Grønlandsudvalget 2024-25
L 112 Bilag 1
Offentligt
2954477_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. juli 2024
Nordatlantkontoret
Rune Kistrup
2023-05061
3333924
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af kriminallov for
Grønland og retsplejelov for Grønland (Styrket indsats mod stalking,
kriminalisering af identitetsmisbrug og afbrydelse af påtalefrist m.v.)
Indholdsfortegnelse
1. Høringen ...................................................................................................2
1.1. Høringsperiode ..................................................................................2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v........................................2
2. Høringssvarene .........................................................................................5
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ...........................................5
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ..........................5
2.2.1. Styrket indsats mod stalking ..................................................5
2.2.2. Indsamling af data og statistik om stalking og
identitetsmisbrug ..............................................................................7
2.2.3. Forebyggende indsats mod stalking .......................................7
2.2.4. Ligestillingsvurdering ............................................................8
2.2.5. Lovforslagets økonomiske konsekvenser ..............................9
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .......................................................9
Side 1/9
 L 112 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
2954477_0002.png
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og
retsplejelov for Grønland (Styrket indsats mod stalking, kriminalisering af
identitetsmisbrug og afbrydelse af påtalefrist m.v.) har i perioden fra den 24.
maj 2024 til den 21. juni 2024 (29 dage) været sendt i høring hos en række
myndigheder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 24. maj 2024 endvidere sendt til
Folketingets Grønlandsudvalg og Folketingets Retsudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
24. maj 2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med*.
Høringspart
Høringssvar Bemærkninger Ingen
Ønsker
modtaget
bemærkninger ikke
at
afgive
høringssvar
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Amnesty International
Avannaata Kommunia
Dansk IT
Dansk Socialrådgiverforening
Side 2/9
 L 112 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
2954477_0003.png
Danske Advokater
Danske
Handicaporganisationer
Danske Regioner
Datatilsynet
Den Danske Dommerforening
Den
Uafhængige
Politiklagemyndighed
Det Grønlandske Hus
Det Kriminalpræventive Råd
Direktoratet
for
Kriminalforsorgen
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolsstyrelsen
Foreningen af Advokater og
Advokatfuldmægtige
Foreningen
af
Offentlige
Anklagere
Foreningen
af
Offentlige
Anklagere i Grønland
Foreningen af Statsadvokater
Forsvarerforeningen
i
Grønland
Grønlandske Advokater
Grønlands Landsret
Grønlands Politiforening
Grønlands
Råd
for
Menneskerettigheder
Institut
for
Menneskerettigheder
Justitia
Kommune Kujalleq
Kommune Qeqertalik
Kommuneqarfik Sermersooq
Kommunernes Landsforening
Kredsdommerforeningen
Kriminalpolitisk
Forening
(KRIM)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 3/9
 L 112 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
2954477_0004.png
Landsforeningen
af
Forsvarsadvokater
Landsforeningen SIND
Landsforsvareren for Grønland
Lægeforeningen
Nunatsinni Advokatit
PiSiu
(Det
Grønlandske
Kriminalpræventive Råd)
Politiforbundet i Danmark
Psykiatrifonden
Qeqqata Kommunia
Retspolitisk Forening
Retten i Grønland
Rigsadvokaten
Rigspolitiet
Østre Landsret
Vestre Landsret
2. Høringssvarene
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd (PiSiu)
er generelt positive
over for de foreslåede ændringer i kriminalloven. Rådet understreger
samtidig, at det er vigtigt, at der sikres de nødvendige ressourcer til
realiseringen af de nye tiltag.
Det Grønlandske Råd for Menneskerettigheder
har anført, at der i takt
med den teknologiske udvikling er opstået nye metoder, hvormed
gerningspersoner kan udsætte ofre for massiv forfølgelse og chikane. Rådet
bemærker samtidig, at vold i alle dens former må ses i et helhedsperspektiv,
og at Grønland og Danmark har pligt til at forebygge, efterforske og
retsforfølge udøvere af vold.
Kommune Qeqertalik
finder det positivt, at der rettes større
opmærksomhed på de mere usynlige voldsformer samt den digitale og
psykiske vold.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at en kriminalisering af
stalking vil være et positivt skridt i retning af at opfylde Grønlands
Side 4/9
 L 112 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
internationale forpligtelser i forhold til artikel 8 (retten til privat- og
familieliv) i EMRK, og at kriminaliseringen samlet set vil være et
menneskeretligt fremskridt i Grønland.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Styrket indsats mod stalking
Det Grønlandske Råd for Menneskerettigheder
anbefaler, at der
tilvejebringes generel oplysning og rådgivning om stalking og digitale
krænkelser, og at der etableres rådgivning til ofre for stalking og for digitale
krænkelser.
Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse om stalking i
kriminallovens § 88 b vil blive omfattet af retsplejelovens § 333 om
bistandsbisiddere som følge af dens placering i kriminalloven. Det
indebærer, at den forurettede i sager om stalking vil få mulighed for at få
beskikket en bisidder, som kan støtte og vejlede den forurettede i forbindelse
med afhøringer ved politiet og ved en eventuel senere retssag.
Justitsministeriet kan desuden oplyse, at der ikke blev iværksat en
oplysningskampagne eller lignende i Danmark i forbindelse med
gennemførelsen af den tilsvarende ændring i den danske straffelovs § 242
og § 264 e. Justitsministeriet påtænker heller ikke at iværksætte en
oplysningskampagne i Grønland i forbindelse med lovforslagets vedtagelse.
Kommune Qeqertalik
anfører, at det vil være ønskeligt, at børns
overværelse af psykisk vold, f.eks. igennem stalking, bliver beskrevet i
loven, så kommunernes arbejde med børn og unge bliver mere entydig.
Kommunen har desuden foreslået, at domme til behandling i Alliaq kan
blive et tilbud for mindreårige.
For så vidt angår børns overværelse af psykisk vold skal Justitsministeriet
bemærke, at det fremgår af kriminallovens § 88 a, at for psykisk vold
dømmes den, som tilhører eller er nært knyttet til en anden husstand eller
tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne
gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende,
forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre
den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol.
Side 5/9
 L 112 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
Som et eksempel på adfærd, der – afhængig af de nærmere omstændigheder
– kan betragtes som nedværdigende, forulempende og krænkende, nævnes i
forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L
14 som fremsat, s. 4, bl.a. den situation, at et barn overværer vold, psykisk
vold eller andre overgreb over for barnets forældre eller søskende.
Derudover fremgår det af forarbejderne til kriminallovens § 88 a, at det bør
indgå som en skærpende omstændighed, hvis et barn overværer psykisk vold
mod en nærtstående.
For så vidt angår forslaget om, at behandling i Alliaq kan blive et tilbud for
mindreårige, henviser Justitsministeriet til Naalakkersuisut, som desuden
vil få forelagt høringssvaret fra Kommune Qeqertalik.
Justitsministeriet kan desuden oplyse, at børns overværelse af stalking ikke
er beskrevet nærmere i forarbejderne til den danske straffeloves § 242 om
stalking, som nærværende lovforslag i vidt omfang bygger på.
Justitsministeriet har heller ikke fundet anledning til at uddybe dette
yderligere i nærværende lovforslag.
Det Grønlandske Råd for Menneskerettigheder
og
Det Grønlandske
Kriminalpræventive Råd (PiSiu)
anbefaler, at den næste nationale strategi
mod vold indeholder tiltag mod psykisk vold og digitale krænkelser.
Justitsministeriet henviser til Naalakkersuisuts handlingsplan mod vold i
nære relationer 2023-2027, hvor bl.a. forebyggelse af vold i hjemmet og
viden om vold i nære relationer udgør et indsatsområde.
Justitsministeriet bemærker, at Naalakkersuisut vil få forelagt
høringssvarene fra henholdsvis Det Grønlandske Råd for
Menneskerettigheder og Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd (PiSiu).
2.2.2. Indsamling af data og statistik om stalking og identitetsmisbrug
Det Grønlandske Råd for Menneskerettigheder
anbefaler, at
myndighederne genererer data og viden om omfang og udbredelse af både
de digitale former og offline former for vold.
Side 6/9
 L 112 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
Justitsministeriet er enig i, at det er vigtigt, at offentligheden og
myndighederne i Danmark og Grønland har adgang til ny og opdateret
viden om justitsområdet i Grønland.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at udrulningen af politiets
sagsstyringssystem (POLSAS) vil forbedre dataindsamlings- og
rapporteringsmulighederne for Grønlands Politi. Derudover vil
Rigspolitiets platform (QlikView), der anvendes til rapportering og statistik,
blive implementeret.
