Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 112:

Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland. (Styrket indsats mod stalking, kriminalisering af identitetsmisbrug og afbrydelse af påtalefrist m.v.).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 11.12.2024).

Inden vi går i gang med forhandlingen, skal jeg bemærke, at et flertal i Præsidiet har vedtaget, at der skal indføres en ordning med simultantolkning mellem dansk og grønlandsk i visse debatter. Ordningen er endnu ikke trådt i kraft, og det betyder, at der kan tales grønlandsk under debatten, men at der ikke er mulighed for korte bemærkninger. Fru Aki-Matilda Høegh-Dams egen skriftlige oversættelse af sin ordførertale er omdelt.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Mange tak, formand. Socialdemokratiet støtter det her lovforslag. Det er en virkelig god intention, som regeringen og naalakkersuisut i Grønland er blevet enige om. Det bliver udtrykt rigtig fint i ministerens fremsættelsestale, og jeg vil gerne citere:

»Regeringen ønsker i fællesskab med Naalakkersuisut at udvikle danske ansvarsområder i Grønland. Regeringen vil sammen med Grønland arbejde for, at de danske ansvarsområder i Grønland følger standarden i Danmark med respekt for de forhold og forskelle, der er mellem Danmark og Grønland. Dertil vil regeringen løbende prioritere, at lovgivningen på danske ansvarsområder opdateres.«

Det er rigtig væsentligt, at vi har stramt fokus på alle de anliggender, som er rigsanliggender i Grønland, og det er rigtig glædeligt, som jeg udtrykker her, at de to regeringer sammen drøfter, hvordan det bedst gøres.

Lovforslaget her i dag har i og for sig ganske mange elementer, og jeg vil blot nævne dem sådan lidt i rækkefølge: en styrket indsats mod stalking og et fokus på, hvornår der kan dømmes for stalking; hvordan forurettede kan få beskikket en bisidder; hvordan man kan blive underrettet ved løsladelse; en kriminalisering af den, der uberettiget anvender oplysninger, cpr-numre, billeder og andet og navne, eller den, der udgiver sig for at være en anden person, eller den, der videregiver materiale med oplysninger, eller den, der udgiver sig for at være en anden, bruger en andens identitet; nye bestemmelser i kriminalloven også om, hvordan man kan få slettet udtalelser, meddelelser og billeder, og også om, hvordan påtalefristerne i forhold til politiet og anklagere bliver justeret; en fastsættelse af, hvordan administrative regler kommer til at ligge i bemyndigelser fremover, så man får en helt anden fleksibilitet til justeringer; og sluttelig, hvordan man vil ajourføre anordning om ikrafttræden for Grønland, der også indeholder et kriminalpræventivt værn mod stalking.

Det er alt sammen ønsker fra grønlandsk side, som nu bliver rettet ind i forhold til de lovkomplekser, som dækker det, der er rigsanliggender. Det er nødvendigt, og jeg har selv rigtig mange gange ved rejser i Grønland drøftet det her med grønlandske politikere, men også politiet og anklagere i Grønland, i forhold til nødvendigheden af, at vi får lavet de her justeringer. Så med baggrund i det vil jeg igen sige, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Louise Elholm fra Venstre.

Tak for ordet. Jeg vil sige, at jeg er rigtig glad for, at vi nu endnu engang får opdateret noget lovgivning på retsområdet i forhold til Grønland, og at det sker i tæt samarbejde med naalakkersuisut og Grønland i det hele taget. Det er vigtigt, at vi hele tiden prøver på at få fulgt op på, hvad der sker, og hvor vi har brug for at opdatere lovgivningen. Det her er endnu et i rækken af lovforslag på retsområdet, hvor vi netop gør det.

