L 113 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
L 113 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

11. december 2024

Høringsnotat ad L 113 - Forslag til ændring af lov om sikkerhed til søs,

lov om skibes besætning, søloven og forskellige andre love.

1. Indledning

Forslag til ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning

fremsættes med det formål at gøre det muligt for domstolene at fratage per-

soner muligheden for at gøre tjeneste på danske skibe, hvis de er dømt for

bl.a. vold eller sædelighedsforbrydelser og at give mulighed for at udstede

en ny gruppe af sønæringsbeviser.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at den årlige afgift for skibe, som

betales af ejere eller noterede befragtere af skibe, der er optaget i de danske

skibsregistre, beløbsmæssigt opjusteres med gennemsnitligt ca. 115 % så-

ledes, at Søfartsstyrelsen fortsat kan varetage den brede vifte af arbejdsop-

gaver, der påhviler en moderne flagstat. Samtidig foreslås ordningen for-

enklet således, at de nuværende fire afgiftstrin reduceres til tre.

Forslag om ændringer i anordningshjemler fremsættes med det formål at

tilvejebringe hjemmel til at sætte ændringer i søloven og ændringer i lov

om sikkerhed til søs i kraft for Grønland.

Forslag til ændringer i lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning

har været sendt i offentlig høring den 3. juli 2024 med høringsfrist den 22.

august 2024.

Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar, hvor

der har været bemærkninger til lovforslaget: CO-Søfart, Danske Rede-

rier/Færgerederierne og Småøernes Færgeselskaber.

Der er desuden modtaget høringssvar fra CO-industri, Færgesekretariatet

og Sammenslutningen af Danske Småøer, hvor der ikke har været bemærk-

ninger til lovforslaget.

Lovforslaget om ændring af søloven har været sendt i offentlig høring den

24. september 2024 med høringsfrist den 4. november 2024.

L 113 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2/6

Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar, hvor

der har været bemærkninger til lovforslaget: Danske Rederier og Færgese-

kretariatet.

Der er desuden modtaget høringssvar fra Maritime Uddannelser, hvor der

ikke har været bemærkninger til lovforslaget.

2. Lov om sikkerhed til søs

Kommentar fra Co-Søfart:

Det understreges som essentielt, at muligheden for frakendelse af retten til

at gøre tjeneste i danske skibe kun kan anvendes i kriminalsager, der har

forbindelse til tjenesten om bord. Og at en sådan frakendelse kun kan ef-

fektueres ved domstolskendelser, hvilket sikrer den tiltalte en ret til at anke.

Kommentar fra Danske Rederier

Lovforslaget om ændring af lov om sikkerhed til søs kan af flere grunde

ikke i sig selv hindre, at personer dømt for bl.a. vold kan komme til at gøre

tjeneste på danske skibe, eftersom der alene er tale om en af gerningsstedet

afhængig skærpelse af straffen, som betyder, at hvis overtrædelsen ikke er

begået om bord eller i relation til tjenesten, vil der ikke kunne ske fratagelse

af retten. Danske Rederier finder, at også sådanne overtrædelser begået

mod personer, som den pågældende har en arbejdsmæssig relation til, bør

kunne frakendes retten til at gøre tjeneste om bord, uagtet overtrædelsen

ikke er begået på skibet eller i direkte forbindelse med tjenesten om bord,

men derimod i en friperiode eller i forbindelse med kursusaktivitet o.l.

Det foreslås, at retten til at gøre tjeneste om bord midlertidigt også kan

fratages personer i tiden op til en eventuel domfældelse i straffesager, som

vil kunne resultere i fratagelse af retten til at gøre tjeneste om bord.

Trods lovforslagets gennemførelse vil der forsat være anledning til at ind-

hente straffeattest. Det forhold, at der særligt som led i ansættelser på dan-

ske skibe kan indhentes sådanne attester, bør efter Danske Rederiers op-

fattelse tydeliggøres og afspejles i lovbemærkningerne.

Det foreslås, at hvad angår udenlandske søfarende bør det overvejes, om

der ved fremsendelse af ansøgning om udstedelse af dansk anerkendelses-

bevis om muligt bør medsendes tilsvarende dokumentation for, at den på-

gældende ikke tidligere er dømt for bl.a. vold og sædelighedsforbrydelser.

Hvor tilvejebringelse af sådan dokumentation vil forsinke udstedelsen af

det danske anerkendelsesbevis, gøres udstedelsen betinget af, at dokumen-

tationen eftersendes inden for fx 6 måneder.

