L 113 - 2024-25 - Bilag 2: Opdateret høringsnotat fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
L 113 Bilag 2
Offentligt

HØRINGSNOTAT

VEDRØRENDE

UDKAST

TIL

LOVFORSLAG

ÆNDRING

LOV

SIKKERHED TIL SØS, LOV OM SKIBES BESÆTNING

OG SØLOVEN M.V.

6. januar 2025

I. Baggrund for lovforslaget og høring

Forslag til ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning

fremsættes med det formål at gøre det muligt for domstolene at fratage per-

soner muligheden for at gøre tjeneste på danske skibe, hvis de er dømt for

bl.a. vold eller sædelighedsforbrydelser og at give mulighed for at udstede

en ny gruppe af sønæringsbeviser.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at den årlige afgift for skibe, som

betales af ejere eller noterede befragtere af skibe, der er optaget i de danske

skibsregistre, beløbsmæssigt opjusteres med gennemsnitligt ca. 115 % så-

ledes, at Søfartsstyrelsen fortsat kan varetage den brede vifte af arbejdsop-

gaver, der påhviler en moderne flagstat. Samtidig foreslås ordningen for-

enklet således, at de nuværende fire afgiftstrin reduceres til tre.

Forslag om ændringer i anordningshjemler fremsættes med det formål at

tilvejebringe hjemmel til at sætte ændringer i søloven og ændringer i lov

om sikkerhed til søs i kraft for Grønland.

Forslag til ændringer i lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning

har været sendt i offentlig høring den 3. juli 2024 med høringsfrist den 22.

august 2024.

Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar, hvor

der har været bemærkninger til lovforslaget: CO-Søfart, Danske Rede-

rier/Færgerederierne og Småøernes Færgeselskaber.

Der er desuden modtaget høringssvar fra CO-industri, Færgesekretariatet

og Sammenslutningen af Danske Småøer, hvor der ikke har været bemærk-

ninger til lovforslaget.

Lovforslaget om ændring af søloven har været sendt i offentlig høring den

24. september 2024 med høringsfrist den 4. november 2024.

L 113 - 2024-25 - Bilag 2: Opdateret høringsnotat fra erhvervsministeren

2/9

Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar, hvor

der har været bemærkninger til lovforslaget: Danske Rederier og Færgese-

kretariatet.

Der er desuden modtaget høringssvar fra Maritime Uddannelser, hvor der

ikke har været bemærkninger til lovforslaget.

II. Høringssvarene

1. Indledning

Følgende myndigheder og organisationer m.v. har afgivet høringssvar: Co-

Søfart, Småøernes Færgeselskaber, Færgesekretariatet og Danske Rederier.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar

fordelt på de tre love, der foreslås ændringer til. Erhvervsministeriets be-

mærkninger er angivet i

kursiv

under

kommentar.

Samtlige høringssvar er

vedlagt.

2. Lov om sikkerhed til søs

Co-Søfart

understreger det som essentielt, at muligheden for frakendelse

af retten til at gøre tjeneste i danske skibe kun kan anvendes i kriminalsager,

der har forbindelse til tjenesten om bord. Og at en sådan frakendelse kun

kan effektueres ved domstolskendelser, hvilket sikrer den tiltalte en ret til

at anke.

Danske Rederier

bemærker, at lovforslaget om ændring af lov om sikker-

hed til søs af flere grunde ikke i sig selv kan hindre, at personer dømt for

bl.a. vold kan komme til at gøre tjeneste på danske skibe, eftersom der alene

er tale om en af gerningsstedet afhængig skærpelse af straffen, som betyder,

at hvis overtrædelsen ikke er begået om bord eller i relation til tjenesten,

vil der ikke kunne ske fratagelse af retten. Danske Rederier finder, at også

sådanne overtrædelser begået mod personer, som den pågældende har en

arbejdsmæssig relation til, bør kunne frakendes retten til at gøre tjeneste

om bord, uagtet overtrædelsen ikke er begået på skibet eller i direkte for-

bindelse med tjenesten om bord, men derimod i en friperiode eller i forbin-

delse med kursusaktivitet o.l.

Det foreslås, at retten til at gøre tjeneste om bord midlertidigt også kan fra-

tages personer i tiden op til en eventuel domfældelse i straffesager, som vil

kunne resultere i fratagelse af retten til at gøre tjeneste om bord.

