åen og ud på markerne,« fortalte beredskabet til TV MIDTVEST.

I juni kollapsede en 8.000 m³ stor gylletank ved Tarm i Vestjylland.

Når gyllen slipper ud, ender den ofte i noget vand et sted. Det kan være en fjord, der i forvejen kæmper med iltsvind, eller et vandløb på vejen mod havet. Det er en risiko, vi ikke skal løbe. Det duer heller ikke, at vores beredskab igen og igen skal alarmeres ved den slags uheld. Derfor skal der være bedre kontrol med området. I dag har vi regler for, at man skal være autoriseret for at udføre kontrollen med beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagehaft, altså gylletankene, men desværre har det vist sig, at kontrollen alligevel har været meget mangelfuld. Der er fundet fejl i mellem 52 og 89 pct. af de udførte stikprøvekontroller, og det er ikke bare småfejl; der er fundet graverende fejl med betydelig risiko i mellem 23 og 42 pct. af tilfældene.

Det er tydeligt, at der er en udfordring med det nuværende kontrolregime. Derfor strammer vi op på reglerne. Den eksisterende beholderkontrolordning erstattes af en akkrediteret inspektions-ordning . Ministeriet vurderer, at det vil højne kvaliteten af kontrollen og dermed sikre vandmiljøet bedre. Det vil forhåbentlig også betyde, at endnu flere får fuldstændig kontrol over deres gylletanke, når risikoen for kontrol også stiger.

For Socialdemokratiet er beskyttelsen af det danske vand af største betydning. Vi ønsker ikke at udsætte vores søer, fjorde og vandløb for risikoen for gylletanke, der springer læk. Derfor strammer vi op på loven, og Socialdemokratiet kan støtte L 114. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak for at ridse nogle konkrete eksempler op med nogle konkrete problemer med forurening af vores natur. Det, der undrer mig, er, hvorfor vi først ser det her lovforslag nu. Socialdemokratiet har jo haft ansvaret for miljøområdet i flere perioder, og der står det her i lovforslaget:

»Stikprøvekontrol af de autoriserede beholderkontrollanters arbejde viser, at der siden 2013« – 2013 – »er fundet fejl i mellem 52 pct. og 59 pct. af de udførte stikprøvekontroller, hvoraf betydelige og grove fejl udgør mellem 23 pct. og 42 pct.«

Jeg synes, det er helt vildt. Det, som jeg egentlig ønsker at spørge ind til, er sådan set, hvorfor vi først ser en opstramning nu. For det, der bl.a. er registreret, er, at der ikke bliver foretaget tilsyn af de her kabler eller wirer, der går rundt om en gylletank, og som skal være i orden, for at gylletanken ikke kollapser. Det er jo katastrofalt, at man så konstaterer, at der ikke er ryddet omkring beholderen, når man skal lave kontrollen. Ved ordføreren, hvorfor vi først ser det her forslag, den her opstramning nu?

Fru Ida Auken.

Mange tak for spørgsmålet. Nej, jeg ved faktisk ikke, hvorfor man først gør det nu. Man kan sige, at for mit vedkommende er jeg først blev bevidst om, at der var den udfordring, nu. Og eftersom ministeren i dag, ministeren for grøn trepart, har været minister i ganske få måneder, tror jeg, man må sige, at han udviser rettidig omhu ved at få strammet op på de her ting, så snart det overhovedet kommer på hans bord. Vi er her med det måske tredje lovforslag overhovedet i det her år, så vi er helt enige med Enhedslisten i, at det her skal rettes op nu.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg vil ikke klandre den nuværende minister. Nu har jeg kun siddet i Folketinget i knap 10 år og oplevet 7 forskellige landbrugsministre, så der er jo sådan set nogle, der tidligere har haft ansvaret for måske at stramme op. Der kunne også være nogle miljøministre, der havde fået øje på det her. Jeg undrer mig virkelig, og det må vi få afklaret ved en udvalgsbehandling. Man kan da ikke skrive sådan her i et lovforslag med de fakta, der er, uden at have kendt til den viden siden 2013. Så det er virkelig noget, vi skal have afdækket: Hvorfor er der ikke sket en opstramning tidligere?

Fru Ida Auken.

Ja, ordføreren har siddet i Folketinget i 10 år, og det har været 10 rigtig gode år sammen med hr. Søren Egge Rasmussen. Jeg har siddet her i 17 år, og det, jeg ved, er, at der sker fejl. Det, der er det afgørende, er, om man retter op på dem, når man finder dem. Jeg har ikke kendskab til, at man har været bevidst om det her hos den nuværende minister. Han har i hvert fald handlet så hurtigt, han overhovedet kunne. For mig at se er det vigtige jo, at vi handler, når vi kommer til det her. Enhedslisten har jo heller ikke, så vidt jeg ved, gjort os opmærksomme på det her før. Så for mig at se er det vigtige, når der sker fejl, at man får rettet op på dem.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Ida Auken fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Tak for det, formand. Jeg skal selvfølgelig hilse fra vores sædvanlige ordfører på området, Erling Bonnesen, som desværre ikke kunne være her i dag. Hilsenen er hermed overbragt.

Lovforslaget har jo til formål at forbedre kontrollen af beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft. En række stikprøvekontroller har vist, er der har været en række fejl i nogle af kontrollerne på området, og det kan vi jo ikke være tjent med, da en kollapset gyllebeholder kan medføre, at gyllen løber ud i det danske vandmiljø. Ligeledes skal vores landbrugere kunne forvente en vis standard i de kontroller, der udføres. Det er derfor fornuftigt, at kontrollen fremadrettet skal foretages af virksomheder, som er akkrediteret til at udføre denne opgave. På denne måde sikres en forbedring af kvaliteten i de udførte kontroller.

Jeg vil godt allerede nu sige, at der nok bliver mulighed og behov for at stille et par enkelte spørgsmål under udvalgsbehandlingen, men det vil jo også kun være helt normalt. Det kan f.eks. handle om kommunerne, og hvordan og hvorledes det går med dem.

Men ellers kan Venstre støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Det er jo alligevel imponerende, at vi første dag efter juleferien får et af de helt store spørgsmål herinde: akkrediteringsordningen på gyllebeholdere, ensilagesaft m.v. Hvis kritikken fra Enhedslisten bliver, hvorfor der ikke er sket noget tidligere, så kan man selvfølgelig godt sige, at glasset er halvt tomt, og at det da også er træls, men det vigtige er jo, at der bliver gjort noget. Jeg tror faktisk, at de fleste, der har en ensilagebeholder eller en gyllebeholder, har en interesse i, at dem, der kontrollerer dem, kontrollerer dem på en måde, sådan at du også sikrer dig, at din gylletank ikke springer læk. Der er faktisk ingen landmænd, der har behov for, at deres beholder springer læk. Så det tror jeg kommer til at blive taget imod med kyshånd.

Der er jo nogle problemstillinger og nogle ting, ligesom Venstre siger, vi i udvalgsbehandlingen nok lige skal have spurgt ind til: Hvem skal kontrollere det? Får vi kontrolleret nok? Når vi nu engang stemmer det her igennem, og det er jeg næsten overbevist om at vi alle sammen gør, så vi med tryghed kan sige, at vi ligesom har fået krydset det af.

Jeg har selv siddet som teknik- og miljøformand i en kommune, og det her er en problemstilling, og det har vi vidst i masser af år. Nu får man øjnene op for det og siger, at der er fejl i 53 pct. af tilfældene. Selv for en tidligere skatteminister med et vurderingssystem er det jo en sejr, kan man sige, men det er jo alt for meget, for problemstillingen og den helt seriøse baggrund for det her er, at springer en af de her beholdere læk og ligger den tæt på især et åbent vandløb, så er det et kæmpeproblem.

Når det så er sagt, vil jeg også godt lige minde de partier, som til den grønne trepart har spurgt, hvordan vi klarer klimaforandringerne, om, at når vi har biogasanlæg og beholdere omkring det, kan vi jo heller ikke leve med, som det skete i min nabokommune, at der er overløb på dem, for så ligger det bare og flyder rundt på markerne i ugevis. Så de partier, som er imod, at der i landbruget er en risiko for, at det springer læk, skal bare lige gribe i egen barm og sige: Vandmiljøet er jo vigtigt, uanset om man har en god intention med det til at lave noget grøn energi, eller det er til dyreproduktion.