Det foreslås endeligt, at der bør være mulighed for, at frakendelse af retten

til at gøre tjeneste på danske skibe og inddragelse af sønæringsbevis kan

L 113 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

3/6

udstrækkes til også at omfatte danske søfarende, der uden for landets græn-

ser måtte blive dømt for overtrædelser, der efter dansk ret ville resultere

deri.

3. Lov om skibes besætning

Kommentar fra Danske Rederier

Danske Rederier bemærker, at lovforslaget om at samle en række i bekendt-

gørelser over tid oparbejde undtagelsesbestemmelserne i loven, uden at

der i lovbemærkningerne er nærmere redegjort for de overvejelser og be-

tragtninger undtagelserne baserer sig på, ikke er uden betænkeligheder.

Danske Rederier bemærker, at som anført i høringssvar af 12. juni 2023

over udkast til ny bekendtgørelse om fravigelse af kvalifikationskrav og be-

sætningsregler efter lov om skibes besætning, stiller Danske Rederier sig

positivt i forhold til de foreslåede ændringer, men påpeger samtidig, at det

er svært at gennemskue, hvad skærpelserne

–

i form af øgede krav til andre

skibstyper

–

kunne føre til, og finder en uddybning heraf ønskelig.

Kommentar fra Småøernes Færgeselskaber

Småøernes Færgeselskaber synes godt om princippet i, at Søfartsstyrelsen

kan forøge eller mindske kravene ift. det enkelte skib og dets fartsområde,

men at deres medlemmer, som fx sejler på Silkeborgsøerne eller Maribo

Sø, bliver stillet over for krav, som måske mere matcher skibe i Kattegat.

Tilsvarende er det begrænset, hvad de to danske kabelfærgeruter kan og

skal.

Småøernes Færgeselskaber bemærker, at der er en fagterminologisk fejl i

lovforslaget. Søværnet har navigationsofficerer, på færgerne er der styr-

mænd.

Småøernes Færgeselskaber bemærker, at det ikke giver mening at tage ud-

gangspunkt i territorialfarvand. Det kan selvfølgelig løses ved at udstede

nye fartstilladelser til småfærgerne. Men færgens normale besætning skal

kunne sejle færgen til og fra værft, uden at hyre personel, som ikke kender

skibet. Det er fx aktuelt ved værftsophold. Holbækfærgen dokker normalt i

Assens og passerer derfor internationalt farvand i Storebælt.

Tilsvarende for Agersøfærgen. Et behov for dokning kan opstå meget plud-

seligt. En løsning kunne også være en tilføjelse, hvor force majeure eller

kritisk behov gør det muligt at forelægge færgen til værft med den normale

besætning, som måske inkluderer en færgenavigatør, men uden passagerer.

Tilsvarende skal der også tages højde for Christiansøfarten, hvor det ville

give god mening, at anvende færgenavigatører fremadrettet.

L 113 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

4/6

4. Søloven

Kommentar fra Danske Rederier

I lovforslaget nævnes en række områder, som afgiften skal være med til at

dække uden dog, at det specifikt beskrives, hvad opgaverne går ud på, hvil-

ket bør synliggøres i lovforslaget. Det skal bemærkes, at erhvervet allerede

i dag betaler for en række opgaver og ydelser i forhold til Søfartsstyrelsen.

Derudover indeholder lovforslaget ikke konkrete beregninger. Danske Re-

derier opfordrer til, at det klargøres hvilke dele af Søfartsstyrelsens drift

–

formentlig primært skibsregistreringsopgaven

–

som ønskes dækket via af-

gifter, så erhvervet ikke efterlades i en uklar situation, hvor der uden nær-

mere begrundelse kan skrues op for disse afgifter.

Langt hovedparten af danske skibe er klasset, hvilket ikke medfører sags-

behandling eller besøg på skibene fra Søfartsstyrelsens medarbejdere, ud

over at de foretager et ”skrivebordssyn” på certifikaterne. Det nævnes

lovbemærkningerne, at det er en udgift at foretage kontrolsyn i udlandet,

hvilket ikke er helt korrekt, for her opkræves betaling af rederen, hvis skibet

har været tilbageholdt, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt skibet er sødyg-

tigt. Samtidig bemærkes det, at Søfartsstyrelsens deltagelse i internationale

forhandlinger, eks. IMO (International Maritime Organisation), er en kon-

ventionsforpligtelse og ikke relateret til antallet af skibe på dansk flag.