Som den tidligere ordfører sagde, er der jo et fokus på en indsats mod stalking. Det er også en ting, man oplever i Grønland. Derfor er det rigtig positivt, at man nu får opdateret lovgivningen, så det både er muligt at dømme folk for stalking og i højere grad at beskytte ofrene imod stalking, ligesom det er også er en rigtig positiv ting, at man kan få gjort noget yderligere ved kriminalisering af identitetstyveri. Så har jeg også noteret mig, at der er mulighed for at slette udtalelser og meddelelser og billeder i forbindelse med domme, hvis de f.eks. har været æreskrænkende. Det er rigtig, rigtig positivt, og jeg er glad for, at vi får taget nogle tiltag, som i højere grad opdaterer vores lovgivning, i forhold til hvad der skal foregå i Grønland, og det sker i tæt samarbejde med Grønland. Så Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand, tak for ordet. Nu kan jeg jo konstatere, at de to tidligere ordførere har ødelagt to tredjedele af min lange tale her ved at fremhæve alle punkterne! Så jeg tænker, at jeg vil gøre det lidt kortere.

Efter ønske fra naalakkersuisut har Justitsministeriet og justitsministeren udarbejdet dette lovforslag, som bl.a. styrker indsatsen mod stalking, gennemfører en kriminalisering af identitetsmisbrug og forenkler reglerne om afbrydelse af påtalefrister, og her havde jeg faktisk tænkt mig at tage de otte punkter og lige pille det vigtigste ud. For det er som sagt blevet gengivet mere eller mindre af de to tidligere ordførere, og der er faktisk her også nogle rigtig vigtige opdateringer, som vi nok alle kan være enige om, og som vi skal være glade for.

Så jeg vil sige, at lovforslaget indgår som et led i regeringens samarbejde med naalakkersuisut om at udvikle de danske ansvarsområder i Grønland, med henblik på at de danske ansvarsområder i Grønland følger standarden i Danmark og med respekt for de forhold og forskelle, der er mellem Danmark og Grønland, og det er i sin helhed nogle rigtig gode forslag, der her fremsættes. Stalking og identitetsmisbrug har som oftest store konsekvenser for de forurettede borgere, og Danmarksdemokraterne stemmer for lovforslaget, idet det indfører reglerne, der kriminaliserer stalking og identitetsmisbrug i den grønlandske kriminallov. Med det vil jeg sige tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Forslaget her opdaterer simpelt hen lovgivningen, så også grønlænderne får glæde af bestemmelserne omkring stalking, identitetstyveri og en række andre områder, og det er jo glædeligt både for det grønlandske folk, Grønland som helhed og så også for rigsfællesskabet, at man får opdateret lovgivningen på området.

Så i Liberal Alliance støtter vi det, og vi er glade for, at vi kan komme til enighed med også det grønlandske parlament om det her. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Tak til justitsministeren for forslaget om at sætte fokus på problemerne med mere usynlige voldsformer, herunder psykisk vold og stalking. Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod stalking på Grønland, så gerningspersoner kan dømmes for stalking under den først tildelte advarsel i form af tilhold eller opholdsforbud. Dermed vil den grønlandske lov også blive opdateret i forhold til dansk lov, hvor stalking har haft sin plads i straffeloven siden 2021. Det synes vi i Moderaterne er helt på sin plads, for det er jo totalt uacceptabelt med stalking og chikane. Det at chikanere andre er en utryghedsskabende adfærd, og det er krænkende, og det er forstyrrende for uskyldige mennesker. Ofrene for den slags forbrydelser risikerer at få dybe ar på sjælen. Det skal vi for alt i verden undgå.

Lad os kort dykke ned i lovforslaget, som indholder to særlige tiltag for ofrene for stalking. For det første får ofrene for stalking nu muligheden for at få en beskikket bisidder, som vi kender det fra sager om vold i Danmark. Dette kan styrke trygheden under sagsbehandlingen og hjælpe ofrene på vej gennem den svære proces. For det andet får ofrene for stalking ret til at blive informeret om gerningspersoners løsladelse og udgang, hvis de ønsker det. Det er kun rimeligt, at ofrene kan være forberedt på at møde deres gerningsmand i det offentlige rum.

