EM 2024/32
2/10-2024
Anna Wangenheim
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til Forslag til Lov om
ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Styrket indsats mod stalking,
kriminalisering af identitetsmisbrug og afbrydelse af påtalefrist m.v.) og udkast til Anordning om
ikrafttræden for Grønland af forskellige love om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling)
(1. behandling)
Jeg står her i dag for at tale varmt for forslaget om en styrket indsats mod stalking via en kriminalisering og
afbrydelse af påtalefrist, som er vigtige og nødvendige dele af vores arbejde for at sikre et trygt og sikkert
samfund for alle borgere.
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at stalking, identitetsmisbrug og problemer med
retfærdighedens tidsfrister ikke kun er juridiske eller politiske spørgsmål. Det er sociale og menneskelige
udfordringer, som rammer borgerne direkte i deres hverdag. Når nogen bliver stalket, så bliver deres
grundlæggende frihed og tryghed krænket. Når alvorlige krænkelser ikke kan påtales på grund af strenge
tidsrammer, så efterlader det en bitter følelse af, at retfærdigheden ikke altid sejrer.
Stalking er en adfærd, der i stigende grad skaber frygt og utryghed i vores samfund. Det rammer især
kvinder, men også mænd, og det kan have alvorlige psykologiske og fysiske konsekvenser. En styrket
indsats mod stalking betyder, at vi sender et klart signal om, at vi ikke vil acceptere, at mennesker bliver
forfulgt og chikaneret. Det handler om at skabe beskyttelse for ofre og sikre, at gerningspersoner bliver
stillet til ansvar for deres handlinger. Vi må styrke lovgivningen, så politiet får de nødvendige redskaber til
at agere hurtigt og effektivt, og så stalkere møder konsekvenser for deres vedvarende chikane.
I vores stadigt mere digitaliserede verden bliver identitetsmisbrug desværre mere udbredt. Når en person
bliver offer for identitetsmisbrug, så bliver deres personlige data og identitet stjålet og misbrugt, hvilket
ofte fører til økonomisk eller social skade. En kriminalisering af identitetsmisbrug er derfor ikke kun en
forsikring om, at vi tager moderne kriminalitetsformer seriøst
–
det er også et løfte om, at vi vil beskytte
borgernes ret til privatliv og sikkerhed både online og offline. Det er på tide, at vi moderniserer vores
lovgivning og holder trit med de udfordringer, som den digitale tidsalder medfører.
Lad os også huske, at den indsats, vi nu fremsætter, ikke kommer ud af det blå. Den er en naturlig
forlængelse af vores tidligere arbejde og en konkretisering af de forpligtelser, vi har påtaget os med
ratificeringen af Istanbul-konventionen, som Inatsisartut valgte at tiltræde på baggrund af et forslag fra os i
Demokraatit. Denne tiltrædelse er et vigtigt skridt i indsatsen i forhold til at styrke beskyttelsen af kvinder
og andre udsatte grupper mod vold og overgreb. Istanbul-konventionen har til hensigt at bekæmpe vold
mod kvinder og vold i hjemmet samt at sikre forebyggelse, beskyttelse og foranstaltning til de skyldige. Det
er ikke blot en forpligtelse på papiret
–
det er en vejviser for, hvordan vi skaber et samfund, hvor ingen skal
leve i frygt for vold eller chikane.
EM 2024/32
J.nr 00.00.00/24EM-LABU-00032
Side 1