Vi skal passe på vores miljø; vi skal passe på vores vandløb, og derfor giver det rigtig god mening, at vi sikrer, at der kommer en akkrediteringsordning, så vi er sikre på, at folk ved, hvad det er, de skal ordne, og så ved landmændene også, at dem, der kommer og undersøger det – for de har jo fået og får undersøgt det i forvejen – får en sikkerhed for, at der er et vist kvalitetsniveau, de kan stå på mål for, når de skal betale regningen.

Så i Danmarksdemokraterne har vi enkelte spørgsmål, i forhold til om vi har kapaciteten i kommunerne, og hvad det kommer til at koste, og hvor meget dyrere det bliver, for jeg har en tro på, at der nok kommer en regning på et eller andet tidspunkt, men når det så er afklaret og vi kommer i mål, er vi for et bedre miljø og bedre vandmiljø, og vi kommer til at stemme for forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Først og fremmest byder SF regeringens lovforslag velkommen. For os i SF er der ikke nogen tvivl: Problemet med manglende og fejlbehæftet kontrol i landbruget er akut. For udsivning fra beholdere til opbevaring af flydende gødning og ensilagesaft er et udbredt problem, som truer vores vandmiljø og skader naturen.

Det derfor også rystende at læse tallene fra stikprøvekontrollerne på området, altså fejl i 52-89 pct. af kontrollerne siden 2013, som det også har været nævnt fra talerstolen her tidligere. Og et betydeligt antal af de her fejl er grove fejl. Det synes jeg er tal, som må få alarmklokkerne til at ringe meget højt og tydeligt. Konsekvenserne af status quo er helt uacceptable. Det undrer mig faktisk, at man har kunnet acceptere, at et kontrolsystem svigter så massivt i så lang tid.

Sagen, vi taler om i dag, er desværre ikke enestående. Den relaterer sig også til den kritik, som Statsrevisorerne sidste år har rettet mod tilsynet med landbrugets kvælstofudledninger, altså et kontrolsystem, der kun dækker 3,7 pct. af landbrugene fra 2019-2022 og alligevel afslører alvorlige overtrædelser i hver tredje kontrol, for ikke at nævne kontrollen med ulovlige pesticider, hvor hele 40 pct. af kontrollerede landbrug overtrådte reglerne i 2023.

Når vi ser sådan nogle mønstre på tværs af kontrolområder, kan vi kun konkludere, at der er noget fundamentalt galt med systemet. SF bakker selvfølgelig op om lovforslaget som et skridt i den rigtige retning, men mener også, at der skal nogle større reformer til, hvis vi skal løse det her problem. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes også, det er rystende tal, der findes i det her lovforslag. Man kan da selvfølgelig forestille sig, at man kommer frem til at lave nogle opstramninger i det lovforslag her. Når man ser på de hændelser, der har været, altså forureningssager rundt i landet, som mest er koncentreret om foråret, når der bliver kørt gylle ud, og hvor gyllebeholderen måske er helt fyldt, så synes jeg, det godt må give anledning til, at man ønsker nogle opstramninger.

Det kunne jo f.eks. være opstramninger om, at gyllebeholderne, hvis de ligger relativt tæt på åer, fjorde eller søer, skulle tilses oftere, så man sådan set kom frem til at have nogle andre krav, hvis det var sådan, at gyllebeholderne lå et sted, hvor der var et øget risiko for forurening. Man kunne også forestille sig, at man havde oftere kontrol end hvert tiende år, som der er lagt op til lovforslaget, men måske hver femte år. Er det noget, som ordføreren kunne forestille sig kunne være opstramninger i det her lovforslag for at tage vare på naturen?

Hr. Carl Valentin.

Ja, det er det bestemt. Jeg synes egentlig også, at vi godt kunne overveje sådan et mere gennemgribende paradigmeskift, hvor staten tager et større ansvar for kontrollerne, end den gør i dag. Jeg synes da bestemt, det kunne være spændende at se på. SF er sådan set også klar til at kigge på det her sammen med Enhedslisten, hvis man skulle lave nogle ændringsforslag eller lignende. Jeg synes i hvert fald, det kunne være spændende, og der er helt sikkert mulighed for, at vi kunne gøre det bedre.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes, det var godt, at ordføreren nævnte Statsrevisorernes kritik af den kontrol, der er med landbrugets håndtering af gødning. Det er jo både en kritik af mangelfuld kontrol, og det er en kritik af, at landmændene ikke lever op til reglerne. Så jeg ser frem til, at vi kunne have en dialog i udvalget om, hvordan vi bringer Statsrevisorernes kritik ind, når vi skal forholde os til det her lovforslag. Så tak for at tage det emne ind.

Hr. Carl Valentin.

Selv tak. Jeg synes også, det er vigtigt, og jeg synes, det er særligt bekymrende, når vi jo, fra SF's synspunkt, i forvejen har nogle ret lukrative vilkår for landbruget. Altså, de får lov til at forurene relativt meget, og så ser vi så, at der på trods af det stadig væk er massive problemer med lovgivning, der ikke bliver overholdt, når man så laver de her kontroller. Så jeg synes, der er et stort problem her, og jeg synes også, det ville være fint at se på Statsrevisorernes kritik i relation til det her.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg hører egentlig en positiv tilkendegivelse af, at vi skal passe på miljøet. Og så hører jeg den her sædvanlige sang – jeg får den nok også fra Enhedslisten lige om lidt – om, at det kun er fra landbruget. Det er frygtelige ting. De ligger lige oven på vandet, og de hælder faktisk nærmest med vilje spildevand direkte ud i åen. Nu kommer der et lovforslag, som gør det bedre. Det kommer vi alle sammen til at være for, tror jeg. Men jeg har brug for at høre, hvad SF så siger. Hvad med kommunale overløb fra kloakkerne, der pumper urenset spildevand ud, hver eneste gang der er regnvejr? Kan jeg se den samme velvilje ved SF, når der lige om lidt måske kommer et beslutningsforslag fra mig om, at det også skal stoppes med det samme? Altså, når det spildevand, som ryger direkte ud, er fra byerne og ikke fra landbruget, vil SF så være lige så interesseret i, at vi sørger for at få ordentlige regler, som sikrer vores vandmiljø?

Ordføreren.

I SF går vi generelt rigtig meget op i at beskytte vandmiljøet. Jeg ser da frem til at se hr. Kim Edberg Andersens forslag, men jeg vil nok ikke stå her og love, at vi kan støtte et forslag, vi ikke har set endnu. Jeg vil også lige minde om, at hvis vi tager sådan noget som f.eks. kvælstofområdet, er det jo ikke spildevand, der er det store problem; det er jo forureningen fra landbruget. Det ved vi tydeligt fra forskerne. Grunden til, at vi ser det her massive iltsvind, er landbrugets forurening. Der er uproportionalt stort fokus på spildevand, i forhold til hvor vi ved problemet kommer fra. Det er 70 pct. af den forurening, der kommer med kvælstof, der kommer fra landbruget. Det er 90 pct. af den menneskeskabte forurening med kvælstof, der kommer fra landbruget. Jeg synes også, det er lidt vigtigt, at man har proportionerne på plads i den her debat.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Altså, jeg kommer aldrig til at benægte, at der kommer kvælstofudledning fra landbruget; det gør jeg ikke. Men vi bliver nok også nødt til at have fakta på plads. Der er jo også noget med, at middelvinden er blevet mindre, og det vil sige, at der er mindre ompiskning. Så i forhold til det her med iltsvind, er der andre faktorer, der spiller ind.

Men ordføreren snakker udenom. Dengang vi snakkede om ajlebeholdere og gyllebeholdere, var det simpelt hen frygteligt, og det var simpelt hen et stort svineri, og det er altid sket. Og det overløb for husstande sker også allerede nu. Så er det sådan, at bare fordi det sammenlagt er sådan, hvis man tager det som en fællesmængde, at der ikke ret meget husspildevand, der ryger ud, så skal vi ikke gøre noget ved det – så er det kun det fra landbruget? Eller skal vi gøre noget, for at al vandmiljø bliver bedre? For det er jo meget enkelt. Jeg vil bare høre, om SF kan være med på beslutningsforslaget, hvor vi forbyder overløb på offentlige rensningsanlæg og man også skal have lavet magasiner til at have det vand, der er i overskud, indtil de kan rense det.

Ordføreren.