Jeg vil egentlig ikke gå mere i dybden med det her forslag, det har flere ordførere allerede gjort, men blot konstatere, at vi i Moderaterne ser positivt på alle tiltag, som er med til at styrke indsatsen mod stalking på Grønland og i langt højere grad beskytte ofrene. Med dette lovforslag arbejder vi videre med at sørge for, at standarden på retsområdet i Grønland følger standarden i Danmark. Dermed sikresen bedre retsstilling for de grønlandske borgere. Jeg kan forstå, at Grønlands Selvstyre selv har ønsket lovforslaget her, og derfor bakker vi i Moderaterne selvfølgelig op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Især i denne tid er det positivt at se, at der er et konstruktivt og fungerende samarbejde mellem den danske regering og den grønlandske, naalakkersuisut. De initiativer, der tages med dette lovforslag om at ændre både kriminalloven og retsplejeloven for Grønland, vil bidrage til en bedre beskyttelse af ofre for forbrydelser. Normalt kommenterer vi ikke meget på den lovgivning, der vedtages for Grønland, men lige netop i dag, når vi behandler stalking, synes jeg, det er vigtigt at italesætte selve problemet og selve fænomenet, kan man sige.

For vi har i Danmark, i Grønland og nok også i en stor del af verden visse forbrydelser, som ud fra et ligestillingsperspektiv er med til at skabe ulighed i vores samfund. Stalking er desværre en af de forbrydelser, som primært går ud over kvinder og samtidig primært begås af mænd. Og vi skal tage opgaven med at sikre kvinders mulighed for at leve i samfundet på samme vilkår som mænd meget alvorligt. Vi ved fra de organisationer, der arbejder på det her område, at den retlige beskyttelse af ofrene i Danmark har været enormt dårlig i årevis, og vi har jo faktisk indtil for få år siden haft de samme regler, som også gælder i Grønland i dag. Derfor er det rigtig positivt, at vi selvstændigt kriminaliserer stalking i dag, og at der i loven er en vis definition af begrebet indbygget, så også digital stalking er omfattet. Det er menneskeretlige fremskridt.

Som det fremgår af lovforslaget her, er der mange elementer af stalking, der er kriminaliseret i andre bestemmelser, men det er efterhånden sjældent, at en stalker bare sidder i en busk foran et hus eller bag ved et læskur ved et busstoppested og venter. Mulighederne for at chikanere og metoderne dertil er desværre blevet mange, mange flere. En lovændring er derfor ikke nok, og derfor har vi desværre heller ikke set massive effekter af, at vi for et par år siden ændrede straffeloven i Danmark. Hvis ikke der prioriteres ressourcer og midler til, at politiet kan rykke ud, når eksempelvis et tilhold bliver brudt, så har tilholdet ikke meget betydning.

Derfor vil jeg også gerne bruge lejligheden til lige at rette opmærksomheden mod bl.a. de anbefalinger, som ligger i IPS's, Rådet for Menneskerettigheder, høringssvar. De andre elementer, der behandles i lovforslaget, herunder kriminalisering af identitetsmisbrug, ændrede regler for afbrydelse af påtalefrister, videoafhøring af børn m.v., kan Enhedslisten også støtte op om, og Enhedslisten kan derfor samlet støtte lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i talerrækken, og den næste, der har ordet, er – og jeg skal lige være sikker på, jeg har det helt rigtige efternavn her – fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen fra Alternativet. Værsgo.

Tak, formand, og jeg beklager mit lidt besværlige navn. I Alternativet støtter vi selvfølgelig også lovforslaget, som styrker retssikkerheden i Grønland. Vi finder problemstillingerne omkring stalking og identitetsmisbrug relevante at adressere, også i en grønlandsk sammenhæng. Derudover er vi glade for en bedre beskyttelse af særlig ofrene, og at lovforslaget gør retssystemet mere effektivt og tidssvarende.

