Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 111
Offentligt
2975534_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
06-02-2025
J nr.
2023 - 2735
Akt-id
588809
Svar på L 111 – spm. 16
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har d. 31. januar 2025 stillet følgende
spørgsmål om L 111 Forslag til lov om styrket beredskab i energisektoren, som
jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 16
Vil ministeren kommentere på henvendelsen fra DANVA - Dansk Vand- og Spil-
devandsforening af 31. januar 2025, jf. L 111 – bilag 11? I besvarelsen bedes
ministeren konkret forholde sig til de fire spørgsmål DANVA - Dansk Vand- og
Spildevandsforening rejser.
Svar
Jeg vil gerne takke for henvendelsen og de bidrag til høringen af lovforslaget, som
DANVA er kommet med.
I henvendelse fra DANVA spørges der til følgende:
1.
Vil ministeren være indstillet på, at nærværende lovgivning justeres så mul-
tiforsyninger med bl.a. vand og/eller spildevand kan indgå i samordnet be-
redskab med forsyningsarter omfattet af L 111, herunder tilsynsaktiviteten,
rapportering til kompetent myndighed mv.? Dette for ikke at pålægge multi-
forsyningerne en unødig administrativ og økonomisk byrde.
Vurderer ministeren, at det vil øge modstandsdygtighed i forsyningssekto-
ren generelt, hvis det bliver obligatorisk med lokal beredskabskoordinering
mellem den lokale beredskabsmyndighed og repræsentanter for de udpe-
gede kritiske enheder/vigtige enheder på tværs af forsyningsarter inklusive
vand- og spildevandsforsyninger?
Vurderer ministeren, at det vil være hensigtsmæssigt, at den nærværende
lovgivning understøtter en sådan koordinering med henblik på at øge sik-
kerheden og samfundets robusthed?
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
2.
3.
L 111 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelsen fra DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening af 31/1-25
2975534_0002.png
4.
Hvis ministeren argumenterer imod en sådan forpligtigelse i nærværende
lovforslag, har ministeren da en betragtning om hvilken lovgivning, der kan
indeholde en sådan forpligtigelse?
Nedenfor gives svar på DANVA’s henvendelse:
Ad. 1:
Beredskab i vand- og spildevandsektoren hører under Miljø- og Ligestillingsmini-
steriet og er ikke en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort. An-
svar for udstedelse af regler og gennemførsel af tilsyn på beredskabsområdet i
vand- og spildevandssektoren påhviler således miljø- og ligestillingsministeren,
og derfor kan jeg kan ikke som klima-, energi- og forsyningsminister opstille regler
for, at virksomheder i vand- og spildevandssektoren indgår i et samordnet bered-
skab omfattet af L 111.
L 111 går på nogle områder længere, end hvad der følger af NIS 2- og CER-
direktivet. Det er allerede sådan i dag, at der er omfangsrige beredskabskrav på
el-, gas- og olieområdet, som går længere, end hvad der er af krav i andre sekto-
rer. For at sikre en passende ensretning i forhold til implementeringen af direkti-
verne på tværs af sektorer deltager Energistyrelsen i tværministerielle samar-
bejdsfora for at koordinere tilsynsgrundlaget med de respektive kompetente myn-
digheder, hvor der er fokus på bl.a. at nedbringe de administrative byrder for virk-
somhederne i forbindelse med tilsyn.
Ad. 2:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der med lokale beredskabsmyndigheder hen-
vises til kommunerne og de lokale beredskabsstabe.
Lokal koordinering er et væsentlig element for et godt og sammenhængende be-
redskab. For energisektoren kan jeg oplyse, at der allerede i dag er et samarbejde
mellem kommuner, private virksomheder, Energinet og Energistyrelsen i regi af
politiets lokale beredskabsstabe, fx når der har været hændelser, som har haft
potentiale til at have negativ indvirkning på den lokale eller regional energiforsy-
ning.
Der er med lovforslaget og de udmøntende bekendtgørelser lagt op til at fortsætte
denne koordinering i de lokale beredskabsstabe. Energinet vil varetage arbejdet
for henholdsvis el-, gas- og brintsektoren i de lokale beredskabsstabe, og kan
inddrage relevante virksomheder. Ligeledes varetager Energistyrelsen arbejdet
for henholdsvis olie-, fjernvarme- og fjernkølingssektoren i de lokale beredskabs-
stabe.
Ad. 3:
Der henvises til svar på spørgsmål 2.
Side 2/3
L 111 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelsen fra DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening af 31/1-25
2975534_0003.png
Ad. 4:
Som angivet ovenfor kan jeg for energisektoren oplyse, at der allerede i dag er et
samarbejde mellem kommuner, private virksomheder, Energinet og Energistyrel-
sen i regi af politiets lokale beredskabsstabe, fx når der har været hændelser,
som har haft potentiale til at have negativ indvirkning på den lokale eller regional
energiforsyning. Der er med lovforslaget og de udmøntende bekendtgørelser lagt
op til at fortsætte denne koordinering i de lokale beredskabsstabe.
For så vidt angår lovgivning på andre ressortområder, må jeg henvise til de på-
gældende ministre.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 3/3