Jeg snakker da ikke udenom. Altså, jeg synes da, at det er fornuftigt også at se på den forurening, der kommer fra byer. Vi vil på alle mulige områder kæmpe for at begrænse den forurening, der forekommer. Jeg minder bare stille og roligt om proportionerne i det her. Jeg synes, der er sådan en tendens til, at når vi begynder at tale om landbrugets forurening – til trods for at det er det altoverskyggende – er der nogle partier, der meget belejligt altid lige prøver at rette lyset hen på en anden slags forurening. Den er da også relevant at debattere, men nu er det landbruget, det handler om i dag, og jeg synes, at det er godt, at vi får strammet op på noget af det her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Mange tak for det, formand. Man skulle jo tro, at der her på denne første tirsdag efter en lang og behagelig juleferie var lidt mindre diskussionslyst, men det er godt, at der er gang i drøftelserne her i salen og der ikke er behov for at få banket noget rust af.

Jeg vil sige tak til regeringen for at fremsætte det her lovforslag. Det har i hvert fald for mit vedkommende været et blindt punkt, tror jeg det hedder på dansk, at der her i forbindelse med den her autorisationsordning har været et ret stort problem med fejlkontroller. Det er selvfølgelig noget, der skal tages hånd om, og man kunne måske med rette i forbindelse med udvalgsarbejdet spørge ministeren efter, hvor længe man i ministeriet faktisk har været klar over den her ret høje fejlprocent. Det ville være meget relevant, tænker jeg, også for at foregribe en kritik fra måske Enhedslisten af, hvorfor der ikke er blevet gjort noget noget tidligere. Det kunne man jo håbe på i den her sammenhæng handler om, at man faktisk heller ikke i regeringen eller i ministeriet har været klar over den her udfordring. Jeg har i hvert fald ikke været klar over det.

Nu bliver der så gjort noget ved det, og det er jeg glad for. Om det så bliver den store åbenbaring og kommer til at ændre meget, at vi nu laver en ordning om fra en autorisationsordning til en akkrediteringsordning, må tiden vise. Og nogle derude kunne måske også finde på at stille det spørgsmål: Hvor tit sker de her hændelser? Hvor tit er der egentlig en gyllebeholder, der springer læk? Jeg tror, at Enhedslistens ordfører havde nogle eksempler fra tidligere. Men det, vi jo i den her sammenhæng skal huske på, er den risiko, der er her. Risikoen består jo af to elementer: sandsynligheden for og konsekvensen af hændelsen. Og i det her tilfælde med en gyllebeholder, der springer læk, er konsekvensen ret stor; vi har også hørt det omtalt af Socialdemokratiets ordfører med en meget fin beskrivelse af, at det kan have nogle ret store konsekvenser for vores vandmiljø. Derfor skal kontrollen og nu så i fremtiden den akkrediterede kontrol af vores gyllebeholdere selvfølgelig være så fejlfri som overhovedet muligt.

Jeg kunne, så vidt jeg lige husker, i høringssvarene se nogle kritiske røster omkring en mulighed for en form for monopoldannelse på det marked, der så kommer til at omfatte virksomheder, der skal lave akkrediteret kontrol af gyllebeholdere. Og der vil jeg da så fra Folketingets talerstol opfordre miljørådgivere og andet godtfolk til at blive akkrediteret, sådan at der er så mange virksomheder derude fremadrettet, der kan foretage de her akkrediterede kontroller. Det er så en opfordring fra Liberal Alliances ordfører i den her sammenhæng.

Men ellers vil jeg bare sige, at Liberal Alliance støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg kan berolige ordføreren med, at jeg allerede har indsendt udvalgsspørgsmål, som vedrører, hvorfor det her lovforslag ikke er kommet tidligere, og jeg har også stillet spørgsmål om, hvor mange beholdere, der er kollapset, og hvor mange store udslip der har været de seneste år. Der er jo sådan set miljøorganisationer, der holder øje med det. Og det var ikke mig, der kommenterede på det tidligere – det var fru Ida Auken, som refererede til en sag fra Spøttrup Sø, hvor 3.000 m³ gylle løb ud, hvilket nok skyldtes et kollaps.

Ellers sker de fleste af de større forureninger af vores åer, fordi man er ude at køre gylle ud alt for tidligt, på et tidspunkt, hvor jorden er mættet osv. Men der er sådan set nogle tilfælde, hvor der er tale om pumper, der går i stykker, eller en gyllebeholder, der kollapser, og det er jo derfor, at det her lovforslag er vigtigt, hvis man kommer til frem til at have en bedre kontrol. Altså, det kan ikke nytte noget, at de der kabler omkring gyllebeholdere, som skal gøre, at den holder sammen, også når den er fyldt, ikke tilses, og det er jo det, som der står i lovforslaget ikke er sket. Det er jo vildt. Altså, nogle gange har vi for meget tillid til systemet – bare fordi der foretages kontrol, tror vi, det er godt. Kan ordføreren ikke se, at der er noget her, som der skal rettes op på?

Hr. Carsten Bach.

Nu kunne jeg jo som forsvarsordfører referere til en sætning, man ofte bruger i forsvaret om tillid og kontrol, men det vil jeg lade være med. Men jeg er helt enig i det, som hr. Søren Egge Rasmussen nævner her, nemlig at vi skal kunne stole på, at den kontrol, der bliver udført, også bliver udført korrekt og giver et retvisende resultat, når det handler om at give et billede af, hvordan det ser ud derude, altså beholdernes tilstand osv. Og det spiller jo ind i det, som jeg sagde i min tale, nemlig at når vi taler om risiko, så er der jo to faktorer, nemlig sandsynligheden og konsekvensen, og for mig at se er konsekvensen af de her hændelser så stor, at vi på baggrund af den viden, vi har nu, om fejl i kontrollen, er nødt til at skærpe opmærksomheden på det her område.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, det der med kontrol er jo godt, men der er jo også nødt til at være en eller anden ledelse, som skal forholde sig til de kontrolresultater, og der er jo noget her, der indikerer, at det har svigtet. Der er nogle, der pisker rundt i hele landet og via nogle stikprøvekontroller registrerer, at der er sket betydelige og grove fejl, så hvorfor er der ikke nogle overordnede for de her kontrollanter, der ligesom bringer det her videre op på et politisk niveau? Eller er det sket? Altså, jeg undrer mig virkelig over, at der ikke er blevet strammet op på det område tidligere. Tror ordføreren, at der er nogle ledelseslag, der har svigtet her?

Hr. Carsten Bach.

Nej, jeg vil helst ikke tro noget om ledelsen i forhold til den styrelse og andet, der har et ansvar på det område. Jeg synes næsten, at det med alle de spørgsmål, der bliver stillet her i Folketingssalen, lyder, som om at Enhedslistens ordfører varmer op til et samråd, så vi kan måske se frem til, at vi skal have et åbent samråd om kontrollen af gyllebeholdere i Danmark, og det vil jeg da i hvert fald personligt glæde mig til.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget, som vi behandler her, har til formål at ændre og forbedre kontrollen af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning – det er det, vi i daglig tale dér, hvor jeg kommer fra, kalder for gylle – og ensilagesaft. Lovforslaget betyder ganske enkelt, at beholderkontrollen, som vi kender den i dag, i fremtiden skal udføres af akkrediterede virksomheder og ikke, som det er i dag, hvor det er en autoriseret person, der udfører kontrollen. Dette har det helt klare formål, at det skal forbedre kvaliteten af kontrollen af beholderne i fremtiden.

Det er en kvalitetsforbedring, der klart er påkrævet, da stikprøvekontroller af de autoriserede kontrollanters hidtil udførte kontroller nemlig viser, at der siden 2013 er konstateret fejl i et sted mellem 52 pct. og 89 pct. af de udførte stikprøvekontroller. Stikprøvekontrollerne viser også, at der er betydelige og grove fejl i 23-43 pct. af de udførte stikprøvekontroller. Det er store tal.

En grundig og korrekt kontrol af beholdere er vigtig, da det er med til at forebygge uheld og forebygge mulige udsivninger af gylle eller ensilagesaft i nærmiljøet, og det er også med til at forebygge, at der, i værste tilfælde, kan ske egentlige kollaps af gyllebeholdere. Dette er vigtigt, da både gylle og ensilagesaft kan forårsage endog store skader på vandmiljøet og på vores grundvand.

Alt i alt er det et fornuftigt forslag, som har til formål at sikre vores fælles miljø, og Moderaterne kan derfor med glæde støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Som ordføreren selv er inde på, er grunden til, at vi ville have en akkrediteringsordning, dybest set, at det viser sig, at det jo ikke er godt nok med den ordning, hvori vi alle sammen allerede er blevet enige om, at der skal være en kontrol. Det er jo ikke godt nok, når vi i en stikprøve i forhold til 53 pct. kan se, at det er et problem, så akkrediteringsordningen er jo bare for ligesom at sige: Jamen det første skridt virkede ikke. Nu prøver vi med noget andet.