Det er således forventningen, at der fremadrettet vil kunne genereres data
af bedre kvalitet om kriminallovsovertrædelser i Grønland, herunder de
foreslåede kriminaliseringer af henholdsvis stalking og identitetsmisbrug.
2.2.3. Forebyggende indsats mod stalking
Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd (PiSiu)
bemærker, at det er
vigtigt, at gerningspersonen modtager den nødvendige hjælp og støtte, så
vedkommende kan bryde med denne form for handlinger.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at hvis retten vurderer, at en betinget
anstaltsdom ikke er tilstrækkelig til at afholde gerningspersonen fra
yderligere lovovertrædelser, men at denne har behov for den støtte, som et
tilsyn indebærer, kan retten i stedet vælge en dom til tilsyn, jf.
kriminallovens kapitel 28, eller en dom til anstalt og tilsyn, jf.
kriminallovens kapitel 30.
Ved en sådan dom kan retten fastsætte som vilkår, at den dømte efter
bestemmelse af kriminalforsorgen 1) undergiver sig afvænningsbehandling
for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende stoffer, om nødvendigt i en
særlig institution eller på hospital i Grønland, 2) undergiver sig lægelig
behandling, om nødvendigt på hospital i Grønland, eller 3) undergiver sig
psykologisk eller psykiatrisk/sexologisk behandling, jf. kriminallovens §
135, stk. 1, og § 145, stk. 1, 3. pkt.
Retten kan desuden fastsætte andre vilkår, som findes formålstjenlige,
herunder at den dømte 1) afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika
eller lignende stoffer, 2) afholder sig fra at indtage eller skaffe sig alkohol
eller 3) retter sig efter kriminalforsorgens bestemmelser om
indskrænkninger i rådigheden over indtægt og formue og om opfyldelsen af
Side 7/9
 L 112 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
økonomiske forpligtelser, jf. kriminallovens § 136, stk. 1, og § 145, stk. 1, 3.
pkt.
2.2.4. Ligestillingsvurdering
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at lovforslaget ikke
indeholder en ligestillingsvurdering. Instituttet anfører desuden, at
lovudkastet – efter instituttets vurdering – har en række ligestillingsmæssige
konsekvenser, da stalking oftest rammer kvinder.
Det fremgår af pkt. 4.2.6.3 i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at
en ligestillingsvurdering af et lovforslag skal foretages, hvor det er relevant,
og hvor eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser vurderes at være
væsentlige. Hvis lovforslaget ikke forventes at have sådanne konsekvenser,
bør det ikke oplyses i bemærkningerne.
Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget om en
selvstændig kriminalisering af stalking i kriminalloven foretaget en
vurdering af, hvorvidt lovforslaget vil have ligestillingsmæssige
konsekvenser.
Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget umiddelbart ikke vil
have ligestillingsmæssige konsekvenser, hvorfor ministeriet ikke har oplyst
om sådanne konsekvenser i lovforslaget. Justitsministeriet har i forbindelse
med denne vurdering lagt vægt på, at lovforslaget ikke vil have forskellige
konsekvenser for kvinder og mænd, da den foreslåede bestemmelse om
stalking finder anvendelse på samme vilkår for både mænd og kvinder. Dette
gør sig gældende, uanset om det ene køn må forventes at blive
overrepræsenteret som offer eller ej.
2.2.5. Lovforslagets økonomiske konsekvenser
Det Grønlandske Råd for Menneskerettigheder
anbefaler, at der sikres
tilstrækkelige ressourcer til de, der skal håndtere anmeldelserne.
Det
Grønlandske Kriminalpræventive Råd (PiSiu)
bemærker, at det er
vigtigt, at der sikres de nødvendige ressourcer til, at de nye tiltag kan
realiseres.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3, forventes lovforslaget at medføre
begrænsede merudgifter for politiet og anklagemyndigheden samt for
Side 8/9
 L 112 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
domstolene, der kan henføres til en øget sagsmængde. Hertil forventes
merudgifter for kriminalforsorgen på ca. 0,7-4,0 mio. kr. årligt, som kan
henføres til ekstra belæg i kriminalforsorgen i Grønland. Merudgifterne
håndteres inden for myndighedernes eksisterende økonomiske rammer.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, er der
foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.
Derudover er der blevet foretaget en opdatering i lovforslagets pkt. 3 om
økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
Side 9/9