L 113 - 2024-25 - Bilag 2: Opdateret høringsnotat fra erhvervsministeren

3/9

Trods lovforslagets gennemførelse vil der forsat være anledning til at ind-

hente straffeattest. Det forhold, at der særligt som led i ansættelser på dan-

ske skibe kan indhentes sådanne attester, bør efter Danske Rederiers opfat-

telse tydeliggøres og afspejles i lovbemærkningerne.

Det foreslås, at hvad angår udenlandske søfarende bør det overvejes, om

der ved fremsendelse af ansøgning om udstedelse af dansk anerkendelses-

bevis om muligt bør medsendes tilsvarende dokumentation for, at den på-

gældende ikke tidligere er dømt for bl.a. vold og sædelighedsforbrydelser.

Hvor tilvejebringelse af sådan dokumentation vil forsinke udstedelsen af

det danske anerkendelsesbevis, gøres udstedelsen betinget af, at dokumen-

tationen eftersendes inden for fx 6 måneder.

Det foreslås endeligt, at der bør være mulighed for, at frakendelse af retten

til at gøre tjeneste på danske skibe og inddragelse af sønæringsbevis kan

udstrækkes til også at omfatte danske søfarende, der uden for landets græn-

ser måtte blive dømt for overtrædelser, der efter dansk ret ville resultere

deri.

Kommentar

Erhvervsministeriet er enig i Co-Søfarts betragtning om, at muligheden for

frakendelse af retten til at gøre tjeneste i danske skibe kun kan anvendes i

kriminalsager, der har forbindelse til tjenesten om bord, herunder overtræ-

delser, der sker i forbindelse med nødvendige kursusaktiviteter, som fore-

går i tjenesten. På baggrund af bemærkningen fra Danske Rederier om

kursusaktiviteter udfoldes lovbemærkningerne.

Det bemærkes, at det vil være imod grundlæggende retsgrundprincipper,

herunder inden for strafferetten, såfremt retten til at gøre tjeneste også blev

frataget i tiden op til en eventuel domsfældelse.

Nærværende lovforslag ændrer ikke ved muligheden for at indhente straf-

feattest, og der opfordres til, at praksis på dette område fortsætter.

Forslaget om, at der ved fremsendelse af ansøgning om udstedelse af dansk

anerkendelsesbevis bør medsendes dokumentation for, at den pågældende

ikke tidligere er dømt for bl.a. vold eller sædelighedsforbrydelser, vil med-

føre en betydelig administrativ byrde/konsekvens for Søfartsstyrelsen. Det

vil medføre forøget sagsbehandlingstid ved, at Søfartsstyrelsen vil skulle

kontrollere ca. 4000 straffeattester om året og ved, at Søfartsstyrelsen skal

administrere beviser med betingede godkendelser.

Derudover vil et sådan forslag medføre, at Søfartsstyrelsens digitale an-

søgnings-og sagsbehandlingssystem skal laves om for at kunne håndtere en

sådan proces. En sådan ændring vil også kræve, at der skal tilvejebringes

fornøden hjemmel hertil. Endeligt vil der skulle tages højde for, hvordan

L 113 - 2024-25 - Bilag 2: Opdateret høringsnotat fra erhvervsministeren

4/9

oplysninger om straffeforhold skal håndteres og opbevares, forhold vedr.

samtykke m.m. For søfarende i tredjelande er det rederiet, der skal søge

om anerkendelsesbevis og dermed tilvejebringe den nødvendige dokumen-

tation. Det vil sige, at rederne står for byrden med at indhente straffeatte-

ster i de tilfælde og Søfartsstyrelsen i øvrige tilfælde. Da menige ikke skal

have anerkendelsesbevis, vil et sådan tiltag kun ramme officerer. Grundet

ovenstående forhold vil det ikke være muligt for Søfartsstyrelsen at imøde-

komme forslaget om at indhente dokumentation fra udenlandske søfarende.

Frakendelse af retten til at gøre tjeneste på danske skibe og inddragelse af

sønæringsbevis skal også omfatte danske søfarende, der uden for landets

grænser måtte blive dømt for overtrædelser, der efter dansk ret ville resul-

tere deri. Der er derfor tilføjet et nyt. stk. 4 i § 29 e, hvorefter lovens be-

stemmelser om frakendelse af retten til at gøre tjeneste om bord også finder

anvendelse på handlinger foretaget i udlandet. Lovbemærkningerne herom

er udfoldet for at tydeliggøre dette.