Men har ordføreren en idé om, hvor mange det er? For når nu SF og Enhedslisten åbner ballet her, lyder det, som om gyllebeholdere bare springer læk nærmest fra en ende af hele tiden. Har ordføreren en idé om, hvor mange vi taler om? Altså, hvor tit sker det her? Det er bare lige sådan, at vi ved, hvor stor en problemstilling det er kontra så meget andet, vi udleder til miljøet.

Så hvor mange tanke om året er det? Det er bare sådan best guess eller bedste bud fra en tidligere landmand: Hvor mange gyllebeholdere springer sådan? For jeg bor jo i et landområde, og jeg har ikke set dem springe endnu ude ved mig, så nogle af dem holder jo tæt en gang imellem.

Ordføreren.

Nej, jeg har ikke noget tal på det, men vi kan jo i hvert fald konstatere, at det sker en gang imellem, og det er jo stærkt problematisk, hver eneste gang det sker. Vi kan også konstatere, at den kontrol, der har været hidtil, ikke har været tilstrækkelig, da der er påvist mangler i rigtig mange af kontrollerne.

Derfor tænker jeg også, at det er helt naturligt, at vi så som Folketing reagerer på det. Jeg hørte også ordføreren, da han var på talerstolen, sige, at Danmarksdemokraterne også bakker op om, at der skal være en bedre kontrol på området. Så jeg tænker, det er helt naturligt, at vi tager emnet op og så laver den kontrol på en anden måde, så vi sikrer os, at der ikke er de fejl i kontrollen fremadrettet.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det har ordføreren ret i. For i Danmarksdemokraterne vil vi gerne passe på vandmiljøet, også når det er derude, hvor folk påstår vi får vores stemmer fra i modsætning til SF, som så snakkede fuldstændig udenom, dengang vi begyndte at tale om spildevand fra byerne. For det er jo ikke det, det her går ud på. Det her går ud på, at vi sikrer, at vi i worst case, hvor en beholder springer læk, ikke får ødelagt et vandmiljø eller jorden omkring.

Jeg vil bare gerne have sat det lidt i relief. Selvfølgelig går vi ind for, at det skal være rent, men det er bare det der med, hvor stor problemstillingen er. For jeg kunne godt forestille mig, at der var nogle herinde i salen, der kunne tænke sig at sige: Ja, det er igen landmændene – nu er det igen landmændene, og alle deres gyllebeholdere springer bare til højre og venstre. Det føler jeg mig sådan lidt afklaret omkring at Moderaterne heller ikke synes, for jeg er næsten sikker på, at Moderaternes ordfører heller ikke kan huske mange fra sit nærområde, der er sprunget.

Ordføreren.

Nej, jeg tror ikke, man kan gå ud fra, at de springer sådan til højre og venstre. Så havde vi haft en helt anden situation, end vi har her. Jeg kan så også, sådan for lige at sætte det lidt i perspektiv, sige, at jeg jo nok er den eneste i den her sal i dag, der har været den lykkelige ejer af en gyllebeholder. Jeg har faktisk været den lykkelige ejer af fem gyllebeholdere på en gang, og jeg tror, de kunne opbevare 9.000 m³, og jeg har altså ikke oplevet, at nogen af dem er sprunget læk.

Men jeg har oplevet, at en i mit nærområde er sprunget læk, og det var simpelt hen, fordi wirerne bristede, og så går der jo et kæmpe apparat i gang med at rydde op. Der skete ikke nogen miljøkatastrofe ved det, men det kunne der jo sagtens have gjort, hvis ikke beredskabet havde været snarrådigt, og hvis det f.eks. var sket om natten og der ikke var nogen, der havde opdaget det, der skete. Så Moderaterne bakker fuldt ud op om det her forslag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Dette lovforslag handler om at sikre orden med kontrollen af beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft, så vores vandmiljø ikke lider skade som følge af kollaps heraf eller lækage fra beholderne. Vi skal generelt set gøre mere for at sikre vores vandmiljø, og derfor hilser vi jo selvfølgelig idéen om bedre kontrol velkommen, for den nuværende praksis synes ikke at være optimal, så det skal der rettes op på. Vi noterer os dog, at der i høringssvarene udtrykkes en bekymring for, hvad forslaget betyder for konkurrencesituationen, og jeg kan så også forstå, at det nok p.t. kun kunne vil være en til to udbydere, der vil kunne påtage sig den her opgave, såfremt de skal akkrediteres først.

Man behøver selvfølgelig ikke at skabe hverken mono- eller duopoler, så vi håber, at man laver en ny ordning på en facon, der skaber en optimal situation, omend markedet for kontrol af beholdere måske ikke er et særlig stort marked. Derudover efterspørges det, at den nye kontrolindsats ikke bliver rigid, således at man stadig, som det er i dag er, kan udbedre og håndtere fejl og mangler, i samme ombæring som kontrollen udføres. Det synes for os at være logisk, for vi skal jo spare så meget tid for erhvervslivet som muligt, så de kan komme tilbage til hovedopgaven.

Så vi vil sige, at for nu kan vi hverken sige klart ja eller nej til det her lovforslag, fordi vi egentlig gerne vil vide, hvad der er af andre mulighedsrum i forhold til at lave sådan en akkrediteringsordning. For alt andet lige synes det at indskrænke konkurrencesituationen og øge transaktionsomkostningerne at lave denne kontrol. Så vi afventer svar på det spørgsmål og den videre behandling heraf.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Enhedslisten er jo for, at der bliver strammet op, og når man læser det her lovforslag, står der lige pludselig en oplysning om, at det her har været et kendt problem siden 2013. Så spørger man automatisk sig selv, hvorfor det så først er nu, der bliver strammet op.

Siden 2013 er der blevet fundet fejl i imellem 52 og 89 pct. af de udførte stikprøvekontroller, og så er det ovenikøbet alvorlige fejl, der er fundet, og det er sådan set alvorligt, når en stålwire omkring en gyllebeholder er defekt, eller at låsen, der er der, er defekt. Det er jo sådan en viden, som dem, der kontrollerer det, har, og der er nogle steder, hvor de så ikke har kunnet kontrollere det ordentligt, fordi der har stået alt muligt skrammel omkring gyllebeholderen, så de ikke har kunnet udføre deres arbejde. Jeg synes, at det, når man har nogle kontrolsystemer, må give anledning til, at man ligesom overvejer, hvordan man så sikrer, at det, som kontrollen finder ud af, bliver brugt. For ellers er der jo ikke nogen grund til at have kontrol, og jeg er sådan set for, at vi nu prøver at lave en akkrediteret inspektionsordning, som lovforslaget vedrører, men det er jo sådan set allervigtigst, at vi kommer frem til, at der er en kontrol. Og jeg har allerede indsendt nogle spørgsmål, og jeg har også indsendt et spørgsmål om, hvor mange kollapser af beholdere der er registreret, og hvor store udslip derfra der har været.

For dilemmaet her er jo, at de der gyllebeholdere bliver større og større, fordi husdyrproduktionen bliver mere og mere koncentreret. Så jeg kan sagtens forestille mig, at man strammede op, hvis det er sådan, at nogle af de her gyllebeholdere ligger tæt på søer, vandløb og fjorde, og at man så skulle have en kontrol, der er oftere end de 10 år, der er lagt op til, og det kunne være hvert femte år. Man kan også forestille sig, at der var andre opstramninger, og jeg synes sådan set, at vi i forhold til det, som SF bragte ind i debatten omkring Statsrevisorens kritik, lige bør kigge på, om der er noget i den kritik, som kan bringes ind her og måske forbedre det her lovforslag.

Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi tager vare på vores vandmiljø, og derfor er vi for, at der sker en opstramning, og at vi kommer frem til, at der kommer langt færre forureningssager, og det er så ikke, fordi jeg har kunnet finde en statistik over det, men Danmarks Naturfredningsforening har været inde at registrere 21 gylleulykker på 3 måneder, som vedrørte sidste forår, hvor der er flest forureningssager. Det er der, hvor der er nogle landmænd, som har en fyldt gyllebeholder, og de så forsøger at køre det ud på et tidspunkt, hvor jorden måske er for fugtig til at kunne tage gyllen, og det er måske på tidspunkter, hvor det er uhensigtsmæssigt. Der er i hvert fald mange sager, hvor det er udbringningen af gylle, der medfører, at man har en heftig forurening af nogle vandløb, og der er så registreret enkelte steder, hvor der er en gylletank, der er løbet over, der en pumpe, der ikke virker, eller der er et kollaps af nogle gyllebeholdere. Det er ikke det med et kollaps af gyllebeholdere, som fylder mest i de her 21 gylleulykker, som er registreret af Danmarks Naturfredningsforening sidste år, men det er jo et alvorligt problem, når det så indimellem sker. Så kan en øget kontrol af gyllebeholderne være med til at sikre, at vi varetager vores vandmiljøinteresser bedre, så er det selvfølgelig værd at gå efter, og derfor er Enhedslisten som udgangspunkt positiv over for det her lovforslag.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for en god tale. For jeg er langt hen ad vejen meget enig. Men der er jo nogle præmisser, som vi nok ikke er enige om, og det viser sig også lidt i ordførerens tale. For når det drejer sig om de her gyllekatastrofer, som ordføreren snakker om, er det jo ikke ret mange af dem, der decideret drejer sig om, at der er gyllebeholdere, der springer læk, men om, at der er folk, der kører gylle ud for tidligt osv., hvad der kan være alvorligt nok, men det er jo ikke det, vi diskuterer i dag.

Men hvis vi sådan i ånden kan være enige, tror Enhedslistens ordfører der kommer større mængder urenset spildevand ud til vandmiljøet i Danmark, end der kommer gylle ud, ved at der er gyllebeholdere, der springer læk?

Ordføreren.

Der findes rigtig mange tal for, hvad det er for en kvælstofforurening, der går til vores vandmiljø, og der udgør landbrugets langt hovedparten af det. Så er der noget, der kommer fra naturen, og så er der en meget, meget lille del, som kommer fra vores bysamfund. Så jeg anerkender simpelt hen ikke forsøget på at afspore den her landbrugsdebat i dag. Det der, som nu kan få et opfølgende spørgsmål, altså at det er et eller andet overløb fra nogle få bysamfund og nogle steder, hvor der ikke er kloakeret ordentligt, udgør så lille en del af den samlede kvælstofforurening, at det er en afsporing af debatten, som jeg ikke vil acceptere.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Men jeg snakker ikke kvælstof; jeg snakker urenset spildevand. Det er jo ikke mig, der afsporer debatten, fordi man ikke har lyst til at snakke om, at byerne også forurener, men det er ordføreren selv, og det er jo også træls, hvis ens egne vælgere skal kigge i egen barm. For vi i Danmarksdemokraterne anerkender fuldt ud, at det her er et problem, og at der skal kigges på det her. Vi skal ikke have gyllebeholdere, der springer læk. Det, jeg ikke anerkender, er, at det er et større problem, end det f.eks. er med urenset spildevand, der løber direkte ud, hver eneste gang det regner.

Så jeg spørger en gang til, for ordføreren brugte selv 3.000 m³ som et udgangspunkt og sagde, at det var, hvad der skete: Hvor mange kubikmeter urenset spildevand regner ordføreren med der kommer fra det danske kloaksystem kontra det spildevand, der kommer fra gyllebeholdere, der er sprunget læk?

Ordføreren.

Jeg anerkender stadig væk ikke forsøget på at afspore debatten i dag. For dette drejer sig om gyllebeholdere og den massive forurening, der kan være, hvis en gyllebeholder springer læk. Det er det, som lovforslaget vedrører, og det er meget store mængder, hvis det er en stor gyllebeholder, og det kan være fuldstændig dræbende for et lokalt vandmiljø i en sø eller en å, når de her ting sker, og så gider jeg ikke at snakke om nogle små udledninger fra noget urenset spildevand, hvor der er utrolig lidt kvælstof i. Altså, et menneske udleder 5 kg kvælstof om året, og hvis der er en enkelt dag er noget urenset spildevand fra en eller anden landbrugsbebyggelse, hvor der er et lille husmandssted, hvor der bor to mennesker, og hvor det løber over, så er det ikke det, der er perspektivet her, men det er sådan set landbrugets store kvælstofforureninger.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Jo, undskyld, der er søreme lige en, der har indtegnet sig, idet jeg rejser mig op. Den næste, der får ordet, er hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak. Det er jo ikke hver dag, man hører en ordfører fra Enhedslisten sige, at man ikke ønsker at diskutere miljøpolitik, faktuel miljøpolitik, her i Folketinget. Det er faktisk det, vi er vidne til. Ordføreren siger: Med al respekt ønsker jeg ikke at deltage i den debat. Det var det, ordføreren sagde til den forrige spørger i forhold til uvedkommende vand. Vi ved jo, at omkring 20 pct. af alt det spildevand, der kommer igennem vores systemer, er uvedkommende vand. Det er utætte kloakker, det er uvedligeholdte vandløbssystemer til at få urenset spildevand hen til spildevandsselskaberne og få det korrekt miljømæssigt behandlet. Det er uvedkommende vand fra 5.500 overløbsværker i Danmark, hvoraf en lille del er gjort mekanisk, mens alle de andre ikke er mekaniske. Det betyder, at udledningen foregår, uden at det bliver registreret, og man ved egentlig ikke, hvor det havner henne, andet end at det suser ned i vores undergrund. Det er bare det, der er så absurd, og er det virkelig Enhedslistens politik, at man ikke vil debattere det her i Folketinget.

Ordføreren.

Det, jeg agiterede for, var ikke at acceptere det, når nogle politikere forsøger at afspore en seriøs debat, og det er det, Danmarksdemokraterne forsøger her ved at snakke om et eller andet problem. Det kan godt være, at problemet er stort i Hedensted Kommune, men så må ordføreren tage hjem og løse det problem i sit byråd, for hvis det virkelig er så stort et problem i Hedensted, jamen så er opgaven da ligefor med det dobbeltmandat, som ordføreren har.

Men det, vi diskuterer i dag her, er sådan set en sag om at stramme op i forhold til de kæmpe gyllebeholdere, som ligger rundtomkring, hvor der er en risiko for, at nogle af dem kollapser. Og nu har den nye landbrugsminister, trepartsministeren, kommet med et forslag til, hvordan der strammes op, og det synes jeg er en rigtig god vinkel, og så skal vi ikke afspore debatten ved at snakke om en eller anden håndtering af noget husspildevand. Det er en afsporing af debatten, og det er det, jeg ikke gider at snakke om. Jeg gider sådan set godt at snakke om al mulig miljøpolitik, men jeg gider ikke acceptere det, når politikere forsøger at afspore en god debat.

Spørgeren.

Jeg tror nu mere, at grunden til, at ordføreren ikke ønsker det, er, at det faktisk er en akilleshæl for Enhedslistens miljøpolitik, og det er jo, at man ikke tager udgangspunkt i den samlede udfordring med korrekt vandsagsbehandling her i Danmark. Og der er altså en stor, stor diskrepans mellem den manglende behandling, der er af spildevand fra husholdninger og fra dansk industri, og den, der er på landbruget. Jeg siger ikke, at vi skal negligere landbrugets udledninger og problemet omkring det, men ordføreren og Enhedslisten burde da også have en interesse i at få det samlede, nuancerede billede frem, for det er faktisk en opgave, der skal gå på to ben og ikke kun halte på ét, som ordføreren gør sig til talsmand for.

Ordføreren.

Det er rigtig fint, hvis ordføreren tager hjem til Hedensted og løser problemerne i Hedensted med alt det der industrispildevand og husspildevand, men det, vi snakker om her, er sådan set et lovforslag, der vedrører store gyllebeholdere med massivt flere tons kvælstof end det, der er fra de danske husholdninger og fra industrien. Synderen i forhold til vandmiljøet er landbruget, og det er man nødt til at erkende, og det er skide godt, det er rigtig godt, at der kommer sådan et lovforslag her, der forsøger at stramme op på nogle ting.

Tak til ordføreren. Jeg fornemmede, at ordføreren rettede sig selv med hensyn til det ord, der røg ud over læberne, og det var fint. Vi siger tak til ordføreren og byder velkommen til den næste ordfører i rækken, som er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Jeg synes egentlig ikke, der er blevet sagt rigtig meget godt fra talerstolen om, hvor vigtigt det er egentlig at passe på vores miljø. Det er jo kulturarv, det er noget, vi skal give videre til de kommende generationer, og derfor er sådan et lovforslag som det her jo også ekstremt vigtigt. Forleden dag blev jeg faktisk også konfronteret med en sag oppe fra min egen hjemegn i forhold til en oliebeholder, der lækkede forurening ud på grunden, og det her med, at man ligesom har, om det er en septiktanke, eller om det er en olietank, eller hvad det er, der ligesom lækker ud og ødelægger vores miljø, er jo noget, vi skal være ekstremt påpasselige med.