For Alternativet er det afgørende, at udviklingen af danske ansvarsområder i Grønland sker i tæt samarbejde og dialog med naalakkersuisut, hvilket er tilfældet med det her lovforslag, så det opfordrer vi selvfølgelig til at man bliver ved med i andre sammenhænge. Så mener vi også, at det er vigtigt, at man, når det skal implementeres, har øje for den unikke situation, der er i Grønland, og for, at Grønland jo er et andet samfund end Danmark, og at man også har øje for, at der skal følge ressourcer med til implementeringen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og den næste ordfører i rækken er fru Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut.

[Taleren talte grønlandsk].

Tak til ordføreren. Som jeg indledte med at sige, har et flertal i Præsidiet besluttet, at der skal indføres simultantolkning mellem dansk og grønlandsk i visse debatter, og dette arbejde er i fuld gang, men ordningen er endnu ikke trådt i kraft. Jeg har forstået, at ordføreren ikke ønsker at oversætte sin tale, og jeg vil undtagelsesvis derfor læse fru Aki-Matilda Høegh-Dams egne skriftlige oversættelse af ordførertalen op. Oversættelsen er ligeledes omdelt i salen.

»Tak for ordet.

Dette lovforslag er tidligere blevet diskuteret i Inatsisartut, hvor et flertal har støttet det. Siumut støtter også forslaget, som vil styrke indsatsen mod stalking og kriminalisere identitetsmisbrug i Grønland.

Det er vigtigt at sikre bedre beskyttelse af borgerne, især for ofre for stalking, som nu her får adgang til bedre juridisk bistand og mulighed for underretning ved gerningspersonens løsladelse. Identitetsmisbrug er en moderne udfordring, og vi bakker op om kriminaliseringen, der skal beskytte borgernes integritet.

Vi vil dog understrege, at implementeringen i Grønland kræver opmærksomhed på vores unikke forhold, og det er vigtigt, at ressourcer følger med, så politiet og retsvæsenet kan håndhæve reglerne effektivt.

Og med de ord kan jeg meddele, at Siumut støtter forslaget.«

Jeg skal derfor sige tak til ordføreren for talen, og vi går videre til den næste ordfører i rækken, og det er fru Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget, som vi behandler her i dag, har vi længe set frem til at behandle. Det er allerede behandlet af Inatsisartut, og det er vedtaget med en bred opbakning. Lovforslaget skal først og fremmest styrke indsatsen mod stalking og identitetsmisbrug. Som det er i dag, er det ikke særskilt kriminaliseret, og derfor synes vi også, det er vigtigt, at man kan stille gerningsmændene til ansvar.

Stalking er en alvorlig forbrydelse med store konsekvenser for ofrenes liv og hverdag, og det er noget, som IA i mange år har kæmpet for blev kriminaliseret. Det er en mærkesag fra IA's side. Desværre ser vi også på sociale medier, at der er en række udfordringer, og det glæder os derfor, at man nu særskilt laver den her kriminalisering af både stalking og identitetsmisbrug. Samtidig mener vi også, at ofrenes retsstilling bliver forbedret, ved at der er fokus på præventive tiltag, og at gerningsmændene tilbydes den nødvendige hjælp til at forebygge ny kriminalitet. Vi synes, det er positivt, at der skabes bemyndigelseshjemmel til at fastsætte regler om udgang for personer, der er anbragt på et psykiatrisk hospital.

Til slut vil vi gerne sige, at vi er glade for, at man har prioriteret naalakkersuisuts langvarige ønske på justitsområdet. Det håber vi bestemt er en tendens regeringen kommer til at fortsætte. Med de ord bakker Inuit Ataqatigiit op. Qujanaq – mange tak.

Tak til fru Aaja Chemnitz. Der er ingen spørgsmål. Vi haster videre, og nu er ordet justitsministerens. Værsgo.