3. Lov om skibes besætning

Danske Rederier

bemærker, at lovforslaget om at samle en række i be-

kendtgørelser over tid oparbejde undtagelsesbestemmelserne i loven, uden

at der i lovbemærkningerne er nærmere redegjort for de overvejelser og

betragtninger undtagelserne baserer sig på, ikke er uden betænkeligheder.

Danske Rederier bemærker, at som anført i høringssvar af 12. juni 2023

over udkast til ny bekendtgørelse om fravigelse af kvalifikationskrav og

besætningsregler efter lov om skibes besætning, stiller Danske Rederier sig

positivt i forhold til de foreslåede ændringer, men påpeger samtidig, at det

er svært at gennemskue, hvad skærpelserne

–

i form af øgede krav til andre

skibstyper

–

kunne føre til, og finder en uddybning heraf ønskelig.

Kommentar

Det bemærkes indledningsvist, at undtagelsesmulighederne som nævnt i §

6, stk. 3, er en gengivelse af bestemmelserne i bekendtgørelse om fravigelse

af kvalifikationskrav og besætningsregler efter lov om skibes besætning

(nr. 916 af 23/06/2023). Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af bekendt-

gørelse af lov om skibes besætning (nr. 74 af 17/01/2014), § 18, stk. 2, nr.

2, litra a-d, som gengiver lignende kriterier og giver hjemmel til, at Sø-

fartsstyrelsen kan forøge eller formindske kvalifikationskravene, såfremt

kriterierne er opfyldt.

Kriterierne i denne lov er dermed tæt på identiske med tidligere bestem-

melser i besætningsloven, dog muliggør hjemlen, at der kan træffes afgø-

relser om besætningsfastsættelse og ikke kun hjemmel til at vedtage regler.

På baggrund af dette er der ikke tale om en ændret retsstilling, blot en

L 113 - 2024-25 - Bilag 2: Opdateret høringsnotat fra erhvervsministeren

5/9

simplificering af reglerne på området. Søfartsstyrelsen vil derfor også op-

hæve bekendtgørelse om fravigelse af kvalifikationskrav og besætningsreg-

ler efter lov om skibes besætning, så snart loven træder i kraft.

Det bemærkes, at ligesom ny teknologi, nye skibstyper, nye designs og byg-

gematerialer med videre kan medføre, at man kan reducere kvalifikations-

kravene til besætningen, så kan selvsamme også medføre, at man skal for-

øge kvalifikationskravene. Det kunne eksempelvis være udstyr om bord,

som kræver mere uddannelse, maskineri som stiller højere krav til maskin-

besætningen om bord, højere fart og lettere byggematerialer, som stille hø-

jere krav til navigationsbesætningen med videre.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 5, stk. 2 og de saglige

kriterier, som ligger til grund for besætningsfastsættelsen. Bestemmelsen

har endvidere til formål at øge fleksibiliteten i fastsættelserne og gøre det

muligt at fravige de fastlagte skemaer jf. lovens § 6, stk. 2, såfremt det sik-

kerheds- og sundhedsmæssigt kan forsvares og på basis af de fastlagte sag-

lige kriterier i § 5, stk. 2. Kriterierne som nævnt i § 6, stk. 3 har desuden

som formål at præcisere, hvornår man kan fravige besætningslovens fast-

lagte skemaer og lægger dermed en begrænsning i fravigelserne. De al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget er udbygget med ovenstående.

Småøernes Færgeselskaber

synes godt om princippet i, at Søfartsstyrel-

sen kan forøge eller mindske kravene ift. det enkelte skib og dets fartsom-

råde, men at deres medlemmer, som fx sejler på Silkeborgsøerne eller Ma-

ribo Sø, bliver stillet over for krav, som måske mere matcher skibe i Kat-

tegat. Tilsvarende er det begrænset, hvad de to danske kabelfærgeruter kan

og skal.

Småøernes Færgeselskaber bemærker, at der er en fagterminologisk fejl i

lovforslaget. Søværnet har navigationsofficerer, på færgerne er der styr-

mænd.