Så egentlig har jeg ikke så meget andet end det, andet end at jeg også kommer til at stille nogle spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen, og jeg kan sådan set også tilslutte mig den lille bekymring, som ordføreren fra Liberal Alliance havde, og jeg vil også gerne opfordre til det, som ordføreren gjorde. Men egentlig vil jeg bare gerne sige, at vi fra Dansk Folkepartis side støtter det her lovforslag, for vi skal selvfølgelig passe på vores miljø, også imod sivende tanke.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak, og jeg byder velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Vi bakker selvfølgelig også op omkring det her forslag, som jo helt overordnet fører til en skærpet, forbedret kontrol med gylletanke. Jeg vil så sige, at selve forslaget fylder 38 sider med beskrivelse af gældende ret og ændringer osv., og jeg synes godt nok, man skal holde tungen lige i munden for helt at forstå, hvad der ligger i det her. Man ændrer jo en autorisationsordning til en akkrediteringsordning, altså et system til et andet system, som man så håber på er bedre, fordi det har vist sig gennem de her stikprøver, at der både er problemer med kvaliteten af gylletankene, men jo nok så meget med kontrollen af gylletankene, fordi det viser sig, at der altså har været mange, som har været i en problematisk tilstand, men er gået igennem den autoriserede kontrol. Og det er så begrundelsen for, at man nu går til en akkrediteret kontrol. Det bakker vi selvfølgelig op om.

Men jeg vil da også godt bruge anledningen til at sige, at jeg tror, at hele det her kvælstofområde jo hele vejen rundt har brug for et eftersyn. Nu nævnte SF's ordfører Rigsrevisionens beretning om kontrol med kvælstofanvendelse. Jeg har selv tidligere haft fokus på og over for ministeren nævnt problemet med gødningsregnskaber og lagerbeholdning af gødning. Det er der, så vidt jeg ved, heller ikke særlig meget kontrol med. Altså, hvis man har for meget husdyrgødning, i forhold til hvor meget man må anvende, jamen så kan man bare skrive i sit regnskab, at det kommer på lager, altså at den resterende andel kommer på lager. Men så vidt jeg ved, er der ikke nogen kontrol med, om det så ligger på lager, eller om det alligevel blev spredt ude på marken. Så jeg synes virkelig, der er brug for, at vi får sådan et meget grundigt eftersyn af hele kvælstofområdet.

Vi bruger meget politisk energi på det. Vi ved også efterhånden – og det er ikke kun en lille kreds, men efterhånden tror jeg at det er sivet ind i den store danske befolkning – at kvælstof fra landbruget er den absolut største trussel mod vores vandmiljø, vores indre farvande og vores fjorde. Derfor er der brug for skærpet tilsyn og kontrol med, at vi altså ikke lader mere kvælstof end nødvendigt ramme vores vandmiljø. Og der er det her et element, som vi selvfølgelig bakker op om. Men vi kunne da også godt forestille os flere tiltag.

Og så vil jeg bare sige noget om hele diskussionen omkring overløb, for jeg er jo ikke sikker på, at jeg får et spørgsmål om det. Undskyld, jeg siger det: Jeg synes, det er usmageligt, at der er nogle, der hele tiden prøver at relativere landbrugets forurening af vores indre farvande med overløb. Overløb står for omkring 1, måske maks. 2 pct. af den samlede kvælstofudledning. Det vil sige, at det ikke er særlig meget, og jeg synes, det er usmageligt, at det hele tiden bliver bragt ind som en relativering af det, som vi ellers efterhånden burde være et bredt flertal inklusive Danmarksdemokraterne, der anerkendte var et problem, nemlig landbrugets massive udledning af kvælstof til vores vandmiljø. Det er usmageligt, og jeg ved ikke, hvem det er, man egentlig synes man forsvarer. Jeg tror ikke, at folk på landet synes, at det er fedt, at deres indre farvande og fjorde bliver forurenet af de lokale landmænd. Det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror gerne, man vil have et landbrug. Jeg tror ikke, man vil have et landbrug, der ødelægger den lokale natur.

Jeg er færdig.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Nu er jeg udmærket klar over, at ordføreren i dag måske har forberedt sin tale lidt på forhånd, men jeg håber da faktisk, at også ordføreren for De Radikale hørte, at jeg sagde, at jeg ikke vil sige, at landbruget ikke var en skyldig synder. Jeg sagde faktisk, at landbruget havde en stor del af ansvaret.

Det, jeg var lidt frustreret over i forhold til Enhedslistens ordfører, var, at man ikke vil tale om de andre ting, i forhold til hvordan man kommer i mål med så korrekt en miljømæssig vandbehandling her i Danmark som overhovedet muligt. Der siger ordføreren så nu her, at det er den her berømte 1 pct.

Jeg vil bare lige have ordføreren til at bekræfte, at uvedkommende vand er 20 pct. – ikke 1 pct. Der er 20 pct. uvedkommende vand i de danske spildevandssystemer. Det er ikke det, der, som ordføreren er inde på, havner som overløb og bygværker alene. Det er alt det, der kommer på grund af mange, mange tusind kilometer utætte kloakrør i Danmark. Meget af det er sunket, der har været nedsivning, der er forsvundet sand rundtom osv. Det betyder altså, at 20 pct. af vores vand er uvedkommende vand, der ryger urenset ned enten på stedet eller på vej hen til rensningsanlægget.

Tak for det. Ordføreren.

Ja, 70 pct. kommer fra landbruget; 20 pct. kommer netop fra alle mulige forskellige kilder; 1-2 pct. kommer fra kommunale overløb; og 10 pct. kommer fra renset spildevand, både fra industri, byer og løs bebyggelse. Altså, det er jo fint lige at få proportionerne med. Men vi vil også gerne diskutere kommunale overløb, men det er jo bare ikke det, der er til debat i dag. Det er jo derfor, det er så usmageligt, at hver gang vi har en diskussion omkring den største kilde til forurening af vores vandmiljø, nævner Danmarksdemokraterne de kommunale overløb.

Jeg kan ikke se det som andet end et forsøg på at relativere den enorme belastning, landbrugets kvælstofudledning er for vores indre farvande – for hvorfor bringe det op nu? Hvorfor så ikke fremsætte et beslutningsforslag? Hvorfor ikke gå til finanslovsforhandlinger med det, tror jeg nok, enormt store økonomiske ønske, det ville kræve, hvis men rent faktisk for alvor skulle gøre noget ved de kommunale overløb. Hvis man tager det alvorligt, er det jo det, man gør. Man afsporer jo ikke en debat om landbrug og landbruget som kilde til kvælstofudvaskning; i stedet for går man ind i andre forhandlinger og prøver at løfte problemstillingen omkring kommunale overløb.

Spørgeren.

Jeg må konstatere, at ordføreren lytter lige så dårligt til det, jeg siger, som hun ser, at når formanden rejser sig, betyder det, at taletiden for længst er gået. Altså, jeg sagde netop, at landbruget er en af synderne. Jeg sagde, at landbruget også skal vise skyldige hensyn, og at det også skal undersøges. Men det nytter da ikke noget, at en radikal ordfører går herned i salen og siger: 1 pct. Det er det, der kommer i forhold til overløbsværker; det er rigtigt, det kommer i visse perioder. Men uvedkommende vand er 20 pct. Der nytter det jo ikke noget, at De Radikale kun kigger på den ene procent; man skal da for søren også have fokus på de 19 andre procent af urenset spildevand.

Ordføreren.

Jamen det er jo rigtigt. Det kan man jo fremsætte beslutningsforslag om; man kan bringe det ind i finanslovsforhandlinger. Jeg synes bare, det er underligt, når vi har en debat i dag, der handler om de 70 pct., at der så er et parti, der næsten kun vil diskutere de 1 pct., som er de kommunale overløb, og så de 20 pct., som er alt det andet. Det synes jeg er at afspore debatten.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jeg vil bare sige tak for at afvise afsporingen af debatten.

Ordføreren.

Tak for det. Så synes jeg faktisk, at vi skal prøve at holde Danmarksdemokraterne op på det her, for når man nu nævner det igen og igen, glæder jeg mig til næste gang, der skal være forhandlinger om det her, enten om det er finanslov, eller hvad det er, for så synes jeg, at Danmarksdemokraterne skal komme med et seriøst forslag til, hvordan man så griber det an, og hvor stor den regning eventuelt er, og hvor de penge skal komme fra. For jeg kan ikke tage det seriøst, når det kun bliver brugt til at afspore debatten, og at man aldrig nogen sinde kommer med noget konkret og regner på, hvad det så vil koste at hente den her 1 pct. fra kommunalt overløb eller de 20 pct., hvis det er dem, vi skal snakke om. Men jeg har aldrig nogen sinde hørt et så konkret bidrag, og nu kigger jeg ud i salen. Jeg ved ikke, om der nogen, der kan bekræfte mig i, at de heller ikke har hørt noget, men det kunne være interessant. Jeg tror da, vi er de sidste, der bare afviste det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak, og vi er nået igennem ordførerrækken. Det betyder, at den næste, der får ordet, er ministeren for grøn trepart.