Tak for ordet, og mange tak til alle ordførerne for, synes jeg, de meget positive indlæg, vi har hørt. Også i Grønland, som det også er blevet nævnt, er der blevet set positivt på lovforslaget, som det grønlandske selvstyre har tilsluttet sig. Som jeg har slået fast mange gange før her i salen, er det vigtigt for mig, at der er grønlandsk opbakning til de lovændringer, som gennemføres for Grønland, for det er det grønlandske folk, der skal bestemme, hvad der skal gælde i Grønland. Jeg er glad for, at der også her i Folketinget er bred opbakning til forslaget. Jeg tror, vi alle sammen kan være enige om, at et stærkt justitsområde er en forudsætning for et velfungerende og trygt samfund, og med lovforslaget, som vi behandler i dag, tager vi endnu et skridt i den rigtige retning for at styrke justitsområdet i Grønland. Lovforslaget indeholder flere elementer, som bl.a. har til formål at sikre, at kriminalloven og retsplejeloven for Grønland er tidssvarende i forhold til det kriminalitetsbillede, der i dag og fremover kan forventes i Grønland, og jeg vil kort nævne hovedpunkterne i forslaget.

Lovforslaget har for det første til formål at styrke indsatsen mod stalking. Det foreslås derfor, at der indføres en særskilt bestemmelse om stalking i kriminalloven. Med bestemmelsen bliver det muligt at dømme den gerningsperson, der udsætter den anden for den krænkelse, som stalking er, også selv om gerningspersonen ikke forinden har fået et tilhold. Der bliver dermed sendt et vigtigt signal om, at stalking udgør en alvorlig forbrydelse. Regeringen vil også styrke hjælpen til ofre for stalking. De skal bl.a. kunne få en bisidder, der kan støtte dem undervejs i kriminalsagsbehandlingen. Derudover vil regeringen sikre, at forurettede eller dennes nærmeste på anmodning vil blev underrettet om tidspunktet for gerningspersonens løsladelse og udgang. Det samme gælder ved en eventuel medvirken til et tv- eller radioprogram. Det skal sikre offerets sikkerhed og tryghed, så vedkommende ikke skal leve i frygt for at møde gerningspersonen på gaden uden at være forberedt på det. Endelig gives der med lovforslaget mulighed for, at der kan foretages videoafhøring af børn under 15 år i en sag om stalking, hvis barnet eller barnets nærmeste er forurettet og den, der er mistænkt, er en af barnets nærmeste.

Lovforslaget har for det andet til formål at kriminalisere identitetsmisbrug. Identitetsmisbrug er i dag ikke særskilt kriminaliseret i grønlandsk ret, og kriminalloven dækker derfor langtfra alle tilfælde af misbrug af en anden persons identitet. Bestemmelsen skal sikre, at kriminaliseringen af identitetsmisbrug både gælder, hvor identitetsmisbruget sker digitalt, og hvor det finder sted i den fysiske verden. Med den foreslåede regulering sikrer vi, at lovgivningen på det her punkt er tidssvarende og tager højde for nutidens digitale udfordringer.

Det foreslås for det tredje at indsætte en bestemmelse om sletning af udtalelser, meddelelser eller billeder, som har tilknytning til en overtrædelse af visse freds- og æreskrænkelser. Det vil også omfatte den foreslåede bestemmelse om kriminalisering af identitetsmisbrug. Bestemmelsen skal bidrage til at forhindre tilgængeligheden og den videre udbredelse af sådanne udtalelser.

Det foreslås for det fjerde at forenkle kriminallovens regler om afbrydelse af påtalefristen. Det er det, som i den danske straffelov kendes som forældelsesfristen. Anklagemyndigheden og politiet vil dermed fremover få samme enkle fremgangsmåde til at afbryde påtalefristen, som andre offentlige myndigheder har i dag.

Det foreslås for det femte at etablere de fornødne bemyndigelser til at kunne fastsætte administrative regler om udgang m.v. for personer anbragt på et hospital eller en institution i henhold til en retsafgørelse i medfør af kriminalloven og retsplejeloven.

Foruden lovforslaget lægges der desuden op til en ajourføring af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Med de bemærkninger skal jeg endnu en gang takke for indlæggene. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet.

Tak til justitsministeren. Der er ikke nogen spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.