Småøernes Færgeselskaber bemærker, at det ikke giver mening at tage ud-

gangspunkt i territorialfarvand. Det kan selvfølgelig løses ved at udstede

nye fartstilladelser til småfærgerne. Men færgens normale besætning skal

kunne sejle færgen til og fra værft, uden at hyre personel, som ikke kender

skibet. Det er fx aktuelt ved værftsophold. Holbækfærgen dokker normalt

i Assens og passerer derfor internationalt farvand i Storebælt.

Tilsvarende for Agersøfærgen. Et behov for dokning kan opstå meget plud-

seligt. En løsning kunne også være en tilføjelse, hvor force majeure eller

kritisk behov gør det muligt at forelægge færgen til værft med den normale

besætning, som måske inkluderer en færgenavigatør, men uden passagerer.

Tilsvarende skal der også tages højde for Christiansøfarten, hvor det ville

give god mening, at anvende færgenavigatører fremadrettet.

L 113 - 2024-25 - Bilag 2: Opdateret høringsnotat fra erhvervsministeren

6/9

Kommentar

Småøernes Færgeselskabers tilfredshed med bestemmelsen om mulighed

for at forøge eller formindske kravene til besætningen på baggrund af en

konkret vurdering noteres.

Det bemærkes, at princippet allerede gælder i dag, og at denne del af lov-

forslaget blot indarbejder en gældende bekendtgørelse i lovteksten, så re-

gelsættet forenkles. Det er ikke intentionen at ændre på hverken retsstilling

eller praksis for besætningsfastsættelser med det nye lovforslag, og grund-

laget for enhver fastsættelse vil derfor fortsat være en konkret vurdering af

de sikkerhedsmæssige aspekter ved skibet og sejladsen.

Termen ’navigationsofficer’ er valgt for at opnå en større klarhed over,

hvem der er omfattet. Da det imidlertid er klart ud fra høringssvaret, at den

ønskede klarhed ikke er opnået, vil Søfartsstyrelsen gå tilbage til den tidli-

gere anvendte terminologi. Praksis ifølge loven er efter en rettelse uændret.

Afgrænsningen for færgenavigatørerne er enslydende med den afgræns-

ning, som findes i uddannelsens bekendtgørelse. Derfor vurderes sejlads

med færgenavigatører uden for det nævnte beskyttede farvand ud fra en

sikkerhedsmæssig tilgang ikke at være forsvarlig, og det kan i den sammen-

hæng fremhæves, at området ved Christiansø, som konkret nævnes i hø-

ringsvaret, er et havområde B. Dertil kommer hensynet til de internationale

forpligtelser, og det bemærkes i den sammenhæng, at færgenavigatørud-

dannelsen i sin beskrivelse ikke er fuldt STCW-kompatibel, hvilket gør en

geografisk afgrænsning nødvendig.

Der er opmærksomhed på udfordringen, som vil kunne opstå i forbindelse

med værftsforhalinger og lignende særlige begivenheder. I den sammen-

hæng henvises til lovforslagets næste stykke, som efter Erhvervsministeriets

opfattelse løser de anførte problemer uden at kompromittere de ovenstå-

ende hensyn:

”Stk.

8: Uanset afgrænsningen af fartsområde i skemaet i stk. 7 kan Sø-

fartsstyrelsen ud fra en konkret vurdering tillade undtagelsesvis sejlads

uden for indre dansk territorialfarvand med et passagerskib, som er omfat-

tet af skemaet, såfremt der i hvert enkelt tilfælde er truffet behørige foran-

staltninger til sikring af sejladsen. En sådan sejlads er dog altid begrænset

til det havområde, som er fastsat i passagerskibets fartstilladelse, og skal

altid ske under gunstige vejrforhold og uden

passagerer om bord.”

4. Søloven

Danske Rederier

bemærker, at der i lovforslaget nævnes en række om-

råder, som afgiften skal være med til at dække uden, at det dog specifikt

L 113 - 2024-25 - Bilag 2: Opdateret høringsnotat fra erhvervsministeren

7/9

beskrives, hvad opgaverne går ud på, hvilket bør synliggøres i lovforsla-

get. Det skal bemærkes, at erhvervet allerede i dag betaler for en række

opgaver og ydelser i forhold til Søfartsstyrelsen. Derudover indeholder

lovforslaget ikke konkrete beregninger. Danske Rederier opfordrer til, at

det klargøres hvilke dele af Søfartsstyrelsens drift

–

formentlig primært

skibsregistreringsopgaven

–

som ønskes dækket via afgifter, så erhvervet

ikke efterlades i en uklar situation, hvor der uden nærmere begrundelse

kan skrues op for disse afgifter.