Godt nytår! Så er vi tilbage igen; det er godt at mærke, at det også betyder noget, hvad der foregår i den her sal.

Tak for en god debat, og tak for en, tror jeg, forventelig bred opbakning til det her lovforslag. Som vi jo har konstateret, behandler vi jo i dag det her lovforslag, der har til formål at forbedre kontrollen af beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft. Som det også er blevet sagt, hvilket jeg er enig i, er kontrol ikke noget værd, hvis den ikke er god, og det er sådan set det, der er formålet med det her lovforslag.

Vi sikrer det nødvendige hjemmelsgrundlag til, at undertegnede, ministeren for grøn trepart, kan fastsætte regler om, at kontrol af beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft fremadrettet skal udføres af virksomheder, som er akkrediteret til at udføre kontrollen. Miljøbeskyttelsesloven indeholder allerede i dag hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft løbende skal kontrolleres, og at kontrollen skal udføres af autoriserede personer. Lovforslaget betyder ganske enkelt, at beholderkontrollen fremover skal udføres af akkrediterede virksomheder i stedet for af autoriserede personer, og det er nødvendigt for at sikre en forbedring i kvaliteten af den udførte kontrol.

Som det også er blevet nævnt, har stikprøvekontroller af de autoriserede kontrollanters arbejde vist, at der siden 2013 er konstateret fejl i mellem 52 pct. og 89 pct. af de udførte stikprøvekontroller. Det er et meget højt tal. Stikprøvekontrollerne viser også, at der er betydelige og grove fejl i 23 pct. til 43 pct. af de udførte stikprøvekontroller. Det er også et alt for højt tal, og her taler vi ikke om bagatelagtige fejl, men om væsentlige fejl som eksempelvis mangelfuld kontrol af beholdernes kabler og kabellåse, som er de dele på beholderen, der er afgørende for, at beholdere ikke kollapser. Derfor er det selvfølgelig helt indlysende – både for mig og, tænker jeg, også for mine kolleger her i salen – at vi er nødt til at forbedre kontrollen.

For vi ved, at en kollapset gyllebeholder, som kan indeholde mange hundredetusinder liter gylle, kan have fatale konsekvenser for vores vandmiljø og for fiskebestanden i vores søer og vandløb. Der er eksempler på kollapsede beholdere, hvorfra gyllen er løbet ud i jord og søer, og hvor den har slået fisk og alt liv ihjel. I 2016 kollapsede en gyllebeholder med 400.000 liter gylle nær Brønderslev. Ulykken medførte en alvorlig forurening af den nærliggende sø og omfattende fiskedød. Den kollapsede beholder betød også, at søen måtte tømmes for vand, og store mængder forurenet søbund skulle bortkøres; en opgave, der i sidste ende medførte en millionregning til landbrugeren. Derfor er jeg glad for at kunne præsentere en ændring, der gør det muligt at styrke kontrollen med beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft til gavn for vores vandmiljø og de landbrugere, der med rette bør kunne forvente en effektiv og grundig kontrol af deres beholdere.

Det er min klare forventning, at vi med en akkrediteringsordning kan forbedre kvaliteten af beholderkontrollerne og dermed også mindske risikoen for gylleudslip og styrke beskyttelsen af vores vandmiljø. Med en akkrediteringsordning skal kontrollen af beholderne fremover udføres af virksomheder, der er akkrediteret af et anerkendt akkrediteringsorgan som eksempelvis Den Dansk Akkrediteringsfond. De akkrediterede virksomheder skal leve op til internationale standarder for at opnå og fastholde deres akkreditering, og akkrediteringsordningen stiller krav om både intern og ekstern kontrol. Intern kontrol sikrer, at virksomheder løbende vurderer deres egne procedurer, mens akkrediteringsorganet udfører ekstern kontrol for at verificere, at kravene opfyldes. Akkrediteringen gives kun for en begrænset periode på 4 år og skal herefter fornys.

Der er sikkert mange, også her i salen, der går rundt og tænker, at det da kun kan gå for langsomt at ændre den nuværende kontrolordning. Det har også være nævnt i dag, og det er jeg sådan set enig i. Med det sagt er det også vigtigt, at vi med lovforslaget tager hensyn til, at de nuværende autoriserede kontrollanter får tid og mulighed for at tilpasse sig de nye krav, og at vi, som der også er argumenteret for her, får et godt og solidt marked, som sikrer, at vi styrker kontrollen. Derfor vil jeg også sige, så det står helt klart for alle, at der er fastsat en overgangsperiode på 3 år, hvor de nuværende autoriserede kontrollanter kan fortsætte deres arbejde, mens man så går fra at være autoriseret til at være akkrediteret. Og hvis man i dag har en virksomhed, hvor man har beholderkontrol som hovederhverv og dermed har det som sin hovedbeskæftigelse, kan man søge om at udføre kontrollerne i yderligere 2 år.

Så har der været lidt debat her i salen, og det her jeg bare lige et par enkelte kommentarer til. I forhold til alt det med spildevand er jeg sådan set for så vidt enig i, at det ikke har noget med det her lovforslag at gøre. Det skal selvfølgelig ikke afholde folk fra at komme med synspunkter omkring det, og jeg er glad for, at vi jo er en bred kreds af partier, hvoraf de fleste er repræsenteret i dag, der faktisk har indgået en aftale i den grønne trepart, hvor det med spildevand faktisk fylder en del. Så jeg kan bare berolige Danmarksdemokraterne med, at det er noget af det, jeg som minister sammen med mine kollegaer kommer til at gå ind i og arbejde med i regi af den grønne trepart.

Så har der været spurgt lidt til, om vi ikke kan føre yderligere skærpet kontrol de steder, der er tæt på vandløb og søer. Det gør man faktisk allerede i dag ifølge den bekendtgørelse, der er. Så hvis du er i tæt nærhed, er der ikke et krav om kontrol hvert tiende år, men hvert femte år. Og ud af alle de kontroller, der er, er det cirka 22 pct., der altså bliver kontrolleret hvert femte år og ikke hvert tiende år, fordi de faktisk ligger i tæt nærhed til noget vandmiljø. Det er bare som et svar til hr. Carl Valentin fra SF. Jeg tror, jeg vil holde her. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par, der ønsker korte bemærkninger, kan jeg se. Den første, der får ordet, er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak for at fremsætte lovforslaget. Jeg kom til at tænke på, da fru Zenia Stampe havde ordet og hun ligesom sagde, at nu går vi så fra den her autoriserede beholderkontrol og over til en akkrediteret ordning, at man godt sådan kunne tænke: Hvad betyder det så rent konkret? Altså, der udføres en kontrol. Jeg savner lidt, at det står sådan lysende klart, hvad resultatet så er af den kontrol. Hvis det er sådan, at man finder graverende fejl, som man åbenbart har registreret, hvad er det så for en opfølgning, der sker over for den landmand, som har en gyllebeholder, som ikke er i orden? Det synes jeg mangler at blive klargjort. Og hvis nu landmanden ikke udbedrer de fejl og mangler, der er, hvad sker der så?

Det er rigtig godt med kontrollen, men hvis der ikke er nogen sanktion i forlængelse af det, er det jo ikke altid, det virker. Kan ministeren gøre det klart for os, at man sådan set er klar med en eller anden form for hammer, hvis det er sådan, at de fejl, som er blevet fundet, ikke udbedres?

Ministeren.

Altså, man skal holde tungen lige i munden her, for som det også er bekendt, er det her en ordning, der ændrer kontrollen. Det vil sige, at det går fra at være en autorisationsordning, hvor en enkeltperson kan få autorisation, til at det er virksomheder, og det kan i princippet også være enkeltmandsvirksomheder, som så bliver akkrediteret med yderligere krav til, hvad det kræver at få lov til at udføre de her kontroller, og også med yderligere opfølgninger over for dem, der så kontrollerer. Det er ligesom en del.