Kommentar fra Færgesekretariatet

Der er tilfredshed med, at lovforslaget tager højde for de politiske ønsker

om at holde prisen på færgefart til de små øer så lav som mulig, hvorfor de

er tilfredse med forslaget om, at færger, der er omfattet af § 21 b i Lov om

kommunal udligning og genelle tilskud til kommuner kan opnå refusion af

indbetalt årlig afgift. Dog vil det foreslåede medføre en omstændig admi-

nistrativ sagsbehandling baseret på den vurdering, at det ikke vil være mu-

ligt et år i forvejen præcist at udpege hvilke skibe, der vil besejle en bestemt

rute i den pågældende periode. Der gøres opmærksom på, at det af færgens

fartstilladelse fremgår, hvilke(n) rute, der må besejles, og at færgen derfor

vil være knytte til denne eller disse ruter, der vil være omfattet af § 21 b.

Hvis der sker afvigelser herfra, vil færgen/kommunen i forhold til afgifts-

fritagelsen have en oplysningspligt i forhold til Skibsregistret, ligesom op-

lysningerne i øvrigt vil være Søfartsstyrelsen bekendt. Der opfordres derfor

til, at forslaget genovervejes og færger omfattet af § 21 b fritages for afgif-

ten.

5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Lovforslag om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besæt-

ning:

Advokatsamfundet, Ankenævnet for Søfartsforhold, Assuranceforeningen

SKULD (Gjensidig), Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Branche-

L 113 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

5/6

organisation for den danske vejgodstransport (ITD), By & Havn, Central-

organisationen af 2010 (CO10), CO-Industri, CO-Søfart, Danmarks Fri-

tidssejler Union, Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO),

Danmarks Skibskredit A/S, Danske Shipping- og Havnevirksomheder,

DanPilot, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Fritidsfiskerforbund,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Rib Charter Brancheforening,

Dansk Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk

Vandski & Wakeboard Forbund, Dansk Yacht Union, Danske Advokater,

Danske Havne, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Rederier, Dan-

ske Regioner, Danske Tursejlere, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 3F

Sømændene, Fair Maritim, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund,

Fiskeskibsudvalget, FOA - Fag og Arbejde, Forenede Danske Motorejere,

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen til Langturssejladsens

Fremme, Færgesekretariatet, Gorrissen Federspiel, Grønlands Selvstyre

(Departementet for Boliger og Infrastruktur), Handelsflådens Arbejds-

miljø- og Velfærdsråd, Kommunernes Landsforening, Lederne Søfart, Ma-

skinmestrenes Forening, Marstal Navigationsskole, Martec, Metal Mari-

time, North Sea College, Offentligt Ansattes Organisationer, Radio Medi-

cal Danmark, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rektorkollegiet for de

maritime uddannelser/Maritime Uddannelser, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,

Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Mindre Er-

hvervsfartøjer, Skibstilsynsrådet, Småøernes Færgeselskaber, Sølovsud-

valget, Sø- og Handelsretten.

Lovforslag om ændring af søloven:

Advokatsamfundet, Ankenævnet for Søfartsforhold, Arbejdstilsynet, As-

suranceforeningen SKULD (Gjensidig), Brancheforeningen Dansk Kollek-

tiv Trafik, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD), By

& Havn, Centralorganisationen af 2010 (CO10), CO-Industri, CO-Søfart,

Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks Pela-

giske Producentorganisation (DPPO), Danmarks Skibskredit A/S, DanPi-

lot, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Dansk Rib Charter Brancheforening, Dansk Sejl-

union, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vandski &

Wakeboard Forbund, Dansk Yacht Union, Danske Advokater, Danske

Havne, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regi-

oner, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Tursejlere, Data-

tilsynet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regule-

ring, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund - 3F Sø-

mændene, Fair Maritim, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund,

Fiskeskibsudvalget, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen for Skånsomt

Kystfiskeri, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Færgesekretaria-

tet, Gorrissen Federspiel, Grønlands Selvstyre (Departementet for Boliger

og Infrastruktur), Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Kommu-

nernes Landsforening, Lederne Søfart, Marstal Navigationsskole, Martec,

L 113 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

6/6

Maskinmestrenes Forening, Metal Maritime, North Sea College, Offentligt

Ansattes Organisationer, Radio Medical Danmark, Radiotelegrafistfor-

eningen af 1917, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser/Maritime

Uddannelser, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske

Småøer, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibstilsynsrådet,

Småøernes Færgeselskaber, Sølovsudvalget, Sø- og Handelsretten og Ud-

dannelses- og Forskningsstyrelsen.