Langt hovedparten af danske skibe er klasset, hvilket ikke medfører sags-

behandling eller besøg på skibene fra Søfartsstyrelsens medarbejdere, ud

over at de

foretager et ”skrivebordssyn” på certifikaterne. Det nævnes i lov-

bemærkningerne, at det er en udgift at foretage kontrolsyn i udlandet, hvil-

ket ikke er helt korrekt, for her opkræves betaling af rederen, hvis skibet

har været tilbageholdt, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt skibet er sødyg-

tigt. Samtidig bemærkes det, at Søfartsstyrelsens deltagelse i internationale

forhandlinger, eks. IMO (International Maritime Organisation), er en kon-

ventionsforpligtelse og ikke relateret til antallet af skibe på dansk flag.

Kommentar

Indledningsvist bemærkes, at en række af Søfartsstyrelsens ydelser er di-

rekte gebyrbelagte og således ikke indgår i den mængde af ydelser, der

nu søges dækket ved den foreslåede afgiftsforhøjelse i nærværende lov-

forslag. Den foreslåede afgiftsstigning svarer nogenlunde til de omkost-

ninger, der er forbundet med skibsregistrering på nuværende tidspunkt.

Som flagstat har Søfartsstyrelsen gennem IMO- og EU-reguleringen en

forpligtigelse til at holde overblik over tilstanden i flåden samt at føre

tilsyn med, at de Anerkendte Organisationer (Klasserne), der varetager

tilsyn og certificering af de store skibe, udfører dette i henhold til ved-

tagne retningslinjer og på en kvalitetsmæssigt korrekt måde. Søfartssty-

relsens såkaldte supervision heraf sker bl.a. ved stikprøvemæssige tilsyn

på de store skibe i international fart, som oftest i udlandet som i Kina,

Singapore og store skibsfarthavne som Rotterdam og Hamborg. Disse syn

udføres uden beregning for rederiet. I tillæg hertil indebærer Søfartssty-

relsens supervisionsrolle, at alle havnestatskontroller af de store skibe på

dansk flag i international fart, monitoreres og følges op efter behov over

for rederierne, såfremt der er konstateret fejl og mangler ved skibene i

kontrollerne. Denne opgave skal bidrage til at sikre, at skibene opereres

sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og som udvælgelsesmetode

til, hvilke skibe der bør udvælges til de nævnte kontrolsyn, som ikke er

betalingsbelagte.

Det er korrekt anført af Danske Rederier, at kontrolsyn som følge af al-

vorlige ulykker og tilbageholdelse er betalingspligtige. Disse syn udgør

L 113 - 2024-25 - Bilag 2: Opdateret høringsnotat fra erhvervsministeren

8/9

dog alene en meget lille andel af det samlede tilsyn og supervisionsar-

bejde, som Søfartsstyrelsen udfører i relation til de store skibe. Afsnittet

om oplysninger om Søfartsstyrelsens udgifter forbundet med at have skibe

under dansk flag er udbygget.

Færgesekretariatet

bemærker, at de er tilfredse med, at lovforslaget ta-

ger højde for de politiske ønsker om at holde prisen på færgefart til de

små øer så lav som mulig, hvorfor de er tilfredse med forslaget om, at

færger, der er omfattet af § 21 b i Lov om kommunal udligning og genelle

tilskud til kommuner kan opnå refusion af indbetalt årlig afgift. Dog vil

det foreslåede medføre en omstændig administrativ sagsbehandling base-

ret på den vurdering, at det ikke vil være muligt et år i forvejen præcist at

udpege hvilke skibe, der vil besejle en bestemt rute i den pågældende pe-

riode. Der gøres opmærksom på, at det af færgens fartstilladelse fremgår,

hvilke(n) rute, der må besejles, og at færgen derfor vil være knytte til

denne eller disse ruter, der vil være omfattet af § 21 b. Hvis der sker af-

vigelser herfra, vil færgen/kommunen i forhold til afgiftsfritagelsen have

en oplysningspligt i forhold til Skibsregistret, ligesom oplysningerne i øv-

rigt vil være Søfartsstyrelsen bekendt. Der opfordres derfor til, at forsla-

get genovervejes og færger omfattet af § 21 b fritages for afgiften.