Så er der så landbrugeren, der har beholderen, og i den nuværende bekendtgørelse er der jo sådan set en række ting, der sker, hvis man kommer ud og kontrollerer en beholder, der ikke er i orden. Det er kommunalbestyrelsen og kommunerne, der jo både bevilger, at man kan have sin beholder, men jo sådan set også går ind i det arbejde. Det er velbeskrevet i det, der hedder bekendtgørelse om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft. Det er også kommunerne, der både giver bevillingerne og registrerer det her, så der er ikke noget centralt register over de tal, der kommer. Jeg har begrænset taletid her, men man kan jo forestille sig alt muligt. Det er bare for at sige, at der er et sanktionsregime i dag, og at der også med det her forslag er et skærpet sanktionsregime over for dem, der udfører kontrollerne.

Spørgeren.

Tak for svaret. Altså, det viser, at nu er der så et eller andet, hvor der er nogle kontrollører, der har haft enkeltmandsfirmaer, og som har været ude at tilse det, og at nu kan det så flyttes over til, at det måske er nogle virksomheder, hvor der er mere end en ansat, der udfører kontrollerne. Egentlig bør vi jo nok have lidt mere fokus på, hvad det er, der sker i kommunerne, og hvordan kommunerne har de rigtige redskaber til at følge op på det, når der er fundet graverende fejl og mangler ved en gyllebeholder. Det syntes jeg egentlig det ville være fint via en udvalgsbehandling at få klarlagt godt, så vi kommer lidt dybere.

Ministeren.

Forudsætningerne for, at kommunerne kan gå ind i det, er jo, at det, der kommer ud af kontrollen, er rigtigt. Det er jo det, der er problemet, og det er jo det, det her lovforslag skal rette op på. Det er, at for mange procent af de kontroller, der bliver udført, er fejlagtige. Det vil sige, at man kan have nok så mange sanktionsmuligheder og handlemuligheder for kommunerne, men hvis det, der bliver meldt ind, ikke er det rigtige, virker det jo ikke, og det er derfor, vi skal sørge for, at kontrollerne er bedre, end de er i dag.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg har også bare lyst til at dykke ned i det her, for sådan som jeg forstår forslaget, er der egentlig ikke tale om kontrol. Der er faktisk tale om, hvad der ligger til grund for kommunalbestyrelsens godkendelse – altså at den vurdering, eller det er jo faktisk en slags tilstandsrapport, som ikke længere skal foretages af den autoriserede person, men nu af en akkrediteret virksomhed, er beslutningsgrundlag for kommunalbestyrelsen, som så skal vurdere, om den her gyllebeholder så overholder lovgivningen. Men det vil jo sige, at det faktisk er en godkendelse.

Jeg vil ikke stille ministeren spørgsmål om det, for det er jo superteknisk, og jeg kan heller ikke læse det ud af bemærkningerne, men det er måske noget, vi kan dykke ned i i udvalgsbehandlingen. Kunne man ikke vende den om, for det er jo en gyllebeholder, der ligger der? Så hvis den er i så dårlig stand, at kommunalbestyrelsen ikke kan godkende den, burde den landmand jo også sanktioneres for at have haft en gyllebeholder, som ikke lever op til standarden og derfor har været en slags miljørisiko.

Jeg synes, det er alt for teknisk til, at jeg kan forvente et svar fra ministeren, men det var bare nogle af de overvejelser, jeg selv gjorde mig, da jeg læste bemærkningerne igennem. Det håber jeg vi kan udbore, også fordi jeg i forlængelse af Enhedslistens bemærkninger også tror, at det måske ikke kun handler om tilsynet, men også sanktionen og konsekvensen, hvis man ikke kan leve op til reglerne.

Ministeren.

Nu siger jeg det bare helt åbent med forbehold: Jeg har siddet og læst ned i bekendtgørelsen, og det er jo rigtigt, at man får godkendt sin beholder hvert tiende år og hvert femte år, hvis det er tæt på vandmiljø. Hvis det så skulle vise sig, at der er noget i den godkendelsesproces til kommunen fra den autoriserede person, er der så en række sanktionsmuligheder over for landmanden eller den, der har beholderen i det tilfælde, og man kan også sætte nogle skærpede virkemidler i kraft.

Det er klart, at det beror på, at den, der går ud og kontrollerer det, laver et ordentligt stykke arbejde, og det, vi bare har set, desværre, er, at det gør man ikke i for vidt et omfang. Der er jo heldigvis også nogle, der gør det – det skal man huske at sige; man skal ikke stå og hamre alle i hovedet – men der er for mange, der ikke gør det, og kvaliteten af det arbejde er for dårligt, og det vil sige, at de godkendelser så også bygger på et for dårligt grundlag, antageligvis. Men jeg svarer også gerne mere uddybende på skrift.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ministeren. Man skal jo rose ministeren, når det endelig lykkes for ministeren for grøn trepart at komme med et fornuftigt forslag. Det giver rigtig god mening. Vi har en kontrol, vi kan se, at der ikke bliver kontrolleret ordentligt, og ud fra den kontrol bliver der lavet nogle godkendelser, hvor vi risikerer, at der er noget, der er godkendt, som ikke er i orden. Det giver god mening; godt lovforslag.

Men så kunne jeg godt mærke, da jeg stillede både SF og Enhedslisten et spørgsmål om alt det andet, der er til fare for miljøet, at jeg – jeg tror, det er noget sådan historisk – ramte ind i et eller andet ømt punkt. Vil ministeren ikke bare lige fortælle mig, hvor mange kilo kvælstof der udledes på spildevand igennem overløbene, kontra hvor mange kilo kvælstof der udledes gennem sprængninger af gyllebeholdere? For det må ministeren jo kunne svare mig.

Det er ikke ment polemisk eller for at afspore debatten, for hvis folk hørte efter, hvad Danmarksdemokraterne sagde, sagde vi, at vi er for lovforslaget. Vi synes, det er et godt lovforslag. Vi skal selvfølgelig ikke have dårlige gyllebeholdere til at stå, det giver sig selv. Men vil ministeren ikke svare på, om det ikke er sådan, at der er andre ting, der også er vigtige, som vi også skal have kigget på med åbne øjne?

Ministeren.

Jeg vil faktisk bare gerne sige tak for den, tænker jeg, enorme anerkendelse, det er, at ordføreren tænker, at jeg har en paratviden, der kvalificerer mig til at svare på det spørgsmål. Men jeg har simpelt hen ikke overblik over, hvor mange biler der punkterer om året, og lige så lidt overblik har jeg i forhold til at kunne svare præcist på det spørgsmål.

Men i forhold til hele diskussionen om spildevand vil jeg bare sige, at det er noget det, vi i den aftalekreds, der nu er på området for den grønne trepart, kommer til at beskæftige os med. Alle har fået en invitation til at være med, og nogle har så takket nej, og det er bare fair game, men det er jo der, vi kommer til at behandle det spørgsmål.

Spørgeren.

Ligesom man blandede grøn trepart sammen med CO2-afgift på landbruget, så mistede man jo Danmarksdemokraterne, som jo ellers er et meget miljøbevidst parti. Men det er også fair nok, man ikke ville have os med, så kan man jo lægge ting ind, hvor tidslerne er så store, at man ikke kan være der.

Jeg forventede ikke, at ministeren som sådan havde en paratviden om det. Jeg havde en forhåbning om det, for ministeren er jo tidligere skatteminister, og så må man gå ud fra, at det er en, der har styr på tal. Men jeg forventer da, at ministeriet så eventuelt kan svare mig på det. Det kan jeg stille et skriftligt spørgsmål om, så vi lige kan få klargjort fakta på området, sådan at vi ikke får afsporet debatten; det er nemlig det, jeg er bange for, at man får gjort, altså at man igen får sat landbruget som dem, der er alle de onde, i stedet for at se, hvad der er vigtigt: at miljøet får det bedst muligt.

Ministeren.

Jamen altså de overordnede tal er jo, og dem tænker jeg de fleste af os kender, i forhold til at vi har et kæmpeproblem med iltsvind i vores vandoplande, at 70 pct. af det skyldes det for meget kvælstof, der kommer fra landbruget, 20 pct. skyldes naturlige årsager, og 10 pct. er menneskeskabte ting, altså spildevand og andre ting. Men de præcise tal på, hvor mange tons det er, og hvad fordelingen af det er, som vi har været nede i her, kan jeg simpelt hen ikke lige på stående fod. Men jeg synes, det er vigtigt. Det tilhører ikke det her lovforslag, men jeg synes stadig væk, det er en vigtig debat, og derfor kommer jeg også til at beskæftige mig meget med det i mit virke som trepartsminister.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.