Kommentar

Hensynet bag refusionsordningen er at sikre, at færgeoperatørerne ikke

overstiger EU’s statsstøtteregler, herunder navnlig de minimis-reglerne.

Reglerne tilsiger, at en virksomhed lovligt kan modtage statsstøtte som

ydes i form af flere mindre beløb, så længe det samlede beløb ikke over-

stiger en nærmere fastsat beløbsgrænse over en 3-årig periode. Med en

lovhjemlet fritagelse ville den ydede statsstøtte ikke længere være synlig

og dermed potentielt medføre, at færgeoperatørerne uforvarende over-

trådte de minimis-reglerne. Kommentaren fra Færgesekretariatet fører

ikke til en ændring af udkast til lovforslag.

III. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Lovforslag om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besæt-

ning:

Advokatsamfundet, Ankenævnet for Søfartsforhold, Assuranceforeningen

SKULD (Gjensidig), Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Branche-

organisation for den danske vejgodstransport (ITD), By & Havn, Central-

organisationen af 2010 (CO10), CO-Industri, CO-Søfart, Danmarks Fri-

tidssejler Union, Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO),

Danmarks Skibskredit A/S, Danske Shipping- og Havnevirksomheder,

DanPilot, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Fritidsfiskerforbund,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Rib Charter Brancheforening,

Dansk Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk

L 113 - 2024-25 - Bilag 2: Opdateret høringsnotat fra erhvervsministeren

9/9

Vandski & Wakeboard Forbund, Dansk Yacht Union, Danske Advokater,

Danske Havne, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Rederier, Dan-

ske Regioner, Danske Tursejlere, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 3F

Sømændene, Fair Maritim, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund,

Fiskeskibsudvalget, FOA - Fag og Arbejde, Forenede Danske Motorejere,

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen til Langturssejladsens

Fremme, Færgesekretariatet, Gorrissen Federspiel, Grønlands Selvstyre

(Departementet for Boliger og Infrastruktur), Handelsflådens Arbejds-

miljø- og Velfærdsråd, Kommunernes Landsforening, Lederne Søfart, Ma-

skinmestrenes Forening, Marstal Navigationsskole, Martec, Metal Mari-

time, North Sea College, Offentligt Ansattes Organisationer, Radio Medi-

cal Danmark, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rektorkollegiet for de

maritime uddannelser/Maritime Uddannelser, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,

Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Mindre Er-

hvervsfartøjer, Skibstilsynsrådet, Småøernes Færgeselskaber, Sølovsud-

valget, Sø- og Handelsretten.

Lovforslag om ændring af søloven:

Advokatsamfundet, Ankenævnet for Søfartsforhold, Arbejdstilsynet, As-

suranceforeningen SKULD (Gjensidig), Brancheforeningen Dansk Kollek-

tiv Trafik, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD), By

& Havn, Centralorganisationen af 2010 (CO10), CO-Industri, CO-Søfart,

Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks Pela-

giske Producentorganisation (DPPO), Danmarks Skibskredit A/S, DanPi-

lot, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Dansk Rib Charter Brancheforening, Dansk Sejl-

union, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vandski &

Wakeboard Forbund, Dansk Yacht Union, Danske Advokater, Danske

Havne, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regi-

oner, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Tursejlere, Data-

tilsynet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regule-

ring, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund - 3F Sø-

mændene, Fair Maritim, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund,

Fiskeskibsudvalget, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen for Skånsomt

Kystfiskeri, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Færgesekretaria-

tet, Gorrissen Federspiel, Grønlands Selvstyre (Departementet for Boliger

og Infrastruktur), Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Kommu-

nernes Landsforening, Lederne Søfart, Marstal Navigationsskole, Martec,

Maskinmestrenes Forening, Metal Maritime, North Sea College, Offentligt

Ansattes Organisationer, Radio Medical Danmark, Radiotelegrafistfor-

eningen af 1917, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser/Maritime

Uddannelser, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske

Småøer, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibstilsynsrådet,

Småøernes Færgeselskaber, Sølovsudvalget, Sø- og Handelsretten og Ud-

dannelses- og Forskningsstyrelsen.